Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 205
Offentligt
2342033_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. februar 2021
Sikkerhedskontor I
Simon Bundegaard Erik-
sen
2021-0039-0366
1861231
Berigtigelse af besvarelse af samrådsspørgsmål nr. X (Alm. del) fra Fol-
ketingets Retsudvalg
I forbindelse med min besvarelse af samrådsspørgsmål X den 11. februar
2021 vedrørende svindel med NemID blev jeg bl.a. spurgt til nogle oplys-
ninger om tiltag til forebyggelse af svindel med NemID, som var blevet
sendt til Justitsministeriet fra Finans og Leasing i september 2017. Som svar
på dette spørgsmål oplyste jeg, at disse oplysninger var nye for mig, og at
jeg derfor ville bede mit ministerium om at undersøge sagen.
Ministeriets foreløbige undersøgelser har imidlertid vist, at jeg i juni 2020
modtog en henvendelse fra Finans og Leasing. I henvendelsen gør Finans
og Leasing opmærksom på, at de har henvendt sig til Folketingets Erhverv-
sudvalg og Retsudvalg for at påpege en række tiltag, som efter foreningens
mening ville kunne højne sikkerheden i forbindelse med anvendelsen af Ne-
mID. I henvendelsen gjorde Finans og Leasing desuden opmærksom på, at
der var tale om tiltag, som foreningen også i forbindelse med en tidligere
henvendelse fra 2017 til Justitsministeriet samt en henvendelse fra 2019 til
Digitaliseringsstyrelsen havde gjort såvel ministeriet som styrelsen op-
mærksom på. De tidligere henvendelser var vedlagt til orientering. Henven-
delsen fra juni 2020 og de medsendte bilag er vedlagt til Retsudvalgets ori-
entering.
Jeg havde, da jeg besvarede samrådsspørgsmålene, ingen erindring om at
have set henvendelsen fra juni 2020, og jeg beklager, at jeg afviste det på
samrådet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Retsudvalget har som opfølgning på samrådet stillet en række skriftlige
spørgsmål, herunder spørgsmål nr. 675 og 677 (Alm. del), som handler om,
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 205: Kopi af REU alm. del - bilag 213 Berigtigelse af besvarelse af samrådsspm. X om terrordømte kriminelles svindel med danskeres NemID, fra justitsministeren
hvad der er sket med Finans og Leasings henvendelse fra 2017, og hvad
Justitsministeriet og myndighederne vil gøre for at følge op på henvendel-
sen. Mit ministerium er fortsat i gang med at afdække de spørgsmål, og Rets-
udvalget vil modtage svar herpå hurtigst muligt.
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Side 2/2