12. februar 2021
Kære minister og kære medlemmer af Socialudvalget.
Jeg er plejefar til
b.la.
Stine Julie Hansen, som har haft en artikel omkring hendes opvækst, i flere
medier.
Jeg vil hermed bidrage med information omkring nogle få, blandt mange, fakta, fra det virkelige liv
for plejefamilierne i Danmark anno 2021.
I forhold til "Barnet først" er man jo heldigvis udemærket klar over, at skal det lykkedes at få en
skatteYDER frem for en skatteNYDER, ud af de man anbringer hos os, er det vigtigt at os
plejefamilier får ordnede forhold.
Først skal man definerer os. Vi aner ikke hvad vi er, er vi ansat i kommunen, på lige fod med
pædagoger og medarbejdere i Park og Vej, der jo inkluderer pension, ordnede ferieforhold,
opsigelsesvarsel der er anstændigt etc etc, nej det er vi ikke, eller er vi selvstændige med de fordele
alle andre selvstændige har, nej det er vi heller ikke.
I 2014 var der en djøff'er der bekendtgjorde at plejefamilier ikke længere kunne betragtes som
selvstændige. Sådan har det været siden, med et stort økonomisk skattesmæk til følge for mange.
Selv de revisorer der blev betalt for disse regnskaber, var dybt undrende. Findes der mon noget
lovhjemmel der understøtter dette? I mange år har det ellers været muligt at anfører sig som
selvstændig.
Vi er dog hverken ansatte eller selvstændige? Apanage får vi heller ikke!!?
I forhold til vores ferie, bliver der konkret drevet rovdrift på os.
Man udsender i starten af året en skrivelse, har vedhæftet en sådan fra en af vore
samarbejdskommuner, hvor man bliver dikteret ferie i løbet af året.
Jeg har ALDRIG , mødt nogle plejeforældre der ikke ønskede at afholde, og medbringe plejebørn
sammen med andre, på ferien. Der er bare det at vi aldrig afholder ferie. Her hos os har vi været
plejeforældre i 16 år, og har i den tid haft 1 gang, 4 sammenhængende dages ferie, uden børn. Det
var i 2012. Siden har vi ikke afholdt ferie uden et eller flere plejebørn, hvilket er helt ok.
MEN når kommunerne udsender disse feriesedler, betyder det at de derfor kan beholde vore
ferieemidler i deres budget, og hvert år budgettere fremadrettet med vore feriepenge. Det er der
såmænd intet mærkeligt i, MEN vi afholder jo KONKRET ikke ferie, idet de vi har anbragt stadig
er hos os i den periode hvor vi er TVUNGET på ferie. Altså vi har vort arbejde med i ferien.
Ungerne afholder ferier fra skole eller lign, men lokationen bliver bare flyttet hjem hos os. Når vi
påberåber os retten til ikke at afholde ferien, bliver der ganske enkelt bare trukket feriepengene fra
uge 8, uge 28- 29 og 30, samt uge 42. Man accepterer ikke at vi ikke afholder ferie, hvilket jo
konkret og dokumenterbart er sandheden. Samtidig skal vi jo stadig kører til samvær, deltage i div
møder og lign. I "ferien". Brokket man sig, bliver der konkret truet med at barnet flyttes.
Er det mon I overensstemmelse med god skik i et offentligt system?
De af os der har feriepenge svarende til et årligt vederlag eller mere, financierer jo på den måd
vor egen løn. Pengene burde jo gå ind på feriekonto, da vi jo virkelig ikke afholder ferie.
Man vil gerne at det bliver muligt at et anbragt barn/ung, får mulighed for at fravælge samvær. Det
lyder fantastisk. I forhold til barnets reform i 2011, blev der ændret således at, " barnet/den unge har