Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 197
Offentligt
2338094_0001.png
Att. Karin Rønnow Søndergaard
Ankestyrelsen
Aalborg 17. februar 2021
Åbe hed i adoptio s høri gsvar til ”Arbejdsgruppe o
adoptio ”
Åbenhed i adoption er af blevet bedt om at bidrage til Ankestyrelsens arbejdsgruppe om tilrettelæggelsen
af ventelistesystemet, godkendelsesforløbet og godkendelsesrammen for, hvordan der kan sikres
adoptivfamilier til de børn, der frigives til bortadoption i Danmark.
Generelle bemærkninger til arbejdsgruppen
Åbenhed i adoption mener ikke, at Ankestyrelsen og Familieretshuset skal have til opgave at finde
adoptanter for regeringen. Når der i 2020 har været en nedgang i ansøgninger om national adoption, har
dette højest sandsynligt udgangspunkt i coronakrisen, og vil stabilisere sig selv igen. Åbenhed i adoption
undres derfor over arbejdsgruppens eksistensberettigelse.
Åbenhed i adoption fremsætter en kraftig kritik af arbejdsgruppens sammensætning, hvor Danish
International Adoption har en særstilling hos de danske myndigheder. Danish International Adoption
(herefter DIA) er en privat aktør, der bør høres som øvrige interessenter, men ikke sidestilles med de
danske myndigheder. Ankestyrelsen bør være en uvildig statslig instans uden interessesammenfald,
personsammenfald og påvirkning fra private aktører. Åbenhed i adoption er stærkt bekymrede for
vægtningen af arbejdsgruppens anbefalinger qua denne særstilling, og de økonomiske interesser, der er på
spil for DIA.
Generelle bemærkninger til myndighedernes arbejde med adoption
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Henvendelse af 19/2-21 fra Åbenhed i adoption v/ben Krarup Brown Høgsberg om tvangsbortadoption
2338094_0002.png
Åbenhed i adoption anbefaler fortsat et fuldt stop for alle adoptioner, mens en systematisk tilbundsgående
undersøgelse af alle gennemførte adoptioner foretages, førend et eventuelt nyt adoptionssystem kan
diskuteres.
Joustra-rapporten af 8. februar 2021
https://www.committeeinvestigatingintercountryadoption.nl/wp-
content/uploads/2021/02/COlA_Rapport_ENG_DlGlTAAL.pdf
fastslår, at det nuværende adoptionssystem,
under Haagerkonventionen, ikke kan fastholdes, og at komiteen bag rapporten har meget svært ved at se,
at der kan laves nogle forbedringer, så handel med børn ikke fortsætter, samt at eneste forklaring på
praksis, er hensynet til adoptanternes ønske om at stifte familie. Af samme årsag har Holland stoppet alt
adoption.
Adoption er ikke en foranstaltning til beskyttelse af udsatte børn, snarere en civil ordre, som skal
begrænses til meget få særlige sager. Beskyttende indsatser overfor udsatte børn, Serviceloven, er offentlig
lov. Adoptionsloven er privat lov. I det øjeblik et udsat barn adopteres sættes det udenfor de beskyttende
indsatser. Det kan Danmark ikke byde udsatte børn.
Åbenhed i adoption kritiserer på det stærkeste den kraftige øgning af sandsynliggjorte nationale adoptioner
i 2020, og ser med stor alvor på, at 2021 forventes at overgå forrige år. Regeringen bør ikke spekulere i
store besparelser på anbringelsesområdet med yderligere lempelser i tvangsadoption. Danmark har et
bredt fungerende forebyggelses- og anbringelsessystem, hvor optimering af de allerede tilstedeværende
redskaber kan understøtte behovet for udsatte børn i Danmark - blandt andet med øget fokus på
familiearbejde, forbedringer i sagsbehandlingen, kontinuitet i anbringelsen og styrket efterværn. Adoption
må aldrig ses som forebyggelse, da Serviceloven sættes ud af drift og samfundets grundlæggende
sikkerhedsnet derved nedbrydes.
Åbenhed i adoption mener, at tiden må være kommet til ikke kun at undskylde til de grønlandske
adopterede, men også alle øvrige adopterede, og sætte handling bag undskyldningerne. Herunder ikke at
skabe nye overgreb i adoption, ikke skille flere familier ad permanent, ikke at fjerne menneskers identitet
med et pennestrøg.
Bemærkninger til arbejdsgruppens punkter a, b og c
Åbenhed i adoption påpeger, at adoptanter flest ikke er i stand til at varetage omsorgen for og
behandlingen af børn med funktionsnedsættelser af varierende art, når hjælpen udebliver på et blødende
underfinansieret handicapområde. Modsat plejeforældre er adoptivforældre flest hverken børnefagligt
uddannet eller ligestillede samarbejdspartnere med kommunerne, og klagesystemet har lange udsigter,
hvilket vil indebære mange flere kriser, overgreb og sammenbrud i adoptivfamilierne. Adoptanter flest
ønsker sig et ganske almindeligt familieliv, de ønsker ikke forældresamarbejde med barnets familie.
Udsatte børn i Danmark med behov for anbringelse har behov for kompetente og erfarne professionelle
socialpædagoger og familieplejere med en solid socialpædagogisk baggrund med livserfaringer fra egne
børn og udvidet forældresamarbejde
–
ikke barnløse i deres følelsers vold. Opgaven er hverken etisk eller
fagligt forsvarlig for de fleste barnløse ansøgere til adoption. Regeringens aggressive socialpolitiske
menneskesyn og anbringelsesområdets vanskeligheder skal ikke løses i adoptionsområdets massive
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Henvendelse af 19/2-21 fra Åbenhed i adoption v/ben Krarup Brown Høgsberg om tvangsbortadoption
problemer. Det er socialpædagogerne og plejeforældrene på anbringelsesstederne, der er
samarbejdspartnere med kommunerne, og har adgang til hjælpen og opkvalificeringen på
anbringelsesområdet. Adoptanterne får og har
–
som alle andre forældre - ikke samme adgang til systemet.
De adopterede sættes udenfor systemet via adoptionen og erfaringerne er, at adoptanterne søger mod
Ankestyrelsens post adoption service, hvilket slet ikke er tilstrækkeligt, når udsatte børn har
funktionsnedsættelser.
De anbragtes behov er ofte for massive til at kunne løses i en ganske almindelig familie uanset alder ved
anbringelse/adoption. Sandsynliggjorte spædbørnsadoptioner indebærer alvorlige risici for, at
adoptanterne bliver matchet med en behandlingsopgave fremfor en omsorgsopgave, og får dermed
alvorlige komplikationer for udsatte børn med særlige behov for specialiseret støtte. Det kan være
særdeles vanskeligt at udrede spædbørn fyldestgørende det første leveår. Samtidig har børnene ret til at
kende deres identitet, familie, kultur, religion og sprog, og match skal afspejle etniciteten. Det kan blive
særdeles svært, når regeringen ønsker at ramme særligt familier med en
”ikke-vestlig”
baggrund, og
adoptanterne ikke kan sikre børnenes grundlæggende rettigheder, og samarbejde med børnenes
familienetværk.
Regeringens særlige fokus på tvangstiltag i familielivet overfor såkaldte "ikke-vestlige"- og familier af
"anden etnisk baggrund" er stærkt racistisk og taler ind i en farlig politisk strømning. Åbenhed i adoption
advarer på det kraftigste imod yderligere stramninger af regeringens statsracisme og opfordrer i stedet
regeringen til at arbejde for ligestilling, imod diskrimination og undertrykkelse af minoriteter.
Det er samtidigt iøjnefaldende, at udspillet Børnene Først ikke vurderer hvilke, og hvor mange børn, der vil
blive omfattet af lempelserne for tvangsadoption, og om det overhovedet har den ønskede effekt. Det er
utydeligt, hvilken ny forskning regeringen konkret henviser til i udspillet. Rockwool Fondens
Forskningsenhed pointerer, at Danmark ingen brugbar viden har om, hvorvidt det er en god ide at anbringe
udsatte børn og unge, og om at bortadoptere dem overhovedet er at stå på børnenes side.
I forvejen er ændringen fra godtgjort tvangsadoption til sandsynliggjort tvangsadoption særdeles
indgribende, og med store risici for fejltolkninger i og med, at anbragte børn vil kunne adopteres ved
fødslen eller kort efter, uden at de langsigtede forhold hos hverken forældrene eller børnene er kendte, og
det altid vil variere, om forældre, midlertidigt eller varigt, er ude af stand til at varetage omsorgen for deres
børn. Mange forældre til anbragte børn evner desuden at være gode samværsforældre i plejefamilier og på
institutioner med evne for godt forældresamarbejde, hvorfor at adoption ikke bør finde sted.
Åbenhed i adoption anbefaler ingen lempelser, men øgede stramninger i kontrol, venteliste,
godkendelsesforløb og godkendelsesramme,
så en eventuel fælles statslig venteliste udelukkende består
af adoptanter med livserfaring med egne børn, samt arbejdserfaring med anbragte børn og deres
familienetværk til de ganske få børn, der ikke måtte have et familienetværk. Al matchning skal foregå med
respekt for børnenes etnicitet og muligheder for spejling i egen kulturel oprindelse, sprog, religion og
familie. En uvildig sikring - uafhængigt af adoptanterne - af børnenes adgang til deres oprindelige
familienetværk skal opprioriteres. Børnene skal høres og have samme adgang til selv at rapportere om
deres opvækst fra 10 års alderen som adoptanterne skal rapportere om deres opvækst.
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Henvendelse af 19/2-21 fra Åbenhed i adoption v/ben Krarup Brown Høgsberg om tvangsbortadoption
Barnløse og ansøgere uden børnefaglig baggrund skal således ikke længere kunne tages i betragtning til
adoption, da de ingen erfaring har med udsatte børn og forældresamarbejde. Når adoption ses som
hjælpearbejde og en del af indsatsområdet for udsatte børn, skal børnene sikres professionel indsats hele
barndommen. Ellers kan der næppe fra myndighedernes side tales om, at børn bedst kan hjælpes gennem
adoption.
Hvis lempelserne mod børnenes rettigheder alligevel implementeres, bør området følges særdeles tæt og
en evaluering allerede planlægges.
Konkrete bemærkninger
Åbenhed i adoption anbefaler fortsat at fremhæve og fastholde UNCRC artikel 21 b subsidiaritetsprincippet
med beskyttelse af børn og familier over en sikring af adoptanters behov for at danne familie, og advokerer
fortsat
for, at DIA lukkes, da DIA’s idler ikke står i ri eligt forhold til for ålet, og at de da ske stat
overtager arbejdet med udfasningen af adoption, fremfor at støtte markedet i børn, som Joustra-rapporten
dokumenterer.
Åbenhed i adoption fraråder fortsat på det kraftigste, at DIA som privat virksomhed skulle varetage
statslige funktioner med at sikre udsatte børn i Danmark såkaldte permanente privat retslige løsninger. DIA
har igennem et halvt århundrede været præget af skandaler og uetisk formidling, og har ingen erfaringer
med nationale forhold. DIA har derimod store økonomiske interesser i øget adoption, som ikke er
forenelige med børns rettigheder.
Åbenhed i adoption anbefaler fortsat uvildig offentlig forskning i adoption:
1.
om overgreb, misbrug, anbringelser og sammenbrud i adoptivfamilierne
2. om adopterede med funktionsnedsættelser får den støtte de har krav på i kommunerne og
psykiatrien
3. om mistrivsel, kontakt til psykiatrien, selvmordsforsøg, hjemløshed, misbrug, kriminalitet blandt
adopterede som voksne, samt om der er en øget forekomst af anbringelser blandt børn af
adopterede
4. om børn overhovedet hjælpes bedst via adoption eller familiearbejde og anbringelse hjælper bedre
Åbenhed i adoption anbefaler også fortsat:
1. oprettelse af et nationalt special register under Justitsministeriet til kvinder/forældre der siden
1955, og til igangværende sager i dag, med og uden tvang, bortadopterer deres børn, med
undersøgelse af hvor mange børn, det omhandler, og hvorfor kvinderne/forældrene
bortadopterede. Vær opmærksom på skyggetal fra uregistrerede og illegale sager.
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 197: Henvendelse af 19/2-21 fra Åbenhed i adoption v/ben Krarup Brown Høgsberg om tvangsbortadoption
2. oprettelse af en fond/et videnscenter/et finansieret uvildigt organ af adopterede, der kan varetage
adopteredes rettigheder for høringsret, genoprettelse og opretholdelse af identitet, familiesøgning
og kontakt, også til søskende, bedsteforældre mv., herunder DNA-tests og tilbagerejser,
sprogkurser, uvildig gratis eller tilskudsberettiget psykolog/terapeutisk bistand hele livet,
kompensation for svie og smerte, ulovligheder mv.
Øvrige bemærkninger til regeringsudspillet Børnene Først
Åbenhed i adoption ser nødvendigheden af, at der prioriteres i de 43 initiativer i regeringens udspil, så
forebyggende indsatser i hjemmet, familiebehandling, optimering af sagsbehandlingen og kvaliteten i
anbringelser samt styrket efterværn i en årrække afprøves, før tvangsforanstaltninger som straf og
adoption overhovedet kommer på tale.
Det er positivt, at regeringen vil sikre flere familiehuse til familiebehandling, autorisation til socialrådgivere
med en specialiseret børnerådgiveruddannelse, færrest mulige myndighedspersoner omkring anbragte,
bedre handleplaner, færre skift, større stabilitet og kontinuitet, at anbragte høres og får partsstatus samt
ret til gratis advokatbistand, ret til at anmode om pauser i samvær samt permanent anbringelse, at
kvaliteten løftes på anbringelsesstederne med opkvalificering, vejledning og støtte, samt bedre vilkår for
plejeforældrene, styrkelse af tilsyn, styrket indsats i PPR, evaluering af det specialiserede socialområde, 10-
årsplan for psykiatrien og nytænkning af efterværnsområdet. Det er tiltrængt.
Venlig hilsen
Jin Vilsgaard, adopteret, og Iben Krarup Brown Høgsberg, adoptant, Åbenhed i adoption, 2021.
5