SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Socialtilsyn Hovedstaden

Årsrapport 2019

Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsområde

Socialtilsyn Hovedstaden

Smallegade 1

2000 Frederiksberg

http://socialtilsyn.frederiksberg.dk/

April 2020

Foto: Jesper Kongsted og Colourbox

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

2019

–

stigende kompleksitet i tilsynsopgaven ................................................................................ 4

Hovedpointer fra årsrapporten og anbefalinger til tilbud og plejefamilier ......................................... 5

Kapitel 1. Tilsynsopgaven ............................................................................................................... 8

Kvalitetsmodellen ........................................................................................................................ 8

Socialtilsyn Hovedstadens opgaveportefølje ............................................................................. 10

Kapitel 2. Socialtilsyn Hovedstadens produktion i 2019 ................................................................ 11

Tilsyn og tilsynsbesøg ............................................................................................................... 11

Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier ................................................................................ 13

Sanktionssager.......................................................................................................................... 15

Ankestyrelsens afgørelser vedrørende Socialtilsyn Hovedstadens virke ................................... 20

Indberetninger om magtanvendelser ......................................................................................... 21

Whistleblows

–

henvendelser om bekymrende forhold .............................................................. 22

Aktindsigt i socialtilsynets sager ................................................................................................ 24

Godkendelse af BPA-virksomheder ........................................................................................... 25

Tilfredshedsundersøgelse af Socialtilsyn Hovedstaden ............................................................. 28

Indblik i den aktuelle tilbudsstruktur ........................................................................................... 30

Kapitel 4. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier .................................................................................. 34

Kvaliteten i plejefamilier ............................................................................................................. 35

Kvaliteten i børne- og ungetilbud ............................................................................................... 43

Kvaliteten på voksenområdet .................................................................................................... 49

Kvaliteten i forhold til økonomisk tilsyn ...................................................................................... 55

Kapitel 5. Erfaringer med udstedelsen af sanktioner fra 2014 til 2019 ........................................... 58

Udviklingen i sanktioner på tilbudsområdet................................................................................ 59

Udviklingen i sanktioner på plejefamilieområdet ........................................................................ 60

Forebyggelse af væsentlige problemer på tilbud og skærpede tilsyn ......................................... 61

Kapitel 6. Socialtilsyn hovedstadens økonomi i 2019 .................................................................... 65

Tilsynstakster og objektiv finansiering ....................................................................................... 65

Budget og regnskab 2019 ......................................................................................................... 68

Tilkøbsydelser ........................................................................................................................... 69

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

2019

–

stigende kompleksitet i tilsynsopgaven

2019 er gået på hæld, og vi kan i Socialtilsyn

Hovedstaden se tilbage på et år med flere

komplicerede sager, som har sat tilsynsfaglig-

heden på prøve. Men det er også i mødet med

de svære sager, at vi får mulighed for at for-

bedre og finpudse tilsynsfagligheden og vores

evner til at understøtte udviklingen af kvalite-

ten i tilbud og plejefamilier. Antallet af sankti-

onssager har været ganske højt i 2019 sam-

menlignet med 2018. Det er der formentlig

flere årsager til. I takt med at socialtilsynene

har eksisteret i flere år, er vi også blevet bedre

til at få øje på kvalitetsmangler og uhensigts-

mæssige mønstre i den daglige drift i tilbud-

dene og plejefamilierne. Mange af de tilbud,

der bliver underlagt sanktioner, har tidligere

fået opmærksomhedspunkter vedrørende de

samme forhold, vi nu sanktionerer. Hvis et til-

bud eller en plejefamilie ikke har taget initiati-

ver til at forbedre forholdene, er der således

grundlag for at udstede en sanktion. Socialtil-

synet kan kun sanktionere efter forudgående

dialog med tilbuddet. Det vigtigt at under-

strege, at det ikke er et mål i sig selv for soci-

altilsynet at sanktionere, men derimod at an-

spore til kvalitetsudvikling, og det kan sanktio-

ner ind imellem være et middel til. I langt de

fleste tilfælde oplever vi dog, at det bliver ved

dialogen, fordi tilbuddet tager initiativ til at for-

bedre forholdene med det samme. Der er altså

ikke noget, der tilsiger, at antallet af sanktioner

I begyndelsen af 2019 nedsatte Socialtilsyn

Hovedstaden et vidensteam, der skal bidrage

til at opsamle og udbrede viden på tværs i or-

ganisationen med henblik på at styrke tilsyns-

fagligheden. I regi af dette team har vi i 2019

udarbejdet to undersøgelser. I årsrapporten

præsenterer vi de overordnede konklusioner

og anbefalinger fra dette arbejde. I kapitel 4

kan I blandt andet læse mere om socialtilsy-

nets inddragelse af plejebørnene i sager, hvor

er det samme fra år til år. Det kommer helt an

på den løbende dialog, socialtilsynet har med

tilbuddet. I kapitel 5 har vi samlet vores over-

vejelser og erfaringer med udstedelsen af

sanktioner fra 2014 til 2019.

I 2019 har vi også haft travlt med at implemen-

tere de nye regler på plejefamilieområdet som

følge af satspuljeinitiativet ”Mere kvalitet i ple-

jefamilier

–

en bedre opvækst for anbragte

børn”. De nye regler betyder, at vi har igangsat

en proces med at omkategorisere plejefamili-

erne i tre nye plejefamilietyper svarende til ple-

jefamiliernes kompetencer, erfaring og sam-

lede ressourcer og støttebehov. Omkategori-

seringen af plejefamilierne har generelt været

en tung opgave. Til gengæld har det været en

god anledning til at tale med plejefamilierne

om deres kompetencer. Reglerne har også

betydet, at vi har implementeret et nyt, videns-

baseret godkendelseskoncept for familier, der

ansøger om at blive plejefamilie.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

socialtilsynet har tilbagekaldt plejefamiliens

godkendelse.

Endelig har vi i 2019 haft fokus på at kvalificere

vores forvaltning af det økonomiske tilsyn. Vi

har blandt andet haft stort fokus på at forbedre

vores interne rykkerprocedure over for tilbud,

der ikke afleverer budgetter inden for de lov-

givningsbestemte frister. Som følge af dette er

andelen af budgetter, der er indkommet med

udgangen af året, steget fra 40 % i 2018 til 72

% i 2019 for offentlige tilbud. For private tilbud

er andelen steget fra 85 % til 93 %. Selvom vi

ikke er i mål med at sikre, at alle tilbud indbe-

retter inden for de lovgivningsbestemte frister,

vil vi gerne benytte lejligheden til at rose tilbud-

dene for, at så mange er lykkedes med at af-

levere budgetter inden udgangen af året på

trods af, at der blev lanceret en ny tilbudsportal

i forsommeren 2019, der for en del tilbuds ved-

kommende betød, at det ikke var muligt at

uploade budgettet til tiden.

2020 har vi indledt med at tage et nyt tilsyns-

system i brug. Det betyder blandt andet, at vo-

res tilsynsrapporter kommer til at se lidt ander-

ledes ud end de hidtidige. I vil også opleve, at

vi begynder at sende kortere rapporter ud,

hvor vi alene medsender temaer, som har væ-

ret i fokus i forbindelse med tilsynsbesøget.

Hvilke temaer, der er fokus i forbindelse med

tilsynsbesøget, afgøres ud fra en risikovurde-

ring og i dialog med tilbuddet eller plejefami-

lien. Vi håber, at I vil tage godt imod de nye

rapporter og opleve, at de er mere læseven-

lige. Det er selvfølgelig altid muligt at få tilsendt

en fuld rapport med alle temaer i kvalitetsmo-

dellen.

På vegne af medarbejderne i Socialtilsyn Ho-

vedstaden vil jeg ønske god læselyst med års-

rapporten for 2019, der som altid byder på stor

ros til de mange tilbud og plejefamilier i Soci-

altilsyn Hovedstadens portefølje. Vi oplever

generelt et godt og konstruktivt samarbejde

med alle tilbud og plejefamilier mod vores fæl-

les mål om at udvikle kvaliteten for borgerne.

Med disse ord vil jeg gerne sige tak for året,

der er gået.

Mie Andresen,

Chef for Socialtilsyn Hovedstaden

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Hovedpointer fra årsrapporten og anbefalinger

til tilbud og plejefamilier

2019 i tal



Alle godkendte tilbud og plejefamilier har modtaget mindst

tilsynsbesøg



Tilsynskonsulenterne har aflagt

2.092

besøg i 2019

–

22 % af besøgene var

uanmeldte



tilbud og plejefamilier er blevet godkendt



tilbud og plejefamilier har fået tilbagekaldt deres godkendelse, og

110

ophørt ved egen drift



I 2019 er der blevet udstedt

påbud

–

det er markant flere end i 2018



tilbud har fået iværksat et skærpet tilsyn



I 2018 overtog socialtilsynene opgaven med at godkende og føre tilsyn med

foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ord-

ninger med tilskud til hjælpere for handicappede. I 2018 og 2019 har vi god-

kendt

virksomheder

Det er vigtigt at få strakt ud og motioneret

musklerne imellem tilsynsrapporterne

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Socialtilsyn Hovedstadens anbefalinger til tilbud og plejefamilier

Plejefamilier

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt, at kommunerne sik-

rer, at plejefamilien får den hjælp og supervision, der er nødvendig

for, at plejefamilien kan varetage plejebarnets støttebehov. Gene-

relt er det vigtigt, at socialtilsynene og kommunerne samarbejder

om at sikre, at plejefamiliernes kompetencer er velbeskrevne, og at

plejefamilierne ikke får indskrevet et barn, der har et større støtte-

behov, end plejefamilien har kompetencer til at varetage. I forbin-

delse med selve matchningen mellem barn og familie kan socialtil-

synet og kommunerne generelt være bedre til at indgå i dialog om

kvaliteten i de enkelte familier, så kommunerne kan drage nytte af

socialtilsynets viden om familien. Det er også vigtigt, at plejefamili-

erne selv er opmærksomme på, om de har de nødvendige kompe-

tencer til at varetage behovet hos de børn, de bliver tilbudt at få

indskrevet.

Børne- og

ungeområdet

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt, at børne- og ungetil-

buddene sikrer efterlevelse af godkendelsesgrundlaget, der afspej-

ler socialtilsynets samlede vurdering af den målgruppe, tilbuddet

kan håndtere. Vi er bevidste om, at mange tilbud er presset af et

krav om at kunne håndtere kombinerede målgrupper blandt andet

som følge af, at der bliver flere unge med komplicerede problem-

stillinger. Hvis socialtilsynet skal imødekomme en ansøgning om

ændring af godkendelsesgrundlaget med ønske om at kunne hånd-

tere børn med forskelligartede problemstillinger på samme tid, er

det afgørende, at tilbuddet tager initiativ til at sikre, at medarbejder-

gruppen har kompetencer til at håndtere unge med forskelligartede

behov. Det er også afgørende, at tilbuddene sikrer, at tilbuddets

metoder og fysiske rammer kvalificeres, så de understøtter børne-

nes behov og eventuelt forskellige aldersgrupper i tilbuddet.

Voksenområdet

Socialtilsyn Hovedstaden anbefaler generelt, at tilbuddene efterlever

godkendelsesgrundlaget, som afspejler socialtilsynets vurdering af

den målgruppe, tilbuddet er i stand til at håndtere. Hvis tilbuddet har

indskrevet borgerne uden for målgruppen, anbefaler vi, at tilbuddet

straks tager initiativ til at kontakte den visiterende myndighed for at

sikre, at borgerne blive revisteret. Det er også muligt at søge om en

væsentlig ændring af tilbuddets målgruppe, men det kræver, at tilbud-

det sikrer, at der er relevante kompetencer i tilbuddet til at håndtere

borgernes behov.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kapitel 1. Tilsynsopgaven

Socialtilsynet varetager opgaven med at god-

kende og føre tilsyn med sociale tilbud og ple-

jefamilier, der huser og behandler samfundets

mest udsatte borgere. Socialtilsynets virke er

reguleret i lov om socialtilsyn, der har til formål

at sikre, at borgerne ydes en indsats, der er i

overensstemmelse med formålet med offent-

lige og private tilbud efter lov om social service

og kapitel 40 i sundhedsloven om behandling

af misbrug af alkohol. Der er fem socialtilsyn,

som hver især har ansvar for at godkende og

føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier

inden for de fem geografiske regioner i Dan-

mark. Socialtilsyn Hovedstaden fører tilsyn

med tilbud og plejefamilier i kommunerne i Re-

gion Hovedstaden (med undtagelse af Frede-

riksberg Kommune), Holbæk Kommune og

Region Hovedstaden.

Socialtilsynene godkender og fører driftsorien-

teret tilsyn med følgende tilbudstyper:



Botilbud til voksne med handicap og

psykiske lidelser

Alkohol- og misbrugsbehandlingstilbud

Krisecentre og herberger

Bo- og aflastningstilbud til børn anbragt

på opholdssteder eller døgninstitutioner

Almene, forstærkede og specialiserede

plejefamilier

Virksomheder og foreninger der varetager

en arbejdsgiverfunktion under BPA-

ordningen

Socialtilsynet fører et generelt tilsyn med kva-

liteten i selve tilbuddet eller plejefamilien. Det

personrettede tilsyn med den enkelte borger

udføres af den kommune, der har ansvaret for

borgernes ophold i tilbuddet eller plejefamilien.

Kvalitetsmodellen

Socialtilsynet anvender en kvalitetsmodel, be-

stående af syv overordnede temaer, til at vur-

dere kvaliteten i tilbuddene og plejefamilierne.

Hvert tema indeholder et antal kriterier, der er

formuleret som målresultater,

fx ”plejefamilien

understøtter barnets fysiske og mentale sund-

hed og trivsel”.

Under hvert kriterium er der

op-

stillet en række indikatorer, socialtilsynet skal

anvende til at bedømme, hvorvidt tilbuddet le-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

ver op til kriterierne. Hver indikator skal be-

dømmes på en skala fra 1 til 5, hvor 5 henviser

til, at indikatoren i meget høj grad er opfyldt.

Kvalitetsmodellens kriterier og indikatorer gi-

ver mulighed for at gå i dialog med tilbuddene

om kvaliteten i indsatsen over for borgerne på

en systematisk og ensartet måde i hele landet.

Et tilbud kan dog blive bedømt på andet og

mere end kvalitetsindikatorerne. Ud over de

syv temaer i kvalitetsmodellen, som hovedsa-

geligt angår den socialfaglige indsats i tilbud-

det, fører socialtilsynet også tilsyn med kvali-

teten i tilbuddene og plejefamiliernes økonomi.

Socialtilsynene kan påpege udviklingsmulig-

heder for tilbud og plejefamilier i form af kvali-

tative udviklingspunkter og opmærksomheds-

punkter. Udviklingspunkterne er tænkt som et

dialogredskab imellem tilsyn og tilbud og ud-

gør anbefalinger til, hvad tilbuddene

kan

gøre

bedre for at leve op til kvalitetsmodellens stan-

darder. Opmærksomhedspunkterne vedrører

derimod forhold, der efter socialtilsynets opfat-

telse

bør

forbedres inden det næstkommende

tilsynsbesøg. Socialtilsynet vil således altid

have en særlig opmærksomhed på, om tilbud-

det eller plejefamilien har forbedret sin kvalitet

inden for disse områder.

Figur 1. Udvikling i opgaveportefølje fordelt på tilbudstype

1.600

1.476

1.441

1.410

1.391

1.362

1.300

1.000

956

932

910

875

852

700

520

400

2015

2016

Plejefamilier

2017

Tilbud

2018

Alle

2019

509

500

516

510

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Socialtilsyn Hovedstadens

opgaveportefølje

Det fremgår af figur 1, at Socialtilsyn Hoved-

stadens opgaveportefølje bestod af 510 tilbud

og 852 plejefamilier ved udgangen af 2019.

Opgaveporteføljen dækker over antallet af til-

bud pr. 31. december 2019. Det er en dyna-

misk størrelse, der ændrer sig i takt med, at

nye tilbud bliver godkendt, mens andre ophø-

rer. Antallet af tilbud i porteføljen har været no-

genlunde stabilt siden 2015, svingende mel-

lem 520 og 510 tilbud. Antallet af plejefamilier

er faldet støt gennem socialtilsynets levetid,

svarende til at fald på ca. 11 % siden 2015.

Det dækker over, at antallet af plejefamilier,

der ophører, er større end antallet af familier,

der søger om og bliver godkendt som plejefa-

milie.

Tabel 1 nedenfor viser den samlede tilsynsop-

gave i 2019, der, i modsætning til opgavepor-

teføljen, dækker over alle de tilbud og plejefa-

milier Socialtilsyn Hovedstaden har haft god-

kendelses- eller tilsynsforpligtelse over for i

2019. Det fremgår, at tilsynsopgaven bestod

af 1.569 tilbud og plejefamilier i 2019. Det er

lidt lavere end i 2018. Tabellen viser, at nogle

tilbud ophørte med at være en del af Socialtil-

syn Hovedstadens opgaveportefølje i perio-

den, mens andre er eller har været i en proces

med at blive godkendte.

Dertil kommer 11 virksomheder og foreninger,

der varetager en arbejdsgiverfunktion under

BPA-ordningen, som vi også har en løbende

tilsynsforpligtelse over for.

Tabel 1. Tilsynsopgaven 2019

Opgaveportefølje (aktive tilbud)*

Tilbud og plejefamilier under nygodkendelse*

Tilbud og plejefamilier, ophørt ved egen drift

Tilbud og plejefamilier, tilbagekaldte godkendelser

Tilbud og plejefamilier, afslag på nygodkendelse

Tilbud og plejefamilier, tilbagetrækning af ansøgning om nygod-

kendelse

1.362

110

I alt

* pr. 31. december 2019

1.569

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kapitel 2. Socialtilsyn Hovedstadens produktion

i 2019

Hvert år giver Socialtilsyn Hovedstaden et ind-

blik i produktionen i året, der er gået. Bekendt-

gørelsen til lov om socialtilsyn oplister hvilke

oplysninger, årsrapporten skal indeholde. De

fem socialtilsyn opgør så vidt muligt data på en

ens måde, så det er muligt at sammenligne på

tværs. I kapitlet kan du læse mere om, hvor

mange tilsyn Socialtilsyn Hovedstaden har af-

holdt i forbindelse med den løbende tilsynsfor-

pligtelse, og hvor mange nye tilbud og plejefa-

milier, der er blevet godkendt. Du kan også se,

hvor mange sanktioner vi har udstedt i 2019,

og finde en opgørelse over, hvor mange ind-

beretninger om magtanvendelser, henvendel-

ser om bekymrende forhold og anmodninger

om aktindsigt, vi modtog i 2019.

Tilsyn og tilsynsbesøg

Socialtilsynet har en løbende tilsynsforplig-

telse for at sikre, at godkendte tilbud og pleje-

familier til stadighed har den fornødne kvalitet.

I forbindelse med det løbende tilsyn skal soci-

altilsynet minimum aflægge ét fysisk besøg

om året i et tilbud eller en plejefamilie. Hvis et

tilbud har flere geografisk spredte afdelinger,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

skal socialtilsynet aflægge et besøg i hver af-

deling. Socialtilsynet skelner mellem tilsyn og

tilsynsbesøg, hvor tilsynet udgør en løbende

proces, der kan bestå af ét eller flere tilsyns-

besøg. Derfor vil det samlede antal besøg altid

være større end det samlede antal tilsyn. An-

tallet af besøg varierer ud fra en faglig vurde-

ring af forskellige risikofaktorer samt tilbuddets

størrelse og kompleksitet.

Tabel 2. Tilsyn afsluttet i 2019 med minimum ét besøg fordelt på tilbudstype

Plejefamilier

Driftsorienterede tilsyn

Nygodkendelser

871

Børne- og ungetilbud

189

Voksentilbud

439

Tilsyn i alt

1.499

108

I alt

962

194

451

1.607

Det fremgår af tabel 2, at Socialtilsyn Hoved-

staden har gennemført 1.607 tilsyn i 2019. Det

er lidt færre end antallet i 2018. Langt hoved-

parten af tilsynene var driftsorienterede tilsyn,

mens der blev foretaget 108 tilsyn i forbindelse

med nygodkendelser. Det er lidt færre end i

2018 og dækker over, at vi har modtaget og

behandlet færre ansøgninger om nygodken-

delse i 2019 sammenlignet med 2018. Der er

ikke foretaget nogen regodkendelser

i 2019.

Ud over dette er der blevet gennemført 215

administrative tilsyn, hvor der ikke er foretaget

et fysisk besøg. Administrative tilsyn anven-

des eksempelvis, hvis et tilbud vælger at op-

høre af egen drift eller i forbindelse med et

økonomisk tilsyn, hvor det ikke er nødvendigt

at aflægge et fysisk besøg.

I forbindelse med tilsynene har Socialtilsyn

Hovedstaden gennemført 2.092 besøg, jf. ta-

bel 3. Det er på niveau med 2018. 1.640 af be-

søgene var anmeldte, mens 452 var uan-

meldte. Det svarer til, at 22 % af besøgene var

uanmeldte. Det er lidt i underkanten af vores

ambition om, at antallet af uanmeldte besøg

skal svare til ca. 25 % af det samlede antal be-

søg. Planlægningen af, om et besøg skal være

anmeldt eller uanmeldt, sker dog altid ud fra

en konkret risikobaseret vurdering af forhol-

dene i det enkelte tilbud og den enkelte pleje-

familie, og derfor vil forholdet mellem an-

meldte og uanmeldte besøg variere fra år til år.

I 2019 har vi desuden aflagt 87 uanmeldte be-

søg, hvor der ikke blev truffet nogen hjemme i

tilbuddet. Det vedrører primært plejefamilier.

Når et eksisterende tilbud første gang bliver omfattet af lov om socialtilsyn

–

typisk som en del af en lovæn-

dring

–

skal tilbuddet godkendes på ny. Tilbuddet beholder sin eksisterende godkendelse, indtil socialtilsynet

har gennemført en regodkendelsesproces og vurderet, om tilbuddet lever op til kvalitetskravene i kvalitetsmo-

dellen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 3. Besøg i 2019 fordelt på tilbudstype og tilsynstype

Plejefamilier

Anmeldte tilsynsbe-

søg

Uanmeldte tilsynsbe-

søg

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Tilsynsbe-

søg i alt

1.640

452

876

227

215

549

179

I alt

1.103

261

728

2.092

Godkendelse af nye tilbud og

plejefamilier

Personer eller selskaber, der ønsker at etab-

lere et socialt tilbud, skal godkendes af social-

tilsynet, inden tilbuddet kan indskrive borgere.

Det samme gælder for familier, der ønsker at

blive plejefamilie. Når Socialtilsyn Hovedsta-

den har modtaget en ansøgning om godken-

delse, pågår der efterfølgende en sagsbe-

handlingsproces, hvor socialtilsynet skal fore-

tage en vurdering af, om tilbuddet opfylder

kvalitetsmodellen og lov om socialtilsyn.

I 2019 modtog Socialtilsyn Hovedstaden 123

ansøgninger fra familier, der ønskede at blive

plejefamilie, og 11 ansøgninger fra personer,

der ønskede at etablere et tilbud. For tilbud-

dene er det noget lavere end sidste år, hvor

antallet var 22. Ansøgningerne behandles i

takt med, at de bliver modtaget. Derfor er det

ikke alle ansøgninger, som er blevet færdigbe-

handlet med udgangen af 2019. Det fremgår

af tabel 4, at Socialtilsyn Hovedstaden færdig-

behandlede 119 ansøgninger om godken-

delse i 2019. 102 af ansøgningerne var fra ple-

jefamilier, mens 17 var fra tilbud.

I 2019 godkendte Socialtilsyn Hovedstaden 16

nye tilbud. Det er væsentligt færre end i 2018,

hvor vi godkendte 36 tilbud. Det er et udtryk

for, at Socialtilsyn Hovedstaden modtog en del

flere ansøgninger om godkendelse fra tilbud i

2017 og 2018. 1 tilbud trak sin ansøgning om

godkendelse tilbage.

På plejefamilieområdet godkendte Socialtilsyn

Hovedstaden 64 nye familier, mens 7 fik afslag

på godkendelse. Det er lidt færre godkendel-

ser end i 2018. 31 familier trak deres ansøg-

ning tilbage under godkendelsesprocessen.

Det er på niveau med antallet i 2018.

I 2019 har Socialtilsyn Hovedstaden yderligere

behandlet 93 ansøgninger fra tilbud, der har

ønsket en væsentlig ændring af deres eksiste-

rende godkendelse. Det er 9 mere end i 2018.

Socialtilsyn Hovedstaden oplever generelt, at

flere tilbud ansøger om væsentlige ændringer,

ofte med ønske om at udvide målgruppen eller

antallet af pladser, tilbuddet er godkendt til. På

plejefamilieområdet har vi behandlet 129 an-

søgninger om væsentlig ændring. Det drejer

sig typisk om familier, der ønsker en udvidelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

i pladsrammen, som er flyttet i ny bolig eller

har været igennem en skilsmisse.

Tabel 4. Færdigbehandlede ansøgninger om nygodkendelse i 2019

Godkendt

med vilkår

Afslag på

godkendelse

Ansøgning

trukket tilbage

Ansøgninger i

alt

102

Godkendt

Plejefamilier

Børne- og

ungetilbud

Voksentilbud

I alt

119

I 2019 var den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid for behandling af ansøgninger om god-

kendelse 37 uger for tilbud og 20 uger for ple-

jefamilier. Det er en stigning i forhold til sidste

år, hvor det var 32 uger for tilbud og 15 uger

for plejefamilier.

Stigningen i sagsbehandlingstiden for plejefa-

milier skyldes implementeringen af det nye

godkendelseskoncept for plejefamilier, der

trådte i kraft den 1. juli 2019. Godkendelses-

konceptet stiller større krav til godkendelses-

forløbet. Blandt andet er der et krav om tre

samtaler med familien, før de kan godkendes.

Vi forventer, at det nye koncept vil betyde en

permanent længere sagsbehandlingstid.

I tabel 5 nedenfor fremgår det, at Socialtilsyn

Hovedstaden brugte 31 uger på at behandle

50 % af ansøgningerne på tilbudsområdet.

Der er altså en mindre del af ansøgningerne,

hvor sagsbehandlingstiden er trukket i lang-

drag, og som bidrager til at trække den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid op. Det drejer

sig om komplicerede ansøgningssager, hvor

der undervejs er sket væsentlige ændringer,

som betyder, at grundlaget for ansøgningen er

så forandret, at processen har måttet gå om.

Tabel 5. Sagsbehandlingstid ved færdigbehandlede ansøgninger i 2019

% af ansøgninger, der var fær-

digbehandlet inden for x uger

25 %

50 %

75 %

Tilbud

21 uger

31 uger

44 uger

Plejefamilier

14 uger

19 uger

24 uger

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Sanktionssager

Socialtilsynet kan i forbindelse med et tilsyn

udstede påbud, som tilbuddet eller plejefami-

lien skal imødekomme inden for en given frist

for at opretholde sin godkendelse. Påbud dre-

jer sig typisk om enkeltstående forhold, der på-

virker tilbuddets kvalitet væsentligt inden for ét

eller flere temaer i kvalitetsmodellen. Hvis so-

cialtilsynet vurderer, at kvalitetsmanglerne er

mange eller særligt bekymrende for borgernes

udvikling, sikkerhed og trivsel, kan socialtilsy-

net i en periode iværksætte et skærpet tilsyn

med en række påbud. Et skærpet tilsyn kan

iværksættes med en varighed på op til tre må-

neder og forlænges i yderligere op til tre må-

neder. Socialtilsynet kan kun udstede påbud

eller iværksætte skærpet tilsyn efter forudgå-

ende dialog med tilbuddet. Dialogredskabet er

et vigtigt element i socialtilsynets arbejde. Via

dialogmøder og i forbindelse med høringspro-

cessen har Socialtilsyn Hovedstaden flere

gange oplevet, at påtænkte afgørelser om

skærpet tilsyn eller påbud blev annulleret, fordi

tilbuddet eller plejefamilien tog initiativ til at for-

bedre forholdene med det samme.

kun kan give påbud, såfremt manglende opfyl-

delse af påbuddet kan føre til, at socialtilsynet

tilbagekalder tilbuddets godkendelse. Efter de

første år med regodkendelser af alle tilbud og

plejefamilier, og deres stadigt større forståel-

ser for socialtilsynets rolle og bedømmelses-

systematikken i kvalitetsmodellen, er det des-

uden vores oplevelse, at tilbuddene og pleje-

familierne er blevet bedre til at skabe gennem-

sigtighed i deres pædagogiske, organisatori-

ske og økonomiske drift.

Stigningen i antal påbud i 2019 hænger der-

imod formentlige sammen med, at vi igennem

flere års tilsyn ad dialogens vej har forsøgt at

motivere tilbud og plejefamilier til at sikre en

stabil høj kvalitet inden for alle temaer i kvali-

tetsmodellen. Mange af de tilbud, vi meddeler

sanktioner, har over tid fået udviklings- og op-

mærksomhedspunkter vedrørende de forhold,

vi nu sanktionerer. I takt med at vi kan se, at

forholdene ikke bliver forbedret, kan vi med

henvisning til den løbende kritik i tidligere til-

synsrapporter, lettere begrunde, hvorfor til-

buddet skal underlægges skærpet tilsyn eller

meddeles påbud. Samtidig hører vi fra både

private og offentlige tilbud, at økonomi og ge-

I 2019 har Socialtilsyn Hovedstaden udstedt

49 påbud. Det er væsentligt flere end sidste år,

hvor vi udstedte 9 påbud. 44 af påbuddene er

udstedt på tilbudsområdet, mens 5 er udstedt

på plejefamilieområdet.

Det lave antal påbud i 2018 hænger formentlig

sammen med, at der blev indført en bagatel-

grænse for påbud, som betød, at socialtilsynet

nerelle driftsvilkår presser dem på kvaliteten.

Det kan formentlig ligeledes bidrage til en for-

klaring på en bekymrende lav kvalitet i visse

tilbud, der medvirker til et øget antal sanktio-

ner i 2019.

Socialtilsynet kan kun sanktionere efter forud-

gående dialog med tilbuddet. Af samme grund

er det vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er

Påbud

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

et mål i sig selv at sanktionere. Målet er der-

imod at anspore tilbuddene til at rette op på

bekymrende forhold, og det kan blandt andet

gøres ved at sanktionere. I langt de fleste til-

fælde af bekymrende lav kvalitet i tilbud og ple-

jefamilier oplever vi dog, at det bliver ved dia-

logen, fordi tilbuddet tager initiativ til at for-

bedre forholdene med det samme. Der er altså

ikke noget, der tilsiger, at antallet af sanktioner

er det samme fra år til år. Det kommer helt an

på den løbende dialog, socialtilsynet har med

tilbuddet, og derfor vil der også være tale om

udsving fra år til år. I kapitel 5 kan du læse

mere om vores overvejelser og erfaringer med

udstedelsen af sanktioner fra 2014 til 2019.

Tabel 6. Afgørelser om påbud fordelt på tilbudstype

Påbud udstedt i forbindelse

med et skærpet tilsyn

Plejefamilier

Børne- og un-

getilbud

Voksentilbud

Påbud som ikke er udstedt i for-

bindelse med et skærpet tilsyn

Påbud

i alt

I alt

Skærpede tilsyn

I 2019 har Socialtilsyn Hovedstaden iværksat

8 skærpede tilsyn. Det er noget flere end sid-

ste år, hvor der kun blev udstedt 1 skærpet til-

syn. Alle skærpede tilsyn blev udstedt til tilbud.

Tabel 7. Afgørelser om skærpet tilsyn fordelt på tilbudstype

Antal afgørelser om skærpet tilsyn

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

Årsager til påbud og skærpede tilsyn

I figur 2 og 3 herunder kan man se, hvordan

påbud iværksat i forbindelse med skærpet til-

syn, og påbud, som ikke er iværksat i forbin-

delse med skærpet tilsyn, fordeler sig i forhold

til temaerne i kvalitetsmodellen. Det fremgår,

at en relativt stor del af de påbud, der er blevet

udstedt, relaterer sig til temaet

organisation og

ledelse.

Temaerne

målgrupper, metoder og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

resultater, sundhed og trivsel

kompetencer

er også forholdsvis hyppige årsager til at ud-

stede påbud. Temaerne

uddannelse og be-

skæftigelse

selvstændighed og sociale re-

lationer

har ikke været årsag til at udstede

sanktioner i 2019. To ud af tre af de påbud, der

relaterer sig til temaet

fysiske rammer,

er ud-

stedt til plejefamilier og handler om, at der skal

etableres et værelse til plejebarnet.

Figur 2. Baggrund for påbud, som ikke er udstedt i forbindelse med et skærpet tilsyn

Organisation og ledelse

Målgruppe, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Kompetencer

Fysiske rammer

Andet

Figur 3. Baggrund for påbud, som er udstedt i forbindelse med et skærpet tilsyn

Organisation og ledelse

Målgruppe, metoder og resultater

Kompetencer

Sundhed og trivsel

Økonomi

Fysiske rammer

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tilbagekaldte godkendelser

Socialtilsyn Hovedstaden kan træffe afgørelse

om at tilbagekalde et tilbuds godkendelse, hvis

tilbuddet eller plejefamilien ikke længere opfyl-

der betingelserne for godkendelse. Forud for

tilbagekaldelsen af godkendelsen pågår ofte

en længerevarende proces, hvor tilbuddet får

mulighed for at rette op på de forhold, der lig-

ger til grund for socialtilsynets vurdering om at

tilbagekalde godkendelsen. Det skyldes, at til-

bagekaldelsen af en godkendelse kan have al-

vorlige menneskelige og økonomiske konse-

kvenser for borgerne i tilbuddet og for plejefa-

milien eller tilbuddets driftsherre. Derfor er til-

bagekaldelsen af godkendelsen kun en sank-

tion, der anvendes i tilfælde, hvor socialtilsynet

vurderer, at kvalitetsmanglerne er alvorlige, og

hvor der ikke er en forventning om, at tilbuddet

eller plejefamilien kan eller vil udbedre dem.

I 2019 har Socialtilsyn Hovedstaden tilbage-

kaldt 4 godkendelser på tilbudsområdet og 2

godkendelser på plejefamilieområdet. 1 af til-

buddene har påklaget afgørelsen, der som

følge af loven automatisk har opsættende virk-

ning. Det betyder, at tilbuddet kan fortsætte sin

drift, indtil Ankestyrelsen har taget endelig stil-

ling til tilbuddets klage. I den periode fortsætter

socialtilsynet med at føre tilsyn med tilbuddet.

Tabel 8. Tilbagekaldte godkendelser i 2019 fordelt på tilbudstype

Antal tilbagekaldte godkendelser

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

Figur 4 viser hvilke temaer i kvalitetsmodellen,

de 6 tilbagekaldte godkendelser vedrører. Af-

gørelser om at tilbagekalde godkendelsen

træffes ofte på baggrund af flere kvalitets-

mangler i tilbuddet eller plejefamilien. Derfor

vil antallet af temaer, der ligger til grund for til-

bagekaldelsen, overstige antallet af tilbage-

kaldte godkendelser. Det fremgår af figuren, at

temaet

målgrupper, metoder og resultater

en fremtrædende årsag til at træffe afgørelse

om at tilbagetrække godkendelsen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Figur 4. Baggrund for tilbagekaldte godkendelser

Målgrupper, metoder og resultater

Sundhed og trivsel

Kompetencer

Organisation og ledelse

Selvstændighed og relationer

Fysiske rammer

Andet

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tilbud eller plejefamilier, der ophører af

egen drift

I 2019 var der 110 tilbud, der ophørte i Social-

tilsyn Hovedstaden. Det er på niveau med

2018, hvor antallet var 111. Hovedparten af

dem, der ophører, er plejefamilier. Der er pri-

mært tale om ældre plejefamilier, der ikke øn-

sker at fortsætte som plejefamilie, efter deres

seneste opgave er afsluttet. På tilbudsområdet

har flere af de ophørte tilbud samlet sig til af-

delinger under eksisterende tilbud eller ansøgt

om en ny godkendelse i andre og nye konstel-

lationer.

Tabel 9. Tilbud og plejefamilier, der er ophørt ved egen drift

Antal ophørte tilbud i alt

Plejefamilier

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

I alt

110

Ankestyrelsens afgørelser

vedrørende Socialtilsyn

Hovedstadens virke

I 2019 har Ankestyrelsen færdigbehandlet 8

klager over afgørelser, der er truffet af Social-

tilsyn Hovedstaden. I fem af sagerne fik Soci-

altilsyn Hovedstaden medhold. I tre af sagerne

bliver sagen enten hjemvist eller ændret.

Tabel 10. Ankestyrelsen afgørelser i 2019 fordelt på årsager til klagen

Ankestyrelsens afgørelse

Årsag til klage

Tilbagekaldelse af godkendelsen

Afslag på væsentlig ændring

Indskrænkning af godkendelsen

Ret til aktindsigt

Medhold

Delvis medhold

Hjemvist

Ændring

I alt

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Indberetninger om

magtanvendelser

Som led i funktionen som tilsynsmyndighed

modtager socialtilsynene løbende indberetnin-

ger om magtanvendelser eller andre indgreb i

borgernes selvbestemmelsesret. Socialtilsy-

net giver ikke en tilbagemelding på den en-

kelte indberetning om magtanvendelse, men

vurderer generelt, om indberetningerne giver

anledning til tilsynsmæssige overvejelser i re-

lation til det konkrete tilbud.

Tabel 11 viser antallet af indberetninger om

magtanvendelser i 2018 og 2019. I 2019 mod-

tog Socialtilsyn Hovedstaden 2.343 indberet-

ninger om magtanvendelser. Det er 62 flere

end i 2018. Det fremgår desuden af tabellen,

at antallet af indberettede magtanvendelser er

faldet på voksenområdet fra 2018 til 2019,

mens det omvendt er steget på børne- og un-

geområdet. Socialtilsyn Hovedstaden vurde-

rer, at faldet i indberetninger om magtanven-

delser på voksenområdet skyldes, at flere til-

bud har haft stort fokus på at nedbringe antal-

let af magtanvendelser og anvende konflikt-

nedtrappede metoder, hvilket er foregået i tæt

dialog med socialtilsynet. På børne- og unge-

området kan vi se, at der primært er sket en

stigning i antallet af indberettede magtanven-

delser. Vi kan særligt se, at der er sket en stig-

ning i undersøgelser af person- og opholds-

rum ved bestemte grunde til mistanke om be-

siddelse af ulovlige effekter. Det skyldes for-

mentlig de øgede magtbeføjelser som følge af

indførelsen af initiativer til bekæmpelse af ung-

domskriminalitet.

Socialtilsyn Hovedstaden oplever generelt, at

tilbuddene tilrettelægger den pædagogiske

indsats, så magtanvendelser så vidt muligt

undgås. For visse tilbud er der dog fortsat be-

hov for en øget opmærksomhed på tilbudde-

nes tilgange og evner til at håndtere konflikter

og tilspidsede situationer.

I 2019 har Socialtilsyn Hovedstaden modtaget

2 indberetninger om magtanvendelse fra de

36 henholdsvis kommunale og specialiserede

plejefamilier i vores portefølje, som er forplig-

tede til at indberette magtanvendelser til soci-

altilsynet. Det er vores vurdering, at der på om-

rådet er et mørketal, og at der med andre ord

bliver foretaget magtanvendelser i kommunale

og specialiserede plejefamilier, som vi ikke får

viden om. Det er fortsat nyt for familierne, at

de skal indberette magtanvendelser til social-

tilsynet. Socialtilsyn Hovedstaden har løbende

fokus på at vejlede kommunale og specialise-

rede plejefamilier i lov om voksenansvar.

Størstedelen af indberetningerne om magtan-

vendelse er fysiske magtanvendelser efter § 9,

stk. 2 og 3 i lov om voksenansvar og efter §

126 i serviceloven. En fysisk magtanvendelse

er, når borgeren fastholdes eller føres væk,

hvis borgeren vurderes at være til fare for sig

selv eller andre. På børne- og ungeområdet

angår en større del af magtanvendelserne

desuden person- eller rumundersøgelser efter

§ 16, stk. 1, der fx et foretaget på baggrund af

en mistanke om, at barnet er i besiddelse af

farlige eller ulovlige effekter.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

I 2019 har Socialtilsyn Hovedstaden haft fokus

på at udarbejde magtprofiler for tilbud, der fo-

retager mange magtanvendelser. Formålet

med magtprofilerne er at identificere tenden-

ser og udviklingspunkter på tværs af et tilbuds

samlede antal magtanvendelser, men også på

mere systematisk måde at monitorere udvik-

lingen. Magtprofilerne bliver brugt i den lø-

bende dialog med tilbuddet, og det er Social-

tilsyn Hovedstadens oplevelse, at magtprofi-

lerne danner afsæt for at fokusere tilsynsbe-

søgene og for at pege på udviklingspunkter på

området til gavn for tilbuddets tilrettelæggelse

af indsatsen over for borgerne.

Tabel 11. Antal indberetninger om magtanvendelser i 2018 og 2019

2018

Børne- og ungetilbud

Voksentilbud

Plejefamilier

1.459

822

2019

1.607

734

I alt

2.281

2.343

Whistleblows

–

henvendelser

om bekymrende forhold

Borgere, pårørende, ansatte og andre kan

anonymt kontakte socialtilsynene med oplys-

ninger om bekymrende forhold i tilbud eller

plejefamilier. Henvendelser om bekymrende

forhold udgør en vigtig kilde til at få information

om forholdene på det enkelte tilbud eller i den

enkelte plejefamilie. Oplysningerne indgår i

vurderingen af risikoparametre i tilbuddet eller

plejefamilien. Socialtilsynet lægger aldrig hen-

vendelser om bekymrende forhold ensidigt til

grund for vurderingen af kvaliteten i tilbuddet,

men forsøger gennem tilsynsbesøg og dialog

med tilbuddet at belyse forholdene nærmere. I

2019 førte ca. 40 % af henvendelser om be-

kymrende forhold til, at socialtilsynet foretog et

spontant anmeldt eller uanmeldt tilsynsbesøg.

I de øvrige sager blev langt størstedelen be-

handlet i forbindelse med et i forvejen planlagt

anmeldt tilsyn, mens nogle blev lukket med

henvisning til, at de var grundløse eller uden

for socialtilsynets kompetenceområde.

I 2019 modtog Socialtilsyn Hovedstaden 340

henvendelser. Det er lidt flere end i 2018. Vi

har oplevet en støt stigning i antallet af hen-

vendelser om bekymrende forhold siden idrift-

sættelsen af socialtilsynene i 2014, hvor vi fik

170 henvendelser. Vi vurderer, at stigningen

er udtryk for, at kendskabet til ordningen er

øget i takt med socialtilsynenes løbende kon-

solidering. Størstedelen af de henvendelser,

der kommer ind, vedrører bekymringer om le-

delsens kompetencer eller de ansattes social-

faglige eller pædagogiske kompetencer og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

metoder. Kun et meget lavt antal af henven-

delserne vedrører mistanke om vold, overgreb

eller andre meget alvorlige bekymringer.

Langt størstedelen af de henvendelser social-

tilsynet modtog i 2019 vedrørte tilbudsområ-

det. Ganske få af henvendelserne vedrørte

plejefamilieområdet. Socialtilsyn Hovedstaden

vurderer, det skyldes, at der er langt færre in-

teressenter på plejefamilieområdet sammen-

lignet med tilbudsområdet, og at de aktører,

som har omgang med et plejebarn, fx skole-

og sundhedspersonale, formentlig i stedet vil

fremsende en underretning til anbringende

kommune.

Tabel 12. Antal henvendelser om bekymrende forhold fordelt på tilbudstype

2018

Plejefamilier

Tilbud

Virksomheder under BPA

Uden for socialtilsynet kompetenceom-

råde**

286

2019

312

I alt

334*

340*

* Antallet er inklusiv henvendelser, hvor samme henvender har henvendt sig flere gange om samme tilbud

eller plejefamilie.

** Indeholder både whistleblows vedrørende tilbud, socialtilsynet ikke har kompetence til at føre tilsyn med og

områder, socialtilsynet ikke har kompetence til at føre tilsyn.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Aktindsigt i socialtilsynets

sager

Tabel 13 neden for viser antallet af anmodnin-

ger om aktindsigt i Socialtilsyn Hovedstadens

sager fordelt på henvendertype og år. Det

fremgår, at antallet af anmodninger er faldet

fra 112 i 2018 til 91 i 2019. I 2018 oplevede vi

en meget stor interesse for at søge om aktind-

sigt blandt andet som følge af slutevalueringen

af tilsynsreformen og de efterfølgende politi-

ske forhandlinger.

Det fremgår af tabellen, at det primært er jour-

nalister, der søger om aktindsigt samt

”andre

interesserede”. Det kan fx være ansatte ved

kommuner, advokater eller privatpersoner.

Tabel 13. Antal aktindsigtsanmodninger fordelt på henvendertype

Henvendertype

Journalister

Interesseorganisationer

Tilbud eller plejefamilier

Pårørende til borgere

Andre interesserede

2018

2019

I alt

112

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Godkendelse af BPA-

virksomheder

Den 1. januar 2018 fik socialtilsynene til op-

gave at godkende og føre tilsyn med forenin-

ger og virksomheder, der varetager eller øn-

sker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ord-

ninger med kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere og borgerstyret personlig assistance

(BPA) efter §§ 95 og 96 i lov om social service.

Foreninger og virksomheder, der pr. 1. januar

2018 varetog arbejdsgiverfunktionen, skulle

senest den 1. juli 2019 være godkendt efter

reglerne i lov om socialtilsyn.

For at sikre, at foreninger og private virksom-

heder, der varetog arbejdsgiverfunktioner før

godkendelsesordningens ikrafttrædelse den

1. januar 2018, havde rimelig tid til at indrette

sig, så de opfyldte betingelserne for godken-

delse, blev der indført en overgangsperiode på

halvandet

år.

Eksisterende virksomheder

kunne således videreføre eksisterende aftaler

og indgå nye aftaler om overførsel af tilskud

frem til den 1. juli 2019 uden at have opnået

en godkendelse fra socialtilsynet.

For virksomheder og foreninger, der ønsker at

varetage arbejdsgiverfunktionen efter 1. ja-

nuar 2018, og som ikke tidligere har varetaget

denne opgave, er det et krav, at der er sket en

forudgående godkendelse hos socialtilsynet.

Formålet med godkendelsen er at sikre, at til-

skuddet til ansættelse af hjælpere og borgers-

tyret personlig assistance anvendes efter for-

målet, og at borgernes tryghed øges, når de

indgår aftaler med private aktører om vareta-

gelse af opgaven som arbejdsgiver.

Betingelserne for at blive godkendt er føl-

gende:



Foreningen eller den private virksomhed

skal være solvent,

den skal have en kompetent ledelse og

benytte sig af ekstern faglig supervision

eller anden form for sparring for ledelse

og medarbejdere, og



ledelsen skal kunne påvise, at der i

foreningen eller virksomheden er

kendskab til ansættelsesret

Derudover stilles en række krav vedrørende

budget og regnskab.

Det fremgår af tabel 14, at Socialtilsyn Hoved-

staden har godkendt i alt 10 eksisterende virk-

somheder og foreninger i forbindelse med

overgangsperioden. Ud af dem blev 2 god-

kendt i 2018, mens 8 blev godkendt i foråret

2019. Vi har derudover modtaget 4 yderligere

ansøgninger i overgangsperioden. I 1 tilfælde

har vi givet afslag på godkendelse. I 1 tilfælde

blev ansøgningssagen henlagt på grund af

passivitet. I 2 tilfælde har vi afvist ansøgningen

med henvisning til, at vi ikke er kompetent

myndighed, fordi der ikke er tale om en BPA-

virksomhed, men en virksomhed konstrueret

med det formål at varetage arbejdsgiveran-

svaret for en nærtstående BPA-borger.

I 2. halvdel af 2019 efter overgangsordningen

udløb har vi godkendt 1 virksomhed, som ikke

tidligere har været i drift.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 14. Færdigbehandlede ansøgninger om godkendelse af BPA-virksom-

heder i 2018 og 2019

Antal

Eksisterende virksomheder godkendt i perio-

den 1. januar 2018 til 1. juli 2019

Eksisterende virksomheder, der har fået afslag

på godkendelse i perioden den 1. januar 2019

til 1. juli 2019

Nye virksomheder godkendt i 2019

I forbindelse med godkendelsen af eksiste-

rende virksomheder i overgangsperioden har

vi oplevet, at virksomhederne har været udfor-

dret i forhold til at aflægge regnskab efter lov

om socialtilsyn og den tilhørende bekendtgø-

relse om revision af regnskaber for private til-

bud omfattet af lov om socialtilsyn. Det er nyt

for virksomhederne, at de skal leve op til disse

regler, efter de er blevet omfattet af lov om so-

cialtilsyn. Det har særligt været udfordrende

for virksomheder med flere aktiviteter, at de

skal aflægge et regnskab kun vedrørende

BPA-aktiviteten. Vi har derfor haft en del dia-

log med virksomhederne i forhold til at sikre, at

regnskabet lever op til bekendtgørelse om re-

vision af regnskaber for private tilbud omfattet

af lov om socialtilsyn.

Efter godkendelsen har Socialtilsyn Hovedsta-

den en driftsorienteret tilsynsforpligtende over

for virksomhederne. I forbindelse med det

driftsorienterede tilsyn skal alle virksomheder

indsende et budget pr. 1. oktober, som social-

tilsynet skal godkende, samt et revideret regn-

skab pr. 1. maj. De 10 virksomheder, som var

i drift pr. 1. oktober 2019, har alle indsendt et

budget. Som udgangspunkt godkender vi bud-

getter, der er modtaget rettidigt, senest den

31. december samme år. I forbindelse med af-

leveringen af regnskabet pr. 1. maj 2020 skal

socialtilsynet påse, at der er sikkerhed for fort-

sat drift i virksomheden. Ud over dette kan so-

cialtilsynet bede om supplerende oplysninger

ud over budget og regnskab efter en konkret

vurdering. I forbindelse med det driftsoriente-

rede tilsyn i 2020 er vi i gang med at udarbejde

et standardformat, som kan anvendes til at

påse, at virksomheder i drift fortsat opfylder de

tre betingelser for godkendelse. Tilsynsinten-

siteten vil blive fastlagt efter en risikovurde-

ring.

Møde for kommunalt ansatte på BPA

området

I 2019 holdt Socialtilsyn Hovedstaden i samar-

bejde med Socialtilsyn Øst et informations-

møde for kommunerne om tilsynet med BPA

virksomheder. Mødet blev afholdt, da vi havde

fået en lang række henvendelser om snitfla-

derne mellem det kommunale tilsyn med den

enkelte BPA-ordning og socialtilsynenes tilsyn

med virksomhederne. Mødet var afklarende i

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

forhold til hvilke arbejdsopgaver, der er i soci-

altilsynene, og hvilke der er i kommunerne på

BPA-området, samt hvor det er naturligt at

samarbejde.

for at opdatere oversigten. Formålet med den

fælles liste er at gøre det nemt tilgængeligt for

borgere og nærtstående at få overblik over for-

eninger og private virksomheder, som er god-

kendte til at varetage arbejdsgiverfunktionen i

BPA-ordninger.

Pr. 1. januar 2019 fremgår det af oversigten,

at der er 25 godkendte virksomheder i alt i hele

landet. Oversigten kan findes på Socialtilsyn

Hovedstadens hjemmeside.

Fælles liste over godkendte virksomheder

Socialtilsynene offentliggør en fælles oversigt

over foreninger og private virksomheder, som

er godkendte til at varetage arbejdsgiverfunk-

tioner i ordninger med kontant tilskud til an-

sættelse af hjælpere og borgerstyret personlig

assistance efter §§ 95 og 96 i lov om social

service. Socialtilsyn Hovedstaden har ansvar

Socialtilsyn Hovedstaden genopfrisker forvaltningslovens

regler om grundlæggende sagsbehandling

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tilfredshedsundersøgelse af

Socialtilsyn Hovedstaden

Hvert år gennemfører Socialtilsyn Hovedsta-

den tre tilfredshedsundersøgelser for hen-

holdsvis kommuner og region, private tilbud og

plejefamilier. Spørgsmålene er

–

med få vari-

ationer

–

ens på tværs af de tre målgrupper,

så det er muligt at sammenligne på tværs. I

dette afsnit præsenterer vi nogle af resulta-

terne fra tilfredshedsundersøgelserne. Hvert

år evaluerer vi desuden nye plejefamiliers til-

fredshed med de grundkurser, vi afholder for

familierne. Resultaterne af disse evalueringer

præsenteres til slut i afsnittet.

vedstaden samt 22 af de 29 kommuner i Re-

gion Hovedstaden, eksklusiv Frederiksberg

Kommune, er repræsenteret. Flere af kommu-

nerne har sendt mere end én besvarelse, idet

undersøgelsen er blevet udsendt til både vok-

senområdet, børne- og ungeområdet og pleje-

familieområdet. Fra private tilbud har Socialtil-

syn Hovedstaden modtaget 79 besvarelser,

hvilket svarer til en svarprocent på 34 %. Fra

plejefamilierne har Socialtilsyn Hovedstaden

modtaget 330 besvarelser, hvilket svarer til en

svarprocent på 39 %.

Figur 5 viser den generelle tilfredshed med

Socialtilsyn Hovedstaden i 2018 og 2019. Det

fremgår, at tilfredsheden er stort set uændret i

forhold til sidste år blandt kommunerne og ple-

jefamilierne. Blandt de private tilbud sker der

en stigning fra 83 % til 90 %.

Generel tilfredshed med Socialtilsyn

Hovedstaden

Socialtilsyn Hovedstaden har modtaget 42 be-

svarelser fra kommunerne, hvoraf Region Ho-

Figur 5. Generel tilfredshed med Socialtilsyn Hovedstaden i 2018 og 2019

Offentlige

tilbud

2019

2018

Private tilbud

2019

2018

5 1

Plejefamilier

2019

2018

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Ved ikke

90%

100%

Meget tilfreds / tilfreds

Hverken / eller

Utilfreds / meget utilfreds

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Figur 6 viser den generelle tilfredshed med til-

synsbesøget, herunder i forhold til dialogen in-

den besøget, besøgets forløb og den efterføl-

gende afrapportering fra besøget. Det frem-

går, at der generelt er høj tilfredshed med til-

synsbesøget.

Figur 6. Generel tilfredshed med tilsynsbesøgene

Tilfredshed med information og dialog inden

tilsynsbesøget

5 3

Tilfredshed med tilsynsbesøgets forløb

4 3 8

Tilfredshed med opfølgning efter tilsynsbesøget

7 6

Meget tilfreds / tilfreds

Hverken / eller

20%

40%

60%

80%

Ikke relevant

100%

Utilfreds / meget utilfreds

Tilfredshedsundersøgelse blandt kursister

på grundkurser for plejefamilier

I 2019 har Socialtilsyn Hovedstaden afholdt 8

grundkurser for plejefamilier med fire under-

visningsgange pr. kursus. I forbindelse med

kurset beder vi kursisterne om at udfylde et

spørgeskema, hvor de skal evaluere kursets

indhold og undervisere på en skala fra 1 til 5. I

2019 har 132 kursister

–

enten som par eller

enlige

–

evalueret kurset. Figur 7 viser resulta-

tet af evalueringen på en række temaer. Det

fremgår, at familierne generelt er meget til-

fredse med grundkurset. Det gælder i særlig

grad for kursets undervisere, der er bedømt til

4,6 i gennemsnit. Gennemsnitsbedømmel-

serne har ikke ændret sig væsentligt i forhold

til 2018.

Figur 7. Nye plejefamiliers tilfredshed med grundkurset i 2019, gennemsnit

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

Samlet

Læringsmål

Litteratur

Indhold

Undervisere

4,6

4,2

3,8

4,1

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kapitel 3. Tilbudsstrukturen anno 2019

I dette kapitel giver vi et indblik i karakteristika

ved Socialtilsyn Hovedstadens portefølje af til-

bud inden for vores myndighedsområde.

Dataene er udtrukket i slutningen af 2019. Vi

har bibeholdt dataene fra 2018 i afsnittet, så

det er muligt at følge udviklingen over tid i til-

budsstrukturen på det specialiserede social-

område i Region Hovedstaden, eksklusiv Fre-

deriksberg Kommune.

Tabel 15 viser antallet af tilbud fordelt på virk-

somhedstype. Det fremgår, at der er en lille

overvægt af offentlige tilbud, der udgjorde 54

% af den samlede portefølje i Socialtilsyn Ho-

vedstaden både i 2018 og 2019. Det fremgår

desuden, at antallet af offentlige tilbud er faldet

en smule fra 2018 til 2019.

Indblik i den aktuelle

tilbudsstruktur

Socialtilsyn Hovedstaden oplever en stigende

interesse fra offentligheden om at få adgang til

data vedrørende den overordnede tilbuds-

struktur på det specialiserede socialområde.

Derfor giver vi for andet år i træk et indblik i

den aktuelle tilbudsstruktur blandt tilbuddene i

Socialtilsyn Hovedstadens portefølje.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 15. Antal tilbud fordelt på virksomhedstype og år

Virksomhedstype

Private tilbud

Kommunale tilbud

Regionale tilbud

2018

2019

236

266

235

260

I alt

516

510

Tabel 16 viser antallet af tilbud fordelt på til-

budstype og virksomhedstype. Tabellen viser,

at private tilbud dominerer inden for områ-

derne børn og unge samt krisecentre. Offent-

lige tilbud dominerer inden for områderne al-

menboligloven, længerevarende botilbud til

voksne samt misbrug. Det fremgår, at børne-

og ungetilbuddene, midlertidige botilbud samt

tilbud efter almenboligloven udgør en relativt

stor del af det samlede antal tilbud. Tabellen

viser desuden, at der er blevet færre rene og

private børne- og ungetilbud og midlertidige

botilbud til voksne fra 2018 til 2019. Til gen-

gæld er der blevet tilsvarende flere kombine-

rede og private tilbud efter § 107 og § 108.

Tabel 16. Antal tilbud fordelt på tilbudstype og virksomhedstype

Private tilbud

Offentlige tilbud

2018

2019

2018

I alt

2019

Tilbudstype

Børn og unge (§ 66, stk. 6, 7 og 8)

Børn og unge & § 107 (midlertidigt botilbud til voksne)

Midlertidige botilbud til voksne (§ 107)

Almindeligt længerevarende botilbud til voksne (§ 108)

Tilbud efter almenboligloven (ABL § 105, stk. 1, 2 og 3)

§ 107 & § 108

ABL § 105, stk. 1, 2 og 3 & § 107

ABL § 105, stk. 1, 2 og 3 & § 108

ABL § 105, stk. 1, 2 & 3, § 107 og § 108

Misbrugstilbud (§ 101 og SUL § 141)

Krisecentre (§ 109)

Herberger (§ 110)

Krisecentre (§ 109) og herberg (§ 110)

Tilbud efter lejeloven

2018

2019

103

100

Tilbud i alt

236

235

280

275

516

510

Obs. Hvis ikke andet er angivet, er der tale om lovparagraffer efter lov om social service.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 17 grupperer tilbuddene efter størrelse.

Det fremgår, at en overvægt at tilbuddene har

plads til mellem 20-49 borgere. Der er dog

også relativt mange af de små tilbud med 5-9

pladser. Tabellen viser samtidig, at der er en

tendens til, at flere af de offentlige tilbud er

store, mens flere af de private tilbud er små.

21 af de største tilbud med plads til 100 eller

mere er misbrugstilbud.

Fra 2018 til 2019 er der blevet færre af de små

tilbud med mindre end 5 pladser. Det gælder

særligt for de private tilbud. Der er også blevet

færre tilbud med plads til 10-14 pladser. Det

stemmer godt overens med det billede, vi selv

har i Socialtilsyn Hovedstaden.

Tabel 17. Antal tilbud fordelt på pladser

Private tilbud

2018

Mindre end 5 plad-

ser

5-9 pladser

10-14 pladser

15-19 pladser

20-49 pladser

50-99 pladser

100 pladser eller

mere

2019

Offentlige tilbud

2018

2019

2018

I alt

2019

100

101

105

147

107

152

I alt

236

235

280

275

516

510

*Bemærk at oplysninger om antallet af pladser i tilbuddet kan være forbundet med mindre fejlkilder, idet op-

lysningerne hentes fra Tilbudsportalen, der kan være behæftet med fejl.

** Pladser efter § 103 (samværs- og aktivitetstilbud) og § 104 (beskyttet beskæftigelse), der indgår som en

integreret del af tilbud under Socialtilsyn Hovedstadens tilsynsområde, er ikke talt med i ovenstående

Tabel 18 viser antal pladser fordelt på tilbuds-

type og virksomhedstype. Det fremgår, at de

510 tilbud i vores portefølje forvalter 17.469

pladser til sammen. Det er på niveau med an-

tallet i 2018. De offentlige tilbud varetager det

største antal pladser svarende til 68 % af det

samlede antal pladser, selvom de kun udgør

54 % af den samlede portefølje i Socialtilsyn

Hovedstaden. Det dækker over, at misbrugs-

tilbuddene, inklusiv alkoholtilbud, forvalter

mere end en tredjedel af det samlede antal

pladser, hvoraf hovedparten, jf. tabel 16, ud-

gør pladser på offentlige tilbud.

Tabel 18 viser desuden, at der er blevet lidt

færre pladser på børne- og ungeområdet fra

2018 til 2019, mens der er blevet lidt flere plad-

ser på området for midlertidige botilbud til

voksne og alkoholtilbud.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 18. Antal pladser fordelt på tilbudstype og virksomhedstype

Private tilbud

Tilbudstype

Børn og unge (§ 66, stk. 5, 6

og 7)

Midlertidige botilbud til voksne

(§ 107)

Almindeligt længerevarende

botilbud til voksne (§ 108)

Tilbud efter almenboligloven (§

105, stk. 1, 2 og 3)

Misbrugstilbud (§ 101 og §

101a)

Alkoholtilbud (SUL § 141)

Krisecentre (§ 109)

Herberger (§ 110)

Tilbud efter lejeloven

2018

2019

Offentlige tilbud

2018

2019

2018

I alt

2019

1.291

1.239

603

231

424

485

253

557

1.206

1.435

748

233

463

536

290

590

818

742

1.309

3.019

3.816

2.059

375

744

760

1.215

3.010

3.745

1.858

403

2.109

1.981

1.912

3.250

4.240

2.544

339

932

150

1.950

2.195

1.963

3.243

4.208

2.394

351

993

172

I alt

5.171

5.598

12.286

11.871

17.457

17.469

Bemærk at oplysninger om antallet af pladser i tilbuddet kan være forbundet med mindre fejlkilder, idet oplys-

ningerne hentes fra Tilbudsportalen, der kan være behæftet med fejl.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kapitel 4. Kvaliteten i tilbud og plejefamilier

Bekendtgørelsen til lov om socialtilsyn fore-

skriver, at socialtilsynenes årsrapport skal in-

deholde et afsnit om socialtilsynets generelle

overvejelser om kvaliteten i de tilbud og pleje-

familier, der er omfattet af socialtilsynet. I So-

cialtilsyn Hovedstaden har vi, ligesom tidligere

år, valgt at belyse kvaliteten i tre selvstændige

afsnit for henholdsvis plejefamilieområdet,

børne- og ungeområdet og voksenområdet.

Desuden har vi samlet vores overvejelser om

kvaliteten i forhold til det økonomiske tilsyn i et

selvstændigt afsnit til sidst i kapitlet.

Kvaliteten i tilbud og plejefamilier belyses ved

hjælp af følgende datakilder:



Kvantitative bedømmelser for kvalitets-

modellens syv temaer og udvalgte in-

dikatorer

Kvalitative interviews med tilsynskon-

sulenter og økonomer

Stikprøver af kvalitative kriterie- og in-

dikatorbedømmelser samt opmærk-

somheds- og udviklingspunkter i til-

synsrapporterne

hører under de enkelte temaer. Gennemsnits-

scoren for temaet

uddannelse og beskæfti-

gelse

er således et gennemsnit af gennem-

snittet for bedømmelserne på indikatorerne

1.a og 1.b i alle tilsyn, der er afsluttet i 2019.

Gennemsnitsscorerene kan imidlertid ikke stå

alene i forhold til at vurdere den generelle kva-

litet på de tre områder. Tilbuddenes typer og

målgrupper adskiller sig på tværs. En score på

4 i ét tilbud er ikke nødvendigvis sammenlig-

nelig med en score på 4 i et andet tilbud. Der-

for må scorerne ledsages af mere kvalitative

vurderinger. Hertil kommer, at de kvantitative

bedømmelser på indikatorniveau kun udgør

en delsum af den samlede kvalitetsvurdering,

der også indbefatter de supplerende socialfag-

lige, juridiske og økonomiske vurderinger, der

spiller ind på den samlede vurdering af et til-

buds kvalitet. Derfor baserer dette afsnit om

den generelle kvalitet i tilbud og plejefamilier

sig både på kvantitative bedømmelser (sco-

rer), kvalitative interviews med tilsynskonsu-

lenterne og på stikprøver i de kvalitative be-

dømmelser i tilsynsrapporter fra 2019.



De kvantitative bedømmelser fremstilles ved

hjælp af gennemsnitsbedømmelser for de syv

temaer i kvalitetsmodellen. Gennemsnittet er

udregnet ved scorerne på de indikatorer, der

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kvaliteten i plejefamilier

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten på ple-

jefamilieområdet. Socialtilsyn Hovedstaden

havde 852 plejefamilier i opgaveporteføljen

ved udgangen af 2019. Det er de plejefamilier,

der er genstand for overvejelser om kvaliteten

herunder.

Tabel 19 viser gennemsnitsbedømmelserne

på plejefamilieområdet i 2018 og 2019 fordelt

på de syv temaer i kvalitetsmodellen. Gen-

nemsnitsscorerne indikerer, at der generelt er

høj kvalitet på plejefamilieområdet, hvilket un-

derstøttes af udsagn fra tilsynskonsulenterne.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 19. Gennemsnitsbedømmelser på plejefamilieområdet i 2018 og 2019

fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse og Selvstændighed Målgrupper,

beskæftigelse

og relationer

metoder og

resultater

Sundhed Familiestruktur Kompetencer

og trivsel og familiedy-

namik

Fysiske

rammer

2019

2018

4,1

3,9

3,8

3,7

4,5

4,4

4,6

4,5

4,4

4,3

Det fremgår af tabellen, at fem ud af syv af te-

maerne i kvalitetsmodellen har et gennemsnit,

der er større end 4, mens to temaer har et gen-

nemsnit, der er mindre end 4. Gennemsnits-

bedømmelserne har generelt været stigende i

de år, socialtilsynet har eksisteret. Det er også

tilfældet fra 2018 til 2019, hvor gennemsnittet

stiger for fem ud af syv af kvalitetsmodellens

temaer.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer generelt, at

der et højt trivselsniveau blandt de anbragte

børn i plejefamilierne målt på indikatorerne i

kvalitetsmodellen. Plejebørnene føler sig hørt

og respekteret, og plejefamilierne er gode til at

skabe stabile rammer for børnene og give dem

en tryg og forudsigelig hverdag. Plejefamili-

erne har desuden generelt de kompetencer,

der er nødvendige for at drage omsorg for ple-

jebarnets særlige behov og opdragelse.

Uanmeldte tilsynsbesøg giver et mere

nuanceret indblik i plejefamilien

I løbet af de senere år har vi øget antallet af

uanmeldte tilsynsbesøg på plejefamilieområ-

det fra 7 % af det samlede antal besøg i 2017

til henholdsvis 27 % i 2018 og 21 % i 2019. De

uanmeldte tilsynsbesøg er særligt velegnede

til at lave observation af samspillet mellem

medlemmerne i en plejefamilie, herunder mel-

lem plejeforældrene og plejebarnet. Der er

mange af indikatorerne i kvalitetsmodellen,

hvor observation af familiedynamikken er helt

afgørende for, at indikatoren kan belyses. Det

gælder fx indikator 8.a, der handler om, at ple-

jefamilien kan etablere og fastholde tilknytning

til barnet. Vi oplever generelt, at de uanmeldte

besøg giver et mere nuanceret billede af fami-

lien, fordi vi får et indblik i, hvordan plejeforæl-

drene agerer over for og interagerer med bar-

net i konkrete situationer. Vi får også et indblik

i, hvordan forældrene takler barnets særlige

behov, og hvordan barnet omvendt reagerer

på plejeforældrenes adfærd. Når vi observerer

familierne, oplever vi generelt, at familierne er

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

gode til at interagere med barnet. Plejeforæl-

drene lytter til og respekterer børnene, og

langt de fleste børn fremstår i trivsel.

De fleste plejefamilier oplever stor tilfredshed

ved de uanmeldte besøg. Plejeforældrene for-

tæller, at de uanmeldte besøg er mere over-

skuelige for plejebørnene. Det føles mindre

kunstigt, fordi der i mindre grad er tale om en

opsat interviewsituation, og i højere grad er fo-

kus på observation af en familieaktivitet. Ved

det uanmeldte tilsyn træder socialtilsynet ind i

en situation, som ville have fundet sted allige-

vel, også selvom socialtilsynet ikke var på be-

søg. På den måde opleves tilsynsbesøget ikke

så forstyrrende for barnet.

I forhold til temaet

målgrupper, metoder og re-

sultater

oplever vi fortsat, at der er mange ple-

jefamilier, der ikke kender til de mål, der er op-

stillet for barnets anbringelse i familien. Det

handler ofte om, at familien ikke har modtaget

en handleplan fra kommunen, eller at der ikke

jævnligt bliver fulgt op på den handleplan, som

plejefamilien har. Det er alvorligt, når familien

ikke kender til de mål, der er opstillet for an-

bringelsen. Målene tager udgangspunkt i det

konkrete barns særlige problemer og udfor-

dringer og er derfor helt afgørende for, at fami-

lien kan tilrettelægge en indsats, der effektivt

imødekommer barnets behov. Uden indsats-

mål kan plejefamiliens indsats risikere at blive

for løs og ustruktureret og uden sammenhæng

til fx indsatsen i skoler og daginstitutioner. Det

kan få betydning for plejebarnets udvikling og

trivsel. Vi oplever generelt, at plejefamilierne

er blevet mere bevidste om, at de er i en posi-

tion, hvor de er ansatte af kommunen, og at

samarbejdet med kommunen og andre om-

kring barnet er afgørende for en succesfuld

anbringelse.

Plejefamilierne er generelt blevet bedre til at

efterspørge handleplanen hos kommunen.

Hvert år afholder vi samarbejdsmøder med

kommunerne i vores tilsynsområde, og vi kan

høre på kommunerne, at de oplever, at pleje-

familierne stiller større krav til kommunerne.

Det er vigtigt, fordi det kan medvirke til et di-

rekte kvalitetsløft i indsatsen over for det barn,

en familie får anbragt.

Plejefamilier er ansat af kommunen

Temaerne

selvstændighed og relationer

målgrupper, metoder og resultater

er fortsat

de to temaer, hvor plejefamilierne scorer la-

vest i gennemsnit. Det er også i forhold til

disse to temaer, at tilsynskonsulenterne ople-

ver de største udfordringer. I forhold til temaet

selvstændighed og relationer

anbefaler vi ge-

nerelt plejefamilierne, at de arbejder mere ak-

tivt med at understøtte barnet i at etablere ven-

skaber og deltage i sociale arrangementer

uden for plejefamilien. Tilsynskonsulenterne

oplever fortsat, at nogle familier kommer til at

skærme plejebarnet fra andre børn. Her er det

vigtigt, at familierne arbejder med at træne

barnet i at indgå i relationer, også selvom bar-

net har nogle vanskeligheder, der gør, at det

har svært ved at indgå i sociale relationer.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Erfaringer med implementeringen af

satspuljeinitiativet ”Mere kvalitet i

plejefamilier

–

en bedre opvækst for

anbragte børn”

I 2019 har vi haft fokus på at implementere

satspuljeinitiativet ”Mere kvalitet i plejefamilier

– en bedre opvækst for anbragte børn” på ple-

jefamilieområdet. Ændringerne i loven bety-

der, at plejefamilierne deles op i tre typer, der

stiller forskellige krav til plejefamiliernes kom-

petencer og omfanget af den støtte, plejefami-

lien har brug for. Derudover er der indført et

nyt vidensbaseret godkendelseskoncept for

familier, der ansøger om at blive plejefamilie,

der er ensartet på tværs af de fem socialtilsyn

i landet.

De nye plejefamilietyper, henholdsvis

”almen”,

”forstærket”

”specialiseret

plejefamilie”, er-

statter de belastningsgrader, henholdsvis

”lav”, ”middel”, ”høj” og ”højeste”, som tidligere

har været anvendt til at differentiere plejefami-

lierne efter deres kompetencer. De nye pleje-

familietyper stiller forskellige krav til plejefami-

liernes kompetencer og omfanget af den

støtte, plejefamilien har brug for. Plejefamilier

godkendt som almen plejefamilie er vurderet

til at kunne varetage børn med lette til mode-

rate støttebehov. Forstærkede plejefamilier er

vurderet til at kunne varetage børn med mode-

rate til svære støttebehov. Specialiserede ple-

jefamilier er vurderet til at kunne varetage børn

med svære støttebehov. Dermed stiller pleje-

familietyperne krav til de kompetencer, pleje-

familien skal have. Kommunerne skal desu-

den differentiere den støtte, plejefamilierne får

til at løse opgaven efter den konkrete opgave,

plejefamilien skal løse.

Tabel 20. Antal plejefamilier, der er blev omkategoriseret i 2019 fordelt efter

plejefamilietype

Plejefamilietype

Almen plejefamilie, efter § 66 stk. 1 nr. 1

Forstærket plejefamilie, efter § 66 stk. 1, nr. 2

Specialiseret plejefamilie, § 66 stk. 1, nr. 3,

I alt

Ikke omkategoriseret

Antal

382 (66 %)

172 (30 %)

28 (5 %)

582 (100 %)

270

I sidste halvår af 2019 har vi påbegyndt arbej-

det med at omkategorisere alle plejefamilier

fra de gamle belastningsgrader til de nye ple-

jefamilietyper. Socialtilsynene har indtil 1. juli

2020 til at omkategorisere alle plejefamilier.

Det fremgår af tabel 20, at vi har omkategori-

seret 582 plejefamilier ud af de aktive 852 ple-

jefamilier med udgangen af 2019. Det fremgår

desuden, at to tredjedele af plejefamilierne er

blevet omkategoriseret til almen plejefamilie,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

mens 30 % er blevet omkategoriseret til for-

stærket plejefamilie, og 5 % er blevet omkate-

goriseret til specialiseret plejefamilie. Omkate-

goriseringen af plejefamilierne har generelt

været en administrativt tung opgave at løfte.

Til gengæld har det været en rigtig god anled-

ning til at tale om plejefamiliens kompetencer,

der er en af temaerne i kvalitetsmodellen. Vi

har generelt oplevet, at der for nogle plejefa-

milier har været meget på spil i forhold til den

plejefamilietype, de er blevet indplaceret efter,

idet de har en oplevelse af, det kan have be-

tydning for den løn, plejefamilien får af kom-

munen.

Vi oplever fortsat, at nogle plejefamilier får an-

bragt et barn, som har et større støttebehov,

end plejefamilien har kompetencer til at vare-

tage. Det kan udgøre et alvorligt problem, fordi

det kan medvirke til, at barnet ikke får den

støtte, det har behov for, eller der sker sam-

menbrud i anbringelsen. Vi oplever, at nogle

familier føler sig presset af kommunen til at

tage imod et barn, som har for omfattende et

støttebehov i forhold til familiens kompetencer

og familieliv, og at familierne har svært ved at

sige nej til opgaven. Det hænger formentlig

sammen med, at der er for mange børn med

moderate og svære støttebehov set i forhold til

hvor mange familier, der har kompetencer til at

varetage børn med moderate til svære støtte-

behov. Der er således for få forstærkede og

specialiserede plejefamilier. Vi skriver altid i

udviklingspunkterne, hvis vi vurderer, at pleje-

familierne kan udvikle sig til forstærket eller

specialiseret plejefamilie. Hvis socialtilsynene

skal godkende flere forstærkede og speciali-

serede plejefamilier, er det imidlertid afgø-

rende, at kommunerne iagttager deres forplig-

telse til at sikre, at plejefamilierne får hjælp, su-

pervision og efteruddannelse, så plejefamilier-

nes kompetencer bliver løftet og opkvalificeret

løbende. Satspuljeinitiativet rummer også et

initiativ, der handler om, at kommunerne bliver

forpligtede til at sikre et tæt støttet opstartsfor-

løb i forbindelse med, at familier får anbragt et

nyt barn. Vi er opmærksomme på, at der er

tale om et forholdsvis nyt krav, og at kommu-

nerne skal have tid til at udvikle og implemen-

tere nogle gode opstartsforløb.



Vi anbefaler generelt, at kommunerne sikrer, at plejefamilien får den hjælp og

supervision, der er nødvendig for, at plejefamilien kan varetage plejebarnets

støttebehov. Generelt er det vigtigt, at socialtilsynene og kommunerne samar-

bejder om at sikre, at plejefamiliernes kompetencer er velbeskrevne, og at ple-

jefamilierne ikke får indskrevet et barn, der har et større støttebehov, end pleje-

familien har kompetencer til at varetage. I forbindelse med selve matchningen

mellem barn og familie kan socialtilsynet og kommunerne generelt være bedre

til at indgå i dialog om kvaliteten i de enkelte familier, så kommunerne kan drage

nytte af socialtilsynets viden om familien. Det er også vigtigt, at plejefamilierne

selv er opmærksomme på, om de har de nødvendige kompetencer til at varetage

behovet hos de børn, de bliver tilbudt at få indskrevet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

I forhold til det nye godkendelseskoncept af fa-

milier, der ønsker at blive plejefamilie, oplever

vi generelt, at der er kommet flere og bedre

redskaber til at vurdere familiens kompetencer

som plejefamilie. Redskaberne har gjort det

lettere at argumentere for, hvorfor en familie

skal henholdsvis godkendes eller ikke godken-

des som plejefamilie. Vi oplever, at det nye un-

dervisningskoncept kan være svært at tilgå for

nogle ansøgere. Generelt er der mere fokus

på teori frem for praksis, og vi savner generelt

nogle flere øvelser i konceptet, der kan imøde-

komme forskellige indlæringsmetoder.

at plejefamilierne generelt er gode til at tage

del i matchningen af plejebørnene og afvente

den rigtige opgave, som passer ind til de øv-

rige børn, og at de samarbejder relevant med

de biologiske forældre.

Plejefamilierne har generelt stort overskud.

Nogle plejefamilier oplever dog i perioder at

være pressede på grund af opgavesammen-

sætningen eller enkelte børns særligt kræ-

vende behov. Fleksible plejefamilier formår at

afhjælpe dette ved fx. at skrue på omfanget af

arbejde uden for hjemmet, Plejefamilierne har

kun i et meget lille omfang fået bevilget aflast-

ning, barnepige eller anden praktisk hjælp. Det

er vurderingen, at det ikke ses hyppigere i de

store plejefamilier end i plejefamilier generelt.

Socialtilsynet vurderer, at plejefamilierne ikke

i tilstrækkelig grad har kendskab til indsatsmå-

lene for plejebørnene. Dette adskiller sig ikke

fra plejefamilier med færre pladser. Derudover

prioriterer plejefamilierne ikke kursusdelta-

gelse i tilstrækkelig grad, men de fleste mod-

tager supervision.

Plejefamilier med mange pladser

I 2019 nedsatte Socialtilsyn Hovedstaden et

specialteam, der består af store plejefamilier

med tre eller flere pladser. Det indbefatter 21

plejefamilier i vores samlede portefølje af ple-

jefamilier. På baggrund af erfaringerne i dette

team, har vi opsamlet nogle generelle overve-

jelser om kvaliteten i store plejefamilier, der

præsenteres neden for.

På baggrund af årets tilsyn vurderer socialtil-

synet, at de store plejefamilier generelt har en

god kvalitet, og at de er i stand til at imøde-

komme plejebørnenes individuelle behov,

selvom de har mange pladser. Plejebørnene

er i god trivsel, og de klarer sig generelt godt i

daginstitutioner og skoler.

I 17 ud af de 21 plejefamilier er mindst én af

plejeforældrene fuldtidsbeskæftiget med ple-

jeopgaverne. De fleste af plejefamilierne tilby-

der en familieramme, mens enkelte har op-

holdsstedslignende rammer, hvor plejefami-

lien fx trækker sig kl. 21 om aften eller holder

ferie uden plejebørnene. Det er vurderingen,

Helt overordnet har socialtilsynet ikke fundet

særlige kvalitetsmangler i de store plejefamili-

ern. Tilsynskonsulenterne skal dog have en

opmærksomhed på, om nogle af plejefamili-

erne opretholder fire pladser for altid at kunne

have minimum tre plejebørn i pleje. Det er ikke

god kvalitet for barnet, der skal udsluses, at et

nyt barn etableres samtidig. Derfor skal pleje-

familier, der konstant har ledige pladser, have

reduceret deres ramme.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Det er besluttet, at vi ikke viderefører special-

temaet, da der ikke er fundet særlige proble-

matikker i plejefamilier med store godkendel-

sesrammer.

truffet afgørelse om at inddrage plejefamiliers

generelle godkendelse.

Undersøgelsen viser, at i kun 7 ud af 40 sager,

hvor vi har trukket plejefamiliens godkendelse,

har anbragte børns udtalelser bidraget væ-

sentligt til en tilbagetrækning af en godken-

delse. Heraf ses kun én at have henvendt sig

til sin sagsbehandler i anbringende kommune.

De øvrige børn har opsøgt andre fortrolige

voksne, der har jævnlig kontakt til barnet, fx

skolelærere. Ingen af børnene har opsøgt en

tilsynskonsulent fra socialtilsynet. Alle bør-

nene har, når de tager kontakt, haft ophold i

plejefamilien i mere end ét år.

Undersøgelsen viser altså, at plejebørn i over-

vejende grad ikke har tilstrækkelig tryghed og

tillid til tilsynskonsulenterne til at fortælle om

mistrivsel i plejefamilien. Plejebørn, der ikke

trives i plejefamilien, går generelt og ruger

med det over længere tid, og er derfor i udtalt

grad afhængige af, at andre voksne lægger

mærke til barnets signaler om trivsel, lytter til

barnet og tager ansvar for, at de ansvarlige

myndigheder underrettes herom.

Undersøgelsen peger dermed på, at socialtil-

synets kvalitet i højere grad bør måles på,

hvorvidt socialtilsynet ser plejebarnet i samspil

med plejefamilien, dvs. observation, og hvor-

vidt socialtilsynet triangulerer med relevante

voksne, der indgår i barnet hverdagsliv.

Ligeledes skal socialtilsynet være særlig op-

mærksom på, at underretninger typisk frem-

sendes til barnets anbringende kommune eller

plejefamiliens opholdskommune, hvorfra soci-

altilsynet er afhængig af at få disse tilsendt.

Socialtilsynet er en ny organisation, hvorfor

Plejebørns inddragelse

I starten af 2019 nedsatte Socialtilsyn Hoved-

staden et vidensteam, der skal bidrage til at

opsamle viden i organisationen. Dette for at

sikre, at vi kan udbrede viden på tværs i orga-

nisationen og anvende den på en måde, så til-

synsfagligheden bliver styrket. I regi af dette

team har vi i 2019 blandt andet lavet en under-

søgelse af inddragelsen af plejebørnene i for-

bindelse med tilsynsbesøget. Neden for præ-

senteres de overordnede konklusioner og an-

befalinger fra dette arbejde.

Der er generelt stor politisk bevågenhed på

inddragelse af anbragte børns oplevelser og

tilfredshed med at bo i deres plejefamilie. So-

cialtilsynets kvalitet måles derfor blandt andet

på, i hvor stort et omfang børn interviewes og

udtaler sig til socialtilsynet i forbindelse med

tilsynsbesøget. Et fokus på interviewet alene

øger dog risikoen for, at de anbragte børns

inddragelse ikke i tilstrækkelig grad tager hen-

syn til barnets position, motivation og reelle

mulighed for at udtale sig. For plejebørn gæl-

der det særlige vilkår, at de bor i familier, hvor

der typisk kun er ganske få andre børn an-

bragte. Plejebørns udtalelser eller bidrag i for-

bindelse med et tilsynsbesøg kan derfor ikke

anonymiseres over for plejeforældrene.

Socialtilsyn Hovedstaden har på den bag-

grund undersøgt, i hvilket omfang og på hvil-

ken måde plejebørns bidrag har haft væsentlig

betydning i de tilsyn, hvor socialtilsynet har

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

det må forventes, at der vil gå noget tid, før det

bliver almen kendt, at socialtilsynet har brug

for disse informationer såvel fra kommunerne,

som af andre professionelle, pårørende og

borgere.

I de sager, hvor socialtilsynet har truffet afgø-

relse om at tilbagetrække plejefamiliens god-

kendelse, har plejebørnenes udtalelser ind-

gået i den samlede vurdering i 40 % af sa-

gerne. Selvom plejebørnene ikke direkte og i

et udslagsgivende omfang henvender sig til

socialtilsynet om mistrivsel, er plejebørnene

altså vigtige informanter, når socialtilsynet

træffer afgørelser i sager, hvor det handler om

at tilbagetrække plejefamiliens godkendelse.

På baggrund af undersøgelsen vil Socialtilsyn

Hovedstaden have fokus på, at tilsynskonsu-

lenterne i højere grad anvender og udvikler

observation som metode, der kan nuancere

manglende eller begrænsede udtalelser fra

plejebarnet. Vi skal også have større fokus på

indikator 2d i kvalitetsmodellen, der handler

om, at barnet har en fortrolig voksen. Bedøm-

melsen bør også afspejle, at plejebarnet har

en fortrolig voksen uden for familien, idet un-

dersøgelsen peger på, at et plejebarn, der ikke

trives i plejefamilien, har lettere ved at opsøge

og modtage hjælp, hvis barnet har en fortrolig

voksen uden for plejefamilien. Vi bør derfor

også i højere grad triangulere med voksne

uden for plejefamilien, som indgår i barnets

hverdagsliv.

Du kan læse hele undersøgelsen på vores

hjemmeside

her.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kvaliteten i børne- og ungetilbud

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten på

børne- og ungeområdet. Socialtilsyn Hoved-

staden havde 119 børne- og ungetilbud i op-

gaveporteføljen ved udgangen af 2019. Det er

de tilbud, der er genstand for overvejelser om

kvaliteten herunder.

Tabel 21 viser gennemsnitsbedømmelserne

på børne- og ungeområdet i 2018 og 2019 for-

delt på de syv temaer i kvalitetsmodellen.

Gennemsnitsscorerne indikerer, at der gene-

relt er meget høj kvalitet på børne- og unge-

området, hvilket understøttes af udsagn fra til-

synskonsulenterne.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 21. Gennemsnitsbedømmelser på børne- og ungeområdet i 2018 og

2019 fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse og Selvstændighed Målgrupper,

beskæftigelse

og relationer

metoder og

resultater

Sundhed Organisation

og trivsel

og ledelse

Kompetencer

Fysiske

rammer

2019

2018

4,3

4,2

4,4

4,3

4,4

4,3

4,4

4,5

4,3

Det fremgår af tabellen, at alle syv temaer i

kvalitetsmodellen har et gennemsnit, der er

større end 4. Gennemsnitsbedømmelserne

har generelt været stigende i de år, socialtilsy-

net har eksisteret. For første gang ser vi imid-

lertid, at der sker en delvis stagnation i 2019

sammenlignet med 2018, idet gennemsnittet

for fire ud af syv af kvalitetsmodellens temaer

stagnerer. Gennemsnittet falder desuden med

0,1 fra 2018 til 2019 for temaet

kompetencer.

Ud over dette indikerer scorerne også, at

spredningen mellem tilbuddene er blevet

større fra 2018 til 2019. I tabel 22 kan man se,

at der er en større procentandel af tilbuddene,

der scorer under 3 i gennemsnit i 2019 sam-

menlignet med 2018. Omvendt er der også en

større andel af tilbuddene, der scorer over 4,5

i 2019 sammenlignet med 2018. Tabellen indi-

kerer altså, at der bliver flere tilbud, som sco-

rer meget lavt, men også flere tilbud, der sco-

rer meget højt. Det understøtter det billede af

stagnation, som tegnes i tabel 22, der er et ud-

tryk for, at der en gruppe af tilbud med lav kva-

litet, der trækker gennemsnittet i en retning, og

en gruppe af tilbud med høj kvalitet, der træk-

ker gennemsnittet i en anden retning.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 22. Variationer i gennemsnitscoren på tværs af alle tilbud i 2018 og 2019

2018

Under 3 i gennemsnit

Mellem 3 og 3,9 i gennemsnit

Mellem 4 og 4,5 i gennemsnit

Over 4,5 i gennemsnit

14 %

49 %

36 %

2019

16 %

41 %

40 %

Tilsynskonsulenterne genkender det billede af

stagnation, som tabel 21 tegner. 2019 har ge-

nerelt været præget af flere tunge sager på

børne- og ungeområdet. Der afspejler sig

blandt andet ved, at der er blevet udstedt et

markant højt antal skærpede tilsyn og påbud

på børne- og ungeområdet i 2019 sammenlig-

net med de øvrige år. I 2019 blev der iværksat

tre skærpede tilsyn og udstedt 19 påbud for-

delt på seks tilbud. Til sammenligning blev der

i 2017 kun udstedt fem påbud på børne- og

ungeområdet. I 2018 var antallet tre. Største-

delen af påbuddene i 2019 er givet inden for

temaerne

organisation og ledelse

(8 påbud),

målgrupper, metoder og resultater

(6 påbud)

samt

sundhed og trivsel

(4 påbud).

børne- og ungeområdet. Det svarer til 24 % af

det samlede antal whistleblows i 2018. I 2019

var det tal steget til 111. Det svarer til 33 % af

det samlede antal whistleblows i 2019. Kend-

skabet til whistleblower-ordningen er naturlig-

vis øget i takt med socialtilsynets levetid, men

tilsynskonsulenterne peger også på, at årsa-

gen til stigningen skal findes i, at vi er blevet

bedre til at indgå i dialog med medarbejdere

og ledere i forbindelse med tilsynsbesøgene

og afdække mønstre i det pædagogiske ar-

bejde og i ledelsesstrukturen. Samtidig er der

formentlig flere, der har opdaget, at det at hen-

vende sig med bekymrende forhold i tilbuddet

til socialtilsynet, kan være med til at afsted-

komme et kvalitetsløft i tilbuddene til gavn for

borgerne. Henvendelser om bekymrende for-

hold udgør en vigtig og meget brugbar kilde til

at få information om forholdene på det enkelte

tilbud. Ofte får vi via whistleblows kendskab til

forhold, som kan være svære at få øje på i for-

bindelse med driftstilsynene, der har mere ka-

rakter af at være et øjebliksbillede. I tilfælde

Flere tunger sager i 2019 på børne- og

ungeområdet

Tilsynskonsulenterne peger på flere årsager

til, at 2019 har været et år præget af flere van-

skelige sager og sanktioner. Først og frem-

mest har vi modtaget et markant højt antal

whistleblows på børne- og ungeområdet i

2019. I 2018 modtog vi 80 whistleblows på

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

hvor oplysningerne er af alvorlig karakter, rea-

gerer vi typisk med et spontant uanmeldt til-

synsbesøg.

tilpasse sig de krav, der er til at kunne hånd-

tere forskellige typer anbringelser.

Utydelig målgruppeafgræsning

For det andet er vi formentlig blevet bedre til at

opdage alvorlige kvalitetsmangler og ulovlige

forhold i tilbuddene. I takt med at socialtilsy-

nene har fået flere år på bagen, og i takt med,

at vi har besøgt de samme tilbud i gennem

flere år, er det blevet lettere og mere tilgænge-

ligt at få øje på mønstre over tid. Mange af de

tilbud, vi giver sanktioner, har over tid fået ud-

viklings- og opmærksomhedspunkter vedrø-

rende de forhold, vi nu sanktionerer. I takt med

at vi kan se, at forholdene ikke bliver forbedret,

kan vi med henvisning til den løbende kritik i

tidligere tilsynsrapporter, lettere begrunde,

hvorfor tilbuddet skal underlægges skærpet til-

syn.

For det tredje oplever vi en tendens til, at flere

og flere tilbud på børne- og ungeområdet øn-

sker at kunne indskrive og håndtere mange

forskellige målgrupper med komplekse pro-

blemstillinger på samme tid. Det kan vi blandt

andet se ved, at vi fortsat modtager og be-

handler et stigende antal ansøgninger om væ-

sentlige ændringer på børne- og ungeområ-

det, der involverer et ønske om at kunne hånd-

tere flere målgrupper i tilbuddet. Om end det

er vanskeligt at konkludere noget entydigt på

baggrund af to år, fremgik det endvidere af ka-

pitel 3 om tilbudsstrukturen, at der er blevet

færre af de små tilbud med få pladser og flere

af de større tilbud med mange pladser fra 2018

til 2019. Flere af de små tilbud er enten lukket

eller har fået udvidet pladsrammen, og mange

af dem er børne- og ungetilbud. Det er vores

oplevelse, at de små tilbud har svært ved at

Figur 8 herunder viser hvilke konsekvenser,

det kan have, hvis et tilbud har en utydelig mål-

gruppeafgrænsning. Hvis målgruppen ikke er

tilstrækkeligt afgrænset i tilbuddet, og tilbuddet

som følge heraf har indskrevet borgerne, som

Flere af de tilbud, vi har sanktioneret i 2019,

har generelt være præget af, at målgruppeaf-

græsningen i tilbuddet har været for utydelig

og generelt, at der ikke har været overens-

stemmelse mellem tilbuddets godkendelses-

grundlag i forhold til målgruppen og de børn og

unge, tilbuddet har indskrevet. Det er også et

område, hvor vi har meddelt rigtig mange op-

mærksomhedspunkter i 2019, som kan være

skridtet før en sanktion. Det er vores ople-

velse, at der i de senere år er sket en ændring

i karakteren af den gruppe af børn og unge,

der bliver anbragt på institutioner. Børnene er

generelt ældre, når de bliver anbragt, og de

har mere komplekse problemstillinger, måske

som konsekvens af, at de bliver anbragt for

sent. Vi oplever, at tilbuddene blandt andet

som konsekvens af dette føler sig presset til at

tage børn og unge ind, som set i forhold til de-

res problemstillinger kræver en indsats, som

tilbuddet ikke har kompetencerne til at imøde-

komme. En utydelig målgruppeafgrænsning

eller tilstedeværelsen i et tilbud af børn og

unge med mange forskellige behov, har typisk

vidtrækkende konsekvenser i et tilbud, og der-

for oplever vi ofte, at problemener i de tilbud,

vi sanktionerer eller giver opmærksomheds-

punkter breder sig over adskillige temaer.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

har vidt forskellige behov, kan det resultere i,

at medarbejderne ikke har de kompetencer og

den viden, der er nødvendig i forhold til at va-

retage de unges behov. Et lavt fagligt niveau

forhindrer tilbuddet i at arbejde systematisk

med relevante faglige tilgange og metoder

samt at dokumentere sammenhængen mel-

lem de mål, der opsat for indsatsen, og de op-

nåede resultater. Det kan resultere i, at antal-

let af magtanvendelser i tilbuddet og overgreb

mellem de unge stiger, fordi tilbuddet ikke har

den viden, der er nødvendig til at forhindre

dette. Hvis konfliktniveauet i tilbuddet er højt,

ser vi ofte mistrivsel i den samlede gruppe af

børn og unge i tilbuddet. Det er klart, at en til-

strækkelig kompetent ledelse kan formå at

rumme målgrupper med forskellige behov ved

at have fokus på at understøtte medarbejder-

nes faglighed og ved at sikre, at der er tilstræk-

kelig kompetent personale. Det ser vi masser

af eksempler på. Omvendt kan en ikke kom-

petent ledelse også forværre tilstandene, når

der ikke er fokus på fagligheden. Pilen mellem

sundhed og trivsel

organisation og ledelse

viser samtidig, at der kan være tale om en ond

spiral, hvor det høje konfliktniveau kan føre til,

at personalegennemstrømningen i tilbuddet

stiger, og det kan udfordre driften i tilbuddet.

Illustrationen er naturligvis forsimplet af hen-

syn til eksemplet, men det illustrerer, hvordan

en utydelig målgruppeafgrænsning kan have

vidtrækkende konsekvenser i tilbuddet. Illu-

strationen viser også, at der er et meget tæt

samspil mellem de enkelte temaerne i kvali-

tetsmodellen, der er hinandens forudsætnin-

ger. Derfor vil det også ofte være sådan, at

problemer i tilbuddet fører til, at vi sænker sco-

rerne på flere indikatorer.

Figur 8. Illustration af potentielle konsekvenser, hvis et tilbud har en utydelig

målgruppeafgrænsning

Målgrupper, metoder

og resultater

Kompetencer

Sundhed og

trivsel

Sundhed og

trivsel

Utydelig målgruppe-

afgrænsning

Lav faglighed i forhold til

visse dele af målgruppen

Øget antal

magtanvendelser

Flere overgreb mellem

børnene og de unge

Mistrivsel blandt børnene

og de unge

Kompetent ledelse

Organisation

og ledelse

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Vi oplever generelt, at en tilstrækkelig kompe-

tent ledelse kan formå at vende eller forhindre,

at der opstår problemer i et tilbud som følge af

en utydelig målgruppeafgrænsning enten ved

at have fokus på at opkvalificere medarbejder-

nes faglighed i forhold til at rumme og under-

støtte forskellige målgrupper eller ved at for-

hindre, at der bliver indskrevet unge, som ikke

kan understøttes i tilbuddet. Vi er klar over, at

det både på private og offentlige tilbud kan

være vanskeligt at lave den fornødne afvej-

ning mellem driftshensyn og hensynet til både

det enkelte barn og fællesskabet. Ikke desto

mindre er det vores vurdering, at en kompe-

tent leder dels sikrer at søge om den fornødne

godkendelse til en ændret godkendelses-

ramme i tide og dels sikrer opkvalificering og

en hensigtsmæssig organisering af arbejdet i

forhold til den aktuelle beboersammensætning

og børnenes behov.



Vi anbefaler generelt, at børne- og ungetilbuddene sikrer efterlevelse af god-

kendelsesgrundlaget, der afspejler socialtilsynets samlede vurdering af den

målgruppe, tilbuddet kan håndtere. Vi er bevidste om, at mange tilbud er pres-

set af et krav om at kunne håndtere kombinerede målgrupper blandt andet

som følge af, at der bliver flere unge med komplicerede problemstillinger. Hvis

socialtilsynet skal imødekomme en ansøgning om ændring af god-kendelses-

grundlaget med ønske om at kunne håndtere børn med forskelligartede pro-

blemstillinger på samme tid, er det afgørende, at tilbuddet tager initiativ til at

sikre, at medarbejdergruppen har kompetencer til at håndtere unge med for-

skelligartede behov. Det er også afgørende, at tilbuddene sikrer, at tilbuddets

metoder og fysiske rammer kvalificeres, så de understøtter børnenes behov

og eventuelt forskellige aldersgrupper i tilbuddet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kvaliteten på voksenområdet

I dette afsnit giver vi et indblik i Socialtilsyn Ho-

vedstadens overvejelser om kvaliteten på vok-

senområdet. Socialtilsyn Hovedstadens opga-

veportefølje bestod af 391 tilbud til voksne ved

udgangen af 2019. Det er de tilbud, der er gen-

stand for overvejelser om kvaliteten herunder.

Tabel 23 viser gennemsnitsbedømmelserne

på voksenområdet i 2018 og 2019 fordelt på

de syv temaer i kvalitetsmodellen. Gennem-

snitsscorerne indikerer, at der generelt er høj

kvalitet på voksenområdet, hvilket understøt-

tes af udsagn fra tilsynskonsulenterne. I de se-

nere år har vi generelt oplevet, at flere tilbud

har haft fokus på at nedbringe antallet af magt-

anvendelser

anvende

konfliktnedtrap-

pende metoder i tilspidsede situationer. Sær-

ligt på psykiatriområdet kan vi se, at tilbud-

dene er blevet bedre til at iagttage borgernes

ret til selvbestemmelse. Vi er dog som sam-

fund ikke helt i mål, og på de tilbud, hvor der

generelt er mange kvalitetsmangler eller en

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

uhensigtsmæssig organisering af arbejdet, op-

lever vi fortsat et øget antal magtanvendelser.

På misbrugsområdet, der udgør 45 af vores

samlede portefølje af voksentilbud, kan vi se,

at der er sket en generel forbedring af kvalite-

ten i de senere år. Vi oplever generelt, at mis-

brugstilbuddene har stort fokus på at efterud-

danne og opkvalificere medarbejdernes res-

sourcer, og vi kan se, at mange tilbud opnår

positive resultater for borgerne.

Tabel 23. Gennemsnitsbedømmelser på voksenområdet i 2018 og 2019 for-

delt på de syv temaer i kvalitetsmodellen

Uddannelse og Selvstændighed Målgrupper,

beskæftigelse

og relationer

metoder og

resultater

Sundhed Organisation

og trivsel

og ledelse

Kompetencer

Fysiske

rammer

2019

2018

4,0

3,9

4,3

4,2

4,0

3,9

4,3

4,2

4,0

4,2

4,1

Det fremgår af tabellen, at alle temaerne i kva-

litetsmodellen har et gennemsnit, der er højere

end 4 i 2019. Gennemsnitsbedømmelserne

har generelt været stigende i de år, socialtilsy-

net har eksisteret. Det er også tilfældet fra

2018 til 2019, hvor gennemsnittet stiger for

fem ud af syv af kvalitetsmodellens temaer.

Ser man på variationsbredden på tværs af til-

buddene, fremgår det af tabel 24, at der er en

større andel af tilbuddene fra 2018 til 2019, der

scorer højt i gennemsnit på tværs af alle tema-

erne i kvalitetsmodellen (28 % scorer over 4,5

i gennemsnit i 2019 mod 23 % i 2018), mens

der omvendt er en lavere andel tilbud i samme

periode, der scorer lavt i gennemsnit på tværs

af temaerne i kvalitetsmodellen (27 % scorer

lavere end 3,9 i gennemsnit i 2019 mod 31 %

i 2018).

Tabel 24. Variationer i gennemsnitscoren på tværs af alle tilbud i 2018 og 2019

2018

Under 3 i gennemsnit

Mellem 3 og 3,9 i gennemsnit

29 %

2019

25 %

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Mellem 4 og 4,5 i gennemsnit

Over 4,5 i gennemsnit

46 %

23 %

45 %

28 %

Ser man på gennemsnitsbedømmelserne

alene, er der altså en tendens til, at kvaliteten

stiger fra 2018 til 2019 både på tværs af tilbud-

dene og på tværs af temaerne i kvalitetsmo-

dellen. Antallet af afgørelser om sanktioner

tegner imidlertid et andet billede af kvaliteten

på voksenområdet, hvis man sammenligner

2018 og 2019. På voksenområdet blev der

hverken udstedt nogen påbud eller skærpede

tilsyn i 2018. I 2019 blev der derimod udstedt

25 påbud på voksenområdet fordelt på seks

tilbud, ligesom der blev iværksat 5 skærpede

tilsyn. Er det så et udtryk for, at kvaliteten i vir-

keligheden er faldet på voksenområdet fra

2018 til 2019?

at borgerne indgår i sociale aktiviteter i det om-

givende samfund (indikator 2.b) uden, at bor-

gerne dermed får kvalitativt gode relationer og

lever et selvstændigt liv, som er kernen i te-

maet

selvstændighed og relationer.

Hvis der ses bort fra gennemsnitsbedømmel-

serne, er det ikke nødvendigvis tilsynskonsu-

lenternes oplevelse, at kvaliteten er faldet,

selvom antallet af sanktioner er steget. Vi ser

nogle tendenser, der peger i retningen af, at vi

er inde i en periode, hvor mange tilbud har det

svært, blandt andet på grund af generelle be-

sparelser i kommunerne. Vi har flere gange i

det forgangne år fået henvendelser fra tilbud

og driftsherrer om, at besparelser har medført

afskedigelser af medarbejdere eller i hvert fald

afvigelser i forhold til det budgetterede ved

årets begyndelse. Vi oplever generelt, at flere

tilbud er udfordret i forhold til driften af tilbud-

det (kriterium 9). Indikatorerne 9.a (3,9), 9.b

(3,7) og 9.c (3,8) under kriterium 9 optræder

fortsat blandt de seks indikatorer, der har op-

nået den laveste gennemsnitsbedømmelse i

2019. Kriterium 9 handler dels om, at borgerne

har tilstrækkelig kontakt til personale med re-

levante kompetencer i forhold til deres behov,

samt at personalegennemstrømningen og sy-

gefraværet er på niveau med sammenlignelige

tilbud. Tilsynskonsulenterne oplever tilsva-

rende, at der mangler stabilitet og tilstrække-

ligt kompetente medarbejdere i personale-

gruppen i nogle tilbud, hvilket resulterer i, at

Generelle overvejelser om udviklingen i

kvaliteten på voksenområdet

Ikke nødvendigvis. Først og fremmest er det

nødvendigt at nuancere billedet af gennem-

snitsbedømmelserne. Socialtilsynet har nu ek-

sisteret i seks år, og kvalitetsmodellen er efter-

hånden blevet et velkendt redskab for tilbud-

dene. Det betyder naturligvis også, at tilbud-

dene har haft tid til tilrettelægge en indsats, så

de ikke kan undgå at score højere i kvalitets-

modellens indikatorer. Det hænger sammen

med, at mange af indikatorerne er formuleret

på en måde, så det kan være svært at score

lavt, også selvom kvaliteten generelt er lav in-

den for det tema, som indikatoren vedrører.

Det er eksempelvis forholdsvis ligetil at sikre,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

borgerne ikke får den støtte, de har behov for.

Vi kan generelt se, at personalegennemstrøm-

ningen er høj i mange tilbud, og at den har væ-

ret stigende i de senere år. Når vi taler med

tilbuddene, peger de generelt på, at det kan

være svært at rekruttere kompetent personale

med relevante kompetencer i hele det geogra-

fiske område, vi dækker. Det resulterer i, at ud-

gifterne til vikarer stiger, og at omkostningerne

generelt stiger. Det har direkte konsekvens for

borgerne

–

ikke mindst i forhold til, at borgerne

oftere mødes af nye ansigter, de ikke har no-

gen relation til. Det kan hæmme borgernes ud-

vikling, fordi nye medarbejdere ikke kender til

eller har kompetencer til at forstå borgernes in-

dividuelle udtryksformer og behov.

Det fremgår da også af kapitel 2, at langt de

fleste af de påbud, vi har udstedt i 2019, rela-

terer sig til temaet

organisation og ledelse,

der

rummer kriterium 9. Fem ud af seks af de til-

bud på voksenområdet, der har fået et eller

flere påbud i 2019, har fået mindst ét påbud

inden for temaet

organisation og ledelse.

Det

siger også noget om, hvor store konsekven-

ser, det kan have for et tilbud, hvis der generelt

er udfordringer med at varetage tilbuddets

drift. Når der er problemer med tilbuddets drift,

ser vi generelt også, at det har afledte effekter

på de øvrige temaer i kvalitetsmodellen. Ek-

sempelvis fører en høj personalegennem-

strømning ofte til, at tilbuddet i mindre grad ar-

bejder systematisk med målopfyldelse i bor-

gergruppen. Det er generelt svært at sikre en

systematisk dokumentation af indsatsen over

for den enkelte borger, hvis medarbejderne

ofte skiftes ud, og hvis borgeren mødes af nye

ansigter for ofte. Det betyder, at indsatsen

over for den enkelte borger bliver tilfældig frem

for systematisk og baseret på kendt viden om,

hvordan den specifikke borger profiterer af be-

stemte metoder.

På den anden side er stigningen i antallet af

sanktioner formentlig også et udtryk for, at til-

synsfagligheden er styrket i takt med, at soci-

altilsynet har fået flere år på bagen. Vi har ud-

viklet nogle redskaber, der gør det lettere at

afdække væsentlige problemer i et tilbud, og

vi har fået et fælles sprog, der gør det lettere

at beskrive de problemer, vi ser. I takt med at

vi har ført tilsyn på de samme tilbud i flere år,

er det blevet lettere at få øje på mønstre over

tid og slå ned, der hvor vi kan se, at der ikke

sker den nødvendige udvikling, eller hvor der

sker en negativ udvikling i kvaliteten i tilbud-

det, fx på grund af lederudskiftning. I takt med

at vi har fået flere år på bagen, oplever vi også,

at kendskabet til socialtilsynenes sanktions-

muligheder er øget. Det betyder, at vi får flere

underretninger fra kommunerne og whist-

leblows fra ledere, medarbejdere, pårørende

mv. Det gør, at vi får viden om problemer i kon-

krete tilbud, som vi ikke nødvendigvis ville

have opdaget i forbindelse med tilsynet, der

oftest kun giver et øjebliksbillede.

Opsummerende vurderer vi, at stigningen i an-

tal sanktioner på voksenområdet dels er et ud-

tryk for, at tilbuddene generelt er ramt af nogle

strukturelle udfordringer, som det kan være

svært at få bugt med nu og her, og dels et ud-

tryk for, at tilsynsfagligheden er styrket, og at

tilsynskonsulenterne har lettere ved at se

uhensigtsmæssige mønstre i den daglige drift

af tilbuddet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Forskel i rammebetingelser for offentlige og

private tilbud

Vi oplever generelt, at der er en vis bevågen-

hed på kvaliteten på tværs af offentlige og pri-

vate tilbud. Baseret på kvalitetsmodellens be-

dømmelsessystematik kan vi se, at de private

tilbud generelt set har en lige så høj kvalitet

eller lidt højere kvalitet end de offentlige tilbud.

Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at kva-

liteten bredt set er højere i de private tilbud,

men dækker over, at der er forskelle i kon-

struktioner og målgruppens vanskeligheder og

behov på tværs af offentlige og private tilbud.

aktiviteter for borgerne, fx ud af huset, at bor-

gerne bliver mere socialt isolerede, og at der

fx er risiko for flere overgreb borgerne i mel-

lem. Dette kan forstærkes af de udfordringer,

der generelt er med at rekruttere kompetent

personale. De mest kompetente pædagoger

søger hen mod de tilbud, hvor der er færrest

problemer, og det påvirkes naturligvis kvalite-

ten yderligere i det tilbud, hvor der mange pro-

blemer.

Mangel på overensstemmelse mellem

godkendelsesgrundlag og målgruppe

Vi oplever fortsat, der er flere tilbud, der ind-

Baseret på dels vores tilsynsbesøg og dels ud-

stedte sanktioner og gennemførte dialogmø-

der, er det vores erfaring, at de private og de

offentlige tilbud er præget af forskellige typer

af styrker og kvalitetsmangler. Hvor de private

tilbud i vid udstrækning er præget af til tider

ganske selvstændige og egenrådige ledelser,

der på godt og ondt kan træffe hurtige beslut-

ninger om den daglige pædagogiske og også

økonomiske drift i tilbuddet, er de offentlige til-

bud underlagt helt andre styringsmekanismer

og politisk bestemte serviceniveauer.

Vi kan se, at strukturelle udfordringer og be-

sparelser på normeringer udfordrer visse af de

kommunale tilbud, men til gengæld kan de

kommunale driftsherrer i højere grad omlægge

driften eller sammenlægge tilbud med henblik

på at sikre en mere bæredygtig drift. Vi kan så-

ledes igennem det økonomiske tilsyn og god-

kendelse af budgetter se, at der især på det

kommunale område er sket besparelser, som

ikke kan undgå at påvirke driften og borgerne

i tilbuddet. Det betyder fx, at der bliver færre

skriver borgere, som ikke falder inden for den

målgruppe, som tilbuddet er godkendt af soci-

altilsynet til at varetage

–

det gælder både i de

private og i de offentlige tilbud. 5 ud af 25 på-

bud vi gav på voksenområdet i 2019 vedrørte

temaet målgruppe, metoder og resultater. I

2019 meddelte vi desuden 28 opmærksom-

hedspunkter, der konkret indskærper, at til-

buddet ikke skal visitere borgere uden for mål-

gruppen. Når vi godkender et tilbud, træffer vi

afgørelse om hvilken målgruppe, vi vurderer,

at tilbuddet kan håndtere på baggrund af de

kompetencer og ressourcer, der er i tilbuddet.

Hvis tilbuddet efterfølgende indskriver bor-

gere, som falder uden for den målgruppe, vi

har vurderet, de har kompetencer til at hånd-

tere, resulterer det ofte i, at medarbejderne

ikke har kompetencer til at understøtte disse

borgeres behov. Det kan fx være gruppen af

borgere med meget udadreagerende adfærd,

som tilbuddet ikke kan rumme, fordi medarbej-

derne ikke har fornødne kompetencer og

værktøjer nok til at tilrettelægge en indsats,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

der modsvarer borgernes behov, eller at de fy-

siske rammer ikke understøtter borgernes be-

hov. Det er alvorligt, fordi det kan føre til mis-

trivsel i hele borgergruppen og øge antallet af

magtanvendelser over for borgerne samt man-

gel på udvikling hos den enkelte borger.

Det er et sårbart område, fordi der ofte er tale

om borgere, der har været indskrevet i flere til-

bud, uden at tilbuddet har kunnet imøde-

komme vedkommendes behov. Vi oplever ge-

nerelt, at det for nogle af disse borgere ender

med, at de til sidst selv vælger at lade sig ud-

skrive og helt undgå det kommunale visite-

ringssystem. Det ændrer dog ikke på, at det er

helt afgørende, at tilbuddene holder sig inden

for den målgruppe, som de er godkendt til at

varetage, da det ellers kan have konsekvenser

for hele borgergruppen og forværre den fejlvi-

siterede borgers udvikling og trivsel.

I løbet af socialtilsynets levetid har vi generelt

oplevet ændringer i målgrupperne på hjemlø-

seområdet. Der rapporteres eksempelvis om

en stigning blandt de helt unge hjemløse, og

der ses en tendens til flere borgere med et

psykiatrisk behandlingsbehov, samt flere bor-

gere med somatiske problemer, som kræver

en specialiseret indsats, der rækker ud over til-

buddets sædvanlige indsats. Særligt sidst-

nævnte to tendenser er interessante; dels fordi

det typisk er borgere, der lever et meget kao-

tisk liv, hvor de umiddelbare behov for alkohol

og stoffer skal tilfredsstilles. Dermed er der

tale om meget udsatte og sårbare borgere,

som er svære at rumme inden for traditionelle

§ 108-tilbuds rammer. Vi kan se, at flere af

disse borgere dukker op på herbergstilbud-

dene, selvom de egentlig har brug for støtte,

der ikke umiddelbart kan honoreres i et her-

bergstilbud.

Socialtilsyn Hovedstaden har i 2019 haft fokus

på netop gruppen af borgerne, der kommer i

herbergerne, men som har et stort psykiatrisk

behandlingsbehov. Vi har gennem erfaring

identificeret tendenser på området, som påvir-

ker kvaliteten i den indsats og hjælp, den en-

kelte borger tilbydes og får. I artiklen ”Herberg

eller hospital?” deles eksempler på tenden-

serne samt de afledte konsekvenser, som al-

lerede ses på området. Artiklen kan findes på

vores hjemmeside

her.



Vi anbefaler generelt, at tilbuddene efterlever godkendelsesgrundlaget, som af-

spejler socialtilsynets vurdering af den målgruppe, tilbuddet er i stand til at hånd-

tere. Hvis tilbuddet har indskrevet borgerne uden for målgruppen, anbefaler vi, at

tilbuddet straks tager initiativ til at kontakte den visiterende myndighed for at sikre,

at borgerne blive revisteret. Det er også muligt at søge om en væsentlig ændring

af tilbuddets målgruppe, men det kræver, at tilbuddet sikrer, at der er relevante

kompetencer i tilbuddet til at håndtere borgernes behov.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kvaliteten i forhold til

økonomisk tilsyn

Dette afsnit indeholder Socialtilsyn Hovedsta-

dens samlede vurdering af kvaliteten i tilbud-

denes økonomiske forhold. Socialtilsynet skal

som led i vurderingen af, om et tilbud har den

fornødne kvalitet tage stilling til følgende tre

forhold vedrørende tilbuddets økonomi:



Om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt

Om tilbuddets økonomi giver mulighed for

den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold

til prisen og tilbuddets målgruppe



Om der er gennemsigtighed i tilbuddets

økonomi

Socialtilsynet tager i sin vurdering af, om til-

buddet har den fornødne økonomiske kvalitet

udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af

budgetskemaet, nøgletal på Tilbudsportalen

og de private tilbuds årsregnskaber og revisi-

onspåtegning samt den generelle vurdering af

tilbuddets kvalitet i forbindelse med tilsynet.

Hvert år skal alle tilbud indsende et budget,

som socialtilsynet skal godkende. Private til-

bud skal indsende årsregnskab og revisions-

påtegning til orientering.

Socialtilsyn Hovedstaden oplever fortsat, at et

større antal af tilbuddene ikke indberetter de-

res budget inden for de lovgivningsbestemte

frister. I tabel 25 neden for fremgår det, at 52

% af de private tilbud afleverede 2020-budg-

get inden for fristen for private tilbud (1. okto-

ber 2020). 19 % af de offentlige tilbud afleve-

rede 2020-budgettet inden for fristen for of-

fentlige tilbud (15. november 2020). Det frem-

går dog også af tabel 25, at langt flere tilbud

har afleveret budgettet inden årets udgang i

2019 set i forhold til 2018. I 2018 var der 40 %

af de offentlige tilbud, der havde afleveret bud-

gettet inden årets udgang. I 2019 var den an-

del steget til 72 %. I 2018 var der 85 % af de

private tilbud, der havde afleveret budgettet in-

den årets udgang. I 2019 var den andel steget

til 93 %. I 2019 har vi haft stort fokus på at for-

bedre vores interne rykkerprocedure over for

tilbud, der ikke har afleveret budget. Vi mener,

at ovenstående er et udtryk for, at vi overord-

net set er lykkes med at få så mange budgetter

ind som muligt inden udgangen af året. Dette

er sket på trods af, at der blev lanceret en ny

tilbudsportal i 2019, som generelt har udfor-

dret tilbuddene i forhold til at uploade budget-

ter til tiden. Vi vil gerne rose tilbuddene for, at

så mange er lykkes med at uploade budgettet

inden årets udgang på trods af dette.

Vi er stadigvæk langt fra mål i forhold til at

sikre, at alle tilbud indsender budget inden for

de lovgivningsbestemte frister. Vi vurderer dog

generelt, at tilbuddene i 2019 har oplevet ud-

fordringer med den nye tilbudsportal, der for

en del tilbuds vedkommende har betydet, at

det faktisk ikke var muligt at uploade budgettet

inden for de lovgivningsbestemte frister. Det

betyder dog ikke, at det ikke er alvorligt, hvis

et tilbud ikke indsender budgettet til tiden. Et

tilbuds budget indgår i vurderingen af tilbud-

dets økonomi, som har stor betydning for bor-

gernes trivsel set i forhold til, om tilbuddet kan

tilvejebringe de rette ressourcer i tilbuddet til at

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

støtte borgerne. Derfor er det vigtigt, at social-

tilsynet løbende kan påse, at der er sammen-

hæng mellem pris og kvalitet i tilbuddet. Soci-

altilsyn Hovedstaden indgår i en løbende dia-

log med tilbud, der ikke afleverer budgettet til

tiden, men det skal understreges at mang-

lende overholdes af § 12 i Lov om socialtilsyn

kan føre til sanktioner og i yderste konsekvens

tilbagekaldelse af godkendelsen til at drive til-

bud. I 2019 har vi ikke udstedt nogen sanktio-

ner som følge af manglende indlevering af

budgettet til tiden.

Tabel 25. % af 2020-budgetter indsendt til socialtilsynet inden for oplistede da-

toer (procentandel for 2019-budgetter i parentes)

1-10-2019

Offentlige tilbud

Private tilbud

52 % (60)

15-11-2019

19 % (23)

79 % (78)

31-12-2019

72 % (40)

93 % (85)

31-03-2020

100 % (100)

100 % (99)

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer generelt, at

langt de fleste tilbud er økonomisk bæredyg-

tige og har den fornødne kvalitet i forhold til

prisen og tilbuddets målgruppe. Generelt er

det vores oplevelse, at tilbuddene i løbet af de

senere år er blevet bedre til at udfærdige bud-

gettet i overensstemmelse med Socialstyrel-

sens guide til budgetskemaet. Det er dog sta-

digvæk den største udfordring i forhold til det

økonomiske tilsyn, at nogle tilbuds budgetter

ikke er gennemskuelige. Eksempler på mang-

lende gennemskuelighed kan være, at der

ikke er overensstemmelse mellem oplysnin-

gerne i budgetskemaet og de oplysninger om

takst, personale mv., der fremgår af Tilbuds-

portalen. Det kan også være, at tilbuddene

ikke placerer omkostningerne under de rette

budgetposter, og så kan det være svært at se,

hvad pengene reelt er blevet brugt til. Endelig

kan det være, at tilbuddene ikke inkluderer alle

budgetposter i budgetskemaet. Det gælder fx

i nogle kommunale tilbud for nogle af de po-

ster, som ikke afholdes direkte af tilbuddet

selv, men centralt i kommunen.

Når vi fx skal vurdere, om der er sat penge nok

af til kompetenceudvikling i forhold til tilbud-

dets målgruppe, er det afgørende, at budget-

posten afspejler de samlede udgifter til kom-

petenceudvikling. Hvis socialtilsynet har vur-

deret, at kvaliteten er lav inden for temaet

kompetencer,

er det fx essentielt, at vi kan se,

om budgettet og dermed planerne for det kom-

mende års udvikling afspejler de fornødne per-

sonaleressourcer og midler til kompetenceud-

vikling. Det kan også være koncernlignende

konstruktioner, der mangler at udarbejde en

koncernnote i budgettet, hvor koncernens

pengestrømme skal fremgå, med henblik på at

gøre det muligt at få overblik over samhandel

og aktiviteter på tværs af de enkelte virksom-

heder i den koncernlignende konstruktion.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Det er ikke Socialtilsyn Hovedstadens ople-

velse, at tilbuddene bevidst undlader at gen-

nemskueliggøre budgettet for socialtilsynet.

Derimod oplever vi, at mange tilbud har svært

ved at gennemskue, hvordan budgetskemaet

skal udfyldes, fordi det måske ikke harmonerer

med den måde, man budgetfastlægger internt

i tilbuddet. Dette gælder navnlig de offentlige

tilbud. Når vi modtager et budget, som er

ufuldstændigt, retter vi henvendelse til tilbud-

det og beder evt. om supplerede oplysninger.

Vi oplever stort set altid, at tilbuddene i forbin-

delse med denne dialog sørger for at tilveje-

bringe større klarhed i de økonomiske forhold.

I nogle tilfælde foretager Socialtilsyn Hoved-

staden en teknisk afvisning af et budgettet, fx

hvis oplysninger i budgettet ikke stemmer

overens med tilbuddets øvrige oplysninger på

Tilbudsportalen. Det foregår på den måde, at

vi afviser budgettet på Tilbudsportalen og in-

formerer tilbuddet om årsagerne til afvisnin-

gen, og hvad der skal til for, at budgettet bliver

godkendt. Herefter kan tilbuddet indsende et

korrigeret budget.

På baggrund af ovenstående anbefaler vi ge-

nerelt, at tilbuddene har fokus på at sikre, at

der bliver større overensstemmelse mellem de

oplysninger, der indgår i budgettet, og de op-

lysninger der fremgår på Tilbudsportalen.

Et tilbuds økonomi indgår i den samlede vur-

dering af kvaliteten i tilbuddet. Det er meget

sjældent, at de økonomiske forhold i tilbuddet

lægges til grund for at udstede sanktioner, og

det sker kun i tilfælde, hvor den økonomiske

kvalitet er af en sådan beskaffenhed, at det går

ud over borgernes trivsel, eller hvis der er tvivl

om, at anvendelsen af offentlige midler er fo-

regået forsvarligt. I 2019 har Socialtilsyn Ho-

vedstaden ikke udstedt nogle sanktioner ved-

rørende økonomi.

Plejefamilier er ikke omfattet af de samme for-

melle økonomisk krav, som er nævnt oven for.

Der er dog også en økonomisk dimension i

godkendelsen af og tilsynet med plejefamilier,

som skal sikre, at plejefamilierne har økonomi-

ske ressourcer til at sikre en stabil anbringelse

for plejebørnene. Hovedparten af plejefamili-

erne har de fornødne økonomiske ressourcer

til at sikre en stabil opvækst for plejebarnet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kapitel 5. Erfaringer med udstedelsen af

sanktioner fra 2014 til 2019

I årsrapporten for 2019 har vi valgt udviklingen

på området for sanktioner som fokusområde.

Det skyldes blandt andet, at socialtilsynet nu

har eksisteret i seks år, og det betyder, at vi

har et stort datagrundlag i forhold til at følge

udviklingen i udstedte sanktioner over tid. Der-

udover nedsatte vi i 2019 et vidensteam, der

skal bidrage til at opsamle viden i organisatio-

nen. Dette for at sikre, at vi kan udbrede viden

på tværs i organisationen og anvende den på

en måde, så tilsynsfagligheden bliver styrket. I

regi af dette team er vi blandt andet i gang med

at lave en undersøgelse af årsagerne til og ef-

fekterne af skærpede tilsyn udstedt af Social-

tilsyn Hovedstaden over tid. Endvidere har vi

undersøgt nogle sager, hvor et tilbud var præ-

get af væsentlige problemer, der dog ikke ud-

løste skærpet tilsyn. De foreløbige konklusio-

ner fra denne undersøgelse vil bliver præsen-

teret til sidst i afsnittet. I første omgang skal vi

se på hvor mange sanktioner, der er blevet gi-

vet over tid, og om der er nogle særlige møn-

stre på tværs af årene.

Socialtilsynet kan i forbindelse med et tilsyn

udstede påbud, som tilbuddet eller plejefami-

lien skal imødekomme inden for en given frist

for at opretholde sin godkendelse. Påbud dre-

jer sig typisk om enkeltstående forhold, der på-

virker tilbuddets kvalitet væsentligt inden for ét

eller flere temaer i kvalitetsmodellen. Hvis so-

cialtilsynet vurderer, at kvalitetsmanglerne er

mange eller særligt bekymrende for borgernes

udvikling og trivsel, kan socialtilsynet i en peri-

ode iværksætte et skærpet tilsyn med en

række påbud. Et skærpet tilsyn kan iværksæt-

tes med en varighed på op til tre måneder og

forlænges yderligere i op til tre måneder. Soci-

altilsynet kan kun udstede påbud eller iværk-

sætte skærpet tilsyn efter forudgående dialog

med tilbuddet, og hvis der er en forventning

om, at tilbuddet kan og vil rette op på kvalitets-

manglerne.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Udviklingen i sanktioner på

tilbudsområdet

Tabel 26 viser udviklingen i antallet af ud-

stedte sanktioner i perioden fra 2014 til 2019

på tilbudsområdet.

Tabel 26. Udviklingen i udstedte påbud og skærpet tilsyn fra 2014 til 2019 på

tilbudsområdet

2014

Antal skærpet tilsyn

Antal påbud

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

244

Det fremgår af tabellen, at antallet af skær-

pede tilsyn og påbud har været nogenlunde

stabilt i perioden. Antallet af påbud var lidt la-

vere i 2014 sammenlignet med 2015 og 2016,

og det er formentlig et udtryk for, at socialtilsy-

net var i en opstartsperiode, hvor man skulle

finde sig til rette i opgaven. Det fremgår også

af tabellen, at antallet af påbud er noget lavere

i 2017 og 2018 sammenlignet med de øvrige

år. Antallet af skærpede tilsyn er særligt lav i

2018. Det hænger formentlig sammen med, at

der i 2017 blev indført en bagatelgrænse for

påbud, som betyder, at socialtilsynet kun kan

give påbud, såfremt manglende opfyldelse af

påbuddet kan føre til, at socialtilsynet tilbage-

kalder tilbuddets godkendelse. Samtidig frem-

går det i en række af de afgørelsessager, der

er kommet fra Ankestyrelsen vedrørende på-

bud, at der stilles store krav til socialtilsynenes

formulering af påbud, hvor det skal være tyde-

ligt, hvornår tilbuddet selv kan konstatere, at et

påbud er imødekommet. Vi har naturligvis ind-

rettet vores praksis vedrørende afgørelser i

takt med, at Ankestyrelsen som klageinstans

har truffet sine afgørelser.

Tabellen viser desuden, at antallet af påbud

og skærpede tilsyn er steget igen i 2019. Det

hænger formentlig sammen med, at vi igen-

nem flere års tilsyn ad dialogens vej har for-

søgt at motivere tilbud og plejefamilier til at

sikre en stabil høj kvalitet inden for alle temaer

i kvalitetsmodellen. Mange af de tilbud, vi giver

sanktioner, har over tid fået udviklings- og op-

mærksomhedspunkter vedrørende de forhold,

vi nu sanktionerer. I takt med at vi kan se, at

forholdene ikke bliver forbedret, kan vi med

henvisning til den løbende kritik i tidligere til-

synsrapporter, lettere begrunde, hvorfor til-

buddet skal underlægges skærpet tilsyn eller

have påbud. Samtidig hører vi fra både private

og offentlige tilbud, at økonomi og generelle

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

driftsvilkår presser dem på kvaliteten. Det kan

formentlig ligeledes være en forklaring på en

bekymrende lav kvalitet i visse tilbud, der med-

virker til et øget antal sanktioner i 2019. Til-

synskonsulenterne oplever da også, at 2019

har været et år præget af mange komplekse

sager. Som nævnt i kapitel 2 har vi modtaget

et øget antal whistleblows i 2019, særligt på

børne- og ungeområdet. Henvendelser om be-

kymrende forhold udgør en vigtig kilde til at få

information om forholdene på det enkelte til-

bud. Whistleblows kan aldrig stå alene i for-

hold til at træffe afgørelser om eksempelvis at

udstede sanktioner, men de udgør en vigtig

kilde til at få viden om væsentlige problemer i

tilbuddene, som vi måske ikke ville have fået

øje på i forbindelse med driftstilsynene. Når vi

modtager et whistleblow forsøger vi via tilsyns-

besøg og øvrig dialog af belyse forholdene

nærmere, og de forhold, vi afdækker, kan føre

til, at vi træffer afgørelse om at udstede sank-

tioner.

Udsvingene i antal påbud og skærpet tilsyn på

tværs af årene er formentlig også et udtryk for

tilfældighed. Socialtilsynet har en særlig dia-

logforpligtelse, der betyder, at vi kun kan ud-

stede sanktioner efter forudgående dialog

med tilbuddet. Vi oplever relativt ofte, at på-

tænkte afgørelser om sanktioner frafaldes,

fordi tilbuddet tager initiativ til at forbedre for-

holdene umiddelbart efter et dialogmøde og i

selve høringsperioden under en partshøring.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er

et mål i sig selv at udstede sanktioner, men

derimod at anspore tilbuddene til de nødven-

dige kvalitetsløft, og det kan man blandt andet

gøre via dialogmøder. Antallet af sanktioner er

altså et resultat af den proces, hvormed soci-

altilsynet har en løbende dialog med tilbuddet,

der eventuelt fører til, at der træffes afgørelse

om at udstede en sanktion.

Udviklingen i sanktioner på

plejefamilieområdet

Tabel 27 viser udviklingen i antallet af ud-

stedte sanktioner i perioden fra 2014 til 2019

på plejefamilieområdet.

Tabel 27. Udviklingen i udstedte påbud og skærpet tilsyn fra 2014 til 2019 på

plejefamilieområdet

2014

Antal skærpet tilsyn

Antal påbud

2015

2016

2017

2018

2019

I alt

Det fremgår af tabellen, at antallet af skær-

pede tilsyn har været nogenlunde stabilt i pe-

rioden, ligesom at antallet af skærpede tilsyn

generelt er meget lavt på plejefamilieområdet.

Tabeller viser, at der ikke har været iværksat

skærpet tilsyn over for en plejefamilie siden

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

2016. Antallet af påbud er mindre stabilt. Det

stiger indtil 2017, hvorefter det falder igen i

2018 og 2019. Ligesom på tilbudsområdet

hænger det formentlig sammen med den ba-

gatelgrænse, der blev indført for påbud i 2017

og de afgørelsessager, der er kommet fra An-

kestyrelsen, som stiller store krav til socialtil-

synenes formulering af påbud. Vi har naturlig-

vis indrettet vores praksis vedrørende afgørel-

ser i takt med, at Ankestyrelsen som klagein-

stans har truffet sine afgørelser. På plejefami-

lieområdet betyder det fx, at vi ikke må ud-

stede påbud, der vedrører, at plejefamilien

ikke må indskrive børn i en periode, hvor de fx

er presset med de plejebørn, de allerede har.

I stedet skal vi ændre plejefamiliens godken-

delsesgrundlag, så de er godkendt til færre

pladser. Det betyder også, at alle de påbud,

der er blevet givet i 2019 på plejefamilieområ-

det handler om forhold, der skal bringes i or-

den, fordi de er direkte ulovmedholdelige, fx at

plejeforældrene skal deltage i grundkursus, el-

ler at et plejebarn ikke må bo på et værelse,

der ikke er godkendt til beboelse. At vi giver

relativt få påbud til plejeforældrene, betyder

imidlertid ikke, at vi ikke har bevågenhed på

væsentlige problemer i plejefamilien. I stedet

for sanktioner anvender vi typisk udviklings-

og opmærksomhedspunkter, som vi følger op

på ved kommende besøg. I 2019 meddelte vi

40 opmærksomhedspunkter til 38 plejefami-

lier, samt 966 udviklingspunkter til 510 plejefa-

milier.

Det samme gælder for så vidt for skærpede til-

syn, hvor det lave antal også kan forklares

med, at det kan være svært at formulere kon-

krete påbud til plejefamilierne. I tilfælde hvor

der er væsentlige problemer i plejefamilien, fo-

retager vi et mere intensivt tilsyn, der minder

om det skærpede tilsyn bort set fra, at der ikke

er truffet afgørelse eller udstedt nogen påbud,

som plejefamilien skal imødekomme i perio-

den. I 2019 fik hver plejefamilie i gennemsnit

1,3 besøg. 42 familier fik 3 eller flere besøg.

Forebyggelse af væsentlige

problemer på tilbud og

skærpede tilsyn

I 2019 nedsatte Socialtilsyn Hovedstaden et

vidensteam, der skal bidrage til at opsamle vi-

den i organisationen. Dette for at sikre, at vi

kan udbrede viden på tværs i organisationen

og anvende den på en måde, så tilsynsfaglig-

heden bliver styrket. I regi af dette team er vi

blandt andet i gang med at lave en undersø-

gelse af årsagerne til og effekterne af skær-

pede tilsyn udstedt af Socialtilsyn Hovedsta-

den over tid. Endvidere har vi undersøgt nogle

sager, hvor et tilbud var præget af væsentlige

problemer, der dog ikke udløste skærpet til-

syn. De foreløbige konklusioner fra dette ar-

bejde præsenteres herunder.

Forebyggelse af væsentlige problemer på

tilbud og skærpede tilsyn

Socialtilsyn Hovedstaden er i gang med en

større vidensopsamling på tilbudsområdet

med henblik på at identificere de faglige detal-

jer i tilbuddet, der ligger til grund for skærpet

tilsyn eller væsentlige problemer. Vi ønsker

dels at blive klogere på de faglige detaljer, vi

skal være opmærksomme på i tilbuddene i for-

bindelse med tilsynet for at opspore væsent-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

lige problemer og understøtte tilbuddene i pro-

cessen, og dels at opnå viden, der kan danne

grundlag for, at forvaltninger, bestyrelser og til-

bud i endnu højere grad kan forebygge væ-

sentlige problemer og skærpede tilsyn. Endvi-

dere forventes øget viden at kunne udpege

områder, som tilbud skal være særligt op-

mærksomme på for ikke at reproducere pro-

blemer, der kan stå i vejen for at øge borger-

trivselen. Forventningen er altså, at øget viden

om komplekse forhold kan vise faglige detal-

jer, der angiver løsningsmuligheder i retning

mod mere velfungerende tilbud.

Arbejdet er endnu ikke overstået, men i det føl-

gende præsenteres nogle af de foreløbige

konklusioner.

tilsyn eller væsentlige problemer. Det indike-

rer, at det kan være svært at reetablere sig,

når man først har oplevet problemer, og det

understreger hvor vigtigt det er at få viden om,

hvordan man kan forebygge og opspore pro-

blemerne så tidligt som muligt.

Risikoparametre

I undersøgelsen har vi arbejdet med begrebet

”risikoparametre”. Det er analyseredskaber,

der blandt andet kan bruges til at fortolke eller

organisere komplekse sammenhænge i tilbud-

det eller forhold, som tilbud med væsentlige

problemer hyppigt er kendetegnet ved. Det er

hypotesen, at tilbuddene bedre kan forebygge

problemerne, hvis de kender til risikoparamet-

rene.

Foreløbige resultater fra undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på tre interviews

med 12 ledere og 2 bestyrelsesformænd, som

har ledet tilbud under skærpede tilsyn eller

med væsentlige problemer. Derudover er der

afholdt tre interviews med 14 tilsynskonsulen-

ter. Desuden har der været sendt spørgeske-

maer til medarbejdere på tilbud, der har været

ansat under skærpede tilsyn eller væsentlige

problemer. Vi har desuden gennemgået 28 sa-

ger, herunder tilsynsrapporter, hvor tilbuddet

har været underlagt skærpet tilsyn eller haft

væsentlige problemer.

I de 28 sager kan vi se, at ti af tilbuddene har

formået at løfte kvaliteten betragteligt, efter de

har være underlagt skærpet tilsyn eller har haft

væsentlige problemer. Blandt de resterende

tilbud er syv lukket, mens resten har haft svært

ved at reetablere sig i tiden efter det skærpede

Undersøgelsen viser generelt, at følgende risi-

koparametre er hyppigt forekommende i de 28

sager, som vi har undersøgt:



Høj personalegennemstrømning

Uhensigtsmæssig/usund ledelse

Manglende kompetencer/faglighed

Bred målgruppe (evt. borgere uden for

målgruppe)

Flere afdelinger/huse

Borgere, som kan have udfordrende

adfærd

Høj grad af uuddannede medarbejdere

Risikoparametrene, samspillet i mellem og

konsekvenserne af dem vil blive beskrevet i

dybden i den endelige undersøgelse. Som ek-

sempel kan nævnes, at risikoparameteret

”bred målgruppe” henviser til, at det kan være

svært at have faglig viden i bredden, og at der

er en sårbarhed ved, at nogle medarbejdere

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

ved noget i nogle retninger og andre i andre

retninger. En bred målgruppe kombineret med

en specialiseret målgruppe gør det yderst ud-

fordrende at ramme et tilstrækkeligt niveau i

fagligheden. En af borgereffekterne kan være,

at relationer i borgergruppen udfordres i

manglende forståelse for hinanden, samt bor-

geres reaktioner herpå.

Den foreløbige triangulering af det samlede

datagrundlag viser blandt andet, at risikopara-

meteret ”uhensigtsmæssig/usund ledelse” er

en afgørende faktor for, at tilbud får skærpet

tilsyn eller væsentlige problemer, og det er

også en af hypoteserne i undersøgelsen.

Andre konklusioner fra undersøgelsen

–

hovedårsager til skærpet tilsyn og

konsekvenser for borgerne

Ved interviews af tilsynskonsulenter og le-

dere/bestyrelsesformænd i tilbuddene blev de

bedt om kun at pege på én årsag, som de

mente var hovedårsag til det skærpede tilsyn

eller væsentlige problemer. Det var tydeligt, at

ledelsen i udpræget grad blev angivet som ho-

vedårsag. 90 % af de interviewede ledere an-

gav ledelsen som hovedårsagen. En overord-

net leder udtalte fx:

”Fremover tager jeg ikke

daglig leders ord, for at det går godt som ga-

rant for kvaliteten”.

En anden leder udtalte:

”vi

var blevet for selvtilstrækkelige”.

Ved interviews med ledelse og bestyrelsesfor-

mænd var det slående, at 80 % gav udtryk for,

at det var deres oplevelse, at borgerne ikke

havde mærket til, at der var skærpet tilsyn i til-

buddet. Det er ikke de oplevelse, vi har i Soci-

altilsyn Hovedstaden. Der kan muligvis være

tale om en ”blind vinkel” i forhold til, at lede-

res/bestyrelsesformænds hjerte for borgerne

overtrumfer realiteterne for borgerne, når til-

bud har væsentlige problemer eller er under

skærpet tilsyn.

Risikofelter

Ud over risikoparametrene arbejder vi også

med begrebet ”risikofelt” i undersøgelsen, som

repræsenterer det felt mellem forskellige grup-

per af personer i tilbuddet, hvor problemerne

typisk opstår. Vi kan se, at feltet mellem ledel-

sen og medarbejderne er det felt, som er mest

repræsenteret i de 28 sager. Det vil sige, at

konflikter mellem disse to grupper forårsager

lav borgertrivsel, og er det hyppigste risikofelt

i denne undersøgelse, som er udløsende for

det skærpede tilsyn eller væsentlige proble-

mer i tilbuddet.

Foreløbige konklusioner og det videre

arbejde

Vores foreløbige analyse viser, at risikopara-

meteret ”uhensigtsmæssig/usund ledelse” er

en afgørende faktor for, at tilbud får skærpet

tilsyn eller væsentlige problemer, og det er

også en af hypoteserne i undersøgelsen.

Skærpet tilsyn og væsentlige problemer ska-

bes sædvanligvis over tid, og det skaber pres-

sede organisationer. En af de helt afgørende

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

fokusområder for at sikre at tilbud kommer vel

videre efter det skærpede tilsyn er at have en

ledelse, som kan lede pressede organisatio-

ner, der kan have virkeformer som vaskeligt

samarbejde og sårbare medarbejdere, der

sandsynligt har et overforbrug af forsvarsme-

kanismer på organisationsniveau, samt bor-

gere der har reaktioner fra længerevarende

lav trivsel.

Den endelige undersøgelse vil blive udsendt i

et nyhedsbrev i en samlet artikel senere på

året. På baggrund af undersøgelsen vil Soci-

altilsyn Hovedstaden desuden overveje, hvor-

dan vi kan bruge konklusionerne aktivt i til-

synsarbejdet.

Socialtilsyn Hovedstaden takker mange gange

for de engagerede ledere og bestyrelsesfor-

mænd, der deltog i interviews og ligeledes for

de medarbejdere, der besvarede spørgeske-

maerne.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Kapitel 6. Socialtilsyn hovedstadens økonomi i

2019

Tilsynstakster og objektiv

finansiering

Socialtilsynets samlede omkostninger finan-

sieres dels af tilsynstakster og dels af objektiv

finansiering fra kommunerne. Alle tilbud om-

fattet af Socialtilsyn Hovedstaden betaler til-

synstakst afhængig af, hvor mange pladser til-

buddet er godkendt til. Derudover opkræves

en takst af nye tilbud, der søger om at blive

godkendt, samt af allerede godkendte tilbud,

hvis socialtilsynet skal behandle en ansøgning

om væsentlig ændring af tilbuddets godken-

delse. Endelig skal tilbud, der underlægges

skærpet tilsyn, betale en særtakst for dette.

Tilsyn med og godkendelse af plejefamilier fi-

nansieres af objektiv finansiering, hvor de 29

kommuner i Socialtilsyn Hovedstadens om-

råde bidrager i forhold til kommunens andel af

antal børn og unge i tilsynsområdet.

Tabel 28 og 29 viser udviklingen fra 2014 til

2020 i den objektive finansiering og i tilsyns-

taksterne. Der vises for hvert år indtægter fra

objektiv finansiering og tilsynstakster i løbende

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

priser samt udviklingen i procent i faste priser.

Socialtilsyn Hovedstaden fastholdt taksterne

fra 2016 til 2017 i faste priser til trods for, at

der i 2017 indgik en efterregulering af merfor-

brug i 2015 på 0,7 mio. kr., hvilket blev opnået

ved effektivisering. Fra 2017 til 2018 faldt kom-

munernes samlede bidrag med 0,74 mio. kr.,

men takststrukturen ændredes lidt. Den nye

bekendtgørelse for socialtilsyn betød, at ca. 40

misbrugstilbud fra 2018 skulle indplaceres i en

lavere takstkategori, mens opgaver i forhold til

misbrugstilbuddene var uændret, hvilket blev

dækket dels ved yderligere effektivisering og

dels ved en takststigning i 2018 på 2 % i faste

priser. Dog fik 85 % af misbrugstilbuddene et

større fald i taksten på grund af skifte til en la-

vere takstkategori. Tilsynstaksterne for 2019

faldt 1 % i faste priser.

Socialtilsyn Hovedstadens tilsynstakster for

2020 falder med 0,5 % i faste priser. Taksten

for nygodkendelse stiger 15 % i faste priser.

Den har hidtil været sat lavere end takstmodel-

len tilsagde Fra 2020 tages afsæt i det faktiske

ressourceforbrug. Lovgivningen ændredes pr.

1. juli 2019 for at give et løft af plejefamilieom-

rådet med blandt andet et nyt koncept for god-

kendelse og uddannelse af plejefamilier samt

overdragelse af opgaver fra kommunerne til

socialtilsynene. Finansieringen af disse opga-

ver sker via den objektive finansiering, der sti-

ger med ca. 1 mio. kr. i faste priser i 2020.

Tabel 28. Udviklingen i den objektive finansiering 2014-2020

2014

Objektiv finansiering, løbende

priser, mio. kr.

Ændring i forhold til året før, %,

faste priser

18,6

2015

17,4

-8,2 %

2016

17,6

2017

17,6

-2,1%

2018

17,8

-0,3%

2019 2020

18,1

-0,4%

19,6

5,5 %

Faste priser er ekskl. inflation og beregnes i forhold til et udgangsår. Pris- og lønudviklingen har i perioden

ligget på 1,5-2% pr. år. Til brug for budgetlægningen for 2020 var PL-skønnet 2,6 % fra 2019 til 2020.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tabel 29. Socialtilsyn Hovedstadens takster 2014-2020

, løbende priser

Takstkategori

Tilsynstakst, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift. året før

i faste priser, %

Takst skærpet tilsyn

, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift. året før

i faste priser, %

Takst nygodkendelse, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift. året før

i faste priser, %

23.042

27.651

46.085

69.127

22.876

27.451

45.752

68.628

-3 %

23.121

27.745

46.241

69.362

23.598

28.318

47.196

70.794

23.989

28.787

47.979

71.968

24.468

29.362

48.936

73.404

28.861

34.634

57.723

86.584

15 %

7.708

9.250

15.416

23.124

7.094

8.513

14.189

21.283

-10 %

7.170

8.604

14.340

21.510

2.929

3.514

5.857

8.786

3.042

3.650

6.084

9.126

3.071

3.685

6.142

9.212

-1 %

3.135

3.762

6.270

9.405

-0,5 %

30.832

36.999

61.665

92.497

28.378

34.054

56.756

85.134

-10 %

28.680

34.417

57.361

86.041

29.287

35.144

58.574

87.861

30.421

36.505

60.841

91.262

30.708

36.850

61.417

92.125

-1 %

31.348

37.618

62.697

94.045

-0,5 %

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Takst væsentlig ændring af eksisterende godkendelse, kr.

0-7 pladser

8-24 pladser

25-49 pladser

>50 pladser

Ændring ift. året før

i faste priser, %

11.521

13.825

23.042

34.564

11.438

13.726

22.876

34.314

-3 %

7.261

8.714

14.523

21.784

-37 %

7.413

8.896

14.826

22.240

7.536

9.043

15.072

22.609

7.688

9.226

15.376

23.064

7.890

9.468

15.781

23.671

Takster for skibsprojekter og tillægstakster fremgår ikke af tabellen, da de opgøres konkret og individuelt

Skærpet tilsyn opkræves fra 2017 pga. den ændrede bekendtgørelse som 10 % af tilsynstaksten pr. påbe-

gyndt måned, fra 2014 til 2016 blev der opkrævet 25 % af tilsynstaksten pr. påbegyndt kvartal.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Budget og regnskab 2019

Budget og regnskab indeholder Socialtilsyn

Hovedstadens omkostninger inklusiv indirekte

omkostninger. Budgettet godkendes af Kom-

munalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune.

Budgettet danner basis for beregningen af so-

cialtilsynets takster, mens regnskabet viser

årets resultat. Eventuelle forskelle mellem

regnskab og takstbudget reguleres i socialtil-

synets takster to år efter.

Tabel 30. Budget 2019 og regnskab 2019 for Socialtilsyn Hovedstaden, 1.000 kr.

Budget 2019 Regnskab 2019 Forskel

Direkte omkostninger (løn mv.)

Indirekte omkostninger (over-

head, afskrivninger mv.)

Omkostninger i alt

Indtægter fra objektiv finansie-

ring

Indtægter fra tilsynstakster

Indtægter i alt

40.707

3.579

44.286

-18.073

-26.213

-44.286

40.364

4.667

45.031

-18.073

-26.957

-45.031

-343

1.088

744

-744

Årets resultat (netto)

Årsregnskabet for 2019 udviser følgende æn-

dringer ift. det budgetterede, jf. tabel 30:



Socialtilsyn Hovedstaden har haft lidt

færre udgifter til løn og forbrugsudgifter

Socialtilsyn Hovedstaden har haft lidt flere

indtægter fra tilsynstakster og væsentlige

ændringer



Socialtilsyn Hovedstaden har haft lidt

flere indirekte omkostninger til afdrag på

gæld til Frederiksberg Kommune

Fortegnet minus er lig med indtægter eller mindre forbrug, plus er lig med udgifter eller merforbrug.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra

Tilkøbsydelser

Socialtilsyn Hovedstaden udførte ikke tilkøbs-

ydelser i 2014 og 2015. I 2016 var der indtæg-

ter og omkostninger på ca. 0,2 mio. kr., og der

var ansat ca. 1/3 årsværk ekstra for at kunne

imødekomme ønsker om tilkøb. I 2017 var der

indtægter og omkostninger på ca. 1,3 mio. kr.,

og der var ansat ca. 2 årsværk ekstra. I 2018

var der indtægter og omkostninger på ca. 0,9

mio. kr., og der var ansat ca. 1,4 årsværk eks-

tra. I 2019 var der indtægter og omkostninger

på ca. 1,9 mio. kr., og der var ansat ca. 3,5

årsværk ekstra for at kunne imødekomme ef-

terspørgslen på tilkøbsydelser.

Tabel 31. Tilkøbsydelser 2019

Tilkøbsydelser 2019 antal kontrakter og

indtægter, 1000 kr.

Tilsyn med tilbud

Skriftlig behandling af magtanvendelser

Undervisning i lov om voksenansvar

Grundkursus til plejefamilier

Kontrakter

Indtægter

1.742

141

I alt tilkøbsydelser

1.933

En kontrakt om tilsyn kan indeholde aftale om flere tilsynsbesøg.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra