Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2266772_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2020 - 9594
Doknr.
315980
Dato
23-10-2020
Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering Socialstyrelsens Årsrapport 2019 om
socialtilsynenes virksomhed, som er offentliggjort på Socialstyrelsens hjemmeside i
dag, samt de fem socialtilsyns årsrapporter for 2019.
I forbindelse med de afholdte temamøder i oktober 2020 om regulering af
organisationsformer på det sociale område (forbud mod profit) og styrkelse af
socialtilsynet er der udsendt materiale om bl.a. socialtilsynets whistleblowerordning
og sanktioner, hvor der indgår data og statistik, som er hentet fra vedlagte årsrapport.
Nogle af tallene og opgørelserne i den vedlagte årsrapport vil derfor være
genkendelige.
Opmærksomheden henledes på, at årsrapporten viser følgende:
De fem socialtilsyn havde ved udgangen af
2019 ansvaret for at føre tilsyn
med 5.879 plejefamilier og 1.974 sociale tilbud, hvilket samlet set er et fald på 9
plejefamilier og 33 tilbud ift. 2018, hvor tilsynene førte tilsyn med 5.888
plejefamilier og 2.007 sociale tilbud. Det skal understreges, at opgaveporteføljen
løbende ændrer sig, hvilket blandt andet kan skyldes sammenlægninger af tilbud,
oprettelse af nye tilbud, godkendelse af nye plejefamilier eller ophør og lukning af
plejefamilier og sociale tilbud.
De fem socialtilsyn
tilbagekaldte i 2019 godkendelsen fra 10 tilbud og 18
plejefamilier.
Dette er et fald på i alt 2 tilbagekaldte godkendelser ift. 2018.
De fem socialtilsyn iværksatte i
2019 tilsammen skærpet tilsyn på 14 sociale
tilbud og i 4 plejefamilier.
Dette er en stigning på i alt 10 skærpede tilsyn ift.
2018.
Socialtilsynene udstedte i
2019 103 påbud til sociale tilbud og 35 påbud til
plejefamilier.
Dette er et stigning på 70 påbud på tilbudsområdet og en stigning
på 12 på plejefamilieområdet ift. 2018.
De fem socialtilsyn
modtog i 2019 i alt 1.696 henvendelser til
whistleblowerordningen.
Dette er en stigning på 349 henvendelser ift. de
1.347 henvendelser, som socialtilsynene modtog i 2018.
De fem socialtilsyn
godkendte i 2019 82 tilbud og 419 plejefamilier.
Det er
en stigning på i alt 58 godkendelser ift. 2018, hvor socialtilsynene godkendte 88
tilbud og 355 plejefamilier.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 21: Oversendelse af Socialstyrelsens og socialtilsynenes årsrapporter for 2019, fra
2266772_0002.png
Det samlede antal
uanmeldte tilsynsbesøg
er faldet fra 3.699 i 2018 til
3.290
i
2019. I samme periode er det samlede antal
anmeldte tilsynsbesøg
steget fra
8.802 i 2018 til
9.716
i 2019. I
alt er der gennemført 13.006 tilsynsbesøg
i
2019 i forhold til 2018, hvor der blev gennemført 12.501 tilsynsbesøg.
Socialtilsynene kan tilbyde konsulentbistand og undervisning, der er relateret til
tilsynets tilsyns- og socialfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud.
Fra 2018 til 2019 har der været en
fald i indtægterne fra tilkøbsydelser
tværs af de fem socialtilsyn fra 4,7 mio. kr. i 2018 til 4,1 mio. kr. i 2019.
I
2019 modtog socialtilsynene kopi af i alt 5.923 indberetninger om
magtanvendelser
på børne- og ungeområdet. Dette er en stigning på 504
indberetninger om magtanvendelse ift. 2018, hvor socialtilsynene modtog kopi af i
alt 5.419 indberetninger om magtanvendelser.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1
Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed 2019
Bilag 2
Socialtilsyn Hovedstadens årsrapport 2019
Bilag 3
Socialtilsyn Nords årsrapport 2019
Bilag 4
Socialtilsyn Østs årsrapport 2019
Bilag 5
Socialtilsyn Syds årsrapport 2019
Bilag 6
Socialtilsyn Midts årsrapport 2019
2