Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2266773_0001.png
Årsrapport
2019
Socialstyrelsens rapport om
socialtilsynenes virksomhed
Oktober 2020
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Publikationen er udgivet af
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]
www.socialstyrelsen.dk
Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen.
Udgivet oktober 2020
Download eller se rapporten på
www.socialstyrelsen.dk.
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse
af kilde.
digital isbn: 978-87-94059-10-7
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Årsrapport 2019
Indhold
Indledning ...................................................................................................................................... 3
Resumé ......................................................................................................................................... 4
1. Socialtilsynenes virksomhed ..................................................................................................... 6
1.1 Gennemførte tilsynsbesøg ...................................................................................................... 6
1.2 Godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier ................................................................. 9
Godkendelser af sociale tilbud og plejefamilier ........................................................................ 9
Sagsbehandlingstider for godkendelse .................................................................................. 10
1.3 Godkendelser med vilkår....................................................................................................... 12
1.4 Påbud .................................................................................................................................... 13
Udvikling i påbud på tilbuds- og plejefamilieområdet fra 2016-2019 ..................................... 13
Udvikling af iværksatte påbud i 2018 og 2019 på tilbudsområdet ......................................... 17
1.5 Skærpet tilsyn ........................................................................................................................ 20
Udviklingen i skærpede tilsyn på tilbuds- og plejefamilieområdet fra 2016-2019 .................. 21
Udvikling i skærpede tilsyn i 2018 og 2019 på tilbudsområdet .............................................. 22
1.6 Tilbagekaldte godkendelser .................................................................................................. 23
Udviklingen i tilbagekaldte godkendelser på tilbuds- og plejefamilieområdet fra 2016-2019 23
Udvikling i tilbagekaldte tilbud i 2018 og 2019 på tilbudsområdet ......................................... 24
1.7 Whistleblowerordningen ........................................................................................................ 26
1.8 Magtanvendelser på børne- og ungeområdet ....................................................................... 27
2. Socialtilsynenes økonomi og opgaveportefølje ....................................................................... 32
2.1 Tilsynenes økonomi og finansiering ...................................................................................... 32
Tilsynstakster ......................................................................................................................... 32
Tilsynenes samlede indtægter ............................................................................................... 33
Tilkøbsydelser ........................................................................................................................ 34
2.2 Personale og kompetencer i socialtilsynene ......................................................................... 36
2.3 Tilsynenes opgaveporteføljer ................................................................................................ 37
Tilsyn med BPA-arbejdsgiverfunktion .................................................................................... 38
3. Klager og klagesagsbehandling .............................................................................................. 40
Bilag 1 .......................................................................................................................................... 42
Links til socialtilsynenes årsrapporter ......................................................................................... 42
Bilag 2 .......................................................................................................................................... 43
Hovedelementer i lov om socialtilsyn .......................................................................................... 43
Side 1 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Årsrapport 2019
De fem kommunale socialtilsyn ................................................................................................... 44
Socialstyrelsens rolle og udvalgte fokusområder i 2019 ............................................................. 44
Udvalgte fokusområder i 2019 ............................................................................................... 45
Bilag 4 .......................................................................................................................................... 49
Side 2 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Årsrapport 2019
Indledning
Socialstyrelsen udgiver hvert år en årsrapport om socialtilsynenes virksomhed. Denne
årsrapport gør status på de fem socialtilsyns virksomhed i 2019. Årsrapporten indeholder
endvidere udviklingen i en række nøgletal siden 2016, som viser udviklingen i socialtilsynenes
opgave med at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier.
Årsrapporten for 2019 har særligt fokus socialtilsynenes brug af anmeldte og uanmeldte
tilsynsbesøg samt opgørelser over iværksatte sanktioner.
Datagrundlag og metode
Datagrundlaget for denne rapport er baseret dels på socialtilsynenes egne årsrapporter for
2019 og dels på data fra socialtilsynene og Tilbudsportalen, som Socialstyrelsen har indhentet i
forbindelse med stikprøver, redegørelser, statistiske analyser og evalueringen af
tilsynsreformen. Derudover indgår i kapitel 3 data fra Ankestyrelsen om klagesagsbehandling.
Endelig skal det bemærkes, at henvisninger til lovgivningen refererer til den gældende
lovgivning i 2019.
I forbindelse med udarbejdelsen af den anden evaluering af tilsynsreformen blev der
gennemført et omfattende valideringsarbejde med inddragelse af socialtilsynene med henblik
på at sikre retvisende data til evalueringen. I Socialstyrelsens årsrapport 2017 blev anvendt de
validerede tal for 2014-2016, og for 2017 blev der foretaget supplerende validering i
socialtilsynene, i de tilfælde, hvor der var forskelle mellem tallene offentliggjort i socialtilsynets
årsrapport 2017 og tallene i Socialstyrelsens evaluering af tilsynsreformen fra maj 2018. Der er
således på nogle områder forskel på de data, der fremgår af tidligere årsrapporter og
årsrapporterne fra 2017, 2018 og 2019. Derudover tager Socialstyrelsen et mindre metodisk
forbehold vedrørende forskellige registrerings- og opgørelsesmetoder mellem socialtilsynene.
Læsevejledning
Årsrapporten er inddelt i fire kapitler. Kapitel 1 giver et indblik i socialtilsynenes virksomhed i
2019. Kapitlet indeholder blandt andet oplysninger om socialtilsynenes brug af anmeldte og
uanmeldte tilsynsbesøg, opgørelser over iværksatte sanktioner, antallet af henvendelser om
bekymrende forhold (whistleblows) samt antallet af indberetninger af magtanvendelser på
børne- og ungeområdet. I kapitel 2 præsenteres socialtilsynenes indtægter,
personalesammensætning og opgaveportefølje. Kapitel 3 præsenterer data fra Ankestyrelsen
om deres klagesagsbehandling. Endelig indeholder bilag 1 links til socialtilsynenes respektive
årsrapporter, bilag 2 indeholderen beskrivelse af tilsynsreformen, etableringen af de fem
socialtilsyn og Socialstyrelsens rolle, bilag 3 indeholder en beskrivelse af kvalitetsmodellen.
Bilag 4 indeholder en række baggrundsfigurer.
Side 3 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0006.png
Årsrapport 2019
Resumé
De fem socialtilsyn har til opgave at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle sociale
tilbud og generelt godkendte plejefamilier i Danmark. Ved udgangen af 2019 førte
socialtilsynene tilsyn med 1.974 sociale tilbud og 5.879 plejefamilier. Alle sociale tilbud og
plejefamilier modtog mindst et tilsynsbesøg. I 2019 blev der gennemført 13.006 tilsynsbesøg
ved driftsorienterede tilsyn og godkendelser, hvoraf 4.700 var på de sociale tilbud, og 8.306 var
på plejefamilieområdet.
Mindre andel uanmeldte tilsynsbesøg og stor variation på tværs af tilsynene
Når socialtilsynene foretager tilsynsbesøg, kan de vælge at gøre det enten anmeldt eller
uanmeldt. I 2019 var knap et ud af tre tilsynsbesøg på de sociale tilbud uanmeldte (32 pct.),
hvilket er et fald sammenlignet med 2018. Godt et ud af fem tilsynsbesøg i plejefamilierne var
uanmeldte (22 pct.) i 2019, hvilket også er et fald sammenlignet med 2018.
Der er stor variation for anvendelsen af uanmeldte besøg på tværs af socialtilsynene. På
tilbudsområdet varierer andelen af uanmeldte besøg i 2019 fra 44 pct. i Socialtilsyn Syd til 21
pct. i Socialtilsyn Midt. På plejefamilieområdet varierer andelen af uanmeldte besøg fra 33 pct. i
Socialtilsyn Syd til 9 pct. i Socialtilsyn Nord. I Socialtilsyn Midt, Hovedstaden og Nord er
andelen af uanmeldte tilsynsbesøg faldet i 2019, hvorimod andelen af uanmeldte tilsynsbesøg
er steget i Socialtilsyn Syd og Øst. Variationen kan være udtryk for, at porteføljen af sociale
tilbud og plejefamilier er forskellig, men der kan også være tale om en forskellig praksis for i
hvilket omfang og ud fra hvilke kriterier, der gennemføres uanmeldte tilsyn
1
.
Stor variation i sagsbehandlingstiden for nygodkendelser på tværs af tilsynene
De fem socialtilsyn behandler og godkender nye sociale tilbud og plejefamilier. 82 nye sociale
tilbud og 419 nye plejefamilier blev godkendt i 2019. Antallet af godkendelser af nye
plejefamilier steg en smule i 2019, hvorimod antallet af godkendte sociale tilbud svarer til
niveauet i 2018.
Der er stor variation i sagsbehandlingstiden for nygodkendelser på tværs af de fem socialtilsyn.
Det kan skyldes, at der er forskellige tilgange til godkendelsesprocessen. På
plejefamilieområdet er sagsbehandlingen steget i fire socialtilsyn, hvilket kan skyldes, at der d.
1. juli 2019 trådte et nyt godkendelseskoncept for plejefamilier i kraft.
Stadigt begrænset anvendelse af sanktioner
Socialtilsynene kan iværksætte forskellige former for sanktioner, hvis det sociale tilbud eller
plejefamilien ikke lever op til den fornødne kvalitet. Socialtilsynenes sanktionsmuligheder
omfatter godkendelse med vilkår, påbud, skærpet tilsyn og ophør af godkendelse.
Anvendelsen af sanktioner er steget i 2019 efter en faldende tendens i anvendelsen af
sanktioner siden 2016. Dette mønster ses specielt omkring påbud og skærpet tilsyn på tilbuds-
og plejefamilieområdet. Generelt iværksættes der få sanktioner, men særligt på
Socialtilsynene oplyser, at der på tværs af alle fem socialtilsyn er en fælles ambition om, at alle tilbud og
plejefamilier skal modtage både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg over en 3-4 årig periode.
Socialtilsynene oplyser desuden, at de har udviklet et fælles dataoverblik på bl.a. uanmeldte tilsynsbesøg,
hvor de kan følge, i hvilket omfang der forekommer en uhensigtsmæssig uensartethed i tilsynspraksis.
1
Side 4 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Årsrapport 2019
plejefamilieområdet iværksættes der få sanktioner, selvom socialtilsynene fører tilsyn med
væsentlig flere plejefamilier end sociale tilbud.
På tværs af socialtilsynene er der forskel på, hvor ofte sanktioner anvendes. Det kan være et
udtryk for, at porteføljerne i de fem socialtilsyn er forskellige, eller at der er lokale forhold, der
påvirker rammerne for de sociale tilbud og plejefamilier. Det kan også skyldes, at der mellem de
fem socialtilsyn kan være uens praksis omkring anvendelse af sanktioner.
Fortsat flere whistleblows om bekymrende forhold
Alle fem socialtilsyn har etableret en whistleblowerordning, som beboere, pårørende, ansatte og
andre kan kontakte ved bekymring over forholdene i et socialt tilbud eller i en plejefamilie. I
2019 modtog socialtilsynene 1.696 henvendelser om bekymrende forhold. Der har siden
tilsynsreformen trådte i kraft i 2014 været et stigende antal henvendelser om bekymrende
forhold. Stigningen er forventelig, da kendskabet til Whistleblowerordninger må antages at blive
mere udbredt efterhånden, som tilsynet er blevet etableret.
Flere indberetninger om magtanvendelser på børne- og ungeområdet
Når der på et socialt tilbud eller i en kommunal plejefamilie foretages magtanvendelse skal
socialtilsynene modtage en kopi og vurdere, om det giver anledning til tilsynsmæssige
overvejelser. I 2019 modtog socialtilsynene 5.923 indberetninger om magtanvendelser på
børne- og ungeområdet. Det er 504 flere end i 2018 svarende til 9 pct. flere. De fleste
indberetninger om magtanvendelser var på åbne døgninstitutioner efterfulgt af private
opholdssteder og sikrede døgninstitutioner.
Socialtilsynenes økonomi: generel stigning i indtægter fra tilkøbsydelser på tværs af
tilsynene
Socialtilsynenes økonomi finansieres af indtægter fra henholdsvis tilsynstakster, objektiv
finansiering fra kommunerne og fra tilkøbsydelser. I 2019 var socialtilsynenes samlede
indtægter på 230 mio. kr., heraf 110,3 mio. kr. fra tilsynstakster, 115,8 mio. kr. fra objektiv
finansiering og 4,1 mio. kr. fra tilkøbsydelser. Indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstakster
har fundet et stabilt niveau i alle socialtilsyn set over hele perioden 2016-2019. Den generelle
tendens viser, at socialtilsynenes indtægter fra tilkøbsydelser er steget i perioden fra 2016 til
2019. Samtidig ses variation mellem socialtilsynenes indtægter fra tilkøbsydelser.
Færre nye klagesager
Ankestyrelsen er klagemyndighed for socialtilsynenes afgørelser. I 2019 modtog Ankestyrelsen
i alt 35 nye klagesager vedrørende socialtilsynenes afgørelser og traf afgørelser i 30 sager. I
2018 modtog Ankestyrelsen 46 nye klagesager. Derudover blev der i 2019 truffet afgørelse i to
sager om aktindsigt efter offentlighedsloven. Ved udgangen af 2019 var der 11 verserende
sager hos Ankestyrelsen. Endelig traf Ankestyrelsen i 2019 én principafgørelse i forhold til
socialtilsynene.
Side 5 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0008.png
Årsrapport 2019
1. Socialtilsynenes
virksomhed
Dette kapitel omhandler de fem socialtilsyns virksomhed med fokus på gennemførte
tilsynsbesøg, godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier, iværksatte sanktioner,
whistleblowerordningen og magtanvendelser på børne- og ungeområdet.
1.1 Gennemførte tilsynsbesøg
Socialtilsynene skal ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 3 aflægge tilsynsbesøg på alle omfattede
tilbud og plejefamilier mindst en gang om året. I 2019 blev der gennemført 13.006 tilsynsbesøg
ved driftsorienterede tilsyn og godkendelser, hvoraf 4.700 var på tilbudsområdet, og 8.306 var
på plejefamilieområdet, jf. tabel 1.
Tabel 1: Antallet af tilsynsbesøg ved driftsorienteret tilsyn og godkendelser, fordelt på sociale tilbud og
plejefamilier, 2019.
Nord
Sociale
tilbud
Plejefamilier
579
1.403
Midt
951
1.487
Syd
1.461
2.935
Øst
720
1.378
Hovedstaden
989
1.103
I alt
4.700
8.306
Anm.: Antal tilsynsbesøg i Socialtilsyn Syd afviger fra antallene opgivet i socialtilsynets egen årsrapport, da Socialstyrelsens årsrapport
inkluderer tilsynsbesøg foretaget ved godkendelser.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Alle sociale tilbud og plejefamilier modtog mindst et tilsynsbesøg.
Det skal bemærkes, at tilbud med mange afdelinger samt tilbud med påbud eller skærpet tilsyn
typisk får flere tilsynsbesøg i løbet af et år end andre tilbud. Derudover kan der i forbindelse
med ét og samme tilsyn aflægges flere tilsynsbesøg f.eks. på flere forskellige afdelinger
tilknyttet det samme tilbud.
Tilsynene er ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 2, nr. 1 forpligtigede til at aflægge både anmeldte
og uanmeldte tilsynsbesøg. En fordel ved uanmeldte besøg er, at socialtilsynene kan opnå
bedre indblik i dagligdagen og den umiddelbare omgang med plejebørnene og borgerne. En
ulempe ved uanmeldte tilsynsbesøg er, at det kan være uhensigtsmæssigt at henvende sig til
beboere på tilbuddene, som har et særligt behov for stabilitet og forudsigelighed, uden
forudgående at give tilbuddet lejlighed til at forberede beboerne på dette. Der tages derfor højde
for målgruppen i tilrettelæggelsen af et tilsynsbesøg.
I 2019 blev der i alt gennemført 3.210 anmeldte tilsynsbesøg og 1.490 uanmeldte tilsynsbesøg
på de sociale tilbud. 32 pct. af tilsynsbesøgene i 2019 var uanmeldte. Det er et lille fald i
andelen af uanmeldte tilsynsbesøg i forhold til 2018, hvor 35 pct. af tilsynsbesøgene var
uanmeldte.
Ved plejefamilierne blev der foretaget 6.506 anmeldte tilsynsbesøg og 1.800 uanmeldte
tilsynsbesøg. Der er ligeledes tale om et lille fald i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg på
plejefamilieområdet, hvor 22 pct. af tilsynsbesøgene var uanmeldte i 2019 imod 27 pct. i 2018.
Side 6 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0009.png
Årsrapport 2019
Der er således sket et lille fald i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg fra 2018 til 2019 på både de
sociale tilbud og i plejefamilierne. Andelen af uanmeldte tilsynsbesøg i 2019 er dog fortsat
højere end i 2016 og 2017.
I forbindelse med anden evaluering af tilsynsreformen
2
vurderede Socialstyrelsen, at der var
væsentlige variationer mellem de fem socialtilsyn i fordelingen af anmeldte og uanmeldte
tilsynsbesøg. I 2019 er der fortsat stor variation på tværs af socialtilsynene i andelen af
uanmeldte tilsynsbesøg i forhold til anmeldte tilsynsbesøg. På tilbudsområdet varierer andelen
af uanmeldte tilsynsbesøg fra 44 pct. i Socialtilsyn Syd til 21 pct. i Socialtilsyn Midt. På
plejefamilieområdet er variationen endnu større, hvor Socialtilsyn Syd har den højeste andel af
uanmeldte tilsynsbesøg på 33 pct. og Socialtilsyn Nord den laveste på 9 pct., jf. figur 1.
Figur 1: Andelen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienteret tilsyn og godkendelser fordelt
på sociale tilbud og plejefamilier, 2019
Anm.: Antal tilsynsbesøg i Socialtilsyn Syd afviger fra antallene opgivet i socialtilsynets egen årsrapport, da Socialstyrelsens årsrapport
inkluderer tilsynsbesøg foretaget ved godkendelser.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
I perioden fra 2016 til 2019 er socialtilsynene i højere grad begyndt at anvende uanmeldte
tilsynsbesøg dog med stor variation på tværs af socialtilsynene og over tid. I Socialtilsyn Syd og
Øst er andelen af uanmeldte tilsynsbesøg steget i 2019, hvorimod andelen af uanmeldte
tilsynsbesøg er faldet i Socialtilsyn Midt, Hovedstaden og Nord. Især i Socialtilsyn Nord er der
sket et kraftigt fald i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg i 2019, jf. figur 2. Samtidig er der stor
variation over tid, hvor særligt Socialtilsyn Nord havde en høj andel af uanmeldte tilsynsbesøg i
2018, hvorefter andelen i 2019 er faldet til samme niveau som i 2017.
2
Den anden evaluering af tilsynsreformen kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside:
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/evaluering-af-tilsynsreformen
Side 7 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0010.png
Årsrapport 2019
Figur 2: Udviklingen i andelen af uanmeldte tilsynsbesøg ved driftsorienterede tilsyn og godkendelser
fordelt på de fem socialtilsyn, 2016-2019
Anm.: Antal tilsynsbesøg i Socialtilsyn Syd afviger fra antallene opgivet i socialtilsynets egen årsrapport, da Socialstyrelsens årsrapport
inkluderer tilsynsbesøg foretaget ved godkendelser.
Det bemærkes, at tallet for Socialtilsyn Hovedstaden i 2016 afviger fra Socialstyrelsens årsrapport for socialtilsynenes virksomhed 2017,
hvor der har optrådt en teknisk fejl.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Det er Socialstyrelsens vurdering, at den store variation i socialtilsynenes brug af uanmeldt
tilsyn kan indikere, at der på tværs af de fem socialtilsyn endnu ikke er en ensartet praksis for, i
hvilket omfang og ud fra hvilke kriterier der gennemføres uanmeldte tilsyn. Vurderingen
understøttes af resultaterne fra et udviklingsarbejde om det risikobaserede tilsyn, som blev
igangsat i 2019. Ifølge Lov om socialtilsyn skal socialtilsynene føre et risikobaseret tilsyn med
plejefamilier og sociale tilbud. Formålet med det risikobaserede socialtilsyn er at differentiere
tilsynsindsatsen og målrette en intensiv indsats mod de tilbud, hvor der formodes at være
problemer med kvaliteten. Det er op til socialtilsynene at vurdere fx hvilke oplysninger, der skal
indhentes, hvornår og hvor mange tilsynsbesøg, der skal aflægges, hvordan tilsynene metodisk
skal tilrettelægges og om disse skal være anmeldte eller uanmeldte
3
. På baggrund af
udviklingsarbejdet er det Socialstyrelsens vurdering, at socialtilsynene ikke har en fælles
forståelse og operationalisering af de centrale begreber i det risikobaserede tilsyn og således
omsætter det forskelligt, hvilket også kan afspejle sig i den forskelligartede brug af uanmeldte
tilsynsbesøg. Socialstyrelsen har på den baggrund igangsat et arbejde med en faglig vejledning
om det risikobaserede tilsyn, som forventes at udkomme i 2021.
3
Vidensgrundlag vedrørende det risikobaserede tilsyn kan findes i Håndbog for socialtilsyn:
https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/redskaber-for-tilsynsforende
Side 8 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0011.png
Årsrapport 2019
1.2 Godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier
Socialtilsynene har ansvaret for at behandle ansøgninger om godkendelse fra nye sociale tilbud
og plejefamilier. På baggrund af temaerne i kvalitetsmodellen skal tilsynene vurdere, hvorvidt
det er sandsynligt, at det ansøgende sociale tilbud eller plejefamilien kan levere den fornødne
kvalitet.
Godkendelser af sociale tilbud og plejefamilier
I 2019 blev der godkendt 82 nye sociale tilbud og 419 nye plejefamilier, jf. tabel 2.
Antallet af nye sociale tilbud afhænger af det samlede antal ansøgninger. Socialtilsynene
godkender nogenlunde lige mange nye sociale tilbud. Socialtilsyn Syd godkendte 13 sociale
tilbud, og godkendte derved færrest nye tilbud, mens Socialtilsyn Nord godkendte 19 og derved
flest nye tilbud.
På plejefamilieområdet er der større variation i antallet af godkendte ansøgninger i
socialtilsynene. Antallet af godkendte plejefamilier svinger fra 46 nye plejefamilier i Socialtilsyn
Øst til 127 godkendelser i Socialtilsyn Syd, jf. tabel 2.
Tabel 2: Antallet af godkendelser fordelt på de fem socialtilsyn, 2019
Nord
Sociale
tilbud
Plejefamilier
19
99
Midt
17
83
Syd
13
127
Øst Hovedstaden
17
46
16
64
I alt
82
419
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
På tilbudsområdet er der sket et mindre fald i antallet af godkendte sociale tilbud fra 2018 til
2019, jf. figur 3.
På plejefamilieområdet er der siden 2016 blevet godkendt færre og færre nye plejefamilier på
landsplan. I 2019 er der derimod sket en stigning på godt 18 pct. i antallet af nye godkendte
plejefamilier sammenlignet med 2018. Stigningen er sket i Socialtilsyn Nord, Midt og Syd, mens
Socialtilsyn Øst og Hovedstaden har godkendt hhv. samme antal nye plejefamilier eller lidt
færre end i 2018.
Side 9 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0012.png
Årsrapport 2019
Figur 3: Antallet af godkendelser, 2016-2019
Anm.: Tal for 2016 bygger på oplysninger indhentet i forbindelse med anden evaluering af tilsynsreformen, da der er gennemført en
omfattende validering af disse tal. For 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter,
som er udgivet efter evalueringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Sagsbehandlingstider for godkendelse
Socialtilsynene oplyser i deres årsrapporter deres gennemsnitlige sagsbehandlingstider i
forbindelse med godkendelse af nye sociale tilbud og plejefamilier. I henhold til almindelig
forvaltningsskik regnes sagsbehandlingstiden fra tidspunktet for modtagelse af ansøgning fra
tilbud/plejefamilie til afgørelse fra socialtilsynet om, hvorvidt tilbud/plejefamilie kan godkendes.
Herunder kan eksempelvis indgå perioder, hvor socialtilsynet afventer nødvendige oplysninger
fra det sociale tilbud eller plejefamilien, eller perioder hvor en kommende plejefamilie selv har
udskudt deltagelse i det lovpligtige kursus for plejefamilier, hvilket er en forudsætning for en
eventuel godkendelse.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer på tværs socialtilsynene både for sociale tilbud
og for plejefamilierne. Socialtilsyn Hovedstaden har med 37 uger den længste gennemsnitlige
sagsbehandlingstid i forhold til godkendelse af sociale tilbud. Socialtilsyn Øst har med 23 uger
den længste gennemsnitlige sagsbehandlingstid i forhold til godkendelse af plejefamilier. I
forhold til både sociale tilbud og plejefamilier har Socialtilsyn Syd den korteste gennemsnitlige
sagsbehandlingstid på henholdsvis 14 og 12 uger, jf. tabel 3.
Tabel 3: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i de fem socialtilsyn, 2019 (antal uger)
Nord
Sociale
tilbud
Plejefamilier
19
16
Midt
19
20
Syd
14
12
Øst Hovedstaden
22
23
37
20
Anm.: Tallene er afrundet til hele uger
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Udover at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er meget forskellig på tværs af de fem
socialtilsyn, så er udviklingen i sagsbehandlingstiden også meget forskellig på tværs af de fem
socialtilsyn både på tilbudsområdet og plejefamilieområdet i perioden 2016 til 2019.
Side 10 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0013.png
Årsrapport 2019
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sociale tilbud er steget i 2019 hos Socialtilsyn Midt
og Hovedstaden, mens den er faldet i de øvrige socialtilsyn, jf. figur 4.
Figur 4: Udvikling i gennemsnitlige sagsbehandlingstider på tilbudsområdet, 2016-2019 (antal uger)
Anm.: Tallene er afrundet til hele uger
Det bemærkes, at tallet for socialtilsyn syd i 2016 afviger fra socialstyrelsens årsrapport for socialtilsynenes virksomhed 2017, hvor der
har optrådt en teknisk fejl.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
På plejefamilieområdet er der en tendens til, at sagsbehandlingstiden faldt kraftigt fra 2016 til
2017 og er nogenlunde uændret i 2018. I 2019 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på
plejefamilieområdet igen steget for fire ud af fem socialtilsyn, jf. figur 5. I Socialtilsyn Nord, Midt
og Syd er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget 1-2 uger, mens den største stigning er
sket i Socialtilsyn Hovedstaden. I Socialtilsyn Øst er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
uændret.
Stigningen i sagsbehandlingstiden for plejefamilier kan skyldes, at der d. 1. juli 2019 trådte et
nyt godkendelseskoncept for plejefamilier i kraft, der skal sikre at socialtilsynet foretager en
grundig undersøgelse af ansøgerfamilierne, herunder at kvaliteten af ansøgerfamilien afdækkes
systematisk og målrettet med afsæt i § 6 i lov om socialtilsyn. Dette understøttes ligeledes at
Socialtilsyn Hovedstaden, der i deres årsrapport peger på, at stigningen i deres
sagsbehandlingstid på plejefamilieområdet skyldes implementeringen af det nye
godkendelseskoncept.
Side 11 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0014.png
Årsrapport 2019
Figur 5: Udvikling i gennemsnitlige sagsbehandlingstider på plejefamilieområdet, 2016-2019 (antal uger)
Anm.: Tallene er afrundet til hele uger
Det bemærkes, at tallet for socialtilsyn syd i 2016 afviger fra socialstyrelsens årsrapport for socialtilsynenes virksomhed 2017, hvor der
har optrådt en teknisk fejl.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Variationerne i sagsbehandlingstiden på tværs af socialtilsynene i forhold til både plejefamilier
og tilbud kan indikere, at der kan være forskellige tilgange til og måder at tilrettelægge
godkendelsesprocessen i socialtilsynene.
1.3 Godkendelser med vilkår
Socialtilsynene kan i forbindelse med en godkendelse fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en
betingelse for godkendelsen, jf. Lov om socialtilsyn § 5, stk. 5. Vilkår skal formuleres så
tilstrækkeligt klart, at det er tydeligt for tilbuddet, hvad det skal foretage sig for fortsat at være
godkendt eller blive endeligt godkendt, og hvornår det således kan forventes at ske.
For at socialtilsynene kan give en godkendelse med vilkår, må det anses for værende
overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde betingelsen. En
godkendelse med vilkår kan indeholde flere vilkår og omhandle forskellige temaer inden for den
kvalitetsmodel, som udgør rammen for kvalitetsvurderinger
–
for eksempel kan et vilkår for
godkendelse omhandle et tilbuds fysiske rammer.
Fælles for tilbuds- og plejefamilieområdet er, at der generelt udstedes få godkendelser med
vilkår. Antallet af godkendelser med vilkår på tilbudsområdet er steget fra 13 i 2018 til 21 i 2019.
Antallet af godkendelser med vilkår på plejefamilieområdet er derimod på samme niveau i 2019
som i 2018, jf. tabel 4 og 5.
På tilbudsområdet har Socialtilsyn Øst godkendt 13, og derved flest, nye sociale tilbud med
vilkår i 2019, mens Socialtilsyn Syd har godkendt en, og derved færrest, nye sociale tilbud med
vilkår i 2019, jf. tabel 4.
Side 12 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0015.png
Årsrapport 2019
Tabel 4: Antal godkendelser med vilkår på tilbudsområdet, 2016-2019
Nord
2016
2017
2018
2019
1
6
5
3
Midt
2
0
1
2
Syd
7
25
2
1
Øst
5
4
2
13
Hovedstaden
2
2
3
2
I alt
17
37*
13
21
Anm.: *Det bemærkes at tallet for 2017 afviger fra socialstyrelsens årsrapport for socialtilsynenes virksomhed 2017, hvor der har optrådt
en teknisk fejl.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Det skal understreges, at de absolutte tal ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af de
fem socialtilsyn. Dette skyldes, at antallet af godkendelser af nye tilbud og plejefamilier varierer
mellem de fem socialtilsyn.
På plejefamilieområdet har Socialtilsyn Nord godkendt flest plejefamilier med vilkår i 2019,
mens hverken Socialtilsyn, Midt, Syd og Øst har haft godkendelser med vilkår i 2019, jf. tabel 5.
Tabel 5: Antal godkendelser med vilkår på plejefamilieområdet, 2016-2019
Nord
2016
2017
2018
2019
1
0
0
5
Midt
0
0
4
0
Syd
7
10
2
0
Øst
0
1
0
0
Hovedstaden
18
4
4
4
I alt
26
15
10
9
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
1.4 Påbud
Der kan, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 2, udstedes påbud over for sociale tilbud og plejefamilier,
hvis der ved driftsorienteret tilsyn kan konstateres forhold, som tilbuddet skal rette op på som
betingelse for en fortsat godkendelse. Socialtilsynet skal anføre en frist for opfyldelsen af
påbuddet.
I det følgende fremgår først niveauet for socialtilsynenes anvendelse af påbud i perioden 2016
til 2019 på både tilbuds- og plejefamilieområdet. Efterfølgende fremgår en nærmere beskrivelse
af påbud på tilbudsområdet i 2018-2019.
Udvikling i påbud på tilbuds- og plejefamilieområdet fra 2016-2019
Antallet af påbud på tilbudsområdet er steget fra 2018 til 2019 i alle fem socialtilsyn, men er dog
lavere end i 2016 og 2017
4
. På plejefamilieområdet er antallet af påbud ligeledes steget fra
2018 til 2019, men er også lavere end i 2016 og 2017. Denne stigning skyldes en stigning i
antal udstedte påbud i Socialtilsyn Syd, jf. tabel 6.
Socialstyrelsen bemærker, at det lave antal påbud i 2018 kan have flere og sammensatte
årsagsforklaringer. Eksempelvis påpeger Socialtilsyn Hovedstaden i deres egen årsrapport 2019, at det
lave antal påbud i 2018 kan hænge sammen med en bagatelgrænse for udstedelse af påbud, der trådte i
kraft den 1. januar 2017 i forbindelse med Lov om ændring af lov om socialtilsyn, Lov om social service og
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, L8 (Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.). Ligeledes
påpeger Socialtilsyn Hovedstaden, at en række afgørelser fra Ankestyrelsen om påbuddets formulering
kan hænge sammen med det lave antal påbud i 2018.
4
Side 13 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0016.png
Årsrapport 2019
Tabel 6: Antallet af iværksatte påbud på tilbuds- og plejefamilieområdet fordelt på de fem socialtilsyn,
2016-2019
Sociale tilbud
2016
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
35
63
8
9
67
182
2017
25
31
16
6
33
111
2018
3
21
2
4
3
33
2019
7
31
9
12
44
103
2016
1
0
13
4
27
45
Plejefamilier
2017
0
1
19
7
27
54
2018
0
2
11
4
6
23
2019
2
2
25
1
5
35
Anm.: Tal for 2016 bygger på oplysninger indhentet i forbindelse med anden evaluering af tilsynsreformen, da der er gennemført en
omfattende validering af disse tal. For 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter,
som er udgivet efter evalueringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Det skal understreges, at de absolutte tal umiddelbart ikke kan sammenlignes på tværs af de
fem socialtilsyn grundet socialtilsynenes varierende porteføljestørrelser, jf. afsnit 2.3.
For at tage højde for porteføljestørrelsen er antallet af påbud også angivet pr. 100
tilbud/plejefamilier i porteføljen ved udgangen af det pågældende år, jf. tabel 7.
Der er væsentlig variation i, hvor ofte socialtilsynene iværksætter påbud pr. 100
tilbud/plejefamilier. Socialtilsyn Midt og Hovedstaden har udstedt flest påbud svarende til 8,6
påbud pr. 100 tilbud. Socialtilsyn Syd har udstedt færrest påbud i 2019, jf. tabel 7. Forskellene
kan være et udtryk for, at porteføljerne i de fem socialtilsyn er forskellige, eller at der er lokale
forhold, der påvirker rammerne for de sociale tilbud og plejefamilier. Det kan imidlertid ikke
afvises, at der mellem de fem socialtilsyn er en forskellig praksis omkring anvendelse af påbud.
Generelt kan denne fortolkning understøttes af et auditforløb, som Socialstyrelsens
Auditfunktion gennemførte i 2019 om dialog i forbindelse med overvejelser om påbud. Det
fremgår af bekendtgørelse om socialtilsyn § 9, stk. 1, at afgørelser om påbud og skærpet tilsyn
kun kan træffes efter forudgående dialog med tilbuddet om de forhold, der begrunder
overvejelserne om påbud og skærpet tilsyn. På baggrund af auditforløbet var det
Socialstyrelsens vurdering, at de fem socialtilsyn har forskelligartede forståelser af
dialogbegrebet og deres forpligtelse i forhold til dialog, hvilket kan betyde, at de fem socialtilsyn
tilrettelægger deres dialogforpligtelse forskelligt.
5
Det kan derfor ikke afvises, at en
forskelligartet forståelse af dialogbegrebet kan medføre forskellig praksis omkring iværksættelse
af påbud.
Tabel 7: Antal iværksatte påbud på tilbuds- og plejefamilieområdet fordelt på de fem socialtilsyn, 2019
Nord
Sociale tilbud
Antal påbud
Antal påbud pr. 100 tilbud i
porteføljen
Plejefamilier
Antal påbud
Antal påbud pr. 100
plejefamilie i porteføljen
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
5
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
103
5,2
7
2,5
31
8,6
9
2,1
12
3,1
44
8,6
2
0,2
2
0,1
25
1,7
1
0,1
5
0,6
35
0,6
Opsamlingen kan findes i Håndbog for Socialtilsyn: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-
omrader/socialtilsyn/redskaber-for-tilsynsforende
Side 14 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0017.png
Årsrapport 2019
Der ses mindre variation i brugen af påbud på plejefamilieområdet, hvor Socialtilsyn Syd i 2019
har udstedt flest påbud (1,7 påbud pr. 100 aktive plejefamilie), og Socialtilsyn Øst har udstedt
færrest påbud (0,1 påbud pr. 100 aktive plejefamilie).
Fra 2016 til 2018 har der været en aftagende tendens i antallet af udstedte påbud på
tilbudsområdet, hvorefter denne tendens ser ud til at være vendt i 2019. Antallet af påbud på
tilbudsområdet er således højere i 2019 end i 2018, men samtidig også lavere end i henholdsvis
2016 og 2017, jf. figur 6. Socialtilsyn Hovedstaden skriver i deres årsrapport, at stigningen i
2019 sammenlignet med 2018 dels kan skyldes, at socialtilsynene har eksisteret i flere år og
formentlig er blevet bedre til at få øje på kvalitetsmangler og uhensigtsmæssigheder, og dels at
mange af de tilbud, der bliver underlagt sanktioner, tidligere har fået udviklings- og
opmærksomhedspunkter vedr. de samme forhold, der nu sanktioneres for.
På plejefamilieområdet er antallet af udstedte påbud steget svagt i 2019 sammenlignet med
2018. Generelt iværksættes der markant færre påbud på plejefamilieområdet end på
tilbudsområdet, jf. figur 6. Socialstyrelsen bemærker imidlertid, at det er påfaldende, at der ikke
iværksættes flere påbud blandt plejefamilier, da socialtilsynet fører tilsyn med væsentligt flere
plejefamilier end sociale tilbud, jf. afsnit 2.3.
Figur 6: Antal iværksatte påbud i alt på tilbuds- og plejefamilieområdet pr. 100 aktive tilbud/plejefamilier,
2016-2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Fra 2016 til 2018 ses en nedadgående tendens i antallet af iværksatte påbud i alle fem
socialtilsyn på tilbudsområdet. I 2019 er antallet af iværksatte påbud dog steget på tværs af
samtlige socialtilsyn, jf. figur 7.
Side 15 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0018.png
Årsrapport 2019
Figur 7: Antal iværksatte påbud pr. 100 sociale tilbud, 2016-2019
Anm.: Tal for 2016 bygger på oplysninger indhentet i forbindelse med anden evaluering af tilsynsreformen, da der er gennemført en
omfattende validering af disse tal. For 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter,
som er udgivet efter evalueringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Iværksættelsen af påbud på plejefamilieområdet er generelt på samme niveau i 2019 som i
2018 med få variationer imellem socialtilsynene. Her står Socialtilsyn Syd specielt ud med
omtrent dobbelt så mange iværksatte påbud i 2019 i forhold til 2018, jf. figur 8.
Figur 8: Antal iværksatte påbud pr. 100 aktive plejefamilier, 2016-2019
Anm.: Tal for 2016 bygger på oplysninger indhentet i forbindelse med anden evaluering af tilsynsreformen, da der er gennemført en
omfattende validering af disse tal. For 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter,
som er udgivet efter evalueringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Side 16 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0019.png
Årsrapport 2019
Udvikling af iværksatte påbud i 2018 og 2019 på tilbudsområdet
Det er især fra 4. kvartal 2018 til 1. kvartal 2019, og fra 3. kvartal 2019 til 4. kvartal 2019, at der
er sket en stigning i antal påbud jf. figur 9 nedenfor
6
.
Der gives ofte mere end ét påbud til hvert tilbud. Således har 25 ud af i alt 39 tilbud, der har
modtaget påbud i 2019, fået mere end ét påbud. Desuden er 32 af de 103 påbud i 2019 givet til
fem tilbud, som dermed alene står for over 31 procent af det samlede antal påbud i 2019.
Figur 9: Udviklingen i antal påbud og antal tilbud med påbud, 2018 og 2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Inden socialtilsynet iværksætter påbud over for et tilbud, varsles tilbuddet om dette. Nogle tilbud
når at rette op på de forhold, der har givet anledning til varslingen af påbuddet. I så fald kan
socialtilsynet frafalde påbuddet. Antallet af påbud, der er frafaldet, er interessant eftersom
varslede påbud som udgangspunkt er udtryk for bekymrende forhold på tilbuddene.
7
Der har især i 4. kvartal 2018 og 1. kvartal 2019 været flere tilbud, der har fået varslet påbud,
der efterfølgende er frafaldet end i de øvrige kvartaler jf. figur 10. Når påbud og varslede påbud
ses sammen, bliver sanktionsbilledet mere markant, hvad angår en stigning fra 2018 til 2019.
6
Antallet af påbud er forholdsvis små, hvilket betyder at den udvikling, som data indikerer, kan være
udtryk for tilfældige udsving.
7
Afgørelser om påbud kan kun træffes efter forudgående dialog med tilbuddet om de forhold, er begrunder
overvejelserne om påbuddet. Derfor bliver alle tilfælde af bekymrende forhold ikke nødvendigvis til påbud.
Side 17 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0020.png
Årsrapport 2019
Figur 10: Udviklingen i antal tilbud med påbud og tilbud med varslede påbud, der er frafaldet, 2018 og
2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
I forhold til tilbudstyper, viser analysen, at stigningen i antallet af påbud og tilbud med påbud gør
sig gældende for både børne- og ungetilbud, voksentilbud samt tilbud, der både er godkendt til
børn, unge og voksne. Størst er stigningen dog i forhold til voksentilbud. Her ses en stigning fra
16 påbud i 2018 til 68 påbud i 2019, jf. tabel 8. Dette svarer til en stigning fra 10 tilbud i 2018 til
23 tilbud i 2019, jf. tabel 9 nedenfor.
Tabel 8: Antal iværksatte påbud opdelt på tilbudstype (børn- og ungetilbud, voksentilbud eller begge
områder
8
), 2018 og 2019
Begge områder
2018
2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn og Tilbudsportalen
Børn og unge
11
22
Voksen
16
68
6
13
Tabel 9: Antal tilbud med påbud opdelt på tilbudstype (børn- og ungetilbud, voksentilbud eller begge
områder), 2018 og 2019
Begge områder
2018
2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn og Tilbudsportalen
Børn og unge
4
10
Voksen
10
23
3
6
Det bør imidlertid bemærkes, at de absolutte tal ikke kan sammenlignes på tværs af kategorier,
da der ikke er korrigeret for det samlede antal godkendte tilbud inden for de enkelte kategorier.
Eksempelvis kan antallet af påbud givet til tilbud godkendt til børn- og unge ikke umiddelbart
8
Begge områder omfatter tilbud, der både er godkendt til børn og unge samt voksne.
Side 18 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0021.png
Årsrapport 2019
sammenliges med antallet af påbud givet til tilbud godkendt til voksne, da der ikke er korrigeret
for det samlede antal tilbud godkendt til hhv. børn og voksne.
Der er sket en stigning i både offentlige og private tilbud med påbud fra 2018 til 2019 jf. tabel
10. Stigningen er tydeligst på offentlige tilbud, hvor der i 2018 var 10 tilbud med påbud og i
2019 var 24 tilbud med påbud.
Tabel 10: Antal tilbud med påbud opdelt på driftsform (offentlig/privat), 2018 og 2019
Offentlig
2018
2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn og Tilbudsportalen
Privat
7
15
10
24
Antallet af påbud givet til henholdsvis offentlig og private tilbud varierer over tid jf. figur 11. Der
er i 2., 3. og 4. kvartal 2018 samt 1. kvartal 2019 givet flere påbud til private tilbud end til
offentlige tilbud. I 2019 er der sket et fald i forhold til påbud til de private og en stigning i forhold
til påbud til offentlige tilbud, således at der i 3. og 4. kvartal 2019 er givet flest påbud til
offentlige tilbud.
Figur 11: Udvikling over tid i antallet af påbud på offentlige og private tilbud, 2018 og 2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn og Tilbudsportalen
Når socialtilsynet fører tilsyn anvender de kvalitetsmodellen, der er opdelt i syv temaer, der er
fastlagt i § 6, stk. 2 nr. 1-6 og 8 i Lov om socialtilsyn (jf. bilag 3 for mere information om
kvalitetsmodellen). I forhold til indholdet i påbuddene viser analysen, at de fleste påbud, der er
udstedt i 2018, omhandler temaet Sundhed og trivsel. I 2019 er der ligeledes blevet givet flest
påbud inden for Sundhed og trivsel, efterfulgt af temaet Organisation og ledelse. Der er ikke
givet påbud inden for temaet Uddannelse og beskæftigelse i de angivne perioder. Fra 2018 til
2019 er der især sket en stigning i antallet af påbud inden for temaet Organisation og ledelse, jf.
figur 12.
Side 19 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0022.png
Årsrapport 2019
I dialogen med socialtilsynene om analysens resultater, pegede nogle socialtilsyn på, at de har
ændret praksis, så flere påbud adresserer forhold, der har relation til Organisation og Ledelse.
Dette ud fra en betragtning om, at hvis der er manglende kvalitet på nogle af de andre temaer,
handler det også om ledelse.
Figur 12: Antal påbud fordelt på temaer, 2018 og 2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Anm.: Tema 1, Uddannelse og beskæftigelse, fremgår ikke af figuren, da ingen påbud i 2018 og 2019 har været inden for tema 1.
Økonomi, vurderes særskilt og indgår ikke i kvalitetsmodellen, jf. bilag 3, men fremgår af figuren, da indhold af påbud også kan relateres
til økonomi.
Ses der på det nærmere indhold i påbuddene, viser det sig, at påbuddene inden for temaet
Sundhed og trivsel særligt handler om magtanvendelser samt forebyggelse af vold og overgreb.
De fleste af påbuddene inden for temaet Organisation og Ledelse handler om, at tilbuddet skal
sikre, at borgerne i forhold til deres behov har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante
kompetencer, og at tilbuddet skal sikre, at personalegennemstrømning og sygefravær
nedbringes. Desuden handler påbuddene inden for temaet Organisation og ledelse om at sikre
vedholdende ledelsesmæssige kompetencer, om implementering af metoder, om tilgange i
praksis og om økonomi/drift.
1.5 Skærpet tilsyn
Et tilbud kan blive underlagt et skærpet tilsyn, hvis konkrete forhold i et tilbud skaber bekymring
for tilbuddets kvalitet, eller hvis socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet finder, at
tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 7.
Ved et skærpet tilsyn fører socialtilsynet et intensiveret tilsyn med tilbuddet, og socialtilsynet
skal i den forbindelse give tilbuddet et eller flere påbud, som tilbuddet skal rette op på for at
kunne opnå en fortsat godkendelse. Socialtilsynet træffer afgørelse om skærpet tilsyn for tre
måneder ad gangen. Hvis et skærpet tilsyn forlænges yderligere tre måneder, optræder det i
opgørelsen som to skærpede tilsyn.
Side 20 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0023.png
Årsrapport 2019
I det følgende fremgår først niveauet for socialtilsynenes anvendelse af skærpet tilsyn i
perioden 2016 til 2019 på både tilbuds- og plejefamilieområdet. Efterfølgende fremgår en
nærmere beskrivelse af udviklingen på tilbudsområdet i 2018-2019.
Udviklingen i skærpede tilsyn på tilbuds- og plejefamilieområdet fra 2016-2019
Antallet af skærpede tilsyn på de sociale tilbud og i plejefamilierne kan ikke umiddelbart
sammenlignes på tværs af de fem socialtilsyn grundet socialtilsynenes varierende
porteføljestørrelser, jf. afsnit 2.3. For at tage højde for porteføljestørrelsen, er antallet af
skærpede tilsyn derfor angivet pr. 100 tilbud/plejefamilier i porteføljen ved udgangen af 2019.
Socialstyrelsen bemærker imidlertid, at der iværksættes få skærpede tilsyn både på tilbuds- og
plejefamilieområdet. Det betyder, at ét enkelt skærpet tilsyn kan afgøre, om udviklingen er
faldende eller stigende. I 2019 er der i alt iværksat 14 skærpede tilsyn på tilbudsområdet, hvor
otte af dem er iværksat af Socialtilsyn Hovedstaden svarende til 1,6 skærpede tilsyn pr. 100
sociale tilbud. På plejefamilieområdet er der i 2019 i alt iværksat fire skærpet tilsyn, hvoraf tre er
iværksat af Socialtilsyn Syd, jf. tabel 11.
Tabel 11: Antal skærpede tilsyn på tilbuds- og plejefamilieområdet fordelt på de fem socialtilsyn, 2019
Nord
Sociale tilbud
Antal skærpede tilsyn
Antal skærpede tilsyn pr. 100
tilbud i porteføljen
Plejefamilier
Antal skærpede tilsyn
Antal skærpede tilsyn pr. 100
plejefamilie i porteføljen
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
14
0,7
0
0,0
4
1,1
2
0,5
0
0,0
8
1,6
0
0,0
0
0,0
3
0,2
1
0,1
0
0,0
4
0,1
Antallet af skærpede tilsyn i 2019 er steget på både tilbuds- og plejefamilieområdet i forhold til
2018. Antallet af skærpede tilsyn er dog stadig på et lavere niveau end i 2016 og 2017, hvor
antallet af skærpede tilsyn på tilbuds- og plejefamilieområdet sammenlagt var 20, jf. figur 13.
Som for antallet af påbud på plejefamilieområdet, bemærker Socialstyrelsen også her, at det er
påfaldende, at der generelt iværksættes markant færre skærpede tilsyn på plejefamilieområdet,
på trods af at socialtilsynet fører tilsyn med væsentlig flere plejefamilier end sociale tilbud, jf.
afsnit 2.3.
Side 21 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0024.png
Årsrapport 2019
Figur 13: Antal skærpede tilsyn på tilbuds- og plejefamilieområdet, 2016-2019
Anm.: Tal for 2016 bygger på oplysninger indhentet i forbindelse med anden evaluering af tilsynsreformen, da der er gennemført en
omfattende validering af disse tal. For 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter,
som er udgivet efter evalueringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Udvikling i skærpede tilsyn i 2018 og 2019 på tilbudsområdet
I forhold til antallet af skærpede tilsyn er der sket en mindre stigning fra 2018 til 2019.
9
Hvor der
i hele 2018 blev udstedt syv skærpede tilsyn, er der i 2019 udstedt 14 skærpede tilsyn. Der er
givet flest skærpede tilsyn i 1. kvartal 2019.
På samme vis som ved udstedelse af påbud, skal socialtilsynet varsle et skærpet tilsyn over for
et tilbud. Nogle tilbud når at rette op på de forhold, der har givet anledning til varslingen af det
skærpede tilsyn. I så fald kan socialtilsynet frafalde det skærpede tilsyn. Der er i 2019 syv
skærpede tilsyn, der er frafaldet. Flest varslede skærpede tilsyn er frafaldet i 2. og 3. kvartal
2019, jf. figur 14.
9
Tallene om skærpet tilsyn er meget små, hvorfor den udvikling, som data indikerer, kan være udtryk for
tilfældige udsving.
Side 22 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0025.png
Årsrapport 2019
Figur 14: Udviklingen i iværksatte skærpede tilsyn og skærpede tilsyn, der er frafaldet
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Data viser desuden at der er i 2018 er givet 5 skærpet tilsyn til private tilbud. I 2019 er 7 private
tilbud, blevet underlagt skærpet tilsyn.
1.6 Tilbagekaldte godkendelser
I forbindelse med det driftsorienterede tilsyn har socialtilsynet mulighed for at træffe afgørelse
om ophør af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for
godkendelse jf. § 5, stk. 7.
I det følgende fremgår først niveauet for socialtilsynenes anvendelse af tilbagekaldelser i
perioden 2016 til 2019 på både tilbuds- og plejefamilieområdet. Efterfølgende fremgår en
nærmere beskrivelse af udviklingen på tilbudsområdet i 2018-2019.
Udviklingen i tilbagekaldte godkendelser på tilbuds- og plejefamilieområdet fra 2016-2019
I 2019 blev 10 godkendelser på tilbudsområdet og 18 godkendelser på plejefamilieområdet
trukket tilbage af socialtilsynene. Da det er et relativt lille antal godkendelser, der tilbagekaldes,
er der ikke stor variation på tværs af socialtilsynene, jf. tabel 12.
Side 23 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0026.png
Årsrapport 2019
Tabel 12: Antal tilbud, der er ophørt som følge af manglende godkendelse fra socialtilsynet, 2019
Nord
Sociale tilbud
Antal tilbagekaldte
godkendelser
Antal tilbagekaldte
godkendelser pr. 100 tilbud i
porteføljen
Plejefamilier
Antal tilbagekaldte
godkendelser
Antal tilbagekaldte
godkendelser pr. 100 aktive
plejefamilie i porteføljen
Anm.: Antal tilbagekaldte godkendelser i Socialtilsyn Nord afviger fra antallet angivet i socialtilsynets egen årsrapport pga. en
registreringsfejl.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
I alt
2*
3
0
1
4
10
0,7
0,8
0,0
0,3
0,8
0,5
4
7
2
3
2
18
0,4
0,5
0,1
0,3
0,2
0,3
I 2019 har socialtilsynene tilbagekaldt færre godkendelser på plejefamilieområdet end i de
forgangne tre år. Omvendt har socialtilsynene i 2019 tilbagekaldt flere godkendelser på
tilbudsområdet end i de seneste tre år, jf. figur 15.
Figur 15: Antal tilbagekaldte godkendelser på tilbuds- og plejefamilieområdet, 2016-2019
Anm.: Tal for 2016 bygger på oplysninger indhentet i forbindelse med anden evaluering af tilsynsreformen, da der er gennemført en
omfattende validering af disse tal. For 2017 er der ved uoverensstemmelse mellem tal fra evalueringen og socialtilsynenes årsrapporter,
som er udgivet efter evalueringen, foretaget supplerende validering af tallene hos socialtilsynene.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Udvikling i tilbagekaldte tilbud i 2018 og 2019 på tilbudsområdet
Der er sket en mindre stigning i antallet af tilbud, der er ophørt som følge af, at socialtilsynet har
trukket godkendelsen fra 2018 til 2019, jf. figur 16
10
. Således var der syv tilbud, der ophørte i
10
Tallene om ophør er meget små, hvorfor den udvikling, som data indikerer, kan være udtryk for
tilfældige udsving.
Side 24 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0027.png
Årsrapport 2019
hele 2018 imod ti tilbud i 2019. Der var dog flere tilbud, hvor der blev varslet ophør i 2018. I
2018 blev der således varslet ophør i forhold til i 13 tilbud og heraf truffet afgørelse om ophør
for syv tilbud. I 2019 er i alt 11 tilbud blevet varslet ophør, og heraf er der for ti tilbud truffet
afgørelse om ophør.
Figur 16: Udviklingen i ophørte tilbud og varslinger om ophør, 2018 og 2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
De tilbud, der er ophørt i 2018 som følge af, at socialtilsynet har trukket godkendelsen, var
hovedsageligt voksentilbud. De tilbud, der er ophørt i 2019, har primært været tilbud, der både
er godkendt til børn og voksne (begge områder) samt voksentilbud.
Tabel 13: Udvikling i antal ophør opdelt på børne- og ungetilbud, voksentilbud og tilbud godkendt til begge
områder, 2018 og 2019
Begge områder
2018
2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Børn og unge
0
1
Voksen
6
5
1
4
Det bør imidlertid bemærkes, at de absolutte tal ikke kan sammenlignes på tværs af kategorier,
da der ikke er korrigeret for det samlede antal godkendte tilbud inden for de enkelte kategorier.
I forhold til tilbuddenes driftsform viser nedenstående tabel, at fire ud af syv ophør i 2018 var
inden for det private område, mens syv ud af ti ophør i 2019 var inden for private tilbud.
Tabel 14: Udvikling i antal ophør opdelt på driftsform (offentlig/privat), 2018 og 2019
Offentlig
2018
2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Privat
4
7
3
3
Side 25 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0028.png
Årsrapport 2019
I afgørelserne om ophør ses ikke, som ved påbud, at de i særlig grad er begrundet i forhold, der
relaterer sig til temaerne Organisation og ledelse samt Sundhed og trivsel. I de fleste af
afgørelserne er der tale om alvorlig bekymring for borgernes sundhed og trivsel, hvilket er
begrundet i flere forskellige forhold på én gang, og forhold der falder inden for flere og i nogle
tilfælde alle kvalitetstemaer i kvalitetsmodellen.
1.7 Whistleblowerordningen
Alle fem socialtilsyn har etableret en whistleblowerordning, jf. lov om socialtilsyn § 11.
Ordningen giver beboere, pårørende, ansatte og andre mulighed for at rette henvendelse, hvis
de oplever bekymrende forhold i et tilbud eller plejefamilie. Samtidig skal ordningen sikre
socialtilsynet det bredest mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven. Som
en del af ordningen har socialtilsynene etableret en særlig whistleblower-telefonlinje og en
skriftlig webformular på deres hjemmesider.
Socialtilsynene registrerer henvendelserne til whistleblowerordningen enkeltvis, uanset om der
er flere anmeldere om det samme forhold, eller om en anmelder henvender sig flere gange.
Whistleblowerordningen blev justeret i 2016. Det skete blandt andet på baggrund af den første
evaluering af tilsynsreformen, hvor socialtilsynene gav udtryk for, at flere personer, der
henvendte sig til whistleblowerordningen, gerne ville stå frem med navn på deres kritik, og at
dette samtidig ville gøre det lettere for tilsynet af følge op på henvendelserne gennem
eksempelvis et ekstraordinært tilsynsbesøg.
Der er en vis variation imellem socialtilsynene i forhold til, hvor mange henvendelser de
modtager gennem whistleblowerordningen, jf. figur 17.
Figur 17: Antal henvendelser i whistleblowerordningen fordelt på hvert socialtilsyn, 2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Det skal understreges, at de absolutte tal ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af
socialtilsynene grundet variation i porteføljestørrelserne, jf. afsnit 2.3. Set i relation til
porteføljestørrelserne er det Socialtilsyn Nord, der har flest henvendelser (32 henvendelser pr.
Side 26 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0029.png
Årsrapport 2019
100 tilbud/plejefamilier i porteføljen). Socialtilsyn Syd har relativt færrest whistleblows (16
henvendelser pr. 100 tilbud/plejefamilie i porteføljen), jf. tabel 15.
Tabel 15: Antal henvendelser i whistleblowerordningen pr. 100 tilbud/plejefamilie i porteføljen, fordelt på
socialtilsyn, 2019
Nord
Antal henvendelser i
whistleblowerordningen pr. 100
sociale tilbud/plejefamilie i
porteføljen
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Midt
21
Syd
16
Øst
18
Hovedstaden
25
32
Det samlede antal henvendelser var stagneret mellem 2017 og 2018, men i 2019 ses en
stigning i antallet af henvendelser, jf. figur 18.
Figur 18: Samlet antal henvendelser i whistleblowerordningen, 2016-2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
1.8 Magtanvendelser på børne- og ungeområdet
Når der på et socialt tilbud eller i en kommunal plejefamilie foretages en magtanvendelse, skal
den indberettes til anbringende kommune og socialtilsynet skal modtage en kopi af
indberetningen. Socialtilsynet skal gennemgå de indkomne indberetningsskemaer og vurdere,
om de giver anledning til tilsynsmæssige overvejelser.
Socialstyrelsens auditfunktion har indsamlet data om magtanvendelsesindberetninger, som
socialtilsynene har modtaget i kopi fra tilbuddene dels for at give et billede af omfanget af
magtanvendelser på tilbud og plejefamilier omfattet af socialtilsynet og dels for at give et billede
af omfanget og karakteren af tilsynsopgaven.
Side 27 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0030.png
Årsrapport 2019
I denne årsrapport formidles niveauet for magtanvendelser på børne- og ungeområdet, da det
område grundet lovpligtige indberetningsskemaer vurderes at have en tilstrækkelig datakvalitet,
hvilket aktuelt ikke vurderes at være tilfældet for voksenområdet
11
.
Socialstyrelsen tager forbehold for, at der kan være unøjagtigheder i nedenstående opgørelser
af magtanvendelsesindberetningerne på børne- og ungeområdet, som bl.a. kan stamme fra fejl
eller mangelfuld udfyldelse af indberetninger fra tilbud og plejefamilier, som socialtilsynene ikke
har mulighed for at rette, da de kun modtager en kopi af magtanvendelserne.
Derudover gør Socialstyrelsen særlig opmærksom på, at de historiske data kun i begrænset
omfang er mulige at sammenligne over år. Dette skyldes dels forskelle i socialtilsynenes
registreringer i årene 2016-2017, og dels at de lovgivne indberetningsskemaer er blevet
ændret
12
. Nedenfor fremgår de data for perioden 2016-2019, hvor data muliggør, at der kan
foretages sammenligninger over tid.
I 2019 var der i alt 5.923 indberetninger om magtanvendelser på indberetninger om
magtanvendelser på børne- og ungeområdet. Der er derved sket en stigning af antallet af
indberettede magtanvendelser sammenlignet med årene 2016-2018. Der var flest
indberetninger på magtanvendelser mod børn og unge på tilbud, der har en privat driftsherre
(2.318) efterfulgt af kommunale (2.249) og regionale driftsherrer (1.355), jf. figur 19.
Figur 19: Antallet af indberetninger om magtanvendelse fordelt på driftsherre, 2016-2019
Anm.: *Kategorien ”Ikke oplyst” har kun indgået i Socialstyrelsens
dataforespørgsel i 2018 og 2019.
** I 2016 mangler der at blive registreret 20 indberetninger i forhold til driftsherre.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
11
12
Lovpligtige indberetningsskemaer på voksenområdet trådte i kraft fra 1. januar 2020.
Lov om voksenansvar blev revideret med ikrafttrædelse 1. jan. 2017, hvorfor indholdet i dataforespørgslerne også
ændrede sig.
Side 28 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0031.png
Årsrapport 2019
Antallet af indberettede magtanvendelser på tilbud med privat driftsherre er steget fra 2016 til
2019. I samme periode har der været et fald i antallet af indberetninger om magtanvendelser på
tilbud med henholdsvis kommunal og regional driftsherre. I 2019 er antallet af magtanvendelser
på tilbud med kommunale driftsherre dog steget i forhold til 2017 og 2018. Det skal bemærkes,
at de absolutte tal ikke umiddelbart kan sammenlignes på tværs af driftsherretyper, da der ikke
er korrigeret for, hvor mange pladser hver driftsherretype har.
Der var i 2019 flest indberetninger om magtanvendelser for unge i alderen 13-17 år (3.393)
efterfulgt af børn og unge i alderen 7-12 år (2.299). Antallet af indberetninger om
magtanvendelse mod børn og unge i alderen 13-17 år er faldet i perioden 2016-2019, hvorimod
antallet af magtanvendelser mod børn i alderen 7-12 år er steget, jf. tabel 16.
Tabel 16: Antallet af indberetninger om magtanvendelse fordelt på alder, 2016-2019
2016
Antal indberetninger fordelt på
alder
0-6 år
7-12 år
13-17 år
18+
Ikke oplyst
5.779*
104
1.486
3.791
319
79
2017
5.522**
154
1.459
3.724
137
48
2018
5.419
44
1.788
3.454
81
52
2019
5.923
75
2.299
3.393
117
39
Anm.: *I 2016 mangler der i 20 tilfælde registreringer af alder.
**I 2017 er der 16 registreringer af alder for meget.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Det bør imidlertid bemærkes, at antallet af indberetninger om magtanvendelser inden for hver
aldersgruppe ikke direkte kan sammenlignes med antallet for de øvrige aldersgrupper, da
tallene ikke er korrigeret for antallet af anbragte børn og unge inden for de respektive
aldersgrupper.
I 2019 var de fleste indberetninger om magtanvendelser på åbne døgninstitutioner (2.942),
efterfulgt af private opholdssteder (1.845) og sikrede døgninstitutioner (743), jf. tabel 17.
Side 29 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0032.png
Årsrapport 2019
Tabel 17: Antallet af indberetninger om magtanvendelse fordelt på tilbudstype, 2019
2019
Antal indberetninger fordelt på tilbudstype
Privat opholdssted
Åben døgninstitution
Delvist lukket afdeling på døgninstitution
Delvist lukket døgninstitution
Sikret døgninstitution
Særlig sikret afdeling på sikret døgninstitution
Ukendt/ikke oplyst
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
1.845
2.942
178
80
743
53
82
Det bør bemærkes, at antallet af indberetninger ikke kan sammenlignes direkte mellem de
enkelte tilbudstyper, da der ikke er korrigeret for antallet af pladser inden for de enkelte
tilbudstyper.
Hovedparten af indgrebene har fundet sted på anbringelsesstedet egen matrikel, jf. tabel 18.
Tabel 18: Antallet af indberetninger om magtanvendelse fordelt på sted for indgrebet, 2019
2019
Antal indberetninger fordelt på sted for indgrebet
På anbringelsesstedets matrikel
Intern skole
Uden for anbringelsesstedets matrikel
Ikke oplyst
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
5.098
211
578
36
Hovedparten af magtanvendelserne hører under typen ”Fysisk
magtanvendelse, ved at
fastholde og / eller føre, fordi barnet eller den unge var til fare for sig selv eller andre jf. § 9”
(4.381), mens der var 628 magtanvendelser af typen
”Afværgehjælp,
ved at fastholde og / eller
føre for at afværge beskadigelsen af ting, jf. lovens § 8”,
og 613 der hører under
”Undersøgelse
af person og/ eller opholdsrum ved bestemte grunde til mistanke, jf. lovens § 16 stk. 1”,
jf. tabel
19.
Der er registreret flere magtanvendelsestyper, end der er magtanvendelsesindberetninger i
2019. Det skyldes, at der i en magtanvendelsesindberetning/situation godt kan være tale om
flere typer af magtanvendelse.
Side 30 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0033.png
Årsrapport 2019
Tabel 19: Magtanvendelser fordelt på indgrebets art, 2019
I alt
Antal magtanvendelsestyper i alt
Fordelt på indgrebets art
Afværgehjælp, ved at fastholde og / eller føre for at afværge beskadigelsen af
ting, jf. lovens § 8
Fysisk magtanvendelse, ved fastholde og / eller føre, fordi barnet eller den unge
var til fare for sig selv eller andre jf. § 9.
Fysisk magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, når barnet eller den unge
overtræder regler i en husorden fastsat efter lovens § 4, stk. 2, og magtanvendelsen
er nødvendig for at bringe overtrædelsen til ophør, jf. lovens § 9, stk. 3.
Tilbageførelse ved rømning, og hvor der har været risiko for, at barnet eller den
unge ville skade sig selv eller andre, jf. § 10.
Tilbageholdelse med fysisk magt i forbindelse med eller under en anbringelse
inden for rammer fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 11 og bek. § 3 stk. 3,
jf. stk.1.
Tilbageholdelse ved aflåsning af døre og vinduer på delvis lukket
døgninstitutioner eller delvis lukket afdeling, jf. lovens § 12, stk. 4.
Fastholdelse ved fysisk magt på delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket
afdeling, jf. lovens § 13, stk. 3.
Isolation på sikret døgninstitutioner eller særlig sikret afdeling, jf. lovens § 14, stk.
1.
Undersøgelse af person og/ eller opholdsrum ved bestemte grunde til mistanke,
jf. lovens § 16 stk. 1.
Undersøgelse af person og opholdsrum på sikret døgninstitution eller særlig
sikret afdeling ved anbringelse, besøg eller fravær, jf. lovens § 16, stk. 2.
Effekter taget i bevaring, jf. lovens § 16, stk. 6.
Påhør eller overvågning af telefon og internet eller afbrydelse eller forhindring af
adgang til telefon og internet for unge, anbragt som led i en strafferetlig dom eller
kendelse, jf. lovens § 19.
Magtanvendelse i øvrigt.
628
4.381
6.694*
107
86
17
75
10
45
613
117
179
3
436
Anm.: *I 2019 er der fordelt tre magtanvendelsestyper mere på de forskellige kategorier end der er registreret i
”magtanvendelsestyper
i
alt”.
Kategorien ”magtanvendelse i øvrigt” indeholder også indberetninger, der ikke indeholder en afkrydsning
af magtanvendelsestypen.
Kategorien ”Undersøgelse af person og opholdsrum
på sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling ved anbringelse, besøg eller
fravær, jf. lovens § 16. stk. 2” er udgået som følge af den nye bekendtgørelse om lov om voksenansvar, og var således kun relevant
for
indberetninger, der har fundet sted før d. 1. feb. 2019.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Side 31 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Årsrapport 2019
2. Socialtilsynenes økonomi
og opgaveportefølje
2.1 Tilsynenes økonomi og finansiering
Socialtilsynenes drift finansieres af kommunerne efter objektive kriterier og
omkostningsbaserede takster for godkendelse og driftsorienteret tilsyn, som opkræves fra
tilbuddene.
Opgaverne i forbindelse med godkendelse af og tilsyn med generelt godkendte plejefamilier og
kommunale plejefamilier finansieres af kommunerne i hver region efter objektive kriterier. Den
enkelte kommunes andel af finansieringen fastsættes på baggrund af kommunens andel af 0-
17-årige i socialtilsynets dækningsområde.
Tilsyn med sociale tilbud er finansieret ved omkostningsbaserede takster. Det enkelte tilbud
afholder dermed selv udgiften for tilsynsbesøg. Taksterne differentieres efter tilbuddets
størrelse og tilsynets omfang, og der fastsættes en særlig takst for godkendelse af væsentlige
ændringer i allerede eksisterende godkendelser.
Derudover kan socialtilsynene efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 i lov om socialtilsyn tilbyde
tilkøbsydelser i form af konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsynets
tilsynsfaglige, socialfaglige eller sundhedsfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud.
Socialtilsynenes konsulent- og kursusvirksomhed skal være i umiddelbar tilknytning til
socialtilsynets godkendelses- og tilsynsopgaver.
Tilsynstakster
Tilsynstaksterne fastlægges som gennemsnitlige takster ud fra de budgetterede omkostninger,
med undtagelse af taksten for skærpet tilsyn der fra 2017 opkræves som 10 pct. af
tilsynstaksten pr. påbegyndt måned. Hver takstkategori er desuden differentieret i forhold til
antal pladser i tilbuddet, hvor det bærende princip er, at jo flere pladser et tilbud rummer, desto
højere er taksten for tilsyn.
Der er visse variationer i taksterne mellem de fem socialtilsyn, og der er ikke et entydigt
mønster i, hvilke Socialtilsyn, der har de højeste takster i de respektive kategorier, jf. tabel 20.
Side 32 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0035.png
Årsrapport 2019
Tabel 20: Socialtilsynenes takster i 2019 (kr.)
Nord
Tilsyn med tilbud
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
Godkendelse af nyt tilbud
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
Væsentlig ændring af eksisterende tilbud
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
Skærpet tilsyn
0-7 pladser
8-24 pladser
25-49 pladser
50+ pladser
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
35.341
42.409
70.682
106.024
33.795
40.554
67.589
150.210
32.249
38.699
64.498
96.747
35.063
42.076
70.126
105.189
30.708
36.850
61.417
92.125
31.378
37.654
62.756
94.134
9.998
11.998
19.996
29.994
3.534
4.241
7.068
10.602
22.460
22.952
44.920
67.380
6.166
7.399
12.332
18.499
3.379
4.055
6.759
15.021
22.437
26.925
44.875
67.312
8.295
9.954
16.591
24.886
3.225
3.870
6.450
9.675
37.729
45.274
75.457
113.186
8.261
9.913
16.522
24.783
3.506
4.208
7.013
10.519
24.468
29.362
48.936
73.404
7.688
9.226
15.376
23.064
3.071
3.685
6.142
9.212
I bilag 3 fremgår udviklingen i de enkelte takster for hvert af de fem socialtilsyn i perioden 2016-
2019 i løbende priser.
Tilsynenes samlede indtægter
I fire ud af fem socialtilsyn stammer den største del af indtægterne fra objektiv finansiering. Den
eneste undtagelse er Socialtilsyn Hovedstaden, der har en større indtægt fra tilsynstakster, jf.
tabel 21.
Tabel 21: Fordelingen af socialtilsynenes indtægter i 2019 (mio. kr.)
Nord
Indtægter fra objektiv finansiering
Indtægter fra tilsynstakster
Indtægter fra tilkøbsydelser
I alt (inkl. tilkøbsydelser)
I alt (ekskl. tilkøbsydelser)
20,3
15,3
0,3
35,8
35,5
Midt
27,3
22,5
0,1
49,9
49,8
Syd
27,2
23,9
1,2
52,3
51,1
Øst
22,5
21,6
0,6
44,7
44,1
Hovedstaden
18,1
27,0
1,9
47,0
45,0
I alt
115,8
110,3
4,1
229,7
225,6
Anm.: Tallene er afrundede og det samlede tal kan derfor variere fra delsummerne. De summerede tal er beregnet på baggrund af de
ikke-afrundede tal.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Der ses en begyndende tendens til, at de samlede indtægter fra objektiv finansiering og
tilsynstakster ligger på et stabilt niveau, jf. tabel 22.
Side 33 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0036.png
Årsrapport 2019
Tabel 22: Socialtilsynenes samlede indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstakster i perioden 2016-
2019 i løbende priser (mio. kr.)
2016
Socialtilsynenes samlede indtægter fra
objektiv finansiering og tilsynstakster
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
2017
223,4
2018
222,5
2019
225,6
215,5
Der er variationer mellem niveauet af indtægterne på tværs af socialtilsynene, hvor Socialtilsyn
Syd har flest indtægter, og Socialtilsyn Nord har færrest, jf. figur 20.
Figur 20: Socialtilsynenes indtægter fra objektiv finansiering og tilsynstakster i perioden 2016-2019 i
løbende priser (mio. kr.)
Anm.: Tallene er afrundede, og det samlede tal kan derfor variere fra delsummerne. De summerede tal er beregnet på baggrund af de
ikke-afrundede tal.
*I totalen for Socialtilsyn Syd er der fratrukket 0,307 mio. kr. (tilkøbsydelser), som ikke optræder eksplicit i socialtilsynets opdeling mellem
indtægter fra objektiv finansiering og indtægter fra tilsynstakster i deres årsrapport.
**Totalen for Socialtilsyn Øst er 1,176 mio. kr. mindre end den angivne total for indtægter fra hhv. objektiv finansiering og tilsynstakster i
socialtilsynets årsrapport. Dette skyldes, at socialtilsynet indregner et overskud fra 2014 svarende til 1,176 mio. kr. i den samlede total for
2016.
***I totalen for Socialtilsyn Midt er der fratrukket 0,163 mio. kr. (tilkøbsydelser), som ikke optræder som en selvstændig indtægtskilde.
****I Totalen for Socialtilsyn Øst er der fratrukket 1,5 mio. kr. (tilkøbsydelser), som ikke optræder som en selvstændigindtægtskilde.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Årsagen til forskellen på indtægterne er størrelsen på tilsynenes opgaveportefølje, hvor
Socialtilsyn Syd ved udgangen af 2019 havde den største opgaveportefølje, og Socialtilsyn
Nord havde den mindste, jf. afsnit 2.3.
Tilkøbsydelser
Socialtilsynene kan, jf. bekendtgørelse om socialtilsyn § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, udbyde
tilkøbsydelser. Det kan f.eks. være, at socialtilsynene tilbyder kurser eller undervisning til
kommuner eller tilbud om emner, der relaterer sig til socialtilsynets virksomhed.
Tabel 23 nedenfor viser, hvilke tilkøbsydelser de enkelte socialtilsyn udbød i 2019. Ikke alle
ydelser blev købt.
Side 34 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0037.png
Årsrapport 2019
Tabel 23: Socialtilsynenes udbudte tilkøbsydelser, 2019
Temadag om overgreb
Kursus i reglerne om magtanvendelse på voksenområdet
Tilsyn med dagtilbud
Konsulentopgaver, for eksempel i form af besigtigelse af fysiske rammer
Tilsyn med aflastning (SEL § 84)
Tilsyn med socialpædagogisk bistand (SEL § 85)
Tilsyn med beskyttet beskæftigelse (SEL § 103)
Tilsyn med aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104)
Tilsyn med domfældte udviklingshæmmede (kriminalpræventive tilsyn)
Tilsyn med plejeboliger og friplejeboliger (SEL § 151)
Pædagogisk tilsyn med dagtilbud (0-6 år)
Introduktion til magtanvendelsesreglerne
Støtte til voksne i økonomiske forhold
Kvalitetsvurdering af dagpleje, børnehaver og vuggestuer
Certificering og kvalitetsvurdering af plejehjem, herunder lovpligtige tilsyn
Særlige udredninger i komplekse sager for tilbud eller myndighedsudøver
Kvalitetsvurdering af danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder lovpligtige tilsyn
Kvalitetsvurdering af beskyttetbeskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud (§ 103 og §
104)
Seminarer, kurser og ad hoc-opgaver
Overblik/opsamling af udførte tilsyn til en driftsherre - kommunal som privat
Tilsyn med beskyttet beskæftigelse samt samværs og aktivitetstilbud efter servicelovens §
103 og § 104, som ikke er en del af et andet tilbud
Andre tilsyn eller vurderingsopgaver, fx tilsyn på julemærkehjemmene
Kursus om arbejdet med børn og unge med skæv udviklingsprofil
Kursus om plejefamiliers rettigheder og pligter i arbejdet med anbragte børn og unge
Grundkursus for generelt godkendte plejefamilier
Kursus om magtanvendelse (voksne) og lov om voksenansvar (børn og unge)
Kursus om sociale medier og digitale platforme
Tilsyn med tilbud
Skriftlig behandling af magtanvendelser
Undervisning i lov om voksenansvar
Grundkursus til plejefamilier
Nord
Midt
Syd
Øst
Hoved-
Staden
Anm.: Socialtilsynene anvender forskellige kategoriseringer for de tilkøbsydelser, de hver især udbyder.
Kilde: Oplysninger om socialtilsynenes udbudte tilkøbsydelser stammer fra socialtilsynenes egne årsrapporter samt fra socialtilsynenes
hjemmesider.
Den generelle tendens viser, at socialtilsynenes indtægter fra tilkøbsydelser er steget i perioden
fra 2016 til 2019. Indtægterne fra tilkøbsydelser på landsplan er steget fra 2,7 mio. kr. i 2016 til
4,1 mio. kr. i 2019 (opgjort i løbende priser hvilket betyder, at tallene ikke er pristalsregulerede).
Den største stigning i indtægter fra tilkøbsydelser er sket i Socialtilsyn Hovedstaden, der har en
væsentlig højere indtægt fra tilkøbsydelser i 2019 end i 2018. I Socialtilsyn Hovedstaden er
indtægter fra tilkøbsydelser steget fra 0,9 mio. kr. i 2018 til 1,9 mio. kr. i 2019, jf. figur 21.
Side 35 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0038.png
Årsrapport 2019
Figur 21: Udviklingen i socialtilsynenes indtægter fra tilkøbsydelser i perioden 2016-2019 (mio. kr.)
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
2.2 Personale og kompetencer i socialtilsynene
Et af formålene med tilsynsreformen er at sikre, at socialtilsynene kan udfordre tilbuddene på
deres pædagogiske tilgang, på deres behandling af borgerne og på deres styringsmæssige
forhold som for eksempel økonomien.
I 2019 var 352 årsværk beskæftiget i de fem socialtilsyn. Socialtilsynene har en meget ensartet
porteføljestørrelse pr. tilsynskonsulent og pr. medarbejder, når der ses på den samlede
opgaveportefølje i forhold til antal tilsynskonsulenter og årsværk, jf. tabel 24.
Tabel 24: Oversigt over medarbejdere i de fem socialtilsyn, 2019 (årsværk)
Nord
55
4
8
43
6
5
Midt
79
5
11
63
6
5
Syd
85
5
14
66
7
5
Øst
68
4
17
47
8
6
Hovedstaden
66
5
11
50
10
8
I alt
352
23
61
268
7
6
Antal årsværk (afrundet)
- Heraf ledelse
- Heraf stab/administration
- Heraf tilsynskonsulenter
Gennemsnitligt antal tilbud/plejefamilier pr.
tilsynskonsulent
Gennemsnitligt antal tilbud/plejefamilier pr.
årsværk
Anm.: Opgørelse pr. 31/12 2019. Tallene er afrundede, og det samlede antal kan derfor variere fra delsummerne.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
De største medarbejdergrupper i socialtilsynene har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund.
Det varierer på tværs af tilsynene, hvilken af disse medarbejdergrupper, der er størst, jf. figur
22.
Side 36 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0039.png
Årsrapport 2019
Figur 22: Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund i de fem socialtilsyn, 2019 (årsværk)
Anm.: Opgørelse pr. 31/12 2019. Tallene er afrundede, og det samlede antal kan derfor variere fra delsummerne.
*Økonomikonsulenter indeholder både akademiske og ikke-akademiske uddannelser.
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
2.3 Tilsynenes opgaveporteføljer
De fem socialtilsyn har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud
og plejefamilier. Ved udgangen af 2019 var der 5.879 plejefamilier og 1.974 sociale tilbud, dvs.
en samlet opgaveportefølje på 7.853 plejefamilier og tilbud på landsplan. Socialtilsyn Syd har
den største opgaveportefølje, mens Socialtilsyn Nord har den mindste opgaveportefølje, jf. tabel
25.
Tabel 25: Antal sociale tilbud og plejefamilier fordelt på de fem socialtilsyn, 2019
Nord
Antal sociale tilbud i alt
Antal plejefamilier i alt
Samlet opgaveportefølje
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Midt
362
1.434
1.796
Syd
438
1.475
1.913
Øst
385
1.100
1.485
Hovedstaden
510
852
1.362
I alt
1.974
5.879
7.853
279
1.018
1.297
Der har været et fald i opgaveporteføljen på både tilbuds- og plejefamilieområdet fra 2016 til
2019, jf. figur 23.
Side 37 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0040.png
Årsrapport 2019
Figur 23: Den samlede opgaveportefølje for de fem socialtilsyn, 2016-2019
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn
Det skal bemærkes, at opgaveporteføljerne løbende ændrer sig blandt andet pga.
sammenlægninger af tilbud, oprettelse af nye tilbud, godkendelse af nye plejefamilier eller
ophør og lukning af plejefamilier og sociale tilbud.
Tilsyn med BPA-arbejdsgiverfunktion
Socialtilsynene fik fra 1. januar 2018 til opgave at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med
foreninger og private virksomheder, der varetager eller ønsker at varetage
arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret
personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i lov om social service, jf. lov om socialtilsyn § 18
a.
Godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn med foreninger og virksomheder, der varetager
arbejdsgiverfunktionen i forbindelse med ordninger om BPA, har en anden karakter end
socialtilsynets øvrige godkendelses- og tilsynsopgaver. Dette ses eksempelvis ved, at
kvalitetsmodellen ikke skal benyttes. Der er i bekendtgørelse om socialtilsyn § 21 opstillet tre
betingelser for godkendelse af de omfattede foreninger og virksomheder. De tre betingelser for
godkendelse er:
1) foreningen eller den private virksomhed skal være solvent,
2) foreningen eller den private virksomhed skal have en kompetent ledelse og benytte sig
af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere,
og
3) ledelsen af foreningen eller den private virksomhed skal kunne påvise, at der i
foreningen eller den private virksomhed er kendskab til ansættelsesret. Kendskabet
skal påvises ved, at ledelsen indsender relevant dokumentation til socialtilsynet, f.eks.
om tidligere relevant erfaring, gennemførte kurser, uddannelser m.v.
Hertil kommer et krav om, at foreningerne eller virksomhederne skal indsende årsbudget og
revideret regnskab til socialtilsynet.
Foreninger og private virksomheder, der før 1. januar 2018 varetog BPA-arbejdsgiverfunktioner,
skulle senest 1. juli 2019 være godkendt efter de nye regler af socialtilsynet.
Side 38 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0041.png
Årsrapport 2019
De fem socialtilsyn godkendte og førte i 2019 tilsyn med i alt 24 foreninger eller private
virksomheder med BPA-arbejdsgiverfunktion i 2019, jf. tabel 26.
Tabel 26: Antal godkendte foreninger eller private virksomheder med BPA-arbejdsgiverfunktion i 2019
fordelt på socialtilsyn
Nord
Antal foreninger eller private
virksomheder med BPA-
arbejdsgiverfunktion
3
Midt
3
Syd
2
Øst
5
Hovedstaden
11
I alt
24
Kilde: Data fra de fem socialtilsyn samt fra socialtilsynenes hjemmesider
Side 39 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0042.png
Årsrapport 2019
3. Klager og
klagesagsbehandling
Socialtilsynets afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, jf. socialtilsynslovens § 19. I 2019
modtog Ankestyrelsen 35 klagesager fra de fem socialtilsyn om afgørelser truffet efter lov om
socialtilsyn, og der blev realitetsbehandlet og truffet afgørelse i 30 sager på området. I 2018
modtog Ankestyrelsen 46 klagesager fra de fem socialtilsyn om afgørelser truffet efter lov om
socialtilsyn, og der blev realitetsbehandlet og truffet afgørelse i 50 sager på området.
Afgørelserne i 2019 fordeler sig således:
Tabel 27: Afgørelser efter socialtilsynsloven truffet af Ankestyrelsen i 2019
Nord
Afgørelser i alt
Stadfæstet
Ændret/ophævet
Hjemvist
Kilde: Data fra Ankestyrelsen
Midt
6
5
1
0
Syd
2
2
0
0
Øst
9
5
2
2
Hovedstaden
6
3
1
2
I alt
30
20
5
5
7
5
1
1
Der har været flere forskellige emner, som er blevet behandlet af Ankestyrelsen i løbet af 2019.
Ankestyrelsen har primært behandlet klagesager om ophør af godkendelse som plejefamilie og
klagesager i forhold til ændringer af vilkårene for godkendelsen som plejefamilie.
Ankestyrelsen har også haft klagesager om socialtilsynets fastsættelse af takster for
godkendelse og driftsorienteret tilsyn. Ankestyrelsen har behandlet sager om, hvorvidt
socialtilsynet har været berettiget til at fastsætte en takst samt fastsættelsen af takstens
størrelse.
Ankestyrelsen har herudover også haft enkelte sager om godkendelse af botilbud
Tabel 28: Afgørelser om aktindsigt efter offentlighedsloven i 2019
Nord
Afgørelser i alt
Stadfæstet
Ændret/ophævet
Hjemvist
Kilde: Data fra Ankestyrelsen
Midt
1
1
0
0
Syd
0
0
0
0
Øst
0
0
0
0
Hovedstaden
0
0
0
0
I alt
2
2
0
0
1
1
0
0
Ved udgangen af 2019 havde Ankestyrelsen 11 verserende sager, som fordeler sig således:
Side 40 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0043.png
Årsrapport 2019
Tabel 29: Verserende klagesager i Ankestyrelsen pr. 31. december 2019
Antal
Nord
Midt
Syd
Øst
Hovedstaden
Kilde: Data fra Ankestyrelsen
1
6
0
3
1
Efter retssikkerhedslovens § 76 har Ankestyrelsen pligt til på landsplan at koordinere praksis.
Som led i vejledningen om praksis offentliggør Ankestyrelsen principafgørelser.
Offentliggørelsen sker i Ankestyrelsens principmeddelelser. Alle principmeddelelserne kan ses i
Ankestyrelsens principdatabase og Retsinformation.
I 2019 har Ankestyrelsen i forhold til socialtilsynene offentliggjort principmeddelelse 2-19, som
vedrører en kommunal afgørelse om, hvorvidt et botilbudslignende tilbud er egnet for en borger.
2-19 berører også socialtilsynets godkendelse af botilbudslignende tilbud.
Der er nu i alt 10 offentliggjorte principmeddelelser på området. Principmeddelelserne er
offentliggjorte anonymiserede afgørelser, som er en bindende retskilde for socialtilsynene.
Socialtilsynene skal derfor anvende Ankestyrelsens principmeddelelser ved senere afgørelser i
tilsvarende sager.
Andre aktiviteter
Ankestyrelsen deltager i en række samarbejdsmøder, og er løbende i dialog med
Socialstyrelsen om udviklingen på området. Denne dialog har til formål at understøtte
Ankestyrelsens rolle som klageinstans og praksisdannende og Socialstyrelsens rolle som
auditfunktion.
Det er aftalt, at Ankestyrelsen holder cirka to dialogmøder om året med socialtilsynene og
Socialstyrelsen, hvor der er mulighed for at drøfte forskellige, særligt juridiske, problemstillinger
på området. Ankestyrelsen vejleder også løbende om en række spørgsmål inden for lov om
socialtilsyn.
Side 41 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Årsrapport 2019
Bilag 1
Links til socialtilsynenes årsrapporter
Nedenfor findes links til hvert af de fem socialtilsyns årsrapporter:
Socialtilsyn Nord
Socialtilsyn Midt
Socialtilsyn Syd
Socialtilsyn Øst
Socialtilsyn Hovedstaden
Side 42 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0045.png
Årsrapport 2019
Bilag 2
Lov om socialtilsyn trådte i kraft 1. januar 2014. Formålet med loven er, at borgeren ydes en
indsats, der er i overensstemmelse med offentlige og private tilbud efter lov om social service.
Dette opnås ved en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af
opgaverne med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene og plejefamilierne.
Hovedelementer i lov om socialtilsyn
Formålet med socialtilsynet kan overordnet opridses i fem hovedelementer
13
:
Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn
Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden
Borgerne i centrum
Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes
Bedre styr på økonomien
Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn
Tilsynsopgaven består i at bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten af tilbuddene i hele landet.
Derudover består opgaven i at kontrollere, at der ikke foregår snyd og misbrug på stedet, at
offentlige midler bruges korrekt, og at borgerne behandles ordentligt. Det forudsætter, at
personalet i socialtilsynene skal have et stærkt fagligt indblik i bl.a. sociale metoder, pædagogik,
økonomi og jura.
Der er i lov om socialtilsyn desuden fokus på uvildighed i tilsynet, som blev sikret ved
overdragelse af tilsynsansvaret fra kommunerne til de fem socialtilsyn. Den enkelte
tilsynskommune fører ikke tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune. Her føres tilsynet af et
af de øvrige socialtilsyn.
Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden
Der stilles krav om, at alle tilbud har en professionel tilgang, og at de formår at sikre, at
borgeren trives og helst forbedrer borgerens situation. Endvidere skal alle tilbud løbende
opdatere deres viden og forbedre deres kompetencer samt sikre, at der sker en systematisk
inddragelse af viden i indsatser til borgerne.
Borgeren i centrum
Målsætningen for de sociale døgntilbud er at forbedre borgerens situation og bidrage til
borgerens trivsel. I den forbindelse er det vigtigt, at den enkelte borger er centrum for indsatsen.
Samtaler med borgerne og systematiske trivselsvurderinger er et væsentligt bidrag til at
afdække svigt og udvikle kvaliteten.
Derfor er der i det nye tilsyn stort fokus på borgeren. Samtidig skal bekymrende oplysninger
altid viderebringes fra den visiterende kommune til socialtilsynet.
Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes
Alle borgere skal have adgang til samme kvalitet i indsatsen, uanset om de er tilknyttet et
kommunalt eller privat tilbud. Derfor skal alle sociale døgntilbud og ambulante
stofmisbrugsbehandlingstilbud godkendes. Socialtilsynene skal desuden som led i det
driftsorienterede tilsyn besøge alle omfattede tilbud mindst én gang om året.
13
Jf. ”Aftale om Et Nyt Socialtilsyn” af 25. oktober 2012.
Side 43 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Årsrapport 2019
Bedre styr på økonomien
Det er vigtigt, at tilbud til udsatte og handicappede borgere har en bæredygtig økonomi, ligesom
det er vigtigt, at de økonomiske ressourcer anvendes hensigtsmæssigt og til gavn for borgerne.
Derfor skal socialtilsynene godkende tilbuddets samlede budget samt have indsigt i tilbuddets
regnskab for dermed at kunne følge udviklingen i økonomien. Der stilles også krav til tilbuddene
med henblik på at sikre gennemsigtighed med økonomien, økonomisk soliditet og høj faglig
kvalitet.
De fem kommunale socialtilsyn
Der er etableret ét socialtilsyn i hver region, som er dækningsområde for hvert socialtilsyn.
Ingen socialtilsyn fører tilsyn med tilbud i egen kommune. Denne opgave varetager et af de
øvrige socialtilsyn.
Socialtilsynet er placeret i fem kommuner:
•
Socialtilsyn Hovedstaden i Frederiksberg Kommune
•
Socialtilsyn Øst i Holbæk Kommune
•
Socialtilsyn Syd i Faaborg-Midtfyn Kommune
•
Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune
•
Socialtilsyn Nord i Hjørring Kommune
Tilsynskommunerne har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med alle sociale
tilbud i regionen. Det omfattede i 2019:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Plejefamilier (SEL § 66, stk. 1, nr. 1 og 2)
Private opholdssteder (SEL § 66, stk. 1, nr. 5)
Døgninstitutioner (SEL § 66, stk. 1, nr. 6)
Stofmisbrugsbehandling (SEL § 101 og § 101a)
Midlertidige botilbud til voksne (SEL § 107)
Længerevarende botilbud til voksne (SEL § 108)
Krisecentre (SEL § 109)
Herberg og forsorgshjem (SEL § 110)
Tilbud i form af hjælp og støtte (SEL § 83-87, 97, 98 og 102)
Alkoholmisbrugsbehandling (SUL § 141 (offentlig finansiering))
BPA-arbejdsgiverfunktion (SEL §§ 95 og 96)
Socialtilsynenes afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen, der som ankeinstans har til opgave
at være praksisdannende på området.
Socialstyrelsens rolle og udvalgte fokusområder i 2019
Socialstyrelsen har en national auditfunktion i relation til socialtilsynene. Det indebærer, at
Socialstyrelsen skal bidrage til en effektiv og ensartet implementering af tilsynsreformen.
Derudover skal Socialstyrelsen løbende følge praksis i socialtilsynene, herunder foretage
stikprøver, ligesom Socialstyrelsen løbende skal understøtte udførelsen af godkendelses- og
tilsynsopgaven med relevant vejledning og materiale.
Understøttelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven sker eksempelvis igennem undervisning,
tematiserede læringsgrupper og dialogmøder, hvor viden, udfordringer og løsninger deles,
ligesom Socialstyrelsen vejleder i forståelsen og anvendelsen af tilsynsredskaber og
Side 44 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0047.png
Årsrapport 2019
kvalitetsmodellen. Socialstyrelsens analyser og vejledninger kan findes i Håndbog for
socialtilsyn
14
. Kvalitetsmodellen er nærmere beskrevet i bilag 3.
Socialstyrelsen har ikke beføjelser i forhold til socialtilsynene og skal ikke som led i
stikprøvekontrollen føre tilsyn med lovligheden af socialtilsynenes opgavevaretagelse. Denne
opgave varetages af det kommunale tilsyn, der er placeret hos Ankestyrelsen.
Udvalgte fokusområder i 2019
Socialstyrelsen gennemførte i 2019 en række aktiviteter i forbindelse med auditfunktionens rolle
med at følge og understøtte socialtilsynenes opgavevaretagelse. Nedenfor omtales udvalgte
fokusområder.
Socialstyrelsens auditfunktion satte blandt andet særligt fokus på godkendelsen af plejefamilier,
hvilket mundende ud i et nyt godkendelseskoncept af plejefamilier. Det nye koncept skal være
med til at sikre, at socialtilsynet foretager en grundig undersøgelse af ansøgerfamilierne,
herunder at kvaliteten i ansøgerfamilien afdækkes systematisk og målrettet med afsæt i § 6 i lov
om socialtilsyn. Derudover er konceptet med til at sikre, at godkendelsesprocessen er ensartet
på tværs af de fem socialtilsyn.
Socialtilsynet skal, som led i godkendelsen, tilbyde ansøgere et grundkursus i at være
plejefamilie og besøge ansøgers hjem minimum to gange. For at understøtte socialtilsynet i
godkendelsesprocessen, udarbejdede og publicerede Socialstyrelsens auditfunktion følgende
vejledning og redskaber i Håndbog for socialtilsyn:
Undervisningsvejledning til grundkursus i at være plejefamilie
Redskab til afdækning af ansøgers mentaliseringsressourcer
Redskab til observation
Redskab til afdækning af hjemmeboende børns perspektiver
I 2019 gennemførte Socialstyrelsens auditfunktion to auditforløb med deltagelse af
socialtilsynene, der satte fokus på henholdsvis socialtilsynenes vurdering af kvalitetsmodellens
tema ”Organisation og ledelse”, og socialtilsynenes dialogforløb i forbindelse med overvejelser
om påbud. På baggrund af auditforløbene blev to auditrapporter udarbejdet og offentliggjort i
Håndbog for socialtilsyn.
På baggrund af auditforløbet
om socialtilsynenes vurdering af temaet ”Organisation og ledelse”,
opstillede Socialstyrelsens auditfunktion en række opmærksomheder, der med afsæt i en
risikovurdering kan kvalificere bedømmelsen af en flere af temaets indikatorer. De oplistede
opmærksomheder udgør primært en struktureret videndeling på tværs af alle fem socialtilsyn.
Herudover tilføjede Socialstyrelsen supplerende opmærksomheder om forhold, som
socialtilsynene med fordel kan iagttage, når temaet ”Organisation og ledelse” skal vurderes.
I
forlængelse af de opstillede opmærksomheder gav Socialstyrelsen faglige anbefalinger, som
har til hensigt at styrke vurderingen af temaet ”Organisation og ledelse” og sikre en mere
ensartet udvikling af tilsynspraksis i de fem socialtilsyn. Socialstyrelsen har på baggrund af
auditforløbet igangsat et udviklingsarbejde af et fælles vidensgrundlag om begreberne ”ekstern
supervison
og faglig sparring”.
I forbindelse med den politiske opfølgning på socialtilsynsreformen i første halvår 2016 var der
et politisk fokus på socialtilsynenes dialogforpligtelse. Formålet med auditforløbet om
14
Håndbogen for socialtilsyn kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside:
https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/redskaber-for-tilsynsforende
Side 45 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Årsrapport 2019
dialogforløb i forbindelse med overvejelser om påbud var derfor, at skabe en struktureret
ramme, hvor socialtilsynene kunne dele viden og udveksle erfaringer om de dialogforløb, som
socialtilsynene har med de tilbud, hvor socialtilsynet har gjort sig tilsynsmæssige overvejelser,
der kan give anledning til varsling af et (eller flere) påbud. Endvidere var formålet, at
Socialstyrelsen på baggrund af drøftelserne på auditmødet opstillede konkrete anbefalinger til
socialtilsynenes fremadrettede praksis. Her anbefalede Socialstyrelsen, at der på tværs af
socialtilsynene opnås en mere ensartet forståelse af dialogbegrebet og en fælles
forståelsesramme for de tilsynsfaglige overvejelser i tilrettelæggelsen af det enkelte
dialogforløb, som kan omsættes til en mere ensartet tilsynspraksis. Socialstyrelsen har på
baggrund af auditforløbet igangsat et udviklingsarbejde af en faglig vejledning om
socialtilsynenes dialogforpligtelse.
Side 46 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Årsrapport 2019
Bilag 3
Kvalitetsmodellen udgør rammen om socialtilsynets kvalitetsvurdering af sociale tilbud og
plejefamilier.
Kvalitetsmodellens udformning og struktur bygger på en række grundlæggende præmisser med
afsæt i de politiske intentioner og ønsker for tilsynsreformen, som blev fastlagt i forbindelse med
udarbejdelsen af lov om socialtilsyn i 2013. I forbindelse med evalueringen af tilsynsreformen i
2016, blev de grundlæggende præmisser for kvalitetsmodellen fastholdt.
Præmisserne for kvalitetsmodellen er bl.a. at:
Kvalitetsmodellen er generisk, hvorfor kriterier og indikatorer inden for syv temaer
gælder for alle typer tilbud. Nogle tilbud kan imidlertid undtages enkelte indikatorer
Kvalitetsmodellen er resultatorienteret, så fokus er på, hvilke resultater der skabes for
borgerne
Kvalitetsmodellen et dialogredskab mellem socialtilsynet og tilbuddet, og indeholder
talscorer som ikke kan stå alene og altid skal ses i forlængelse af en skriftlig vurdering.
Socialtilsynet skal anvende kvalitetsmodellen ved både godkendelse og driftsorienteret tilsyn
med sociale tilbud og plejefamilier. Vurderingen af kvaliteten i et tilbud eller en plejefamilie beror
på en konkret faglig vurdering af de enkelte tilbud og plejefamiliers indsats i relation til
målgruppen, ledelses- og medarbejderforhold, fysiske rammer mv.
Der er to udgaver af kvalitetsmodellen, som er målrettet henholdsvis tilbud og plejefamilier.
Kvalitetsmodellen understøtter formålet de lovgivningsmæssige intentioner med oprettelsen af
socialtilsynene, herunder at socialtilsynet systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent
skal varetage opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene.
Kvalitetsmodellen er opdelt i syv temaer, der er fastlagt i § 6, stk. 2 nr. 1-6 og 8 i lov om
socialtilsyn:
Uddannelse og beskæftigelse
Selvstændighed og relationer
Målgrupper, metoder og resultater
Sundhed og trivsel
Organisation og ledelse
Kompetencer
Fysiske rammer
I § 6, stk. 2 nr. 7 fremgår temaet økonomi, som adresseres og skal vurderes særskilt i henhold
til bekendtgørelsen, og derved ikke er indeholdt i selve kvalitetsmodellen.
Kvalitetsmodellens syv temaer består hver især af en række kvalitetskriterier og -indikatorer.
Kriterierne er udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kvalitetskriterium er
der en eller flere kvalitetsindikatorer.
Kvalitetsmodellens generiske karakter betyder, at socialtilsynet skal vurdere kvaliteten i alle
tilbud ud fra de samme kriterier og indikatorer. Dette skal sikre ensartethed og gennemsigtighed
Side 47 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
Årsrapport 2019
i kvalitetskravene samt sammenlignelighed i socialtilsynets arbejde. Nogle tilbudstyper er
undtaget enkelte indikatorer, og enkelte indikatorer gælder kun for nogle tilbudstyper.
Hvordan anvendes kvalitetsmodellen?
Ved godkendelsen af et tilbud eller en plejefamilie skal socialtilsynet tage stilling til om det er
sandsynligt, at tilbuddet kan levere den fornødne kvalitet, og vurdere tilbuddet/plejefamiliens
forudsætninger og forventede evne til at opfylde kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier.
Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere om tilbuddet fortsat har den fornødne
kvalitet. Her kan eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne indgå i socialtilsynets
vurdering af kvaliteten i tilbuddet.
Kvalitetsmodellens indikatorer bedømmes på baggrund af en talscore. Bedømmelsen af
indikatorerne understøtter vurderingen af kriterierne, hvilket resulterer i en samlet skriftlig
kvalitetsvurdering af hvert tema.
Kvalitetsvurderingen formidles til tilbuddet i en rapport, der kan danne baggrund for
socialtilsynets dialog med tilbuddet om kvaliteten i tilbuddet/plejefamilien.
Socialtilsynets skriftlige vurdering af kvaliteten i tilbuddet/plejefamilien på temaniveau
offentliggøres Tilbudsportalen, forudsat, at tilbuddet godkendes.
Side 48 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0051.png
Årsrapport 2019
Bilag 4
Figur 24-27 viser udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for henholdsvis tilsyn med tilbud,
godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.
Figur 24: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for tilsyn med tilbud, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord
Figur 25: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for godkendelse af nye tilbud, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord
Side 49 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0052.png
Årsrapport 2019
Figur 26: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for væsentlige ændringer, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord
Figur 27: Udviklingen i Socialtilsyn Nords takster for skærpet tilsyn, 2016-2019 (kr.)
Anm.: Takster for skærpet tilsyn opkræves fra 2017 som 10 pct. af tilsynstaksten pr. påbegyndt måned.
Kilde: Data fra Socialtilsyn Nord
Side 50 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0053.png
Årsrapport 2019
Figur 28-31 viser udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for henholdsvis tilsyn med tilbud,
godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.
Figur 28: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for tilsyn med tilbud, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt
Figur 29: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for godkendelse af nye tilbud, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt
Side 51 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0054.png
Årsrapport 2019
Figur 30: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for væsentlige ændringer, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt
Figur 31: Udviklingen i Socialtilsyn Midts takster for skærpet tilsyn, 2016-2019 (kr.)
Anm.: Takster for skærpet tilsyn opkræves fra 2017 som 10 pct. af tilsynstaksten pr. påbegyndt måned.
Kilde: Data fra Socialtilsyn Midt
Side 52 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0055.png
Årsrapport 2019
Figur 32-35 viser udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for henholdsvis tilsyn med tilbud,
godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.
Figur 32: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for tilsyn med tilsyn, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd
Figur 33: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for godkendelse af nye tilbud, 2016-2019 (kr.)
Anm.: Det bemærkes at tallene afviger fra Socialstyrelsens årsrapport for socialtilsynenes virksomhed 2017, hvor der har optrådt en
teknisk fejl.
Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd
Side 53 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0056.png
Årsrapport 2019
Figur 34: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for godkendelse af væsentlig ændring, 2016-2019 (kr.)
Anm.: Det bemærkes at tallene afviger fra Socialstyrelsens årsrapport for socialtilsynenes virksomhed 2017, hvor der har optrådt en
teknisk fejl.
Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd
Figur 35: Udviklingen i Socialtilsyn Syds takster for skærpet tilsyn, 2016-2019 (kr.)
Anm.: Takster for skærpet tilsyn opkræves fra 2017 som 10 pct. af tilsynstaksten pr. påbegyndt måned.
Kilde: Data fra Socialtilsyn Syd
Side 54 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0057.png
Årsrapport 2019
Figur 36-39 viser udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for henholdsvis tilsyn med tilbud,
godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.
Figur 36: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for tilsyn med tilbud, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst
Figur 37: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for godkendelse af nye tilbud, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst
Side 55 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0058.png
Årsrapport 2019
Figur 38: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for godkendelse af væsentlige ændringer, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst
Figur 39: Udviklingen i Socialtilsyn Østs takster for skærpet tilsyn, 2016-2019 (kr.)
Anm.: Takster for skærpet tilsyn opkræves fra 2017 som 10 pct. af tilsynstaksten pr. påbegyndt måned.
Kilde: Data fra Socialtilsyn Øst
Side 56 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0059.png
Årsrapport 2019
Figur 40-43 viser udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for henholdsvis tilsyn med
tilbud, godkendelse af nye tilbud, godkendelse af væsentlige ændringer og skærpet tilsyn.
Figur 40: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for tilsyn med tilbud, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden
Figur 41: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for godkendelse af nye tilbud, 2016-2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden
Side 57 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0060.png
Årsrapport 2019
Figur 42: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for godkendelse af væsentlige ændringer, 2016-
2019 (kr.)
Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden
Figur 43: Udviklingen i Socialtilsyn Hovedstadens takster for skærpet tilsyn, 2016-2019 (kr.)
Anm.: Takster for skærpet tilsyn opkræves fra 2017 som 10 pct. af tilsynstaksten pr. påbegyndt måned.
Kilde: Data fra Socialtilsyn Hovedstaden
Side 58 af 61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266773_0061.png
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
oktober 2020