SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Årsrapport

2019

Lindevej 5A · 5750 Ringe · 72 53 19 00

[email protected]

www.socialtilsynsyd.dk

Marts 2020

Oplag: 3.000 stk.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Indhold

Forord:

Altid spændende udfordringer i

Socialtilsyn Syd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Af tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

Langt overvejende støtter tilbud borgerne

i .

valgdeltagelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Store Dannesbo: Succesfuld valge ermiddag – og også rum for

forbedring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dilemma: Hvad med borgere med udviklingshæmning og

supplerende funktionsnedsættelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jernstøberiet: Fremadrettet skal vi have ledelsesmæssigt fokus

på valgene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvaliteten

holder - også med mere fintmaskede

tilsynsbesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syd sætter fokus på aktuel praksis – og en

mulig, fremtidig

undskyldning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hvordan vil fremtidens undskyldning(er) se ud . . . . . . . . . . . . . . . . .

Plejefamilier:

Ny godkendelsesproces

lø er i forvejen

høj kvalitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Mentaliseringsinterviewet fik brikkerne til at falde på plads . . . . . .

Mentalisering – et nyt ord men ikke ny praksis for Kruså-familie . .

Nye redskaber gode – også når det ender med et nej . . . . . . . . . . . .

Plejefamilier:

Nye kategorier

giver flere ansøgninger

om ændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kategorien ’almen’ svarer jo ikke til jeres børn . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Antallet af

magtanvendelser

steg markant i 2019 . . .

Socialtilsyn Syds rolle i forbindelse med magtanvendelser . . . . . . .

Gråzonen mellem lovlig magtanvendelse og strafbar vold . . . . . . . .

Fordelene ved

kvitteringsskrivelser

er åbenlyse . . . .

Kompetenceudvikling

i Socialtilsyn Syd

tager fart . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Opmærksomhed på professionel dømmekra øger fleksibiliteten

i tilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syd – fortalt i

tal

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Socialtilsyn Syd –

indtægter

i 2019 . . . . . . . . . . . . . . . . .

STS+

– Vi kan mere, end vi skal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Forord

En statsministers ’undskyld’ satte i 2019 gang i tankerne hos en

socialtilsynschef. Det samme gjorde Socialtilsyn Syds fokus på

magtanvendelser, der for alvor fik indberetningerne til at stige.

Plejefamilieområdet fik nye kategorier og ny godkendelsesproces.

Og luppen blev for første gang sat på afholdelse af valg.

Af tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

Det bliver aldrig kedeligt at være chef for

Socialtilsyn Syd. Heldigvis. 2019 bød – i lighed

med de tidligere fem år i socialtilsynenes historie

– på en række spændende og fagligt udfordrende

problemstillinger. Nogle af dem kom af sig selv.

Fx trådte ny lovgivning i kra på familiepleje-

området den 1. juli, der medførte ændringer

i vores arbejdsgange og begreber. Andre er vi

selv ”skyld” i. I Socialtilsyn Syd er vi hele tiden

under udvikling og føler en pligt til at bruge vores

socialtilsynsfaglige platform til at undersøge,

analysere og kommentere på det, der sker både i

vores egen verden og i verden omkring os.

Samtidig er det vigtigt at huske, at Socialtilsyn

Syd i sin kerneopgave – at godkende og føre

tilsyn med plejefamilier og sociale tilbud – år for

år står stærkere og mere ensartet i sin vurdering

af kvaliteten. Således også i 2019, hvor vi ved

udgangen af året også kan konstatere, at antallet

af gennemførte tilsynsbesøg – anmeldte, uan-

meldte og på skæve tidspunkter – er steget.

varetægt. Det skete i en tid, hvor staten var

ansvarlig for tilsynet,” sagde statsministeren

blandt andet.

For mig som chef for et af nutidens fem social-

tilsyn satte disse ord gang i en masse tanker.

Nogle af dem udkrystalliserede sig i en hel stime

af spørgsmål: Vil en statsminister om 50 år stå

og undskylde for ting, der er begået, mens jeg

har været socialtilsynschef? Hvilke ting ville det

i givet fald være? Er der nogle af tingene, vi som

samfund allerede nu bør kunne sætte luppen på

og få ryddet op i? Eller er vi i nutiden bare altid

sagesløse i forhold til de måske lidt (for) hurtige

domme, som fremtidens fagfolk og politikere vil

fælde over vores praksis, fordi de dels har deres

egne værdier og dels vil have meget begrænset

indsigt i de vilkår, som vi i nutiden forvalter vores

ansvar ud fra?

Uanset hvad er min holdning, at man bør

gøre sig umage på sin egen vagt og være klar

til at møde borgernes, deres pårørendes og

e erkommeres dom – og naturligvis også hvad

historikere med forskellige fagområder vil kunne

grave frem. Men vi skylder borgerne allerede

nu at gøre, hvad vi kan for selv at søge e er de

blinde pletter eller vinkler, som der utvivlsomt

er i vores faglige praksis.

Tanker om et ’undskyld’

Den 13. august 2019 sagde statsminister Mette

Frederiksen undskyld til dem, der i 1960’erne

og 1970’erne voksede op på børnehjem som

Godhavn og dér blev udsat for ulovlig misrøgt og

mishandling. ”I vores tid blev der begået alvor-

lige svigt af og overgreb på børn i samfundets

· Forord

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Alle disse overvejelser og mange flere har ført

til to ting. Dels har vi gennemført to rundbords-

samtaler med repræsentanter for organisationer

og sociale tilbud, hvor vi har stillet spørgsmålet:

Hvilke forhold for vores allermest udsatte bor-

gere på landets børne-, unge- og voksentilbud

vil en statsminister om 50 år muligvis stå og

undskylde? Og: Kan vi overhovedet få øje på de

blinde pletter eller vinkler, som vi i sagens natur

er blinde over for? Rundbordssamtalerne – og

kapitlet i årsrapporten om disse – har slået

temaet an. Men langt fra udtømt det. Derfor vil

Socialtilsyn Syds årskonference den 30. april

have samme emne. Jeg håber, vi ses der.

som nok er blevet meget tydeligt det seneste år.

Nemlig at der er forskellige positioner hos de for-

skellige aktører, der er involverede i forståelsen

af og håndteringen af magtanvendelserne.

I Socialtilsyn Syd er vi indimellem i dialog med

tilbud om, hvad der er en magtanvendelse – og

hvad der ikke er. Samtidig er vi af den opfattelse,

at vores rolle som socialtilsyn alene er at forhol-

de os til de faglige/pædagogiske overvejelser

og perspektiver ved magtanvendelserne. Om en

magtanvendelse skal have et juridisk e erspil,

overlader vi i Socialtilsyn Syd som udgangspunkt

til samspillet mellem borgeren og evt. pårøren-

de, tilbuddet og handlekommunen.

Magtanvendelser – og hvor står Socialtilsyn Syd

Socialtilsyn Syd har fra midten af 2018 – og

videre gennem 2019 – gjort tilbud med borgere,

hvor der er hjemmel til magtanvendelser,

opmærksom på, at disse magtanvendelser skal

indberettes. Og indberettes korrekt. Det er ét

aspekt af magtanvendelserne, som man kan

læse mere om i årsrapporten. Et andet aspekt,

som vi også behandler i denne rapport, er noget,

Ændringer på familieplejeområdet

Under overskri en ”Mere kvalitet i plejefamilier”

trådte en række ændringer i kra på familiepleje-

området den 1. juli 2019. Den ene handlede om,

hvordan man inddeler og beskriver de forskellige

kategorier af plejefamilier. Lovgiver gav de fem

socialtilsyn et år til at gennemføre omkategori-

seringen af hver vores bestand af plejefamilier. I

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Socialtilsyn Syd valgte vi at gennemføre omka-

tegoriseringen ”over natten”, så alle plejefamilier

i august fik et brev om, hvilken familieplejetype

de nu tilhørte. Det var der flere årsager til. Den

helt simple var, at der ingen grund var til at lade

være! Lovgiver havde givet os umisforståelige

retningslinjer for, hvordan omkategoriseringen

skulle foregå – så hvorfor vente? Den anden var,

at det for både plejefamilier og tilsynskonsu-

lenter ville give en masse praktisk bøvl at skulle

operere med to forskellige kategoriseringer i et

helt år. Den administrative omkategorisering er

foregået stort set smertefrit – hvilket man kan

læse mere om i kapitlet om processen.

Den anden ændring var en ny godkendelsespro-

ces for plejefamilier. Meget af det, der nu er blevet

et lovkrav, var allerede praksis i Socialtilsyn Syd.

Et nyt begreb – mentaliseringsressourcer – er

kommet til, og en undersøgelse blandt vores

tilsynskonsulenter viser, at det er et redskab, de

tager godt imod. I det hele taget vil jeg gerne her

benytte lejligheden til at kvittere positivt for, at

(også) lovgiver har øjne på at hæve kvaliteten hos

landets plejefamilier.

Tilbud og valg

2019 bød på valg til både Folketinget og

Europaparlamentet. For første gang stillede

Socialtilsyn Syd sig spørgsmålet, hvordan tilbud

med de allermest udsatte borgere med fysiske

og psykiske funktionsnedsættelser og misbrug

håndterede dette, jf. kvalitetsmodellens temaer

“Selvstændighed og relationer“ og “Sundhed

· Forord

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

og trivsel“. Blev disse borgere reelt hjulpet til

at kunne tage stilling og deltage i valget, hvis

de ønskede det? Både en miniundersøgelse

blandt 15 tilbud og e erfølgende interviews med

lederne viste, at mange tilbud håndterer denne

demokratiske rettighed ansvarligt og socialfag-

ligt ordentligt. Men der er også tilbud med så

svage borgere, at opgaven synes meningsløs – og

hvor tilbuddene måske af den grund ikke reelt

forholder sig til opgaven. Det handler et af

årsrapportens kapitler om.

Socialtilsyn Syd år for år står stærkere i sin ker-

neopgave – at godkende og føre tilsyn med ple-

jefamilier og tilbud. I 2019 blev tilsynsarbejdet

blandt vores godt 60 dygtige tilsynskonsulenter

endnu mere ensartet, og vi udførte endnu flere

tilsynsbesøg – også på skæve tidspunkter.

Alt i alt blev 2019 endnu et godt år i Socialtilsyn

Syd. Det, håber vi, afspejler sig i denne årsrap-

port, som vi hermed sender ud i verden.

Venlig hilsen

Peter Bjerregaard Andersen

Vi står stærkere og stærkere

Samtidig med, at 2019 bød på både selvpålagte

og udefrakommende udfordringer, er der som

tilsynschef også grund til at glæde sig over, at

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Valgdeltagelse

Socialtilsyn Syd undersøgte e er de to valg

i 2019, hvordan 15 botilbud understøttede

borgernes valgdeltagelse. Langt overvejende

gjorde tilbuddene det godt, konkluderer

tilsynet – men på nogle tilbud med meget

udsatte borgere er dilemmaerne åbenlyse.

At stemme til et europaparlamentsvalg eller

et folketingsvalg er en demokratisk ret, som

alle myndige borgere skal have mulighed

for at udøve. Men har de det, hvis de er

udsatte borgere med misbrug og/eller fysiske

og psykiske handicaps og bor på et af landets

botilbud? Det satte Socialtilsyn Syd sig for at

undersøge i forlængelse af kvalitetsmodellens

tema 2 (selvstændigt voksenliv og involvering i

det omkringliggende lokal- og civilsamfund) og

tema 4 (borgernes medinddragelse samt selv- og

medbestemmelse vedrørende beslutninger om

dem selv).

15 tilfældigt udvalgte botilbud blev bedt om at

svare på en række spørgsmål fra deres tilsyns-

konsulenter om, hvad de gjorde op til og under

valgene for at sikre, at borgerne fik mulighed

for at udøve deres demokratiske ret. Holdt

tilbuddene fx valginformationsmøder, drø ede

de valgene individuelt med borgerne, og blev der

arrangeret fælles transport til valgstederne?

De 15 botilbud bestod af fem tilbud med

borgere over 30 år med fysiske og/eller psykiske

handicaps, fem tilbud med førstegangsvælgende

borgere med fysiske og/eller psykiske handicaps

og fem tilbud med borgere med misbrug.

på kriterium 2 og 4 om sociale kompetencer,

selvstændighed samt selv- og medbestemmelse.

Besvarelserne af spørgeskemaet viser helt over-

ordnet, at langt de fleste tilbud aktivt forsøgte at

informere borgerne om valgene og forsøgte at

støtte dem i at udøve deres demokratiske ret til

at stemme. De uddybende samtaler om kriterier-

ne afdækkede, at der var stor variation i, hvordan

tilbuddene tilrettelagde deres støtte, og hvad

målgruppen overhovedet forstod og magtede.

– Alle tilbud har forholdt sig til valgene på den

ene eller den anden måde og på det ene eller det

andet niveau. Det afspejler meget godt, at vores

tilbud er meget forskellige. Samtidig kan vi se,

at der har været mere fokus på folketingsvalget

end på EU-valget. Men det betragter vi også som

naturligt, fordi folketingsvalget fylder mere i

debatten herhjemme og dermed er lettere at for-

klare og engagere sig i, også for udsatte borgere,

siger tilsynskonsulent på tilbudsområdet, Dorthe

Vinggaard Jespersen.

Stor variation i måden

I forlængelse af spørgeskemaet har tilsynskon-

sulenterne talt mere uddybende og nysgerrigt

med de 15 tilbud om, hvad de op til valgene har

gjort for at støtte borgerne. Her har de ha fokus

· Valgdeltagelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Samtalerne med tilsynskonsulenterne viser også,

at dilemmaerne på nogle tilbud er åbenlyse. På

et stort botilbud med borgere med udviklings-

hæmning, alvorlige funktionsnedsættelser og

en udviklingsalder på tre måneder til fem år gav

tilbudsledelsen udtryk for, at det ingen mening

ville give at tale med borgerne om valget. Og

at praksis var, at det blev op til pårørende og

værger at forholde sig til de udsendte valgkort.

Det eneste område, hvor der ikke var variation

i, hvordan tilbuddene svarede, var ved spørgs-

målet: Har tilbuddet sikret, at det er borgerens

stemme og ikke pædagogens stemme, der

afgives i borgerens navn? Her har alle tilbud helt

entydigt svaret ja. Hvilket selvfølgelig har givet

anledning til refleksioner i tilsynet.

– Vi ved jo, at nogle af borgerne på de her tilbud

har svært ved at danne deres egen mening og

bliver påvirkede både af familie, naboer og

pædagoger. Men hvis pædagogerne har gjort det,

som vi håber og tror, så har de støttet neutralt,

siger Dorthe Vinggaard Jespersen.

Vejledende og udviklende

I de uddybende samtaler sagde langt de fleste

af de 15 tilbud, at de ved kommende valg vil

have mere ledelsesmæssigt fokus på støtten til

borgerne. Det stemmer meget godt overens med

de overvejelser, som spørgeskemaundersøgelsen

har a ødt i Socialtilsyn Syd. Blandt andet at man

ved fremtidige valg vil vurdere, om man skal

have tilsynsmæssig opmærksomhed på valget,

inden det løber af stablen. En sådan opmærk-

somhed kan antage mange former – fra et større

fokus i tilsynsbesøget til en undersøgelse af,

hvad tilbuddene på institutionsplan har tænkt

sig at gøre for at understøtte deres borgere.

– På den måde vil vi som tilsyn ikke bare være

kontrollerende men også vejledende og udvik-

lende. Ud over de åbenlyse dilemmaer med at

støtte så svært udsatte borgere i deres demokra-

tiske ret til at stemme, er det noget af det, vi selv

tager med os fra arbejdet med undersøgelsen,

siger Dorthe Vinggaard Jespersen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Valge ermiddage på forsorgshjemmet Store Dannesbo uden for Odense

er ved at være en tradition. Busser kører i pendulfart på valgdagen.

Alligevel kan støtten til borgerne omkring et valg ’fintunes’.

· Valgdeltagelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Fakta om Store

Dannesbo

69 pladser på selve forsorgs-

hjemmet under SEL § 110 og 12

pladser på Dannesbohus, det

alternative plejehjem under § 108.

Målgruppen er borgere fra 18–85

år med hjemløshed, stof- og alko-

holmisbrug og sociale problemer.

at brevstemme. Ledelsen havde meldt klart ud

til de forskellige afdelinger, at disse skulle sørge

for, at politikerne ikke bare ”kom rendende”.

Og på valgdagene kørte Store Dannesbos egne

busser i pendulfart til valgstederne, så alle, der

overhovedet ytrede ønske om at stemme, kunne

komme til det.

– Derudover er meget af det jo relationsarbejde.

Pædagogerne fortæller os, at de har motiveret

borgerne og fortalt dem, at de skal have en

holdning og en stemme for at kunne brokke

sig, siger Søren Jespersen, der e er tyve år i

Odense Kommune og et halvt år som leder af

værkstedet på Store Dannesbo netop har sat sig

i stolen som øverste leder af tilbuddet.

Han suppleres af leder af det alternative pleje-

hjem, Dannesbohus, Grethe Ste ensen, der har

været på Store Dannesbo i 17 år:

Mange ting spillede godt sammen op til de to

valg i foråret 2019 på Store Dannesbo, et midler-

tidigt botilbud e er § 110 med 69 pladser og et

alternativt plejehjem e er § 108 med 12 pladser.

Især når man tager målgruppen i betragtning –

mennesker med hjemløshed, misbrug og sociale

problemer i rygsækken.

Der blev – for anden gang ved et folketingsvalg

– afholdt en valge ermiddag for beboere og

personale. Der blev afholdt et informationsmøde

på tilbuddet, hvor en repræsentant fra Odense

Kommune fortalte interesserede borgere, hvor-

dan man brevstemmer – og der var lejlighed til

– Vi følger med i nyhederne og taler med

borgerne om, hvad der rører sig. Nogle dage kan

man få en dialog om det, andre dage ikke. Det

er svært at planlægge med vores borgertype, og

det er mit indtryk, at mange af dem, der bor på

plejehjemmet, aldrig har stemt, siger hun.

Maler bare et stort kryds

Valge ermiddagen om folketingsvalget var en

stor succes, siger de. Alle partier, der var repræ-

senteret i byrådet i Odense, (minus Venstre)

deltog. Der kom omkring 12 borgere plus

personale og hørte debatten. Et par af borgerne

stillede selv spørgsmål: om stofindtagelsesrum,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

opholdstilladelser og nedskæringer på hjemløse-

området. Bage er blev politikerne hængende og

tog imod forslag fra borgerne.

– Flere af de borgere, der mødte op, havde aldrig

stemt til et folketingsvalg før. Men det var mit

indtryk, at de, der var i lokalet, var optaget af det,

og jeg ser det som, at der er et større fokus på

valgene i dag end tidligere hos beboerne, siger

Søren Jespersen.

Vores samtale om valget sætter gang i en række

overvejelser hos ledelsen. For eksempel, at

man ved næste valg godt kunne have et større

ledelsesfokus.

– En ledelsesstrategi kan være at være mere

nysgerrig på medarbejderne. Har de en strategi

for, hvordan de forholder sig. Det mener jeg,

de har, men det kan være et fokus fra os, siger

Grethe Ste ensen.

En anden ting er både oplagt og meget praktisk.

Nogle borgere maler bare et stort kryds ud over

stemmesedlen, så den bliver ugyldig.

– Når vi nu ikke må gå med borgerne ind i bok-

sen, ville det være godt, hvis man kunne få fat i

en prøvestemmeseddel før valget. Så kunne man

gennemgå den ovre i bodelen på forhånd med

borgerne, så de er sikre på, hvordan de udfylder

den, siger Søren Jespersen.

· Valgdeltagelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Dilemma:

Samtaler med to tilsynskonsulenter på to tilbud for borgere med

fysiske og psykiske handicaps viser udfordringerne ved at støtte denne

målgruppe i at udøve sin demokratiske ret.

På et stort tilbud med borgere med udviklings-

hæmning og alvorlige funktionsnedsættelser har

ingen stemt. Borgerne har en udviklingsalder

på i gennemsnit fra tre måneder til 3–5 år og

har behov for massiv støtte i hverdagen. Logisk

nok blev der ikke afholdt valgmøder på stedet.

Den kommunale repræsentant, der var sendt

ud for at informere om muligheden for at

brevstemme, tog tilbage med uforrettet sag – og

det giver ifølge tilbuddet ingen mening at tale

om, hvorvidt borgerne fik individuelle samtaler

op til de to valg. Den type informationer er

borgerne ikke i stand til at omsætte. Borgerne

får deres valgkort tilsendt til deres individuelle

lejligheder i tilbuddet, og tilbuddet informerer

pårørende og værger om, at kortene er kommet.

Det er here er op til disse at afgøre, hvad der

skal ske – og tilbuddet er altid indstillet på at

hjælpe og støtte. Ifølge ledelsen af tilbuddet var

der ved et foregående valg to borgere, der med

deres pårørende tog hen til valgstedet. Ubrugte

valgkort blev e er forårets to valg enten smidt

ud af pårørende/værger eller røg ud med den

almindelige rengøring.

Pædagogiske overvejelser i tilgangen

På et mindre tilbud med borgere med udviklings-

hæmning og adfærdsmæssige udfordringer og/

eller psykiatriske diagnoser stemte en enkelt

borger ved sidste folketingsvalg. Tilbuddet var

op til valgene ifølge tilsynskonsulenten meget

opmærksom på hver enkelt borgers funktions-

niveau i forhold til, om det ville være relevant

eller gøre borgerne unødigt utrygge at fortælle

om valgene og muligheden for at deltage i dem.

Ud fra denne vurdering var der borgere, som

personalet valgte ikke at fortælle om valgene.

Tilsynskonsulenten talte på tilsynsbesøget med

en håndfuld borgere. Flere gav udtryk for, at de

ikke havde lyst til at stemme, og en sagde, at han

blev utryg ved at være på et sted med mange

mennesker (men ville heller ikke brevstemme).

En enkelt var vant til at stemme og vidste, hvad

han ville stemme. Tilsynskonsulenten skrev i sin

rapport, at tilbuddet har taget udgangspunkt i

borgernes behov i vurderingen af, om de skulle

oplyses om valget. Og at medarbejderne i tilbud-

det generelt er bevidste om, at ”der arbejdes i

et spændingsfelt mellem selvbestemmelsesret,

omsorgspligt og omsorgssvigt”.

En tankestreg

Af tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen

I forlængelse af en højesteretsdom fra 2018 har

Folketinget ved en ændring i værgemålsloven

besluttet at udstrække valgretten – og valgbarhe-

den – til Folketinget til personer, som er frakendt

den retlige handleevne.

På den ene side er der en tydelig tendens i sam-

fundet til at tildele rettigheder til flest mulige. På

den anden side peger især artikelen ovenfor på, at

det, at nærmest ingen er umyndiggjort i grundlo-

vens forstand og dermed fortsat har fuld valgret,

stiller personale og pårørende i et etisk dilemma,

når de ud fra både praktiske og omsorgsmæssige

betragtninger så at sige vælger at forbigå den

borgerret, som beboeren har.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Mange af pædagogerne på støttecenteret Jernstøberiet i Kerteminde

synes, valg er spændende, og det smitter af på støtten til borgerne

omkring valgene. Men vi skal have flere ting i spil, siger leder

22-årige Anne Marie har boet på Jernstøberiet

i lidt over tre år, fordi der er mange ting, hun –

som hun siger – ikke kan finde ud af i hverdagen.

Hun synes, det er vigtigt at stemme, for det har

hendes familie altid gjort. Så da hendes kontakt-

person spurgte, om hun ikke havde lyst til at tage

en kandidattest op til folketingsvalget, sagde hun

ja. Kontaktpersonen læste spørgsmålene op, og

Anne Marie svarede. ”Det var vist én, der hedder

Jakob, der blev min foretrukne,” husker hun.

Kandidattesten er et godt eksempel på den

måde, pædagogerne på Jernstøberiet griber det

an, når der er valg. De 13 borgere i tilbuddet får

en håndholdt støtte omkring valgene, der afhæn-

ger af, hvordan dialogen med dem spænder af i

konkrete situationer.

– De fleste vil gerne lytte, når vi fortæller, hvorfor

det er vigtigt at stemme. Men det er langtfra alle.

Vi opfordrer borgerne til at stemme og tager en

snak om valgene, når vi kan. Ved spisesituati-

oner, når de får valgkort, eller når vi ellers kan

fange dem, siger pædagog Liselotte Dreyer, der

har været på Jernstøberiet i 11 år.

Hun vurderer, at cirka halvdelen af borgerne

i tilbuddet stemte ved de seneste to valg. På

valgdagen er det o e noget med, at personalet

siger, at ”hvis I vil med over at stemme, så gør vi

det sammen”. Det tilbud har 25-årige Emma, der

har boet i Jernstøberiet i snart otte år, fordi hun

er psykisk sårbar og har brug for hjælp og støtte i

hverdagen, taget imod med kyshånd.

Valgdeltagelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

– Jeg går selv ind i valgboksen og stemmer. Men

bare det, at jeg har en med derned, der står og

venter, gør mig tryg. Jeg bliver nok noget skidt

dernede, siger hun.

Vigtigt at inddrage borgerne

For Liselotte Dreyer er det en balancegang at

tale med borgerne om de enkelte politikere.

O e spørger borgerne: ”Hvem synes du, jeg skal

stemme på?” For pædagogen giver det mere

mening at tale politik i store træk, forskellen

på venstre og højre, og det med at tage den

indflydelse, man kan få.

- Der er kommet mere fokus på borgerinddra-

gelse de senere år, og den tendens gør sig også

gældende omkring valgene. Og når de fleste af

os pædagoger synes, det er spændende, smitter

det uvilkårligt også af på den måde, vi inddrager

borgerne, siger hun og tilføjer:

– Vi har som pædagoger nok selv fundet vores

definition på kvaliteten i . dette. Jeg kan i hvert

fald huske, at jeg selv har tænkt, at det var min

opgave rent pædagogisk at informere om valget

og opfordre eller motivere. Fordi jeg selv synes,

det er vigtigt at inddrage borgerne og støtte dem.

– Jeg er kommet til at tænke på, at fremadrettet

skal vi have ledelsesmæssigt fokus på det. Min

fornemmelse er, at medarbejderne har ha det

fokus. Men når vi fx på Jernstøberiet er så heldige

at have en forælder, der sidder i byrådet, og jeg

selv er aktiv i politik, så skal det da bruges. I mit

tidligere arbejde havde vi LEV ude ved valget, det

er også en mulighed. Selvfølgelig skal vi sikre, at

så store samfundsting som et valg bliver taget

op ude på de enkelte støttecentre, siger han og

tilføjer, at der selvfølgelig over tid er forskel på

beboerne på de forskellige centre.

– På Jernstøberiet er alle beboerne p.t. rimeligt

samfundsinteresserede og får input fra andre

end personalet, fx sociale medier. Andre støtte-

centre kan indimellem have mange ældre med

mere institutionaliseret udviklingshæmning. Det

kan være beboere med færre input udefra, der

nok stemmer mere som pædagogerne.

Fakta om

Jernstøberiet

3 lejligheder e er ABL § 105 stk. 2

og støtte e er SEL § 85 til borgere

fra 18 – 85 år, der ønsker at bo

selvstændigt, men som har brug for

støtte og vejledning i dagligdagen.

Ledelsesmæssigt fokus fremadrettet

Står det til den relativt nye teamleder, Lasse

Michael Gredal, der har alle kommunens fem

støttecentre under sig, skal pædagogernes eget

socialpædagogiske engagement ikke stå alene

ved fremtidens valg.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kvaliteten

Mere ensartede og hyppige tilsynsbesøg på skæve tidspunkter bekræ er

langt overvejende den gode kvalitet på tilbud og i plejefamilier.

Plejefamilierne står stærkere i deres rolle, og tilbuddene bliver stadigt

skarpere på deres målgruppe og opgave. 2019 bød også på et par

opmærksomhedspunkter.

Socialtilsyn Syd skal i sin årsrapport – i lighed

med de øvrige fire socialtilsyn – give sine

”generelle overvejelser om kvaliteten i de tilbud,

der er omfattet af socialtilsynet herunder den

faglige og organisatoriske udvikling i tilbuddene”

(bekendtgørelse om socialtilsyn § 19 stk. 2).

Helt generelt vil Socialtilsyn Syd derfor oplyse, at

kvaliteten af de 438 tilbud og 1475 plejefamilier,

som vi fører tilsyn med, er i orden. Ellers skrider

vi til sanktioner. En betragtning, som selvfølgelig

har gjort sig gældende i alle de nu fem år, som

socialtilsynene har eksisteret. Men som år for år

· Kvaliteten

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

får et stærkere fundament at stå på i Socialtilsyn

Syd. Socialtilsyn Syds tilsyn bliver stadig mere

ensartede i kra af udviklingen i tilsynsprofessio-

naliteten. Vi har år for år øget antallet af tilsynsbe-

søg pr. tilbud og plejefamilie, og tilsynsbesøgene

ligger o ere og o ere på skæve tidspunkter. Alt i

alt har Socialtilsyn Syds tilsynsbesøg over årene

ændret fokus fra, om tilbud og plejefamilier kan

beskrive deres kvalitet, til, hvordan borgerne

oplever denne kvalitet, og hvordan Socialtilsyn

Syd ser kvaliteten udspilles og observerer

kvaliteten i praksis. Det er på denne baggrund, at

Socialtilsyn Syd kan oplyse, at kvaliteten på både

tilbud og i plejefamilier langt overvejende er i

orden, målt e er kvalitetsmodellens parametre.

Socialtilsyn Syd vil gerne supplere denne gene-

relle betragtning med et par nedslagspunkter

fra 2019.

del af sin tilsynsopgave om at have fokus på,

om tilbuddene så faktisk lever op til sine egne

beskrivelser af praksis. Herunder af målgruppen,

når de får en opringning om en mulig, ny borger.

Et par opmærksomhedspunkter

Socialtilsyn Syd er opmærksom på, at nogle

dri sherrer fra tid til anden gennemfører bespa-

relser, der på forskellige måder rammer de sociale

tilbud. Generelt er det socialtilsynets oplevelse,

at tilbuddene håndterer disse besparelser

professionelt og kompetent. Samtidig er det dog

et område, der til stadighed har socialtilsynets

opmærksomhed – særlig ifht. krydsfeltet mellem

indikator 9a om borgerkontakt til personale og de

det økonomiske tilsynsperspektiv om, hvorvidt

tilbuddets økonomi giver mulighed for den

fornødne kvalitet i forhold til målgruppen.

En særskilt udfordring, der har socialtilsynets

opmærksomhed, er, at nogle tilbud har

problemer med at rekruttere og/eller fastholde

medarbejdere med relevante kompetencer.

– Uanset om årsagen hertil er en generel mangler

på folk med specifikke kompetencer, stor

personaleomsætning, eller andre forhold, så

er det at kunne forny og fastholde de relevante

kompetencer på et tilbud o e en central faktor

for, om kvalitetsspiralen så at sige drejer op eller

ned, siger afdelingsleder på tilbudsområdet,

Allan Johansen.

På familieplejeområdet er der en lille gruppe

familier, hvor der stadig ikke er en tilstrækkelig

kvalitetsudvikling. Disse plejefamilier bruger

Socialtilsyn Syd en del ressourcer på med hyp-

pige tilsynsbesøg og om nødvendigt beskrevne

udviklingspunkter og sanktioner.

Plejefamilier står stærkere i deres rolle

En plejefamilie i Socialtilsyn Syds område er i dag

en professionel enhed, der er klar over, at den

selv (og altså ikke kommunen) står til ansvar for

kvaliteten over for socialtilsynet. Dette er i sig

selv en kvalitetsstigning, der selvfølgelig ikke er

sket over et enkelt år, men som er kommet meget

tydeligt til udtryk i 2019. De enkelte plejefamilier

tager selv ansvar for, hvilken målgruppe de er

godkendt til, og hvilke børn de kan påtage sig

at tage i pleje inden for denne målgruppe. Det

har taget nogle år og mange dialoger med de

enkelte tilsynskonsulenter at opbygge denne

professionalisme hos plejefamilierne. Nu bærer

disse anstrengelser frugt, hvilket igen skaber øget

kvalitet for de børn, der sættes i pleje.

Den øgede bevidsthed hos plejefamilierne om

deres rolle som professionelle aktører går hånd i

hånd med en tendens i mange kommuner om at

tilbyde plejefamilierne mere attraktive forhold.

Fx i form af øget adgang til supervision og andre

typer af støtte i de enkelte plejeforhold. Det

skaber et andet fundament og øget kvalitet, når

plejefamilien oplever, at den ikke står alene – at

den har både kommunen og Socialtilsyn Syd som

aktive medspillere.

Tilbud bliver stadigt skarpere

Igen: Dette er en bevægelse, der ikke kun handler

om 2019. Men tilbuddene har over en bred kam

været bedre i 2019 end i 2018 (ligesom de var

bedre i 2018 end i 2017, etc.) til at beskrive deres

målgruppe, hvad de er godkendt til, og hvem i

et tilbud der som leder overordnet er ansvarlig

for dialogen med Socialtilsyn Syd. Denne helt

grundlæggende kvalitetsudvikling betyder, at

Socialtilsyn Syd nu kan koncentrere en større

Tilbud er økonomisk bæredygtige

Det er forsat den overvejende del af tilbuddene,

der afleverer såvel budgetter som regnskaber

til tiden. For hovedpartens vedkommende er

materialet af en sådan kvalitet, at der ikke er

bemærkninger til det. I de tilfælde, hvor der

er behov for præciseringer eller uddybende

kommentarer, er der i langt de fleste tilfælde en

gensidig forståelse og et ønske om en hurtig og

smidig afklaring.

Generelt viser det økonomiske tilsyn, at tilbudde-

ne er økonomisk bæredygtige. Det økonomiske

tilsyn vurderer også sammenhængen mellem pris

og kvalitet i tilbuddene i et tæt samspil med det

socialfaglige tilsyn. Erfaringen er, at der er god

kvalitet i langt de fleste tilbud, og at de økonomi-

ske midler anvendes hensigtsmæssigt.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Undskyldning

Undskyld, sagde statsminister Mette Frederiksen

i sommer på Danmarks vegne til en gruppe

børnehjemsbørn, som led overlast under

deres anbringelse i 1960’erne og 70’erne.

Statsministeren undskyldte både over den

behandling, børnehjemsbørnene fik, og for

datidens svigtende tilsyn.

Undskyld, siger statsminister NN måske i år

2070. Den o icielle undskyldning kunne lyde

nogenlunde sådan her: ”O icielt undskyld på

Danmarks vegne til alle jer, som både blev svigtet

af de ansatte på de institutioner, hvor I boede,

og af det socialtilsyn, som skulle have været

garant for en god og værdig behandling tilbage i

begyndelsen af 2020’erne.”

Er det muligt at foregribe en sådan mulig

reprimande fra fremtidens statsminister? Kan vi

komme fremtidens statsminister i forkøbet og selv

få stillet (til)synet skarpt på, hvad vi

burde

gøre,

ud over eller frem for det, vi faktisk gør i vores

bestræbelser på at sikre borgerne på vor tids insti-

tutioner et godt og værdigt liv? Kan der skabes et

klarsyn, som får nutidens mulige forsømmelser

til at træde tydeligere frem, mens vi endnu har

mulighed for at ændre praksis – så vi undgår en ny

undskyldning en gang om mange år.

Eller er det umuligt, fordi vi midt i vores anstren-

gelser udvikler blinde pletter eller vinkler – som

vi i sagens natur kan have meget svært ved at få

øje på, mens virkeligheden udspiller sig?

Disse spørgsmål satte vi os i Socialtilsyn Syd for

at undersøge. Derfor inviterede vi i begyndelsen

af 2020 en række institutionsledere, organisa-

tionsrepræsentanter, embedsfolk, m.fl. til en

rundbordssamtale med den hensigt at lægge

hjerner – og hjerter – i blød sammen. Hvad ville

– set fra de inviteredes forskellige perspektiver

– en statsminister om 30–30 kunne bebrejde os,

der lever og virker i feltet i dag?

Det er der kommet denne reportage ud af.

Årsmøde om

undskyldningen

Socialtilsyn Syd holder årsmøde

den 30. april på Park Hotel i

Middelfart. Temaet for årsmødet er

”Hvordan undgår vi en ny statsmini-

sterundskyldning om 50 år?”

Se nærmere om årsmødet på

Socialtilsyn Syds hjemmeside,

www.socialtilsynsyd.dk,

hvor

man også kan tilmelde sig.

Deltagelse er gratis.

· Undskyldning

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Bliver et af disse emner omdrejningspunktet for en

statsministeriel undskyldning om 50 år?

• Borgere med stærk udviklingshæmning, der med henvisning til deres

selvbestemmelsesret udsættes for omsorgssvigt af den institution, hvor de bor.

• Borgere over alt på institutioner, der ikke får det nærvær og den menneskelige

tilstedeværelse, de som alle andre har behov for, fordi de ansatte bruger

halvdelen af deres tid bag en skærm.

• Børn, der ikke får den nødvendige indsats, fordi ’systemet’ ikke træder i karakter,

når forældrene ingen evne har til at tage vare på deres børn – og alligevel får

chance på chance.

• Kasse- og silotænkningen, der betyder, at mange børn og voksne ikke får den

rigtige indsats. Fx fordi de går fra børne- til voksenparagra erne – eller fordi de

visiteres ud af en tryg institution, hvor de har tilbragt mange år, på grund af

rigide regler.

• Den digitale tidsalder – eller rettere institutionernes (og socialtilsynets)

vægring ved at træde i karakter, når fx internettet bruges af en borger til

risikofyldte aktiviteter.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Voksne med udviklingshæmning i klemme mellem socialfaglige og

sundhedsfaglige kompetencer. Børn i klemme mellem forældre og

fagfolk, der ikke tager ansvar. Pædagoger, der bruger for meget tid bag

en skærm. Manglende respekt for manglende evidens.

· Undskyldning

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Om de lige rækker til en statsministeriel

undskyldning om 30 eller 50 år, er uvist. Men der

var emner nok at tage fat på, da Socialtilsyn Syd

to e ermiddage i januar mødtes med udvalgte

tilbudsledere, organisationsrepræsentanter,

en historiker og en enkelt embedsmand under

temaet ”Rundbordssamtale om ’blinde pletter’ i

socialt arbejde på døgntilbud”.

Spørgsmålet til deltagerne i rundbordssamtaler-

ne var enkelt og håndfast. Er det muligt at kom-

me en reprimande fra en fremtidig statsminister

i forkøbet ved selv at stille skarpt på, hvad vi

burde gøre bedre allerede nu?

Drø elserne rundt om bordet de to e ermiddage

viste, at der ikke er lige så enkle og håndfaste

svar. Men at der i og rundt om institutionsver-

denen er mange overvejelser om, hvordan lov-

givning, organisering og praksis – og tilhørende

mulige blinde vinkler – spiller sammen i forhold

til udsatte børn, unge og voksne på institution.

Og at der er en række områder, hvor de frem-

mødte godt kunne se en statsminister – eller en

af de berørte udsatte borgere selv – om 30 til 50

år pege fingre ad nutidens virkelighed.

Områderne rakte lige fra forholdene for borgere

med meget svær udviklingshæmning over

silo- og kassetænkningens konsekvenser for

’skæve’ eksistenser og mangler i faglighed og

tværfaglighed til, hvordan børn indimellem bli-

ver kastebold mellem konkurrerende faggrupper

og systemer.

Behandlet for sent

Meget tid blev brugt på en af de allersvageste

grupper af borgere, nemlig voksne med den

sværeste udviklingshæmning, og balancen

mellem deres selvbestemmelse og behov for

omsorg. Er der fx – lød spørgsmålet – borgere,

der i dag bliver behandlet for en sygdom for sent,

fordi de ikke er i stand til at give det lovbundne

informerede samtykke, og personalet nøler?

Ifølge områdeleder Steen B. Hansen fra døgn-

tilbuddene Bosager er der en gruppe borgere

med svær udviklingshæmning, der falder i et hul

mellem serviceloven og sundhedsloven – et hul,

der ikke bliver mindre af, at det socialfaglige per-

sonale i hverdagen kan vægre sig ved at påtage

sig ansvaret for at træ e beslutningen om, at

borgeren skal have en sundhedsfaglig ydelse.

– De bliver usikre i krydsfeltet mellem borgernes

selv- og medbestemmelse, omsorgsforpligtigel-

sen og den magt, der ligger i rollen, siger han,

mens tilsynschef Peter Bjerregaaard Andersen

tilføjer den refleksion, at de ansatte måske

også nøler, fordi socialtilsynet stadig ikke er

helt tydelig med, hvad der ligger i at skulle

vurdere, om tilbuddenes viden om borgernes

sundhed modsvarer deres behov, jf. indikator 5c i

kvalitetsmodellen.

På samme måde blev spørgsmålet rejst, om der er

udsatte voksne, der burde umyndiggøres økono-

misk, fordi de kognitivt er ude af stand til selv at

se, at de igen og igen bliver udnyttet økonomisk.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

... Og i . udsatte voksne var en pointe også, at

mange svigtes, fordi det godt nok hedder sig, at

de skal have en psykosocial indsats. Men i vir-

kelighedens verden er der ingen fokus på deres

dybe traumer. I stedet sendes de på jobcentret,

hvor en velmenende sagsbehandler, der slet ikke

er klædt på til at se mennesket bag, forsøger sig

med beskæ igelsesrettede initiativer.

hvad der virker, var på tværs af manges ståsted et

gennemgående tema.

Velfærdsdirektør i Assens Kommune, Henrik Juul

Kjær, fremhævede med afsæt i tidligere undersø-

gelser fra blandt andre landets socialdirektører,

at “fagligheden og metoderne bragt i anvendelse

over for borgerne mere er båret af faglige traditi-

oner end evidens for, om de virker”.

– Det er vi også nødt til at tage alvorligt. Vi skal

have en respekt for det, vi ikke ved, sagde han

blandt andet.

Flere deltagere var inde på, at borgerne kan blive

svigtet, når de fagprofessionelle ikke arbejder

sammen på tværs – hvad enten det nu skyldes

en underliggende konkurrence mellem faggrup-

perne, at ingen rigtigt træder i karakter, eller den

måde, systemerne er organiseret på.

Falder ned mellem to stole

Tænkning i kasser og organisering i siloer var et

emne, der optog mange af deltagerne. Eller ret-

tere det, der optog dem, var alle de mennesker,

der på forskellige leder og kanter ikke passer ind

i kasser og siloer. Hvad enten det er den unge,

der fylder 18 år og overgår fra ’siloen’ børne- og

familieafdelingen til ’siloen’ voksenafdelingen

– med det dertilhørende videnstab. Eller det

handler om den borger, der skal flyttes fra et

velfungerende midlertidigt botilbud til et §

108-tilbud, fordi dennes funktionsnedsættelse er

blevet revurderet.

– Hvis man ikke passer ind i en kasse, så falder

man ned mellem to stole. Og det er tit, at min

gruppe ikke passer ned i kasserne, sagde Sisse

Bøgild, der som formand for Tabuka repræsente-

rede nuværende og tidligere anbragte.

E erspørger tilstedeværelse

Snitfladen mellem borger og system optog

også afdelingsleder på botilbuddet Skovsbovej,

Jesper Dylsing. At systemerne med deres

mangeartede dokumentationskrav e erhånden

optager så meget af personalets tid, at de bruger

halvdelen af arbejdsdagen bag en skærm.

– Borgerne e erspørger vores tilstedeværelse.

Og hvor er mennesket blevet af i systemet? Det

kunne godt blive det, en statsminister skulle

ud at undskylde for om 50 år, sagde han og

blev suppleret af kredsformand i SL Sydjylland,

Finn Harald Rasmussen, der sagde, at i hans

arbejdsliv er den individuelle tid til borgeren

blevet skåret ’drastisk’ ned.

– Det er ret beskæmmende at se på, at samtidig

med, at vi prøver at selvstændiggøre, så bliver

borgerne mere og mere tilskuere til eget liv. Den

kunne godt gå hen og ramme på et tidspunkt,

hvis det fortsætter, sagde han.

Faglighed, metoder og tværfaglighed

Samarbejdet mellem fagprofessionelle,

kvaliteten i myndighedsarbejdet og manglende

erkendelse af, hvor lidt man egentlig ved om,

· Undskyldninger

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

– Vi har børn med syv-otte-ti anbringelser bag

sig. Som starter på en institution, dere er er i en

række plejefamilier og så ender tilbage på den

oprindelige institution. Hvis jeg var barn og sad

i den situation, ville jeg godt nok gøre opmærk-

som på det om 50 år. Hvis jeg blev så gammel,

sagde Anette Rubin, udviklingskonsulent i

foreningen Livsværk.

Alternative stemmer

Emnerne og spørgsmålene omkring børn hobede

sig op. Vil børn fx komme om 50 år og klandre

systemet for, at ingen turde tage ansvaret for

at sige til deres mor, at hun ingen forældreevne

havde? Vil børn om 30 år komme og sige, at de

fagprofessionelle svigtede, da de flyttede et barn

fra en plejefamilie eller en institution, alene fordi

barnet i en børnesamtale i et ophedet øjeblik

sagde, at det havde det dårligt på stedet?

Mange både på børne- og voksenområdet var

opmærksomme på den sparsomme og meget

målorienterede dokumentation, der udføres

i alle led – og som om 30–50 år kan udgøre

de eneste stumper af ’livshistorie’, et udsat

menneske kan genfinde i et forsøg på at skabe

mening i sit liv. Andre e erlyste større viden om,

hvordan man inddrager dem, det hele handler

om – de alternative stemmer, livsvidnerne eller

livseksperterne.

Der var nok at tage fat i. Og som en af deltagerne

bemærkede, var rundbordssamtalerne et godt

initiativ. Ikke bare for at forsøge at se 30–50 år ud

i fremtiden. Men som en meget konkret øvelse

i den daglige praksis, hvor man kan spørge sig

selv, hvad andre ser, som man måske ikke selv

umiddelbart kan se.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Ny godkendelsesproces

Tilsynskonsulenterne i Socialtilsyn Syd er tilfredse med den nye

systematik og de nye redskaber til observation og til afdækningen af

især hjemmeboende børns perspektiver og mentaliseringsressourcer

hos potentielle plejefamilier. Men der er også et par skønhedspletter.

Den 1. juli 2019 blev lovgivningen ændret på

familieplejeområdet. Blandt andet udgår kate-

gorien ”konkret godkendte plejefamilier”, så alle

plejefamilier undtagen netværksplejefamilier

skal godkendes generelt af socialtilsynene.

Herudover skal socialtilsynene følge et fast

koncept, når de godkender plejefamilier.

Redskaberne til konceptet er udarbejdet af

Socialstyrelsen i samarbejde med de fem social-

tilsyn, og det blev taget i brug samtidig med, at

loven trådte i kra .

For Socialtilsyn Syd har ændringerne fra det

hidtil anvendte og selvudviklede koncept til det

nye lovbestemte godkendelseskoncept været

få, fordi de to koncepter minder meget om

hinanden. Men på nogle vigtige områder giver

det nye koncept og de tilhørende nye redskaber

øget systematik og struktur. Det gælder måden

at udføre observationer på, og det gælder afdæk-

ningen af hjemmeboende børns perspektiver

og plejeforældrenes mentaliseringsressourcer.

Ud fra lovgivningen og med inspiration fra

Socialstyrelsens materiale har Socialtilsyn Syd

udarbejdet en procesplan for godkendelsen, som

er den, alle ansøgere har sti et bekendtskab

med siden 1. juli.

Socialtilsyn Syd besluttede, allerede inden

loven trådte i kra , at tilsynet som kvalitets-

sikring ville lave en evaluering af den nye

procesplan og de nye redskaber ved årets

udgang. Tilsynskonsulenterne bag halvårets 41

nygodkendelser har mundtligt fortalt om deres

erfaringer med den nye proces. Helt overordnet

siger de, at den nye proces og de nye redskaber

er en kilde til en mere struktureret indsamling

af viden om ansøgerne og en mere struktureret

måde at omsætte denne viden til en vurdering af

den potentielle plejefamilie.

Nyt observationsskema er en god ramme

At udføre observationer har altid været en

del af processen, når tilsynskonsulenterne

i Socialtilsyn Syd skulle godkende plejefa-

milier. Men et nyt observationsskema fra

Socialstyrelsen er et nyt arbejdsredskab. Fx

skal tilsynskonsulenterne inden første besøg

forholde sig til deres forhåndsviden om familien,

og hvordan denne viden kunne spille ind på

fortolkningen af familien. Og tilsynskonsulenten

skal både planlægge en aktivitet ude i plejefa-

milien, hvor familiedynamikken kan observeres,

beskrive sine observationer neutralt og fundere

over, hvordan hans eller hendes tilstedeværelse

har ha indflydelse på situationen.

– Tilsynskonsulenterne rapporterer tilbage

til os, at det er en god ramme. Men at det er

svært at gennemføre en aktivitet, hvis der ikke

er hjemmeboende børn, siger koordinator på

familieplejeområdet, Manja Rasmussen.

Øget fokus på hjemmeboende børn

Ifølge det nye koncept skal tilsynskonsulen-

terne tale med alle hjemmeboende børn.

Socialstyrelsens materiale omfatter en interview-

guide, som bruges som inspiration men ikke

benyttes slavisk i alle samtaler i familierne, fordi

nogle af spørgsmålene af nogle af tilsynskonsu-

lenterne opleves som ’voldsomme’.

– Tilsynskonsulenterne gør meget ud af at

fortælle børnene, at de ikke vil blive citeret. I

de fleste tilfælde er forældrene til stede, når

tilsynskonsulenterne taler med børnene, og

· Ny godkendelsesproces

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Procesplan for nygodkendelse af

plejefamilier i Socialtilsyn Syd

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

afhængigt af alder m.m. måske bliver vist rundt

af dem. Børnenes svar sammenholdes med den

viden, vi i øvrigt får, og de bruges dermed i vores

samlede vurdering af familiens egnethed som

plejefamilie, siger Manja Rasmussen.

Mentaliseringsressourcer skal under lup

Socialtilsyn Syd har ikke tidligere systematisk

afdækket kommende plejefamiliers mentali-

seringsressourcer – altså hvor godt, de forstår

deres egen og andres adfærd ud fra både deres

egne og de andres følelser, tanker, bevæggrunde

m.m. Med det nye godkendelseskoncept er der

kommet struktur på dette ud fra et mentalise-

ringsinterview med tilhørende guide og skema til

at analysere svarene. Tilsynskonsulenterne mel-

der i evalueringen klart tilbage, at det er godt,

der er kommet en struktur for, hvordan de kan gå

til afdækningen af mentaliseringsressourcerne .

– Forventningen hos tilsynskonsulenterne,

inden de gik i gang, var, at det ville være meget

· Ny godkendelsesproces

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Antal nye godkendelser fra og med 1/7-2018 til og med 30/6-2019

Godkendt

Ikke godkendt

I alt

Antal

118

131

Andel

90,08%

9,92%

Antal nye godkendelser fra og med 1/7-2019 til og med 1/1-2020

Godkendt

Ikke godkendt

I alt

Antal

Andel

93,18%

6,82%

– Begge dele afspejler meget godt, at Socialtilsyn Syd i forvejen var meget opmærksomme på de elementer i godkendelses-

processen, som lovændringen og det nye godkendelseskoncept har konkretiseret, siger Manja Rasmussen.

komplekst at arbejde med de nye redskaber. Men

jo flere gange, de godkender eller giver afslag

e er det nye koncept, jo mere opdager de, at

det er gode redskaber, der gør vores arbejde

mere struktureret, siger Manja Rasmussen og

tilføjer, at mange tilsynskonsulenter savner, at de

kommende plejefamilier tidligere skulle skrive

deres livshistorie. På baggrund af mange gode

begrundelser, vil livshistorien derfor formentlig

komme tilbage i godkendelsesprocessen.

Socialtilsyn Syd har valgt, at alle tilsynskonsu-

lenter skal tage deres del af ansøgningerne – til

forskel fra den model, at et godkendelsesteam

med en håndfuld medarbejdere laver alle

godkendelser. Det vigtigste argument for dette

er, at det giver sammenhæng mellem de normale

tilsynsbesøg og godkendelsesprocessen, at alle

tilsynskonsulenter laver begge dele.

– Vi ser da også allerede nu, at mentaliserings-

redskabet så småt er ved at finde sin plads i

det almindelige tilsynsarbejde, siger Manja

Rasmussen.

dog ikke noget i tallene, der sandsynliggør, at

den nye godkendelsesproces tager længere tid

end den gamle. I 2. halvår 2019 – e er den nye

proces var igangsat – tog det også 11 uger at

blive godkendt. Mod 12 uger i hele 2019.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at der

bliver godkendt færre plejefamilier e er det nye

koncept. Som det kan ses i tabellen ovenfor,

er 93 procent af alle plejefamilier, der fuldførte

processen i 2. halvår af 2019 – e er den nye

godkendelsesproces var trådt i kra – godkendt.

I året forinden var det tilsvarende tal 90 procent.

Tidsforbrug og antal afvisninger

På forhånd var det ventet, at den nye proces ville

tage lidt længere tid end den gamle, der i 2018 i

gennemsnit varede 11 uger. Indtil videre er der

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tilsynskonsulenternes spørgsmål og den e erfølgende samtale

fik for første gang Emilie Mohr til at se og sætte ord på, hvordan

hendes opvækst har formet hendes måde at være rummelig på.

57-årige Emilie Mohr, som bor i den lille landsby

Ødis udenfor Vamdrup, har mange år på bagen

med udsatte børn. Først fik hun og hendes

daværende mand et feriebarn fra Red Barnet,

senere et barn i fuldtidspleje og senere en række

aflastningsbørn. Hendes status er gået fra at

være feriefamilie over en generel godkendelse til

– e er en skilsmisse – en konkret godkendelse. I

sommer fik hun så at vide, at hun skulle igennem

en ny godkendelsesproces, fordi hun gerne ville

tilbage til sin status som generelt godkendt.

De mange år med børn i aflastning og pleje

har ført til masser af samtaler mellem Emilie

Mohr og kommunale sagsbehandlere og

familieplejekonsulenter. Men i forbindelse med

det nye godkendelsesforløb og særligt de to

hjemmebesøg har hun ha en række emner

oppe at vende på en ny måde, der har givet nye

indsigter.

– Det er første gang, at jeg har fået tingene

perspektiveret. Og fået sagt nogle ting højt, så

det gav mening for mig, siger Emilie Mohr.

Samtale gør mig mere bevidst

Særligt to-tre ting i godkendelsesprocessen har

bundfældet sig og givet den nyslåede generelt

godkendte plejemor ny fylde. Den ene var det

første hjemmebesøg, hvor hun for første gang fik

· Ny godkendelsesproces

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

– Min mor og vi piger flyttede ind hos min morfar,

da vi var små. Han boede på en gård og var

meget åben over for landsbyens rødder. Det var

også naturligt for ham at hjælpe, så vores spej-

dervenner kunne komme med på sommerlejr,

hvis det kneb med midlerne, siger hun.

Plads til alle

Under samtalen gik det op for Emilie Mohr,

hvordan hendes opvækst har hjulpet hende til

at se, at der skal være plads til alle. Lige dér blev

hun følelsesmæssigt berørt. Det blev hun også,

da hun – hjulpet på vej af spørgsmålene – for

første gang rigtigt kom til at tænke over, hvordan

hendes mor må have været både fyldt med sorg

men også meget stærk i sin beslutning om at

flytte hjem til sin far.

– Jeg fik en helt anden opvækst på grund af min

fars død. Jeg voksede op i et firkløver med sam-

menhold og forståelse. En fantastisk barndom,

som har gjort mig til den, jeg er i dag. Det samme

gælder jo min søster. Hun og hendes familie har

helt naturligt åbnet sig for de børn, der bor hos

mig, siger hun.

sat ord på, hvad det har betydet for hendes egne

børn på nu 27 og 31 år, at de fra de var 6 og 10

har skullet dele deres mor med andre børn.

– Dengang håbede jeg bare, at de ville blive

rummelige over for børn, der var lidt skæve. Nu,

hvor jeg fik det talt igennem, er jeg blevet mere

bevidst om, at det på den ene side var hårdt,

men at de også havde godt af det. At der er den

gevinst, at det i dag er naturligt for dem, siger

hun og tilføjer:

– Fra at være noget, der har ligget i baghovedet,

er det nu blevet sagt højt, så det giver mening for

mig. Det er også med til at give mig motivation

i mit arbejde at have sådan en samtale om de

positive ting, siger hun.

Den anden ting var mentaliseringsinterviewet

under det andet hjemmebesøg. Over årene har

Emilie Mohr da indimellem fået vendt sin barn-

dom og opvækst. Men mere ud fra perspektivet,

at ’det var det’. I mentaliseringsinterviewet fik

hun for første gang kigget ordentligt på, hvordan

hendes fars og mormors død, da hun var 4–5

år, satte gang i en kædereaktion, der formede

hendes og søsterens personlighed. Noget, der

smitter af på både hendes og søsterens måde at

integrere hendes aflastnings- og plejebørn på.

Den tredje ting, der bekræ ede Emilie Mohr

i, at hun er ’god nok’ som plejemor, var, da

tilsynskonsulenten – i forlængelse af den nye

godkendelsesproces – talte med hendes tidligere

plejebarn, der er først i 20’erne og midlertidigt er

flyttet hjem til hende.

– Tilsynskonsulenten spurgte til hans opvækst

hos mig og observerede os sammen. Det var

dejligt at se, at han kan se, at han var og er

værdsat. Han kom med konkrete eksempler på,

at han ikke har oplevet sig som anderledes end

mine egne børn, siger hun.

Mere forberedt, når telefonen ringer

For Emilie Mohr har det været både ok og godt,

at tilsynskonsulenten er gået tæt på hende og

har fået hende til at gå langt dybere ind i en

række ting. Grundkurset, kvalitetsmodellen og

samtalerne med konsulenten har været med til,

at hun har fået mulighed for at mærke e er, hvad

hun selv og familien kan holde til.

– Det er først, når man er i følelserne, at man ople-

ver sit eget sande jeg og kan mærke, om man er

rustet til opgaven. Så de mange overvejelser gør,

at man er mere forberedt, når telefonen ringer, og

man får tilbudt et barn, siger hun.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

38-årige Christian Michaelsen, der arbejder i logistikbranchen, kendte

ikke ordet mentalisering, da han og hans samlever skulle godkendes

som aflastningsfamilie. Men han fangede det hurtigt, og hele processen

har givet masser af stof til e ertanke.

· Ny godkendelses proces

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Christian Michaelsen og hans samlever, Sarah

Mathur, havde et vidt forskelligt udgangspunkt, da

de i sommer sendte en ansøgning til Socialtilsyn

Syd. Sarah Mathur er socialrådgiver, har arbejdet

12 år i en børne- og familieafdeling og kender

området og begreberne ud og ind. Christian

Michaelsen er uddannet i salg og arbejder med

logistik og transport, så for ham er det hele nyt, og

han har suget til sig.

Parret, der bor i Kruså, er nogle af de første, der har

været igennem den nye godkendelsesproces, hvor

den potentielle pleje- eller aflastningsfamilies

mentaliseringsressourcer skal afdækkes. De har

oplevet hele processen som behagelig, superinte-

ressant og selvudviklende, og de er gået ærligt og

åbent ind i at fortælle om sig selv, deres barndom

og deres indbyrdes forhold.

– Vi havde undervejs ikke noget grundlag for

bekymring, også fordi vi relativt hurtigt fik at vide,

at der ingen tvivl var om vores mentaliseringsres-

sourcer. Men det var da stadig en forløsning, da vi

fik at vide, at vi var godkendt, siger Sarah Mathur.

Supplerer hinanden godt

Parret sendte deres ansøgning i maj. Midt i deres

sommerferie i Italien fik de en opringning og en

a ale om det første hjemmebesøg. Begge parter

forberedte sig til besøget ved at læse en hel

masse materiale på internettet. Samtidig talte

de om, hvor de kunne blive udfordret, hvad de

kunne bidrage med, og at der altid er steder,

hvor man kan arbejde med sig selv.

– Sarah ville nok bruge ordene ’konservativ’

eller lidt ’firkantet’ om mig og mine holdninger,

så der er da noget at være opmærksom på.

Omvendt kan jeg da godt nogle gange mene, at

den pædagogiske verden formulerer sig uen-

deligt snørklet. Men vi supplerer nok hinanden

meget godt, siger Christian Michaelsen.

Til første hjemmebesøg troppede to tilsyns-

konsulenter op. Den ene stillede spørgsmål om

parrets værdier og opvækst, om forholdet til de

børn, der omgiver dem i familien, og hvad der

ville ske, hvis de selv fik det eller de egne børn,

som er et stort ønske. Den anden tilsynskonsu-

lent observerede.

– Det med at blive observeret, mens vi talte

sammen, var en noget anderledes oplevelse.

Også fordi vi vidste, at de kiggede e er, om

vores ord og reaktioner hang sammen. Det var

interessant, fordi det fik os til at reflektere over

flere aspekter af den måde, vi lever vores liv på,

samtidig med at vi fik feedback på, hvordan de

oplevede os. Vi fik at vide, at vi havde en meget

anerkendende tilgang til hinanden, og det er jo

altid rart at høre, siger Sarah Mathur.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Udfordringer var ok

Inden andet hjemmebesøg fik de at vide, at

dette besøg ville handle om mentalisering. De

ville blive interviewet hver for sig, og tilsynskon-

sulenterne ville spørge om deres barndom og

opdragelse, og om de fx havde oplevet svigt.

– På det besøg udfordrede de os på nogle af de

ting, vi har kær, for eksempel vores forældre.

Men jeg synes, det var ok. Og det var superinte-

ressant at forholde sig til sin barndom på en ny

måde, siger Christian Michaelsen.

Han bruger ordet ’privilegeret’ om sin opvækst.

De største ’uretfærdigheder’, han har oplevet,

har handlet om noget slik, han ikke fik, eller et

hjemkomsttidspunkt, der for en ung teenager

føltes lidt vel stramt.

· Ny godkendelsesproces

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

– De oplevelser har aldrig været italesat før. Men

når jeg kigger på dem i dag, er det jo også noget

med at anerkende, at mine forældre nok har

vidst, hvad de gjorde, siger Christian Michaelsen

og fortæller, at han i tiden e er interviewet har

grebet sig selv i at fundere over, hvor meget han

egentlig har taget med sig fra sin barndom.

– Men hele samtalen forløb på en behagelig og

naturlig måde. Det blev ikke en eksamenssitua-

tion, hvor man var på vagt, siger hun.

I september kom så rapporten og en e erføl-

gende telefonsamtale. Parret blev godkendt til

den ønskede målgruppe og har nu fået deres

første opgave.

Følelsesmæssigt påvirket

For Sarah Mathur var det at gå tilbage og kigge på

barndommen en meget personlig proces, hvor

hun også undervejs blev følelsesmæssigt påvirket.

En familie med to børn søger om at blive

almen plejefamilie. Der har været – og er

fortsat – plejebørn i morens barndomshjem, og

det har givet dem lyst til det samme. Ingen af

forældrene har uddannelser, der er rettet mod

børn med særlige behov. Forældrene siger fra

starten, at de ønsker et “normalt“ barn med

forældre, der ikke ønsker samvær, så barnet kan

integreres fuldt ud i plejefamilien.

over, hvorledes disse svigt har trukket spor ind

i egen voksentilværelse og familieliv – og ingen

tanker om, hvordan et plejebarn ville kunne føle

sig afvist.

Ingen refleksion

Mentaliseringsinterviewene med de to ægte-

fæller afdækker en række udfordringer. Den

ene ægtefælle bliver ekstremt følelsesmæssigt

påvirket af at skulle fortælle om sin mors

gentagne svigt i barndommen. Der er samtidig

ingen refleksion hos ægtefællerne hver især

Saglig og præcis begrundelse

De to interviews er optaget på bånd og analy-

seret bage er ud fra mentaliseringsredskabets

analyseskema og tjekliste. Redskaberne er

en stor hjælp til at få sat ord på, præcist hvor

ægteparret er udfordret på deres mentaliserings-

ressourcer. Analysen indgår i tilsynskonsulentens

samlede vurdering af familien. Den er, at familien

er så udfordret, at den ikke kan godkendes

som plejefamilie. I den rapport, der sendes til

ansøgerne, kan mentaliseringsredskabet også

bruges til at give ægteparret en saglig og præcis

begrundelse for afslaget.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Nye kategorier

Socialtilsyn Syd har omkategoriseret alle plejefamilier

administrativt i ét hug. Særligt i gruppen af ’almene’ plejefamilier

var der familier, der here er søgte om ændringer.

I forbindelse med lovændringen på familiepleje-

området i serviceloven den 1. juli 2019 kom der

nye kategorier af plejefamilier. Den hidtidige

inddeling af de generelt godkendte plejefamilier

i fire grupper e er belastningsgrad er erstattet

af tre familieplejetyper – almene, forstærkede

og specialiserede plejefamilier – og loven angav

præcist, hvilke af de gamle grupper, der skulle

overføres til hvilke nye plejefamilietyper. De

tre nye kategorier er udformet ud fra børnenes

støttebehov, belastningsindikatorer og indsat-

sens karakter.

Omkategoriseringen måtte tage op til et år, altså

indtil 1. juli 2020. Men Socialtilsyn Syd skrev i

foråret 2019 til alle plejefamilier, at de ville få

et nyt godkendelsesbrev inden 1. august, hvor

der stod, hvilken ny gruppe de var kommet i.

Årsagen til at omkategorisere i ét hug i stedet for

at tage det op ved de enkelte tilsynsbesøg var, at

så skulle hverken socialtilsynet, plejefamilierne

eller kommunerne leve med to forskellige

grupperinger i op til et år.

Brevet til plejefamilierne med den nye indplace-

ring har givet lidt flere ansøgninger end normalt

om ændring af godkendelse, hvor familier har

søgt om at blive godkendt til børn med et større

støttebehov, end de var omkategoriseret til.

Formentlig er det i hvert fald en del af årsagen

til, at der i dag er flere i gruppen af forstærkede

plejefamilier, end der burde være ud fra tallene

i 2018. Og at antallet af almene plejefamilier er

tilsvarende mindre.

Nye plejefamiliekategorier

1) Almene plejefamilier

Familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og

trivsel for børn og unge med lette til moderate støttebehov.

2) Forstærkede plejefamilier

Familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og

trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov.

3) Specialiserede plejefamilier

Familier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og

trivsel for børn og unge med svære støttebehov

Kilde: Servicelovens § 66 a

· Nye kategorier

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Antal plejefamilier i Socialtilsyn Syd i 2018 fordelt på kategorier

Belastningsgrad

Højeste belastningsgrad

Høj belastningsgrad

Middel belastningsgrad

Lav belastningsgrad

Ikke oplyst

I alt pr. 1/1-2019

Antal plejefamilier

473

820

135

1442

Andel

0,8%

32,8%

56,9%

9,4%

0,1%

Antal plejefamilier i Socialtilsyn Syd i 2019 fordelt på kategorier

Belastningsgrad

Specialiseret plejefamilie

Forstærket plejefamilie

Almen plejefamilie

I alt pr. 1/1-2020

Antal plejefamilier

549

904

1475

Andel

1,5%

37,2%

61,3%

Dette

kan

indikere, at især den hidtidige gruppe

af plejefamilier til børn med middel belastning

– som ifølge loven én-til-én skulle ned i gruppen

af almene plejefamilier – måske har indeholdt

plejefamilier, der havde børn med så store

udfordringer, at de reelt ikke hørte til i gruppen.

– For mange familiers vedkommende har det dog

ikke kun været, at de gerne ville ud af gruppen

af almene plejefamilier og op i forstærkede. O e

har der været andre ting, der har spillet ind, og

så har man måske brugt omkategoriseringen til

at få handlet på det, siger koordinator Karina

Andersen.

En fordel yderligere ved at få omkategoriseringen

overstået på en gang var, at det ville betyde, at

alle plejefamilier i Socialtilsyn Syd nu kan gå ind

på Tilbudsportalen med Nemid og se oplysnin-

gerne om sig selv. Det er nemlig kun familier, der

er kategoriseret e er den nye typeinddeling, der

har den mulighed.

Socialtilsyn Syd har nu ha et halvt år til at væn-

ne sig til de nye inddelinger af plejefamilierne,

og hvad de nye støttebehov og plejefamilietyper

betyder i praksis. Den proces er fortsat i gang.

Både tilsynskonsulenter og plejefamilier øver sig

samtidig på at huske at bruge de nye benævnel-

ser – men det skal nok komme…

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Først blev plejefamilien fra Sdr. Omme omkategoriseret

administrativt fra ’middel belastningsgrad’ til ’almen plejefamilie’.

Men e er en hændelse med det ene barn stod det klart, at dér hører

den ikke hjemme.

Ægteparret Carsten og Helle Dalsgaard studsede

godt nok lidt, da de i juli fik brev fra Socialtilsyn

Syd om, at de i forbindelse med en lovændring 1.

juli og dertilhørende nye familieplejekategorier

var blevet omkategoriseret til at være en ’almen

plejefamilie’. Men lidt ligesom med papirer fra

forsikringsselskabet om tekniske forhold, tænkte

familien, at ”det har Socialtilsyn Syd styr på”.

Det havde Socialtilsyn Syd jo så også. For

familien skulle – ganske i overensstemmelse med

lovændringen – flyttes fra kategorien ’middel’ til

· Nye kategorier

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

’almen’. Alligevel skulle det vise sig, at kategorien

var for snæver til at rumme de børn, familien har

ha i pleje i rigtigt mange år.

– En gang imellem har det været et samtaleemne

under tilsynsbesøg, om vi hørte til i ’middel’ eller

i ’høj’ med de børn, vi har i pleje. Vi har jo talt

løbende om børnenes udfordringer og dermed

de udfordringer, vi har, siger Helle Dalsgaard,

der ud over at være fuldtidsplejemor læser til

pædagog over internettet.

En hændelse i e eråret med det ene barn udløste

et tilsynsbesøg. Her kom der endnu en gang lys

på børnenes udfordringer og plejefamiliens god-

kendelse. Og denne gang blev det mere tydeligt

end tidligere, at udfordringer og godkendelse

ikke stemte overens.

– Tilsynet pegede på, at vi skulle lave en ansøg-

ning om at få ændret vores godkendelse, og at

tilsynets umiddelbare vurdering var, at vi godt

kunne magte en højere kategori. Så vi sendte

en ansøgning med det samme, siger Carsten

Dalsgaard.

Resultatet blev, at plejefamilien – e er at

Socialtilsyn Syd behandlede dens ansøgning – i

slutningen af november blev godkendt som

forstærket plejefamilie.

Lys på børnenes udfordringer

Hun og Carsten Dalsgaard, der er uddannet

folkeskolelærer i begyndelsen af 1990’erne og

arbejder som friskoleleder, blev godkendt som

plejefamilie i 2006. Familien blev regodkendt, da

socialtilsynet startede, og placeret i kategorien

’middel’. De bor i Sdr. Omme i et hyggeligt,

gammelt parcelhus, og de to plejebørn på 10 og

11 år, der har boet i familien, siden de var spæde,

futter nysgerrigt rundt.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Magtanvendelse

Socialtilsyn Syd har opretholdt og intensiveret fokus

på indberetninger af magtanvendelser i 2019. Det har

ha en stor e ekt på, hvor mange indberetninger,

socialtilsynet har fået.

I 2016 var der knap 2000 indberetninger om

magtanvendelser blandt Socialtilsyn Syds

tilbud. Siden er tallet steget år for år, men især

i 2019 har stigningen været markant – fra 2612

indberetninger i 2018 til 3308 i 2019.

Socialtilsyn Syd ser den markante stigning som

et udtryk for, at socialtilsynets projekt med øget

fokus på magtanvendelser har ha en markant

e ekt. Formålet med projektet har været at fast-

holde og udvikle tilbuddenes kvalitet vedrørende

den pædagogiske forebyggelse, dokumentation

og e erfølgende læring, når der har været en

magtanvendelse.

Projektet startede allerede i anden halvdel af

2018. Her begyndte Socialtilsyn Syd at lave

månedlige, skri lige kvitteringer til alle tilbud

på børne- og unge- og voksentilbud, der havde

indberettet en eller flere magtanvendelser i den

pågældende måned.

I starten af 2019 rettede Socialtilsyn Syd

herudover søgelyset mod alle de tilbud, som

har borgere, overfor hvem der er hjemmel til at

anvende magt, men hvor Socialtilsyn Syd ikke

havde modtaget indberetninger i 2018. Alle disse

tilbud fik en kort skrivelse, der konstaterede, at

de ikke havde foretaget nogle indberetninger i

2018. Socialtilsyn Syd bad ikke om, at tilbuddene

kvitterede for henvendelsen eller på anden måde

foretog sig noget – skrivelsen handlede alene

om, at Socialtilsyn Syd ønsker det bedst mulige

grundlag for at udføre tilsynsopgaven ved at

skærpe tilbuddenes opmærksomhed på deres

indberetningspligt.

Figur 1. Indberettede magtanvendelser 2016–2019

3308

3500

Indberettede magtanvendelser

2612

2800

2279

2100

1400

700

1933

2016

2017

2018

2019

Figuren viser, at stigningen er nogenlunde ligeligt fordelt mellem børne- og ungeområdet

og voksenområdet

· Magtanvendelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Fristoverskridelser og indholdsmæssige mangler

Praksis med at lave månedlige skrivelser til tilbud,

der havde indberettet magtanvendelser, fortsatte

i 2019. Dog besluttede Socialtilsyn Syd, at man fra

fjerde kvartal kun ville udsende disse skrivelser

kvartalsvist. De kvartalsvise skrivelser ville i stedet

blive mere udførlige. Sidste kvartal 2019 modtog

tilbuddene derfor skrivelser, hvor Socialtilsyn Syd

ud over at kvittere for antallet af indberetninger

også informerede tilbuddene om de (eventuelle)

mangler, indberetningerne havde ha .

Især to områder har ha bevågenhed i disse skri-

velser. Det ene er fristoverskridelser. Socialtilsyn

Syd ser en del indberetninger, hvor fristen er over-

skredet enten i forhold til de enkelte registreringer

af magtanvendelserne eller i . selve indberet-

ningerne af disse. Det andet område – som er

vigtigst for Socialtilsyn Syds ansvarsområde

– handler om indholdsmæssige mangler. For

eksempel at et tilbud ikke – som loven stiller

krav om – har fået borgerens bemærkninger

med i den skri lige dokumentation. Set i et

pædagogisk perspektiv – og i forhold til både

forebyggelse og e erbearbejdelse– er det vigtigt,

at borgeren får lov til at udtale sig.

Den indholdsmæssige uddybning i de kvartalsvi-

se skrivelser giver tilbuddene en øget mulighed

for at arbejde med deres dokumentation og

kvalitet vedrørende magtanvendelser.

Figur 2. Antal indberettede magtanvendelser i 2019 fordelt på område.

Børne- og ungeområdet:

1.664 indgreb (50,30 %)

Voksenområdet:

1.644 indgreb (49,70 %)

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Alle – både tilbud med borgere med hjemmel til magtanvendelser,

socialtilsynet selv og øvrige myndigheder – står sig ved, at

socialtilsynets rolle i forbindelse med magtanvendelser er så klar og

tydelig som muligt.

· Magtanvendelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Denne bestræbelse på klarhed omfatter en

klar afgrænsning af, hvornår der er tale om en

magtanvendelse, og hvornår der er tale om

en pædagogisk praksis, der kan sættes under

lup. Den omfatter en tydelighed omkring, at

socialtilsynets rolle alene er at vurdere, om

en magtanvendelse skal have tilsynsmæssige

konsekvenser. Og den omfatter en tydelighed

omkring, at det ikke er Socialtilsyn Syds

rolle at e erprøve lovligheden af den enkelte

magtanvendelse.

Voksne

På voksenområdet vurderer Socialtilsyn Syd,

om en indberetning om magtanvendelse giver

anledning til tilsynsmæssige overvejelser ud fra

kvalitetsmodellens pædagogiske perspektiv:

6.a:

Tilbuddets pædagogiske indsats understøt-

ter, at magtanvendelser så vidt muligt undgås

6.b:

Tilbuddet kan håndtere eventuelle

magtanvendelser ved at dokumentere og følge

op på disse med henblik på løbende læring og

forbedring af indsatsen.

På voksenområdet kan det indimellem være

nødvendigt at skærpe bevidstheden om, hvornår

noget er en magtanvendelse – og hvornår det

ikke er. Særligt i lyset af voksne borgeres ret

til selvbestemmelse kan denne skelnen nogle

gange forplumres. Mange kan være tilbøjelige

til at forstå magtanvendelse som alle former for

tiltag og aktiviteter, hvor personalet styrer eller

kontrollerer, hvad beboere kan og må gøre. Men

magtanvendelse i servicelovens forstand er alene

det, der beskrives som sådan i servicelovens

kapitel 24 med tilhørende bekendtgørelse.

Et par eksempler: På et tilbud låser personalet

en beboers hårshampoo inde i et skab for at

forhindre beboeren i at drikke den. På et andet

låser medarbejderne det fælles køleskab af om

natten for at forhindre en borger i at blive syg af

at drikke fem liter kakaomælk. På et tredje tilbud

er der videoovervågning i et fællesareal.

Er der tale om, at personalet på de tre tilbud

udøver magt e er serviceloven, og skal disse

ting indberettes som sådan? Nej. Der kan være

tale om god eller dårlig pædagogik, og der er

muligvis forhold, der er på kant med andre love,

som andre tilsynsmyndigheder så må tage sig

af. Men magtanvendelse er det ikke, da disse

forhold ikke er beskrevet som magtanvendelse i

serviceloven. Socialtilsyn Syds opgave er her at

adressere de nævnte tiltag – og mange andre til-

svarende – ud fra de pædagogiske bestræbelser,

man gør sig på det enkelte tilbud, og vurdere, om

tiltagene ud fra en tilsynsmæssig overvejelse er

hensigtsmæssige i forhold til målgruppen.

Børn og unge

I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge

gennemgås reglerne om børne- og ungetilbuds

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

anvendelse af magt. For Socialtilsyn Syd er

§ 22 den centrale. I den præciseres, at ”Det

socialtilsyn, der fører dri sorienteret tilsyn med

et anbringelsessted, jf. § 2 i lov om socialtilsyn,

fører som led heri tilsyn med anbringelsesste-

dernes anvendelse af reglerne i denne lov”.

Det betones dermed, at det er gennem det

almindelige tilsynsarbejde e er lov om

socialtilsyn, at socialtilsynene skal føre tilsyn

med regelanvendelsen. Dermed er Socialtilsyn

Syds opgave i denne sammenhæng at vurdere,

om indberetninger af magtanvendelse giver

anledning til tilsynsmæssige overvejelser ud fra

kvalitetsmodellens pædagogiske perspektiv, der

fokuserer på dokumentation, læring og forebyg-

gelse via de relevante indikatorer – jf. ovenfor.

Også på børneområdet er det vigtigt at holde

fokus på, hvad der er omsorg og pædagogisk

praksis, og hvad der er magtanvendelse.

Et par eksempler: På en døgninstitution bor

et mindre barn, der går i søvne, og som kan

blive meget utryg ved det. Personalet har

monteret en sengehest på sengen. I en plejefa-

milie eller på en døgninstitution er de voksne

opmærksomme på, hvad barnet eller den unge

foretager sig på sociale medier, fx Facebook eller

Instagram. På en tredje døgninstitution leger

børnene i en kravlegård.

Disse eksempler – og mange andre tilsvarende –

handler om god eller dårlig pædagogisk praksis.

Men Socialtilsyn Syd fordrer ikke, at sådanne

eksempler dokumenteres og dere er indberettes

som magtanvendelser, da disse forhold ikke

er beskrevet i kap. 3 i lov om voksenansvar

som magtanvendelse eller andre indgreb i

selvbestemmelsen.

Men selv i de forhold, som så er magtanvendelse

e er lovens beskrivelser, er det ikke Socialtilsyn

Syds rolle at vurdere, om magtanvendelsen har

været ulovlig. Denne vurdering skal umiddelbart

foretages af tilbudslederen selv i forbindelse

med beslutningen, om indberetningen sker ved

månedens udgang eller skal ske i umiddelbar

forlængelse af indgrebet.

I denne sammenhæng er det – hvis der er

begrundet mistanke om, at der er foretaget en

handling, der er undergivet påtale, herunder et

eventuelt strafansvar – Socialtilsyn Syds opgave

at vurdere, om indberetningen giver anledning

til tilsynsmæssige overvejelser. Herunder om

der er rettet henvendelse til politiet. Altså skal

det indgå i den tilsynsmæssige overvejelse, om

tilbudsleder selv, handlekommunen eller evt.

andre har kontaktet politiet vedrørende den

pågældende magtanvendelse.

· Magtanvendelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Det er vigtigt, at medarbejdere ikke – af frygt for at ende i en politisag

– viger tilbage for at handle med magt i situationer, hvor de mener det

pædagogisk påkrævet, men hvor de er usikre på lovligheden af den

påkrævede magt. Gør de det, er der risiko for, at de i stedet udøver

omsorgssvigt.

At en magtanvendelse er ulovlig, og dermed

registreres og indberettes som enten en ’magtan-

vendelse uden hjemmel’ (voksenområdet) eller

en ’magtanvendelse i øvrigt’ (børneområdet),

betyder ikke, at den automatisk fører til en

politianmeldelse og en e erfølgende stra esag.

Det skal den – selvfølgelig – hvis der er tale om

åbenlys vold eller et klart overgreb.

Men hvis medarbejderen kan sandsynliggøre, at

han eller hun har anvendt magt i et pædagogisk

øjemed og med sigte på at beskytte borgeren

mod at gøre skade på sig selv eller andre, så kan

det godt være, at medarbejderen – i situationen

– har bevæget sig på kanten af eller længere end,

hvad der er hjemmel til i serviceloven eller vok-

senansvarsloven. Men en sådan handling vil o e

vise sig at falde inden for den gråzone, som er

indbygget i lovkomplekset om magtanvendelser.

For Socialtilsyn Syd er det vigtigt både selv

at være opmærksom på denne skelnen og at

tydeliggøre over for tilbuddene, at i et omsorgs-

perspektiv kan såvel for lidt som for meget

magtanvendelse være uhensigtsmæssigt, når

et tilbud agerer og reagerer over for de udsatte

borgere, hvor der politisk er givet hjemmel til

magtanvendelse.

– Det bekymrer mig, hvis en medarbejder i en

situation, der kræver en hurtig stillingtagen, und-

lader at sætte de rammer, som borgeren har brug

for. Enten af frygt for stra eretlige repressalier

eller blot af bekymring for, at vi som socialtilsyn

ikke udviser den fornødne proportionalitet i

vores vurdering af de pædagogiske perspektiver

ved de konkrete magtanvendelser, siger tilsyns-

chef Peter Bjerregaard Andersen og tilføjer:

– I forlængelse af dette er to ting vigtige for

Socialtilsyn Syd: At være en kompetent, pædago-

gisk medarbejder på et botilbud fordrer, at man

er fortrolig med det regelgrundlag, som gælder

for magtanvendelser. Men det fordrer også, at

regelgrundlaget bør være så enkelt, at det er til

at forstå og omsætte. Der er vist stadig rum for

forbedring af begge dele.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kvitteringsskrivelser

Kvitteringsskrivelser – altså en skri lig kvittering for et

tilsynsbesøg uden ’anmærkninger’ hos en plejefamilie – er

kommet for at blive. Socialtilsyn Syd vil dog også fremover udvikle

nye måder at afrapportere på både i plejefamilier og tilbud.

I Socialtilsyn Syds årsrapport for 2017 spurgte vi

lidt retorisk, hvordan vi skulle kunne indfri vores

ambitioner om flere og flere tilsynsbesøg, også på

skæve tidspunkter, uden flere ressourcer. Vi gav i

samme åndedrag selv svaret: Nemlig at det blandt

andet krævede kortere og klarere tilsynsrapporter.

Men allerede i 2017 gik vi på familieplejeom-

rådet faktisk i gang med at gøre noget, der

var endnu mere e ektivt og frigav yderligere

ressourcer til at komme mere i plejefamilierne.

Nemlig at udvikle en anden måde at kvittere

for et tilsynsbesøg på end en tilsynsrapport,

når besøget ikke gav anledning til ændringer

i de vurderinger, der lå i den seneste rapport.

Deraf navnet ’kvitteringsskrivelse’, der nu er

blevet en så indarbejdet del af tilsynskonsulen-

ternes afrapporteringer til plejefamilierne, at

Socialtilsyn Syd gerne vil gøre status.

at der er væsentlige kvalitetsændringer. Dette

gælder også, hvis plejefamilien af egen dri – og

ifølge lov om socialtilsyn – selv har fortalt om

ændringer i familien, der er væsentlige for deres

godkendelse. Det er derfor fortsat en vurdering

fra gang til gang, om et tilsynsbesøg munder

ud i en gennemskrevet tilsynsrapport, eller om

plejefamilien alene får en kvitteringsskrivelse.

Tilsynsbesøget planlægges og gennemføres også

altid på samme måde, uanset om det e erføl-

gende alene munder ud i en kvitteringsskrivelse.

At kvitteringsskrivelserne – og øvrige e ekti-

viseringer af tilsynsarbejdet – har ha e ekt,

ses af udviklingen i antal tilsynsbesøg pr. år på

plejefamilieområdet.

I 2016 gennemførte Socialtilsyn Syd 1611 tilsyns-

besøg hos plejefamilier. I 2019 var tallet vokset til

2636, hvilket betyder, at der i 2019 i gennemsnit

var 1,79 tilsynsbesøg pr. plejefamilie mod 1,64 i

2018, 1,41 i 2017 og 1,04 i 2016.

– Mit indtryk er, at de nye kvitteringsskrivelser

både blandt tilsynskonsulenter og plejefamilier

blev positivt modtaget fra en start. Mange

plejefamilier har tilkendegivet, at de ikke altid

får læst de lange rapporter. Og tilsynskonsu-

lenterne er glade for, at det korte format giver

mulighed for at komme o ere i plejefamilierne,

siger Manja Rasmussen.

Altid individuelle hensyn

Socialtilsyn Syds praksis på familieplejeområdet

er i dag, at alle plejefamilier – alt andet lige – kun

får en ny, gennemskrevet tilsynsrapport cirka

hvert tredje år. At de altså to ud af tre år alene får

et brev om, at der har været tilsynsbesøg. Brevet

fortæller, hvem tilsynskonsulenten har talt med,

hvilken form besøget har ha , og hvilke emner,

der har været berørt (i stikordsform). Det hele

som regel på en enkelt side.

Udtrykket ”alt andet lige” refererer til, at der

selvfølgelig tages individuelle hensyn. Der

foreligger altid en gennemskrevet rapport fra et

tilsynsbesøg, hvis plejefamilien skal have ændret

sin godkendelse, hvis der er noget bebyrdende

at sige, eller hvis tilsynskonsulenten vurderer,

God og stabil kvalitet

Men kan man med en kvitteringsskrivelse være

sikker på, at man fanger alt det, der normalt ville

stå i en tilsynsrapport?

· Kvitteringsskrivelser

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Antal gennemførte anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos plejefamilier for perioden 2016 - 2019

2636

3000

2375

Antal tilsynsbesøg

2121

2000

1611

1000

2016

2017

2018

2019

– Vi tager udgangspunkt i, at vi i dag har en

bestand af plejefamilier, hvor kvaliteten er god

og stabil. Hvis vi oplevede store udsving i dette,

ville vi være nødt til o ere at lave nye vurderin-

ger og dermed nye tilsynsrapporter, siger Manja

Rasmussen.

Plejefamilier har ikke krav på en partshøring,

når de får en kvitteringsskrivelse. Det skyldes,

at denne form aldrig benyttes, hvis der er noget,

der er til ugunst for familien. Den seneste tilsyns-

rapport vil altid være at finde på Tilbudsportalen,

hvor datoen for det seneste tilsynsbesøg også

bliver lagt op.

Udviklingen stopper ikke her

Arbejdet med afrapporteringernes form er

ikke slut med de to formater, Socialtilsyn Syd

arbejder med i dag, nemlig tilsynsrapporten og

(på familieplejeområdet) kvitteringsskrivelsen.

Dels vil kvitteringsskrivelsen fra 2020 også blive

benyttet på børne- og unge og voksentilbud. Dels

vil socialtilsynenes fælles nye it-system i løbet

af 2020 forventes at åbne for nye og anderledes

formater for afrapportering.

Plejefamilie: Fint, at det ikke var fuld rapport

– Vi havde et uanmeldt besøg i september.

E er besøget fik vi en skrivelse om, at

tilsynskonsulenten havde været herude og

talt med os. For mig var det fint, at det ikke

var en fuld rapport. Der var jo ikke noget i

vores hjem eller vores opgave, der havde

ændret sig siden sidste rapport. Hverken

vores dagligdag eller fysiske rammer eller

noget. Så jeg er helt tryg ved, at den hidtidi-

ge tilsynsrapport fortsat er gældende.

Helle Straarup, specialiseret plejefamilie

fra Tommerup Stationsby.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kompetenceudvikling

Tilsynskonsulenternes professionalitet og dømmekra har været

i fokus i to store kursusforløb for alle tilsynskonsulenter i 2019.

Mange sten er vendt. Fra dilemmaer under et tilsynsbesøg over

forsvarlig myndighedsudøvelse til god mødeledelse og indsamling

af data.

Fælles, intern kompetenceudvikling af alle

Socialtilsyn Syds tilsynskonsulenter har længe

været et fokusområde i Socialtilsyn Syd. De

mange tilsynskonsulenter har forskellige grund-

fagligheder som fx pædagoger, socialrådgivere,

sygeplejersker og lærere og mangeartede

e eruddannelser og overbygninger. Derfor er

kompetenceudvikling med interne audit af

tilsynsrapporter, kollegial sparring på tilsynsbe-

søg, erfaringsopsamlinger og udvikling af god

tilsynspraksis i dag en del af dagligdagen for de

godt 65 tilsynskonsulenter.

I 2019 er disse tiltag suppleret med to kursusforløb

à tre hele kursusdage for alle tilsynskonsulenter.

· Konpetenceudvikling

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Professionel dømmekra

Det første kursusforløb hed ”Professionel

dømmekra ”. Underviser var Carsten Pedersen,

der driver konsulentvirksomheden Omsigt og

er lektor på Københavns Professionshøjskole.

Han er forfatter til bogen Om dømmekra en og

holdt oplæg på Socialstyrelsens årsmøde i 2018.

Her talte han om, at enhver professionsudøvelse

indeholder både faglige, saglige og personlige

aspekter, og at medarbejderne løbende bør

være med til at definere og udvikle deres særlige

professionalitet og dermed deres professionelle

dømmekra .

– Vores intention med at få Carsten Pedersen

som underviser og facilitator var at komme tæt-

tere på at få identificeret en fælles, overordnet

ramme og forståelse af de elementer, der er i

spil, når man er tilsynskonsulent, siger Peter

Krautwald, der blev ansat som udviklingskonsu-

lent i Socialtilsyn Syd i 2018 for netop at arbejde

med kompetenceudvikling.

tilsynsledelse, observation, interview samt

indsamling og vurdering af data”. Underviser

var journalist og MA i kommunikation Søren

Dalsgaard.

– Det, der sker før og under et tilsynsbesøg,

er vigtigt. Vi vil gerne blive så gode, som vi

overhovedet kan. Kurset var værktøjsorienteret,

også fordi der er elementer i et tilsynsbesøg, som

ikke nødvendigvis er en del af den faglighed,

tilsynskonsulenterne kommer med, siger Peter

Krautwald.

Alt i alt har det været hensigten, at det

fælles, interne kompetenceudviklingsforløb

skulle gøre tilsynskonsulenterne (endnu mere)

tydelige og afklarede i deres roller før og under

tilsynsbesøget. Hvilket også gerne skulle – og

skal – blive en (endnu) bedre oplevelse for tilbud

og plejefamilier.

I foråret 2020 sætter Socialtilsyn Syd i det tredje

kursusforløb i rækken fokus på skri lighed hos

tilsynskonsulenterne.

Tilsynsledelse og data

Det andet kursusforløb havde fokus på

tilsynsbesøget med emnerne ”Forberedelse,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Når tilsynskonsulenterne bliver bedre til at mestre dilemmaer

og være i deres egen magtposition, bliver balancen mellem

handlekra og omtanke bedre. Det åbner for mere dynamik og

dialog i tilsynet, siger underviser Carsten Pedersen.

Tilbud og plejefamilier med tilsyn fra Socialtilsyn

Syd skulle ifølge Carsten Pedersen gerne kunne

mærke, at alle tilsynskonsulenter på tre kursus-

dage i foråret 2019 vendte og drejede begrebet

’tilsynsfaglig professionalitet’ – også kaldet den

’professionelle dømmekra ’.

Tilsynskonsulenterne har taget udgangspunkt

i faktiske situationer fra egen tilsynspraksis,

som har været udfordrende og krævende.

Derigennem har de først og fremmest sammen

fået indkredset, hvad de forstår ved deres

tilsynsprofessionalitet eller professionelle døm-

mekra . De har fået sat fokus på egne ”blinde

pletter”, og de har fået inspiration til nye måder

at håndtere deres rolle på i svære situationer.

Et eller andet dilemma

Dømmekra handler ifølge Carsten Pedersen ikke

om, at man altid skal vide på forhånd, hvad man

skal gøre. I så fald ville man alene være god til at

følge et regelsæt. Dømmekra en kommer først,

når man står i en ny situation. Når man fx på et

uanmeldt besøg bliver mødt med en melding

· Konpetenceudvikling

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

som: ”Det passer ikke så godt lige nu, kan I

komme igen i morgen?”

– Mange tilsynssituationer indeholder et eller

andet dilemma. Vi har talt om dilemmaerne og

åbnet op for, at ting altid kan gøres på mange

måder, og at et valg altid indebærer en risiko

for, at noget vigtigt overses. Denne bevidsthed

giver en frihed og gør, at tilsynskonsulenterne

forhåbentlig bliver bedre til at håndtere de

situationer, siger Carsten Pedersen.

På kurset har tilsynskonsulenterne også talt om

deres egne magtpositioner i tilsynsbesøget.

– Det, at de er blevet bedre til at se dilemmaerne

og magten, gør dem bedre til at kunne være i

situationer med forskelligt på spil for de involve-

rede. At udøve sin dømmekra er også at formå

at tøve en kende. Afveje modsatrettede hensyn.

Måske tie og give mulighed for, at der kan ske

noget nyt. Det, håber jeg, tilsynskonsulenterne

har taget med sig fra kurset, og som dermed

vil møde tilbud og plejefamilier, siger Carsten

Pedersen.

Professionalitetens treklang: Det saglige, det faglige og det personlige aspekt ved den professionelle dømmekra .

Kilde: Carsten Pedersen: ”Om dømmekra en”, Akademisk Forlag, 2017, s. 125.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Socialtilsyn Syd i tal

Figur 1: Antal

plejefamilier og tilbud

i 2019

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Plejefamilier

Voksentilbud

Børne- og ungetilbud

285

153

1475

Figur 1

viser bestanden af plejefamilier, voksentilbud og børne- og ungetilbud i Socialtilsyn Syd ved

udgangen af 2019.

Figur 2: Antal

nye godkendelser

fordelt på tilbudstype for perioden 2016–2018

140

127

120

100

Plejefamilier

Voksentilbud

Børne- og ungetilbud

Figur 2

viser, hvor mange plejefamilier, voksentilbud og børne- og ungetilbud Socialtilsyn Syd nygod-

kendte i 2019.

Ca. to ud af tre ansøgninger om at blive plejefamilie ender med at blive godkendt, mens næsten alle

ansøgninger om oprettelse af tilbud ender med en godkendelse. Den primære årsag til denne forskel er,

at en stor del af de ansøgere, der ønsker at blive plejefamilie, trækker deres ansøgning tilbage undervejs

i ansøgningsprocessen. Derimod er det meget sjældent, at en ansøgning om godkendelse som tilbud

trækkes tilbage.

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Figur 3: Antal gennemførte

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos plejefamilier

i 2019

1800

1600

1400

1200

972

1664

1000

800

600

400

200

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

Figur 4: Antal gennemførte

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos voksentilbud

i 2019

500

446

450

396

400

350

300

250

200

150

100

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

Figur 5: Antal gennemførte

anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg hos børne- og ungetilbud

i 2019

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Anmeldte tilsynsbesøg

Uanmeldte tilsynsbesøg

245

363

Figurerne 3, 4 og 5

viser Socialtilsyn Syds besøgsaktivitet i 2019 fordelt på tilbudstyper samt forholdet

mellem anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Figur 6: Antal

iværksatte skærpede tilsyn

fordelt på tilbudstype i 2019

Tabel 1:

Baggrunden for skærpede tilsyn

2019 i relation til kvalitetsmodellens 7 temaer

2019

Uddannelse og beskæ igelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/Familiestruktur og

familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Økonomi

Plejefamilier

Voksentilbud

Børne-og ungetilbud

Total

Figur 6

viser antallet af iværksatte skærpede

tilsyn i Socialtilsyn Syd i 2019.

Tabel 1

viser, at de fire skærpede tilsyn har

baggrund i to temaer i kvalitetsmodellen.

Figur 7: Antal

udstedte påbund

fordelt på

tilbudstype for 2019

Tabel 2:

Baggrunden for iværksatte påbud

2019 i relation til kvalitetsmodellens temaer

2019

Uddannelse og beskæ igelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/Familiestruktur og

familiedynamik

Kompetencer

Plejefamilier

Voksentilbud

Børne-og ungetilbud

Fysiske rammer

Økonomi

Total

Figur 7

viser antallet af udstedte påbud i 2019

fordelt på tilbudstype.

Tabel 2

viser, hvilke temaer, de 31 påbud har

baggrund i.

Et påbud kan have baggrund i flere end et tema i

kvalitetsmodellen.

Et påbud kan optræde både som selvstændig

sanktion og som element i et skærpet tilsyn

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Figur 8: Antal

tilbagekaldte

godkendelser

fordelt på tilbudstype

for 2019

Tabel 3:

Baggrunden for tilbagekaldte

godkendelser

i 2019 i relation til

kvalitetsmodellens temaer

2019

Uddannelse og beskæ igelse

Selvstændighed og relationer

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Organisation og ledelse/Familiestruktur og

familiedynamik

Kompetencer

Fysiske rammer

Plejefamilier

Voksentilbud

Børne-og ungetilbud

Økonomi

Total

Figur 8

viser antallet af tilbagekaldte godken-

delser fordelt på tilbudstype. Tabellen viser,

at Socialtilsyn Syd i 2019 ikke har tilbagekaldt

godkendelsen for tilbud, mens to plejefamilier

har fået tilbagekaldt deres godkendelse.

Tabel 3

viser baggrunden for de tilbagekaldte

godkendelser. Ligesom ved skærpet tilsyn

kan en tilbagekaldelse være begrundet i flere

temaer i kvalitetsmodellen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 4:

Sagsbehandlingstider

ved

behandling af ansøgning om godkendelse for

plejefamilier

i 2019

2019

Tabel 5:

Sagsbehandlingstider

ved

behandling af ansøgning om godkendelse for

voksentilbud og børne- og ungetilbud i

i 2019

2019

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

12 uger

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

14 uger

1. kvartil ligger 25 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

2. kvartil ligger 50 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

3. kvartil ligger 75 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

8 uger

1. kvartil ligger 25 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

2. kvartil ligger 50 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

3. kvartil ligger 75 % af alle ansøgninger

om nygodkendelse under en

sagsbehandlingstid på:

5 uger

11 uger

8 uger

14 uger

16 uger

Tabel 4

viser den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid for ansøgning om godkendelse for plejefamilier.

Den gennemsnitslige sagsbehandlingstid tælles

fra dagen, hvor Socialtilsyn Syd modtager en

ansøgning, indtil ansøger(e) modtager en afgørelse

af ansøgningen.

En ansøgning afsluttes altid med en afgørelse fra

socialtilsynet, medmindre ansøgningen trækkes til-

bage undervejs i ansøgningsprocessen. Af samme

årsag inkluderer opgørelsen af sagsbehandlingsti-

der kun færdigbehandlede ansøgninger.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en

plejefamilieansøgning i Socialtilsyn Syd var i 2019

på 12 uger mod 11 i 2018.

Tabel 5

viser den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid for ansøgning om godkendelse for tilbud.

Den gennemsnitslige sagsbehandlingstid for tilbud

er mere svingende end sagsbehandlingstiden

for plejefamilier. Det at ansøge om godkendelse

som tilbud er en meget håndholdt proces, der

kan indeholde mange overvejelser og dialog

om (justeringer af) målgrupper, fysiske rammer,

tilsynsmæssig organisering mm.

Figur 9:

Tid fra tilsynsbesøg til endelig

afrapportering

på Tilbudsportalen i 2019

Figur 9

viser det gennemsnitlige antal dage, der

går, fra Socialtilsyn Syd har aflagt et tilsynsbesøg,

til resultatet af tilsynsbesøget er o entliggjort på

Tilbudsportalen.

Plejefamilier

Voksentilbud

· Socialtilsyn Syd i tal

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Indtægter

i 2019

Socialtilsyn Syd skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af indtægterne

i det forgangne år. I nedenstående tabel fremgår indtægter i 2019 for

Socialtilsyn Syd.

Indtægter 2019

Indtægter fra plejefamilieområdet

Indtægter fra tilbudsområdet

Indtægter fra godkendelse af og tilsyn med BPA

Indtægter jf. § 3 i lov om socialtilsyn

Indtægter i alt

27.215.000

23.830.000

79.000

1.204.000

52.328.000

Takster 2019

Grundtakst pr. år

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

32.249

38.699

64.498

96.747

Nygodkendelser

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

22.437

26.925

44.875

67.312

Væsentlige ændringer af eksisterende godkendelse

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

8.295

9.954

16.591

24.886

Skærpet tilsyn pr. md.

0–7 pladser

8–24 pladser

25–49 pladser

≥ 50 pladser

3.225

3.870

6.450

9.675

Takster for tilsyn med BPA-ordningen

Grundtakst

Nygodkendelse

8.448

23.766

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

I lov om socialtilsyn har Folketinget – usæd-

vanligt tydeligt i forhold til andre love om

den o entlige velfærd – tilkendegivet, at

socialtilsynene sideløbende med at være tilsyns-

myndighed kan sælge deres viden. Når et sådant

”kan” formuleres i § 3 i loven, læser Socialtilsyn

Syd det nærmest som et ”bør”. Derfor arbejder

vi målrettet på at opsamle og omsætte viden og

kompetencer fra vores tilsynsarbejde til andre

områder, så det bliver så interessant, at nogen vil

betale for det.

For tydeligt at skelne konsulentbistand og

undervisning fra myndighedsudøvelse og

vejledning betegner vi det STS+, når vi agerer

som konsulenter med udgangspunkt i lov om

socialtilsyn § 3.

STS+ tilbyder at løse opgaver inden for

følgende områder:

• Kvalitetsvurdering af dagpleje, børnehaver

og vuggestuer

• Certificering og kvalitetsvurdering af pleje

hjem, herunder lovpligtige tilsyn

• Særlige udredninger i komplekse sager for

tilbud eller myndighedsudøver

• Kvalitetsvurdering af danskuddannelse for

voksne udlændinge, herunder lovpligtige

tilsyn

• Kvalitetsvurdering af beskyttet beskæ igelse

samt aktivitets- og samværstilbud (§ 103 og

§ 104)

• Seminarer, kurser og ad hoc-opgaver

• Overblik/opsamling af udførte tilsyn til en

dri sherre – kommunal som privat

Se også STS+’ hjemmeside for yderligere oplysninger

www.socialtilsynsydplus.dk

Lindevej 5A · 5750 Ringe · 72 53 19 00 · [email protected] · www.socialtilsynsyd.dk