SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Årsrapporten 2019

Årsrapporten 2019

SOCIALTILSYN ØST

Hvordan er året gået

Ved udgangen af 2019 havde alle 5 socialtilsyn i Danmark eksisteret i 6 år.

Socialtilsyn Øst

er nu en etableret organisation, der drifter og samtidigt udvikler

sig. Vi udvikler os i takt med vores omgivelser og bruger kontinuerligt den vi-

den og erfaring, vi har fået siden 2014,

til at kvalitetssikre og udvikle

kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilier.

Vi er meget glade for det gode

samarbejde, vi har med tilbud, plejefamilier, kommuner, Socialstyrelsen, Re-

gion Sjælland og interesseorganisationer. Et samarbejde der samlet set bidra-

ger til at sikre og udvikle god kvalitet og hjælp og støtte til socialt udsatte bor-

gere i Danmark.

Henriette Lindberg,

Chef for Socialtilsyn Øst

Socialtilsyn Øst aflagde i 2019 i alt 2.098 tilsynsbesøg hos de 399 sociale tilbud og 1.189 plejefamilier, vi

havde i vores opgaveportefølje i 2019.

I 2019 godkendte vi 17 nye tilbud og 46 nye plejefamilier.

I 2019 har vi haft særligt fokus på, hvordan tilbud og plejefamilier støtter og hjælper børn og unge med

overgangen til at blive voksne. Dette fokusområde var et emne, der kom frem under vores dialoger med

de kommuner, vi havde tilsynsforpligtelsen med i 2018. Vi har i forbindelse med fokusemnet interesseret

os for, hvad tilbud og plejefamilier gør for at fremme den gode udvikling og for at håndtere de udfordrin-

ger, de og de unge møder i processen.

På baggrund af vores vurderinger af tilbuds og plejefamiliers kvalitet kommer vi i årsrapporten med anbe-

falinger til, hvordan vi mener, at kvaliteten kan udvikles yderligere hos tilbud og plejefamilier. Vi vil arbejde

for, at disse anbefalinger vil blive brugt i praksis.

I 2019 opstartede vi implementering af ny lovgivning på plejefamilieområdet. En implementering, der om-

fatter et nyt godkendelseskoncept og en omkategorisering af samtlige plejefamiliers godkendelse. Omka-

tegoriseringen af alle plejefamilier bliver afsluttet ved udgangen af 2020, som lovgivningen foreskriver.

Sammen med Socialtilsyn Hovedstaden gennemførte vi i 2019 en række erfa-møder for tilbuddene inden-

for handicap, psykiatri/misbrug, børn og unge og BPA-myndighed. På erfa-møderne præsenterede og drøf-

tede vi vores anbefalinger i årsrapporterne for 2018. Derudover havde vi en række faglige oplæg og fælles

drøftelser.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Henriette Lindberg

Tilsynschef

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Indhold

Indledning ................................................................................................................................................... 1

Metode til undersøgelse af tilbuddenes kvalitet .................................................................................. 1

Kort eskri else af So ialtilsy Øst’s irke i

.................................................................................. 3

Kvalitet i tilbuddene

–

Fokusemner ........................................................................................................... 4

Den faglige kvalitet ................................................................................................................................ 4

Generel kvalitet på plejefamilie- og tilbudsområdet ............................................................................ 5

Plejefamilier ...................................................................................................................................... 5

Børne- og unge tilbud ....................................................................................................................... 5

Voksentilbud ..................................................................................................................................... 6

Kombinerede tilbud .......................................................................................................................... 6

Overgang fra barn til voksen ................................................................................................................. 7

Tilbud................................................................................................................................................. 8

Plejefamilier .................................................................................................................................... 10

Sanktioner og dialogmøder ...................................................................................................................... 14

Skærpet tilsyn ...................................................................................................................................... 14

Påbud ................................................................................................................................................... 14

Tilbagekaldte godkendelser................................................................................................................. 14

Vilkår .................................................................................................................................................... 15

Pladsantal i tilbud og plejefamilier, hvor der er truffet afgørelse om sanktion .................................. 15

Tema i kvalitetsmodellen..................................................................................................................... 16

Mødetyper i den dialogbaseret tilgang til tilsynsopgaven .................................................................. 16

Afklarende dialogmøder ................................................................................................................. 17

Dialogmøder om påtænkte afgørelser ........................................................................................... 17

Klager ................................................................................................................................................... 18

Borgerstyret personlig assistance - BPA................................................................................................... 19

Fraværsdage og personalegennemstrømning på tilbudsområdet .......................................................... 20

Årsrapport på Tilbudsportalen ............................................................................................................ 20

Opgørelse af gennemsnitlige fraværsdage pr. månedslønnet ............................................................ 20

Opgørelse af personalegennemstrømning i % .................................................................................... 21

Budgetter fra sociale tilbud ...................................................................................................................... 23

Frister for indberetning og behandling af budgetter .......................................................................... 23

Behandling af budgetter ...................................................................................................................... 23

Medarbejdersammensætning og kompetencer ................................................................................. 27

Økonomi ................................................................................................................................................... 28

Budget og regnskab 2019 .................................................................................................................... 28

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele .................................................................................. 28

Konklusion ................................................................................................................................................ 30

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Anbefalinger ............................................................................................................................................. 31

Bilag So ialtilsy Øst’s irke i året

................................................................................................ 32

Bilag 2: Generel kvalitet

–

grafer/diagrammer med gennemsnitsscore .................................................. 49

Bilag : So ialtilsy Øst’s Øko o i

.......................................................................................................... 53

Bilag 4: Formålet med socialtilsynene...................................................................................................... 55

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Indledning

Lov om Socialtilsyn, der er det bærende element i vores arbejde, har nu fungeret i 6 år, med enkelte

justeringer. Lovens intension om at sikre større kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier, opleves

fortsat af Socialtilsyn Øst som værende i en positiv udvikling.

Formål og mission med socialtilsynet er beskrevet mere uddybende i

Bilag 4: Formålet med socialtil-

synene,

men det skal indledningsvis pointeres, at det er væsentligt for indfrielse af vores mission, at

der sker en udstrakt grad af dialog mellem socialtilsyn og de forskellige samarbejdspartnere, sociale

tilbud og plejefamilier.

Socialtilsyn Øst’s årsrapport for 2019 indeholder kvantitative opgørelser om godkendelser, tilbage-

kaldte godkendelser med mere. Udover de kvantitative opgørelser indeholder den også generelle og

kvalitative overvejelser om kvaliteten i tilbuddene.

Med udgangspunkt i vores vurderinger af kvalitetsmodellens syv temaer se

Bilag 4: Formålet med

socialtilsynene side 56

beskriver denne årsrapport følgende:

•

Hvad har socialtilsynene set af kvalitet på de syv temaer og hvad har det ført til af tiltag.

Gennemsnitsscore på alle temaer.

Udviklingspunkter.

Kvalitativ gennemgang af kvaliteten baseret på tilsynskonsulenternes erfaringer og vurderin-

ger.

Vi har også valgt at have fokus på:

•

Sanktioner og dialogmøder 2019.

BPA (borgerstyret personlig assistance).

Fraværsdage og personalegennemstrømning på tilbudsområdet.

Budgetter fra sociale tilbud.

Med baggrund i drøftelserne med Region Sjællands kommuner, der visiterer borgere til tilbud og

plejefamilier, har vi særligt for 2019 valgt at belyse overgangen fra barn til voksen. I belysningen ind-

går, hvordan tilbud og plejefamilier arbejder med at gøre børn og unge klar til voksenlivet. Kommu-

nerne finder det essentielt, at børn og unge forberedes på bedste vis til voksenlivet for at blive mest

muligt selvstændige borgere.

Metode til undersøgelse af tilbuddenes kvalitet

Helt overordnet har vi valgt at belyse kvaliteten med data fra Tilsyn.dk

og data fra Tilbudsportalen.

Særligt i forhold til belysning af overgang fra barn til voksen suppleres data fra Tilsyn.dk med kvalita-

tive data med udgangspunkt i fokusgruppeinterview af tilsynskonsulenter i vores socialtilsyn, hvor vi

har taget udgangspunkt i følgende kriterier.

I belysningen af overgangen fra barn til voksen er der på tilbudsområdet taget udgangspunkt i:

Socialtilsynets sagsstyringssystem

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

•

Kriterium 1: Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til skole-

gang, uddannelse og beskæftigelse.

Kriterium 2: Tilbuddet styrker borgernes kompetencer til at indgå i sociale relationer og opnå

selvstændighed.

Kriterium 4: Tilbuddet understøtter borgernes selv- og medbestemmelse.

På plejefamilieområdet er der taget udgangspunkt i:

•

Kriterium 1: Plejefamilien støtter barnet i at udnytte sit fulde potentiale i forhold til skole-

gang, uddannelse og beskæftigelse.

Kriterium 2: Plejefamilien styrker barnets kompetencer til at indgå i sociale relationer og

opnå selvstændighed.

Kriterium 5: Plejefamilien understøtter barnets medbestemmelse og indflydelse på eget liv

og hverdagen i plejefamilien.

Fælles for begge området er, at udstedte udviklingspunkter vil indgå, hvis det findes relevant.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kort beskrivelse af

So ialtilsy Øst’s virke i

Den 31. december 2019 havde Socialtilsyn Øst tilsynsfor-

pligtelsen med 1.100 plejefamilier og 385 sociale tilbud og

misbrugsbehandlingssteder.

Vi har været på minimum ét tilsynsbesøg i samtlige af de

plejefamilier og sociale tilbud, som vi har tilsynsforpligtel-

sen med.

Der er gennemført 2.098 tilsynsbesøg.

Antal tilsynsbesøg fordelt på tilsynstype:

•

1.913

–

driftsorienterede tilsyn

–

re-godkendelser

184

–

ny-godkendelser.

Derudover har vi blandt andet truffet følgende antal afgø-

relser, ansøgninger m.m.:

•

Ny-godkendt 46 plejefamilier og 17 sociale tilbud

Truffet 12 afgørelser med vilkår, der indeholdt 13

vilkår

Truffet 5 afgørelser om påbud, der indeholdt 12

påbud

Truffet 1 afgørelse om skærpet tilsyn, der indeholdt 1 påbud

Truffet 4 afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen

Modtaget 348 ansøgninger vedrørende væsentlige ændringer

–

113 på tilbudsområdet og

235 på plejefamilieområdet

Modtaget 73 anmodninger om aktindsigt, disse er behandlet efter henholdsvis forvaltnings-

lovens- og offentlighedslovens regler

Modtaget og behandlet 266 henvendelser om bekymrende forhold

–

whistleblowordnin-

gen.

Tilsynsopgaverne i 2019 blev udført af 72 medarbejdere

–

52 tilsynskonsulenter, 16 stabsmedarbej-

dere og 4 ledere.

Pr. 31. december 2019 var der i de plejefamilier, vi har tilsynsforpligtelsen med, 2.229 godkendte

pladser. Det er et fald på 2,6 % i forhold til 2018.

Der er en mindre stigning i antal ledige pladser på plejefamilieområdet på 1,2 % sammenlignet med

2018.

Bilag 1 Socialtilsyn

Øst’s

virke i året 2019

findes uddybning af ovenstående tal.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kvalitet i tilbuddene – Fokusemner

Det er en betingelse for godkendelse af sociale tilbud, at tilbuddet ud fra en samlet vurdering har

den fornødne kvalitet jævnfør lov om socialtilsyn § 6. Kvalitetsvurderingerne foretages ud fra kvali-

tetsmodellen, som fremgår af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen om socialtilsyn.

Socialtilsynets årsrapport skal indeholde kvantitative opgørelser om godkendelser, tilbagekaldte

godkendelser og lignende, jævnfør bekendtgørelse om socialtilsyn § 21. Udover de kvantitative op-

gørelser, skal socialtilsynets årsrapport også indeholde generelle og kvalitative overvejelser om kvali-

teten i tilbuddene, jævnfør bekendtgørelse om socialtilsyn § 21, stk. 3. Indholdet i socialtilsynets års-

rapport kan endvidere rumme socialtilsynets overvejelser om udvalgte fokuspunkter, jævnfør be-

kendtgørelse om socialtilsyn § 21, stk. 4.

Scorerne er et udtryk for en bedømmelse af, om tilbuddet lever op til de enkelte indikatorer. Det be-

tyder for eksempel, at et tilbud der opnår fem i bedømmelse, stadig kan have udviklingspunkter at

arbejde med.

Den faglige kvalitet

Den faglige kvalitet skal her forstås som en kvalitetsopfattelse, der er fastlagt af lovgivningen og kva-

litetsmodellen, som er baseret på standarder og indikatorer for kvalitet i de sociale tilbud og plejefa-

milierne. Vurderingen af et socialt tilbuds eller en plejefamilies samlede kvalitet sker ud fra en sam-

let faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og mål-

gruppe. Hvis socialtilsynet vurderer, at det vil være relevant for kvalitetsvurderingen, kan de inden

for rammerne af temaerne i kvalitetsmodellen vælge at inddrage andre forhold.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Generel kvalitet på plejefamilie- og tilbudsområdet

Den generelle kvalitet på plejefamilie- og tilbudsområdet, belyses ud fra de scorer og bedømmelser,

der er givet inden for hvert af de syv temaer i kvalitetsmodellen. I datagrundlaget indgår ny-god-

kendte plejefamilier og tilbud ikke, da disse tilsynstyper ikke skal have scorer, men får en bedøm-

melse på indikatorniveau

–

Forventes at kunne opfylde indikatoren

eller

Forventes ikke at kunne op-

fylde indikatoren.

Disse bedømmelser understøttes af en prosatekst, udarbejdet på baggrund af til-

synsbesøget og det indkomne materiale m.m.

Plejefamilier

Vi har gennemført 1.330 tilsyn fordelt på 1.189 plejefamilier.

Vi vurderer, at der er en generel høj kvalitet i plejefamilierne, hvilket ses i

Diagram 17: Udvikling i

den gennemsnitlige score - Plejefamilier.

Vi vurderer, at plejefamilierne kontinuerligt arbejder med

kvaliteten, både for at fastholde den, men også for at højne den. Vi kan se en større søgning på de af

os udbudte kurser, derudover oplyser plejefamilierne, at de i større grad end tidligere er opsøgende

på kompetenceudvikling og supervision. Det er dog et punkt, der fortsat skal arbejdes med, og ud fra

plejefamiliernes udsagn kan kommunerne blive bedre til at udbyde relevante kurser.

55 % af de plejefamilier vi har ny-godkendt i perioden 2015-2019 er fortsat aktive pr. 31. december

2019, se

Tabel 11: Antal ny-godkendte plejefamilier i perioden 2015-2019

–

Fortsat aktive.

Som det fremgår af nedenstående diagrammer, er det væsentligt at bemærke, at der er et fald på

2,6 % i antal godkendte pladser på plejefamilieområdet i forhold til 2018, og der er en mindre stig-

ning i antal ledige pladser på 1,2 % sammenlignet med 2018.

Diagram 1: Udvikling i aktive godkendte plejefamilier

1.455

1.233

1.204

1.172

1.125

1.100

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Diagram 2: Udvikling i ny-godkendte plejefamilier

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Børne- og unge tilbud

Vi har gennemført 73 tilsyn fordelt på 55 børne- og unge tilbud.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Vi vurderer, at der er en generel høj kvalitet i børne- og unge tilbud, se

Diagram 18: Udvikling i den

gennemsnitlige score

–

Børn og unge tilbud.

Vi vurderer, at tilbuddene kontinuerligt arbejder både

for at fastholde kvaliteten, men også for at højne den.

Overordnet set vurderes det, at tilbuddene arbejder med de udviklingspunkter, der fremgår af de

enkelte tilsynsrapporter.

Voksentilbud

Vi har gennemført 295 tilsyn fordelt på 225 voksentilbud.

Vi vurderer, at der er en generel høj kvalitet på voksenområdet, se

Diagram 19: Udvikling i den gen-

nemsnitlige score

–

Voksen tilbud.

Vi vurderer, at tilbuddene kontinuerligt arbejder både for at fast-

holde kvaliteten, men også for at højne den.

Som i 2018 har vi vurderet, at der arbejdes fokuseret med udviklings- og handleplaner, herunder de

mål der skal til for at opfylde kravene i udviklings- og handleplanerne. Der er større tendens til, at

borgerne inddrages i de mål der sættes, og hvordan målene skal effektueres.

Kombinerede tilbud

Vi har gennemført 157 tilsyn fordelt på 119 kombinerede tilbud.

Vi vurderer, at der er en generel høj kvalitet på de kombinerede tilbud, se

Diagram 20: Udvikling i

den gennemsnitlige score

–

Kombinerede tilbud.

Vi vurderer, at tilbuddene kontinuerligt arbejder

både for at fastholde kvaliteten, men også for at højne den.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Overgang fra barn til voksen

I 2019 har vi haft særligt fokus på, hvordan tilbud og plejefamilier støtter og hjælper børn og unge

med overgangen til at blive voksne. Valget af dette fokus kom frem under og efter drøftelser med

Region Sjællands kommuner, der visiterer borgere til tilbud og plejefamilier. Kommunerne finder det

essentielt, at børn og unge forberedes på bedste vis til voksenlivet for at blive mest muligt selvstæn-

dige borgere. Fokusemnet belyses ud fra årets kvalitetsvurderinger, herunder udviklingspunkter

samt fokusgruppeinterview med tilsynskonsulenter fra hhv. tilbuds- og plejefamilieområdet.

Med udgangspunkt i kvalitetsmodellen undersøgte socialtilsynet tilbuddenes og plejefamiliernes indsat-

ser for at fremme børns og unges udvikling. Vi har i forbindelse med fokusemnet interesseret os for,

hvad tilbud og plejefamilier gør for at fremme den gode udvikling og for at håndtere de udfordringer, de

og de unge møder i processen.

Indsatserne omhandler de rammer og den hverdag, som tilbud og plejefamilier skaber med og for børn

og unge i deres tilbud, og som skal bidrage til, at børnene og de unge udvikler de personlige, sociale og

faglige kompetencer, der skal til for at komme til at leve et så selvstændigt liv som muligt i overensstem-

melse med egne ønsker og behov.

Indsatserne omhandler også de nødvendige samarbejdsrelationer og løsninger for børnene og de unge i

forbindelse med konkrete overgange, f.eks. mellem forskellige skoletilbud, mellem skole og ungdomsud-

dannelse, og når den unge fylder 18 år. Sociale tilbud og plejefamilier påtager sig ansvaret for at fast-

holde myndigheders fokus på at finde de mest hensigtsmæssige løsninger, baseret på det indgående

kendskab de har til den enkelte.

Handleplanerne er centrale i samarbejdet mellem myndighed og anbringelsessted. Det er her de vigtig-

ste mål for anbringelsen fremgår, og generelt ser vi, at sociale tilbud og plejefamilier forholder sig til må-

lene ved at arbejde efter dem og i samarbejdet med myndigheden bidrage til, at de afspejler barnets el-

ler den unges udfordringer og aktuelle situation. I de tilfælde, hvor tilbuddet eller plejefamilien ikke har

kendskab til eller arbejder aktivt med målene i handleplanen, vil socialtilsynet handle tilsynsmæssigt på

det, f.eks. ved at opstille et udviklingspunkt. Det gælder også, hvis der ikke findes en opdateret handle-

plan.

I tilsyn med tilbud og plejefamilier får vi kendskab til deres tilgang til samarbejde med forskellige eks-

terne aktører omkring børnene og de unge, herunder handlekommuner. I forbindelse med at de unge

nærmer sig 18 år, kræver det en særlig indsats for tilbud og plejefamilier at støtte den unge. Det handler

både om at være der for den unge, når der er usikkerhed om skole eller uddannelsestilbud og ikke

mindst om, hvorvidt en anbringelse kan fortsætte som efterværn, eller den unge skal bo et andet sted.

Det kan også handle om, at den unge tilegner sig konkrete kompetencer, som er nødvendige for at

kunne klare sig selv. Tilbud og plejefamilier har her et stærkt fokus på, hvad der skal til for, at den unge

formår at fastholde et eventuelt uddannelsestilbud, når den unge eventuelt skal flytte fra anbringelses-

stedet.

Overgangen i forbindelse med, at den unge bliver 18 år, er ofte en meget usikker tid, og tilbuddene og

plejefamilierne tager opgaven på sig, og gør hvad de kan for at bidrage til, at den unge kan få en afklaring

i så god tid som muligt. Handlekommunernes tilrettelæggelse af arbejdet i forbindelse med denne afkla-

ring opleves dog ikke altid af plejefamilier og tilbud som hensigtsmæssig og fremmende for et godt for-

løb for de unge.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Uds it af vejled i g o i dsatser og særlig støtte til ør og u ge og deres fa ilier r.

af / /

pkt.

”I ha dlepla e for u ge, der er fyldt år, opstilles ko krete ål for de u ges o er-

ga g til okse li et, heru der i forhold til eskæftigelse og udda else, så de u ge li-

er for eredt på se ere at få så sel stæ dig e okse til ærelse so

uligt. Der ør i

for i delse ed fastsættelse af disse ål i dgå o er ejelser o , h ilket forlø de u ge

ør ha e før og efter si

-års fødselsdag, heru der ære fokus på h ilke ko krete i itia-

ti er, der er ød e dige for at sikre e god o erga g. I forlæ gelse heraf il det ære

særligt rele a t at ha e fokus på, h orda det sikres, at de u ge tileg er sig de ød e -

dige ko pete er for at ku e klare sig sel . Der ka f.eks. ære tale o et særligt fokus

på fastholdelse i udda else, fre tidige jo uligheder, hushold i gsøko o i, tøj ask

. . I forhold til u ge ed fu ktio s edsættelse ør ko

u e ære op ærkso på, at

der på gru d af fu ktio s edsættelse ka ære eho for at opretholde e a ri gelse

efter § a eller for i ærksættelse af støtte efter ser i elo e s okse este

elser

u iddel art ed de u ges fyldte . år, h ilket ør i dgå i ha dlepla e .”

De følgende afsnit omhandler henholdsvis tilbuds og plejefamiliers indsats for at støtte børn og unge i

hverdagen og specifikt ved overgangen til voksenlivet. Som tidligere nævnt belyses dette ud fra årets

kvalitetsvurderinger i udvalgte kriterier og indikatorer, herunder udviklingspunkter samt fokusgruppein-

terview med tilsynskonsulenter fra hhv. tilbuds- og plejefamilieområdet.

Tilbud

Det er vores vurdering, at tilbuddenes kvalitet i forhold til at understøtte børnenes og de unges sko-

legang, uddannelse og eventuel beskæftigelse er høj, og at der arbejdes helhedsorienteret for at

sikre, at individuelle mål opnås. Se gennemsnitsscore på temaet Uddannelse og beskæftigelse

Bilag

2: Generel kvalitet

–

grafer/diagrammer med gennemsnitsscore.

Tilbuddene er optagede af og efterspørger konkrete, klare mål for anbringelsen, og at de justeres lø-

bende svarende til børnenes og de unges aktuelle situation. Tilbuddene har desuden skærpet deres op-

mærksomhed på, om der i forbindelse med visitationen til tilbuddet er taget beslutning om at visitere

barnet eller den unge til et skole-, uddannelses- eller beskæftigelsestilbud, og om der ligger konkrete af-

taler, så barnet eller den unge hurtigt kan komme i gang. Hvor ordinære skole- eller uddannelsestilbud

ikke er en mulighed, forsøger tilbuddene at skabe andre aktiviteter i form af f.eks.

hjemmeundervisning

eller andre alternative tilbud - cafeer, byggeprojekter m.m.

I forhold til at finde og fastholde de rette skole-, uddannelses- og beskæftigelsestilbud har tilbud-

dene et tæt samarbejde med UU-vejledningerne, og de unge deltager i brobygningsforløb og prak-

tikker. Hvis barnet eller den unge mistrives, benytter tilbuddene alle relevante samarbejdspartnere

f.eks. andre skoler, kommunen med flere, og nogle tilbud har over årene udviklet tætte samarbejds-

relationer med konkrete aktører, som de trækker på for at finde løsninger, der kan fremme trivslen

for barnet eller den unge. Det ses generelt, at tilbuddene er gode til at hjælpe den unge med at finde

praktikpladser og fritidsjobs.

Tilbuddene betragter

stabilt fremmøde

som fremmøde hver dag, hvilket generelt lykkes. Vi scorer

lavt i kvalitetsmodellens vurdering, hvis der ikke er stabilt fremmøde, hvilket i nogen grad kan moti-

vere tilbuddene til at lægge yderligere vægt på et stabilt fremmøde i børnenes og de unges dagtil-

bud, grundskoletilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Da mange forhold har betydning for et

barns eller en ungs mødestabilitet, har tilbuddene opmærksomhed på den individuelt tilrettelagte

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

støtte, og at der i perioder kan findes løsninger for at kompensere for barnets eller den unges fravær

i skole eller uddannelse. Et tilbud til en ung kan f.eks. være at følge pedellen og hjælpe denne, hvil-

ket skal bidrage til indhold i hverdagen, eventuelt indtil et andet tilbud er på plads. Tilbuddene be-

nytter i sjælden grad, at der afsættes ressourcer til, at en pædagog eller anden medarbejder delta-

ger i de forskellige aktiviteter sammen med den unge.

Der er stor opmærksomhed på at skabe tydelige rammer og rytmer for børnene og de unge, og at

det er en vigtig kompetence at kunne fastholde en rytme over hverdagen og døgnet. Der er derfor

ofte konkrete mål om, at børnene og de unge skal kunne stå op om morgenen. Desuden er der fokus

på søvn, kost, hjælp til at komme ordentlig tid i seng og brug af telefon og andre medier efter senge-

tid. Nogle tilbud benytter strukturerende redskaber i form af døgnskemaer, der er individuelt tilpas-

sede, og hvor metoderne er individuelt aftalt og udviklet i samarbejde med den enkelte, så støtten

ydes på den mest hensigtsmæssige måde.

Tilbuddene har fokus på at støtte børnene og de unge i at udvikle størst mulig selvstændighed i

mange af hverdagens aktiviteter, dog altid under hensyntagen til individuelle sårbarheder og dags-

form.

Mange tilbud transporterer børn og unge til skole og uddannelsestilbud, men har sideløbende op-

mærksomhed på, at de unge lærer at transportere sig selv på cykel eller med offentlig transport. Der

kan derudover være en vis prestige i at have knallertkørekort og egen knallert, hvilket nogle tilbud

støtter op om mulighederne for.

Tilbuddene opstiller i stigende grad konkrete, individuelle mål i samarbejde med børnene og de

unge i forhold til at understøtte udvikling af kompetencer til at indgå i sociale relationer og at leve et

så selvstændigt liv som muligt. Se gennemsnitsscore på temaet Selvstændighed og relationer

Bilag 2:

Generel kvalitet

–

grafer/diagrammer med gennemsnitsscore.

Vi vurderer dog, at tilbuddene i

endnu højere grad kan arbejde med at inddrage børnene og de unge i målarbejdet. Det betyder, at

vi i flere tilfælde har givet udviklingspunkter til tilbuddene.

Børnenes og de unges deltagelse i fritidsaktiviteter er en mulighed for at skabe relationer uden for

tilbuddet og for at udvikle sociale kompetencer. Tilbuddene vil lære deres børn og unge, at det er

naturligt at gå til en fritidsaktivitet, hvorfor der arbejdes godt med at finde fritidsaktiviteter. Nogle

tilbud støtter op om børnenes og de unges venskaber med andre ved f.eks. at tillade, at der afholdes

gamerweekender, hvor venner uden for tilbuddet kommer og spiller, hvilket har stor værdi for bør-

nene eller de unge.

Tilbuddene arbejder pædagogisk med at skabe muligheder for, at de unge indgår i sociale sammen-

hænge, da mange helst bare vil være på deres værelse med IPad, computer eller lignende. Det ople-

ves, at de unge er mere selektive i forhold til børnene, når det kommer til valg om, hvilke relationer

de vil indgå i. Nogle tilbud oplyser, at der er størst succes i forhold til at få de unge til at indgå i de

sociale aktiviteter, hvis en medarbejder fra tilbuddet også deltager.

Børnene og de unge deltager til tider som samlet gruppe i forskellige aktiviteter, f.eks. Skt. Hans og

byfester. Der er også nogle tilbud, der inviterer lokalsamfundet til arrangementer, som tilbuddene

afholder. Der er flere eksempler på forskellige aktiviteter, som børnene og de unge deltager i, blan-

det andet ungdomsklubber, fitness, skaterbane m.m. Der deltages både individuelt og i grupper i ak-

tiviteterne uden for tilbuddet, og især i de mindre lokalsamfund indgår tilbuddene aktivt og synligt

som en del af det lokale miljø. For børn og unge med handicap gør det sig gældende, at de mere del-

tager i festivaler og lignende.

Tilbuddene arbejder med at styrke de sociale relationer i tilbuddet ved generelt at have fokus på at

skabe et miljø, hvor børnene og de unge lærer at forstå hinanden og være opmærksomme på hinan-

dens behov. Nogle tilbud arbejder systematisk med at træne sociale færdigheder.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

I forbindelse med tilsynsbesøg har vi lejlighed til at interviewe børn og unge i tilbuddene og tale med

dem om deres hverdag.

Vores interview med børn og unge er især givende og oplysende, når det fo-

regår i forbindelse med rundvisning på tilbuddet eller i forbindelse med en aktivitet, f.eks. en gåtur,

tegning, boldspil m.m. I disse interview hører vi generelt, at børnene og de unge føler sig hørt, re-

spekteret og anerkendt i tilbuddene. Vi anbefaler derfor, at tilbuddene, for at opretholde de høje

scorer, fortsætter med at have fokus på det. Se gennemsnitsscore på temaet Sundhed og trivsel

Bi-

lag 2: Generel kvalitet

–

grafer/diagrammer med gennemsnitsscore.

Når de ikke føler sig hørt, er

der i langt de fleste tilfælde gode muligheder for at sige det til tilbuddet. Det er vores indtryk, at til-

buddene er gode til at respektere forskellige ønsker, f.eks. er det ok at være vegetar, og der er mu-

lighed for at komme med ønsker til, hvilken mad der skal serveres. Derudover oplever børnene og

de unge, at de bliver anerkendt blandt andet i forbindelse med accept af seksualitet og personligt

udtryk og det at kunne sige fra overfor biologiske forældre m.m.

I forbindelse med tilsynsbesøg spørger vi, om børnene og de unge har adgang til deres penge, og om

de må bruge deres penge til det, de har lyst til. Derudover interesserer vi os for, om der bliver talt

med børnene og de unge om hensigtsmæssig brug af penge. Tilbuddene oplyser, at de arbejder med

at gøre børnene og de unge økonomisk bevidste, hvilket understøttes af børnenes og de unges udta-

lelser og gennemsnitsscoren på tema Sundhed og trivsel, se

Bilag 2: Generel kvalitet

–

grafer/dia-

grammer med gennemsnitsscore.

Børnene og de unge inddrages generelt i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og

hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov. Vi anbefaler derfor, at tilbud-

dene, for at opretholde de høje scorer, fortsætter med at have fokus på det. Tilbuddene har stort set

alle en struktur, hvor husmøder eller børnemøder er et vigtigt omdrejningspunkt for børnenes og de

unges mulighed for at bidrage til beslutninger om hverdagen i tilbuddet. Et hyppigt emne på disse

møder er tilbuddets madplaner, som det blandt andet er muligt at komme med input til. Der indgår

pædagogiske overvejelser på alle de områder, hvor børnene og de unge har indflydelse, og nogle til-

bud eksperimenterer med den rette form. For nogle tilbud er det en udfordring at gøre det attraktivt

at deltage i husmøder eller børnemøder, selv om børnene og de unge selv kan sætte punkter på mø-

derne. Tiltag for at gøre møderne attraktive er også at inddele efter alder og nogle gange køn. Bør-

nene og de unge oplever generelt, at de har indflydelse på ferie, mad, samværsregler m.m.

Det er afgørende for udviklingen til at blive et selvstændigt og kompetent menneske, at tilbuddene

arbejder med at børnene og de unge har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv. Tilbuddene

scorer på indikator 4.b

Borgerne inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og

hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov

i gennemsnit 4,2. I 59 % af til-

synene, er der i indikator 4.b scoret 4. Der er ikke scoret hverken 1 eller 2 i nogle af tilsynene i 2019.

På baggrund af disse scorer og i kombination med observationer og interview med tilbuddene, bør-

nene og de unge kan vi se, at tilbuddene generelt arbejder godt med at børnene og de unge har ind-

flydelse på beslutninger vedrørende sig selv.

Plejefamilier

Handleplanen er et centralt styringsværkstøj for såvel anbringende kommune som for plejefamilien,

og socialtilsynet forholder sig til plejefamiliens kvalitet i relation til at arbejde med mål i handlepla-

nen i kvalitetsmodellens tema Målgruppe, metoder og resultater. Se gennemsnitsscore på temaet i

Diagram 17: Udvikling i den gennemsnitlige score - Plejefamilier.

Generelt oplever vi en god kvalitet

og refleksion over, hvordan der kan arbejdes med at opfylde mål for anbringelsen, og hvordan pleje-

familien kan bidrage til den løbende evaluering og justering af handleplanens mål. I de tilfælde, hvor

plejefamilierne ikke modtager en handleplan, eller hvor den ikke justeres, så den svarer til plejebar-

nets aktuelle situation, mangler såvel plejefamilie som anbringende kommune noget at navigere

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

efter i tilrettelæggelse af indsatsen for plejebarnet. Plejefamilierne fortæller os, at der i disse situati-

oner ofte arbejdes efter mål, der er formidlet mundtligt.

Der er stor forskel på, hvordan plejefamilierne arbejder med, at barnet eller den unge tilmeldes det

relevante og ønskede skole-, uddannelses- eller beskæftigelsestilbud. For plejefamilierne er det cen-

tralt, at der sker en koordinering, og at de og plejebarnet kan få relevant vejledning og støtte fra så-

vel anbringende kommune som den stedlige kommune, herunder UU-vejleder, når der skal tages be-

slutninger. Det er vores vurdering, at en større sikkerhed for, at der i hvert tilfælde nedfældes speci-

fikke mål for uddannelse og beskæftigelse, vil styrke kvaliteten af plejefamiliernes arbejde på dette

område.

Generelt tager plejefamilierne opgaven på sig og støtter deres plejebørn bedst muligt, f.eks. ved at

undersøge muligheder, opsøge kendte samarbejdsrelationer, herunder skoler, uddannelsessteder og

praktiksteder. Plejefamilierne gør desuden meget ud af at formidle deres viden om plejebarnets

særlige ressourcer, behov og ønsker til de myndigheder, der skal beslutte, hvilket tilbud barnet eller

den unge kan få.

I forhold til om barnet eller den unge har et stabilt fremmøde i sit dagtilbud, grundskoletilbud, ud-

dannelsestilbud eller beskæftigelse siger plejefamilierne, at man

skal

have fremmøde, og at der sæt-

tes en ære i at lære barnet/den unge om dette. Generelt vurderes det, at plejefamilierne er gode til

at motivere til og fastholde børnene eller de unge til et stabilt fremmøde. Se gennemsnitsscore på

temaet Uddannelse og beskæftigelse

Diagram 17: Udvikling i den gennemsnitlige score - Plejefami-

lier.

Det er nemmest for plejefamilierne at motivere til et stabilt fremmøde, når plejebarnet er i sko-

lealderen. Samvær med biologiske forældre kan have indflydelse på plejebørns fremmøde i dagtil-

bud, skoletilbud, uddannelse eller beskæftigelse. Samvær planlægges efter aftale med anbringende

kommune. Når der er udfordringer med stabilt fremmøde, går plejefamilierne i de fleste tilfælde i

dialog med relevante parter, f.eks. skolen og sagsbehandler, for at finde løsninger, der kan fremme

plejebarnets trivsel og et stabilt fremmøde. Et ikke stabilt fremmøde kan udløse en lav score i indika-

toren og eventuelt et udviklingspunkt fra socialtilsynet. Det er afgørende for plejefamiliernes mulig-

hed for at sikre god kvalitet for de indskrevne plejebørn, at de i situationer med ustabilt fremmøde

kan få hurtig sparring og hjælp fra anbringende kommune, når de efterspørger det.

Plejefamilierne har fokus på at støtte deres plejebørn i at udvikle størst mulig selvstændighed i

mange af hverdagens aktiviteter.

I mange plejefamilier indgår barnet eller den unge selv i arbejdet med at smøre en madpakke og

pakke taske, men altid med opbakning og støtte ud fra den enkeltes behov, alder og modenhed.

Plejefamilierne gør, hvad de kan, for at barnet eller den unge selv kan transportere sig til og fra

skole/uddannelse, men hvor det er nødvendigt, køres barnet eller den unge. Det kan være enkelte

dage i forbindelse med nye transportveje, eller hvis plejefamilien bor langt fra offentlig transport.

Derudover støtter plejefamilierne med lektier, både fagligt hvor det er relevant og med at være vel-

forberedt til skole og uddannelse. Der er naturligvis forskel på plejefamiliernes ressourcer i forhold

til det faglige.

Det er vores vurdering, at plejefamilierne er meget opmærksomme på at lære de unge om budget,

økonomi, hævekort, opsparing, e-Boks, søge SU, forny togkort m.m. Se gennemsnitsscore på temaet

Sundhed og trivsel

Diagram 17: Udvikling i den gennemsnitlige score - Plejefamilier.

De fleste pleje-

familier forholder sig aktivt til, om et plejebarns værelse er placeret og indrettet svarende til pleje-

barnets alder, behov og ønsker, f.eks. med egen indgang. Derudover lærer plejeforældrene barnet

eller den unge at rydde op, købe ind og vaske tøj m.m. i overensstemmelse med alder og modenhed.

Plejefamilierne er generelt gode til at sikre, at plejebørn indgår i sociale aktiviteter i det omgivende

samfund. Plejefamilierne er engagerede i lokale foreninger, og børnene eller de unge bliver en del af

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

det. Der arbejdes godt i plejefamilier med at finde det rigtige fritidstilbud til deres plejebørn ud fra

behov, lyst og interesse, også selvom det er noget andet, end resten af familien har lyst til. Nogle

plejefamilier oplever, at anbringende kommune ikke støtter op om plejebørns ønskede fritidsaktivi-

tet, hvis det er en dyr aktivitet. Nogle plejefamilier kan desuden have svært ved at finde relevante

fritidsaktiviteter eller er mere tilbageholdende med det, når plejebarnet har det svært. Her har ple-

jefamiliernes overskud stor betydning, da plejefamilien skal bruge tid og ressourcer på at støtte ak-

tivt op om deltagelsen.

Flere plejefamilier indgår i sociale netværk med andre plejefamilier, f.eks. på campingpladser, og de

er også med i netværksgrupper bestående af andre plejefamilier, hvor plejebørnene kan udvikle re-

lationer med andre plejebørn.

I langt de fleste tilfælde har barnet eller den unge en fortrolig relation til en eller flere voksne, der

har en positiv betydning for barnets/den unges liv. Når vi spørger til det i forbindelse med tilsyn, op-

lyser plejebørn og plejefamilier, at der ofte også findes en fortrolig voksen, som er en anden end ple-

jeforældrene. Plejefamilierne kan opleve det som en fordel, at der er andre ressourcepersoner, som

kender barnet eller den unge, f.eks. en skolelærer. Andre gange kan plejebarnet finde fortrolighed

med andre voksne, hvor plejefamilien kan have tvivl om det hensigtsmæssige i en tæt relation. Det

er vores vurdering, at børnene eller de unge oftest selv stopper eller begrænser en eventuelt usund

relation, når de bliver ældre. Plejefamilierne er gode til at tale med plejebørn om deres relationer,

og nogle kunne ønske sig yderligere støtte fra anbringende kommune i den forbindelse. Plejefamili-

erne støtter op om relationer til f.eks. biologiske forældre efter aftale med anbringende kommune

og ud fra barnets eller den unges ønsker, og de støtter barnet eller den unge i at være i relationen.

En fortrolig voksen kan også være plejeforældrenes fraflyttede biologiske børn eller andre fraflyt-

tede plejebørn, samt plejeforældrenes forældre.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

I interview med plejebørn, fortæller de, at de generelt bliver hørt, respekteret og anerkendt i pleje-

familierne. Se gennemsnitsscore på temaet Sundhed og trivsel

Diagram 17: Udvikling i den gennem-

snitlige score - Plejefamilier.

Hvis børnene eller de unge er kede af det, bliver deres signaler set, og

plejeforældrene spørger ind til, hvordan de har det. Børnene eller de unge behøver ikke altid sige, at

de er kede af det, for at blive set og lyttet til, da plejefamilierne generelt er opmærksomme på, hvor-

dan de trives. Plejebørnene føler sig ofte som en del af familien. Nogle biologiske forældre oplever

også, at deres børn bliver hørt, respekteret og anerkendt.

Generelt bliver børnene eller de unge inddraget i og har indflydelse på beslutninger vedrørende dem

selv og på hverdagen i plejefamilien i overensstemmelse med alder og modenhed. Plejebørnene har

indflydelse på mad, tøj, hvem de må lege med, fritidsaktiviteter, ferier, hvornår de skal være

hjemme, hvornår der skal laves lektier, samvær med biologiske forældre, kæreste m.m. De unge i

plejefamilierne oplyser, at de bliver lært om brugen af prævention, fester, alkohol m.m.

Når plejebørn nærmer sig de 18 år, fylder fremtiden meget for de unge og for plejefamilierne, da det

skal afklares, om den unge skal flytte i egen bolig med eller uden støtte, i et tilbud eller kan blive i

plejefamilien i efterværn, hvilket mange unge ønsker. Denne afklaringsproces giver ofte anledning til

utryghed hos den unge og hos plejefamilien. Sammenhængen mellem den unges anbringelse og et

eventuelt uddannelsesforløb skal sikres, og mange plejefamilier udtrykker et ønske om, at de to vig-

tige elementer i den unges liv kan ses i sammenhæng med hinanden og koordineres i højere grad, så

den unge træder ind i voksenlivet med de bedste forudsætninger.

Det er afgørende for udviklingen til at blive et selvstændigt og kompetent menneske, at plejefamili-

erne arbejder med, at børnene og de unge har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv. Pleje-

familierne scorer på indikator 5.b

Barnet inddrages i og har indflydelse på beslutninger vedrørende

sig selv og på hverdagen i plejefamilien i overensstemmelse med alder og modenhed

i gennemsnit

4,6. I 68 % af tilsynene, er der i indikator 5.b scoret 5. Der er ikke scoret 1 i nogle af tilsynene i 2019.

På baggrund af disse scorer og i kombination med observationer og interview med plejefamilierne,

børnene og de unge kan vi se, at plejefamilierne generelt arbejder godt med, at børnene og de unge

har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Sanktioner og dialogmøder

I lovgivningen er der hjemmel til at udstede sanktioner til tilbud og plejefamilier, der af den ene eller

anden årsag, ikke lever op til kvaliteten i kvalitetsmodellen. Der er i lovgivningen givet mulighed for

at udstede følgende sanktioner:

•

Skærpet tilsyn.

Påbud.

Tilbagekaldelse af godkendelsen.

Vilkår.

Skærpet tilsyn

Et skærpet tilsyn, jævnfør bekendtgørelse om socialtilsyn § 7, er et tilsyn, hvor der er ekstra fokus på

det enkelte tilbud eller plejefamilie, som er afstedkommet efter, at et driftsorienteret tilsyn eller re-

godkendelse har været gennemført. Det skærpede tilsyn kan være anvendt, hvis der har været be-

kymringer i forhold til tilbuddets kvalitet, som der skal rettes op på. Ved et skærpet tilsyn pålægges

tilbuddet eller plejefamilien et eller flere påbud, som skal efterleves.

At være underlagt skærpet tilsyn er en afgørelse, der kan træffes for en periode på op til tre måne-

der ad gangen, jævnfør lov om socialtilsyn § 8, stk. 1, og som kan forlænges én gang for en periode

på op til tre måneder. Tilbud der er underlagt skærpet tilsyn, skal betale en ekstra takst svarende til

10 % af den årlige tilsynstakst pr. påbegyndt måned, som det skærpet tilsyn omfatter, jævnfør be-

kendtgørelse om socialtilsyn § 33.

Hvis et skærpet tilsyn forlænges yderligere i op til tre måneder, tæller det som et nyt skærpet tilsyn.

En afgørelse om skærpet tilsyn vil altid indeholde påbud. I en afgørelse kan der godt udstedes flere

påbud.

Påbud

Der kan iværksættes påbud, jævnfør lov om socialtilsyn § 8, stk. 2, når der ved et driftsorienteret til-

syn eller re-godkendelse er konstateret forhold, som påkræver handling fra tilbuddets eller plejefa-

miliens side, hvis socialtilsynet fortsat skal kunne godkende tilbuddet.

Påbuddene beskriver de forhold, som tilbuddet eller plejefamilien skal rette op på, som forudsæt-

ning for fortsat at kunne være godkendt, og socialtilsynet skal anføre en frist for opfyldelse af påbud-

det, jævnfør bekendtgørelse om socialtilsyn § 10.

Manglende overholdelse af et påbud kan enten føre til, at godkendelse af tilbuddet tilbagekaldes,

eller at godkendelsen ændres i overensstemmelse med, hvad de faktiske forhold i tilbuddet viser

Tilbagekaldte godkendelser

Socialtilsynet kan, jævnfør lov om socialtilsyn § 5, stk. 7, træffe afgørelse om ophør af godkendelse.

Der er i bekendtgørelse om socialtilsyn § 7, stk. 3 mulighed for at træffe afgørelse om at bringe en

godkendelse til ophør straks, hvis særlige forhold gør dette påkrævet.

Vejledning om socialtilsyn pkt. 241

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Vilkår

Vilkår er en sanktionsmulighed. Socialtilsynet træffer efter ansøgning, afgørelse om godkendelse

som generelt egnet tilbud eller plejefamilie. Hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke opfylder betingel-

serne for godkendelse, kan socialtilsynet i forbindelse med godkendelsen fastsætte vilkår, jævnfør

lov om socialtilsyn § 5, stk. 5. I henhold til lovgivningen skal socialtilsynet knytte frister til et vilkår.

Godkendelse med vilkår kan være særligt relevant for nye tilbud, som ikke har en eksisterende god-

kendelse. Vilkårene samt fristen for vilkårenes opfyldelse fremgår altid af afgørelsen.

Det vil også være relevant i forhold til væsentlige ændringer, hvor der kan knyttes vilkår til godken-

delsen, jævnfør lov om socialtilsyn § 5, stk. 6.

En afgørelse om vilkår kan godt indeholde flere vilkår og flere temaer. I de afgørelser om vilkår, hvor

der er givet flere vilkår, er det ikke ualmindeligt, at vilkårene har forskellige opfyldelsesfrister.

Tabel 1: Antal afgørelser om sanktioner

Tilbudstype

Plejefamilier

§ 66, stk. 1, nr. 1 Plejefami-

lie

Tilbud

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge

og voksentilbud

I alt

Skærpet til-

syn

Påbud

Tilbagekal-

delse af god-

kendelsen

Vilkår

Antallet af afgørelser om påbud dækker over 12 påbud, og antallet afgørelser om vilkår dækker over

13 vilkår.

Pladsantal i tilbud og plejefamilier, hvor der er truffet afgørelse om sank-

tion

I den ene plejefamilie, hvor der er truffet afgørelse om skærpet tilsyn, var der ét plejebarn. Én af ple-

jefamilierne, der har fået tilbagekaldt sin godkendelse, var godkendt til fire pladser, men der var på

tidspunktet for tilbagekaldelsen af godkendelsen kun ét plejebarn i plejefamilien. De to andre pleje-

familier, der har fået tilbagekaldt godkendelsen, var godkendt til en plads.

Børne- og unge tilbuddet, hvor der er truffet afgørelser om påbud, var godkendt til 11 pladser. På

voksenområdet var de godkendt til henholdsvis 51, 45 og 168 pladser. Det kombinerede tilbud var

godkendt til 34 pladser.

Voksentilbuddet, hvor der er truffet afgørelser om tilbagekaldelse af godkendelsen, var godkendt til

5 pladser.

De to tilbud på børne- og unge området, hvor der er truffet afgørelse om vilkår, var begge godkendt

til 7 pladser. På voksentilbuddene var de godkendt til henholdsvis 13 og 26 pladser. De kombinerede

tilbud var godkendt til henholdsvis 9, 10, 14, 15 20, 44 og 55 pladser.

Der var 2 kommunale tilbud og 3 regionale tilbud, der fik udstedt påbud. Ét privat tilbud fik tilbage-

kaldt godkendelsen, og 12 privat tilbud fik udstedt vilkår.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tema i kvalitetsmodellen

Alle tilbud og plejefamilier har fået gennemgået en nærmere undersøgelsesproces, og på baggrund

heraf har vi truffet afgørelser om sanktionerne.

Tabel 2: Tema

Organisa-

tion og le-

delse

Mål-

gruppe,

metoder

og resulta-

ter

Selvstæn-

dighed og

relationer

Kompeten-

cer

Fysiske

rammer

Tilbudstype

Plejefamilier

Skærpet tilsyn

Tilbud

Påbud

Vilkår

Tabel 2: Tema

indeholder ikke tilbagekaldelse af godkendelsen, da årsagen til tilbagekaldelsen altid

er, at de ikke længere kan opfylde betingelserne for opretholdelse af deres godkendelse, jævnfør

kvalitetsmodellen.

Mødetyper i den dialogbaseret tilgang til tilsynsopgaven

Vi anvender fire typer af møder i vores dialogbaserede tilgang til tilsynsopgaven:

•

Vejledningsmøder.

Afklarende dialogmøder.

Dialogmøder om påtænkte afgørelser.

Samarbejdsmøder.

I denne årsrapport vil det kun være afklarende dialogmøder og dialogmøder om påtænkte afgørelser

der indgår.

Socialtilsynet skal indgå i dialog med tilbuddet, jævnfør bekendtgørelse om socialtilsyn § 7, stk. 1,

inden der træffes afgørelse om ophør, og socialtilsynet skal give tilbuddet mulighed for at rette op

på forhold, der ligger til grund for socialtilsynets overvejelser om ophør af godkendelsen. Det samme

gør sig gældende for skærpet tilsyn og påbud, jævnfør bekendtgørelse om socialtilsyn § 11, stk. 1. I

forhold til dialog i forbindelse med udstedelse af vilkår indgår der ikke noget specifikt i lovgivningen

på samme måde som ved ophør, skærpet tilsyn og påbud, men vi vil altid indgå i dialog med tilbud-

det/plejefamilien inden udstedelse af et vilkår.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Afklarende dialogmøder

Afklarende dialogmøder relaterer sig til tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet og godkendelse på

baggrund af en konkret bekymring. Formålet kan f.eks. være at afklare viljen og evnen til at rette op

på forhold, der har givet anledning til en konkret bekymring. Bekymringen kan føre til opmærksom-

hedspunkter eller sanktioner. Et afklarende dialogmøde kan også omhandle forhold, der kan skabe

klarhed vedrørende centrale forhold i tilbuddet eller plejefamilien.

Dialogmøder om påtænkte afgørelser

Dialogmøder om påtænkte afgørelser relaterer sig til tilbuddets eller plejefamiliens kvalitet og god-

kendelse på baggrund af en konkret bekymring, der er præciseret i påtænkt afgørelse. Formålet er at

afklare viljen og evnen til at rette op på forhold, der har givet anledning til den påtænkte afgørelse.

Et dialogmøde om påtænkt afgørelse kan også omhandle forhold, der kan skabe klarhed vedrørende

centrale forhold i tilbuddet eller plejefamilien.

Tabel 3: Dialogmøder fordelt på tilbudstype og sanktionstype

Tilbudstype

Dialogmøde

Plejefamilier

Tilbud

Privat

Kommunalt

Regionalt

I alt

Forud for 19 af møderne

–

5 plejefamilier og 14 tilbud, var der sendt en påtænkt afgørelse. I 10 til-

fælde blev den påtænkte afgørelse fastholdt efter dialogmødet. De 10 tilfælde var på

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

tilbudsområdet. At der er 9 påtænkte afgørelser, der ikke blev fastholdt efter dialogmøderne, anser

vi for en succes, da vi har stort fokus på dialogen i alle processerne i vores tilsynsforpligtelse.

Klager

Tilbud og plejefamilier har, hvis de ikke er enige i en afgørelse truffet af socialtilsynet, mulighed for

at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, jævnfør lov om socialtilsyn § 19. Klagen skal indgives til

socialtilsynet, der vil genvurdere sagen. Hvis afgørelsen fastholdes, sender socialtilsynet klagen og

sagens øvrige materiale til Ankestyrelsen til deres behandling. Klagen skal indgives til socialtilsynet

senest fire uger efter, at tilbuddet har modtaget afgørelsen. Vi har i alt modtaget ni klager i 2019,

fordelt med tre klager på tilbudsområdet og seks på plejefamilieområdet.

Tabel 4: Klager på tilbudsområdet

Klagens indhold

Antal

Takst vedrørende væsentlig

ændring

Udstedelse af påbud

Godkendelse af væsentlig

ændring med vilkår

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen hjemviste sagen, da de i 2018 ophæ-

vede to afgørelser om opkrævning af takst for væ-

sentlig ændring.

Afventer fortsat Ankestyrelses afgørelse.

Afventer fortsat Ankestyrelsens afgørelse.

Tabel 5: Klager på plejefamilieområdet

Klagens indhold

Antal

Ankestyrelsens afgørelse

Afgørelse om ophør som ge-

Ankestyrelsen stadfæstede to af afgørelserne og én

nerelt godkendt plejefamilie

afventer fortsat Ankestyrelsens afgørelse.

Skærpet tilsyn og udstedelse

af påbud

Nedskrivning af godkendelse

Ankestyrelsen afviste at behandle sagen, da klagen

var indkommet for sent.

Afventer fortsat Ankestyrelsens afgørelse.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Borgerstyret personlig assistance - BPA

Socialtilsynene har pr. 1. januar 2018 godkendt og ført tilsyn med foreninger og private virksomhe-

der, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere

eller borgerstyret personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i lov om social service.

Formålet med tilsynet er at sikre, at tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assi-

stance anvendes efter formålet og til at øge borgernes tryghed ved indgåelse af aftaler om overfør-

sel af tilskud efter servicelovens §§ 95 og 96. Socialtilsynet skal føre tilsyn med, om de tre betingel-

ser i § 20 i bekendtgørelse om socialtilsyn er opfyldt:

1. Virksomheden skal være solvent,

2. virksomheden skal have en kompetent ledelse og benytte sig af ekstern faglig supervision el-

ler anden form for sparring for ledelsen og medarbejdere, og

3. ledelsen af virksomheden skal kunne påvise, at der i virksomheden er kendskab til ansættel-

sesret.

Tilsynet angår altså virksomhedens økonomiske bæredygtighed og ledelsens kompetencer, og i mod-

sætning til den øvrige tilsynsvirksomhed er hjælpernes socialfaglige kompetencer ikke genstand for

tilsynet.

Vi fører pr. 1. januar 2020 tilsyn med fem BPA-virksomheder. Heraf er to ny-godkendt i 2018 og tre i

2019.

Socialtilsynene offentliggør en fælles oversigt over godkendte virksomheder, der ligger tilgængelig

på alle fem socialtilsyns hjemmeside. Formålet med den fælles liste er at gøre det nemt tilgængeligt

for borgere og nærtstående at få overblik over foreninger og private virksomheder, som er god-

kendte til at varetage arbejdsgiverfunktionen i BPA-ordninger.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Fraværsdage og personalegennemstrømning på til-

budsområdet

Socialtilsynet skal som led i vurderingen af, hvorvidt et tilbud samlet set har den fornødne kvalitet

forholde sig til tilbuddets fraværsdage og personalegennemstrømning. Et højt fravær og høj perso-

nalegennemstrømning kan indikere dårlige arbejdsforhold, som medfører en forringelse af kvalite-

ten for borgerne på tilbuddet.

Årsrapport på Tilbudsportalen

Private, kommunale og regionale tilbud skal hvert år indberette en årsrapport på Tilbudsportalen.

Dette skal gøres senest den 1. maj året efter det kalenderår årsrapporten vedrører. Oplysningerne

om tilbuddenes fraværsdage og personalegennemstrømning indgår i denne årsrapport.

Opgørelse af gennemsnitlige fraværsdage pr. månedslønnet

Definitionen på fraværsdage som fremgår af Tilbudsportalen, defineres som det gennemsnitlige an-

tal kalenderdage (inkl. søn- og helligdage), hvor tilbuddets månedslønnede ansatte har været fravæ-

rende på grund af egen sygdom eller barsel. Den enkelte persons daglige beskæftigelse (eller ugent-

lige timetal) indgår ikke i beregningen/optællingen. Dette medfører, at en kalenderdags fravær for

en person ansat på deltid og en person ansat på fuld tid tæller lige meget.

Nedenstående opgørelse viser det gennemsnitlige antal fraværsdage pr. månedslønnet ud fra tilbud-

denes indberettede årsrapport for 2018 på Tilbudsportalen. Opgørelsen omfatter indberetninger fra

356 tilbud.

Diagram 3: Sygefravær

Sygefravær

Antal tilbud

0-5

6-10

11-15

16-20

21-25

OVER 25

Gennemsnitligt sygefraværsdage pr. månedslønnet

De fleste tilbud har indberettet deres fraværsdage i intervallet 0-5 dage. 97 af indberetningerne er i

intervallet 0-5 dage, hvilket svarer til 27 % af indberetningerne.

Hovedparten af tilbuddenes indberetning af fraværsdage ligger i intervallet 0-20 fraværsdage. Ud af

de 356 indberetninger har 281 tilbud indberettet et antal fraværsdage i intervallet 0-20 dage, hvilket

svarer til 79 %. 54 tilbud har indberettet et antal fraværsdage på over 25 dage, hvilket svarer til 15

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Opgørelse af personalegennemstrømning i %

Definitionen på beregning af personalegennemstrømning fremgår af Tilbudsportalen, som andelen

af månedslønnede stillinger ved kalenderårets start, som er blevet genbesat i løbet af året. Antallet

af genbesatte stillinger kan udregnes som differencen mellem antallet af fratrædelser og antallet af

nedlagte stillinger i løbet af året. Hvis der har været flere tiltrædelser end fratrædelser, er antallet af

nedlagte stillinger lig nul. Hvis der har været færre tiltrædelser end fratrædelser i løbet af året, er

antallet af nedlagte stillinger lig med differencen mellem antallet af fratrædelser og antallet af til-

trædelser.

Nedenstående opgørelse viser personalegennemstrømning i % ud fra tilbuddenes indberettede års-

rapport for 2018 på Tilbudsportalen. Opgørelsen omfatter indberetninger fra 356 tilbud.

Diagram 4: Personalegennemstrømning i procent

Personalegennemstrømning i %

126

Antal tilbud

0-5

6-10

11-15

16-20

21-25

OVER 25

Personalegennemstrømning i %

De fleste tilbud har indberettet personalegennemstrømning i intervallet 0-5 %. 126 af indberetnin-

gerne er i intervallet 0-5 %, hvilket svarer til 35 % af indberetningerne. Hovedparten af tilbuddenes

indberetninger af personalegennemstrømning ligger i intervallet 0-20 %. Ud af de 356 indberetnin-

ger har 276 tilbud indberettet en personalegennemstrømning i intervallet 0-20 %, hvilket svarer til

78 %. 48 tilbud har indberettet en personalegennemstrømning i % over 25 dage, hvilket svarer til 13

Et højt fravær og/eller høj personalegennemstrømning indgår i det risikobaserede tilsyn som social-

tilsynet praktiserer. Et højt antal fraværsdage og en høj personalegennemstrømning vil være indika-

torer, som alt andet lige indikerer, at der er en højere risiko for, at tilbuddet samlet set ikke har den

fornødne kvalitet. Vi anvender tilbuddets oplysninger om antal fraværsdage og personalegennem-

strømning til at afdække årsagerne til et højt antal fraværsdage og en høj personalegennemstrøm-

ning samt de afledte konsekvenser for borgerne.

Et højt antal fraværsdage kan umiddelbart skyldes flere forskellige årsager:

•

En eller flere medarbejdere har været på barsel.

Der er enkelte langtidssygemeldinger (det er selvfølgelig afgørende at få klarlagt årsagen i

forhold til, om det er arbejdsrelateret stress eller et brækket ben).

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

•

Der er generelt meget sygefravær blandt en del medarbejdere (skyldes det for eksempel dår-

lig normering, utilfredshed, usikkerhed om forventninger til arbejdet, klatfravær).

Der er generelt et dårligt arbejdsmiljø (mobning/chikane).

Hvis tilbuddet har et højt antal fraværsdage, vil de tilsynsmæssige overvejelser og undersøgelser gå

på afledte konsekvenser for borgerne som:

•

Manglende kontinuitet i hverdagen.

Manglende handling/indsats og opfølgning i forhold til de opstillede mål i de pædagogiske

planer.

Mulighed for aflyste aftaler, aktiviteter og ture.

Øget utryghed.

Stigning i antal magtanvendelser, trusler og overgreb.

En høj personalegennemstrømning kan indikere et dårligt arbejdsmiljø, hvilket kan skyldes flere for-

skellige årsager:

•

Lav normering.

Krævende målgruppe.

Stressende arbejdsforhold.

Dårligt arbejdsmiljø (mobning/chikane).

Usikkerhed om forventninger til arbejdet.

Manglende mulighed for anvendelse af de faglige kompetencer.

Hvis tilbuddet har en høj personalegennemstrømning, vil de tilsynsmæssige overvejelser/spørgsmål

gå på afledte konsekvenser for borgerne som:

•

Manglende kontinuitet i hverdagen.

Manglende handling/indsats og opfølgning i forhold til de opstillede mål i de pædagogiske

planer.

Mulighed for aflyste aftaler, aktiviteter og ture.

Øget utryghed.

Stigning i antal magtanvendelser, trusler og overgreb.

Uhensigtsmæssig organisering/manglende dårlig ledelse.

Tilbuddenes indberettede oplysninger i forhold til antal fraværsdage og personalegennemstrømning

er væsentlige oplysninger til brug for socialtilsynets risikobaserede tilsyn. I forbindelse med tilsynet

afdækkes det, hvilken årsag og risiko der er forbundet med det konkrete tilbuds antal fraværsdage

og personalegennemstrømning.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Budgetter fra sociale tilbud

Alle tilbud skal udarbejde et årsbudget, som skal godkendes af socialtilsynet. Budgettet er grundlag

for godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn.

Frister for indberetning og behandling af budgetter

Private tilbud skal indberette budget 2020 senest den 1. oktober 2019, mens kommunale og regio-

nale tilbud skal indberette budget 2020 senest den 15. november 2019. De kommunale og regionale

tilbuds budgetter indberettes med forbehold for kommunalbestyrelsens eller regionsrådets godken-

delse.

Budgettet skal indberettes på Tilbudsportalen i Socialstyrelsens budgetskema, som er tilgængelig på

Tilbudsportalen.

Budgetter, der er indberettet til socialtilsynene inden den 1. oktober, skal være godkendt af socialtil-

synet senest den 1. januar, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt. Budgetter, der

er indberettet til socialtilsynene mellem den 1. oktober og den 15. november, skal være godkendt af

socialtilsynet senest den 1. april, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt.

Behandling af budgetter

Socialtilsynet godkender tilbuddets budget som led i godkendelsen af tilbuddet og det driftsoriente-

rede tilsyn.

Vi skal godkende tilbuddets budget, hvis budgettet sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den

faglige kvalitet og de afsatte økonomiske ressourcer, ikke indeholder poster uvedkommende for til-

buddets virksomhed og giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Som led i godkendelsen af budgettet skal vi påse,

1. at udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for normale lejeudgifter for

tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål (markedslejen),

2. at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter

hvervets art og arbejdets omfang,

3. at goodwill ikke medregnes, og

4. at afregninger mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion

sker på markedsvilkår.

De nævnte forhold er en udtømmende liste over absolutte krav til tilbuddenes budgetter, som skal

være opfyldt som betingelse for godkendelse.

Vi skal kontinuerligt vurdere om tilbuddet har den fornødne økonomiske kvalitet, hvor der skal tages

stilling til om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, om tilbuddets økonomi giver mulighed for den

fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe, samt om der er

gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.

Når vi ud fra en konkret vurdering af tilbuddets budget vurderer, at budgettet ikke umiddelbart kan

godkendes, indledes der dialog med det pågældende tilbud. Ofte kan der være tale om tekniske fejl i

budgettet, hvor der f.eks. er sket en fejlindtastning i budgetskemaet fra tilbuddet side, som gør bud-

gettet ugennemsigtigt for socialtilsynet. I disse situationer tilretter tilbuddene materialet og indbe-

retter budgetterne på ny på Tilbudsportalen, hvorefter budgettet kan godkendes af socialtilsynet.

I andre situationer kan der være budgetter, hvor der indholdsmæssigt er forhold der gør, at budget-

tet ikke kan godkendes. Vi kan ikke pålægge tilbuddet at ændre enkelte budgetlinjer, men det er

muligt på et skønsmæssigt grundlag at afvise budgettet i sin helhed.

Antal afgørelser om afvisning af budget i 2019 fordelt på tilbuddets virksomhedsform.

Tabel 6: antal afgørelser om afvisning af budget 2019 fordelt på virksomhedsform

Virksomhedsform

Antal afgørelser

Private tilbud

Offentlige tilbud

I alt

I 2019 afviste vi budgetter fra 5 tilbud.

En afgørelse om afvisning af et tilbuds budget kan indeholde flere begrundelser, hvorfor antallet af

begrundelser er større end antallet af afviste budgetter.

Tabel 7: begrundelser til afgørelser om afvisning af budget 2019

Begrundelser

Antal afgørelser

Budgettet sikrer ikke den nødvendige sammenhæng mellem den faglige

indsats og de afsatte økonomiske ressourcer

Budgettet indeholder poster uvedkommende for tilbuddets virksomhed

Budgettet giver ikke mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige

midler

Budgettet giver ikke mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i

forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe

Der er ikke i budgettet et rimeligt forhold mellem den forventede om-

sætning og omkostningerne

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

De hyppigste begrundelser for afvisning af et tilbuds budget i 2019 var, at der ikke var den nødven-

dige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer, at budgettet

ikke gav mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets

målgruppe, og at der i budgettet ikke var et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og

omkostninger.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Socialtilsyn Øst’s organisering

Vi er organisatoriske forankret i Holbæk Kommune. I 2019 var det forankret under direktør Lene

Magnussens ansvarsområde.

Socialtilsynet har organiseret sig i to afdelinger, der varetager tilsynsopgaven inden for plejefamilie-

og tilbudsområdet, samt en stabsafdeling, der varetager ny-godkendelser på tilbudsområdet, jura,

økonomi og mere administrative opgaver. Afdelingerne består alle af en afdelingsleder og tilsyns-

konsulenter.

Alle afdelinger varetager tilsynsforpligtelsen med Hjørring Kommune.

Diagram 5: Organisation

Tilsynschef

Stab

Ny-godkendelser

Økonomi

Afdeling Plejefamilier

Afdeling Tilbud

Jura

Tilkøb

Administration

Analyse og udvikling

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Medarbejdersammensætning og kompetencer

I Socialtilsyn Øst var der pr. 31. december 2019 ansat 72 personer fordelt på følgende stillinger:

•

Én tilsynschef.

Tre afdelingsledere.

52 tilsynskonsulenter. De fleste tilsynskonsulenter er enten uddannede socialrådgivere eller

socialpædagoger. De fleste med videreuddannelser, der eksempelvis kan være diplom-, ma-

ster og kandidatuddannelser.

16 stabsmedarbejdere. Stabens personale består af akademikere, medarbejdere med en di-

plomuddannelse, medarbejdere med en kontoruddannelse og medarbejdere med en social-

eller socialpædagogisk uddannelse.

Demografisk fordeler antallet af ansatte sig på 59 kvinder og 13 mænd.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Økonomi

Budget og regnskab 2019

Socialtilsynet skal i hver årsrapport give en kort beskrivelse af budget og regnskab for det forgangne

år.

Bilag 3: Socialtilsyn

Øst’s

Økonomi

fremgår budget og regnskab 2019 for Socialtilsyn Øst.

Vi har i 2019 genereret et netto mindre forbrug på cirka 1,2 millioner kroner. Det mindre forbrug

skyldes primært følgende forhold:

•

Der er mindre forbrug spredt på forskellige driftsomkostninger, mens der er anvendt lidt

mere på løn.

Særligt kan det fremhæves at udviklingsprojekt for Tilsyn.dk, som er en stor opgave, hvor de

største driftsmæssige omkostninger er afholdt i 2019, mens det største personalemæssige

træk forventes i 2020.

Færre uddannelsesomkostninger da det ikke har været muligt at gennemfører det aktivitets-

niveau, som der ellers var planlagt.

Tab på tilgodehavender har været meget begrænset.

Retssag som var anlagt mod Socialtilsyn Øst blev vundet således, at der ikke skulle betales

erstatning, men der har været en del sagsomkostninger, som ikke tilnærmelsesvis er blevet

dækket af godtgørelsen for sagsomkostninger fra modparten.

Flere indtægter på særligt nygodkendelser og væsentlige ændringer på tilbud end forventet.

Ved gennemførelsen af 2 satspuljeprojekter har der vist sig at være et mindre merforbrug på

færdiggørelsen, men det vurderes, at det samlet set har bibragt værdi til det samlede tilsyn,

hvorfor det ikke ses som et problem.

Der er en forventning om, at taksterne i 2021 og 2022 vil ligge på niveau med 2020, men der er fort-

sat en del ubekendte forhold.

Bilag 3: Socialtilsyn

Øst’s

Økonomi

fremgår antallet af døgntilbud og plejefamilier m.v. omfattet

af tilsyn fra Socialtilsyn Øst

–

dels hvor mange, der var forudsat i budgettet for 2019, og hvor mange

der faktisk var ved udgangen af 2019.

Antallet af tilbud i 2019 afviger i mindre grad, sammenlignet med det der i budgettet var forudsat,

og dermed understøtter, hvorfor indtægter stort set svare til det forventede i budgettet.

Der har i lighed med tidligere år ikke været de store muligheder for at udsende tillægstakster som

følge af ankestyrelsens fortolkning af lovgivningen vedrørende tilbud med særligt ressourcekræ-

vende opgaver.

Det har således været nødvendigt at afholde disse aktiviteter indenfor de normale takstindtægter.

Tilsynstakster og objektive finansieringsandele

Socialtilsynene opkræver følgende typer af takster, jævnfør bekendtgørelse af lov om socialtilsyn §

23 fra tilbuddene, for at dække udgifterne til at føre tilsyn med tilbuddene:

•

Tilsy stakst. Dette er de ”al i delige” takst, der etales for at ære o fattet af tilsy et.

Taksten opkræves halvårligt. Nye tilbud skal betale taksten fra den første måned efter de er

blevet godkendt af socialtilsynet.

Takst for ny-godkendelser. Taksten opkræves som et engangsbeløb forud for behandling af

en ansøgning om at blive godkendt som nyt tilbud.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

•

Takst for væsentlig ændring. Taksten opkræves som et engangsbeløb i tilfælde, hvor der an-

søges om væsentlige ændringer af et eksisterende tilbuds godkendelsesgrundlag.

Takst for skærpet tilsyn. Taksten opkræves som et engangsbeløb for hvert skærpet tilsyn.

Tillægstakster for tilbud med flere end to afdelinger og undtagelsesvist for særligt ressource-

krævende opgaver.

De første tre typer af takster, som udgør langt størstedelen af takstindtægterne, fastlægges som

gennemsnitlige takster ud fra de budgetterede omkostninger, mens takster for skærpet tilsyn er lov-

givningsbestemt til at udgøre 1/10-del af den almindelige tilsynstakst pr. måned det skærpede tilsyn

løber. Taksterne er differentieret efter størrelse ud fra størrelseskategorier fastlagt i lovgivningen.

Bilag 3: Socialtilsyn

Øst’s

Økonomi

fremgår udviklingen i vores takster fra 2014 til 2019.

Tilsynet med plejefamilier bliver dækket af et finansieringsbidrag, der opkræves fra kommunerne.

De kaldes ”o jekti e fi a sieri gs idrag”. Det sa lede o jekti e fi a sieringsbidrag

er opgjort ud

fra de budgetterede omkostninger ved at føre tilsyn med plejefamilierne. Hver kommune betaler

forholdsmæssigt ud fra antallet af 0-17-årige borgere hjemmehørende i den enkelte kommune. Det

bemærkes herved, at man ikke kan sammenligne prisen i de enkelte tilsyn pr. 0 - 17-årige, da antal-

let af 0 - 17-årige som sådan ikke har noget at gøre med opgaverne i socialtilsynet, og at der er me-

get stor forskel på antallet af 0

–

17-årige i de fem regioner imellem.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Konklusion

Til at løfte tilsynsopgaven, har der ved udgangen af 2019 været 72 personer involveret i tilsynsarbej-

det; tilsynskonsulenter, medarbejdere med stabsfunktioner og ledelse.

Socialtilsyn Øst har gennemført 1.855 tilsyn og aflagt samtlige plejefamilier, tilbud og afdelinger i Re-

gion Sjælland (minus Holbæk Kommune) og Hjørring Kommune minimum et tilsynsbesøg, hvilket er i

overensstemmelse med lovkravet om, at socialtilsynene skal aflægge alle tilbud og afdelinger besøg

årligt.

Der er iværksat 5 afgørelser med påbud, hvor der samlet er givet 12 påbud. De hyppigste temaer for

de iværksatte påbud er fysiske rammer.

Socialtilsyn Øst har modtaget og behandlet 348 ansøgninger om væsentlige ændringer/ændringer af

godkendelsen.

Der er truffet 12 afgørelser om godkendelse med vilkår, og i de 12 afgørelser er der i alt udstedt 13

vilkår. Alle afgørelserne om vilkår vedrører temaet fysiske rammer på tilbudsområdet.

Socialtilsyn Øst har truffet 4 afgørelse om tilbagekaldelse af godkendelsen.

Der er et fald på 2,6 % i antal godkendte pladser på plejefamilieområdet i forhold til 2018, og der er

en mindre stigning i antal ledige pladser på 1,2 % sammenlignet med 2018.

Den samlede vurdering er, at ønsket fra regeringens side om et kvalitetsløft på det sociale område,

er i en fortsat positiv udvikling, og at samarbejdsrelationerne mellem socialtilsynet, tilbuddene og

kommunerne styrkes blandt andet ved kontinuerlig dialog. Mere specifikt kan det konkluderes:

•

At de sociale tilbud og plejefamilierne vedrørende de udvalgte fokuspunkter har en generel

høj kvalitet.

At antallet af godkendte plejefamilier i perioden 2015-2019 er faldende, som hænger sam-

men med, at antallet af ansøgninger om ny-godkendelse som plejefamilie er faldende i Soci-

altilsyn Øst.

At 55 % af de plejefamilier Socialtilsyn Øst har ny-godkendt i perioden 2015-2019 fortsat er

aktive pr. 31. december 2019.

At der er et fald i plejefamilier, der ønsker at ophøre af egen drift.

At der er et stigende antal ledige pladser i plejefamilier.

At kvalitetsmodellen fortsat har skabt en øget bevidsthed om selve opgaven med at være

plejefamilie, i forhold til fagligheden og hvilke gensidige forventninger/krav, der er mellem

plejefamilien og anbringende kommune.

At handlekommunernes tilrettelæggelse af arbejdet i forbindelse med denne afklaring fra

barn til voksen ikke altid opleves af plejefamilier og tilbud som hensigtsmæssig og frem-

mende for et godt forløb for de unge.

At plejefamilierne kan blive mere bevidste om og tage ansvar for deres kompetenceudvikling.

At det ikke er alle anbringende myndigheder, der bakker op om barnets/den unges valg af

fritidsaktivitet.

At tilbuddene kan blive endnu bedre til at inddrage børnene/de unge i forhold til at udar-

bejde individuelle mål i forhold til at understøtte udvikling af barnets/den unges kompeten-

cer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som muligt.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Anbefalinger

På baggrund af konklusionerne i denne årsrapport kan vi anbefale:

•

At både de sociale tilbud og plejefamilierne fortsætter den positive udvikling i forhold til ar-

bejdet med deres egne udviklingspunkter, der fremgår af tilsynsrapporten.

At kommunernes fokus på at rekruttere plejefamilier fastholdes

og udbygges fordi:

Antallet af ny-godkendte plejefamilier falder

Antallet af aktive plejefamilier er svagt faldende, herunder antallet af pladser.

Der er et stigende antal ledige pladser i allerede godkendte plejefamilier.

At de sociale tilbud fortsætter arbejdet med at udvikle deres praksis med at inddrage bør-

nene/de unge i forhold til at udarbejde individuelle mål for at understøtte udvikling af bar-

nets/den unges kompetencer til at indgå i sociale relationer og leve et så selvstændigt liv som

muligt.

At sociale tilbud, plejefamilier og anbringende kommuner i fællesskab har opmærksomhed

på, at der indgår specifikke mål vedrørende uddannelse og beskæftigelse i handleplanerne,

således at der sikres et fortsat fokus på anbringende kommuners rolle i koordinering af for-

hold vedrørende anbragte børn og unges skolegang og uddannelse.

At kommunerne har opmærksomhed på sociale tilbuds og plejefamiliers oplevelse af kvalite-

ten af sagsbehandlingen og samarbejdet i forbindelse med, at den anbragte unge nærmer sig

de 18 år.

•

KKR har i 2018 igangsat et tværkommunalt samarbejde vedr. rekruttering af plejefamilier

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Bilag 1 Socialtilsyn Øst’s virke i året 2019

Data vedrører opgaveporteføljen ved udgangen af det kalenderår årsrapporten omhandler, antal til-

syn, antal sanktioner, antal klager, sagsbehandlingstid m.m.

Antal sager i Socialtilsyn Øst

Vores opgaveportefølje ved udgangen af 2019:

Tabel 8: Antal godkendte plejefamilier fordelt på tilbudstype

Tilbudstype

§ 66, stk. 1, nr. 1 Plejefamilie (mangler

omkategorisering)

§ 66, stk. 1, nr. 1 Almen plejefamilie

§ 66, stk. 1, nr. 2 Kommunal plejefamilie

(mangler omkategorisering)

§ 66, stk. 1, nr. 2 Forstærket plejefamilie

§ 66, stk. 1, nr. 3 Specialiseret plejefami-

lie

I alt

Antal

Ved udgangen af 2019 manglede der at blive omkategoriseret 28,2 % af de plejefamilier, vi har til-

synsforpligtelsen med. Frist, for hvornår omkategoriseringen skal være færdig, er forlænget til 31.

december 2020.

Antal godkendte plejefamilier er faldet med 4 % i forhold til 2018. De største fald i antal godkendte

plejefamilier er i Slagelse Kommune 8 plejefamilier og Vordingborg Kommune 10 plejefamilier.

Tabel 9: Antal godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

Tilbudstyper

u alt

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentil-

bud

Sociale tilbud alt

Antal

Regio alt

Privat

I alt

Årets ny-godkendelser

Socialtilsynet skal behandle ansøgninger om godkendelse fra sociale tilbud og plejefamilier. Disse

ansøgninger tilgår løbende og bliver ligeledes løbende sagsbehandlet.

Det er tidspunktet for offentliggørelsen af godkendelsen, som er afgørende for, hvilket år den aktu-

elle godkendelse registreres under. Eksempel: Det sagsforberedende arbejde, herunder besøg på

tilbuddet, er gennemført i 2019, men rapporten offentliggøres først på Tilbudsportalen efter den 1.

januar 2020. Denne godkendelse vil alene indgå i socialtilsynets årsrapport for 2020.

I 2019 er der modtaget 101 ansøgninger fra plejefamilier og 25 på tilbudsområdet. Antal modtagne

ansøgninger på plejefamilieområdet er faldt med 9 % og antallet på tilbudsområdet er faldet med

13,8 %.

Nedenstående

Tabel 10: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

indeholder ansøgninger,

hvor der er truffet afgørelse om godkendelse eller ikke godkendelse i 2019, og ansøgninger, hvor

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

tilbuddet eller plejefamilien selv har trukket ansøgningen tilbage i 2019. En del af disse ansøgninger

kan være modtaget i 2018.

Tabel 10: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

Traditionelle tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksen tilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Godkendt

Ansøgninger uden godken-

delse

Ikke god-

Ansøgning

kendt

trukket tilbage

Opgaven, med at behandle ny-ansøgninger, har i lighed med tidligere år fyldt meget i 2019. Det

hænger blandt andet sammen med, at der blev påbegyndt sagsbehandling for ansøgninger fra

mange tilbud og især plejefamilier, der selv valgte at trække deres ansøgning tilbage.

Vi har ny-godkendt 17 tilbud og 46 plejefamilier i 2019. Det var kun på plejefamilieområdet, at der

var en plejefamilie, der fik afslag på godkendelse.

Vi modtog en del ansøgninger om godkendelse fra nye tilbud og plejefamilier, hvor sagsbehandlin-

gen blev påbegyndt i 2019, men som ikke var afsluttet ved nytår. En del af de ansøgninger, som vi

modtog og opstartede sagsbehandlingen af i 2019, vil derfor først tælle med i statistikken for ny-

godkendelser i 2020. I forbindelse med modtagelse af ansøgninger ser vi ofte udfordringer i forhold

til manglende dokumentation, ukorrekte eller manglende indberetninger på Tilbudsportalen, og

mangelfulde ansøgninger. Disse udfordringer komplicerer sagsbehandlingen og forøger blandt andet

sagsbehandlingstiden.

En ansøgning, der bliver trukket tilbage, betyder ikke, at der ikke har været noget arbejde med an-

søgningen. Ressourceforbruget afhænger meget af, hvornår i processen ansøgningen trækkes til-

bage. I 2019 var der fire tilbud, der trak deres ansøgning tilbage, og antallet på plejefamilieområdet

udgjorde 36. Det ses fortsat i 2019, at en stor del af de familier, der selv trækker deres ansøgning,

gør det efter 1. besøg. Dette skyldes som oftest, at familierne i refleksionerne under socialtilsynets

besøg selv bliver bevidste om, at der er ting i deres egen helbredstilstand, deres økonomi, i forhold

til deres egne børn eller andet, der gør, at det for nuværende vil være uhensigtsmæssigt i forhold til

egen familie. På tilbudsområdet er de hyppigste årsager ny-godkendelsestaksten og mængden af

materiale, der skal fremsendes i forbindelse med ny-godkendelsen.

Tabel 11: Antal ny-godkendte plejefamilier i perioden 2015-2019

–

Fortsat aktive

Status

Antal

Ophørte

Fortsat aktive

I alt

326

Ovenstående

Tabel 11: Antal ny-godkendte plejefamilier i perioden 2015-2019

–

Fortsat aktive

vi-

ser, at 55 % af de plejefamilier vi har ny-godkendte i perioden 2015-2019 fortsat er aktive pr. 31. de-

cember 2019.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Ophørte tilbud og plejefamilier

Når vi taler om ophørte tilbud og plejefamilier, betyder det, at tilbuddet eller plejefamilien selv øn-

sker at stoppe med at benytte deres godkendelse.

Tabel 12: Antal ophørte tilbud og plejefamilier

Traditionelle tilbudstyper

Antal

Plejefamilier

Børne- og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

I alt

Diagram 6: Antal ophørte tilbud og plejefamilier fordelt på kommune

Plejefamilier

Børn og unge tilbud

Voksentilbud

Kombinerede børn/unge/voksentilbud

Antal ophørte tilbud og plejefamilier, der fremgår af

Tabel 12: Antal ophørte tilbud og plejefamilier,

har af egen vilje oplyst, at de ikke længere ønsker at opretholde deres godkendelse. Der er tale om

afsluttede tilsyn, hvor resultatet er ophørt og dato for ophør er i 2019. Fra 2018 til 2019 er der et

markant fald i antal tilbud og plejefamilier, der ophører af egen vilje.

De kommuner, der har færrest aktive plejefamilier, påvirkes relativt mest af afgange blandt plejefa-

milier, idet hver enkelt plejefamilie udgør en større andel af den samlede kapacitet i kommunen. Når

der er en lav tilgang

Tabel 10: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype

samtidig med stor

afgang, vil kapaciteten i den enkelte kommune blive forringet. Hvilket umiddelbart ikke stemmer

overens med, at kommunerne ønsker større kapacitet af plejefamilier.

På tilbudsområdet er den hyppigste årsager til ophør manglende indskrivning af borgere. På plejefa-

milieområdet er den hyppigste årsag af private årsager, der blandt andet dækker over helbred, sam-

livsophør m.m.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Ledige pladser i plejefamilier

Det er plejefamiliernes ansvar at oplyse socialtilsynene om ledige pladser. Dette sker ikke altid, hvor-

for der kan være mindre afvigelser i forhold til faktiske antal ledige pladser. Antallet af ledige pladser

vil altid være i fokus, når vi er på tilsynsbesøg, og data vil efter et tilsynsbesøg altid blive opdateret.

Pr. 31. december 2019 var der, i de plejefamilier vi har tilsynsforpligtelsen med, 2.229 godkendte

pladser. Det er et fald på 2,6 % i forhold til 2018. De største fald i antal godkendte pladser er i Sla-

gelse Kommune 11 pladser, Guldborgsund Kommune 14 pladser og Vordingborg Kommune 24 plad-

ser. De største stigninger er i Hjørring Kommune og Køge Kommune. Ændringerne i pladsantallet

stemmer overens med ændringerne i antal aktive plejefamilier i kommunerne.

Diagram 7: Antal ledige pladser fordelt på kommune

Antal ledige pladser

325

Der er en mindre stigning i antal ledige pladser på 1,2 % sammenlignet med 2018. Det største fald i

antal ledige pladser er i Guldborgsund Kommune og den største stigning er i Lolland Kommune. Æn-

dringerne for begge kommuner er 6 pladser.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Diagram 8: Ledige pladser i plejefamilier i procent af opgaveporteføljen fordelt på kommune

Ledige pladser i %

39%

35%

26%

20%

14%

27%

35%

26%

20%

18%

13%

40%

32%

35%

31%

26%

28%

30%

Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte

tilsynsbesøg

I forbindelse med vores tilsynsforpligtelse modtager alle plejefamilier og sociale tilbud minimum et

tilsynsbesøg årligt, jævnfør lov om socialtilsyn § 7, stk. 3. I henhold til vejledning om socialtilsyn pkt.

218 gælder kravet om minimum et besøg om året separat for de enkelte afdelinger, når et tilbud be-

står af flere afdelinger.

Tilsynsbesøgene kan aflægges som anmeldte og uanmeldte. Antallet af tilsynsbesøg kan variere alt

efter tilbuddets størrelse og er altid med udgangspunkt i en tilsynsfaglig risikovurdering. For eksem-

pel vil et tilbud med mange afdelinger få flere tilsynsbesøg i forbindelse med et enkelt tilsyn. Det

samme gør sig gældende, hvis et tilbud får et skærpet tilsyn. Derfor vil det samlede antal tilsynsbe-

søg være højere end det samlede antal gennemførte tilsyn.

Diagram 9: Gennemførte tilsyn

Antal tilsyn

1.500

1.000

500

PLEJEFAMILIE

BØRNE- OG UNGE

TILBUD

VOKSENTILBUD

KOMBINEREDE BØRNE-

/UNGE OG

VOKSENTILBUD

1.330

295

157

Note: Antal gennemførte tilsyn er trukket på dato for afslutning af tilsyn.

Diagram 9: Gennemførte tilsyn

er det alene gennemførte tilsyn, der fremgår. Der kan på de 1.855

gennemførte tilsyn have været besøg i 2018 og/eller 2019, men tilsynet er afsluttet i 2019. I antallet

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

af gennemførte tilsyn, kan det forekomme, at et tilbud har haft mere end et tilsyn. Tilsyn skal ikke

forveksles med tilsynsbesøg, da tilsyn er et forløb, hvor et tilsynsbesøg er en aktivitet i den samlede

tilsynsproces.

Tabel 13: Antal tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype

Plejefamilier

Tilsynstype

Anmeldt

Uanmeldt

Driftsorienteret til-

326

syn

Re-godkendelser

Ny-godkendelser

I alt

1.052 (76 %) 326 (24 %)

I alt

1.220

158

1.378

Anmeldt

473

500 (69 %)

Tilbud

Uanmeldt

220

220 (31 %)

I alt

693

720

Tabel 13: Antal tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype

fremgår der også aftaler vedrørende ny-god-

kendelser, der ikke er gennemført endnu

I 2019, er der i forhold til 2018 gennemført et større antallet uanmeldte tilsynsbesøg. Det skyldes, at

vi har haft langt større fokus på denne besøgstype end tidligere. Anvendelsen af uanmeldt besøg er

et fortsat fokus i Socialtilsyn Øst, og det vil blive anvendt i stigende omfang de kommende år.

Vedrørende ny-godkendelser på plejefamilieområdet vil der altid være to aftaler, da godkendelses-

processen i Socialtilsyn Øst indeholder to besøg hos plejefamilien.

Ovenstående tabel viser, at der på tilbudsområdet er gennemført 720 tilsynsbesøg, det svarer til

1,37 besøg pr. tilsyn eller ca. 2 besøg pr. aktivt tilbud pr. 31. december 2019. For plejefamilieområ-

det udgør det samlede antal besøg 1.378, det svarer til 1 besøg pr. tilsyn eller 1,3 besøg pr. aktive

plejefamilie pr. 31. december 2019.

Vi har været på 118 uanmeldte tilsynsbesøg, hvor plejefamilien eller tilbuddet ikke har været

hjemme

–

108 på plejefamilieområdet og 10 på tilbudsområdet. Disse tilsynsbesøg er ikke medreg-

net i

Tabel 13: Antal tilsynsbesøg fordelt på tilbudstype.

Derudover har der været gennemført administrative tilsyn. Disse tilsyn vil ikke indeholde en aftale,

da der ikke er tale om, at socialtilsynet har været på et fysisk besøg. Denne tilsynstype dækker

blandt andet over:

•

Økonomiske tilsyn.

Væsentlig ændring, hvor socialtilsynet har den fulde dokumentation for at kunne træffe afgø-

relsen.

Tilbud, der er blevet godkendt med påbud, hvor påbuddet er opfyldt.

Socialtilsynet har den nødvendige dokumentation for at kunne træffe en afgørelse.

Ny-godkendelser, der inden tilsynsbesøget trækker deres ansøgning tilbage.

Opfølgning på udstedte vilkår.

Datatrækket vedrørende tilsynsbesøg, trækkes på aftaler, da det er aftalerne der er anmeldt eller uanmeldte og ikke tilsynet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Henvendelser om bekymrende forhold

–

Whistleblowordningen

Borgere, pårørende, ansatte og andre personer kan anonymt kontakte socialtilsynet med oplysnin-

ger om bekymrende forhold på sociale tilbud og i plejefamilier. Socialtilsynet modtager henvendel-

serne telefonisk og skriftligt via webformular.

Til formålet har

so ialtilsy et eta leret e særlig ” histle lo er”-telefon,

som er åben for telefoni-

ske henvendelser indenfor socialtilsynets åbningstider. Ligeledes er det muligt at benytte en skriftlig

webformular via socialtilsynets hjemmeside.

Registrering og sagsbehandling

Vi registrerer alle nye henvendelser dagligt på hverdage. Der foretages en risikovurdering af indhol-

det i henvendelsen.

Alle henvendelser bliver registreret enkeltvist, uanset om der er flere anmeldere, eller om det er den

samme anmelder, som kontakter socialtilsynet flere gange.

Antal henvendelser

Antallet af modtagne henvendelser om bekymrende forhold er steg med 7,7 % fra 2018 til 2019.

Tabel 14: Antal henvendelser

Henvendelser fordelt på tilbudstyper

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Kombinerede børne-/unge og voksentilbud

Ikke oplyst/udenfor kompetenceområde

I alt

Antal

247

266

I forhold til antallet af modtagne whistleblows skal det tages i betragtning, at der i forhold til enkelte

tilbud er modtaget flere whistleblows. Dette kan afspejle en særlig problematik i tilbuddet, eller at

tilbuddet er meget stort og eventuelt opdelt i forskellige afdelinger. I enkelte tilfælde ses det at af-

spejle en særlig problematik i anmelders situation.

Samme billede tegner sig på plejefamilieområdet, hvor der også er enkelte familier, som tegner sig

for flere henvendelser. Det forhold, at der modtages flere henvendelser omkring et bestemt tilbud

eller en bestemt plejefamilie, er efter vores vurdering ikke nødvendigvis udtryk for en dårlig kvalitet i

tilbuddet, men kan omhandle henvendelser af chikanelignende karakter, typisk fra afskedigede med-

arbejdere i tilbuddet eller biologiske forældre i relation til plejefamilier.

Antallet af modtagne henvendelser om bekymrende forhold, har de sidste tre år ligget jævnt. Det

vurderes, at borgerne og andre af tilbuddenes interessenter, har et godt kendskab til whistleblower-

ordningen. Ordningen har sin berettigelse, hvilket potentielle indberettere er blevet bevidste om.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Diagram 10: Tiltag på baggrund af henvendelser

AFVIST

ANDEN VIDERE UNDERSØGELSE

ANMELDT TILSYNSBESØG

35%

28%

BPA

IGANGVÆRNEDE

TELEFONOPKALD

UANMELDT TILSYNSBESØG

UDENFOR SOCIALTILSYNETS MYNDIGHEDSOMRÅDE

12%

Vi har for første gang modtaget henvendelser vedrørende BPA. De øvrige lukningsårsager er på ni-

veau med lukningsårsagerne i 2018.

Henvendelsesmønster

For at sikre anonymiteten vedrørende årsagerne til henvendelserne, er det alene de tre hyppigste

årsager til henvendelserne, der beskrives med en kort tekst.

Ved registreringen af de modtagne whistleblows bliver der angivet en årsag til henvendelsen. Denne

årsag vælges blandt de 16 valgmuligheder, der ligger i it-systemet bestående af 15 konkrete områ-

der, so for ekse pel øko o i, is rug og o ga gsto e, ligeso der fi des e ”A det”-kategori

til at rumme de henvendelser, der falder udenfor de 15 konkrete årsager.

I fordelingen af de modtagne whistleblows på tilbudsområdet fremgår det, at en meget stor andel,

55 henvendelser,

af de odtag e he e delser edrører årsage ”Ledelse –

dårlig eller mang-

lende”,

efterfulgt af he holds is årsager e ”So ialfaglige ko pete er –

dårlige eller manglende”

henvendelser,

”Pædagogik”

23 henvendelser og

”A det”

38 henvendelser.

I forhold til plejefamilieområdet er der flest modtagne whistleblows under årsagen

”Socialfaglige

kompetencer” 4, efterfulgt af årsagerne

”Omgangstone”, ”A det” og ”Fysisk old”

med det samme

antal henvendelser.

”A det”-kategorien

på tilbudsområdet bruges ofte til henvendelser, der kan indeholde elementer

fra flere af de øvrige kategorier på én gang. Desuden omhandler flere henvendelser visitation og an-

den personrettet sagsbehandling, der ligger udenfor socialtilsynets kompetenceområde.

”A det” kategorie på plejefa ilieo rådet ka ligeledes i deholde flere ele e ter på sa

e tid og

heri indgår henvendelser om (problemer i) samarbejdet mellem den biologiske familie og plejefami-

lien og bekymring om plejefamiliens egnethed og varetagelse af børnenes tarv.

Luk i gsårsag ”Ude for so ialtilsy ets ko pete eo råde”

19 henvendelser, dækker typisk over

henvendelser, som ikke hører under socialtilsynets kompetenceområde, da de handler om sagsbe-

handling af personlige forhold og ikke om generelt bekymrende forhold i de omtalte tilbud og pleje-

familier. Ligeledes kan der være tale om konkret godkendte plejefamilier, der ikke henhører under

socialtilsynets generelle tilsyn.

Henvendelser, der falder udenfor socialtilsynets kompetenceområde, kan for eksempel også være

oplysninger om forkert medicinhåndtering. I disse tilfælde kontaktes indberetter og henvises til

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Styrelsen for Patientsikkerhed (Hvis der er angivet kontaktoplysninger, så socialtilsynet har mulighed

for dette).

I forhold til hvorfra whistleblows modtages, er der for tilbudsområdet primært tale om, at der mod-

tages en del fra medarbejdere i tilbuddene - både nuværende og forhenværende, ligeledes fra pårø-

rende til nuværende og tidligere borgere i tilbuddet, ligesom flere henvendelse er fra borgerne selv.

I forhold til plejefamilieområdet modtages hovedparten af henvendelserne fra pårørende til de an-

bragte børn, desuden fra naboer og bekendte - samt enkelte tilknyttede familieplejekonsulenter og

enkelte sagsbehandlere fra det offentlige system.

I kommunikationen med myndighedspersoner har socialtilsynet tidligere gjort opmærksom på, at

anonymitetskravet ikke omhandler henvendelser fra andre myndigheder. Dette med henvisning til,

at de i denne ordning ikke er målrettet dem som myndighedspersoner, men at de i stedet er under-

lagt den skærpede underretningspligt i henhold til servicelovens § 153 qua deres profession. Flere af

disse myndighedspersoner tilkendegiver, at de hellere vil bruge whistleblowerordningen, hvor de

kan være anonyme, i stedet for at skulle lægge navn til en formel orientering.

I kommunikationen med myndighedspersoner gør socialtilsynet imidlertid opmærksom på, at anony-

mitetskravet ikke omhandler henvendelser fra andre myndigheder, jævnfør kapitel 12 pkt. 324 i vej-

ledning om socialtilsyn.

Socialtilsynet er samtidig opmærksom på, at sagsbehandlere har samme ret til at henvende sig ano-

nymt som andre borgere, når særlige forhold gør, at der ikke er tale om en formel orientering fra én

myndighed til en anden.

”Anden

videre undersøgelse” 94, dækker over at tilsynskonsulenterne inddrager whistleblowet i det

kommende tilsyn. 32 henvendelser har foranlediget 32 uanmeldte tilsynsbesøg og 16 henvendelser

har medført 16 opkaldt til tilbuddene.

Det er endnu ikke muligt at trække det præcise antal af henvendelser, hvor indberetter ønsker at stå

frem uden anonymitet eller delvis anonym. Det er whistleblow-ordningens vurdering, at der er et

stigende antal indberettere, der giver tilladelse til, at socialtilsynet kan fremlægge indholdet af hen-

vendelsen for tilbuddene og holde indberetter anonym.

Diagram 11: Anmelderprofil

50%

40%

30%

20%

10%

46%

21%

13%

19%

ANDET (NABOER,

BEKENDTE MM.)

NUVÆRENDE ELLER

TIDLIGERE ANSAT

BEBOERE PÅ TILBUDDET

ELLER PLEJEBØRN

PÅRØRENDE

Kategorien

”Andet”

indeholder også de henvendelser, hvor det ikke er til at definere en anmelder-

profil blandet andet på grund af anonymitet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Diagram 11: Anmelderprofil

fremgår det, at tendensen i anmelderprofilen viser, at der er en

større stigning i antallet af anmelderprofilerne

”Andet”

”Nuværende

eller tidligere ansatte” i for-

hold til 2018. Der er et fald i antallet af anmelderprofil

”Pårørende”.

Kendskab til whistleblowordningen

For at sikre, at både borgere, pårørende, ansatte og andre personer er bekendt med ordningen, har

vi i 2019 fortsat med følgende tiltag:

•

Ordningen er beskrevet på vores hjemmeside, www.socialtilsynøst.dk, med oplyst kontaktin-

formationer.

Vores medarbejdere kan oplyse om ordningen, når de er på tilsynsbesøg (for eksempel gen-

nem en folder, som vi opfordrer til at placere et synligt sted på tilbuddet).

Socialtilsyn

Øst’s

erfaringer og vurderinger om bekymrende henvendelser

–

whist-

leblowordningen

I 2019 har det fortsat været mærkbart, at der nu er et godt kendskabet til ordningen.

Det er fortsat vurderingen, at der kommer en del henvendelser til whistleblowordningen, der ikke

hører ind under socialtilsynets kompetenceområde, primært vedrørende personrettede problema-

tikker. Ikke alle disse henvendelser registreres, men der bruges ressourcer på at udrede relevansen

af henvendelsen og/eller guide henvender til at benytte de rette kanaler.

Socialtilsynet vurderer, at der via ordningen er modtaget oplysninger, som har dannet grundlag for

tilsynsmæssige konsekvenser. Oplysninger, som må antages ikke at ville være kommet socialtilsynet

i hænde, såfremt der ikke havde været en whistleblowordning.

I forhold til de oplysninger vi har modtaget gennem ordningen, har disse i flere tilfælde i 2019 været

mere ligetil at undersøge end i de foregående år. Udfordringen, der indtil lovændringen 1. januar

2017 lå i den dobbelte tavshedsklausul, gjorde tidligere, at socialtilsynet ikke kunne forholde tilbud-

det eller plejefamilien de modtagne oplysninger. Særligt i forhold til henvendelser, der vedrørte

bløde områder som for eksempel nedværdigende behandling, omgangstone m.v., som er vanskeligt

objektivt at konstatere ved et tilsynsbesøg, oplevedes udfordringen større end ved forhold, der ved-

rørte mere hårde områder som for eksempel fysiske rammer og økonomi.

Da det nu er indført, at indberetter kan vælge at fravige anonymitetskravet helt eller delvist (jævnfør

ny lovgivning på området - 1. januar 2017), vurderes det til i høj grad at optimere kvaliteten af risiko-

vurderingen og de eventuelle tilsynsmæssige konsekvenser på baggrund af henvendelsen

–

idet soci-

altilsynet kan præsentere denne åbent for det berørte tilbud eller plejefamilie.

I de tilfælde, hvor indberetter har anført kontaktoplysninger, men stadig ønsker anonymitet, har

praksis - ud fra en konkret vurdering - været, at kontakte vedkommende for supplerende oplysnin-

ger til at understøtte henvendelsen. Således har tilsynskonsulenten fået grundlag for efterfølgende

–

i kontakten med tilbuddet eller plejefamilien - at spørge ind til og bedre at kunne belyse indikatorer

under de relevante temaer i kvalitetsmodellen.

Væsentlige ændringer

Tilbuddene har oplysningspligt og skal af egen drift give socialtilsynene oplysninger om væsentlige

ændringer i forhold til godkendelsesgrundlaget, jævnfør lov om socialtilsyn § 12, stk. 2, nr. 1.

Socialtilsynene fastsætter en særlig takst for godkendelse af væsentlige ændringer i allerede eksiste-

rende tilbud, jævnfør lov om socialtilsyn § 23, stk. 3 og bekendtgørelse om socialtilsyn § 30, stk. 4.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

En væsentlig ændring kan blandt andet vedrøre:

•

Juridisk grundlag.

Antal pladser.

Målgruppe.

Fysiske rammer.

Diagram 12: Antal ansøgninger om væsentlige ændringer

–

tilbud

Antal væsentlig ændringer

BØRN- OG UNGE TILBUD

VOKSENTILBUD

KOMBINEREDE TILBUD

Antallet af modtagne ansøgninger om væsentlige ændringer er sammenlignet med 2018 steget med

13 %.

Der er otte ansøgninger om væsentlige ændringer, der har resulteret i godkendelse med vilkår.

På plejefamilieområdet gælder oplysningspligten også, men her er der tale om ændring af godken-

delsen og ikke en væsentlig ændring. Der er på plejefamilieområdet modtaget 235 ansøgninger om

ændring af godkendelsen, hvilket er en stigning på 17,5 % i forhold til 2018.

Ansøgningerne på plejefamilieområdet vedrører hovedsageligt fysiske rammer og antal pladser. På

tilbudsområdet vedrører ansøgningerne primært målgrupper og antal pladser.

Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstid defineres som tidsperioden fra en ansøgning om ny-godkendelse modtages, til

den er afgjort efter endt høringsperiode. Det er gennemførselstidspunktet, som er afgørende for,

hvilket år den registres under. Eksempel: En ansøgning modtaget i december 2018 og færdigbehand-

let i januar 2019 vil fremgå af socialtilsynets årsrapport 2019.

Diagram 13: Antallet af færdigbehandlede ansøgninger

Plejefamilier

Tilbud

Antallet at ny-ansøgninger på plejefamilieområdet, der er færdigbehandlet i 2019, er faldet med 6

%, og på tilbudsområdet er der en stigning på 21,4 %.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Diagram 14: Sagsbehandlingstiden

1-3 MÅNEDER

4-6 MÅNEDER

7-9 MÅNEDER

10-12

MÅNEDER

Tilbud

Plejefamilier

Ovenstående diagrammer er kun ny-ansøgninger, der enten er blevet godkendt eller ikke godkendt.

Som det fremgår af

Diagram 14: Sagsbehandlingstiden,

er en sagsbehandlingstid på 4-6 måneder

det mest almindelige for både plejefamilieansøgninger og tilbudsansøgning. Den største ændring på

begge områder, sammenlignet med 2018, er, at der ikke er nogle sagsbehandlingstider på mere end

12 måneder.

En ny-godkendelse er en relativ omfattende proces, idet tilbud og plejefamilier skal vurderes efter

alle temaer i kvalitetsmodellen. Der er flere forhold, der betyder relativ lang sagsbehandlingstid. For

tilbuddene er det ofte forhold vedrørende økonomi, vedtægter og bestyrelse, der tager lang tid at

afklare.

En anden væsentlig grund, til at sagsbehandlingen kan tage lang tid, er, at langt fra alle ansøgere

fremsender det materiale, socialtilsynet anmoder om ved ansøgningstidspunktet, og at der ofte går

lang tid med at fremskaffe de nødvendige dokumenter, for eksempel oplysninger om tilbuddets eller

plejefamiliens økonomi.

Vi har også oplevet, at sagsbehandlingstiden kan være lang på grund af ændringer i plejefamiliernes

liv, som de først oplyser om ved tilsynsbesøget. Livsændringerne kan blandt andet omfatte køb af

nyt hus, at plejefamilien står over for en større renovering af deres bolig, at plejemor er eller forven-

ter at blive gravid og lignende. I disse tilfælde drøftes det med plejefamilierne om deres nuværende

livssituation har den stabilitet, der skal være til stede for at sikre et plejebarn den bedste hjælp og

støtte. Der er ligeledes tilfælde, hvor behandlingen af ny-ansøgningen afventer, at plejefamilierne

får bragt forskellige forhold i orden, inden den videre proces i godkendelsen kan fortsætte. Det er

ofte forhold, som det alene er plejefamilien, der kan påvirke. En ny-ansøgning kan ikke sættes i bero.

Det betyder, at der vil være tilbudsansøgninger, der har en meget lang sagsbehandlingstid, som skyl-

des årsager, der ligger udenfor Socialtilsyn Øst’s rækkevidde.

Vi anvender en del ressourcer i forhold til plejefamilier og tilbud, der vælger at trække deres ansøg-

ning tilbage. Det er meget forskelligt, hvornår i godkendelsesprocessen ansøgningerne bliver trukket

tilbage.

I 2019 var der 36 plejefamilier og 4 tilbud, der trak deres ansøgning tilbage.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Diagram 15: Antal ansøgninger der er trukket tilbage

0-3 MÅNEDER

4-6 MÅNEDER

Tilbud

Plejefamilier

Diagram 15: Antal ansøgninger der er trukket tilbage

viser, at antallet af ansøgere der trækker de-

res ansøgning tilbage sent i godkendelsesprocessen, er faldet på både tilbuds- og plejefamilieområ-

det. At der er et fald i ansøgere, der trækker deres ansøgning tilbage sent i godkendelsesprocessen,

kan hænge samme med, at vi hele tiden har fokus på at vejlede ansøgerne om at trække deres an-

søgning tilbage, hvis de ikke er helt klar til at ansøge.

Magtanvendelser

Vi har i løbet af 2019 registreret og vurderet 1.955 modtagne magtanvendelser. Alle magtanvendel-

ser er vurderet ud fra den gældende lovgivning. Denne registrering gør det muligt at give en forelø-

big vurdering af tilbuddenes kendskab til reglerne om magtanvendelse, og hvordan tilbuddene ar-

bejder med at forebygge magtanvendelser.

Magtanvendelser er et højt prioriteret område for socialtilsynet. Det er en væsentlig opgave for til-

synet at føre opsyn med om tilbud og plejefamilier anvender og fortolker magtanvendelsesreglerne

rigtigt med afsæt i lovgivningen og med børn, unge og borgeres rettigheder i fokus. Men magtanven-

delsesområdet er også en vigtig markør for tilbud og plejefamiliers kvalitet. Der ses sammenhæng

mellem tilbud og plejefamiliers arbejde med magtanvendelser og en række andre temaer i kvalitets-

modellen

–

ledelse, kompetencer, inddragelse af borgerne og rettighedsperspektivet

–

for at nævne

nogle få. Der ses ofte udfordringer på mere end et tema, hvis der er udfordringer med et tilbuds an-

vendelse eller fortolkning af magt eller magtanvendelsesregler.

Magtanvendelser

–

en markør på kvalitet

Med ovennævnte bagtæppe har vi i 2019 taget nye arbejdsgange og redskaber i brug. Ud fra en risi-

kovurdering udarbejdes der en magtprofil af konkrete tilbud. Denne profil kan hjælpe med analysen

af et tilbuds magtanvendelse og eventuelle tilsynsmæssige reaktioner samt indgå i dialogen med til-

buddet med henblik på at kvalificere tilbuddets arbejde.

Magtanvendelsesindberetningerne indeholder en række data,

som vi registrerer systematisk, efterhånden som de kommer

ind. Det er blandt andet dette datamateriale, der danner

grundlag for magtprofilerne. Vi kan følge anvendelsen af magt

på individ-, afdelings-, tilbuds- og områdeniveau. Dette er vær-

difuldt for at kunne omsætte data til mulige tilsynsperspektiver

i relation til det enkelte tilbud. Vi har valgt at formidle en

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

række data der illustrerer fordelingen indenfor driftsherre, køn og alder.

Børneområdet

Tabel 15: Antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 og 2019 fordelt på drifts-

herre - Børneområdet

Antal indberetninger

Driftsherre

2018

2019

Kommunalt tilbud

, %

Privat tilbud

, %

Regionalt tilbud

, %

Plejefamilier

, %

Heraf

Sikret døgninstitution

Åben døgninstitution

I alt

976

1.014

Tabel 15: Antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 og 2019 fordelt på driftsherre -

Børneområdet

viser, at der er en stigning i antal magtanvendelsesindberetninger på 3,9 % i 2019.

Antallet af magtanvendelsesindberetninger falder på de kommunale tilbud med 27,1 % og i plejefa-

milier med 33,3 %, men der er en stigning på både de private og regionale tilbud på henholdsvis 22

% og 26,6 %.

Stigningen i antal magtanvendelser på de sikrede døgninstitutioner udgør 31,5 %, hvorimod der er et

fald på 21,2 % i antal magtanvendelser på de åbne døgninstitutioner. Samlet er der et fald i antal

magtanvendelsesindberetninger på de sikrede og åbne døgninstitutioner på 3,9 %

Voksenområdet

Tabel 16: Antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 og 2019 fordelt på drifts-

herre - Voksenområdet

Antal indberetninger

Driftsherre

2018

2019

Kommunalt tilbud

, %

Privat tilbud

, %

Regionalt tilbud

, %

938

I alt

1.023

Tabel 16: Antal modtagne magtanvendelsesindberetninger 2018 og 2019 fordelt på driftsherre -

Voksenområdet

viser, at der er et fald i antallet af modtagne magtanvendelsesindberetninger på 8,3

% i 2019. Antallet af magtanvendelsesindberetninger falder på de kommunale og regionale tilbud

med henholdsvis 46,4 % og 23,6 %, hvorimod antallet er for de private tilbud er steget med 82,6 %.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kriteriu

u der te a ,

Su dhed og trivsel,

i kvalitets odelle o ha dler

ve delser:

”Tilbuddet forebygger agta ve delser”.

agta -

So i dikator for, o kriteriet er opfyldt, opstilles i dikator .a:

Tilbuddets pædagogi-

ske i dsats u derstøtter, at agta ve delser så vidt uligt u dgås.”

og i dikator . :

”Tilbuddet ka hå dtere eve tuelle agta ve delser ved at doku e tere og følge op

på disse ed he blik på løbe de læri g og forbedri g af i dsatse .”

Aktindsigt

Vi har i 2019 behandlet 73 anmodninger om aktindsigt.

Tabel 17: Antal behandlede aktindsigtsanmodninger

Anmoderprofil

Lovgrundlag

Part(er) eller partsrepræsentant

Forvaltningslovens §§ 9-18

Pressen

Offentlighedslovens §§ 7-14

Pårørende, interesseorganisationer og andre

Offentlighedslovens §§ 7-14

Kommuner

Forvaltningslovens § 28

I forhold til 2018 er der en stigning på 25,9 %.

De modtagne anmodninger viser, at det hyppigst er pressen, der har anmodet om aktindsigt i 2019,

hvilket også gjorde sig gældende i 2017 og 2018.

Antal

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tilkøb

Tilkøbsfunktionen har i 2019 udbudt tilsyn med afsæt i servicelovens § 148a.

Vi har valgt at tilbyde kommuner muligheden for at tilkøbe nogle af de tilsyn, som ikke er skrevet ind

i lov om socialtilsyn. Derudover udbyder vi formidlingsopgaver, undervisning med mere.

Diagram 16: Tilkøbsydelser

Leverandøre

r af ydelse

jævnfør

serviceloven

s § 85

Beskæftigels

es- og

aktivitets-

tilbud

Tilkøb

Kurser

Nygodkendelse

Beskæftigelses-

og aktivitets-

tilbud

Andre tilsyn

eller

vurderings-

opgaver

Tilsynstyper

Tilsyn med beskyttet beskæftigelse samt samværs- og aktivitetstilbud efter servicelovens §§ 103 og

104, som ikke er en del af et andet tilbud og derfor ikke er omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn.

Andre tilsyn eller vurderingsopgaver

Vi har indgået en aftale om tilsyn hvert andet år med de fem julemærkehjem, drevet af Julemærke-

fonden, der har beliggenhed i hele Danmark. En tilsynsopgave, hvor julemærkehjemmene udvælger

fokusområder for tilsynet.

Vi har også indgået aftale med kommuner om at forestå sagsbehandlingen vedrørende etablering og

godkendelse af beskyttet beskæftigelse og/eller samværs- og aktivitetstilbud.

Vi bestræber os på ikke kun at kontrollere, men også at være i en god dialog med tilbuddene og re-

præsentanter for de rekvirerende kommuner. Målet er, at tilsynsrapporter ikke alene giver billeder

af, hvad der fungerer godt og dårligt, men også kan anvendes som inspiration til ny lokal faglig udvik-

ling, idet der udarbejdes anbefalinger til tilbuddene.

Der har i 2019 været samarbejdet med fire kommuner og ført 10 tilsyn.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Erfaringer, særlige fokuspunkter eller lignende

Vi har siden 2014 oparbejdet et godt samarbejde med flere kommuner. Socialtilsynet agerer ikke

som myndighed, men rådgiver tilbud og kommuner i forhold til behov for faglig udvikling m.m. Vores

tilsynsaktivitet drøftes hvert år med kunderne (købere af tilsyn), og koncepterne udvikles årligt i for-

hold til de faglige udfordringer socialtilsynet erfarer og i forhold til, hvad der efterspørges.

Samspillet med den øvrige aktivitet i Socialtilsyn Øst, blandt andet kvalitetsmodellen, opleves befor-

drende for den faglige udvikling og systematikken i tilkøbsfunktionen.

Hvad er tankerne i 2020

Vi ønsker fortsat at udvikle på tillkøbsopgaverne, hvor vi løbende vil indgå i dialog vedrørende mere

individuelle og specifikke tilkøbsopgaver, der efterspørges af tilbud, kommuner m. fl..

Formidling, undervisning m.m.

Vi udbyder egne temadage og kurser som tilkøbsydelser, men løser også formidlingsopgaver på op-

fordring. Det handler om juridiske og fagspecifikke temaer og kurser, der vurderes at have interesse

og relevans for kommuner, tilbud, plejefamilier og relevante organisationer. Eksempler på aktivite-

terne i 2019:

•

Kursus om arbejdet med børn og unge med skæv udviklingsprofil.

Kursus om plejefamiliers rettigheder og pligter i arbejdet med anbragte børn og unge.

Grundkursus for generelt godkendte plejefamilier.

Kursus om magtanvendelse (voksne) og lov om voksenansvar (børn og unge).

Kursus om sociale medier og digitale platforme.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Bilag 2: Generel kvalitet – grafer/diagrammer med

gennemsnitsscore

Plejefamilier

Vi har gennemført 1.330 tilsyn fordelt på 1.189 plejefamilier.

Diagram 17: Udvikling i den gennemsnitlige score - Plejefamilier

4,5

3,5

2,5

1,5

0,5

Familiestruk-

tur og

familiedyna-

mik

4,5

4,6

Fysiske rammer Kompetencer

4,4

4,5

4,6

4,3

4,4

4,5

Målgruppe,

metoder og

resultater

3,8

4,2

Selvstændig-

hed og

relationer

4,2

4,3

4,4

Sundhed og

Trivsel

4,4

4,5

Uddannelse &

beskæftigelse

4,3

4,4

4,5

2017

2018

2109

*I ovenstående diagram fremgå kun score på de plejefamilier der fortsat er godkendt pr. 31. december 2019

Det fremgår af

Diagram 17: Udvikling i den gennemsnitlige score - Plejefamilier,

at scorerne ligger

stabilt fra 2018 til 2019. Scorerne stiger lidt i alle temaer fra 2017 til 2019. Den største ændring lig-

ger i temaet

Målgruppe, metoder og resultater.

Dette vurderer vi som en positiv udvikling, som er et

resultat af socialtilsynets virke, herunder dialog, anbefalinger og udviklingspunkter m.m. At scorerne

stiger en lille smule, er et udtryk for, at kvaliteten generelt er stabil.

Der er flere årsager til, at scorerne er næsten uændret. I forhold til temaet

Uddannelse og beskæfti-

gelse

kan blandt andet nævnes at de plejefamilier, der har aflastningspladser eller meget små børn

sjældent vil opnå en særligt høj score, da denne målgruppe falder uden for temaet

Uddannelse og

beskæftigelse,

men skal alligevel opnå en score for at tilsynsrapporten kan dannes. Derudover, vil

plejefamiliernes fysiske rammer mere eller mindre være status quo, da der løbende vedligeholdes

på de fysiske rammer og plejefamilierne ikke flytter hverken hvert eller hvert andet år. Der hvor de

lave score kan forekomme vedrørende de fysiske rammer, er når der kommer et nyt plejebarn i fa-

milien, der har behov for andre fysiske rammer end det tidligere plejebarn for eksempel på grund af

fysisk eller psykisk handicap.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Børne- og unge tilbud

Vi har gennemført 73 tilsyn fordelt på 55 tilbud på børne- og unge området.

Diagram 18: Udvikling i den gennemsnitlige score

–

Børn og unge tilbud

4,6

4,5

4,4

4,3

4,2

4,1

3,9

3,8

3,7

Fysiske rammer Kompetencer

2017

2018

2019

4,2

4,3

4,5

4,4

4,3

Målgruppe,

metoder og

resultater

4,3

Organisation og

ledelse

4,2

Selvstændig-

hed og

relationer

4,3

4,4

Sundhed og

trivsel

4,2

4,4

Uddannelse &

beskæftigelse

4,2

4,5

I ovenstående diagram fremgå kun score på de børn og unge tilbud, der fortsat er godkendt pr. 31. december 2019

Det fremgår af

Diagram 18: Udvikling i den gennemsnitlige score

–

Børn og unge tilbud,

at scorerne

på børne- og ungeområdet i alle temaer er steget fra 2017 til 2019. Scorerne i temaet

Selvstændig-

hed og relationer

stiger mest. Vi vurderer, at der er en generelt høj kvalitet i børne- og unge tilbud.

Vi vurderer, at tilbuddene kontinuerligt arbejder både for at fastholde kvaliteten, men også for at

højne den.

Overordnet set vurderes det, at stigningerne skyldes tilbuddenes arbejde med udviklingspunkter, og

at vi kontinuerligt arbejder dialogbaseret. Derudover foretages der, i større omfang end tidligere, en

risikobaseret vurdering af det enkelte tilbud i tilsynsprocessen, hvilket gør, at fokus i større omfang

rettes mod de områder, hvor der kan være behov for udvikling.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Voksentilbud

Vi har gennemført 295 tilsyn fordelt på 225 tilbud på voksenområdet.

Diagram 19: Udvikling i den gennemsnitlige score

–

Voksen tilbud

4,5

4,4

4,3

4,2

4,1

3,9

3,8

3,7

3,6

Fysiske rammer Kompetencer

2017

2018

2019

4,4

4,3

Målgruppe,

metoder og

resultater

4,1

4,3

4,2

Organisation og

ledelse

4,2

Selvstændig-

hed og

relationer

4,2

4,3

Sundhed og

trivsel

4,4

Uddannelse &

beskæftigelse

4,1

3,9

I ovenstående diagram fremgå kun score på de voksentilbud, der fortsat er godkendt pr. 31. december 2019

Det fremgår af

Diagram 19: Udvikling i den gennemsnitlige score

–

Voksen tilbud,

at scorerne ligger

stabilt fra 2017 til 2019. Scorerne er status quo fra 2017 til 2018. Dette vurderer vi som en positiv

udvikling, der er et resultat af socialtilsynets virke, herunder dialog, anbefalinger og udviklingspunk-

ter m.m. At scorerne er status quo, er et udtryk for, at kvaliteten generelt er stabil.

Som i 2018 vurderer vi, at der arbejdes fokuseret med udviklings- og handleplaner, herunder de mål

der skal til for at opfylde kravene i udviklings- og handleplanerne. Der er større tendens til, at bor-

gerne inddrages i de mål der sættes, og hvordan de skal effektueres.

Kombinerede tilbud

Vi har gennemført 157 tilsyn fordelt på 119 kombinerede børne- og ungetilbud og voksentilbud.

Diagram 20: Udvikling i den gennemsnitlige score

–

Kombinerede tilbud

4,5

4,4

4,3

4,2

4,1

3,9

3,8

Fysiske rammer Kompetencer

2017

2018

2019

4,2

4,3

4,1

4,2

Målgruppe,

metoder og

resultater

4,2

4,3

4,4

Organisation

og ledelse

4,1

4,2

Selvstændig-

hed og

relationer

4,2

4,3

Sundhed og

trivsel

4,2

4,3

4,4

Uddannelse &

beskæftigelse

4,2

I ovenstående diagram fremgå kun score på de børn og ungetilbud og voksentilbud, der fortsat er godkendt pr. 31.

december 2019

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Det fremgår af

Diagram 20: Udvikling i den gennemsnitlige score

–

Kombinerede tilbud,

at scorerne

ligger stabilt fra 2017 til 2019. Scorerne er status quo eller i en lille stigning fra 2017 til 2019. Dette

vurderer vi som en positiv udvikling, der er et resultat af socialtilsynets virke, herunder dialog, anbe-

falinger og udviklingspunkter m.m. At scorerne er status quo, er et udtryk for, at kvaliteten generelt

er stabil.

I kategorien kombinerede tilbud er der en overvægt af private tilbud. Vi har en formodning om, at

der er sket en stigning af antal private tilbud, som indgår i denne kategori, da især flere børne- og

ungetilbud har fået væsentlige ændringer, som har resulteret i, at de også er blevet godkendt efter

voksenparagraffer. Imens er antallet af offentlige tilbud i denne kategori ikke umiddelbart ændret

væsentligt.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Bilag 3: Socialtilsyn Øst’s Økonomi

Budget og regnskab

Tabel 18: Budget 2019 og regnskab 2019, 1.000 kroner

fremgår budget og regnskab 2019 for Soci-

altilsyn Øst.

Tabel 18: Budget 2019 og regnskab 2019, 1.000 kroner

Budget 2019

Regnskab

2019

Forskel

Socialtilsyn

Øst’s

direkte udgifter (eksklusivt til-

køb)

Indirekte udgifter, overhead med mere.

Udgifter i alt

Indtægter fra objektiv finansiering

Indtægter fra tilsynstakster (eksklusivt tilkøb)

Indtægter i alt

Netto

( + = merforbrug)

41.303

2.200

43.503

-22.495

-21.009

-43.503

40.785

2.161

42.946

-22.495

-21.649

-44.144

-1.198

-518

-39

-557

-641

-1.198

Takster

Tabel 19: Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Øst

viser antallet af døgntilbud og plejefa-

milier med videre omfattet af tilsyn fra os

–

dels hvor mange, der var forudsat i budgettet for 2019,

og hvor mange der faktisk var.

Tabel 19:

Antal af tilbud omfattet af tilsyn af Socialtilsyn Øst

Traditionelle tilbudstyper

Forudsat i budget 2019

Faktisk antal i 2019

Plejefamilier

Tilbud på børneområdet (døgntilbud med videre)

Tilbud på voksenområdet (døgntilbud med vi-

dere)

I alt

1.159

112

276

1.547

1.100

108

277

1.485

Note: Antallet af faktiske tilbud er eksklusivt tilbud/plejefamilier, der var under ny-godkendelse i 2019. De kombinerede tilbud indgår i

antallet på børne- og voksenområdet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 20: Takster i kroner (løbende priser)

viser udviklingen i vores takster fra 2014 til 2019. Tillægs-

takster opgøres konkret og individuelt, hvorfor de ikke fremgår af tabellen.

Tabel 20:

Takster i kroner (løbende priser)

Takstkategori

2014

2015

2016

2017

2018

2019

–

>50

Ny-godkendelser

–

>50

Væsentlig ændring af

eksisterende godken-

delse

–

>50

Skærpet tilsyn

–

>50

34.475

41.370

68.949

103.424

19.924

23.909

39.848

59.772

31.573

37.888

63.147

94.720

21.329

25.594

42.657

63.986

31.227

37.221

61.967

92.889

25.345

30.209

50.296

75.392

36.486

43.784

72.973

109.459

39.875

47.875

79.792

119.668

36.993

44.392

73.987

110.980

39.266

47.119

78.532

117.798

35.063

42.076

70.126

105.189

37.729

45.274

75.457

113.186

9.962

11.954

19.924

29.886

8.618

10.342

17.237

25.856

10.664

12.797

21.329

31.993

7.893

9.472

15.787

23.680

6.988

8.331

13.870

20.789

7.807

9.305

15.492

23.222

8.702

10.442

17.404

26.106

9.122

10.946

18.243

27.365

9.174

11.008

18.347

27.521

3.699

4.439

7.399

11.098

8.261

9.913

16.522

24.783

3.506

4.208

7.013

10.519

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Bilag 4: Formålet med socialtilsynene

Tilsynsreformen på det sociale område har været i anvendelse i seks år. Reformens overordnede

mål, om at sikre større kvalitet i de sociale tilbud og plejefamilier, opleves fortsat af Socialtilsyn Øst

som værende i en positiv udvikling. Tilsynsre-

formen blev evalueret ved udgangen af 2017.

Evalueringen blev offentliggjort i 2018

Gennem en systematisk tilsynsproces skabes

der muligheder for, at der opsamles den nød-

vendige viden og erfaring, så kvaliteten kan ud-

vikles i de sociale tilbud og herigennem øge ef-

fekten af indsatsen på det sociale område.

Opsamlingen af den nødvendige erfaring og vi-

den sker via en række afrapporteringer. Der er

krav om årsrapporter fra det enkelte tilbud, so-

cialtilsynets årsrapport og Socialstyrelsens au-

ditfunktion.

Socialtilsynets årsrapport skal fungere som en årlig afrapportering til Socialstyrelsens auditfunktion

og til sekretariatet for udarbejdelse af rammeaftalerne for regionen om socialtilsynets virke og resul-

tater i forhold til de opgaver og rammer, som er stillet i lov om socialtilsyn. Årsrapporten offentliggø-

res på socialtilsynets hjemmeside.

Herudover, skal årsrapporterne medvirke til:

•

At fungere som centrale oplysninger til Socialstyrelsens auditfunktion og samtidig muliggøre

sammenligning på tværs af de fem socialtilsyn.

At kunne fungere som input til de regionale drøftelser i forhold til rammeaftalerne.

At kunne anvendes som ledelsesinformation internt i de enkelte socialtilsyn.

At øvrige interessenter får mulighed for at følge socialtilsynets arbejde.

Baggrund og rammer for tilsynet

De fem separate socialtilsyn i Danmark, der har ansvaret for hver deres region, løfter opgaven, som

er fastsat i lov om socialtilsyn, er:

•

Socialtilsyn Hovedstaden (Frederiksberg Kommune).

Socialtilsyn Øst (Holbæk Kommune).

Socialtilsyn Syd (Faaborg-Midtfyn Kommune).

Socialtilsyn Midt (Silkeborg Kommune).

Socialtilsyn Nord (Hjørring Kommune).

I oversigten over de fem socialtilsyn ovenfor er det i parentes angivet, hvilken kommune det enkelte

socialtilsyn er placeret i. Som det fremgår, er Socialtilsyn Øst placeret i Holbæk Kommune. For at

sikre uvildighed fører Socialtilsyn Øst ikke tilsyn med tilbud og plejefamilier i Holbæk Kommune, som

Evaluering af tilsynsreformen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

i stedet får udført tilsyn af Socialtilsyn Hovedstaden. Socialtilsyn Øst fører ligeledes tilsyn med soci-

ale tilbud og plejefamilier i en af de andre tilsynskommuner, Hjørring Kommune.

De fem socialtilsyns tilsynsopgaver drejer sig om det driftsrettede tilsyn på følgende typer af tilbud:

•

Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i serviceloven

Opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6 i servicelo-

ven.

Botilbud til voksne efter §§ 107-110 i serviceloven. Disse omfatter herberger og krisecentre

samt midlertidige og længerevarende botilbud til personer med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud efter § 101 og 101a i serviceloven og § 141 i sund-

hedsloven

Borgerstyret personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i serviceloven.

Socialtilsynene fører også tilsyn, hvor der ydes støtte efter blandt andet servicelovens § 85 til bor-

gere, der bor i plejeboliger eller lignende boformer. I forhold til hvorvidt botilbudslignende botilbud

med støtte efter § 85 er omfattet af lov om socialtilsyn lægges der vægt på

. Socialtilsynene skal i

disse tilfælde træffe afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af tilsynet.

En af socialtilsynets primære funktioner er at godkende sociale tilbud og plejefamilier. Det betyder,

at nye sociale tilbud og plejefamilier, offentlige såvel som private, skal godkendes af et socialtilsyn,

før tilbuddet må tages i brug, og der må visiteres borgere til tilbuddet.

Socialtilsynet skal også godkende væsentlige ændringer i forhold til, hvad tilbuddet hidtil har været

godkendt til. Disse ændringer kan for eksempel være udvidelse med flere pladser, nye målgrupper

eller fysiske rammer.

Med indførelsen af lovændring i 2017

fik socialtilsynene kompetence til at træffe afgørelse om, at

godkendelser kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt

periode efter anmodning fra tilbuddet eller plejefamilien.

Det er en betingelse for godkendelse af sociale tilbud og plejefamilier at de, efter socialtilsynets sam-

lede vurdering, har den fornødne kvalitet. Hvis tilbuddet eller plejefamilien ikke har den fornødne

kvalitet, kan socialtilsynet opstille vilkår for godkendelsen af tilbuddet/plejefamilien eller træffe af-

gørelse om skærpet tilsyn og udstede påbud, som tilbuddet/plejefamilien skal opfylde for, at tilbud-

det/plejefamilien fortsat kan være godkendt. I sidste instans kan socialtilsynet tilbagekalde godken-

delsen, hvilket medfører at tilbuddet/plejefamilien må lukke.

Socialtilsynene skal i henhold til lov om socialtilsyn og tilhørende bekendtgørelse føre tilsyn og vur-

dere tilbuddenes kvalitet efter fælles kvalitetsmodeller for både plejefamilier og for de øvrige tilbud.

LBK nr 798 af 07/08/2019

LBK nr 903 af 26/08/2019

- At tilbuddet leveres i boligformer der ikke er godkendt efter lovens § 2 eller friplejeboliger

- At der er servicearealer i umiddelbar nærhed

- Støtten ydes af fast personale

- I væsentlig grad støtte efter § 85

- Målgruppen er personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer

LBK nr 846 af 21/08/2019

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tilbuddenes kvalitet vurderes efter følgende temaer:

•

Uddannelse og beskæftigelse.

•

Selvstændighed og relationer.

•

Målgrupper, metoder og resultater.

•

Sundhed og trivsel.

•

Familiestruktur og familiedynamik - for plejefamilier.

•

Organisation og ledelse - for tilbud.

•

Kompetencer.

•

Fysiske rammer.

Økonomien vurderes særskilt og er ikke indeholdt i kvalitetsmodellen. Det økonomiske tilsyn på til-

budsområdet består af en samlet vurdering, derudover skal socialtilsynet tage stilling til om tilbud-

det er:

•

Økonomisk bæredygtigt.

Giver tilbuddets økonomi mulighed for den fornødne kvalitet i forhold til prisen og målgrup-

pen.

Om der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.

På plejefamilieområdet består det økonomiske tilsyn alene af socialtilsynets samlede vurdering af

plejefamiliens økonomi i forhold til at sikre et plejebarn en tryg og stabil anbringelse.

Inden for hvert tema er der en række kriterier og indikatorer, som socialtilsynet skal vurdere tilbud

og plejefamilier efter. Kvalitetsmodellerne skal sikre, at der bliver ført et ensartet og systematisk til-

syn, hvor tilbuddene og plejefamilierne bliver vurderet

ud fra de væsentligste parametre for kvali-

tet. Kvalitetsmodellerne kan læses i deres fulde længde i bekendtgørelse om socialtilsyn

Årsrapporten vil beskrive, hvad Socialtilsyn Øst har foretaget af tilsyn ud fra en kvantitativ tilgang.

Der vil også være en kvalitativ tilgang, hvor det beskrives, hvordan kvalitetsniveauet i de sociale til-

bud og plejefamilierne er set i 2018.

Mission

Vores mission er, i henhold til den gældende tilsynspolitik, der er fælles for alle fem socialtilsyn:

•

At kontrollere at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med

offentlige og private tilbud og plejefamilier efter serviceloven.

At der ikke foregår misbrug af offentlige midler på stedet.

At bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene på det specialiserede socialom-

råde.

At sikre professionalisme, uvildighed og systematik i tilsynsarbejdet via et fagligt kompetent

tilsyn.

Vores mission har dermed både et kontrol-, kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingsperspektiv.

Samlet vurdering af om tilbuddet kan godkendes:

Jævnfør§§ 6 og 12

–

18 samt relateret lovgivning

Kvalitetsvurdering:

Temaer jævnfør§ 6

- Kvalitetsbedømmelse: Kriterier og indikatorer jævnfør kvalitetsmodellerne

BEK nr 1633 af 27/12/2019

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Hvis missionen skal indfries, forudsætter det en udstrakt grad af dialog mellem socialtilsynene og de

forskellige samarbejdspartnere, sociale tilbud og plejefamilier. For at indfri målsætningen har Social-

tilsyn Øst i 2019 blandt andet afholdt kommunemøder, hvor vores ledelse har holdt møder med alle

de kommuner, vi har tilsynsforpligtelsen med i region Sjælland samt Hjørring Kommune. Derudover

har vi afholdt informationsmøder for samarbejdspartnere, herunder for sociale tilbud og plejefami-

lier samt samarbejdsmøder med relevante interesseorganisationer.