SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 194
Offentligt

Forslag

til

Lov om velfærdsaftaler

Kapitel 1

Formål og varighed

§ 1.

Formålet med denne lov er frem til den 30. september 2024 at frisætte

udvalgte kommuners og tilbuds varetagelse af dagtilbudsområdet, folkesko-

leområdet og ældreområdet med henblik på at udvikle velfærden på områ-

derne og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne for at øge

kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for borgeren.

Kapitel 2

Anvendelsesområde

§ 2.

Følgende kommuner er omfattet af denne lov:

1) Helsingør og Rebild Kommuner på dagtilbudsområdet, jf. kapitel 4.

2) Esbjerg og Holbæk Kommuner på folkeskoleområdet, jf. kapitel 5.

3) Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner på ældreområdet, jf. kapitel

Kapitel 3

Generelle bestemmelser

§ 3.

Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at fastsætte regler,

kan inden for bemyndigelsens grænser for at opnå formålet med denne lov

fastsætte særlige regler for kommuner omfattet af § 2.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

§ 4.

Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at godkende fravi-

gelser af gældende regler, kan inden for bemyndigelsens grænser for at opnå

formålet med denne lov godkende særlige fravigelser for kommuner omfat-

tet af § 2.

§ 5.

Kommunalbestyrelsen kan overlade til kommunens udvalg og admini-

stration, herunder kommunens tilbud, at træffe beslutninger efter kapitel 4-

§ 6.

Kommunens beslutninger efter kapitel 4-6 offentliggøres i en samlet

oversigt på kommunens hjemmeside. Kommunen orienterer Social- og Æl-

dreministeriet om beslutningerne efter kapitel 4-6 ved offentliggørelsen.

Stk. 2.

Kommunens beslutninger træder i kraft på det i oversigten fastsatte

tidspunkt, dog tidligst dagen efter offentliggørelse af oversigten på kommu-

nens hjemmeside.

Stk. 3.

Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om oversig-

tens udformning og offentliggørelse.

§ 7.

Kommunens beslutninger efter denne lov kan ikke påklages, medmin-

dre andet er fastsat i loven.

Kapitel 4

Dagtilbudsområdet

§ 8.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagtilbudslovens bestemmelser

i afsnit I, II, II A, V og VI helt eller delvis ikke skal gælde for kommunen

eller de tilbud i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger, jf. dog stk.

2. Beslutning efter 1. pkt. kan alene vedrøre tilbud oprettet efter dagtilbuds-

lovens afsnit II, II A og V. Kommunalbestyrelsen kan træffe forskellige be-

slutninger for forskellige tilbud i kommunen. For tilbud drevet af private

leverandører efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3-5, § 21, stk. 3, og § 78, kan

kommunalbestyrelsens beslutning efter 1. pkt. alene træffes efter anmod-

ning fra tilbuddet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ikke fravige dagtilbudslovens § 2, stk. 2,

§ 3 a, stk. 1 og 4, §§ 4 og 5, § 7, § 16, stk. 4, § 19, § 20, stk. 1, § 21, § 22 a,

§ 23, stk. 1-3, §§ 24-26, § 28, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1-3, §§ 32-43, § 78, §

80, § 81, stk. 1, 1. pkt., § 81 a, § 81 b, §§ 82 og 83, § 84, stk. 2, § 85, stk. 1,

§ 92, stk. 1, § 93, stk. 1 og 2, § 93 a, §§ 94-99 og §§ 101 og 102.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunen el-

ler tilbud i kommunen udpeget af kommunalbestyrelsen efter stk. 1 kan fra-

vige bestemte regler udstedt i medfør af dagtilbudslovens § 8, stk. 9, § 17,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

stk. 11, § 26 a, stk. 11, § 30, § 31, stk. 4, § 44, § 44 g, stk. 2, § 85, stk. 2, §

92, stk. 2, og § 93, stk. 3.

Kapitel 5

Folkeskoleområdet

§ 9.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at folkeskoleloven helt eller delvis

ikke skal gælde for kommunen eller de folkeskoler i kommunen, som kom-

munalbestyrelsen udpeger, jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe

forskellige beslutninger for forskellige folkeskoler i kommunen. Skolerne

skal dog i alle tilfælde give undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-

9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-

len.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ikke fravige folkeskolelovens § 1, § 2, §

3, stk. 2-3, §§ 3 a-4, § 5, stk. 5-6, § 6, stk. 2, § 12, stk. 2, § 13, stk. 5, § 19,

stk. 1, § 20, stk. 1-2 og stk. 7-8, § 20 a, § 21, § 22, stk. 2 og 5, § 23, § 26, §

34, stk. 1, § 36, stk. 3-4 og stk. 6-7, § 40, stk. 1, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 46, §

49, § 50, kapitel 9, § 52 a, § 54 og § 55 b. Kommunalbestyrelsen kan efter

godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte, at andre fag end

de i folkeskolelovens § 14, stk. 1-4 og 7 nævnte, kan indgå i folkeskolens

afgangseksamen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fravige reglerne i

folkeskolelovens § 42, stk. 1, 2. og 3. pkt. og § 44 med henblik på at styrke

skolebestyrelsens rolle og kompetencer.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan efter godkendelse af børne- og under-

visningsministeren foretage en vurdering af, hvorvidt eleverne har forud-

sætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, som

træder i stedet for vurdering af uddannelsesparathed efter lov om kommunal

indsats for unge under 25 år, og kan dermed beslutte, at § 2 g, stk. 1, § 2 g,

stk. 2, bortset fra 4. pkt., og § 2 g, stk. 3-6, fraviges i lov om kommunal

indsats for unge under 25 år. Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte,

at § 2 c, stk. 1, nr. 3, § 2 c, stk. 3, § 2 d, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2, § 6 og §§ 10

a-10 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år kan fraviges for de

folkeskoler i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger. Kommunal-

bestyrelsen kan træffe forskellige beslutninger for forskellige folkeskoler i

kommunen.

Stk. 4.

Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunen el-

ler folkeskoler i kommunen udpeget af kommunalbestyrelsen efter stk. 1

kan fravige bestemte regler udstedt i medfør af folkeskolelovens § 6, stk. 2,

§ 9, stk. 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 3, § 11 a, stk. 6, § 13, stk. 3, § 13 b, stk. 6,

§ 19, stk. 5, § 19 c, stk. 5, § 19 e, stk. 6, § 19 j, stk. 7, § 22, stk. 12-13, § 39,

stk. 3, § 40, stk. 4, § 40 a, stk. 5, § 43, stk. 3-4, § 46, stk. 1, og § 52, og regler

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

udstedt i medfør af § 2 i, nr. 1, bortset fra de faglige kriterier, § 2 i, nr. 2, §

5, stk. 5, § 10 g, bortset fra bestemmelsens andet led om pligter for institu-

tioner og kommunalbestyrelsen, der er nævnt i § 10 f, stk. 3, i lov om kom-

munal indsats for unge under 25 år.

Kapitel 6

Ældreområdet

§ 10.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at § 79 a, § 81 a, § 83, stk. 1, 3 og

5, § 83 a, § 84, stk. 1, § 86, § 90, § 91, § 92, § 94, § 94 a, § 139, stk. 2, §

151, § 151 b, § 151 c, § 192, § 192 a i lov om social service og § 8, stk. 1

og 2, § 32 og § 33 i lov om friplejeboliger og regler fastsat i medfør heraf

helt eller delvis ikke skal gælde for kommunen eller de tilbud i kommunen,

som kommunalbestyrelsen udpeger, jf. dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen

kan træffe forskellige beslutninger for forskellige tilbud i kommunen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan ikke fravige bestemmelserne nævnt i stk.

1 for så vidt angår borgere, der modtager hjælp efter §§ 85, 95, 96, 97, 98,

99, 100, 103, 104, 107, 108, 114 og 118 i lov om social service.

§ 11.

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at § 83, stk. 1, 3 og 5, § 83 a, §

84, stk. 1, eller § 86 i lov om social service helt eller delvis ikke skal gælde,

skal kommunalbestyrelsen fortsat tilbyde borgeren den hjælp, borgeren har

behov for i forhold til borgerens nedsatte fysiske eller psykiske funktions-

evne eller særlige sociale problemer.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om hjælp efter stk.

1 i forhold til hjælpens art og udførelse.

Stk. 3.

Hjælp efter stk. 1 skal ydes på baggrund af en konkret og individuel

vurdering i forhold til den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde

med den enkelte.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

skal oplyse borgeren skriftligt om, hvilken hjælp

der er bevilget

efter stk. 1, jf. stk. 2.

§ 12.

Kommunalbestyrelsen skal indberette til plejehjemsoversigten, jf. § 14

a i lov om social service.

§ 13.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med hjælp, der er fastsat i

medfør af regler udstedt efter § 11, stk. 2, som ydes på de registreringsplig-

tige kommunale og private enheder efter § 150 c, stk. 1 og 2, i lov om social

service.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

§ 14.

Sundhedsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen

fastsætte regler om fravigelse af bestemte pligter eller opgaver efter sund-

hedsloven, der påhviler kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 kan ikke fraviges til skade for patientsikkerhe-

den og patientens retsstilling.

§ 15.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 11, stk. 1, og efter regler

udstedt i medfør af § 11, stk. 2, kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne

i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 7

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 16.

Loven træder i kraft den 1. maj 2021.

Kapitel 8

Tidsmæssig gyldighed

§ 17.

Loven ophæves den 30. september 2024.

Stk. 2.

For foranstaltninger i forhold til borgeren, som kommunen har truffet

beslutning om efter denne lov, og som ikke er udløbet på det i stk. 1 fastsatte

tidspunkt, finder loven anvendelse, indtil kommunen så hurtigt som muligt

har truffet anden bestemmelse i henhold til den lovgivning, som er gældende

efter det i stk. 1 fastsatte tidspunkt.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Lov om velfærdsaftaler

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Formål, varighed og anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.2. Generelle bestemmelser

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

3.3. Dagtilbudsområdet

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1. Kapitel 1

–

Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v.

3.3.1.2. Kapitel 2

–

Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering

m.v.

3.3.1.3. Kapitel 3

–

Etablering og drift af dagtilbud

3.3.1.4. Kapitel 4

–

Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden

kommune og opsigelse

3.3.1.5. Kapitel 5

–

Tilskud til dagtilbud og forældrenes

egenbetaling

3.3.1.6. Kapitel 5 a

–

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i

udsatte boligområder

3.3.1.7. Kapitel 14

–

Etablering og drift af private pasningsordninger

3.3.1.8. Kapitel 15

–

Tilskud og krav til privat pasning

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

3.3.1.9. Kapitel 15 a

–

Kombinationstilskud

3.3.1.10. Kapitel 16

–

Tilskud til pasning af egne børn

3.3.1.11. Kapitel 17

–

Betaling og tilbagebetaling

3.3.1.12. Kapitel 18

–

Ophør af udbetaling af tilskud i visse særlige

tilfælde

3.3.1.13. Kapitel 19

–

Klage

3.3.1.14. Kapitel 20

–

Finansiering

3.3.1.15. Kapitel 21

–

Forsøg

3.3.1.16. Kapitel 22

–

Puljeordninger

3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

forslåede ordning

3.4. Folkeskoleområdet

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Kapitel 1

–

Folkeskolens formål m.v.

3.4.1.2. Kapitel 2

–

Folkeskolens struktur og indhold

3.4.1.3. Kapitel 2a

–

10. klasses struktur og indhold

3.4.1.4. Kapitel 3

–

Skolevæsnets ordning

3.4.1.5. Kapitel 4

–

Lærere og øvrigt undervisende personale

3.4.1.6. Kapitel 5

–

Undervisningspligt. Indskrivning og optagelse i

folkeskolen

3.4.1.7. Kapitel 6

–

Styrelsen af kommunens skolevæsen

3.4.1.8. Kapitel 7

–

Styrelsen af regionens undervisningstilbud

3.4.1.9. Kapitel 8

–

Udgifterne til folkeskolen

3.4.1.10. Kapitel 9

–

Klage

3.4.1.11. Kapitel 10

–

Andre bestemmelser

3.4.1.12. Kapitel 11

–

Evaluering og kvalitetsudvikling af

folkeskolen og dagtilbud

3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

3.4.3. Forholdet til lov om kommunal indsats for unge under 25 år

3.4.3.1 Gældende ret

3.4.3.2 Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

3.5. Ældreområdet

3.5.1. Gældende ret

3.5.1.1 Formålsbestemmelser

3.5.1.2 Forebyggende hjemmebesøg

3.5.1.3 Værdighedspolitikker

3.5.1.4 Rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp, afløsning og aflastning

samt genoptræning

3.5.1.4.1. Hjemmehjælp

3.5.1.4.2. Rehabiliteringsforløb forud for vurdering af behov for

hjemmehjælp

3.5.1.4.3. Afløsning og aflastning

3.5.1.4.4. Genoptræning og vedligeholdelsestræning

3.5.1.5 Hjælpen skal leveres i overensstemmelse med afgørelsen

3.5.1.6 Frit valg

3.5.1.7 Udpegning af egen hjælper og fleksibel hjemmehjælp

3.5.1.8 Kvalitetsstandarder

3.5.1.9 Klageadgang

3.5.1.10 Tilsyn

3.5.1.11 Plejehjem og plejeboliggaranti

3.5.1.12 Friplejeboliger

3.5.1.13 Friplejeboliger og afregning m.v.

3.5.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Formålet med lovforslaget er at kunne indgå velfærdsaftaler med udvalgte

kommuner og derigennem frisætte kommuner, tilbud, ledere og medarbej-

dere fra lovgivning inden for dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og æld-

reområdet.

Forslaget er en del af regeringens nærhedsreform og udmønter aftaler af 9.

december 2020 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleom-

rådet mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye

Borgerlige Liberal Alliance og Alternativet og aftale af 17. december 2020

om velfærdsaftaler på ældreområdet mellem regeringen og Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Frie Grønne og Alternativet, jf.

pkt. 2, samt den principaftale om indgåelse af velfærdsaftaler, som syv ud-

valgte borgmestre har indgået med regeringen, jf. pkt. 3.1.

Velfærdsaftaler er en ny, samarbejdsbaseret vej til at udvikle velfærden i

den offentlige sektor. En velfærdsaftale indebærer, at kommunen og rege-

ringen indgår en aftale om at frisætte kommunen, tilbud, ledere og medar-

bejdere fra lovgivning og kommunal regulering m.v.

Målet med velfærdsaftalerne og den tilknyttede yderligere frihed fra lovgiv-

ning og kommunal regulering m.v. er at give kommunen, tilbud, ledere og

medarbejdere mulighed for at kunne gentænke tilrettelæggelsen af indsat-

serne og med udgangspunkt i lokale ønsker og behov samt medarbejdernes

faglighed at skabe de bedst mulige tilbud til gavn for kommunens borgere.

Det grundlæggende formål er således at give et løft i kvaliteten for den en-

kelte borger inden for de udvalgte velfærdsområder.

2. Lovforslagets baggrund

Regeringens har iværksat en Nærhedsreform, der gennem tillid, faglighed

og øget lokalt handlerum skal sikre større nærhed og bedre kvalitet i velfær-

den i den offentlige sektor. Ambitionen med Nærhedsreformen er at redu-

cere unødvendigt bureaukrati, kontrol og detailstyring i den offentlige sek-

tor, der i for mange tilfælde står i vejen for lokal fleksibilitet og nærhed i

kontakten med borgerne. Velfærdsaftaler er et af de første skridt på vejen

mod en kultur- og værdiændring, der skal sikre større tillid og nærhed i vel-

færden.

Formålet med velfærdsaftalerne er at fritage medarbejdere, ledere og bor-

gere mest muligt fra statslig og kommunal regulering med henblik på at ud-

vikle velfærden og skabe større lokalt handlerum. Velfærdsaftaler bygger på

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

en tro på, at samfundet får velfærd af højere kvalitet med lokale løsninger

tæt på borgerne. At det politiske niveau i højere grad skal bruge kræfterne

på at sætte retning for velfærden og derfra overlade opgaven til de dygtige

offentlige medarbejdere og ledere til at skabe tydelige resultater i den vel-

færd, borgerne modtager. Erfaringerne fra velfærdsaftalerne skal anvendes

som inspiration i arbejdet med at tegne stregerne for fremtidens velfærds-

samfund på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.

Regeringen har den 29. oktober 2020 indgået en politisk principaftale med

borgmestrene i Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Langeland, Middelfart, Rebild

og Viborg Kommuner om indgåelse af velfærdsaftaler på hhv. dagtilbuds-

området, folkeskoleområdet og ældreområdet.

Med aftalen har parterne forpligtet hinanden til at søge tilslutning til at fjerne

regulering med henblik på at skabe øget kvalitet og plads til faglighed i vel-

færden.

De syv borgmestre har forpligtet sig til at søge tilslutning fra kommunalbe-

styrelserne til at gennemføre en omfattende fritagelse fra kommunal regule-

ring m.v. med henblik på at skabe øget selvstyre.

Regeringen har ligeledes forpligtet sig til i videst muligt omfang at sætte

følgende kommuner fri fra statslig regulering ved at søge Folketingets til-

slutning til ændringer af lovgivningen: Helsingør og Rebild Kommuner på

dagtilbudsområdet, Esbjerg og Holbæk Kommuner på folkeskoleområdet

samt Viborg, Middelfart og Langeland Kommuner på ældreområdet. Med

dette lovforslag leverer regeringen den aftalte frisættelse fra den statslige

regulering.

I de enkelte velfærdsaftaler, som agtes indgået mellem regeringen og de syv

kommuner, vil det blive konkretiseret, hvilken lovgivning kommunerne sæt-

tes fri af. I aftalerne vil det videre blive anskueliggjort, hvilken kommunal

regulering m.v. de enkelte kommuner fjerner. De beslutninger, kommunen

træffer i overensstemmelse med aftalerne, vil være bindende for kommu-

nens administration.

Der vil efter forsøgsperiodens ophør blive gennemført en evaluering af er-

faringerne fra de syv kommuner, der indgås velfærdsaftaler med, herunder

en evaluering af hvilke konsekvenser den omfattende frisættelse har haft for

kvaliteten af indsatserne inden for de enkelte velfærdsområder, samt hvilke

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

erfaringer der kan tjene som inspiration for andre kommuner. Som led i eva-

lueringsindsatsen gennemføres endvidere en delevaluering undervejs i for-

søgsperioden.

Regeringen har den 9. december 2020 indgået aftale om velfærdsaftaler på

dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet med Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet og den 17. de-

cember 2020 indgået aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet med Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Frie Grønne og Alterna-

tivet.

Partierne er med aftalerne enige om, at der er brug for mere frihed, tillid og

sund fornuft og større arbejdsro og plads til at lave lokale løsninger tæt på

borgeren. Hvor det faglige skøn vejer tungere end procesregler. Det skal

løfte kvaliteten af velfærden og de resultater, borgerne oplever, når de er i

kontakt med den offentlige sektor.

Aftalepartierne lægger bl.a. videre i aftalerne til grund, at kommunerne vil

udnytte friheden til at prioritere og styrke kvaliteten i velfærden til gavn for

kommunernes borgere.

Aftalepartierne er endvidere enige om at se positivt på kommunernes even-

tuelle konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader, herunder frihedsgrader

på andre ministeriers områder end Børne- og Undervisningsministeriets og

Social- og Ældreministeriets områder.

Der vil således i perioden for velfærdsaftalerne kunne være behov for at

etablere yderligere hjemler for at give kommunerne yderligere frihed fra

gældende lovgivning, hvis der politisk er opbakning til sådanne konkrete

ønsker om yderligere frihedsgrader, og disse ikke kan imødekommes inden

for gældende lovgivning, herunder forsøgsbestemmelser.

På denne baggrund er det målet, at der efter lovforslagets vedtagelse indgås

mere konkrete velfærdsaftaler mellem regeringen og de enkelte kommuner.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Formål, varighed og anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Kommunerne er omfattet af det almindelige legalitetsprincip, som betyder,

at kommunernes opgavevaretagelse er betinget af, at der er hjemmel i lov-

givningen, og at opgavevaretagelsen ikke strider mod lovgivningen.

Lovgivningen finder som udgangspunkt anvendelse på samme måde for alle

kommuner. Hvis en enkelt kommune eller udvalgte kommuner skal have

mulighed for at varetage en hidtil uhjemlet opgave, eller varetage en opgave

på anden måde end, hvad der måtte være fastlagt ved lov, er det således

nødvendigt at etablere særlig lovgivning.

3.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De foreslåede velfærdsaftaler er baseret på, at udvalgte kommuner og rege-

ringen inden for udvalgte velfærdsområder indgår en aftale om at frisætte

kommunen, tilbud, ledere og medarbejdere fra kommunal regulering m.v.

og fra lovgivning, der gælder for alle kommuner.

Formålet med velfærdsaftalerne, som foreslås indgået med udvalgte kom-

muner, er at udvikle velfærden på områderne og skabe større handlerum for

medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i velfærden til

gavn for borgeren.

For at opnå dette er der behov for at fastsætte overordnede lovgivningsmæs-

sige rammer for velfærdsaftalerne, herunder bl.a. hvilke kommuner og lov-

givningsområder, der skal være omfattet velfærdsaftalerne, og at fastsætte

rammer for offentliggørelse af kommunalbestyrelsernes beslutninger om

brug af adgangen til at frisætte sig fra eksisterende lovgivning.

Der er ligeledes behov for at etablere hjemler til, at kommunerne kan blive

frisat fra den relevante lovgivning og regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås med forslaget til § 1 at frisætte udvalgte kommuners og tilbuds

varetagelse af dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet med

henblik på at udvikle velfærden på områderne og skabe større handlerum

for medarbejderne og lederne for at øge kvaliteten og nærværet i velfærden

til gavn for borgeren.

Frisættelsen sker ved, at der etableres hjemmel til, at de udvalgte kommuner

kan fravige lovgivning inden for dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og

ældreområdet. Fravigelsen vil ske på baggrund af velfærdsaftaler mellem

regeringen og den enkelte kommune, som den enkelte kommune herefter

skal udmønte.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Den lovgivning, som kommunerne foreslås at få mulighed for at træffe be-

slutning om ikke skal gælde, fremgår af lovens kapitel 4-6.

Med lovens kapitel 4-6 vil de udvalgte kommuner med visse begrænsninger

få mulighed for at træffe beslutning om, at de pågældende lovgivninger ikke

skal gælde for kommunen eller de tilbud i kommunen, som kommunalbe-

styrelsen udpeger. I visse tilfælde vil dette bero på den pågældende ressort-

ministers godkendelse af eller udstedelse af en bekendtgørelse om kommu-

nernes mulighed for at fravige regler fastsat i medfør af lovgivningen.

Det vil således være op til de udvalgte kommuner, inden for de begrænsnin-

ger der er fastlagt i lovens kapitel 4-6, at træffe beslutning om, i hvilket

omfang den omfattede regulering ikke skal gælde. I det omfang de udvalgte

kommuner ikke træffer beslutning herom, finder den lovgivning, der er gæl-

dende for landets øvrige kommuner inden for de tre velfærdsområder, fort-

sat anvendelse.

Da der modsat dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet ikke er en særlig

lov inden for ældreområdet, adskiller lovens kapitel 6 sig fra lovens kapitel

4 og 5.

For eksempel foreslås som noget særligt for ældreområdet, at der i denne

lov fastsættes en materiel bestemmelse om, at hvis kommunalbestyrelsen

træffer beslutning om, at visse bestemmelser i serviceloven ikke skal gælde,

skal kommunalbestyrelsen fortsat tilbyde borgeren den hjælp, borgeren har

behov for i forhold til borgerens nedsatte fysiske eller psykiske funktions-

evne eller særlige sociale problemer, og en bestemmelse om klageadgang i

tilknytning hertil. Herudover foreslås bl.a. etableret en adgang for de ud-

valgte kommuner inden for ældreområdet til at søge sundhedsministeren om

dispensation fra konkrete pligter og opgaver i sundhedslovgivningen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3., 3.4. og 3.5. for så

vidt angår de muligheder, som loven vil give de udvalgte kommuner inden

for de enkelte velfærdsområder.

Kommunalbestyrelsen vil, uanset om kommunalbestyrelsen vælger at an-

vende de foreslåede muligheder for at træffe beslutning om at fravige lov-

givning, der er omfattet af loven, fortsat skulle efterleve lovgivning, der ikke

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

er omfattet af denne lov, herunder f.eks. databeskyttelsesloven, forvalt-

ningsloven, forvaltningsretlige grundsætninger og grundlæggende princip-

per for offentlig forvaltning.

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne i de udvalgte kommuner kan be-

slutte helt eller delvist at træffe beslutning om, at den omfattede lovgivning

ikke skal gælde.

”Delvist”

indebærer, at kommunalbestyrelserne kan vælge

kun at fravige udvalgte bestemmelser i den angivne lovgivning eller kun at

fravige dele af en konkret bestemmelse

–

i form af stykker eller punktummer

i en bestemmelse, hvor det vurderes at kunne være relevant

–

i den angivne

lovgivning.

Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen kan træffe forskellige beslut-

ninger for forskellige tilbud i kommunen. Det indebærer, at kommunalbe-

styrelsen kan vælge, at forskellige tilbud i kommunen ikke skal være omfat-

tet af samme fravigelser, og dermed at ikke alle tilbud i kommunen vil skulle

efterleve de samme regler.

Kommunalbestyrelsens beslutning om anvendelse af de muligheder, som

kommunalbestyrelsen foreslås tillagt med kapitel 4-6, herunder hvilke insti-

tutioner der skal have hvilke muligheder, vil i vid udstrækning bero på en

friere skønsmæssig politisk vurdering.

Kommunalbestyrelsen vil ved beslutningen dog være undergivet bl.a. den

almindelige forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod magtfordrej-

ning

Kommunalbestyrelsen kan derfor for eksempel ikke at yde mindre hjælp til

visse grupper af borgere baseret på politisk overbevisning eller vælge, at alle

borgere skal have den samme hjælp uanset behov.

Hvis der i perioden for lovens tidsmæssige gyldighed

–

og dermed perioden

for velfærdsaftalerne

–

foretages ændringer i de lovgivninger og bestemmel-

ser, som de udvalgte kommuner efter kapitel 4-6 får mulighed for at fravige,

og for så vidt angår kapitel 4 og 5 afskæres fra at fravige, vil det relevante

ministerium i forbindelse med en sådan lovændring skulle tage stilling til,

om dette samtidig giver anledning til ændring af nærværende lov. Hvis nær-

værende lov ikke ændres, vil de udvalgte kommuner kunne fravige den æn-

drede bestemmelse, i det omfang bestemmelsen er en del af den lovgivning,

som kommunerne gives mulighed for at fravige efter nærværende lov. Hvis

bestemmelsen er en del af de bestemmelser, som de udvalgte kommuner

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

ikke gives mulighed for at fravige efter nærværende lov, vil de udvalgte

kommuner ikke kunne træffe beslutning om at fravige den ændrede bestem-

melse.

Hvis der er tale om nye bestemmelser i den lovgivning, som kommunerne

med nærværende lov gives visse muligheder for at fravige, vil de nye be-

stemmelser kunne fraviges i medfør af nærværende lov, medmindre de nye

bestemmelser inddrages under kapitel 4 og 5 om bestemmelser, som kom-

munerne ikke kan fravige inden for dagtilbudsloven og folkeskoleloven.

Det foreslås videre, at loven

–

og dermed kommunernes mulighed for at

frisætte varetagelsen af velfærdsopgaven, herunder tilbud, ledere, medarbej-

dere m.v.

–

skal udløbe den 30. september 2024.

Udløbstidspunktet den 30. september 2024 foreslås af hensyn til at kunne

inddrage et fuldt folkeskoleår 2023/24 i velfærdsaftalen om folkeskoleom-

rådet samt for at tage hensyn til, at håndteringen af COVID-19 kan give

navnlig de udvalgte kommuner på ældreområdet særlige udfordringer med

en hurtig igangsætning af velfærdsaftaler. Det vurderes hensigtsmæssigt at

have parallelle perioder for velfærdsaftaler inden for de udvalgte velfærds-

områder, så perioden for velfærdsaftaler udløber på samme tidspunkt for

alle tre velfærdsområder. I praksis vil den enkelte kommune dog selv be-

slutte, hvornår kommunens fravalg af regler træder i kraft, jf. nærmere § 6,

stk. 2, og bemærkningerne hertil.

De udvalgte kommuner vil ved periodens udløb skulle overgå til den lov-

givning, der ved periodens udløb er gældende for landets øvrige kommuner

inden for de tre velfærdsområder.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1.

Det foreslås med forslaget til § 2, at Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Langeland,

Middelfart, Rebild og Viborg Kommuner gives mulighed for at fravige lov-

givning inden for visse nærmere fastlagte rammer. Kommunerne gives

denne mulighed som led i velfærdsaftaler med regeringen.

De syv kommuner er udvalgt på baggrund af flere forskellige parametre,

hvor bl.a. kommunestørrelse, geografisk placering og borgmesterens parti-

tilhørsforhold er indgået.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

De resultater og den viden, der opnås med velfærdsaftalerne, skal efterføl-

gende kunne anvendes som inspiration til at udvikle velfærden på de fore-

slåede velfærdsområder på tværs af hele landet.

Det foreslås, at mulighederne for at fravige lovgivning etableres inden for

på dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet, som også er

omfattet af områderne for velfærdsaftalerne.

De tre velfærdsområder er udvalgt, idet de udgør hjørnestenene i den nære

velfærd. Det er områder, som de fleste borgere stifter bekendtskab med i

løbet af deres liv, og som derfor udgør fundamentet for velfærdssamfundet.

Det foreslås videre, at Helsingør og Rebild Kommuner gives mulighed for

at fravige lovgivning på dagtilbudsområdet, Esbjerg og Holbæk Kommuner

på folkeskoleområdet og Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner på

ældreområdet.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2.

3.2. Generelle bestemmelser

3.2.1. Gældende ret

Bemyndigelser til at udstede regler finder i almindelighed anvendelse for

hele landet.

Bemyndigelser til at give tilladelse eller dispensation til, at gældende regler

fraviges, skal tilsvarende i almindelighed anvendes således, at muligheden

for at gennemføre forsøg administreres ensartet for hele landet.

Der er videre efter gældende ret som udgangspunkt fri adgang til delegation

inden for den kommunale organisation. Det gælder, med mindre andet er

fastsat eller forudsat i lovgivningen. Herudover kan det følge af en sags be-

skaffenhed, at behandlingen af sagen skal ske i kommunalbestyrelsen og

altså ikke kan overlades til et udvalg eller til forvaltningen.

3.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med forslaget til §§ 3 og 4, at der ved udstedelse af bekendtgø-

relser og anvendelse af forsøgsbestemmelser efter gældende lovgivning gi-

ves mulighed for, at der kan lægges vægt på, at der er tale om en kommune,

der er omfattet af lov om velfærdsaftaler.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det giver mulighed for at fravige, at bemyndigelser til at udstede bekendt-

gørelser og forsøgsbestemmelser i almindelighed skal anvendes ensartet ved

forvaltningen af landets kommuner og dermed også borgere. Det kan være

relevant i forhold til imødekommelse af kommunernes eventuelle konkrete

ønsker om yderligere frihedsgrader i løbet af perioden for velfærdsaftalerne,

jf. pkt. 2.

Hjemlen vil som følge af henvisningen til forslagets § 2 alene finde anven-

delse inden for lovens formål og det område, hvor den pågældende kom-

mune har indgået en velfærdsaftale.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets §§ 3 og 4.

Det foreslås med forslaget til § 5, at kommunalbestyrelsen kan overlade til

kommunens udvalg og administration, herunder kommunens tilbud, at

træffe beslutninger efter kapitel 4-6.

Det vurderes at være bedst stemmende med formålet bag velfærdsaftalerne,

at kommunalbestyrelsen kan give mulighed for, at beslutninger efter kapitel

4-6 kan træffes så tæt på borgeren som muligt. F.eks. af kommunale tilbud

som f.eks. daginstitutioner, folkeskoler og plejehjem.

Kommunalbestyrelsen vil dermed kunne træffe beslutning om, at det over-

lades til kommunens udvalg og den kommunale administration, herunder

kommunale tilbud, at træffe beslutning om anvendelse af de muligheder,

som kommunalbestyrelsen foreslås tillagt med kapitel 4-6 i forhold til fra-

vigelse af lovgivning m.v. Det vurderes at være tvivlsomt, om kommunal-

bestyrelsen ville kunne delegere beslutningen efter de gældende regler.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 5.

Det foreslås med forslaget til § 6, at kommunens beslutninger efter lovens

foreslåede kapitel 4-6 om, hvilken lovgivning på henholdsvis dagtilbudsom-

rådet, folkeskoleområdet og ældreområdet der helt eller delvis kan fraviges

for kommunen eller de tilbud i kommunen, som kommunalbestyrelsen ud-

peger, offentliggøres i en samlet oversigt på kommunens hjemmeside.

Hensynet bag kravene til offentliggørelsen er at sikre en enkel, smidig og

ensartet måde for kommunen at håndtere offentliggørelsen af sine beslut-

ninger om, hvilken lovgivning der fraviges på det pågældende velfærdsom-

råde. Det gælder også perioden for beslutningerne og hvilke tilbud, der er

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

omfattet, i det omfang en fravigelse ikke gælder for hele kommunen. Herved

er oplysninger om kommunens beslutninger lettilgængelige, sikre og opda-

terede for borgere, myndigheder m.fl.

Det foreslås videre, at kommunens beslutninger træder i kraft på det i over-

sigten fastsatte tidspunkt. Kommunens beslutninger foreslås dog tidligst at

kunne træde i kraft dagen efter oversigtens offentliggørelse på kommunens

hjemmeside af hensyn til, at borgere, myndigheder m.fl. sikres kendskab til,

hvilken lovgivning der gælder for kommunen og for de tilbud, som kommu-

nalbestyrelsen udpeger, før beslutningerne kan træde i kraft.

Den fastsatte offentliggørelsesordning gælder også for efterfølgende æn-

dringer af kommunens beslutninger efter lovens kapitel 4-6.

Lovforslaget indeholder videre en bemyndigelse til, at social- og ældremi-

nisteren kan fastsætte nærmere regler om oversigtens udformning og offent-

liggørelse. Det er hensigten med bemyndigelsen at fastsætte minimumskrav

til oversigtens udformning og offentliggørelse.

Ved fastlæggelsen af de nærmere regler om oversigtens udformning og of-

fentliggørelse vil der blive lagt vægt på at understøtte en enkel, smidig og

ensartet offentliggørelse i de udvalgte kommuner, som kan give lettilgæn-

gelige, sikre og opdaterede oplysninger om de regler på henholdsvis dagtil-

budsområdet, folkeskoleområdet og ældreområdet, der gælder for borgerne

m.fl. i den pågældende kommune.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 6.

Det foreslås med forslaget til § 7, at kommunens beslutninger efter denne

lov ikke kan påklages, medmindre andet er fastsat i loven. Det bemærkes

herved, at kommunalbestyrelsens beslutninger om anvendelse af de mulig-

heder, som kommunalbestyrelsen foreslås tillagt med kapitel 4-6, herunder

hvilke institutioner der skal have hvilke muligheder, i vid udstrækning vil

bero på en friere skønsmæssig politisk vurdering. Der er heller ikke efter

gældende ret i almindelighed mulighed for at klage over sådanne beslutnin-

ger. Bestemmelsen har således alene til formål at skabe klarhed herom.

Der foreslås i forslagets § 15 fastsat bestemmelse om klageadgang til Anke-

styrelsen i forhold til kommunalbestyrelsens beslutninger efter forslagets §

11, stk. 1, og efter regler fastsat i medfør af forslagets § 11, stk. 2.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 7 og § 15.

3.3. Dagtilbudsområdet

3.3.1. Gældende ret

Dagtilbudsloven er en rammelov, hvor kommunalbestyrelsen har ansvaret

for dagtilbuddene, herunder udfylder de rammer, som lovgivningen udstik-

ker. Kommunalbestyrelsen har derfor i dag inden for disse rammer et stort

råderum til at tilrette opgaveløsningen i overensstemmelse med lokale øn-

sker og behov.

3.3.1.1. Kapitel 1

–

Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v.

I dagtilbudslovens kapitel 1 er fastsat en række bestemmelser vedrørende

formål, anvendelse, ansvar og tilsyn m.v., som går på tværs af dagtilbud,

fritidshjem og klubtilbud m.v. Velfærdsaftalerne vedrører ikke fritidshjem

og klubtilbud, hvorfor de som udgangspunkt ikke nævnes i det følgende.

I lovens § 1 er det overordnede formål med loven fastsat, herunder at loven

skal fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring gennem dagtilbud

m.v., give familien fleksibilitet og valgmuligheder, forebygge negativ social

arv og sikre kontinuitet mellem tilbuddene.

Herudover er lovens anvendelsesområde fastsat i § 2. Det følger bl.a. heraf,

at forældre med lovligt opholdssted i landet har ret til ydelser efter loven,

ligesom forældre alene kan råde over en plads. Med forældre forstås både

biologiske forældre, plejeforældre m.v. Det følger heraf, at turister og andre

personer med lovligt kortvarigt og midlertidigt ophold her i landet ikke er

omfattet af retten til ydelser. I forbindelse med en vurdering af, om en person

har opholdssted i Danmark, kan der lægges vægt på opholdets længde, fol-

keregisteradresse, hvorvidt personen har til hensigt at tage fast bopæl eller

opholde sig midlertidigt i Danmark, opholdsgrundlaget samt barnets bedste.

Personer, der efter EU-retten har ret til ydelser i Danmark, er ligeledes be-

rettiget til ydelser efter dagtilbudsloven.

Endelig er der fastsat regler om rammer, ansvar og tilsyn.

Det følger af § 3, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbud m.v.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse bl.a. fastsætte og offentliggøre

rammer for evt. prioriterede indsatser efter § 3 a for dagtilbud og sikre, at

udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes politisk mindst hvert andet år. Det

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

fremgår ligeledes, at dagtilbud skal medvirke til at yde særlig støtte til de

børn i dagtilbud, der har behov herfor.

Som en del af kommunalbestyrelsens ansvar skal kommunalbestyrelsen ef-

ter dagtilbudslovens § 4, stk. 1, sørge for det nødvendige antal pladser i dag-

tilbud m.v. Pladserne kan bestå af tilbud i opholdskommunen eller i en an-

den kommune, hvori opholdskommunen råder over pladser under hensynta-

gen til, at afstanden mellem dagtilbud og hjem eller arbejde m.v. er rimelig

i forhold til den konkrete familie. Forsyningsforpligtelsen kan opfyldes ved,

at barnet tilbydes en plads i en kommunal dagpleje eller daginstitution, i en

privat dagpleje eller i en selvejende eller udliciteret daginstitution.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2,

sikre, at børn, der har behov for støtte i et dagtilbud m.v. for at kunne trives

og udvikle sig, tilbydes sådan støtte. Støtten kan ydes ved støttepædagog,

rådgivning til institutionen eller lignende. Kommunalbestyrelsens pligt til at

yde støtte gælder også i forhold til børn fra andre kommuner, der har plads

i et tilbud i kommunen efter reglerne om plads over kommunegrænsen, jf.

dagtilbudslovens § 28. Dagtilbud m.v. til børn, der på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for

støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbud

efter dagtilbudsloven, oprettes efter lov om social service.

Det følger endvidere af § 5, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med

indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne ud-

føres. Kommunalbestyresen skal i den forbindelse fastsætte og offentliggøre

rammerne for tilsynet.

Endelig fremgår af § 6, at lederen af kommunale, selvejende og udliciterede

tilbud har den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet og er an-

svarlig over for kommunalbestyrelsen, institutionsbestyrelsen eller den pri-

vate leverandør herfor.

3.3.1.2. Kapitel 2

–

Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering m.v.

Dagtilbudslovens kapitel 2 indeholder en række indholdsmæssige krav,

samt regler om forældreindflydelse og frokostordninger m.v. De væsentlig-

ste regler er beskrevet nedenfor.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

I lovens § 7 er fastsat formålet for dagtilbuddene. Det fremgår bl.a. heraf, at

dagtilbuddene skal fremme børns trivsel, læring udvikling og dannelse gen-

nem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende

og der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Børn i dagtilbud skal have

et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sund-

hed, udvikling og læring. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, med-

ansvar og forståelse for demokrati, herunder bidrage til at udvikle børns

selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørig-

hed og integration i det danske samfund. Dagtilbud skal samarbejde med

forældrene om at give børn omsorg, sikre gode overgange m.v.

Det følger af §§ 8 og 9, at alle dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læ-

replan med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag, seks læreplans-

temaer samt pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet

og børns læring. Den pædagogiske læreplan skal evalueres mindst hvert an-

det år. Evalueringen skal offentliggøres.

I §§ 11 og 12 er fastsat regler om sprogvurdering og sprogstimulering. Der

er forskellige regler for sprogvurdering afhængig af, om børnene er optaget

i et dagtilbud eller ej. Herudover er der forskellige regler for sprogstimule-

ring afhængig af, om barnet er et- eller tosproget. Forældre har pligt til at

lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering

eller i en sprogstimulering, der står mål hermed. Kommunen skal træffe af-

gørelse om standsning af børneydelsen, såfremt pligten ikke overholdes.

Efter §§ 14 og 15 skal forældre have adgang til at oprette en forældrebesty-

relse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt i den

kommunale dagpleje. I loven er fastsat en minimumskompetence for foræl-

drebestyrelsen, herunder at de bl.a. fastsætter principper for dagtilbuddets

arbejde, for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem og for anvendelsen af

en budgetramme, skal inddrages i arbejdet med den pædagogiske læreplan

og har indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale.

Det følger af lovens § 16, at der i kommunale dagtilbud samt selvejende og

udliciterede daginstitutioner efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrel-

sen skal fastsættes vedtægter for styrelsen af tilbuddene. I selvejende og ud-

liciterede daginstitutioner skal vedtægten godkendes af kommunalbestyrel-

sen. Herudover fremgår det, at kommunalbestyrelsen ikke kan overlade op-

gaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrelsens

bevillings- og arbejdsgiverkompetence, til en forældrebestyrelse. Dette in-

debærer bl.a. opgaver som at føre tilsyn med forholdene i dagtilbuddene, at

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

træffe afgørelse om optagelse af børn i dagtilbuddet, tildele fripladstilskud

og fastsætte forældrebetaling m.v.

I § 16 a og § 16 b er der fastsat regler om et sundt frokostmåltid i daginsti-

tutioner. Det følger bl.a. af § 16 a, at alle børn i kommunale, selvejende og

udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner som udgangspunkt skal

have et sundt frokostmåltid alle hverdage. Kommunalbestyrelsen kan træffe

beslutning om, at børn i visse tilfælde kan fritages, ligesom de kan beslutte,

at et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen. Det følger

af § 16 b, at forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede

daginstitutioner eller forældrene i den enkelte enhed og forældrene i privat-

institutioner beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid.

Efter § 17 kan forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede

daginstitutioner eller forældre i den enkelte enhed eller i en privatinstitution,

der har fravalgt et sundt frokostmåltid, beslutte at oprette en forældrearran-

geret frokostordning eller en forældrearrangeret madordning. De enkelte

forældre beslutter, om de vil benytte den forældrearrangerede frokost- eller

madordning.

I § 18 og § 18 a er der fastsat regler om central evaluerings- og rådgivnings-

funktion.

3.3.1.3. Kapitel 3

–

Etablering og drift af dagtilbud

I dagtilbudslovens kapitel 3 er fastsat regler om, hvordan dagtilbud kan etab-

leres og drives.

Det følger af lovens § 19, at dagtilbud etableres som daginstitutioner, som

kan bestå af flere enheder. Daginstitutioner kan drives af kommuner som

kommunale daginstitutioner eller af private leverandører som enten selv-

ejende eller udliciterede daginstitutioner efter aftale med kommunalbesty-

relsen eller som privatinstitution med etableringsret. En privatinstitution,

som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens godkendelseskrite-

rier, har efter § 20 krav på godkendelse. De kommunale godkendelseskrite-

rier skal baseres på kommunens krav til egne daginstitutioner og må hverken

være mere lempelige eller restriktive. Kommunalbestyrelsen kan endvidere

stille krav om driftsgaranti og depositum.

Det følger af lovens § 21, at dagtilbud ligeledes kan etableres som dagpleje

i dagplejerens eller børnenes private hjem eller i andre lokaler i børnenes

hjemlige miljø. Dagpleje kan drives af kommuner som kommunal dagpleje

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

eller af private leverandører som privat dagpleje efter aftale med kommu-

nalbestyrelsen. Efter lovens § 22 skal kommunalbestyrelsen godkende pri-

vate hjem og andre lokaler til brug for dagpleje. Der kan i den enkelte dag-

pleje modtages op til fem børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan

kommunalbestyrelsen beslutte, at der kan modtages op til ti børn.

Efter § 22 a skal hovedsproget i dagtilbud være dansk bortset fra i daginsti-

tutioner oprettet af det tyske mindretal. Kommunalbestyrelsen kan dog be-

slutte, at hovedsproget i daginstitutioner kan være engelsk, tysk eller fransk,

hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering skønner, at det ikke

medfører integrationsmæssige problemer.

3.3.1.4. Kapitel 4

–

Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og

opsigelse

I dagtilbudslovens kapitel 4 findes bestemmelser om bl.a. optagelse, pas-

ningsgaranti, plads i dagtilbud i anden kommune samt opsigelse.

I lovens §§ 23-25 er der fastsat bestemmelser om pasningsgaranti. Det frem-

går bl.a. heraf, at alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse tilbyde pasningsgaranti på alle

hverdage med undtagelse af den 5. juni og den 24. december i et dagtilbud

efter lovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3. Kommunalbestyrelsen har

pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud til alle børn i alders-

gruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Hvis forældrene ønsker en

plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har kommunalbestyrelsen en

frist på yderligere 4 uger. Der er endvidere fastsat en række sanktioner, der

iværksættes såfremt kommunerne ikke kan efterleve pasningsgarantien.

Dette omfatter bl.a. alternative tilskud i forhold til det konkrete barn samt

en generel hævning af tilskuddet til alle børn i kommunen. Øvrige regler

om, hvilke frister der gælder i relation til pasningsgaranti, er fastsat i be-

kendtgørelse om dagtilbud, jf. bekendtgørelse nr. 1542 af 19. december

2019.

Efter dagtilbudslovens § 26 træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om op-

tagelse i dagtilbud. Dog træffer en privatinstitution afgørelse om optagelse

i privatinstitutionen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og

udliciterede daginstitutioner og private dagplejere helt eller delvis selv skal

træffe afgørelse om optagelse i institutionen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Efter dagtilbudslovens § 26 a skal kommunalbestyrelsen, selvejende og ud-

liciterede daginstitutioner med optagelseskompetence samt privatinstitutio-

nen sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra

udsatte boligområder i hver daginstitution eller enhed i daginstitutionen.

Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt opsige aftalen med en selv-

ejende eller udliciteret daginstitution med optagelseskompetence eller tilba-

gekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis daginstitutionen i løbet af

et kalenderår har optaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde undlade at gøre dette, hvis in-

stitutionen kan påvise, at overskridelsen af den fastsatte grænse ikke over-

stiger 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold. Kom-

munalbestyrelsen kan endvidere i ganske særlige tilfælde for en begrænset

periode på maksimalt 1 år ad gangen undtage konkrete daginstitutioner eller

enheder i daginstitutioner fra kravet om, at der højst må optages 30 pct. børn

fra udsatte boligområder i hver daginstitution eller enhed i en daginstitution

i løbet af et kalenderår. Dette skal meddeles skriftligt til Børne- og Under-

visningsministeriet.

Det følger af dagtilbudslovens § 27, at henholdsvis kommunalbestyrelsen,

selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje med optagel-

seskompetence samt privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre ret-

ningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud. Retningslinjerne må ikke være

i strid med almindelige retsgrundsætninger, herunder lighedsgrundsætnin-

gen og forbuddet mod at diskriminere på grund af race, køn, religion og

lignende. Kommunalbestyrelsen skal inden for rammerne af retningslinjerne

anvise plads efter anciennitet. Selvejende og udliciterede daginstitutioner

med optagelseskompetence samt privatinstitutioner kan kun i få tilfælde af-

vise at optage børn, herunder hvis der ikke er plads i institutionen. Efter

dagtilbudslovens § 27 a skal ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud

efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, indgives ved anvendelse af

den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed. Kom-

munalbestyrelsen kan dog tilbyde, at ansøgning kan indgives på anden

måde, såfremt der foreligger særlige forhold.

Det følger af dagtilbudslovens § 27 b, at forældre, hvoraf en eller begge

afholder fravær i medfør af barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30

timer om ugen i et dagtilbud. Retten til deltidspladsen bortfalder, hvis fra-

værsperioden afbrydes eller fraværet på anden vis ophører. Forældre kan

dog beholde deltidspladsen, hvis fraværet afbrydes af en periode af mindre

end 5 ugers varighed. Kommunalbestyrelsen, selvejende og udliciterede

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

daginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence samt privat-

institutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af

deltidspladser.

Efter dagtilbudslovens § 27 c skal forældre skal have mulighed for at tilken-

degive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på ven-

teliste til alle daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner efter § 19, stk.

2-4, og alle dagplejehjem efter § 21, stk. 2 og 3, i opholdskommunen og i

en anden kommune. Mulighed for at tilkendegive ønske om optagelse i og

mulighed for at komme på venteliste gælder en gang til et dagtilbud målret-

tet aldersgruppen 0-2 år og en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen

fra 3 år og frem til skolestart. Forældre kan endvidere lade barnet blive stå-

ende på en venteliste, selv om barnet som følge af pasningsgarantien har

fået en plads i et andet dagtilbud.

Efter dagtilbudslovens § 28 har alle børn adgang til at til at blive optaget i

et dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kom-

mune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået til-

sagn om et tilskud fra opholdskommunen. Kommunalbestyrelsen kan dog

beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af

kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommu-

nen. De nærmere regler herfor er fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud. Alle

børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare

en plads i et dagtilbud.

Det følger af, dagtilbudslovens § 29, at kommunalbestyrelsen ikke kan op-

sige børn, der er optaget i et dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21,

stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller et

andet relevant tilbud. Ved vurderingen af, om der er tale om et andet tilsva-

rende dagtilbud, kan der lægges vægt på, normering, åbningstid, aktiviteter,

tilsyn m.v. Ved andet relevant tilbud forstås, at kommunalbestyrelsen kan

flytte et barn til et andet tilbud efter denne eller anden lovgivning, forudsat

at det pågældende tilbud må anses som relevant i forhold til bl.a. barnets

alder, modenhed og behov for støtte. Privatinstitutioner kan ikke opsige

børn fra en plads i en privatinstitution, medmindre der er tale om ganske

særlige tilfælde. Kommunalbestyrelsen og privatinstitutioner skal fastsætte

og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i dagtilbud.

Endelig følger det af dagtilbudslovens § 30, at børne- og undervisningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om depositum og driftsgaranti, pasningsgaranti

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

og frister for anvisning af plads, regler for lukning af ventelisten for opta-

gelse af børn fra andre kommuner m.v. De nærmere regler herfor er fastsat

i bekendtgørelse om dagtilbud.

3.3.1.5. Kapitel 5

–

Tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling

I dagtilbudslovens kapitel 5 er fastsat regler om tilskud og forældrenes egen-

betaling i dagtilbud, herunder dagtilbud i anden kommune.

Det følger af lovens § 31, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal

give forældre et tilskud pr. barn til brug for dagtilbud efter lovens § 19, stk.

2-4, og § 21, stk. 2, i opholdskommunen. Tilskud og egenbetaling fastsættes

på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter. Midler fra puljer udmøn-

tet af børne- og undervisningsministeren skal ikke indgå ved fastsættelsen

af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling, med mindre børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at midler fra puljer ud-

møntet af børne- og undervisningsministeren har fastsat regler om, at mid-

lerne i konkrete tilfælde skal indgå.

I § 32 er fastsat regler om tilskud og forældrenes egenbetaling i kommunale,

selvejende og udliciterede daginstitutioner. Det fremgår bl.a. heraf, at til-

skud til forældre med børn i kommunale, selvejende og udliciterede dagin-

stitutioner skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25

pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter. Ved optagelse i kommunale,

selvejende eller udliciterede daginstitutioner beregnes kommunalbestyrel-

sens tilskud og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede

bruttodriftsudgifter for den enkelte daginstitution eller på grundlag af de

gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af

samme type i kommunen. Herudover er der fastsat øvrige regler om, hvor-

dan kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling fastsættes,

herunder hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at et sundt frokostmåltid

indgår som en del af dagtilbudsydelsen.

I dagtilbudslovens § 32 a er fastsat regler om forældrenes afholdelse af ud-

gifter til et sundt frokostmåltid i kommunale, selvejende og udliciterede

daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 16 a, stk. 1. Det følger heraf, at

udgiften til et sundt frokostmåltid afholdes af forældrene. Kommunalbesty-

relsen kan beslutte at give et tilskud til at nedbringe forældrenes betaling.

Herudover er der fastsat regler om, hvordan forældrenes betaling og kom-

munalbestyrelsens eventuelle tilskud skal opgøres.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

I dagtilbudslovens §§ 33 og 34 er fastsat regler om tilskud og forældrenes

egenbetaling i henholdsvis kommunal og privat dagpleje.

Det fremgår af § 33, at kommunalbestyrelsens tilskud til forældre med børn

i kommunal dagpleje skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbeta-

ling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter, eksklusive ejen-

domsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Kommunalbestyrelsens

tilskud og forældrenes egenbetaling beregnes på grundlag af de gennemsnit-

lige budgetterede bruttodriftsudgifter for den kommunale dagpleje. Herud-

over fremgår det af § 34, at kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr.

barn til privat dagpleje. Tilskuddet fastsættes af kommunalbestyrelsen, og

forældrenes egenbetaling kan højst udgøre 25 pct. af den private dagplejes

budgetterede bruttodriftsudgifter.

Efter dagtilbudslovens § 35 skal kommunalbestyrelsen give et administrati-

onstilskud til selvejende daginstitutioner, der ønsker at varetage administra-

tionen. Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administra-

tionstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende og ud-

liciterede daginstitutioner i kommunen. Der er fastsat nærmere regler om

beregning af administrationstilskuddet i bekendtgørelse om dagtilbud.

I dagtilbudslovens §§ 36-40 er fastsat regler om tilskud og forældrenes egen-

betaling i privatinstitutioner. Herudover er der fastsat nærmere regler for

beregningen af tilskud til privatinstitutioner, herunder privatinstitutioner op-

rettet af det tyske mindretal, i bekendtgørelse om dagtilbud.

Det fremgår af § 36, at kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr.

barn, der optages i en privatinstitution. Driftstilskuddet svarer til de gen-

nemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogud-

gifter, pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter lovens § 19,

stk. 2-4, § 21, stk. 2 og 3. Er driftstilskuddet lavere end de gennemsnitlige

budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i

en alderssvarende daginstitution, kan driftstilskuddet fastsættes, så det sva-

rer til dette niveau. Herudover er der fastsat regler om beregning af tilskud

til et sundt frokostmåltid i privatinstitutioner.

Herudover skal kommunalbestyrelsen efter dagtilbudslovens § 37 give et

bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution. Bygningstil-

skuddet skal mindst svare til de gennemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter

pr. barn i samme aldersgruppe i de selvejende og udliciterede daginstitutio-

ner i kommunen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Endelig skal kommunalbestyrelsen efter § 38 give et administrationstilskud

pr. barn, der er optaget i privatinstitutionen, når privatinstitutionen ønsker

at varetage administrationen. Administrationstilskuddet svarer til det gen-

nemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen gi-

ver til selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen.

Tilskuddene skal efter § 39 gives fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået

tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud og barnet er optaget i privatinsti-

tutionen, og indtil barnets skolestart.

Efter § 40 fastsætter og offentliggør privatinstitutioner forældrenes egenbe-

taling.

I dagtilbudslovens §§ 41 og 42 er fastsat regler om tilskud og forældrenes

egenbetaling i dagtilbud i anden kommune.

Det fremgår af § 41, at kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn,

der optages i et dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i

en anden kommune. Tilskuddet skal beregnes, så det svarer til de gennem-

snitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads for alderssvarende dagtil-

bud i opholdskommunen. Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskom-

munens tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de budgetterede brut-

todriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen.

Herudover er fastsat regler om beregning af tilskud til et sundt frokostmål-

tid. Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommu-

nen. Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskom-

munen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud.

Efter lovens § 42 kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen beslutte at

give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at reducere institu-

tionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele.

I dagtilbudslovens § 43 er fastsat regler om supplerende tilskud til nedbrin-

gelse af forældrenes egenbetaling. Det fremgår, at kommunalbestyrelsen

skal give et søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud,

fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter

dagtilbudslovens § 80, et økonomisk fripladstilskud under hensyn til foræl-

drenes økonomiske forhold, et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et

barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af

behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, et socialpædagogisk

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af so-

ciale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør bar-

nets optagelse eller forbliven i et dagtilbud, og tilskud, når et barn med be-

hov for sprogstimulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en

plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8.

Det følger videre, at når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at

give enten søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt

fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til nedsættelse af for-

ældrenes egenbetaling til en plads i en daginstitution, skal kommunalbesty-

relsen tillige give et tilsvarende tilskud til et sundt frokostmåltid efter lovens

§ 16 a, stk. 1.

Det følger videre af dagtilbudslovens § 43 a, at ansøgning om økonomisk

fripladstilskud skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som

kommunen stiller til rådighed. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde, at ansøg-

ningen kan indgives på anden måde, hvis der foreligger særlige forhold.

Endelig fremgår det af dagtilbudslovens § 44, at børne- og undervisnings-

ministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling, herunder regler om

anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af økonomisk fri-

pladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fri-

pladstilskud og regler for det tyske mindretal.

3.3.1.6. Kapitel 5 a

–

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte

boligområder

I dagtilbudslovens kapitel 5 a er fastsat regler om obligatorisk læringstilbud

til 1-årige børn med bopæl i udsatte boligområder.

Det følger bl.a. af lovens § 44 a hvem målgruppen for det obligatoriske læ-

ringstilbud er. Dette omfatter bl.a. alle børn med bopæl i et udsat boligom-

råde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger

m.v., som ikke er optaget i dagtilbud, når de fylder 1 år. Det er endvidere

fastsat, at det obligatoriske læringstilbud skal foregå i en daginstitution efter

lovens § 19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer kan understøtte

barnets sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling og demokrati-

ske dannelse, ligesom der er fastsat regler om, hvordan og hvornår kommu-

nalbestyrelsen skal oplyse forældrene om optagelsen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

I lovens § 44 b er der fastsat krav til indholdet i de obligatoriske læringstil-

bud. Det følger bl.a. heraf, at børn i obligatorisk læringstilbud skal integre-

res i børnefællesskabet i daginstitutionen, og det obligatoriske læringstilbud

skal tilrettelægges i overensstemmelse med de indholdsmæssige krav, som

daginstitutionen er omfattet af. Det fremgår videre, at der skal iværksættes

forløb for børn og forældre, hvor formålet bl.a. er at styrke børnenes dansk-

sproglige kompetencer og generelle læringsparathed og introducere børnene

til danske traditioner, normer og værdier.

Af lovens § 44 c følger det, at børn skal forblive optaget i det obligatorisk

læringstilbud indtil kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering

i enten 2- eller 3-årsalderen. Et barn kan udmeldes, hvis barnet fraflytter et

udsat boligområde eller optages i et dagtilbud. Flytter et barn til en anden

adresse i opholdskommunen, skal kommunalbestyrelsen tilbyde en plads i

den pågældende daginstitution på almindelige vilkår. Kommunalbestyrelsen

skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af et obligato-

risk læringstilbud.

Efter § 44 d, er lederen i den enkelte daginstitution ansvarlig for at registrere

fremmødet og informere kommunen, hvis barnet eller forældrene ikke del-

tager i de målrettede forløb eller barnet over en periode på 1 kalendermåned

benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om

ugen.

Det følger af § 44 e, at forældre har pligt til at lade deres barn deltage i det

obligatoriske læringstilbud eller forestå en indsats, der står mål med det ob-

ligatoriske læringstilbud. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om

standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke overholder deres pligt og

den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder.

Efter § 44 f kan forældre, der ikke ønsker, at deres barn optages i et obliga-

torisk læringstilbud, forestå indsatsen selv. Det er et krav, at forældrenes

indsats skal stå mål med det obligatoriske læringstilbud. Forældre, som selv

vil forestå indsatsen, skal meddele dette skriftligt til kommunen, før indsat-

sen påbegyndes. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med

indsatsen. Der er endvidere fastsat regler om bl.a. tidspunktet for det første

tilsynsbesøg, samt hvad der sker, hvis kommunalbestyrelsen gennem tilsy-

net vurderer, at indsatsen ikke står mål med det obligatoriske læringstilbud.

Endelig følger det af § 44 g, at kommunalbestyrelsen skal give tilskud til

forældrene, når et barn er optaget i et obligatorisk læringstilbud. Børne- og

undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud til forældre med børn i

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

et obligatorisk læringstilbud. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om dag-

tilbud.

3.3.1.7. Kapitel 14

–

Etablering og drift af private pasningsordninger

I dagtilbudslovens kapitel 14 er fastsat regler om etablering og drift af pri-

vate pasningsordninger.

Det følger af lovens § 78, at etablering og drift af private pasningsordninger,

der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller delvis ved betaling

fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modta-

ges flere end to børn. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med den private

pasningsordning. Efter § 78 a må private pasningsordninger alene anvende

betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammen-

hænge. Foregår pasningen i et privat hjem følger det af § 79, at der kan gives

tilladelse til pasning af op til 5 børn. Varetages pasningen af flere personer,

kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10

børn.

3.3.1.8. Kapitel 15

–

Tilskud og krav til privat pasning

I dagtilbudslovens kapitel 15 er der fastsat regler for kommunalbestyrelsens

tilskud og krav til privat pasning.

Efter § 80 skal kommunalbestyrelsen give forældre med børn i alderen 24

uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud

til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. Kommunal-

bestyrelsen kan beslutte, at der kun gives et tilskud til privat pasning til for-

ældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen eller til forældre med børn

under 24 uger. Forældre til børn i obligatorisk læringstilbud har ikke ret til

tilskud.

Det følger af § 81, at kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat

pasning mellem forældrene og den private pasningsordning og føre løbende

tilsyn med ordningen. Tilsynet skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende

dagtilbud i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godken-

delse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen konstaterer, at den

private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den indgåede pas-

ningsaftale og kravene til ordningen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere

tilbyde at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduk-

tion i tilskuddet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Den private pasningsordning skal efter § 81 a tilrettelægges, så den fremmer

børns læring gennem trygge læringsmiljøer, og så børn sikres medbestem-

melse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati m.v. Kom-

munalbestyrelsen skal dog i visse situationer give dispensation fra kravet

om læring. Endvidere følger det af § 81 b, at hovedsproget i private pas-

ningsordninger skal være dansk bortset fra i private pasningsordninger op-

rettet af det tyske mindretal. Kommunalbestyrelsen kan dog i helt særlige

tilfælde beslutte, at hovedsproget kan være et andet end dansk, såfremt det

vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser.

Det følger af lovens § 82, at tilskuddet kan gives fra det tidspunkt, hvor

barnet efter opholdskommunens retningslinjer for optagelse kan få en plads

i et dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, og aftalen

om privat pasning er godkendt af kommunalbestyrelsen. Tilskuddet skal ud-

betales første gang for den måned, hvor den private pasning påbegyndes,

mens det skal udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til til-

skuddet til privat pasning ophører.

Det følger videre af lovens § 83, a kommunalbestyrelsen fastsætter tilskud-

det til privat pasning. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for

samme aldersgruppe og skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste budget-

terede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog i et

dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst

udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pas-

ningsordning. Hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud til et sundt frokost-

måltid efter lovens § 16 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tillige give et

tilskud pr. barn, der er optaget i en institutionslignende privat pasningsord-

ning, når der er et frokostmåltid i ordningen. Tilskuddet skal svare til det

tilskud, som kommunalbestyrelsen giver pr. barn i aldersgruppen.

Det følger af dagtilbudslovens § 84, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,

at forældre ikke kan få tilskud til privat pasning, hvis kommunalbestyrelsen

i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om

social service anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde kan give tilskud til privat pas-

ning, samtidig med at en forælder modtager barselsdagpenge for samme

barn.

Børne- og undervisningsministeren kan efter § 85 fastsætte nærmere regler

om søskendetilskud.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

3.3.1.9. Kapitel 15 a

–

Kombinationstilskud

I dagtilbudslovens kapitel 15 a er fastsat regler om kombinationstilbud.

Det følger i den forbindelse af dagtilbudslovens § 85 a, at kommunalbesty-

relsen efter ansøgning skal tilbyde forældre med et dokumenteret arbejds-

betinget pasningsbehov, som ligger uden for dagtilbuddenes almindelige åb-

ningstid, et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i et dagtilbud og et

tilskud til fleksibel pasning. Reglerne for tilskud til privat pasning gælder

som udgangspunkt tillige for fleksibel pasning, dog bortset fra eksempelvis

kravet til læring. Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige, hvad

der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et alderssvarende dagtilbud.

Fleksible pasningsordninger må alene anvende betegnelsen fleksibel pas-

ningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.

3.3.1.10. Kapitel 16

–

Tilskud til pasning af egne børn

I dagtilbudslovens § 16 er der fastsat regler om tilskud til pasning af egne

børn.

Kommunalbestyrelsen kan efter lovens § 86 beslutte at give forældre med

børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge

økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med

børn i en bestemt aldersgruppe. Forældre til børn i obligatorisk læringstilbud

har ikke ret til tilskud.

Der er i dagtilbudslovens § 87 fastsat en række betingelser, som ansøgeren

skal opfylde for at kunne få tilskud til pasning af egne børn. Ansøgeren skal

således have tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets

dansksproglige kompetencer, ikke samtidig modtager offentlig overførel-

sesindkomst eller har en arbejdsindtægt, ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og

§ 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik, og har opholdt

sig her i riget i 7 ud af de seneste 8 år. Det gælder dog, at kravene om til-

strækkelige danskkundskaber og om ophold i riget ikke gælder for EU/EØS-

borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Herudover er det i dagtilbudslovens § 88 fastsat regler om, hvilket tidspunkt

tilskuddet kan gives fra, og for hvor lang en periode tilskuddet kan gives.

Det fremgår bl.a., at tilskuddet kan gives for en periode på minimum 8 uger

og maksimalt 1 år, hvor kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte en

længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger videre af dagtilbudslovens § 89, at kommunalbestyrelsen fastsæt-

ter tilskud til pasning af egne børn. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn

inden for samme aldersgruppe og kan højst udgøre 85 pct. af den billigste

nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.

Endelig følger det af §§ 90 og 91, at kommunalbestyrelsen skal oplyse for-

ældrene om retningslinjerne for optagelse i dagtilbud efter tilskudsperiodens

udløb og ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode, ligesom kommunal-

bestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til pasning af egne

børn, hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse af hjælpe-

foranstaltninger efter § 52 i lov om social service anser det for nødvendigt,

at et barn er optaget i et dagtilbud.

3.3.1.11. Kapitel 17

–

Betaling og tilbagebetaling

I dagtilbudslovens kapitel 17 er der fastsat regler om betaling og tilbagebe-

taling. Reglerne går på tværs af dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v.,

men idet fritidshjem og klubtilbud m.v. ikke er omfattet af velfærdsaftalerne

nævnes de som udgangspunkt ikke i det følgende.

Det fremgår bl.a. af dagtilbudslovens § 92, at kommunalbestyrelsen opkræ-

ver betaling for ydelser m.v. efter dagtilbudsloven. Dog opkræver bl.a. pri-

vatinstitutioner og private pasningsordninger selv betaling for betaling for

ydelser. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betaling

og opkrævning af gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter dagtil-

budsloven.

Efter lovens § 93 skal tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet efter lo-

ven, tilbagebetales, når modtageren mod bedre vidende har undladt at give

oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det so-

ciale område eller modtaget tilskud efter denne lov uden at være berettiget

til det. Endvidere indeholder § 93 regler for bortfald af krav på tilbagebeta-

ling m.v. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter forhandling

med skatteministeren nærmere regler om kommunens opkrævning af tilba-

gebetalingsbeløbet for børn i dagtilbud indtil skolestart. Det kan herunder

fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav ude-

bliver med ydelser.

Herudover følger det af dagtilbudslovens § 93 a, at tilbagebetaling af for

meget tildelt økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt

økonomisk fripladstilskud, jf. lovens § 43, stk. 1, nr. 2, uanset lovens § 93,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

stk. 1, skal ske som følge af indtægtsregulering, jf. bestemmelser fastsat i

medfør af lovens § 44.

Endelig fremgår det af § 94, at skyldige beløb efter dagtilbudsloven inddri-

ves af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det gælder dog ikke skyldige be-

løb, der tilkommer bl.a. privatinstitutioner og private pasningsordninger.

3.3.1.12. Kapitel 18

–

Ophør af udbetaling af tilskud i visse særlige tilfælde

I dagtilbudslovens kapitel 18 er der fastsat regler om ophør af udbetaling af

tilskud i visse særlige tilfælde.

Det fremgår i den forbindelse af dagtilbudslovens § 95, at udbetaling af til-

skud efter lovens § 86 i visse tilfælde ophører for en forælder, som bevidst

unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet. Der er

endvidere fastsat regler om efterbetaling, såfremt en strafforfølgning ikke

efterfølges af en domfældelse. Herudover fremgår det af lovens § 96, at po-

litiet eller Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen om und-

dragelsen, når myndigheden formoder, at en person, der bevidst unddrager

sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet samtidig modtager

tilskud, som er omfattet af lovens § 86.

3.3.1.13. Kapitel 19

–

Klage

I dagtilbudslovens kapitel 19 er der fastsat regler om klageadgang. Reglerne

gælder både dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v.

Det følger således af dagtilbudslovens § 97, at kommunalbestyrelsens afgø-

relser efter dagtilbudsloven kan indbringes for Ankestyrelsen, medmindre

andet er fastsat i dagtilbudsloven eller lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område.

3.3.1.14. Kapitel 20

–

Finansiering

I dagtilbudslovens kapitel 20 er der fastsat regler om finansiering af dagtil-

bud m.v. Disse regler går ligeledes på tværs af dagtilbud, fritidshjem og

klubtilbud m.v.

Det følger af lovens § 98, at kommunalbestyrelsen endeligt afholder udgifter

til tilsyn og administration, der påhviler kommunalbestyrelsen efter dagtil-

budsloven. Kommunalbestyrelsen afholder endvidere endeligt udgifter efter

dagtilbudsloven, medmindre andet er fastsat i lovens bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Herudover er der i dagtilbudslovens § 99 fastsat regler for, i hvilke tilfælde

staten afholder en kommunes udgifter efter dagtilbudsloven til en udlæn-

ding, der har fået opholdstilladelse efter visse bestemmelser i udlændinge-

loven.

3.3.1.15. Kapitel 21

–

Forsøg

I dagtilbudslovens kapitel 21 er fastsat regler om forsøg. Reglerne går på

tværs af dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v.

Det fremgår således af lovens § 100, at børne- og undervisningsministeren

efter indstilling fra kommunalbestyrelsen og for en forsøgsperiode kan god-

kende, at der oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i dagtilbudsloven

eller kan godkende ordninger, der fraviger reglerne i dagtilbudsloven. Der

kan dog ikke godkendes forsøg med tilbud til børn og unge, der fraviger de

almindelige regler om forældrenes egenbetaling for ydelser efter bl.a. dag-

tilbudslovens kapitel 5.

3.3.1.16. Kapitel 22

–

Puljeordninger

Endelig er der i dagtilbudslovens kapitel 22 fastsat regler om puljeordnin-

ger. Det bemærkes, at puljeordninger har været under udfasning siden 2007.

Det fremgår af dagtilbudslovens § 101, at kommunalbestyrelsen til pulje-

ordninger oprettet i perioden den 27. juni 1992 til den 31. december 1993 i

tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner skal yde et fast

tilskud pr. barn. Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens driftsud-

gifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsudgifter til

dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunalbesty-

relsen kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.

Det fremgår endvidere af § 102, at kommunalbestyrelsen til puljeordninger,

som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med inden den 1. august 2007,

og som ikke er omfattet af § 101, skal give et tilskud pr. barn i ordningen i

henhold til den aftale, der er indgået med puljeordningen.

Bestemmelserne i dagtilbudslovens afsnit I, II, III og VI finder anvendelse

på puljeordninger efter både dagtilbudslovens §§ 101 og 102.

3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den forslåede

ordning

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på dagtilbudsområdet er, at kommu-

ner og dagtilbud m.v. skal have en udstrakt grad af frihed til at nytænke

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

opgaveløsning på dagtilbudsområdet. Det fremgår i den forbindelse af Af-

talen af 9. december 2020 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet, at vel-

færdaftalerne skal medvirke til, at

"… medarbejdere, ledere og borgere sæt-

tes mest muligt fri af statslig og kommunal regulering med henblik på at

udvikle velfærden og skabe større lokalt handlerum".

Det fremgår videre, at

"Velfærdsaftaler bygger på en tro på, at vi får velfærd af højere kvalitet med

lokale løsninger tæt på borgerne."

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at der med dette lov-

forslag alt i alt sker en betydelig frisættelse fra den statslige regulering via

dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser.

Lovforslaget ændrer ikke på ansvarsfordelingen på dagtilbudsområdet. An-

svaret for dagtilbuddene er en kommunal opgave, og det ændrer lovforslaget

ikke på. Et egentligt krav til kommunalbestyrelserne om ikke eksempelvis

at fastsætte nye dokumentationskrav m.v. til dagtilbuddene er således ikke

indeholdt i dette lovforslag.

Det må dog lægges til grund, at kommunalbestyrelserne i de relevante kom-

muner ønsker at bakke op om lovforslagets intentioner, og det er afgørende

for at opnå den ønskede frihed og nytænkning i opgaveløsningen, at frisæt-

telsen fra statslige regler i praksis følges op af en betydelig lokal frisættelse

fra kommunale regler, kommunalt besluttede koncepter og øvrige dokumen-

tationsopgaver.

Af bl.a. retssikkerhedsmæssige hensyn fastsættes det med lovforslaget, at

eksempelvis regler om støtte, klageadgang til Ankestyrelsen samt regler om

tilskud og forældrebetaling ikke kan fraviges. Det giver bl.a. forældrene en

sikkerhed for, at deres børn stadig vil kunne få den støtte i dagtilbuddene,

de har behov for, ligesom forældrebetalingen for en plads i et dagtilbud ikke

stiger som følge af den øgede kommunale frihed.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i de kommuner, der indgås velfærds-

aftaler med på dagtilbudsområdet får mulighed for i udstrakt grad at blive

frisat fra regler i dagtilbudsloven og regler fastsat i medfør heraf, således at

de sikres gode rammer for at kunne nytænke opgaveløsningen på dagtil-

budsområdet.

Der ændres, som anført ovenfor, med forslaget ikke på de overordnede ram-

mer for styringen af dagtilbudsområdet. Dagtilbudsloven er en rammelov,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

hvor kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene, herunder ud-

fylde de rammer, som lovgivningen udstikker. Kommunalbestyrelsen har

derfor i dag inden for disse rammer et betydeligt råderum til at tilrette opga-

veløsningen, så den matcher lokale ønsker og behov. I den forbindelse er

der f.eks. kommuner, der har valgt at sprogvurdere alle børn i enten 2- eller

3-årsalderen, selvom de ikke efter loven er forpligtet til det.

Med forslaget ændres der ikke herpå, og kommunalbestyrelsen vil derfor

uændret have et råderum i tilrettelæggelsen af opgaveløsningen. Herudover

får kommunalbestyrelsen, i den periode hvor velfærdsaftalerne gælder, end-

videre mulighed for at fravige regler i dagtilbudsloven og regler fastsat i

medfør heraf, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan virke hindrende for

at løse opgaverne bedst muligt i den enkelte kommune eller i de enkelte

dagtilbud m.v.

Kommunalbestyrelsen får herudover ikke yderligere beføjelser, end de har

i dag. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fastsætte

lokale regler eller lignende, som også i dag kræver en særkilt lovhjemmel,

herunder kvoter for optagelse, nye pligter og sanktioner m.v. Kommunalbe-

styrelsen vil endvidere fortsat skulle efterleve f.eks. retssikkerhedsloven, de

forvaltningsretlige regler og grundlæggende principper for offentlig forvalt-

ning m.v.

Det foreslås med forslaget til § 8, stk. 1, at kommunalbestyrelsen vil få mu-

lighed for at bestemme, at regler i dagtilbudslovens afsnit I, II, II A, V og

VI vil kunne fraviges helt eller delvist for kommunen eller de tilbud, som

udpeges af kommunalbestyrelsen. Dette omfatter bestemmelser i dagtil-

budslovens indledning, bestemmelser vedrørende dagtilbud indtil skole-

start, bestemmelser om obligatorisk læringstilbud, bestemmelser om private

pasningsordninger og bestemmelser vedr. administration m.v.

Det foreslås også, at kommunalbestyrelsens beslutning om at fravige regler

helt eller delvist alene vil kunne omfatte de tilbud, som er omfattet af dag-

tilbudslovens II, II a og V. Det følger således, at det alene er regler vedrø-

rende dagtilbud, obligatoriske læringstilbud samt private pasningsordnin-

ger, der vil kunne fraviges helt eller delvist. Det følger ligeledes, at for så

vidt angår de fællesbestemmelser, som fremgår af dagtilbudslovens afsnit I,

V og VI, så vil de alene kunne fraviges helt eller delvist i relation til de

pågældende tilbud. Forslaget indebærer dermed, at kommunalbestyrelsen

ikke vil kunne bestemme, at reglerne i dagtilbudsloven og regler fastsat i

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

medfør heraf i forhold til fritidshjem og klubtilbud m.v. fraviges helt eller

delvist.

I forlængelse heraf foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for

at træffe forskellige beslutninger for forskellige tilbud i kommunen. Dermed

vil kommunalbestyrelsen få mulighed for at beslutte, at ikke alle tilbud i

kommunen vil skulle efterleve de samme regler.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne træffe be-

slutning om, at regler i dagtilbudsloven fraviges helt eller delvist for så vidt

angår tilbud, der er drevet af private leverandører efter dagtilbudslovens §

19, stk. 3-5, § 21, stk. 3, og § 78, efter anmodning fra det enkelte tilbud.

Forslaget indebærer dermed, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne træffe

beslutning om hel eller delvis fravigelse af regler i dagtilbudsloven i forhold

til en selvejende eller udliciteret daginstitution, en privatinstitution eller en

privat dagpleje eller en privat pasningsordning, medmindre tilbuddet selv

har anmodet om det.

Det foreslås samtidig med forslaget til § 8, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i

sin beslutning om hel eller delvis fravigelse af regler i dagtilbudsloven ikke

vil kunne fravige dagtilbudslovens § 2, stk. 2, § 3 a, stk. 1 og 4, §§ 4 og 5,

§ 7, § 16, stk. 4, § 19, § 20, stk. 1, § 21, § 22 a, § 23, stk. 1-3, §§ 24-26, §

28, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1-3, §§ 32-43, § 78, § 80, § 81, stk. 1, 1. pkt., § 81

a, § 81 b, §§ 82 og 83, § 84, stk. 2, § 85, stk. 1, § 92, stk. 1, § 93, stk. 1 og

2, § 93 a, §§ 94-99 og §§ 101 og 102.

Det følger bl.a. heraf, at de regler i dagtilbudsloven, som knytter sig til den

nuværende ansvarsfordeling ikke vil kunne fraviges. Dette betyder bl.a., at

kommunalbestyrelsens fortsat vil skulle føre tilsyn med tilbud efter loven.

Herudover vil det bl.a. også fortsat gælde, at kommunalbestyrelsen og pri-

vatinstitutioner træffer afgørelse om optagelse af børn og opkræver foræl-

drenes egenbetaling. Det vil bl.a. også fortsat skulle gælde, at kommunalbe-

styrelsen og i nærmere definerede tilfælde staten afholder udgifter efter dag-

tilbudsloven.

I forlængelse heraf følger det af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil

kunne bestemme, at regler i dagtilbudsloven vedrørende forsyningspligt og

pasningsgaranti kan fraviges. Dermed vil kommunalbestyrelsen bl.a. fortsat

være forpligtet til at sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud og

tilbyde pasningsgaranti på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

den 24. december. Dog vil kommunalbestyrelsen ikke skulle sikre det nød-

vendige antal pladser i obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en

plads i et dagtilbud 30 timer om ugen efter dagtilbudslovens § 11, stk. 8, og

obligatorisk læringstilbud 25 timer efter dagtilbudslovens § 44 a, såfremt

kommunalbestyrelsen i øvrigt beslutter helt eller delvist at fravige disse be-

stemmelser. Det vil samtidig fortsat gælde, at kommunalbestyrelsen ikke

kan opsige børn fra dagtilbud, medmindre der tilbydes et anden relevant til-

bud i stedet, samt at det alene er forældre med lovligt opholdssted her i lan-

det, der har ret til ydelser efter dagtilbudsloven.

Det følger ligeledes, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne bestemme, at

regler om støtte til børn i dagtilbud fraviges. Kommunalbestyrelsen vil så-

ledes fortsat skulle tilbyde støtte til børn i dagtilbud, som har behov herfor,

ligesom det fortsat vil skulle gælde, at dagtilbud til børn, der på grund af

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt

behov for støtte, behandling m.v., der ikke vil kunne dækkes gennem ophold

i et dagtilbud efter dagtilbudsloven, fortsat vil skulle oprettes efter bestem-

melserne i lov om social service.

Herudover følger det af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne

bestemme, at dagtilbudslovens regler, som vedrører tilskud og forældrebe-

taling i dagtilbud kan fraviges. Dette omfatter bl.a. regler om tilskud og for-

ældrebetaling, søskende- og fripladstilskud, efter- og tilbagebetaling, ind-

drivelse, opkrævning og regulering af forældrebetaling m.v. Der vil således

bl.a. fortsat skulle gælde, at kommunalbestyrelsens tilskud mindst skal ud-

gøre 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede

bruttodriftsudgifter pr. plads i kommunale, selvejende og udliciterede dag-

institutioner samt kommunal dagpleje. Forældre vil endvidere bl.a. fortsat

have ret til et økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes øko-

nomiske forhold. Forslaget indebærer bl.a. også, at såfremt kommunalbe-

styrelsen ikke beslutter, at dagtilbudslovens regler om et sundt frokostmåltid

efter dagtilbudslovens § 16 a, vil skulle fraviges, så vil reglerne i dagtilbuds-

loven om tilskud og forældrebetaling til et sundt frokostmåltid forsat skulle

finde anvendelse.

Det følger ligeledes, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne bestemme, at

dagtilbudslovens regler vedrørende ret til dagtilbud i anden kommune kan

fraviges. Dette vil både omfatte børn, som er bosiddende i kommunen samt

børn, der er bosat i en anden kommune, men ønsker at gøre brug af et dag-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

tilbud i den pågældende kommune. Forældrene vil bl.a. fortsat være beretti-

gede til et tilskud til brug for pladsen i anden kommune, som beregnet efter

de gældende regler i dagtilbudslovens §§ 41 og 42.

Det følger også af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne be-

stemme, at nærmere definerede regler i dagtilbudsloven vedrørende ejer- og

driftsformer vil kunne fraviges. Det vil således fortsat være muligt at etab-

lere daginstitutioner som kommunale daginstitutioner, selvejende og udlici-

terede daginstitutioner med aftale samt privatinstitutioner med etablerings-

ret. Det vil samtidig fortsat være muligt at etablere dagpleje som kommunal

dagpleje og privat dagpleje med aftale. Endelig vil det fortsat være muligt

at etablere private pasningsordninger.

Herudover følger det af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne

bestemme, at formålsbestemmelsen for dagtilbud fraviges. Alle dagtilbud

vil således fortsat skulle fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse

gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæg-

gende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv. Alle dagtilbud

vil ligeledes fortsat i samarbejde med forældrene skulle give børn omsorg

og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og

bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Samtidig vil alle børn i dag-

tilbud skulle have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer

deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbuddene vil fortsat skulle

give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med

demokrati. Dagtilbud vil som led heri skulle bidrage til at udvikle børns

selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørig-

hed med og integration i det danske samfund. Endelig vil alle dagtilbud fort-

sat i samarbejde med forældrene skulle sikre børn en god overgang fra hjem

til dagtilbud. Dagtilbud vil endvidere i samarbejde med forældre og skole

skulle sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og

fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres

grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Det følger også af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne be-

stemme, at dagtilbudslovens regler om dansk som hovedsprog fraviges. Det

vil således som udgangspunkt fortsat skulle gælde, at dansk skal være ho-

vedsprog i alle dagtilbud, med mindre kommunalbestyrelsen i konkrete til-

fælde beslutter, at hovedsproget kan være engelsk, tysk eller fransk, hvis det

ikke vurderes at have integrationsmæssige konsekvenser. Herudover vil det

som udgangspunkt fortsat gælde for private pasningsordninger, at hoved-

sproget skal være dansk med mindre, kommunalbestyrelsen i helt særlige

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

tilfælde vurderer, at hovedsproget kan være andet end dansk, hvis det ikke

vurderes at have integrationsmæssige konsekvenser. Endelig vil det, såfremt

kommunen vælger at give mulighed for tilskud til pasning af egne børn efter

dagtilbudslovens §§ 86-91, med undtagelse af borgere, som har ret til ydel-

sen efter EU-retten, fortsat skulle gælde som betingelse for modtagelse af

tilskuddet, at forældrene har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne un-

derstøtte barnets dansksproglige udvikling.

Herudover følger det, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne bestemme, at

nærmere fastsatte regler i dagtilbudsloven om tilskud til private pasnings-

ordninger fraviges. Det betyder bl.a., at forældre fortsat vil have ret til et

tilskud til en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dag-

tilbud. Det vil ligeledes betyde, at kommunalbestyrelsen skal godkende pas-

ningsaftalen mellem forældrene og den private pasningsordning og føre til-

syn hermed, hvor kommunerne dog vil have en større frihed i selve tilrette-

læggelsen af tilsynet. Herudover vil det fortsat være gældende, at dansk skal

være hovedsprog, at der skal tilrettelægges pædagogiske læringsmiljøer, der

indholdsmæssigt står mål med den pædagogiske læreplan, og at børnene

skal sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Ende-

lig vil det bl.a. også gælde, at kommunalbestyrelsens tilskud fortsat vil

skulle udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift

pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, i et dagtilbud til samme al-

dersgruppe i kommunen, hvor tilskuddet dog højst vil kunne udgøre 75 pct.

af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.

Det følger ligeledes af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne be-

stemme, at dagtilbudslovens regler om klageadgang fraviges. Det vil således

fortsat gælde, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter dagtilbudsloven og

regler fastsat i medfør heraf, som ikke er fraveget, jf. det foreslåede § 8, stk.

1, 1. pkt., medmindre andet er fastsat i denne lov eller lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, fortsat vil kunne indbringes for

Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

Forslaget indebærer således, at kommunalbestyrelsen vil kunne bestemme,

at øvrige regler i dagtilbudsloven vil kunne fraviges for kommunen og tilbud

udpeget af kommunalbestyrelsen.

Det betyder f.eks., at kommunalbestyrelsen vil kunne bestemme, at reglerne

om den pædagogiske læreplan i dagtilbudsloven kan fraviges helt eller del-

vist for tilbud i kommunen. Kommuner og relevante dagtilbud vil således

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

kunne tilrettelægge arbejdet med at sikre børns læring, trivsel, udvikling og

dannelse på andre måder end via de form og indholdskrav, som ligger i den

pædagogiske læreplan.

Det indebærer ligeledes, at kommunalbestyrelsen f.eks. vil kunne be-

stemme, at dagtilbudslovens regler om sprogvurdering og sprogstimulering

fraviges helt eller delvist. Kommunerne vil således kunne vælge at tilrette-

lægge arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering på anden vis, hvis

de ønsker det. Det kan f.eks. være, at en kommune ønsker at sprogvurdere

børnene på et andet tidspunkt, eller at de ønsker en anden form for foræl-

dreinddragelse. Forslaget indebærer imidlertid ikke, at kommunalbestyrel-

sen vil kunne indføre yderligere pligter eller sanktioner end dem, som alle-

rede gælder efter dagtilbudsloven i dag. Det betyder f.eks., at kommunalbe-

styrelsen ikke vil kunne indføre pligt med følgende sanktion om deltagelse

i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud for tosprogede børn, som har et an-

det omfang end det nuværende. Kommunalbestyrelsen vil dog godt kunne

opretholde de nuværende pligter og sanktioner, såfremt det kun er dele af

reglerne om sprogvurdering og sprogstimulering, der fraviges. Herudover

vil kommunalbestyrelsen, såfremt dagtilbudslovens regler om obligatorisk

sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen

ikke fraviges, fortsat skulle anvende gældende regler om beregning af til-

skud til denne type af pladser i bekendtgørelse om dagtilbud.

Forslaget indebærer også, at kommunalbestyrelsen vil kunne bestemme, at

dagtilbudslovens regler om forældrebestyrelser kan fraviges, såfremt de øn-

sker at organisere forældreindflydelsen på andre måder, som giver bedre

mening lokalt.

Det indebærer herudover, at kommunalbestyrelsen f.eks. vil kunne be-

stemme, at dagtilbudslovens regler om et sundt frokostmåltid og forældre-

arrangerede frokost- og madordninger fraviges helt eller delvist. Dette vil

bl.a. kunne omfatte reglerne om, hvem der skal tilbydes måltidet, samt de

regler, som vedrører processerne om fravalg af et sundt frokostmåltid. Her-

udover vil reglerne om forældrearrangerede frokost- og madordninger fort-

sat kunne finde anvendelse, selvom kommunalbestyrelsen beslutter, at reg-

lerne om et sundt frokostmåltid vil skulle fraviges helt eller delvist. Reglerne

om forældrearrangerede frokost- og madordninger er i dag koblet op på et

fravalg af det sunde frokostmåltid, men en kommunal fravigelse af reglerne

herfor vil kunne sidestilles med et fravalg af frokostmåltidet fra forældrenes

side. Kommunalbestyrelsen vil endvidere skulle anvende de gældende reg-

ler om fastsættelse af tilskud og forældrebetaling til et sundt frokostmåltid

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

og forældrearrangerede frokost- og madordninger i dagtilbudsloven og be-

kendtgørelse om dagtilbud, såfremt kommunen ikke beslutter at fravige reg-

lerne om et sundt frokostmåltid og reglerne om forældrearrangerede frokost-

og madordninger.

Forslaget indebærer bl.a. også, at kommunalbestyrelsen bl.a. vil kunne be-

stemme, at reglerne om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte

boligområder fraviges helt eller delvist, såfremt de f.eks. ønsker at prioritere

andre indsatser for at få flere børn fra udsatte boligområder i dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen vil dog i denne forbindelse ikke kunne indføre andre

pligter og sanktioner end dem, som findes i dagtilbudsloven i dag. Kommu-

nalbestyrelsen vil således ikke kunne indføre pligt med følgende sanktion i

forhold til deltagelse i eksempelvis et 35 timers obligatorisk læringstilbud.

Kommunalbestyrelsen vil dog godt kunne opretholde pligt og sanktioner i

forhold til dele af reglerne om obligatorisk læringstilbud, såfremt den kun

ønsker delvis fravigelse af reglerne. Herudover vil det fortsat skulle gælde,

at reglerne om beregning af tilskud m.v. til forældre med børn i obligatorisk

læringstilbud i bekendtgørelse om dagtilbud vil skulle anvendes, såfremt

kommunalbestyrelsen ikke beslutter at fravige dagtilbudslovens regler om

obligatorisk læringstilbud.

I forlængelse heraf indebærer forslaget endvidere, at kommunalbestyrelsen

vil kunne bestemme, at reglerne om fordeling i dagtilbud i dagtilbudsloven

fraviges helt eller delvist. Kommunalbestyrelsen vil dog som følge af for-

slaget ikke kunne indføre andre lignende procentsatser for optagelse af grup-

per af børn, som rækker ud over dagtilbudslovens nuværende optagelses- og

fordelingsregler.

Som følge af forslaget vil kommunalbestyrelsen bl.a. også kunne bestemme,

at dagtilbudslovens regler om bl.a. ret til deltidsplads for forældre, som af-

holder fravær efter barselsloven, ret til at ønske pladser og stå på venteliste

til alle dagtilbud samt ret til kombinationstilbud for forældre med skæve ar-

bejdstider kan fraviges helt eller delvist, hvis kommunalbestyrelsen f.eks. i

stedet ønsker at tilrettelægge regler eller processer herfor på anden vis.

Det foreslås videre med forslaget til § 8, stk. 3, at kommunalbestyrelsen vil

kunne beslutte helt eller delvist at fravige visse regler på bekendtgørelses-

niveau, som er fastsat i medfør af dagtilbudslovens § 8, stk. 9, § 17, stk. 11,

§ 26 a, stk. 11, § 30, § 31, stk. 4, § 44, § 44 g, stk. 2, § 85, stk. 2, § 92, stk.

2, og § 93, stk. 3. Dette vil omfatte bekendtgørelse om pædagogiske mål og

indhold i de seks læreplanstemaer, jf. bekendtgørelse nr. 968 af 28. juni

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

2018, bekendtgørelse om dagtilbud, bekendtgørelse om opkrævning og re-

gulering af forældrebetaling for en plads i dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

til børn og unge, jf. bekendtgørelse nr. 99 af 27. januar 2014, og bekendtgø-

relse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter

dagtilbudslovens § 93, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 978 af 11. august 2017.

Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til at

fastsatte de nærmere regler herfor på bekendtgørelsesniveau.

Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at det vil blive fastsat på be-

kendtgørelsesniveau, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at alle reg-

ler i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer

helt eller delvist vil kunne fraviges. Herudover vil det i relation til reglerne

i bekendtgørelse om dagtilbud blive fastsat, at kommunalbestyrelsen alene

vil kunne beslutte af fravige reglerne om fordeling i daginstitutioner i be-

kendtgørelsens kapitel 10. Endelig vil det blive fastsat, at kommunalbesty-

relsen ikke vil kunne fravige regler i hverken bekendtgørelse om opkræv-

ning og regulering af forældrebetaling for en plads i dag-, fritids- og klub-

tilbud m.v. til børn og unge eller bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens

opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 8.

3.4. Folkeskoleområdet

3.4.1. Gældende ret

Folkeskoleloven er en rammelov, hvor kommunalbestyrelsen har ansvaret

for folkeskolen, herunder udfylder de rammer, som lovgivningen udstikker.

Kommunalbestyrelsen har derfor i dag inden for disse rammer et stort råde-

rum til at tilrette opgaveløsningen i overensstemmelse med lokale ønsker og

behov.

3.4.1.1. Kapitel 1

–

Folkeskolens formål m.v.

I folkeskolelovens kapitel 1 er fastsat bestemmelser om folkeskolens formål

og kommunalbestyrelsens ansvar herfor.

Efter den gældende folkeskolelovs § 1, stk. 1, fremgår det, at folkeskolen i

samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder,

der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere,

gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for

andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil

med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Efter stk. 2,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

skal folkeskolen udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse,

fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får

tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Efter

stk. 3, skal folkeskolen forberede eleverne til deltagelse, medansvar, ret-

tigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal

derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Det fremgår af folkeskolelovens § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har an-

svaret for folkeskolen, herunder ansvaret for at alle børn i kommunen sikres

ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Det følger af den gældende §

2, stk. 2, at den enkelte skoles leder inden for rammerne af lovgivningen og

kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger har ansvaret for

undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fast-

lægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

3.4.1.2. Kapitel 2

–

Folkeskolens struktur og indhold

Folkeskolelovens kapitel 2 indeholder regler om folkeskolens struktur og

indhold til og med 9. klasse.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 3 omfatter folkesko-

len en 10-årig grundskole, undervisningen består af undervisning i folke-

skolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, samt under-

støttende undervisning, jf. § 16 a. Skolerne indgår samarbejder med bl.a.

virksomheder, foreningsliv og kommunalt støttede musikskoler m.v. Folke-

skolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid og optagelse i en sko-

lefritidsordning.

Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at børn, hvis udvikling kræver en

særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden special-

pædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis un-

dervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i

mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.

Efter folkeskolelovens § 3, stk. 3, fastsætter børne- og undervisningsmini-

steren nærmere regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk

bistand, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning

samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og special-

rådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13 og

14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 28, stk. 1, § 29 og § 36, stk. 2 og 4

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 3 a, skal børn, der har

brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervis-

ningsdifferentiering og holddannelse, tilbydes supplerende undervisning el-

ler anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor, skal

der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde prakti-

ske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Efter folkeskolelovens § 3 b, skal skolens leder tilbyde elever i grundskolen

med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, at der foretages en

ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Til-

buddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og

forældrene, jf. § 54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt un-

der hensyntagen til elevens alder og modenhed. Efter folkeskolelovens § 3

b, stk. 2, har forældre én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin

krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Kommunalbestyrel-

sen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.

Efter folkeskolelovens § 4, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand

til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Børne- og under-

visningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder også om ad-

gangen for kommuner, regioner og skoler m.v. til at indhente viden og spe-

cialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale vi-

dens- og specialrådgivningsorganisation. Der kan endvidere tilbydes elever,

hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, under-

visning i 12 år.

Den gældende folkeskolelovs § 5 fastlægger undervisningens fordeling in-

den for tre fagblokke, herunder hvilke klassetrin fagene som udgangspunkt

ligger på. Derudover gælder der regler om afholdelse af sprogprøver for ele-

ver i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, på

skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et

boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3

år.

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 5, stk. 5, at der i fornødent

omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever,

der har skiftet skole, eller som har været uden undervisning i længere tid.

Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden

faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte. Skolens

leder kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige

undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.

Efter følgeskolelovens § 5, stk. 6, 1. pkt., skal tosprogede børn i grundskolen

i fornødent omfang modtage undervisning i dansk som andetsprog. Børne-

og undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som

andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra

medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen

om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og

Grønland.

Efter bestemmelsens stk. 7 kan børne- og undervisningsministeren i forbin-

delse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til

tosprogede børn, jf. stk. 6, tillige fravige § 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor

det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for

sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven

til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en

individuel vurdering af elevens sproglige behov.

Den gældende folkeskolelovs § 6 indeholder regler om undervisningen i kri-

stendomskundskab, herunder mulighed for fritagelse fra denne undervis-

ning.

Der er i folkeskolelovens § 7 fastsat regler om, at undervisningen skal inde-

holde de obligatoriske emner færdselslære, sundheds- og seksualundervis-

ning og familiekundskab, samt uddannelse og job.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 7 a skal eleverne i 8.

og 9. klasse deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse og brobyg-

ning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Der gælder endvi-

dere regler om målrettede indsatser for elever, der er vurderet ikkeuddan-

nelsesparate, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det følger af folkeskolelovens § 9, at eleverne på 7.-9. klassetrin skal tilby-

des en række valgfag, herunder mulighed for at eleverne i 6.-9. klasse kan

udsendes i praktik.

Efter folkeskolelovens § 10 fastsætter børne- og undervisningsministeren

regler om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske

emner efter §§ 5-7 og § 9. Børne- og undervisningsministeren fastsætter

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

desuden regler om kompetencemål for bestemte klassetrin, inddeling i fær-

digheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte

fag/emner skal tilrettelægges, og regler om opmærksomhedspunkter inden

for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.

Der er i folkeskolelovens § 11 regler om undervisningen i børnehaveklas-

sen, herunder om obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.

I folkeskolelovens § 11 a er fastsat regler om obligatoriske sprogprøver for

eleverne i børnehaveklasser på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end

30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte

boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang

inden for de seneste 3 år.

I den gældende folkeskolelovs § 12, stk. 1 er fastsat regler om undervisnin-

gens organisering i klasser, om klasseindplacering og om skolelederens mu-

lighed for at bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på

samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Klassetrinsindplace-

ringen kan ske i forbindelse med skoleårets start eller i løbet af skoleåret.

Efter folkeskolelovens § 12, stk. 2 skal henvisning til specialundervisning,

som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk råd-

givning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter

skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og moden-

hed.

Det følger af folkeskolelovens § 12, stk. 3, at såfremt forældre ønsker, at

deres barn optages i en skole beliggende i en anden kommune end bopæls-

kommunen, jf. § 36, stk. 3, foretages henvisningen til specialundervisning,

jf. stk. 2, efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i bopælskommunen.

Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående speci-

alundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist

barnet til. Afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, træffes af bo-

pælskommunen. Efter stk. 4. Afgørelse om valg af fag, jf. § 9, og om fortsat

skolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd med forældrene, jf. §

54, og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af den ungeindsats, som

kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal ind-

sats for unge under 25 år.

Efter folkeskolelovens § 13 har elever og deres forældre ret til regelmæssig

underretning om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen og resul-

tater af test. Elevernes udbytte af undervisningen skal løbende evalueres.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Efter § 13, stk. 3, udarbejder børne- og undervisningsministeren test i ud-

valgte fag og på bestemte klassetrin til brug for den løbende evaluering. Ef-

ter § 13, stk. 5 og 6 gives elever i 8. og 9. klasse standpunktskarakterer

mindst to gange om året. Derudover udarbejder eleverne en projektopgave.

Efter § 13 a offentliggør børne- og undervisningsministeren en gang om året

resultaterne af de afholdte test.

Efter folkeskolelovens § 13 b, skal elever fra børnehaveklassen til 9. klasse

have en elevplan, som bl.a. skal indeholde individuelle mål og status for

elevens læring i bestemte fag og på bestemte klassetrin.

Det fremgår af § 13 b, stk. 4, at elevplanen skal for hver elev på 8. og 9.

klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af elevens uddan-

nelsesparathed, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, herunder

om, hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10.

klasse, en vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige

forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse ef-

ter 9. klasse, samt om den besluttede indsats, der skal iværksættes over for

elever, der er vurderet ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller senere.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens 14, stk. 1, skal elever

ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægge folkeskolens af-

gangseksamen og 9.-klassesprøver i fagene dansk, engelsk, kristendoms-

kundskab, historie, samfundsfag, matematik, geografi, biologi, fysik/kemi,

idræt og fransk eller tysk. Det fremgår af stk. 2, hvordan prøverne aflægges,

herunder hvilke fag der er obligatoriske og hvilke, der indgår i udvælges

efter udtrækning. Det fremgår af stk. 3, at undervisningen i det praksis/mu-

siske valgfag på 8. klassetrin afsluttes med en prøve i faget. Det fremgår af

stk. 4, hvilke krav eleven skal opfylde for at bestå folkeskolens afgangsek-

samen. Efter stk. 7 kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nær-

mere regler om 9.-klassesprøverne, herunder bl.a. om tidspunktet for prø-

verne, om kravene i de enkelte fag, om bedømmelse og karaktergivning m.v.

I folkeskolelovens § 14 a er fastsat regler om hhv. skoleårets og sommerfe-

riens begyndelse.

Der er i folkeskolelovens § 14 b fastsat regler om, at undervisningstiden skal

tilrettelægges, så eleverne minimum får mellem 1.110 timer i børnehave-

klassen og på 1.-3. klassetrin, mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og 1.400

timer på 7.-9. klassetrin.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger af folkeskolelovens § 15, at eleverne skal have 45 minutters mo-

tion og bevægelse i gennemsnit om dagen, og at der skal etableres lektie-

hjælp og faglig fordybelse i undervisningstiden.

Der er i folkeskolelovens § 16 og dertilhørende bilag 1 fastsat regler om,

hvilket minimumstimetal skolerne skal gennemføre.

Efter folkeskolelovens § 16 a skal der som supplement til undervisningen i

fagene og de obligatoriske emner gives understøttende undervisning.

I folkeskolelovens § 16 b og d er fastsat regler om, under hvilke betingelser

kommunalbestyrelsen kan godkende fravigelse af reglerne om den samledes

undervisningstid, herunder med henblik på at give tid til konfirmationsfor-

beredelse.

Efter § 16 c kan dele af undervisningen organiseres og tilrettelægges som

ekskursioner, lejrskole eller skolerejser.

Det fremgår af folkeskolelovens § 17, at grundskolens klasser normalt ikke

må overstige 28 elever ved skoleårets start, og at kommunalbestyrelsen i

særlige tilfælde kan godkende et højere elevtal, dog ikke over 30.

Efter folkeskolelovens § 18 skal undervisningen tilrettelægges, så den svarer

til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 19, stk. 1, at

de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for

eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved

undervisning i fritiden, og som hjemtages af eleverne til eget brug.

Efter § 19, stk. 2-5 skal der ved hver skole være et pædagogisk læringscen-

ter, der efter kommunalbestyrelsens beslutning kan være integreret med et

folkebibliotek.

3.4.1.3. Kapitel 2a

–

10. klasses struktur og indhold

I folkeskolelovens kapitel 2 a er fastsat en række regler om 10. klasses struk-

tur og indhold.

Der er således fastsat regler i folkeskolelovens § 19 b og c om, at 10. klasse

består af en obligatorisk del, og i lovens § 19 d om, hvad den valgfrie del

omfatter.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Der er videre fastsat regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at til-

byde 10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsud-

dannelsernes grundforløb eller særligt tilrettelagte undervisningsforløb.

3.4.1.4. Kapitel 3

–

Skolevæsnets ordning

Folkeskolelovens kapitel 3 indeholder regler om skolevæsenets ordning,

herunder om etablering af fælles ledelse, skolens inddeling i klasser m.v.

Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1 påhviler det kommunalbestyrelsen at

sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18

år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem op-

taget i folkeskolen.

Det følger af folkeskolelovens § 20, stk. 2, at det påhviler kommunalbesty-

relsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,

jf. § 3, stk. 2, til de i stk. 1 nævnte børn og unge. Endvidere påhviler det

kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der

endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Efter § 20, stk. 5, kan specialunder-

visning indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service

oprettet eller godkendt anbringelsessted. Efter § 20, stk. 6 har elever, som i

løbet af skoleåret fylder 18 år, ret til at fortsætte skolegangen i resten af

skoleåret. Efter § 20, stk. 7 og 8 fastsætter børne- og undervisningsministe-

ren nærmere regler om bl.a. bopælskommunens inddragelse og godkendelse

af undervisningstilbud til børn og unge, der er henvist til et dagbehandlings-

tilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en anden kommune, samt nærmere

regler om minimumsstørrelsen for interne skoler m.v.

Det følger af folkeskolelovens § 20 a, at elever kan i fortsættelse af under-

visningen efter reglerne i folkeskoleloven anvende it-hjælpemidler, der er

tilbudt eleven efter folkeskolelovens § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b.

I folkeskolelovens § 21 er fastsat regler om henvisning af børn og unge til

specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, herunder at børne- og

undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v.

i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af elever til regionsrå-

dets foranstaltning.

Det følger af folkeskolelovens § 22, at kommunalbestyrelsen efter overens-

komst med en anden kommune eller den pågældende skole kan henvise ele-

ver til undervisning i f.eks. en anden kommunes skoler en anmeldt fri

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

grundskole, en godkendt efterskole m.v. Derudover kan kommunalbestyrel-

sen indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannel-

ser, om undervisning af elever i grundskolen i dele af undervisningstiden.

Efter folkeskolelovens § 22, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter indstil-

ling fra regionsrådet beslutte, at en elev efter overenskomst mellem regions-

rådene henvises til specialundervisning, jf. § 20, stk. 3, i en anden regions

undervisningstilbud. Dette gælder tilsvarende for de af Borgerrepræsentati-

onen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kom-

mune. Efter stk. 5, 1. pkt., kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst

med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til spe-

cialundervisning, jf. § 20, stk. 2. Tilsvarende kan kommunalbestyrelsen ef-

ter stk. 5, 2. pkt. efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbrin-

gelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social

service, henvise elever til specialundervisning i anbringelsesstedet.

Efter lovens § 22, stk. 6, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte

regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kommu-

nalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gæl-

der dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-5, nævnte skoler, der

efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige

tilfælde kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om størrel-

sen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.

Det følger af folkeskolelovens § 23, at elever, der gennem længere tid på

grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan

undervisnes i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor

de opholder sig.

Folkeskolelovens § 24

–

25 a indeholder regler om, hvor mange klassetrin

en skole som minimum skal bestå af, regler om nedlæggelse af en skole,

samt mulighederne for at etablere fælles ledelse mellem folkeskoler og mel-

lem folkeskoler dagtilbud, fritidshjem eller ungdomsskoler. Der er endvi-

dere fastsat regler om, at skolen skal inddeles i klasser, om mulighed for at

etablere aldersintegreret indskoling, eliteidrætsklasser og talentklasser i mu-

sik, og at organisere undervisningen i hold.

3.4.1.5. Kapitel 4

–

Lærere og øvrigt undervisende personale

I folkeskolelovens kapitel 4 er fastsat regler om, hvilke kvalifikationskrav

det undervisende personale skal leve op til for at kunne undervise eller va-

retage undervisningsopgaver i folkeskolen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger af folkeskolelovens § 28, at for at kunne varetage undervisningen

i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen

til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse.

I folkeskolelovens § 29 og 30 er fastsat regler om pædagogers mulighed for

at varetage undervisningsopgaver, herunder understøttende undervisnings-

opgaver i folkeskolen.

Efter folkeskolelovens § 30 c, kan kommunalbestyrelsen i helt særlige til-

fælde fravige kravene til det undervisende personales kvalifikationer, hvor

det ikke er muligt at ansætte personer med de pågældende kvalifikationer.

3.4.1.6. Kapitel 5

–

Undervisningspligt. Indskrivning og optagelse i folke-

skolen

I folkeskolelovens kapitel 5 er fastsat regler om undervisningspligt, herun-

der hvordan den kan opfyldes på andre måder end ved deltage i undervis-

ningen i skolen, samt om indskrivning og optagelse i folkeskolen.

Efter den gældende folkeskolelovs § 32 er ethvert barn, der bor her i landet,

undervisningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes af

bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder

børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder

I folkeskolelovens § 33 er fastsat regler om undervisningspligtens opfyl-

delse, herunder mulighed for at opfylde undervisningen gennem delvis er-

hvervsmæssig beskæftigelse, gennem deltagelse i undervisning på ung-

domsskolen og gennem deltagelse i undervisning på musikskoler eller ved

eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening m.v.

Efter den gældende folkeskolelovs § 34, stk. 1, indtræder undervisningsplig-

ten den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den

31. juli ved afslutningen af undervisningen i 9. klassetrin. Efter stk. 2, kan

kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres sam-

tykke godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervis-

ningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godken-

delsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.

Efter lovens § 34, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter forældrenes an-

modning eller med deres samtykke, godkende, at et barns undervisning ud-

sættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en bør-

nehave.

Folkeskolelovens § 34, stk. 3, giver mulighed for at tilrettelægge optagelsen,

så elever optages løbende i aldersintegrerede klasser.

Efter lovens § 35, skal forældremyndighedsindehaveren eller den, der fak-

tisk sørger for barnet, medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten,

og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 1, kan et barn indskrives i folkeskolen fra

det kalenderår, hvor det fylder 5 år.

Det fremgår af folkeskolelovens § 36, stk. 2, at der til hver skole hører et

skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et

barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig.

Det følger af folkeskolelovens § 36, stk. 3, at forældre har krav på, at deres

barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en

anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer,

kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk.

2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under

skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 4, har en elev, der er optaget i en skole, ret

til at fortsætte skolegangen i denne skole, herunder også i forbindelse med

flytning under skoleforløbet.

Efter § 36, stk. 6, fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om

bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis forældrene benytter

sig af valg af folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. stk.

3 og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden

aftale herom.

Efter lovens § 36, stk. 7, har forældre krav på, at deres barn optages i en

skolefritidsordning ved den skole, hvor barnet er optaget, hvis der er etable-

ret en sådan ordning, og der er plads i denne. Børne- og undervisningsmini-

steren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen,

hvis barnet optages i en skolefritidsordning ved den valgte skole, jf. stk. 3

og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden af-

tale herom.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Efter lovens § 37 skal et barn optages i børnehaveklassen i det kalenderår,

hvor barnet inden den 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne

følge undervisningen.

I folkeskolelovens § 38 er fastsat regler om ansøgning om indskrivning af

børn i folkeskolen, herunder krav om, at ansøgningen skal indgives digitalt.

Det følger af folkeskolelovens § 39, at skolens leder har pligt til at påse, at

elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen, herunder registre-

rer fravær. Der er fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse nr. 1063 af

24. oktober 2019 om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. Det

følger i den forbindelse af bekendtgørelsens § 6, at skolens leder skal under-

rette kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct.

eller derover inden for ét kvartal, jf. § 153, stk. 2, i lov om social service.

3.4.1.7. Kapitel 6

–

Styrelsen af kommunens skolevæsen

Kapitel 6 indeholder nærmere regler om hhv. kommunalbestyrelsens, sko-

lebestyrelsen og skolelederens ansvar, kompetence og opgaver.

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret for,

at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen

eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i

folkeskolen.

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 40, stk. stk. 2, at kommunalbe-

styrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning

om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde: 1) Bevillinger til

skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler. 2) Skolestruk-

turen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn

til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3,

stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og skolefritids-

ordning efter § 3, stk. 7. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra

skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

Efter lovens § 40, stk. 3-7 godkender kommunalbestyrelsen skolernes læse-

planer, fastsætter og godkender mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritids-

ordningerne, samt sikrer, at lærerne har relevant undervisningskompetence.

Efter folkeskolelovens § 40 a skal kommunalbestyrelsen udarbejde en kva-

litetsrapport hvert andet år. Hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitets-

rapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med hen-

blik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen. Kvalitetsrappor-

ten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rap-

porten, herunder opfølgning herpå.

Efter folkeskolelovens § 41 fastsætter kommunalbestyrelsen efter indhentet

udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens sko-

levæsen. Vedtægten skal indeholde nærmere oplysninger om bl.a. skolebe-

styrelsernes sammensætning, fremgangsmåden ved valg af medarbejderre-

præsentanter til skolebestyrelsen, beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er

delegeret til skolebestyrelsen i medfør af § 40, stk. 5, samt i et bilag til ved-

tægten de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende

skolestrukturen m.v.

Efter folkeskolelovens § 42, stk. 1, 1. pkt. skal der oprettes en skolebesty-

relse ved hver skole. Der er endvidere fastsat regler om skolebestyrelsens

sammensætning, herunder om mulighederne for at lade repræsentanter fra

det lokale erhvervsliv m.v. sidde i skolebestyrelsen, om valgperioden og om

mulighederne for at afholde nyvalg.

Efter § 43 fastsætter kommunalbestyrelsen regler om valg af forældrerepræ-

sentanter til skolebestyrelsen. Der er videre fastsat regler om valgret og

valgbarhed, samt mulighed for at yde vederlag til forældrerepræsentanter

m.v.

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 1, udøver skolebestyrelsen sin virksomhed

inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40,

herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn

med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager.

Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om sko-

lens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet. Efter stk. 2, fast-

sætter skolebestyrelsen en række principper for skolens virksomhed. Efter

stk. 3-6, har skolebestyrelsen kompetence til at godkende skolens budget,

inde for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skoler, godkende under-

visningsmidler og fastsætte skolens ordenregler og værdiregelsæt, samt

godkende forskellige beslutninger f.eks. om voksne skal kunne deltage i

undervisningen.

Den gældende folkeskolelovs § 45 indeholder regler om, at der ved hver

skole skal ansættes en leder, som er ansvarlig for skolens virksomhed over

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Der er endvidere fastsat reg-

ler om, hvilke opgaver skolens leder har ansvar for at løse.

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 46, stk. 1, at elever på skoler,

som har 5. eller højere klassetrin, har ret til at danne et elevråd. Elevrådet

udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har

nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed.

Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod

anden lovgivning. Efter stk. 2, har elever på skoler med afdelingsstruktur ret

til at danne et afdelingselevråd.

3.4.1.8. Kapitel 7

–

Styrelsen af regionens undervisningstilbud

I folkeskolelovens kapitel 7 er fastsat regler om styrelsen af regionens un-

dervisningstilbud.

3.4.1.9. Kapitel 8

–

Udgifterne til folkeskolen

I folkeskolelovens kapitel 8 er fastsat regler om udgifterne til folkeskolen.

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 49, stk. 1, at alle udgifter til

folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning og special-

pædagogisk bistand i henhold til § 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til

§ 23, stk. 2, og udgifter til befordring i henhold til § 26, stk. 3, påhviler

kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller

delvis påhviler staten eller andre. Det følger af stk. 2, at børne- og under-

visningsministeren fastsætter regler om, hvilken kommune udgiften til fol-

keskolens undervisning m.v. endeligt påhviler.

Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 50, i hvilke situationer kom-

munalbestyrelsen kan kræve betaling for undervisning, herunder at kommu-

nalbestyrelsen kan opkræve betaling af forældre til børn, der er optaget i en

skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7. Kommunalbestyrelsen yder søskendetil-

skud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstituti-

oner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes

økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæs-

sige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven

om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældre-

nes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved

ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

I folkeskolelovens § 50, stk. 3-4 er fastsat regler om mulighed for at tilba-

geholde ydelser eller modregne restancer vedrørende betaling for skolefri-

tidsordning.

Der er i folkeskolelovens § 50, stk. 5-9 fastsat regler om dækning af udgifter

i forbindelse med ekskursioner, lejrskoler m.v.

I folkeskolelovens § 50 a er fastsat regler om ansøgning om helt eller delvist

økonomisk fripladstilskud

3.4.1.10. Kapitel 9

–

Klage

I den gældende folkeskolelovs kapitel 9 er fastsat regler om klageadgang,

herunder om klageadgang i forhold til beslutninger om tildeling af special-

undervisning og omfanget heraf m.v.

Det følger af folkeskolelovens § 51, stk. 3, af afgørelser om henvisning eller

afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til § 21, stk. 1, samt

afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens

meddelelse af forældrene, indbringes for Klagenævnet for Specialundervis-

ning, jf. § 51 a. Det samme gælder for afgørelser om henvisning, afslag på

henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialskoler og special-

klasser, jf. § 20, stk. 2.

Efter folkeskolelovens § 51, stk. 4, kan afgørelser om det nærmere indhold

af foranstaltningen på specialskoler eller i specialklasser indbringes for Kla-

genævnet for Specialundervisning inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse

af forældrene. Dette gælder tilsvarende for afgørelser vedrørende elever,

hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervis-

ningstimer ugentligt, jf. § 3, stk. 2, og § 16, stk. 4. Afgørelser om supple-

rende undervisning og anden faglig støtte, jf. § 5, stk. 5, til elever i børne-

haveklassen og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer

ugentligt, kan indbringes for klagenævnet, hvis elevens undervisning kun

kan gennemføres med denne støtte i den overvejende del af undervisnings-

tiden.

Det følger af folkeskolelovens § 51, stk. 6, at afgørelser om søskendetilskud

og fripladstilskud i henhold til § 50, stk. 2, og afgørelser om afvisning af

ansøgninger efter § 50 a, stk. 1, 2. pkt., kan indbringes for Ankestyrelsen

efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Efter § 51, stk. 7, kan beslutninger og afgørelser, som træffes af regionsrådet

vedrørende regionens undervisningstilbud, ikke indbringes for en højere ad-

ministrativ myndighed. Dog følger det af stk. 8, at afgørelser i henhold til §

21, stk. 3, kan indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning inden 4

uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene.

Det følger af § 51, stk. 9, at kommunalbestyrelsens afgørelser om henvis-

ning eller afslag på henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstil-

bud og på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5, samt afgørelser

om at tilbagekalde en henvisning inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af

forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervis-

ning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det

nærmere indhold af foranstaltningen i dagbehandlingstilbud og på anbrin-

gelsessteder.

I den gældende folkeskolelovens § 51 a er fastsat regler om Klagenævnet

for specialundervisning, herunder at børne- og undervisningsministeren

fastsætter efter indstilling fra nævnet nærmere regler om nævnets virksom-

hed. I lovens § 51 b og c er fastsat regler om klageprocedure og nævnets

kompetence.

3.4.1.11. Kapitel 10

–

Andre bestemmelser

I folkeskolelovens kapitel 10 er fastsat en række andre bestemmelser.

Efter lovens § 52 kan børne- og undervisningsministeren fastsætte alminde-

lige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne m.v.

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 52 a, at for undervisere, der er

ansat på anbringelsessteder, og elever på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5,

gælder bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestem-

melsesretten i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge.

Efter folkeskolelovens § 53, stk. 1, fastsættes tiden for konfirmationsforbe-

redelsen ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kom-

munen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af

kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Efter

bestemmelsens stk. 2, skal der sikres konfirmationsforberedelsen den nød-

vendige tid inden for de rammer, der er fastsat, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44,

stk. 2, nr. 1.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det fremgår af folkeskolelovens § 54, stk. 1, at forældrenes rettigheder efter

§ 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-

38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de

personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er

undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14,

stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for

bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehaver vegne, bortset

fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed.

Folkeskolelovens § 55 omhandler børne- og undervisningsministerens kom-

petence til at fravige visse af lovens bestemmelser med henblik på at fremme

forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små

skoler.

Det fremgår af folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, at testresultater, jf. § 13, stk.

3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kom-

muner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopga-

ver, jf. § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige. Efter bestemmelsens stk. 2, er ansatte

m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testre-

sultater og testopgaver, med hensyn til disse oplysninger undergivet den i

stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Folkeskolelovens § 55 c omhandler børne- og undervisningsministerens

kompetence til at tilbyde skoler som nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-5, eller en

ungdomsskole som nævnt i § 33, stk. 3, at anvende testene, jf. § 13, stk. 3.

Folkeskolelovens § 56, stk. 1, omhandler børne- og undervisningsministe-

rens ret til at forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig

til udførelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner, meddelt af kom-

munalbestyrelsen og regionsrådet. Efter bestemmelsens stk. 2, kan børne-

og undervisningsministeren bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilve-

jebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for op-

følgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt. Efter stk. 3 kan

børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om, at kommunalbesty-

relsen skal indberette oplysninger, jf. stk. 2, om elevernes trivsel til ministe-

riet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nær-

mere bestemt spørgeramme. Børne- og undervisningsministeren kan fast-

sætte regler om spørgerammen og om, hvordan og hvornår kommunalbesty-

relsen tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det fremgår af folkeskolelovens § 56 a, at oplysninger om elevers trivsel,

jf. § 56, stk. 3, og § 56 b, skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering

efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Efter folkeskolelovens § 56 b skal skolen leder en gang årligt gennemføre

en måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke elevernes

trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at udføre statisti-

ske og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel.

3.4.1.12. Kapitel 11

–

Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen og

dagtilbud

Folkeskolelovens kapitel 11 indeholder regler om evaluering og kvalitets-

udvikling af folkeskolen og dagtilbud.

Folkeskolelovens §§ 57-57 c indeholder regler om Rådet for børns læring.

Reglerne er ikke relevante for nærværende lovforslag, hvorfor de ikke be-

handles yderligere.

Det fremgår af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at børne- og undervisnings-

ministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Af bestemmel-

sens stk. 2 fremgår, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folke-

skole eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren med hen-

blik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en

handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et delelement heri at del-

tage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fast-

sætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Handlingsplanen skal

godkendes af ministeren. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at ministeren

kan træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en

3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte

handlingsplan, jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne

bestemmelse udøver ministeren på kommunalbestyrelsens vegne de befø-

jelser, som kommunalbestyrelsen har i medfør af § 24, stk. 4. Kommunal-

bestyrelsen træffer med ministerens godkendelse beslutning om tilpasning

af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar forlængelse af

ministerens beslutning om at nedlægge skolen.

3.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Udgangspunktet for velfærdsaftalerne på folkeskoleområdet er, at kommu-

ner og folkeskoler skal have en udstrakt grad af frihed til at nytænke opga-

veløsningen på folkeskoleområdet, herunder for bedre at kunne prioritere og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

styrke kvaliteten til gavn for ledere, medarbejdere og elever samt deres for-

ældre.

Der sker med dette lovforslag en betydelig frisættelse fra den statslige regu-

lering via folkeskoleloven og tilhørende bekendtgørelser.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at følgeforskningsprogrammet til

folkeskolereformen belyser forholdet mellem kommunernes mål- og resul-

tatstyring, skolernes autonomi og elevernes faglige resultater og trivsel. Ef-

ter folkeskolereformen er der sket en øget mål- og resultatstyring på kom-

munalt niveau, men der kan ikke påvises en direkte sammenhæng mellem

mål- og resultatstyring på kommunalt niveau og elevernes faglige resultater

og trivsel. Trods folkeskolereformens intention om øgede lokale frihedsgra-

der inden for de overordnede styringsrammer vurderer skolelederne, at deres

autonomi er reduceret. Følgeforskningen finder ingen sammenhæng mellem

skoleledernes autonomi og elevernes faglige resultater og trivsel. Følge-

forskningen viser dog, at når kommunal mål- og resultatstyring kombineres

med, at skolelederne har autonomi, har det en positiv sammenhæng til ele-

vernes faglige resultater i 9. klasse. Det vil sige, at på skoler, hvor skolele-

derne har en høj grad af autonomi, og hvor kommunen samtidig i høj grad

fastsætter resultatmål, får eleverne højere karakterer ved 9.-klassesprøven.

Lovforslaget ændrer ikke på ansvarsfordelingen på folkeskoleområdet. Drif-

ten af folkeskolen er en kommunal opgave, og det ændrer lovforslaget ikke

på. Et egentligt krav til kommunalbestyrelserne om ikke eksempelvis at fast-

sætte nye dokumentationskrav m.v. i folkeskolen er således ikke indeholdt

i dette lovforslag.

Det må lægges til grund, at kommunalbestyrelserne i de relevante kommu-

ner ønsker at bakke op om lovforslagets intentioner, og det er i den forbin-

delse afgørende for at opnå den ønskede frihed og nytænkning i opgaveløs-

ningen, at frisættelsen fra statslige regler følges op af en betydelig lokal fri-

sættelse fra kommunalt besluttede projekter, koncepter og øvrige dokumen-

tationsopgaver.

Af bl.a. retssikkerhedsmæssige hensyn fastsættes det med lovforslaget, at

bl.a. regler om støtte i undervisningen, reglerne om 9. klassesprøver og fol-

keskolens afgangseksamen og klageadgang til Ankestyrelsen ikke kan fra-

viges, samt at der stilles krav om, at undervisningen på de omfattede skoler

fortsat skal være vederlagsfri og skal stå mål med, hvad der almindeligvis

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

kræves i folkeskolen. Dette vil bl.a. give forældrene en sikkerhed for, at de-

res børn stadig vil kunne få den støtte i skolen, de har behov for, ligesom

eleverne fortsat vil få en undervisning, der står mål med, hvad der alminde-

ligvis kræves i folkeskolen samt en 9. klasses afgangseksamen, der giver

eleverne mulighed for at starte på en ungdomsuddannelse.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i de kom-

muner, der indgås velfærdsaftaler med på folkeskoleområdet, vil få mulig-

hed for at fravige regler i folkeskoleloven, således at de sikres gode rammer

for at kunne nytænke opgaveløsningen på folkeskoleområdet. Det overord-

nede formål med frisættelsen skal være at styrke kvaliteten ved at give sko-

leledere og medarbejdere mulighed for med udgangspunkt i deres kompe-

tencer og professionelle dømmekraft at tilrettelægge skoledagen og under-

visningen i overensstemmelse med de lokale ønsker og behov for såvel le-

delsen, medarbejderne, eleverne og forældrene.

Der ændres, som anført ovenfor, med forslaget ikke på de overordnede ram-

mer for styringen af folkeskoleområdet, hvor kommunalbestyrelsen har an-

svaret for folkeskolen. Folkeskoleloven er en rammelov, hvor kommunal-

bestyrelsen har ansvaret for folkeskolerne, og herunder at udfylde de ram-

mer, som lovgivningen udstikker. Kommunalbestyrelsen har derfor i dag

inden for disse rammer et vist råderum til at tilrette opgaveløsningen, så den

opfylder lokale ønsker og behov.

Kommunalbestyrelsen vil herudover med lovforslaget ikke få yderligere be-

føjelser, end de har i dag. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke vil

kunne fastsætte lokale regler eller lignende, som også i dag kræver en sær-

skilt lovhjemmel, herunder kvoter for optagelse, nye pligter og sanktioner

m.v. Kommunalbestyrelsen vil endvidere fortsat skulle efterleve øvrig lov-

givning f.eks. retssikkerhedsloven, de forvaltningsretlige regler og grund-

læggende principper for offentlig forvaltning m.v.

Kommunalbestyrelsen vil derfor have et uændret råderum i tilrettelæggelsen

af opgaveløsningen bortset fra de frihedsgrader i forhold til folkeskoleloven,

som følger af dette lovforslag. Kommunalbestyrelsen får således i den peri-

ode, hvor velfærdsaftalerne gælder, mulighed for at fravige regler i folke-

skoleloven, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan virke hindrende for at

løse opgaverne bedst muligt i den enkelte kommune eller i enkelte folkesko-

ler.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Af væsentlige frihedsgrader foreslås det, at kommunalbestyrelsen bl.a. vil

kunne træffe beslutning om at fravige folkeskolelovens regler om fag og

fagfordeling, jf. folkeskolelovens § 5, hvilket f.eks. vil give mulighed for at

etablere nye fag, ændre hvilke klassetrin der undervises i det pågældende

fag m.v.

Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe beslutning om

at fravige krav om, at undervisningen skal indeholde de obligatoriske emner

færdselslære, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt

uddannelse og job, og at undervisningen skal tilrettelægges ud fra de fagfor-

mål, kompetencemål og færdigheds- og vidensområder, der følger af folke-

skolelovens § 10. Det foreslås, at undervisningen i stedet alene vil skulle

tilrettelægges, så den står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-

skolen. Dette vil svare til de tilsvarende krav til undervisningen på fri- og

privatskoler samt kommunale internationale grundskoler.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe beslutning om at fra-

vige krav om afholdelse af obligatoriske sprogprøver på skoler, hvor mere

end 30 pct. af eleverne har bopæl i et boligområde, der inden for de seneste

tre år har været på Transportministeriets liste over udsatte boligområder, li-

gesom kommunalbestyrelsen vil kunne træffe beslutning om at fravige krav

om måling af elevernes trivsel, afholdelse af (nationale) test og udarbejdelse

af elevplaner.

I forlængelse heraf vil kommunalbestyrelsen også kunne beslutte at fast-

holde det fokus på sproglig udvikling, der ligger i det undervisningsmateri-

ale, som er udviklet til brug for de obligatoriske sprogprøver, herunder at

der i undervisningen i børnehaveklassen skal anvendes de standardiserede

sprogprøver, men fravige kravet om, at eleven skal gå et klassetrin om ved

en ikke-bestået sprogprøve. Forslaget indebærer imidlertid ikke, at kommu-

nalbestyrelsen vil kunne indføre yderligere pligter eller sanktioner end dem,

som allerede gælder efter folkeskoleloven i dag, eller at kommunalbestyrel-

sen vil kunne fastholde de nuværende sanktioner uden samtidig at give den

sprogstimulering m.v., der følger af de gældende regler.

Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe beslutning om

at fravige kravene til undervisningstidens samlede varighed, herunder mini-

mumstimetal og vejledende timetal, og fravige kravene om, at undervisnin-

gen skal tilrettelægges, så der gives understøttende undervisning, bevægelse

samt lektiehjælp og faglig fordybelse.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil kunne fravige kravene til tilrette-

læggelsen og strukturen i 10. klasse, at skolen skal deles i klasser og kravene

til det undervisende personales kvalifikationer. Det bemærkes i den forbin-

delse, at dette ligeledes vil svare til den regulering, der gælder for fri- og

privatskoler.

Videre foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at fravige

reglerne om, at der til hver skole hører et skoledistrikt. Skoledistrikterne vil

dermed kunne omfatte flere eller evt. alle skoler i kommunen, inden for hvil-

ket kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte objektive og saglige kriterier

for optagelse.

Kommunalbestyrelsen vil med forslaget kunne fravige kravene til skolebe-

styrelsens sammensætning, kompetence og valgregler med henblik på at

styrke skolebestyrelsens rolle og indflydelse på skolen. Med forslaget vil

kommunalbestyrelsen således f.eks. kunne beslutte at give mulighed for at

etablere bestyrelser på de enkelte afdelinger af en skole med de opgaver og

den rolle, som efter lovens almindelige regler alene kan tillægges skolebe-

styrelsen for den samlede skole. Dette vil give bestyrelsen for afdelingen et

større ejerskab til det beslutninger, der træffes, ligesom det må forventes at

styrke bestyrelsens arbejde, da der vil kunne føres et tættere tilsyn med af-

delingens virke.

Endelig forslås det, at kommunalbestyrelsen vil kunne fravige reglerne om,

at der ved hver skole ansættes en skoleleder. Såfremt kommunalbestyrelsen

beslutter, at skolerne ikke skal ledes af en skoleleder, betyder det, at ansvaret

for den pågældende skole, herunder den undervisning, der tilrettelægges på

skolen, og de beføjelser, der efter folkeskolelovens regler tilkommer skole-

lederen, i stedet vil påhvile kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen

vil i den forbindelse kunne tilrettelægge en anden type ledelse af skolen,

hvortil ansvaret for undervisningen på skolen kan delegeres.

De foreslåede frihedsgrader vil samlet set give de omfattede kommuner mu-

lighed for at tilrettelægge skolens struktur, ledelse, undervisning og skole-

dag på andre og nye måder. Det vil i den forbindelse være afgørende, at den

undervisning, der tilrettelægges inden for velfærdsaftalerne, står mål med,

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette krav svarer til det, der

gælder for fri- og privatskoler, jf. lov om friskoler og private grundskoler.

Dette indebærer, at elever, der forlader 9. klasse på en fri- eller privatskole

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

eller en folkeskole omfattet af nærværende lov, skal have fået en undervis-

ning, som giver dem de samme muligheder for at komme videre, som hvis

de havde gået i folkeskolen.

Børne- og Undervisningsministeriet har i vejledning nr. 145 af 23. juli 2001

om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og

tilsynet hermed givet et vejledende bud på, hvad der ligger i, at undervis-

ningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det frem-

går bl.a. heraf, at der ikke er noget krav om, at folkeskolens fag og emner

direkte kan identificeres på den enkelte frie grundskoles skema med navns

nævnelse. De enkelte fag og emner kan derfor indgå i tværfaglige undervis-

ningsforløb, projektorienteret undervisning m.v. Dog må det anses for et

mindstekrav, at fagene dansk regning/matematik og engelsk kan identifice-

res entydigt. Det må tillige anses for et mindstekrav, at det af skolens under-

visningsplan fremgår, hvordan de forskellige fagområder og emner indgår i

skolens samlede undervisningstilbud. Organiseringen af disse er dog fortsat

overladt til skolen.

I ministeriets tilsyn med fri- og privatskolernes overholdelse af kravet om,

at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-

skolen, lægges der vægt på følgende elementer: planlægning af undervis-

ningen, gennemførelse af undervisning, evaluering af undervisning og alsi-

dig personlig udvikling.

I forlængelse heraf foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for

at træffe forskellige beslutninger for forskellige folkeskoler i kommunen.

Dermed vil kommunalbestyrelsen få mulighed for at beslutte, at ikke alle

folkeskoler i kommunen vil skulle efterleve de samme regler.

Det foreslås videre med forslaget til § 9, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i

sin beslutning om hel eller delvis fravigelse af regler i folkeskoleloven ikke

vil kunne fravige folkeskolelovens § 1, § 2, § 3, stk. 2-3, §§ 3 a-4, § 5, stk.

5-7, § 6, stk. 2, § 12, stk. 2, § 13, stk. 5, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1-2 og stk. 7-

8, § 20 a, § 21, § 22, stk. 2, 5 og 6, § 23, § 26, § 34, stk. 1 og stk. 2, § 40,

stk. 1, § 42, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 3 og stk. 6-7, § 44, § 46, § 49, § 50,

kapitel 9, § 52 a. Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen efter godken-

delse af børne- og undervisningsministeren kan beslutte, at andre fag end de

i § 14, stk. 1-4 og 7 nævnte, kan indgå i folkeskolens afgangseksamen. En-

delig kan kommunalbestyrelsen beslutte at fravige reglerne i folkeskolelo-

vens § 42, stk. 1, 2. og 3. pkt. og § 44 med henblik på at styrke skolebesty-

relsens rolle og kompetencer.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det foreslåede indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige

reglerne om folkeskolens formål. Alle folkeskoler vil således forsat i sam-

arbejde med forældrene skulle give eleverne kundskaber og færdigheder,

der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere,

gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for

andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil

med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolerne

vil fortsat skulle udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse,

fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får

tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Ligele-

des vil folkeskolerne fortsat skulle forberede eleverne til deltagelse, medan-

svar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolernes

virke vil fortsat skulle være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Det følger videre, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige reglerne

om kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen, herunder ansvaret for at

sikre, at elever i den undervisningspligtige alder, der bor eller opholder sig

i kommunen går i folkeskolen eller modtager en undervisning, der står mål

med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det er endvidere afgørende, at der fortsat sikres nogle grundlæggende ret-

tigheder for elever og forældre, herunder så der fortsat er tale om et folke-

skoletilbud for de omfattede elever.

Det er i den forbindelse en central forudsætning for folkeskolen, at under-

visningen er vederlagsfri. Dette følger af grundlovens § 76, men der er også

fastsat regler i folkeskoleloven, som skal sikre, at alle dele af undervisnin-

gen også i praksis er vederlagsfri for eleverne og deres forældre.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige reglerne

om, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed

for eleverne, reglerne om kommunalbestyrelsens pligt til at sørge for befor-

dring mellem skole og hjem, reglerne om i hvilke tilfælde kommunen kan

opkræve betaling for udgifter til folkeskolens undervisning m.v., reglerne

om kommunens pligt til at afholder alle udgifter, hvis afholdelse er en for-

udsætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler, dog vil kom-

munalbestyrelsen fortsat kunne kræve, at den enkelte elevs forældre sørger

for elevens forplejning under ekskursionen, ligesom kommunalbestyrelsen

vil kunne kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elever-

nes forplejning under lejrskoler og skolerejser.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige kravet om, at

elever efter anmodning kan fritages for at deltage i undervisningen i kristen-

domskundskab.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere ikke kunne fravige reglerne om, at der

på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin,

gives standpunktskarakterer i de i § 14, stk. 1-3 og 6 nævnte fag.

Folkeskoleloven indeholder en række bestemmelser, der sikrer, at eleverne

modtager den nødvendige støtte i undervisningen, så elever så vidt muligt

uanset deres sproglige, faglige, kognitive eller helbredsmæssige vanske-

ligheder eller forudsætninger kan deltage i undervisningen i folkeskolen.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige reglerne

i folkeloven om, at børn kan gives specialundervisning og anden specialpæ-

dagogisk bistand i specialklasser og specialskoler, reglerne om specialpæ-

dagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndt skolegangen, reg-

lerne om inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, reglerne om

kommunalbestyrelsens ansvar for at sørge for specialundervisning m.v.,

reglerne om indretning af specialundervisning i dagbehandlingstilbud eller

anbringelsessteder, reglerne om retten til at fortsætte med at anvende it-hjæl-

pemidler ved fortsat skolegang eller uddannelse efter grundskolen, samt reg-

lerne i § 21 om henvisning af børn og unge til specialundervisning m.v. ved

regionsrådets foranstaltning.

Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige reglerne

om elevers ret til supplerende undervisning eller anden faglig støtte, reglerne

om elevers ret til ordblindetest, reglerne om elevers ret til undervisning i

dansk som andetsprog og modersmålsundervisning. Videre vil kommunal-

bestyrelsen ikke kunne fravige reglerne om elevers ret til sygeundervisning,

herunder om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler.

For at elever fra de deltagende kommuner ikke stilles væsentligt anderledes

i henseende til, hvilken alder de har, når de begynder deres skolegang, fore-

slås det at fastholde, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det

kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen

af undervisningen på 9. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det vil som led i forsøget blive overladt til kommunal beslutning, hvordan

man vil håndtere elever, hvis forældre ønsker, at barnet påbegynder skole-

gangen tidligere eller senere end dette tidspunkt. Det foreslås i den forbin-

delse, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at ændre kompetencen til

at træffe beslutning om udsat eller tidligere skolestart, så det som led i for-

søget vil være forældrene, der med tilslutning fra barnets dagtilbud vil kunne

beslutte, om barnet skal skoleudsættes eller kan påbegynde skolegangen tid-

ligere. Det vil med den foreslåede ordning fortsat være afgørende, at vurde-

ringen af, om barnet kan starte før, eller skal have udsat skolestarten tager

udgangspunkt i barnets behov og forudsætninger og med inddragelse af de

fagprofessionelle, som kender barnet og den modtagende skole.

Det vil endvidere være vigtigt, at elever, der er omfattet af forsøget, ikke

stilles ringere eller bedre i forhold til at kunne komme ind på en ungdoms-

uddannelse, såfremt de ønsker dette. Et af adgangskravene er, at eleven har

bestået folkeskolens afgangseksamen. På de gymnasiale uddannelser er det

endvidere i nogle tilfælde en forudsætning for at have retskrav på optagelse,

at ansøgeren har aflagt folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøver ved af-

slutningen af undervisningen på 9. klassetrin, og at ansøgeren ved resulta-

terne af de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen har bekræftet

det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen, jf. lov om de gym-

nasiale uddannelser. Derudover er nogle af adgangsforudsætningerne knyt-

tet op på karaktergennemsnittet af de lovbundne prøver fra folkeskolens af-

gangseksamen.

Derfor foreslås det, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige reglerne

om folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Det foreslås dog, at

kommunalbestyrelsen vil kunne søge børne- og undervisningsministeren

om godkendelse til at ændre nogle af de fag, der indgår i folkeskolens af-

gangseksamen.

Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen vil kunne ændre op til tre af

de fag, der indgår i folkeskolens afgangseksamen på en af følgende måder:

enten ved at erstatte et af de praktisk-musiske valgfag i 8. klasse (eleverne

skal i dag tilbydes håndværk og design, kan tilbydes billedkunst, musik og

madkundskab) med andre praksis-musiske valgfag. Dette vil give skolerne

mulighed for at udbyde og afprøve eleverne i andre praksis-musiske valgfag

i 8. klasse, hvilket kan forbedre mulighederne for f.eks. at lave udskolings-

linjer. Nye valgfag bør, ligesom de eksisterende, være toårige eller have et

timetal i 8. klasse, der sikrer tilstrækkelig undervisning til at elever i 8.

klasse kan aflægge prøve i faget.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

En anden mulighed er, at erstatte fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geo-

grafi blandt de bundne prøver i 9. klasse med en anden f.eks. astronomi,

historie eller noget helt tredje. Den nye prøve er herefter en bunden prøve.

Såfremt fællesprøven i fysik/kemi, biologi og geografi erstattes med en

prøve i et fag, som allerede er prøvefag (f.eks. historie), skal skolen anvende

den prøveform, som allerede eksisterer i faget. Er prøven i faget en udtræks-

prøve (f.eks. historie), reduceres antallet af udtræksprøver i den fagblok fa-

get kommer fra med én prøve.

Endelig vil man kunne erstatte én prøve blandt udtræksprøverne i 9. klasse.

Med forslaget udvides den fagrække, som udtræks-prøven kan tages fra.

Den nye prøve erstatter en prøve i den fagblok, der passer bedst til fagets

indhold (humanistisk eller naturfaglig). Den nye prøve indgår herefter i ud-

trækket sammen med de øvrige prøver i den pågældende fagblok. I tilfælde

af, at en prøve i fagblokken har erstattet fællesprøven i fysik/kemi, biologi

og geografi (f.eks. historie) kan den nye prøve ikke erstatte denne prøve,

men skal i stedet erstatte en af de øvrige prøver i fagblokken.

Kommunalbestyrelsen vil som led i ansøgningen til ministeren skulle be-

skrive følgende, der skal godkendes af Styrelsen for Undervisning og Kva-

litet (STUK): Undervisningsbeskrivelse, prøveform (mundtlig/skriftlig,

gruppe/individuel m.v.), prøveoplæg, vurderingskriterier, prøveforløb (tid,

forberedelse, brug af hjælpemidler, brug af faglokale m.v.). Det er herud-

over et krav, at skolen selv kan finde en kvalificeret censor, hvis der er tale

om et fag, hvor der ikke i forvejen eksisterer en prøve.

Hvis kommunalbestyrelsen efter denne lov med godkendelse af børne- og

undervisningsministeren ændrer nogle af de fag, som indgår i folkeskolens

afgangseksamen og folkeskolens 9. klasseprøver, herunder de lovbundne

prøver, sker vurderingen af, om eleverne opfylder adgangsforudsætningerne

til de gymnasiale uddannelser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, med

udgangspunkt i de fag, kommunalbestyrelsen har besluttet. Udskiftning af

fag vil således ikke udgøre en hindring for, at eleven kan opfylde forudsæt-

ningerne for at have retskrav på optagelse i lov om de gymnasiale uddan-

nelser.

Det foreslås videre at fastholde forældrenes ret til frit at søge en anden fol-

keskole, herunder en folkeskole i en anden kommune. Med forslaget vil for-

ældre fortsat kunne søge om optagelse på en anden folkeskole end barnets

distriktsskole, herunder i løbet af barnets skolegang. Kommunalbestyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

vil fortsat skulle fastsætte retningslinjer for, hvilke børn der optages først,

såfremt der er flere ansøgere til en skole, end der er ledige pladser. Det fo-

reslås endvidere at fastholde elevernes ret til at fortsætte på den skole, de er

optaget på, herunder hvis eleven flytter bopæl under skoleforløbet.

Da velfærdsaftalernes formål bl.a. skal være at give bedre velfærd ud fra

lokale ønsker og behov, foreslås det, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne

fravige reglerne om, at der ved hver skole skal være en skolebestyrelse. Sko-

lebestyrelsen vil som led i forsøget få en central rolle i forhold til at indgå i

en løbende dialog med skolens leder og medarbejdere om, hvordan under-

visningen og skoledagen skal tilrettelægges på skolen til gavn for eleverne.

Det vil fortsat være skolebestyrelsens opgave at føre tilsyn med alle dele af

skolens virksomhed. Det foreslås at give mulighed for at kunne fravige reg-

lerne om skolebestyrelsens sammensætning, kompetence og regler om valg

til skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan fravige reglerne med det

formål at styrke skolebestyrelsens rolle og indflydelse på beslutninger af

betydning for elever og forældre.

Det vil være væsentligt for elevers og forældres retssikkerhed i forbindelse

med forsøget, at der fortsat vil være klageadgang i overensstemmelse med

de gældende regler på folkeskoleområdet. Det forslås derfor, at kommunal-

bestyrelsen ikke vil kunne fravige folkeskolelovens kapitel 9.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige regler, der ikke

vedrører kommunale beslutninger, herunder folkeskolelovens § 32 om un-

dervisningspligt, § 33 om hvad undervisningspligten indebærer, og hvordan

den kan opfyldes på anden vis end ved at følge undervisningen i folkesko-

len, reglerne i lovens kapitel 7 om styrelsen af regionens undervisningstil-

bud, lovens § 56 om børne- og undervisningsministerens adgang til at ind-

hente oplysninger fra kommunalbestyrelsen og reglerne i lovens kapitel 11

om evaluering og kvalitetsudvikling.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 9, stk. 1 og 2.

Det foreslås i § 9, stk. 3, at kommunalbestyrelsen efter godkendelse af

børne- og undervisningsministeren vil kunne foretage en vurdering af, hvor-

vidt eleverne har forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ung-

domsuddannelse, som træder i stedet for vurdering af uddannelsesparathed

efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og kan dermed beslutte

at fravige reglerne i § 2 g, stk. 1, § 2 g, stk. 2, bortset fra 4. pkt., og § 2 g,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

stk. 3-6 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Det foreslås end-

videre, at kommunalbestyrelsen vil kunne fravige § 2 c, stk. 1, nr. 3, § 2 c,

stk. 3, § 2 d, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2, § 6 og §§ 10 a-10 d i lov om kommunal

indsats for unge under 25 år.

Der henvises om dette forslag til pkt. 3.4.3 nedenfor samt bemærkningerne

til forslagets § 9, stk. 3.

Endelig foreslås det med forslaget til § 9, stk. 4, at børne- og undervisnings-

ministeren skal kunne bestemme, at kommunen eller folkeskoler i kommu-

nen udpeget af kommunalbestyrelsen efter det foreslåede § 8, stk. 1, skal

kunne fravige bestemte regler udstedt i medfør af folkeskolelovens § 6, stk.

2, § 9, stk. 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 3, § 11 a, stk. 6, § 13, stk. 3, § 13 b, stk.

6, § 19, stk. 5, § 19 c, stk. 5, § 19 e, stk. 6, § 19 j, stk. 7, § 22, stk. 12-13, §

39, stk. 3, § 40, stk. 4, § 40 a, stk. 5, § 43, stk. 3-4, § 46, stk. 1 og § 52.

Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at det vil blive fastsat på be-

kendtgørelsesniveau, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at reglerne

helt eller delvist vil kunne fraviges i bekendtgørelse nr. 1217 af 19. august

2020 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og op-

mærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål), bekendt-

gørelse nr. 230 af 18. marts 2020 om overenskomst mellem en kommunal-

bestyrelse og en institution for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder er-

hvervsuddannelse, om varetagelse af undervisning i grundskolen i dele af

undervisningstiden, bekendtgørelse nr. 204 af 13. marts 2020 om kvalitets-

rapporter i folkeskolen, bekendtgørelse nr. 1128 af 14. november 2019 om

folkeskolens prøver, bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019 om ele-

vers fravær fra undervisningen i folkeskolen, bekendtgørelse nr. 918 af 3.

september 2019 om projektopgaven i folkeskolens 9. klasse, bekendtgørelse

nr. 696 af 4. juli 2019 om obligatoriske sprogprøver i grundskolen, bekendt-

gørelse nr. 252 af 1. maj 2019 om måling af elevers trivsel i folkeskolen,

bekendtgørelse nr. 186 af 5. marts 2018 om formål, kompetencemål, fær-

digheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen

(Fælles Mål), bekendtgørelse nr. 1074 af 14. september 2017 om valg af

forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til

forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen , bekendt-

gørelse nr. 742 af 14. juni 2017 om obligatoriske test i folkeskolen , be-

kendtgørelse nr. 439 af 13. april 2015 om obligatorisk selvvalgt opgave i

folkeskolens 10. klasse, bekendtgørelse nr. 1251 af 27. november 2014 om

overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder

erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10.-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

klasseforløbene eud10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsud-

dannelsernes grundforløb, bekendtgørelse nr. 704 af 23. juni 2014 om krav

til digitale elevplaner i folkeskolen, bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2004

om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden, bekendtgørelse nr. 700 af

23. juni 2014 om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole, bekendtgø-

relse nr. 699 af 23. juni 2014 om krav til indholdet af mål- og indholdsbe-

skrivelser for folkeskolens skolefritidsordninger, bekendtgørelse nr. 697 af

23. juni 2014 om fremme af god orden i folkeskolen, bekendtgørelse nr. 691

af 20. juni 2014 om procedureregler ved en elevs fritagelse for kristendoms-

kundskab i folkeskolen og bekendtgørelse nr. 687 af 20. juni 2014 om fol-

keskolens pædagogiske læringscentre . Det foreslås, at børne- og under-

visningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler her-

for på bekendtgørelsesniveau.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 9, stk. 1 og 2, hvor

det fremgår, hvilke bestemmelser i folkeskoleloven, som kommunalbesty-

relsen vil kunne beslutte, der vil skulle fraviges for kommunen eller folke-

skoler i kommunen.

Forslaget indebærer ligeledes, at der forventes at ville blive fastsat regler

om, at kommunalbestyrelsen som følge af de foreslåede § 8, stk. 1 og 2, ikke

vil kunne beslutte helt eller delvist at fravige regler, som er fastsat i medfør

af folkeskolelovens § 3, stk. 3, § 4, stk. 1, § 5, stk. 6, § 14, stk. 7-8, § 19 f,

stk. 3, § 20, stk. 8, § 23, stk. 3, § 26, stk. 8, § 36, stk. 6-7, § 49, stk. 2 og §

51 b, stk. 3.

Dette vil indebære, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige reglerne

i bekendtgørelse nr. 693 af 26. maj 2020 om specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og

på anbringelsessteder, bekendtgørelse nr. 1053 af 29. juni 2016 om folke-

skolens undervisning i dansk som andetsprog, bekendtgørelse nr. 1000 af

15. september 2014 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens under-

visning m.v. endeligt påhviler, bekendtgørelse nr. 999 af 15. september

20014 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke

har påbegyndt skolegangen, bekendtgørelse nr. 998 af 15. september 2014

om forretningsorden for Klagenævnet for Specialundervisning, bekendtgø-

relse nr. 695 af 23. juni 2014 om elevråd i folkeskolen, bekendtgørelse nr.

694 af 20. juni 2014 om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie

grundskoler, bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens spe-

cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, bekendtgørelse nr.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

689 af 20. juni 2014 om folkeskolens modersmålsundervisning, bekendtgø-

relse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen, og be-

kendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2014 om folkeskolens undervisning i tegn-

sprog.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 9, stk. 4.

3.4.3. Forholdet til lov om kommunal indsats for unge under 25 år

3.4.3.1 Gældende ret

Bestemmelser om en sammenhængende kommunal ungeindsats, herunder

om vejledning af unge mod uddannelse og beskæftigelse, fremgår af lovbe-

kendtgørelse nr. 1301 af 4. september 2020 om kommunal indsats for unge

under 25 år (ungeindsatsloven). De dele af loven, der retter sig mod folke-

skolerne er elementer i uddannelsesplanen (§§ 2 c-2 d), uddannelsespara-

thedsvurderingen (kapitel 1 c), den sammenhængende plan for indsatser re-

lateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse (§ 5) og undervisningen i

folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job (§ 6), samt reglerne om

introduktionskurser i 8. klasse og brobygning i 9. og 10. klasse (§§ 10 a-10

d). Lovens bestemmelse om mål med vejledningen (§ 1) er en generel be-

stemmelse om vejledning for unge under 25 år, som retter sig mod bl.a. fol-

keskolen.

Efter ungeindsatslovens § 1, stk. 1, skal vejledningen efter loven bidrage til,

at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte

og for samfundet, herunder at alle unge gennemfører en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse. Det følger endvidere af ungeindsatslovens § 1, stk.

2, at vejledningen skal sikre, at den enkelte elev opnår en realistisk forståelse

af forudsætninger og krav i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Efter ungeindsatslovens § 1, stk. 3, skal vejledningen i særlig grad målrettes

unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder

ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et er-

hverv. Vejledningen skal endvidere efter ungeindsatslovens § 1, stk. 4, ind-

drage såvel den enkeltes interesser og personlige forudsætninger, herunder

uformelle kompetencer og hidtidige uddannelses- og beskæftigelsesforløb,

som det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige er-

hvervsdrivende. Efter ungeindsatslovens § 1, stk. 5, skal vejledningen her-

udover bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest

muligt, og at den enkelte elev fuldfører den valgte uddannelse med størst

muligt fagligt og personligt udbytte. Det følger endvidere af ungeindsatslo-

vens § 1, stk. 6, at vejledningen skal bidrage til, at den enkelte selv kan søge

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

og anvende informationer, herunder it-baserede informations- og vejled-

ningstilbud, om uddannelse, uddannelsesinstitutioner og fremtidig beskæf-

tigelse. Endelig følger det af ungeindsatslovens § 1, stk. 7, at vejledningen

skal gives således, at der for den enkelte sikres sammenhæng og progression

i vejledningsindsatsen.

Efter ungeindsatslovens § 2 c, stk. 1, skal en elev ved udgangen af grund-

skolens 9. klasse have en plan for sin videre uddannelse, som skal indeholde:

1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.

2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, forberedende grund-

uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der kan føre frem til, at ele-

ven bliver uddannelsesparat.

3) Kommunalbestyrelsens eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven

har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for

at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

4) Forældremyndighedens indehavers eventuelle bemærkninger.

Det følger endvidere af ungeindsatslovens § 2 c, stk. 3, at forældremyndig-

hedens indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældre-

myndighed, har ansvaret for, at der udarbejdes en uddannelsesplan.

Efter ungeindsatslovens § 2 d, stk. 1, udarbejdes uddannelsesplanen efter §

2 c for elever i folkeskolen med udgangspunkt i elevens elevplan, jf. folke-

skolelovens § 13 b.

Efter folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, skal der for hver elev fra børnehave-

klassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for

eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle

mål og status for elevens læring og en beskrivelse af, hvordan der skal følges

op herpå. Efter folkeskolelovens § 13 b, stk. 4, skal elevplanen for hver elev

på 8. og 9. klassetrin indeholde oplysninger til brug for vurderingen af ele-

vens uddannelsesparathed efter ungeindsatsloven. Elevplanen skal inde-

holde oplysninger om:

1) Hvilken ungdomsuddannelse eleven påtænker at søge efter 9. eller 10.

klasse.

2) En vurdering af, om eleven har de nødvendige sociale og personlige for-

udsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter

9. klasse.

3) Den besluttede indsats, der skal iværksættes over for elever, der er vur-

deret ikkeuddannelsesparate i 8. klasse eller senere.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Bestemmelserne om uddannelsesparathedsvurderingen fremgår af ungeind-

satslovens kapitel 1 c (§§ 2 g-2 i).

Efter ungeindsatslovens § 2 g, stk. 1, skal elever i folkeskolen, der i 9. og

10. klasse søger om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial

uddannelse, have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og soci-

ale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre ung-

domsuddannelsen (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 7. De forudsætninger

for at blive vurderet uddannelsesparat, der er nævnt i 1. pkt., suppleres med

en tværgående vurdering af elevens praksisfaglige kompetencer. Eleven

vurderes til de 3-årige gymnasiale uddannelser, til den 2-årige hf-uddan-

nelse og til gruppen af erhvervsuddannelser, uanset hvilken af de tre kate-

gorier af ungdomsuddannelser eleven søger optagelse på.

Efter ungeindsatslovens § 2 g, stk. 2, 1. pkt., indledes vurderingen i 8. klasse

og foretages, medmindre særlige forhold gør sig gældende, i overensstem-

melse med stk. 1. Vurderingen omfatter, efter 2. pkt., på dette klassetrin alle

elever.

Det følger af ungeindsatslovens § 2 g, stk. 2, 3. pkt., at elever, der i 8. klasse

har mindst 4,0 i gennemsnit af alle de afsluttende standpunktskarakterer, og

hvor skolens leder vurderer, at de sociale, personlige og praksisfaglige for-

udsætninger er tilstrækkelige, anses for uddannelsesparate også efter 9. og

10. klasse, medmindre elevens faglige niveau falder eller skolens leder har

vurderet, at elevens sociale og personlige forudsætninger har ændret sig væ-

sentligt i negativ retning. Der foretages også en ny vurdering af uddannel-

sesparathed, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse,

som vedkommende er vurderet ikke-uddannelsesparat til, jf. stk. 5 og 6 i §

2 g.

Det følger af ungeindsatslovens § 2 g, stk. 2, 4. pkt., at i både 8., 9. og 10.

klasse er karakterkravet dog 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende stand-

punktskarakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse, og

for elever, der søger den 2-årige hf-uddannelse, 4,0 i gennemsnit af alle af-

sluttende standpunktskarakterer. For øvrige elever, jf. dog § 2 h, foretager

kommunalbestyrelsen efter regler udstedt i medfør af § 2 i og på grundlag

af oplysninger fra elevens skole en vurdering af, om eleven er uddannelses-

parat efter stk. 1.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger af ungeindsatslovens § 2 g, stk. 3, at kommunalbestyrelsen og

skolens leder i samarbejde iværksætter en målrettet vejlednings- og skole-

indsats for ikkeuddannelsesparate elever, jf. stk. 2, for at understøtte, at ele-

ven kan blive uddannelsesparat til den ønskede uddannelse ved afslutningen

af 9. klasse. For elever, der ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse, jf. stk.

4-6, og som ønsker at gå i 10. klasse, vurderes, hvad der skal iværksættes i

10. klasse for at understøtte, at eleven kan blive uddannelsesparat i løbet af

10. klasse. Efter ungeindsatslovens § 2 g, stk. 4, foretager kommunalbesty-

relsen for de elever, der er nævnt i stk. 3, en ny vurdering af, om de har

opnået de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der er nødvendige

for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Ifølge ungeindsatslovens § 2 g, stk. 5, foretager

kommunalbestyrelsen (i lo-

ven fejlagtigt angivet som

Ungdommens Uddannelsesvejledning) for elever,

der er vurderet uddannelsesparate til den ønskede uddannelse i 8. klasse,

alene en fornyet vurdering i 9. klasse, hvis elevens faglige niveau falder eller

skolens leder vurderer, at elevens sociale og personlige forudsætninger har

ændret sig væsentligt i negativ retning. Der foretages endvidere en fornyet

vurdering, hvis eleven søger en anden kategori af ungdomsuddannelse, som

eleven er blevet vurderet ikkeuddannelsesparat til. Den fornyede vurdering

foretages alene, hvis eleven søger en ungdomsuddannelse i umiddelbar for-

længelse af 9. klasse eller ønsker at gå i 10. klasse, jf. stk. 3. Ønsker eleven

at gå på forberedende grunduddannelse, foretager kommunalbestyrelsen en

målgruppevurdering, jf. § 2 k. Efter ungeindsatslovens § 2 g, stk. 6, gælder

stk. 5, 1. og 2. pkt., også for elever i 10. klasse, der er vurderet uddannelses-

parate i 9. klasse.

Efter ungeindsatslovens § 2 g, stk. 7, anses en elev, der har indgået en ud-

dannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en ud-

dannelsesinstitution, for uddannelsesparat.

Det er endvidere fastsat i ungeindsatslovens § 2 g, stk. 8, at hvis kommunal-

bestyrelsen ved vurderingen i 9. eller 10. klasse vurderer, at en elev ikke er

uddannelsesparat til den ønskede uddannelse, kan forældremyndighedens

indehaver eller eleven selv, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndig-

hed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den kate-

gori af ungdomsuddannelse, som eleven ønsker at søge optagelse til, foreta-

ger en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, jf. dog stk. 9. Efter

anmodning fra kommunalbestyrelsen foretager ungdomsuddannelsesinsti-

tutionen vurderingen. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering træder

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

i stedet for den vurdering, som

kommunalbestyrelsen (i loven fejlagtigt angi-

vet som

Ungdommens Uddannelsesvejledning) har foretaget.

Herudover følger det af ungeindsatslovens § 2 g, stk. 9, at muligheden for

at forlange en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat, jf. stk. 8, ikke

gælder, hvis eleven ønsker at søge optagelse til den 2-årige uddannelse til

hf-eksamen efter 9. klasse.

Endvidere følger det af ungeindsatslovens § 2 g, stk. 10, at for en elev, som

er vurderet ikkeuddannelsesparat efter 9. klasse, og som i løbet af 10. klasse

stadig er vurderet ikkeuddannelsesparat, foretager kommunalbestyrelsen,

hvis eleven ønsker at gå på forberedende grunduddannelse, en målgruppe-

vurdering efter § 2 k.

Efter ungeindsatslovens § 2 h, stk. 1, gælder § 2 g også for elever i den

kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning.

Efter ungeindsatslovens § 2 h, stk. 2, gælder § 2 g endvidere også for elever

på de skoler, der er nævnt i § 4, hvor kommunalbestyrelsen forestår vejled-

ningen. For elever, der går på skoler, der er nævnt i § 4, hvor kommunalbe-

styrelsen ikke forestår vejledningen, foretager skolen uddannelsespara-

thedsvurderingen.

Det fremgår af ungeindsatslovens § 2 h, stk. 3, at hvis elevens skole har

foretaget uddannelsesparathedsvurderingen i 9. eller 10. klasse, jf. stk. 2, 2.

pkt., og eleven ønsker at fortsætte i en ungdomsuddannelse, hvortil elevens

forudsætninger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige, foretager

kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregiste-

ret, en ny vurdering af, om eleven er uddannelsesparat.

Efter ungeindsatslovens § 2 i fastsætter børne- og undervisningsministeren

på følgende områder nærmere regler om uddannelsesparathedsvurderingen,

jf. §§ 2 g og 2 h:

1) Kriterier for de faglige, sociale og personlige forudsætninger, der skal

indgå.

2) Procedurer og kriterier for de praksisfaglige forudsætninger, som indgår

i den tværgående vurdering.

3) Det karaktergennemsnit, der skal være opnået for at opfylde de faglige

forudsætninger.

4) De standpunktskarakterer, der skal indgå i vurderingen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

5) Mulighed for at få foretaget revurdering eller gå til optagelsesprøve på

uddannelsesinstitutionen.

6) Procedurer, tidsfrister og lign., herunder frist for, hvornår oplysninger,

der skal bruges i vurderingen, skal være til disposition.

7) Mulighed for fravigelser af reglerne for enkelte elever i helt særlige til-

fælde.

Det følger af ungeindsatslovens § 5, stk. 1, at kommunalbestyrelsen til brug

for vejledningen i 8. og 9. klasse udarbejder en sammenhængende plan for

indsatser relateret til elevernes valg af ungdomsuddannelse. Det skal fremgå

af planen, at vejlednings- og skoleindsatsen skal ske i et samarbejde med

ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og

den unge. Det skal endvidere fremgå af planen, at vejlednings- og undervis-

ningsaktiviteter skal kædes sammen og integreres i undervisningens fag og

emner.

Efter ungeindsatslovens § 5, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at

der tilrettelægges en særlig målrettet vejledningsindsats for elever, der ikke

er uddannelsesparate i 8., 9. eller 10. klasse, jf. ungeindsatslovens § 2 g (som

står i ungeindsatslovens kapitel 1 c om vurdering af uddannelsesparathed).

Det følger endvidere af ungeindsatslovens § 5, stk. 3, at kommunalbestyrel-

sen sørger for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en

øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse,

etableres en særlig indsats i overgangen til en ungdomsuddannelse, herunder

foretages målgruppevurdering med henblik på forberedende grunduddan-

nelse, jf. § 2 k, og tildeling af kontaktperson, jf. § 2 l.

Herudover følger det af ungeindsatslovens § 5, stk. 4, at vejledning, herun-

der vejledning om forberedende grunduddannelse og tildeling af kontakt-

person, jf. stk. 3 og § 2 l, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal

ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes be-

skæftigelses- og socialindsats og med inddragelse af organisationer og virk-

somheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geo-

grafisk omfatter.

Efter ungeindsatslovens § 5, stk. 5, fastsætter børne- og undervisningsmini-

steren nærmere regler om de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, der

er nævnt i stk. 1, og om sammenkædning heraf og integration i undervisnin-

gens fag og emner.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger herudover af ungeindsatslovens § 6, at undervisningen i folke-

skolens obligatoriske emne uddannelse og job skal tilrettelægges i samar-

bejde med kommunalbestyrelsen, jf. lov om folkeskolen. Vejledningen byg-

ger bl.a. på den viden og de færdigheder, som eleverne har tilegnet sig i

emnet, og undervisningen i emnet har betydning for, at eleverne kan træffe

valg om ungdomsuddannelse på et oplyst og kvalificeret grundlag.

Bestemmelserne om introduktionskurser og brobygning fremgår af unge-

indsatslovens kapitel 2 a, herunder §§ 10 a-10 d, som vedrører elever i fol-

keskolen.

Efter ungeindsatslovens § 10 a, stk. 1, er introduktionskurser i 8. klasse vej-

lednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver

afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Kurserne skal omfatte introduktion til mindst en erhvervsuddannelse eller

en erhvervsgymnasial uddannelse.

Det følger endvidere af ungeindsatslovens § 10 a, stk. 2, at brobygning er

vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannel-

serne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til

at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges

faglige og personlige kompetencer.

Efter ungeindsatslovens § 10 a, stk. 3, skal brobygning på en ungdomsud-

dannelse afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i bro-

bygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoreti-

ske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannel-

sesområdet retter sig mod.

Der kan efter ungeindsatslovens § 10 a, stk. 4, etableres brobygning til

grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Efter ungeindsatslovens § 10 a, stk. 5, kan der endvidere etableres brobyg-

ning til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Det følger af ungeindsatslovens § 10 a, stk. 6, at elevens uddannelsesplan,

jf. § 2 c, påføres oplysning om gennemført brobygning med angivelse af

formål med og varighed af de enkelte forløb.

Efter ungeindsatslovens § 10 b, stk. 1, skal elever i folkeskolens 8. klasse

og i den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på tilsvarende

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

klassetrin ved introduktionskurser til ungdomsuddannelser forberedes på

valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser

kan tillige tilbydes 8. klasses elever i andre skoleformer.

Efter ungeindsatslovens § 10 b, stk. 2, har introduktionskurser efter stk. 1 i

8. klasse en samlet varighed på 5 dage. For elever i 8. klasse, der deltager i

undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4

og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelo-

vens § 33, stk. 2, kan varigheden af introduktionskurserne forlænges til i alt

4 uger.

Det følger af ungeindsatslovens § 10 c, stk. 1, at elever i folkeskolen og den

kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som er vurderet ikkeud-

dannelsesparate, eller som har behov for afklaring af uddannelsesvalg, kan

tilbydes brobygning i 9. klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i

9. klasse i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd med

kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers mulighed for fortsat

uddannelse.

Det følger endvidere af ungeindsatslovens § 10 c, stk. 2, at brobygningen

har en varighed af mindst 2 og højst 10 dage. For elever i 9. klasse, der

deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og §

33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af fol-

keskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af brobygningen forlænges til i

alt 4 uger.

Efter ungeindsatslovens § 10 d, stk. 1, skal elever i 10. klasse, jf. dog stk. 4,

deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik

med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst én erhvervs-

rettet ungdomsuddannelse eller én erhvervsgymnasial uddannelse i forløb

af mindst 2 dages varighed, som kan afvikles samlet eller enkeltvis. Bro-

bygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et ud-

dannelsesperspektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial uddan-

nelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet

inden den 1. marts i skoleåret.

Det følger endvidere af ungeindsatslovens § 10 d, stk. 2, at elever i folke-

skolens 10. klasse, jf. dog stk. 4, skal tilbydes yderligere brobygning til gym-

nasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobyg-

ning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ung-

domsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst 5 uger, hvoraf brobygning

til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre 1 uge. For 10.-klassesforløb af

20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller kombinationer af bro-

bygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog

højst vare 4 uger.

Herudover fremgår det af ungeindsatslovens § 10 d, stk. 3, at andre skole-

former, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning eller

kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesper-

spektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter stk. 2.

Endelig fremgår det af ungeindsatslovens § 10 d, stk.4, at elever, der i hen-

hold til lov om folkeskolen følger undervisningen i erhvervsrettet 10. klasse

(eud10), skal deltage i brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse i 6

uger svarende til 126 timer.

3.4.3.2 Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Formålet med uddannelsesparathedsvurderingen er dels at sikre, at når en

elev påbegynder en given ungdomsuddannelse, er vedkommende reelt parat

til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, og dels er formålet at give

elever, der er vurderet ikke-parate, en skole- og vejledningsindsats, som kan

gøre dem uddannelsesparate ved afslutningen af 9. eller eventuelt 10. klasse.

Det er skolens leders ansvar at iværksætte skoleindsatsen, mens den kom-

munale ungeindsats (tidligere Ungdommens Uddannelsesvejledning) har

ansvaret for vejledningsindsatsen. For at se indsatsen i en sammenhæng, der

gensidigt kan understøtte arbejdet med at gøre den unge uddannelsesparat,

aftales indsatserne i et samarbejde mellem skole og kommunal ungeindsats

(KUI). Uddannelsesparathedsvurderingen påbegyndes i 8. klasse, så ele-

verne kender de mål, de skal arbejde frem mod, 1�½ år før de afslutter grund-

skolen.

Mens uddannelsesparathedsvurderingen af nogle opfattes som en god måde

at identificere ikke-uddannelsesparate elever på, som kan bidrage til større

motivation og forbedringer for eleverne, opfattes vurderingen af andre som

et stempel, som det kan være svært at se sig fri af, og som virker demotive-

rende for eleverne. Vurderingen kan desuden opleves som relativt uperson-

lig og systemisk. Nogle elever forstår således ikke vurderingen eller kender

ikke resultatet af vurderingen. Endelig er uddannelsesparathedsvurderingen

kritiseret for at øge kompleksiteten i sammenhæng med karakterkravene for

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

optagelse på særligt de gymnasiale uddannelser. Det anses derfor som rele-

vant at give de to deltagende kommuner mulighed for at fravige bestemmel-

ser om uddannelsesparathedsvurderingen.

En frisættelse af kommunerne på dette område må dog ikke komme til at

indebære, at forberedelsen af eleverne til at træffe et kvalificeret uddannel-

sesvalg tilrettelægges sådan, at den enkelte elevs muligheder for at påbe-

gynde en given ungdomsuddannelse reduceres eller omvendt, at eleven får

lettere adgang til ungdomsuddannelsen.

Det indgår i adgangskravene til ungdomsuddannelserne, jf. §§ 7-10 i lov om

de gymnasiale uddannelser og § 5 i lov om erhvervsuddannelser, at eleven

skal være vurderet uddannelsesparat. Det indebærer, at det er vurderet, at

eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde

og gennemføre en ungdomsuddannelse. Herudover at der er foretaget den

tværgående vurdering af elevens praksisfaglige forudsætninger. For at være

uddannelsesparat skal eleven have opfyldt bestemte karakterkrav i gennem-

snit af alle afsluttende standpunktskarakterer i både 8., 9. og 10. klasse (gæl-

der for de gymnasiale uddannelser) eller i 8. klasse (gælder for erhvervsud-

dannelserne). For erhvervsuddannelserne er karakterkravet for 9. og 10.

klasse fastsat i bekendtgørelse med hjemmel i ungeindsatsloven. Karakter-

kravene er forskellige afhængigt af, om der er tale om en 3-årig gymnasial

uddannelse, en 2-årig hf-uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det bety-

der, at hvis en kommunalbestyrelse kunne beslutte at ændre på uddannelses-

parathedsvurderingen for så vidt angår karakterkravene for 9. og 10. klasse,

ville det kunne få betydning for, om adgangskravene er opfyldt, og dermed

om eleverne har krav på optagelse på en given ungdomsuddannelse. Hvis

kommunalbestyrelsen skulle kunne vælge at undlade at give standpunktska-

rakterer, ville det endvidere have betydning for mulighederne for at udregne,

om eleverne opfylder de faglige forudsætninger for at påbegynde en given

kategori af ungdomsuddannelse.

Det foreslås med forslaget til § 9, stk. 3, at de to deltagende kommuner får

mulighed for at fravige de krav, der gælder for gennemførelse af uddannel-

sesparathedsvurderingen efter ungeindsatsloven, bortset fra reglerne om ka-

rakterkrav på 5,0 i 8., 9. og 10. klasse for elever, der søger en 3-årig gym-

nasial uddannelse og 4,0 for elever, der søger den 2-årige hf-uddannelse, jf.

§ 2 g, stk. 2, 4. pkt. Det betyder, at for elever, der søger en 3-årig gymnasial

uddannelse, vil gennemsnittet af alle afsluttende standpunktskarakterer i 8.,

9. og 10. klasse fortsat skulle være mindst 5,0, og for elever, der søger den

2-årige hf-uddannelse, vil karakterkravet fortsat være på 4,0.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Eleverne vil fortsat skulle have vurderet, om de har forudsætninger for at

påbegynde en ungdomsuddannelse og i givet fald hvilke eller hvilken kate-

gori af ungdomsuddannelse(r). Herudover vil det være en betingelse, at ele-

verne fortsat lever op til de karakterkrav, der er fastsat i lov om de gymna-

siale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser, og som fremgår af hen-

holdsvis ungeindsatslovens § 2 g, stk. 2, 4. pkt., og bekendtgørelse om ud-

dannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddan-

nelse. I den foreslåede ordning vil det herefter være op til kommunerne at

beslutte, bortset fra opretholdelsen af karakterkravene, jf. ovenfor, hvordan

det sikres, at de elever, der påbegynder en given ungdomsuddannelse, har

de nødvendige og relevante forudsætninger. Efter §§ 7-10 i lov om de gym-

nasiale uddannelse er det en forudsætning for at have retskrav på optagelse

på en 3-årig gymnasial uddannelse eller den 2-årige uddannelse til hf-eksa-

men, at ansøgeren ud fra en helhedsvurdering er vurderet uddannelsesparat

i henhold til ungeindsatsloven. Efter § 5 i lov om erhvervsuddannelser skal

ansøgere uden en uddannelsesaftale, der søger om optagelse til grundforlø-

bets 1. del ligeledes være vurderet uddannelsesparat i henhold til ungeind-

satsloven. Hvis de to deltagende kommuner efter reglerne i denne lov vur-

derer elevernes uddannelsesparathed på anden måde end i ungeindsatsloven,

træder vurderingen efter denne lov i stedet for vurderingen efter ungeind-

satsloven i forbindelse med vurdering af, om adgangsforudsætningerne er

opfyldt. Vurderingen af hvorvidt en elev har forudsætningerne for at påbe-

gynde og gennemføre en ungdomsuddannelse vil for de to kommuner her-

efter ikke alene relatere sig til uddannelsesparathedsbegrebet, jf. ungeind-

satsloven, men også til en anden vurderingsmåde og eventuelt et andet be-

greb end ”uddannelsesparathed”, som kommunerne vil kunne

vælge at an-

vende i stedet. Dette har samtidig til konsekvens, at det tilsvarende vil gælde

for andre loves henvisningsbestemmelser til ungeindsatslovens bestemmel-

ser om uddannelsesparathedsvurdering, at uddannelsesparathed for de to

kommuner vil kunne relatere sig til andet end den uddannelsesparathed, der

gennemføres efter ungeindsatsloven § 2 g.

Det vil skulle sikres, at forberedelsen af eleverne til at træffe et kvalificeret

uddannelsesvalg ikke tilrettelægges på en måde, der reducerer den enkelte

elevs muligheder eller giver eleverne lettere adgang til en ungdomsuddan-

nelse. Derfor vil en alternativ proces for vurdering af forudsætningerne for

at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse skulle godkendes af

børne- og undervisningsministeren.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det forudsættes, at vejledning fortsat vil skulle varetages af den kommunale

ungeindsats (KUI), og at der fortsat vil skulle iværksættes en særlig vejled-

ningsindsats over for den gruppe af elever, som efter de gældende regler

ville blive vurderet ikke-uddannelsesparate. Hvis en kommune vælger at

fravige reglerne om uddannelsesparathedsvurderingen eller at ændre vurde-

ringsprocessen vil det være nødvendigt for kommunen på anden vis at sikre,

at elever med behov for en ekstra skole- og vejledningsindsats fortsat tilgo-

deses. Det nærmere indhold af denne vejledning vil de deltagende kommu-

ner herudover kunne vælge at ændre på. Dette vil stille store krav til den

vejledning, der tilrettelægges på skolerne, så det sikres, at eleverne fortsat

udfordres i deres valg af uddannelse, samtidig med at det sikres, at eleverne

forberedes på, hvilke faglige krav og forudsætninger, der vil være på de på-

gældende uddannelser.

Eleven skal fortsat have en uddannelsesplan ved udgangen af grundskolen,

men der vil ikke være krav om, at denne udarbejdes med udgangspunkt i

elevplanen, ligesom der ikke vil være krav om, at eleven selv har ansvaret

for udarbejdelse af planen. Hvis det vurderes, at eleven ikke har forudsæt-

ninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse ved udgangen af grundsko-

len, skal elevens mål for det videre forløb under alle omstændigheder

fremgå af uddannelsesplanen.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 9, stk. 3.

3.5. Ældreområdet

3.5.1. Gældende ret

Serviceloven er en rammelov, hvor kommunalbestyrelsen har ansvaret for

bl.a. hjemmehjælp, afløsning og genoptræning, og hvor kommunalbestyrel-

sen er tiltænkt en fleksibilitet i sammensætningen af løsninger og i anven-

delsen af faglige metoder.

Det indebærer et politisk handlerum til, at kommunalbestyrelsen bl.a. på

ældreområdet kan fastsætte lokale kvalitetsstandarder, retningslinjer eller

lokale serviceniveauer (vejledende retningslinjer) om, hvilken type hjælp

der i den pågældende kommune typisk gives i forhold til bestemte typer af

behov. Dette handlerum varierer efter den enkelte bestemmelses udform-

ning og efter, om rummet for skøn er indsnævret som følge af retspraksis.

Uanset om der er et rum for udøvelse af skøn og fastsættelse af lokale ser-

viceniveauer, vil der altid i den konkrete sag skulle foretages en individuel

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

vurdering af, om den påtænkte indsats konkret afhjælper behovet hos bor-

geren, ligesom kommunalbestyrelsen er bundet af gældende regler og for-

valtningsretlige grundsætninger.

3.5.1.1 Formålsbestemmelser

Den overordnede intention med hjælpen efter serviceloven er, at den enkelte

borger skal modtage en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der

modsvarer den enkeltes behov for hjælp og støtte.

Det generelle formål med serviceloven, herunder formålet med hjælpen ef-

ter loven, er reguleret i lovens § 1, mens det specifikke formål med indsatsen

til borgere over det fyldte 18. år med fysisk eller psykisk funktionsnedsæt-

telse eller særlige sociale problemer er reguleret i § 81.

Formålet med serviceloven generelt er, jf. lovens § 1, stk. 1, at tilbyde råd-

givning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række

almene serviceydelser, som også kan have et forebyggende sigte, og at til-

godese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer. Formålet med hjælpen efter serviceloven er

ifølge lovens § 1, stk. 2, at fremme og udvikle den enkeltes mulighed for at

klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Efter lovens § 1, stk. 3, bygger hjælpen på den enkeltes ansvar for sig selv

og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og indivi-

duel vurdering af den enkeltes behov og forudsætninger og i samarbejde

med den enkelte. Afgørelser efter loven træffes på baggrund af faglige og

økonomiske hensyn.

I forlængelse af servicelovens generelle formålsbestemmelse i § 1 fastslår §

81, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgere over det fyldte 18. år med

fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer en

særlig indsats. Formålet med denne indsats er at forebygge, at problemerne

for den enkelte forværres, og at forbedre den enkeltes sociale og personlige

funktion samt udviklingsmuligheder. Formålet er desuden at forbedre mu-

lighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om sam-

vær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Endelig er formålet at yde en

helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes sær-

lige behov i egen bolig, herunder på plejehjem.

Hjælpen efter loven bygger desuden på den enkelte borgers ansvar for at

udvikle sig og udnytte egne potentialer i det omfang, det er muligt for den

enkelte.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

3.5.1.2 Forebyggende hjemmebesøg

Efter servicelovens § 79 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde mindst

et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 82 år, og

som bor i kommunen jf. dog stk. 2 -4.

Efter servicelovens § 79 a, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde et fo-

rebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor i kommunen, i deres

fyldte 75. år og deres fyldte 80. år.

Formålet med tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at understøtte den

forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for ældre ved at yde råd

og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder med henblik på at bidrage

til øget tryghed, trivsel og sundhed. Formålet er derfor også at henlede de

ældres opmærksomhed på eksisterende hjælpeforanstaltninger og aktive-

rende tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle

problemer i opløbet. Det kan f.eks. ske ved at henlede opmærksomheden på

frivillige organisationer, kommunale tilbud og sociale netværk. De ældre

kan således tilskyndes til bedre at udnytte egne ressourcer og til at bevare

funktionsniveauet længst muligt. Tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg

skal ses som et supplement til den kommunale myndigheds almindelig råd-

givnings- og vejledningsforpligtelse.

Indholdsmæssigt er tilbuddet om de forebyggende hjemmebesøg især kon-

centreret om, hvordan den ældre mestrer sin tilværelse i bred forstand. Det

er ikke tanken at sygeliggøre de ældre ved at fokusere på sygdom, sympto-

mer m.v. under det forebyggende hjemmebesøg. Hovedvægten ligger på so-

ciale forhold og på at fastholde eller forøge funktionsevnen i bred forstand.

Samtalen med den ældre skal ske med lovens formål for øje og kan f.eks.

omhandle den ældres dagligdag, trivsel, sociale netværk, bolig, økonomi,

sundhedstilstand, funktionsevne m.v.

Efter servicelovens § 79 a, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde et fo-

rebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der bor alene i kommunen, i deres

fyldte 70. år. Bestemmelsen har bl.a. til formål at opspore og forebygge en-

somhed i de år, hvor mange er i risiko for at opleve ensomhed eksempelvis

som følge af overgangen fra arbejdsliv til pension og derudover at styrke

opsporingen af ældre i risiko for nedsat social, psykisk og fysisk funktions-

evne, som ikke har nærtstående i hverdagen, som kan bistå dem.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Efter servicelovens § 79 a, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen tilbyde fore-

byggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 81 år, som

er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne,

og som bor i kommunen. Det gælder for eksempel borgere, som er i en van-

skelig livssituation, eller som har været igennem belastende livsforandrende

begivenheder som for eksempel tab af ægtefælle, borgere med et overfor-

brug af alkohol, borgere der er udskrevet fra hospitalet, borgere med sanse-

tab og borgere, der er isoleret i særlig grad. Formålet er således at have fokus

på borgerens samlede ressourcer og risiko for tab af funktionsevne. Det er

op til den enkelte kommune at målrette og tilrettelægge indsatsen i forhold

til de særlige risikogrupper. Desuden skal kommunerne i deres kvalitets-

standard beskrive, hvordan de vil målrette og tilrettelægge indsatsen i for-

hold til de særlige målgrupper. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en guide

til opsporing af ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne, som kan un-

derstøtte kommunerne i vurderingen af og arbejdet med at målrette og til-

rettelægge indsatsen i forhold til de særlige målgrupper.

Efter servicelovens § 79 a, stk. 5, tilrettelægger kommunalbestyrelsen besø-

gene efter behov, jf. dog stk.1-3.

Kommunalbestyrelsen kan efter servicelovens § 79 a, stk. 6, vælge at und-

tage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter

§ 83, fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. Borgere, der alene

modtager enten personlig eller praktisk hjælp, har ret til at få tilbud om fo-

rebyggende hjemmebesøg. Hvis en kommune har valgt ikke at tilbyde fore-

byggende hjemmebesøg til gruppen af borgere, der modtager både personlig

og praktisk hjælp, påhviler der kommunen en særlig forpligtelse til at være

opmærksom på, om der er behov for at igangsætte særlige tiltag eller tilbyde

forebyggende hjemmebesøg til den enkelte borger i denne gruppe.

Efter servicelovens § 79 a, stk. 7, fastsætter social- og ældreministeren reg-

ler om de kommunale forpligtelser efter stk. 1-6, herunder om samordning

med andre generelle kommunale forebyggende og aktiverende foranstalt-

ninger og om andre måder at gennemføre det forebyggende hjemmebesøg

end ved besøg i hjemmet.

Social- og ældreministeren har i bekendtgørelsen nr. 716 af 7. juli 2019 om

tilrettelæggelse af samt kvalitetsstandarder for de forebyggende hjemmebe-

søg efter servicelovens § 79 a, fastsat regler om tilrettelæggelse af forebyg-

gende hjemmebesøg samt kvalitetsstandarder for de forebyggende hjemme-

besøg efter servicelovens § 79 a.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Efter bekendtgørelsens § 1 tilrettelægger kommunalbestyrelsen tilbud om

forebyggende hjemmebesøg i henhold til lovens § 79 a, stk. 1-6. Disse tilbud

kan bestå af et tilbud om besøg i borgerens eget hjem eller et alternativ til

dette som for eksempel et tilbud om et kollektivt arrangement. Et kollektivt

arrangement kan fungere som et alternativ til individuelle besøg i borgerens

eget hjem med henblik på at nå borgere, som normalt takker nej til et fore-

byggende hjemmebesøg. Efter § 2 skal borgere, der ikke ønsker at deltage i

et alternativt tilbud, i stedet tilbydes et individuelt besøg i hjemmet. Formå-

let er at have fokus på den pågældendes aktuelle livssituation og dermed

bl.a. at hjælpe borgeren til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funk-

tionsniveauet længst muligt. Efter bekendtgørelsens § 3 bør kommunalbe-

styrelsen i forbindelse med tilrettelæggelsen og organiseringen af de fore-

byggende hjemmebesøg sammentænke ordningen med øvrige relevante fo-

rebyggelsestiltag, herunder bl.a. forebyggelsesindsatser efter sundhedslo-

ven.

Efter bekendtgørelsens § 4 skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt

udarbejde en kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg efter lovens

§ 79 a. Kvalitetsstandarden skal indeholde generel serviceinformation til

borgerne om formålet med samt indholdet i et forebyggende hjemmebesøg.

Kvalitetsstandarden skal desuden indeholde en beskrivelse af, hvordan

kommunalbestyrelsen tilrettelægger ordningen, herunder beskrivelse af

eventuelle andre former for forebyggende indsatser, som kommunalbesty-

relsen tilbyder som alternativ til et individuelt hjemmebesøg. Herunder skal

kvalitetsstandarden beskrive, hvordan kommunalbestyrelsen vil opfylde

forpligtelsen om at tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til bor-

gere i alderen 65 år til 81 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social,

psykisk eller fysisk funktionsevne. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke

særlige risikogrupper kommunalbestyrelsen beslutter at målrette tilbuddet

imod.

3.5.1.3 Værdighedspolitikker

Efter servicelovens § 81 a, stk. 1, er kommunalbestyrelsen forpligtet til i et

møde at træffe beslutning om en værdighedspolitik for den kommunale æld-

repleje. Værdighedspolitikken, der skal offentliggøres, skal beskrive de

overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg og pleje

m.v., som gives efter lov om social service til personer over folkepensions-

alderen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

De kommunale værdighedspolitikker skal udgøre den overordnede værdi-

mæssige ramme for den enkelte kommunalbestyrelses prioriteringer for

ældreplejen. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om værdigheds-

politikken i et møde.

Efter servicelovens § 81 a, stk. 2 kan social- og ældreministeren fastsætte

nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser efter stk. 1, hvilket

er sket i bekendtgørelse nr. 70 af 21. januar 2019 om værdighedspolitikker

for ældreplejen. Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal kommunalbestyrel-

sen inden for det første år i den kommunale valgperiode vedtage en værdig-

hedspolitik for den kommunale ældrepleje.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, skal værdighedspolitikken indeholde de

overordnede pejlemærker og principper for en værdig ældrepleje i den en-

kelte kommune med udgangspunkt i den personlige hjælp, omsorg og pleje

m.v., som ydes efter lov om social service til personer over folkepensions-

alderen.

Efter bekendtgørelsens § 2 skal værdighedspolitikken skal som minimum

beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder

i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

1)Livskvalitet.

2)Selvbestemmelse.

3)Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.

4)Mad og ernæring.

5)En værdig død.

6)Pårørende.

7)Bekæmpelse af ensomhed.

Efter bekendtgørelsens § 3 skal kommunalbestyrelsen sørge for at inddrage

ældrerådet, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, samt øvrige relevante parter i forbindelse med udarbejdelsen af

værdighedspolitikken for ældreplejen.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, skal værdighedspolitikken efter vedta-

gelse offentliggøres på kommunens hjemmeside.

3.5.1.4 Rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp, afløsning og aflastning samt

genoptræning

3.5.1.4.1. Hjemmehjælp

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Efter servicelovens § 83, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig

hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet

og madservice. Personlig pleje er hjælp til personlig hygiejne, at få tøj på,

at komme ud af sengen, hjælp til at spise m.m. Praktisk hjælp er hjælp og

støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet som f.eks. hjælp til ren-

gøring, tøjvask og indkøb. Madservice er hjælp til personer, der ikke selv er

i stand til at lave mad og er som altovervejende udgangspunkt mad, der le-

veres til borgeren.

Det er kommunen, der afgør, hvordan tilbuddene konkret skal udformes og

tilrettelægges, og det forudsættes, at tilbuddene indgår som et led i kommu-

nens øvrige sociale og sundhedsmæssige tilbud.

Tilbuddene skal udformes således, at personer, uanset nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, så vidt muligt kan

blive boende i deres hidtidige bolig, hvis de ønsker det. Hjælpen gives uan-

set boform.

Afgørelsen beror på en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp

i forhold til ansøgers funktionsevne og husstandens sammensætning, jf.

også servicelovens § 1. Der skal ske en løbende revurdering af hjælpen, så-

ledes at den tilpasses efter borgerens behov.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 83, stk. 2 give tilbud om hjælp efter stk.

1 til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre

disse opgaver.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 83, stk. 4 sikre, at tilbud om hjælp efter

stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdighe-

der, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med hjælp efter § 83 er

at bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til

at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller særlige sociale problemer. Hjælpen efter § 83 skal dermed ikke kun

kompensere for væsentlige følger af nedsat funktionsevne, men også - i det

omfang det er muligt - fremme den enkeltes muligheder for at leve et liv

med bedst mulig funktionsevne.

Kommunalbestyrelsen er efter § 83, stk. 5, forpligtet til at fastsætte indivi-

duelle mål for hjælp efter § 83 til den enkelte modtager. Det indebærer en

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

forpligtelse til at fastsætte mål for den konkrete hjælp efter § 83 i forhold til

den enkelte modtager. Forslaget skal skabe klarhed omkring formålet med

den konkrete hjælp efter § 83 i forhold til den enkelte borger, fremme en

fokuseret og koordineret indsats fra de involverede medarbejdere samt lette

en opfølgning på hjælpen set i forhold til målene.

Arbejdet med målene skal bidrage til en mere sammenhængende og koordi-

neret indsats mellem de involverede medarbejdere i forhold til den enkelte

modtager af hjælpen. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelsen af må-

lene for hjælp efter § 83 tage højde for, om modtageren af hjælpen får anden

hjælp, f.eks. hjemmesygepleje efter sundhedslovens § 138 eller genoptræ-

ning efter sundhedslovens § 140, som kan have betydning for de mål, der

skal fastsættes i forhold til hjælpen efter servicelovens § 83. Kommunernes

arbejde med mål for og opfølgning på hjælpen efter § 83 bør ligeledes gå på

tværs af ydelserne til borgeren.

Det er kommunalbestyrelsen, som fastsætter de individuelle mål for den en-

kelte modtager af hjælpen. Fastsættelsen af mål bør i videst muligt omfang

ske i samarbejde med modtageren af hjælpen. Eventuelle pårørende bør ind-

drages, hvis modtageren ønsker det, og de pårørendes kendskab til modta-

geren og modtagerens behov kan være med til at kvalificere målene. Det er

op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan målene skal gø-

res tilgængelige. Det afgørende er, at målene er tilgængelige for såvel mod-

tageren af hjælpen som de medarbejdere, der er involveret i hjælpen til mod-

tageren.

Kommunalbestyrelsen bør endvidere være opmærksom på muligheden for

elektronisk understøttelse af arbejdet med mål og løbende opfølgning, f.eks.

via Fælles Sprog.

Kommunalbestyrelsen er efter § 83, stk. 5, forpligtet til at sikre, at hjælpen

løbende skal tilpasses modtagerens behov.

3.5.1.4.2. Rehabiliteringsforløb forud for vurdering af behov for hjemme-

hjælp

Kommunalbestyrelsen er efter § 83, stk. 3, forpligtet til forud for vurderin-

gen af personens behov for hjælp efter § 83 at foretage en vurdering af, om

personen vil kunne forbedre sin funktionsevne via et korterevarende, tidsaf-

grænset rehabiliteringsforløb efter § 83 a, og dermed nedsætte behovet for

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

hjælp efter § 83, stk. 1. Det er dermed som udgangspunkt først efter et af-

sluttet rehabiliteringsforløb, at kommunalbestyrelsen skal tage endeligt stil-

ling til den pågældende persons behov for hjælp efter § 83.

Kommunalbestyrelsen er efter § 83, stk. 6, forpligtet til i forbindelse med

afslutningen af rehabiliteringsforløbet at tage stilling til, om modtageren har

behov for hjælp efter § 83.

Kommunalbestyrelsen skal endvidere tage stilling til modtagerens eventu-

elle andre behov for hjælp, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område.

Efter servicelovens § 83 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen forud for vur-

deringen af behovet for hjælp efter § 83 vurdere, om et korterevarende og

tidsafgrænset rehabiliteringsforløb vil kunne forbedre borgerens funktions-

evne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Rehabiliteringsfor-

løbet omfatter dermed personer, som er omfattet af målgruppen for hjælp

efter § 83, og relaterer sig til den hjælp, der kan gives efter § 83. Vurderin-

gen skal være individuel og konkret og skal tage udgangspunkt i modtage-

rens behov og ressourcer.

Rehabiliteringsforløb skal være tidsafgrænsede og korterevarende, hvilket

betyder, at der skal sættes en tidsramme for det samlede forløb, som skal

være et intensivt forløb, som er overskueligt for borgeren, og som samtidig

understøtter en fokuseret indsats (typisk af 8-12 ugers varighed). Tidsram-

men vil afhænge af den enkelte modtagers behov og ressourcer.

Borgerens funktionsevne skal forstås bredt, således at der i vurderingen både

skal være fokus på borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne ud

fra en individuel og konkret vurdering og tage udgangspunkt i modtagerens

behov og ressourcer. Der skal ses på den enkelte borgeres samlede situation

og ikke kun på de forhold, som borgeren ikke selv kan klare som følge af

funktionsnedsættelsen. Eksempelvis kan borgerens fysiske funktionsevne-

nedsættelse begrænse den enkeltes muligheder for social kontakt og derved

påvirke den psykiske og sociale funktionsevne. Omvendt vil en nedsat psy-

kisk eller social funktionsevne også kunne påvirke den fysiske funktions-

evne og muligheden for at vedligeholde den fysiske funktionsevne.

Der skal indgå en vurdering af, om det er realistisk, at borgeren vil kunne

opnå de ønskede forbedringer af funktionsevnen gennem et korterevarende

og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb. Det indbefatter bl.a. en vurdering af,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

om det er muligt at gøre noget ved de bagvedliggende årsager til funktions-

nedsættelsen, eller om det er muligt, på trods af funktionsnedsættelsen, at

udvikle modtagerens evne til at klare flere opgaver selv. For nogle borgere

kan årsagerne til den nedsatte funktionsevne samt tyngden og kompleksite-

ten af denne have en sådan karakter, at det ikke vil være realistisk at igang-

sætte et rehabiliteringsforløb. Disse personer skal tilbydes anden relevant

hjælp, der modsvarer behovet - typisk hjælp efter § 83.

Der skal træffes en afgørelse på baggrund af vurderingen i henhold til § 83

a, stk. 1. Afgørelsen vedrører tildelingen af forløbet men ikke de konkrete

indsatser, der ydes i forløbet, samt omfanget heraf. Det betyder, at det er

muligt at op- og nedjustere hjælp og støtte undervejs i forløbet uden fornyet

afgørelse. Afgørelsen om tildeling af et rehabiliteringsforløb kan påklages

til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 166.

Kommunalbestyrelsen er efter § 83 a, stk. 2, forpligtet til at tilrettelægge og

udføre rehabiliteringsforløbet helhedsorienteret og tværfagligt. Det betyder,

at der igennem hele forløbet skal inddrages relevant social- og sundhedsfag-

ligt personale i forhold til den enkelte modtagers konkrete rehabiliterings-

forløb. De involverede medarbejdere skal arbejde på tværs i forløbet for at

sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til den enkelte modtager.

Det bør altid være en del af vurderingen omkring det enkelte rehabiliterings-

forløb, om brug af velfærdsteknologi eller hjælpemidler kan bidrage til øget

selvstændighed og selvhjulpenhed i modtagerens hverdag. Det er vigtigt, at

ny teknologi introduceres på en tryg og værdig måde og i dialog med mod-

tageren. Der skal være balance mellem hensynet til at bruge de potentialer,

der ligger i teknologien, og modtagerens parathed.

Der skal fastsættes mål for rehabiliteringsforløbet, samt at målfastsættelsen

skal ske i samarbejde med modtageren af hjælpen. Da modtagerens motiva-

tion er central for gennemførelse af forløbet, er det vigtigt, at borgerens egne

ønsker er omdrejningspunktet for samarbejdet omkring målfastsættelsen og

selve indsatsen. Kommunen skal gå i dialog med borgeren i forhold til, om

borgeren er eller kan blive motiveret for at indgå aktivt i rehabiliteringsfor-

løbet. En kommunalbestyrelse kan ikke afvise at yde hjemmehjælp alene

med henvisning til, at borgeren ikke magter at gennemføre rehabiliterings-

forløbet.

Der skal være proportionalitet mellem den indsats, som modtageren selv

forventes at bidrage med, og det forventede resultat af den samlede indsats.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Der bør være opmærksomhed på, om det er relevant også at inddrage even-

tuelle pårørende i forbindelse med rehabiliteringsforløbet, hvis modtageren

ønsker det, da de pårørendes kendskab til modtageren og dennes hverdag

kan være med til at kvalificere forløbet. Der bør endvidere være opmærk-

somhed på, om de pårørende bør orienteres om det forløb, der sættes i gang,

hvis modtageren ønsker det, da det kan betyde ændringer i hverdagen for

modtageren af hjælpen.

Kommunalbestyrelsen er efter § 83 a, stk. 3, forpligtet til at ladet de fastsatte

mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet indgå i en samlet beskrivelse

af mål og indsatser for forløbet. Det er op til den enkelte kommunalbesty-

relse at beslutte, hvordan den samlede beskrivelse skal gøres tilgængelig.

Det afgørende er, at beskrivelsen er tilgængelig for såvel modtager af hjæl-

pen som relevante/involverede medarbejdere.

Eventuelle ændringer i målene under rehabiliteringsforløbet ske i samar-

bejde med modtageren. Rehabiliteringsforløbet er baseret på et samarbejde

med borgeren om fastsættelse af målene for forløbet, hvor borgerens egne

ønsker og mål er omdrejningspunktet. Er der undervejs behov for at ændre

i disse mål, skal dette derfor på tilsvarende vis ske i samarbejde og dialog

med borgeren. Det kan f.eks. være nødvendigt at ændre i målene, fordi bor-

geren genvinder sin funktionsevne hurtigere end først antaget, eller fordi

borgeren bliver svækket på grund af sygdom eller andre begivenheder.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 83 a, stk. 4, tilbyde modtageren den nød-

vendige hjælp og støtte under forløbet for at nå de fastsatte mål. Modtageren

skal have den nødvendige hjælp og støtte til de opgaver i dagligdagen, som

modtageren (endnu) ikke magter. Den hjælp og støtte, der skal ydes under

rehabiliteringsforløbet, kan f.eks. være indkøb eller hjælp til personlig hy-

giejne. Borgeren skal under rehabiliteringsforløbet have den hjælp, som bor-

geren har behov for. Hjælpen skal ses som en del af det samlede rehabilite-

ringsforløb, og der skal ikke træffes særskilt afgørelse herom.

Modtageren skal have den hjælp og støtte, der i forhold til den enkelte mod-

tager er nødvendig for at nå de aftalte mål. Det kan bl.a. indbefatte støtte og

vejledning til at styrke kroppens fysiske formåen, eller træning i sociale ak-

tiviteter som f.eks. at deltage i foreningsliv eller (gen)etablere kontakt til

netværket. Ofte kan der være brug for en kombination af flere indsatser.

Der skal tages højde for, at modtagerens funktionsevne kan udvikle sig i

såvel op- som nedadgående retning under rehabiliteringsforløbet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på hjælp efter § 83 alene med

henvisning til, at modtageren ikke magter at gennemføre rehabiliteringsfor-

løbet. Vurderingen af, om borgeren magter at gennemføre rehabiliterings-

forløbet, er en samlet vurdering af borgerens behov, ressourcer og motiva-

tion. Det kan således vise sig under rehabiliteringsforløbet, at borgeren ikke

har ressourcer og motivation til at gennemføre rehabiliteringsforløbet.

3.5.1.4.3. Afløsning og aflastning

Kommunalbestyrelsen er efter § 84, stk. 1, forpligtet til at tilbyde afløsning

eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer

en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Tilbuddet om afløsning og aflastning tilbydes både ægtefæller, forældre el-

ler andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne, for eksempel en person med en demenssygdom. Afløs-

ning gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet, i form af

tilbud om dag-, nat-, eller døgnophold i plejebolig eller lignende.

Plejebehovet kan skyldes både fysisk og psykisk nedsat funktionsevne.

Denne form for hjælp kan være afgørende for, at den plejekrævende kan

blive boende i hjemmet.

Det er kommunen, der efter en konkret, individuel vurdering af behovet

træffer afgørelse om aflastning eller afløsning og der er klageadgang over

afgørelsen.

3.5.1.4.4. Genoptræning og vedligeholdelsestræning

Kommunalbestyrelsen er efter § 86, stk. 1, forpligtet til at tilbyde genoptræ-

ning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der

ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Genoptræning defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdspro-

ces mellem en borger, eventuelle pårørende og personale. Formålet med

genoptræning er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidli-

gere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt,

kognitivt, emotionelt og socialt. Genoptræningsindsatsen kan omfatte såvel

somatiske patienter som psykiatriske patienter med et somatisk genoptræ-

ningsbehov.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Genoptræningen skal rettes imod patientens funktionsnedsættelse, dvs. pro-

blemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelses-

begrænsninger. Endvidere omfatter træningen de færdigheder, som borge-

ren har brug for i sine daglige gøremål.

Tilbuddet om genoptræning har samtidig til formål at undgå vedvarende el-

ler yderligere svækkelse og at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp,

f.eks. i form af personlig og praktisk hjælp, eller behov for sygehusindlæg-

gelse. Hvis der er tale om et længerevarende behov for træning, er det kom-

munalbestyrelsens opgave at tilrettelægge træningsindsatsen på en sådan

måde, at den dels forebygger, at problemerne for borgeren forværres, og dels

sigter på at vedligeholde det erhvervede funktionsniveau. Det vil typisk

være hensigtsmæssigt, at genoptræningsindsatsen iværksættes hurtigt af

hensyn til formålet med indsatsen.

Genoptræning efter § 86, stk. 1, er tidsmæssigt begrænset til den periode,

hvor funktionsniveauet fortsat kan forbedres gennem yderligere træning.

Der skal således tilbydes genoptræning, så længe der er udsigt til, at funkti-

onsevnen kan forbedres gennem en målrettet genoptræningsindsats.

Det kommunale genoptræningstilbud indgår sammen med kommunalbesty-

relsens øvrige tilbud i en samlet indsats for at bringe borgeren tilbage til

eller så tæt på det funktionsniveau, som vedkommende havde, inden syg-

dommen opstod.

Tilbuddet om genoptræning skal endvidere ses i sammenhæng med tilbud

om vedligeholdelsestræning efter § 86, stk. 2, hvor der i forlængelse af af-

sluttet genoptræningsforløb kan være behov for vedligeholdende træning.

Kommunalbestyrelsen er efter § 86, stk. 2, forpligtet til at tilbyde hjælp til

at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på

grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale pro-

blemer har behov herfor.

Vedligeholdelsestræning defineres som målrettet træning for at forhindre

funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligehol-

delsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske som psykiske fær-

digheder

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af personer med kroniske

lidelser, i det omfang disse personer har brug for en individuel træningsind-

sats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, psykiske og sociale fær-

digheder.

3.5.1.5 Hjælpen skal leveres i overensstemmelse med afgørelsen

Kommunalbestyrelsen skal efter § 90, stk. 1, sikre, at hjælp efter §§ 83 og

86 leveres i overensstemmelse med den afgørelse, kommunalbestyrelsen har

truffet efter §§ 88 og 89. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den tildelte

hjælp efter § 83 leveres inden for en rimelig frist, hvis leverandøren ikke

kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen efter § 88, stk. 1,

er indgået om levering af hjælpen.

Borgeren har et retskrav på at få den hjælp, der er truffet afgørelse om, men

det er op til kommunalbestyrelsen konkret at tage stilling til, hvad der i til-

knytning til den enkelte sag kan anses for at være en rimelig frist.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 90, stk. 2 oplyse modtageren af hjælp

efter § 83 om, hvor hos myndigheden denne kan rette henvendelse, hvis den

tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Dette skal

fremgå af afgørelsen.

Modtageren af hjælp skal have mulighed for at henvende sig om hjælp, der

ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen, til den myndighed, der har

ansvar for at sikre, at hjælpen leveres inden for rimelig frist.

3.5.1.6 Frit valg

Kommunalbestyrelsen er efter § 91, stk. 1, forpligtet til at skabe grundlag

for, at borgerne, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp og madservice

efter servicelovens § 83, har frit valg af leverandør, og at modtagerne kan

vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene le-

verandør kan være kommunal.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 91, stk. 2, opfylde forpligtelsen i stk. 1

ved som minimum enten at indgå kontrakt med to eller flere leverandører,

jf. nr. 1, eller ved at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, jf. nr. 2. Fritvalgs-

beviset giver borgere, der er visiteret til hjælp efter servicelovens § 83, ad-

gang til selv at indgå aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens

udførelse, jf. dog § 91, stk. 3.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Kommunalbestyrelsen kan anvende begge ordninger samtidig. Det har til

formål at styrke fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af det frie valg. Eksempel-

vis kan kommunalbestyrelsen beslutte at udbyde rengøringsydelsen efter

udbudsreglerne, og at tilbyde borgerne et fritvalgsbevis til brug for hjælp til

indkøb af dagligvarer, hvormed borgerne selv kan vælge, hvor dagligva-

rerne skal udbringes fra, og dermed hvor de vil indkøbe dagligvarerne.

Vælger kommunalbestyrelsen at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis sam-

tidig med, at hjælpen udbydes, bliver den leverandør, der vinder udbuddet

prissættende for fritvalgsbeviset.

Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse en udbudsretlig pligt til at sikre,

at udbudsmaterialet indeholder oplysning om, at der i kraft af fritvalgsbevi-

set vil være andre leverandører om opgaven, som bliver afregnet til samme

pris. Der bliver hermed offentlighed om den prissættende leverandørs pris.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse borgerne om, hvilke leverandører kom-

munalbestyrelsen har godkendt efter § 91, stk. 2, nr. 1, således at borgerne

kan benytte det frie valg. Det kan eksempelvis ske på kommunens egen

hjemmeside.

Kommunalbestyrelsen skal overholde udbudsreglerne, hvis den vælger at

skabe grundlag for borgernes frie valg ved at indgå offentlige kontrakter.

Udbudsreglerne finder anvendelse på offentlige kontrakter, der indgås mel-

lem en ordregivende myndighed og en leverandør.

Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis tilrettelægge borgernes frie valg af

leverandør, jf. § 91, stk. 2, nr.1, ved en udbuds- eller en godkendelsesord-

ning, hvis nærmere udformning kan tilrettelægges efter kommunalbestyrel-

sens mål og rammer for det frie valg såvel som efter de lokale markedsfor-

hold.

Udbudsreglerne er ikke til hinder for, at kommunalbestyrelsen anvender en

model, hvor den godkender alle leverandører, der lever op til bestemte pris-

og kvalitetskrav, og som borgerne frit kan vælge imellem til udførelse af

ydelser efter servicelovens § 83.

Kommunen kan også vælge en helt tredje kontrakttype, når blot den skaber

grundlag for, at modtagerne af personlig hjælp kan vælge mellem to eller

flere leverandører, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Hvilken

kontraktform, kommunalbestyrelsen skal vælge, er udbudsreglerne uved-

kommende.

100

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Ovennævnte kontraktformer beskriver ikke udtømmende kommunalbesty-

relsens muligheder for at inddrage private leverandører. Hvilken model, der

er mest fordelagtig på et givent område, vil bero på kommunalbestyrelsens

områdespecifikke overvejelser om omkostningsstruktur, markedsforhold,

særlige lokale hensyn m.v.

Udbudsreglerne har derimod betydning, når kommunalbestyrelsen vælger

en model, hvor den indgår en offentlig kontrakt omfattet af udbudsreglerne.

Vælger kommunalbestyrelsen at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis sam-

tidig med, at hjælpen udbydes, og den kommunale leverandør ikke har del-

taget i udbuddet, bliver den leverandør, der vinder udbuddet prissættende

for fritvalgsbeviset.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 91, stk. 2, nr. 2, tilbyde borgerne et frit-

valgsbevis, med det formål, at borgerne selv udvælger og indgår aftale med

en leverandør. Det foreslås videre, at det er kommunalbestyrelsen, der be-

slutter, hvilke ydelseskategorier efter servicelovens § 83, der skal være om-

fattet af fritvalgsbeviset.

Har kommunalbestyrelsen besluttet at tilbyde borgere, der modtager hjælp

efter servicelovens § 83, frit valg af leverandør via et fritvalgsbevis, vil bor-

gerne kunne anmode kommunalbestyrelsen om en sådan ordning. Et frit-

valgsbevis har karakter af en købsret til den hjælp, som kommunalbestyrel-

sen har truffet afgørelse om. Borgerne får med fritvalgsbeviset ret til selv at

antage en cvr-registreret virksomhed til at udføre den visiterede hjælp, der

er truffet afgørelse om. Den leverandør, som borgerne udvælger, skal ikke

godkendes af kommunalbestyrelsen.

Det er kommunalbestyrelsen, der skal afregne med den leverandør, som bor-

geren har valgt, og til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi. Borge-

ren modtager ikke kontante midler i forbindelse med et fritvalgsbevis, og

hæfter heller ikke over for leverandøren i forhold til betaling eller mang-

lende betaling.

Kommunalbestyrelsen vurderer, om borgerne kan håndtere et fritvalgsbevis

i sammenhæng med, at den træffer afgørelse om hjælp til borgerne efter

servicelovens § 83 på baggrund af en konkret og individuel vurdering af

borgerens behov for denne hjælp.

101

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Den almindelige klageadgang for kommunalbestyrelsens afgørelser på det

sociale område gælder.

Borgeren kan med fritvalgsbeviset som udgangspunkt alene kan få udført

den hjælp, der er truffet afgørelse om, jf. dog borgernes ret til fleksibel hjem-

mehjælp efter servicelovens § 94 a. Borgere, der modtager hjælp efter ser-

vicelovens § 83, har således ret til fleksibel hjemmehjælp efter servicelovens

§ 94 a, hvormed borgeren kan vælge en helt eller delvis anden hjælp, end

den, der er truffet afgørelse om.

Det er fortsat en kommunal opgave at føre tilsyn og følge op på, om bor-

gerne får den hjælp, der er truffet afgørelse om, og at hjælpen svarer til bor-

gernes aktuelle behov, herunder om den enkelte borger kan håndtere den

valgte ordning.

Som led i udøvelsen af sin tilsynspligt, skal kommunalbestyrelsen sikre sig,

at der sker en tilbagemelding fra de private leverandører, som borgerne har

valgt, hvis der måtte ske ændringer i borgernes hjælpebehov.

Borgere, der ønsker at modtage et fritvalgsbevis skal efter § 91, stk. 3, være

i stand til at håndtere ordningen. Kommunalbestyrelsen kan derfor træffe

afgørelse om, at en borger ikke kan modtage hjælpen efter servicelovens §

83 via et fritvalgsbevis efter servicelovens § 91, stk. 2, nr. 2, hvis det vurde-

res, at den pågældende ikke vil være i stand til at håndtere ordningen. Det

kan eksempelvis være tilfældet i forhold til borgere med demens, udtalt

svækkelse o.a., og hvor de samlede ressourcer i borgernes hjem, såsom bi-

stand fra ægtefælle/samlever, ikke vurderes tilstrækkelige til, at ordningen

kan håndteres forsvarligt. I sådanne tilfælde skal den kommunale myndig-

hed give borgeren en skriftlig begrundet afgørelse herom.

Kommunalbestyrelsen kan ligeledes fratage borgere retten til at modtage

hjælpen via fritvalgsbeviset, hvis borgeren efter kommunalbestyrelsens vur-

dering ikke har vist sig i stand til at administrere ordningen, eksempelvis

hvis en borger gentagne gange har anmodet kommunen om levering af er-

statningshjælp, eller hvis den leverede hjælp ikke er i overensstemmelse

med afgørelsen om hjælp. I sådanne tilfælde skal den kommunale myndig-

hed også give borgeren en skriftlig begrundet afgørelse herom.

102

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en borger ikke kan benytte et frit-

valgsbevis, har borgeren krav på at få hjælpen i form af et kommunalt tilret-

telagt tilbud om hjemmehjælp, idet kommunalbestyrelsen har forsynings-

forpligtelsen.

Kommunalbestyrelsen er efter § 91, stk. 4, forpligtet til at vejlede de bor-

gere, der modtager et fritvalgsbevis efter § 91, stk. 2, nr. 2, om ordningen.

Kommunalbestyrelsen skal vejlede borgerne om at sørge for, at aftalegrund-

laget med den leverandør, som borgerne måtte vælge at antage, afspejler den

afgørelse, som kommunalbestyrelsen har truffet om hjælpen, og den pris,

der svarer til fritvalgsbevisets værdi. Den kontraktlige aftale med leveran-

døren skal være tilstrækkelig til at sikre, at den hjælp, som kommunalbesty-

relsen har truffet afgørelse om, kan opfyldes inden for det aftalte.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 91, stk. 5, fastsætte værdien af fritvalgs-

beviset, jf. stk. 2, nr. 2, for hver af de ydelseskategorier efter servicelovens

§ 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal være omfattet af ordnin-

gen.

Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som borgeren har

valgt, jf. § 91 stk. 2, nr. 2, til den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi,

jf. § 91, stk. 6.

Social- og ældreministeren fastsætter efter § 91, stk. 6, nærmere regler om

kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af fritvalgsbeviset, jf. § 91, stk. 2, nr.

2. Dette er sket i bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 om frit valg af

leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om

kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83.

Kommunalbestyrelsen skal efter §1 i bekendtgørelsen stille krav om, at le-

verandøren, som kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med, eller som

borgerne har antaget via fritvalgsbeviset, skal informere myndigheden om

ændringer i modtagernes behov for hjælp, samt om, hvordan denne infor-

mation fra leverandøren skal formidles.

Kommunalbestyrelsen skal efter §2 i bekendtgørelsen fastsætte en frist for,

hvornår modtagere af hjælp efter lovens § 83 efter anmodning har ret til at

skifte til andre godkendte leverandører.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 3, stk. 1 i bekendtgørelsen træffe afgø-

relse om et fritvalgsbevis til de borgere, der har anmodet herom, og som er

103

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

visiteret til hjælp efter § 83. Det kan eksempelvis ske i sammenhæng med,

at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til borgerne efter § 83.

Det følger af § 3, stk. 2, at et fritvalgsbevis har karakter af en købsret til den

hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om efter servicelo-

vens § 83.

En borger, der tilbydes fritvalgsbeviset, får ret til selv at udvælge og antage

en cvr-registreret virksomhed til at udføre den visiterede hjælp, der er truffet

afgørelse om efter servicelovens § 83.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsætte vær-

dien af fritvalgsbeviset for hver af de ydelseskategorier efter servicelovens

§ 83, som kommunalbestyrelsen har besluttet skal være omfattet af ordnin-

gen. Fritvalgsbevisets værdi skal fastsættes på en måde, hvor den cvr-regi-

strerede virksomhed, som borgeren vælger, kan udføre den visiterede hjælp

med samme kvalitet som hvis det var den kommunale leverandør, der ud-

førte hjælpen. Kommunalbestyrelsen afregner med den leverandør, som

borgeren har valgt, og til den pris der svarer til fritvalgsbevisets værdi, jf.

stk. 2-8.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 4, stk. 2, sikre, at fritvalgsbevisets værdi

som hovedregel svare til kommunens omkostninger ved produktion og le-

vering af tilsvarende ydelser. Beregningen af fritvalgsbevisets værdi skal

dermed ske ud fra en kalkulation af den kommunale leverandørs eller den

private leverandørs gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved produk-

tion og levering af tilsvarende ydelser. I omkostningskalkulationen skal

indgå alle direkte og indirekte omkostninger. I tilfælde, hvor kommunalbe-

styrelsen har valgt helt at udlicitere en ydelseskategori, vil fritvalgsbevisets

værdi afspejle kommunalbestyrelsens omkostninger herved. Værdien af frit-

valgsbeviset skal udgøre et beløb, der svarer til den kommunale eller private

hovedleverandørs faktiske omkostninger ved at levere samme ydelse.

Kommunalbestyrelsen er efter § 4, stk. 3, forpligtet til at sikre, at den leve-

randør, der vinder udbuddet prissættende for fritvalgsbeviset, hvis kommu-

nalbestyrelsen vælger at tilbyde modtagerne af hjælp efter lovens § 83 et

fritvalgsbevis samtidig med, at hjælpen udbydes.

Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse en pligt til at sikre, at udbuds-

materialet indeholder oplysning om, at der i kraft af fritvalgsbeviset vil være

104

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

flere leverandører om opgaven, som bliver afregnet til samme pris. Der bli-

ver hermed offentlighed om den prissættende leverandørs pris.

Kommunalbestyrelsen er efter § 4, stk. 4, forpligtet til at lade den leveran-

dør, der vinder udbuddet være prissættende for fritvalgsbeviset, hvis kom-

munalbestyrelsen vælger at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis samtidig

med, at hjælpen udbydes, og den kommunale leverandør ikke har deltaget i

udbuddet.

Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse en pligt til at sikre, at udbuds-

materialet indeholder oplysning om, at der i kraft af fritvalgsbeviset vil være

flere leverandører om opgaven, som bliver afregnet til samme pris. Hermed

bliver der offentlighed om den prissættende leverandørs pris.

Kommunalbestyrelsen er efter bekendtgørelsens § 4, stk. 5 forpligtet til at

sikre, at det materiale, som danner grundlag for leverandørernes ansøgning

om godkendelse, indeholder oplysning om, at der i kraft af fritvalgsbeviset

vil være andre leverandører om opgaven, som bliver afregnet til samme pris,

hvis kommunalbestyrelsen vælger at tilbyde et fritvalgsbevis samtidig med,

at kommunalbestyrelsen anvender en godkendelsesordning.

Fritvalgsbevisets værdi fastsættes på baggrund af en kalkulation af den kom-

munale leverandørs eller den private leverandørs gennemsnitlige, langsig-

tede omkostninger for levering af tilsvarende ydelser.

Kommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 4, stk. 6, beregne vær-

dien af fritvalgsbeviset ved at undersøge priserne på markedet hos leveran-

dører af tilsvarende ydelser, eksempelvis ved at indhente to til tre tilbud fra

private leverandører eller indhente indberetninger om priser fra leverandører

hos relevante brancheforeninger.

Det er aktuelt i situationer, hvor kommunalbestyrelsen ikke har et bereg-

ningsgrundlag for fastsættelsen af fritvalgsbevisets værdi, enten fordi der

ikke findes en egenproduktion af ydelsen i kommunen, eller fordi kommu-

nen ikke har haft omkostninger til en privat leverandør af tilsvarende ydelse

Kommunalbestyrelsen er efter bekendtgørelsens § 4, stk. 7, forpligtet til at

tage højde for de udgifter, der følger med administrationen, når fritvalgsbe-

visets værdi fastsættes. Udgifter til skat, lovpligtige forsikringer, feriepenge,

ATP, ferie med videre, som kommunen har ansvaret for at betale, vil indgå

i fritvalgsbevisets værdi.

105

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Kommunalbestyrelsen er efter bekendtgørelsens § 4, stk. 8, forpligtet til at

justere fritvalgsbevisets værdi, jf. stk. 5, når kommunalbestyrelsen bliver

bekendt med, at der er misforhold mellem værdien og de gennemsnitlige,

langsigtede omkostninger.

Kommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 4, stk. 9, vælge at af-

regne leverandørerne med en basispris og en bonus, der udløses, når leve-

randøren har opnået specifikke mål, og eksempelvis bragt borgerne op på et

bestemt funktionsniveau, ydet en bestemt kvalitet m.v., så længe de konkur-

renceretlige regler overholdes.

Kommunalbestyrelsen er efter bekendtgørelsens § 4, stk. 10, forpligtet til at

afregne med den leverandør, som borgeren har valgt, og til den pris der sva-

rer til fritvalgsbevisets værdi. Borgeren modtager ikke kontante midler i for-

bindelse med et fritvalgsbevis, og hæfter heller ikke over for leverandøren i

forhold til betaling eller manglende betaling.

Kommunalbestyrelsen er efter bekendtgørelsens § 5, forpligtet til at infor-

mere borgerne, når muligheden for at anmode om et fritvalgsbevis er til

stede. Det kan eksempelvis ske på kommunens hjemmeside.

Borgerne har efter bekendtgørelsens § 6, udelukkende et retskrav på at

kunne anmode kommunalbestyrelsen om et fritvalgsbevis indtræder udeluk-

kende i det tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke lykkes med at skabe

grundlag for borgernes frie valg af leverandør efter servicelovens § 91, stk.

2, nr. 1.

Kommunalbestyrelsen er efter bekendtgørelsens § 7, forpligtet til at varsle

ophør af muligheden for at benytte fritvalgsbevisordningen tre måneder før

ophør, medmindre kommunalbestyrelsen vurderer, at ordningen ikke hånd-

teres forsvarligt, jf. servicelovens § 91, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen er efter bekendtgørelsens § 8, forpligtet til at vejlede

borgerne om, at aftalegrundlaget med den leverandør, som borgerne måtte

vælge at antage, skal afspejle den afgørelse, som kommunalbestyrelsen har

truffet om hjælpen, og den pris, der svarer til fritvalgsbevisets værdi, således

at den kontraktlige aftale med leverandøren er tilstrækkelig til at sikre, at

den hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, kan opfyldes

inden for det aftalte.

106

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Kommunalbestyrelsen er efter bekendtgørelsens § 9, stk. 1, forpligtet til at

stille kvalitetskrav til den leverandør, som borgerne måtte vælge via frit-

valgsbeviset. Kvalitetskravene skal udgøre en del af den kontraktlige aftale

mellem borgerne og de valgte leverandører efter fritvalgsbevisordningen.

Fritvalgsbeviset skal afspejle kommunalbestyrelsens kvalitetsstandarder for

indholdet og levering af hjælp efter servicelovens § 83, jf. servicelovens §

139.

Kommunalbestyrelsen er efter bekendtgørelsens § 9, stk. 2, forpligtet til at

stille de samme kvalitetskrav til leverandørerne i ordningerne efter service-

lovens § 91, stk. 2, nr. 1 og 2. Det skal sikre ensartede kvalitetskrav i forhold

til udførelsen af hjælpen til borgerne, og at der ikke sker forskelsbehandling

af leverandørerne. Kvalitetskravene skal være saglige og konkrete og må

ikke være konkurrenceforvridende.

Kommunalbestyrelsen er efter bekendtgørelsens § 10, stk.1, forpligtet til at

fastsætte de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk

hjælp og madservice efter servicelovens § 83 til beboere i plejehjem m.v.,

jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene

boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere

og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og

lejere i tilsvarende boligenheder.

Kommunalbestyrelsen skal efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, når kommu-

nalbestyrelsen har ansvaret for andre dele af driften af de i stk. 1 nævnte

boliger, fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i forbindelse

med varetagelsen af disse opgaver.

Kommunalbestyrelsen er efter servicelovens § 92, stk. 1, forpligtet til at

have en skriftlig beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunal-

bestyrelsen håndterer konkurser hos private leverandører af personlig pleje

og praktisk hjælp, som kommunalbestyrelsen indgår kontrakt med. Bered-

skabsplanen skal løbende opdateres efter behov, f.eks. i forbindelse med

kontraktindgåelse med ny leverandør.

I tilfælde hvor kommunalbestyrelsen har opfyldt deres forpligtelse til at til-

vejebringe det frie valg, jf. § 91, stk. 1 og 2, ved at tilbyde modtagerne et

fritvalgsbevis, som giver borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang

til, at de pågældende borgere selv indgår aftale med en cvr-registreret virk-

107

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

somhed om hjælpens udførelse, vil kommunalbestyrelsen ikke være forplig-

tet til at have en skriftlig beredskabsplan. Dette da, der ikke er et kontrakt-

retligt forhold mellem kommunalbestyrelsen og leverandøren, men alene

mellem borger og leverandør.

Kommunalbestyrelsen er efter § 92, stk. 2, forpligtet til at stille krav om

bankgaranti eller tilsvarende garanti ved kontraktindgåelse med private le-

verandører af personlig pleje og praktisk hjælp. Bankgaranti eller tilsva-

rende garantistillelse skal stilles af de private leverandører, der tilsigtes at

indgå kontrakt med i forbindelse med kontraktindgåelse, og ikke i forbin-

delse med fremsendelse af den private leverandørs tilbud eller ansøgning.

I forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af bankgaranti eller tilsvarende

garantistillelse skal navnligt proportionalitetsprincippet iagttages, så størrel-

sen på garantien afhænger af antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp

fra den pågældende leverandør, og at der samtidig skelnes mellem leveran-

dører, der leverer henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp. Tilsvarende

garantistillelsen kan f.eks. være en indefrysning af et beløb, en aftale med

et vikarbureau eller lignende.

Krav om bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse skal således skrives

ind i kontrakten og gælde for hele aftaleperioden. Størrelsen på bankgaranti

eller tilsvarende garantistillelse kan eventuelt justeres i kontraktperioden af-

hængig af antallet af borgere, der modtager personlig pleje og praktisk hjælp

fra den pågældende leverandør.

Kommunalbestyrelsen er efter § 92, stk. 3 forpligtet til i forbindelse med

kontraktindgåelse med private leverandører af personlig pleje og praktisk

hjælp at stille nedenstående krav, nr. 1-3.

Den private leverandør skal efter § 92, stk. 3, nr. 1, inden kontraktindgåelse

og én gang årligt i kontraktperioden sende skattemæssige årsregnskaber.

Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at den private leverandør inden

kontraktindgåelsen sender seneste skattemæssige årsregnskab, samt at den

private leverandør, som der indgås kontrakt med, én gang årligt i kontrakt-

perioden sender skattemæssigt årsregnskab.

En private leverandør, der i medfør af årsregnskabsloven er omfattet af krav

til at udarbejde regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, skal inden

108

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

kontraktindgåelse og én gang årligt i kontraktperioden sende revideret regn-

skab til kommunen eller henvise kommunen til, hvor regnskabet kan findes

på www.cvr.dk. Hvis leverandøren endnu ikke har aflagt regnskab efter års-

regnskabsloven, kan kommunalbestyrelsen fastsætte krav om anden pas-

sende dokumentation.

Kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at den private leverandør sender

seneste revideret regnskab, samt at den private leverandør, som der indgås

kontrakt med, én gang årligt i kontraktperioden sender revideret regnskab.

Den private leverandør kan opfylde sin forpligtelse enten ved at sende det

reviderede årsregnskab til kommunen eller ved at oplyse kommunen om den

URL-adresse, hvor regnskabet er offentliggjort. Med URL-adressen menes

den internetadresse, der skal benyttes for at komme direkte til regnskabet.

Virksomheder, der i henhold til årsregnskabsloven er omfattet af pligt til at

udarbejde et årsregnskab og lade dette revidere, er efter § 92, stk. 3, nr. 2

forpligtede til at indsende virksomhedens reviderede regnskab. Herved skal

forstås det seneste reviderede regnskab, som er godkendt af virksomhedens

generalforsamling. Undtagelsen om, at leverandører, der ikke har aflagt års-

rapport er tiltænkt virksomheder, der endnu ikke har aflagt - og fået god-

kendt - en årsrapport, fordi virksomheden er nystartet, skal i stedet for ind-

sende anden dokumentation for, at virksomheden har den fornødne økono-

miske og finansielle formåen. Leverandører som endnu ikke har aflagt regn-

skab efter årsregnskabsloven kan således godtgøre sin økonomiske og fi-

nansielle formåen ved ethvert andet dokument, som ordregiveren vurderer

passende, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i

stand til at fremlægge de dokumenter, som ordregiveren forlanger.

Det følger af § 92, stk. 3, nr. 3, at den private leverandør skal dokumentere,

at der ikke ved kontraktindgåelse er forfalden gæld på 50.000 kr. eller der-

over til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til

sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen

i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret. Kommunalbe-

styrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet i stk. 3, nr. 3.

For så vidt angår krav om forfalden gæld gælder, at den private leverandør

på tidspunkt for tildeling af kontrakt ikke må have forfalden gæld på 50.000

kr. eller derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller

bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lov-

givningen i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret.

109

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Kommunalbestyrelsen kan efter § 92, stk. 4, i særlige tilfælde fravige kravet

i stk. 3, nr. 3. Kommunalbestyrelsen kan undlade at udelukke en ansøger

eller en tilbudsgiver, der er omfattet af § 92, stk. 3, nr. 3, hvis et af følgende

forhold gør sig gældende:

Hvis den forfaldne gæld til det offentlige overstiger 50.000 kr., må kommu-

nalbestyrelsen som udgangspunkt ikke indgå kontrakt med leverandøren.

Da udelukkelse skal ske i overensstemmelse med udbudslovens principper

om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet, vil spørgsmålet

om, hvorvidt der skal ske udelukkelse derfor bero på en konkret vurdering

af det enkelte udbud og aftale under en godkendelsesordning.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 92, stk. 5, foretage efterberegning af af-

regningspriser løbende efter behov og mindst én gang årligt, hvis kommu-

nalbestyrelser, benytter en godkendelsesordning ved tilvejebringelse af det

frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvormed prisen fastsættes

uden priskonkurrence.

Efterberegningen vil f.eks. kunne finde sted i forbindelse med aflæggelse

af kommunens regnskab i foråret, hvormed beregningen kan tage udgangs-

punkt i seneste års regnskabstal, samt løbende hvis kommunalbestyrelsen

bliver bekendt med, at de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ikke

længere stemmer overens med afregningsprisen.

3.5.1.7 Udpegning af egen hjælper og fleksibel hjemmehjælp

Kommunalbestyrelsen er efter § 94 forpligtet til at lade en person, som er

berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, vælge selv at udpege en person til

at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbe-

styrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang

og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. § 90, og om betaling

m.v.

Retten til at vælge en personligt udpeget hjælper skal ses som et alternativ

til at vælge en leverandør efter fritvalgsreglerne. Både modtagere af praktisk

hjælp som af personlig hjælp og pleje har ret til at udpege egen hjælper til

at udføre opgaverne i henhold til afgørelsen. Beboerne i plejeboliger er ikke

omfattet af denne ret.

Kommunalbestyrelsen er efter § 94 a forpligtet til at lade personer, der mod-

tager hjælp efter § 83, kan vælge en helt eller delvis anden hjælp end den,

110

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

der er truffet afgørelse om, jf. §§ 88 og 89. En tilkendt ydelse, der fravælges

efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves leveret efter § 90.

Fleksibel hjemmehjælp omfatter også muligheden for at vælge ydelser, der

ligger uden for det kommunale serviceniveau. Hjemmehjælpsmodtageren

har således en generel adgang til helt eller delvis at vælge anden hjælp end

den, der er truffet afgørelse om. Adgangen til at bytte ydelser forudsættes

holdt inden for den tidsramme, som den kommunale myndighed forventer,

at de tildelte ydelser efter afgørelsen kan leveres inden for.

3.5.1.8 Kvalitetsstandarder

Det følger af § 139, stk. 2, at social- og ældreministeren kan fastsætte regler

om, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutninger om indhold, omfang

og udførelse af tilbud til voksne efter §§ 79, 79 a, 83, 83 a, 84, 86, 119-122

og 192 samt følge disse beslutninger op.

Kommunernes serviceniveau er en kommunalpolitisk beslutning, som bl.a.

indebærer, at kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune mindst én gang

årligt udarbejder en kvalitetsstandard om f.eks. tilbud om hjemmehjælp,

rehabilitering, genoptræning og vedligeholdelsestræning. Kvalitetsstandar-

derne skal være offentligt tilgængelige, og kan for eksempel kommunikeres

til borgerne gennem serviceinformation i pjecer, medier og på kommunens

hjemmeside.

Det skal fremgå af den enkelte kommunes kvalitetsstandard, hvilken hjælp

borgerne kan forvente fra kommunen, hvis der opstår et behov for f.eks.

hjemmehjælp. Derudover skal kvalitetsstandarden indeholde en beskrivelse

af det serviceniveau, som kommunen har fastsat.

Hjemlen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1575 af 27. december 2014 om

kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter

servicelovens §§ 83, 83a og 86 samt bekendtgørelse nr. 716 af 07. juli 2019

om tilrettelæggelse af samt kvalitetsstandarder for de forebyggende hjem-

mebesøg efter servicelovens § 79 a.

Det følger af § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1575 af 27. december 2014 om

kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter

servicelovens §§ 83, 83a og 86, at kommunalbestyrelsen mindst én gang

årligt skal udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp

m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdel-

sestræning efter lovens §§ 83, 83 a og 86.

111

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger af § 1, stk. 2, at kvalitetsstandarden skal indeholde generel ser-

viceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen,

hvis de får behov for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb

eller kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens §§

83, 83 a og 86.

Det følger af § 1, stk. 3, at kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse

af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for ydelser efter lo-

vens §§ 83, 83 a og 86. Beskrivelsen af indholdet, omfanget og udførelsen

af hjælpen skal være præcis og skal danne grundlag for, at der sikres sam-

menhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt le-

veringen af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operati-

onelle mål for, hvordan dette sikres, og en beskrivelse af, hvordan der følges

op på de fastsatte mål, jf. § 2. Det følger af § 2, at kommunalbestyrelsen

mindst én gang årligt følge op på de efter § 1, stk. 3, fastsatte mål for kvali-

teten og styringen af hjælpen efter lovens §§ 83, 83 a og 86.

Hvis kommunen beslutter at ændre serviceniveauet, og det ændrede service-

niveau medfører ændringer i en borgers ret til ydelser, har den pågældende

borger krav på en ny afgørelse baseret på en konkret og individuel vurdering

af behovet for hjælp.

Kommunalbestyrelsen er efter § 4 i bekendtgørelse nr. 716 af 07. juli 2019

om tilrettelæggelse af samt kvalitetsstandarder for de forebyggende hjem-

mebesøg efter servicelovens § 79 a, forpligtet til mindst en gang årligt at

udarbejde en kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 4, stk. 2, sikre, at kvalitetsstandarden in-

deholder generel serviceinformation til borgerne om formålet med samt ind-

holdet i et forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandarden skal indeholde

en beskrivelse af, hvordan kommunalbestyrelsen tilrettelægger ordningen,

herunder beskrivelse af, hvordan kommunalbestyrelsen tilrettelægger ord-

ningen, herunder en beskrivelse af eventuelle andre former for forebyg-

gende indsatser, som kommunalbestyrelsen tilbyder som alternativ til et in-

dividuelt hjemmebesøg.

Kommunalbestyrelsen skal efter § 4, stk. 3, beskrive, hvordan kommunal-

bestyrelsen vil opfylde forpligtelsen efter lovens § 79 a, stk. 4, til at tilbyde

forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 81 år,

112

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktions-

evne. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke særlige risikogrupper kommu-

nalbestyrelsen beslutter at målrette tilbuddet efter lovens § 79 a, stk. 4.

3.5.1.9 Klageadgang

Det følger af servicelovens § 166, at afgørelser efter serviceloven kan ind-

bringes for Ankestyrelsen, medmindre andet er fastsat i loven.

Processen for at klage følger af kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admi-

nistration på det sociale område. Klagen skal indgives til kommunalbesty-

relsen, der skal genvurdere sin afgørelse og sende klagen videre til Anke-

styrelsen inden for 4 uger, hvis den ikke ændrer sin afgørelse ved genvurde-

ringen.

Ved en afgørelse forstås en beslutning, der er truffet af en forvaltningsmyn-

dighed, (kommunen og Ankestyrelsen) i en konkret sag, og som i forhold til

den enkelte borger og/eller myndighed tilsigter at have retsvirkning efter sit

indhold. Det vil sige, at afgørelsen bindende regulerer borgerens eller kom-

munens rettigheder og pligter i sagen. Der er også tale om en afgørelse, hvis

myndigheden beslutter at afslutte en sag, f.eks. ved et afslag på genoptagelse

og afvisning af en sag.

Der kan klages over indholdet af en afgørelse (realiteten) og/eller den måde,

en sag er behandlet på (formaliteten). Ved realiteten forstås afgørelsens re-

sultat, f.eks. om en ansøger er berettiget til eksempelvis hjemmehjælp, og i

givet fald, hvilke ydelser. Ved en formalitetsklage forstås en klage over

myndighedens tilsidesættelse af regler om behandlingen af sagen. Der kan

klages over formaliteten i forbindelse med en afgørelse, selv om realiteten

ikke påklages.

3.5.1.10 Tilsyn

Det følger af servicelovens § 151, stk. 1, at den stedlige kommune har pligt

til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 løses

i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet ef-

ter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne

kvalitetsstandarder, jf. § 139.

Det følger af servicelovens § 151, stk. 2, at kommunalbestyrelsen som led i

tilsynsforpligtelsen skal foretage mindst et årligt og uanmeldt tilsynsbesøg

på plejehjem m.v., jf. § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov

113

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med han-

dicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter

indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale service-

ydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfø-

rer opgaver på området.

Det følger af servicelovens § 151, stk. 3, at kommunalbestyrelsens forplig-

telse efter stk. 1 og 2 ikke gælder tilbud, som er omfattet af socialtilsynet,

jf. § 4 i lov om socialtilsyn.

Det følger af servicelovens § 151 b, at hvis kommunalbestyrelsen ved til-

synsbesøg i en friplejebolig konstaterer, at borgeren ikke modtager den

hjælp, som denne efter afgørelsen har krav på, skal kommunalbestyrelsen

orientere borgeren og den kommune, der har truffet afgørelse efter denne

lov, hvis denne ikke er identisk med beliggenhedskommunen.

Det følger af servicelovens § 151 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan

meddele friplejeboligleverandøren de påbud, som er nødvendige for at sikre,

at hjælpen leveres i overensstemmelse med afgørelsen.

Kommunalbestyrelsen skal meddele friplejeboligleverandøren, at undla-

delse af at levere hjælpen i overensstemmelse med afgørelsen kan medføre

indberetning til Sundhedsstyrelsen. Hvis friplejeboligleverandøren ikke ef-

terkommer påbuddet, indberetter kommunalbestyrelsen straks forholdet til

Sundhedsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen udarbejder indstilling til brug for

afgørelser, der træffes af Sundhedsstyrelsen.

Det følger af servicelovens § 151 c, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal ud-

arbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter § 83, som er om-

fattet af reglerne om frit valg af leverandør efter § 91.

Det følger af servicelovens § 151 c, stk. 2, at tilsynspolitikken skal inde-

holde kommunens procedurer for udførelse af tilsyn med disse tilbud og for

opfølgning på tilsynet.

Det føler af servicelovens § 151 c, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i tilslut-

ning til beslutninger om serviceniveauet for tilbud efter § 83 og om udarbej-

delse af kvalitetsstandarder efter § 139 mindst én gang årligt skal følge op

på tilsynspolitikken, herunder foretage de nødvendige justeringer.

3.5.1.11 Plejehjem og plejeboliggaranti

114

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger af servicelovens § 192, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen

kan drive de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gæl-

dende regler i lov om social bistand, hvilket betyder, at boligen skal være

opført før 1988.

Det skal således bemærkes, at servicelovens § 192 alene vedrører plejehjem

og beskyttede boliger, der er etableret efter serviceloven og ikke ældreboli-

ger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v. og friplejeboliger efter

lov om friplejeboliger.

Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v. som

følge af plejehjemsopholdet, og beboerne på plejehjem for husleje, varme

og el. Der betales ikke indskud.

Lejen fastsættes på baggrund af boligens budgetterede driftsomkostninger

og beboerens indkomst.

Social- og ældreministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, her-

under regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter

lov om almene boliger m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning

inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Dette er sket i bekendtgørelse nr. 1324 af 10. december 2014 om plejehjem

og beskyttede boliger, der fastsætter regler for drift, optagelse i plejehjem

og beskyttede boliger, frit valg af plejehjem og beskyttet bolig, tildeling af

ledige plejehjemspladser m.v. i forbindelse med frit valg af plejehjem og

beskyttede boliger, adgang til at afslå borgere fra andre kommuner optagelse

på den specifikke venteliste, brugerinformation, tilbud om bolig, el, varme

m.v., betaling for bolig, el, varme og øvrige tilbud, særlige regler om beta-

ling for gifte pensionister, beboere, der har pligt til at forsørge ægtefælle

eller børn og nedsættelse af betalingen i særlige tilfælde. Derudover regule-

rer bekendtgørelsen klageadgang, finansiering og regulering.

Det følger af servicelovens § 192 a, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde

ældre, der har særligt behov for en plads på et plejehjem, jf. § 192, eller for

en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., en sådan

plads eller bolig senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste.

Det følger af servicelovens § 192a, stk. 2, at garantien efter stk. 1 ikke gæl-

der, hvis den ældre har valgt et bestemt plejehjem eller en bestemt almen

plejebolig efter reglerne i § 58 a i lov om almene boliger m.v.

115

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger af servicelovens § 192a, stk. 3, at social- og ældreministeren fast-

sætter nærmere regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud

om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads.

Dette er sket i bekendtgørelse nr. 1324 af 10. december 2014 om plejehjem

og beskyttede boliger, der også regulerer optagelse på generel venteliste,

beregning af den 2 måneders frist.

3.5.1.12 Friplejeboliger

Det følger af lov om friplejeboliger § 8, at friplejeboligleverandøren skal, ,

levere de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. lov

om social service, og skal varetage formålet med den hjælp, som kommu-

nalbestyrelsen har truffet afgørelse om.

Dette skal sikre, at borgerne modtager de ydelser, som kommunalbestyrel-

sen har truffet afgørelse om. Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse om,

at borgeren skal have socialpædagogisk bistand til afhjælpning af specifikke

problemer skal den socialpædagogiske bistand leveres i overensstemmelse

hermed.

Det er et standardvilkår for alle friplejeboligleverandører, at de skal levere

ydelser i overensstemmelse med serviceloven. Heri ligger dels, at fripleje-

boligleverandøren skal udføre opgaven med at levere personlig og praktisk

hjælp og anden hjælp, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om,

dels at hjælpen skal leveres i overensstemmelse med serviceloven i øvrigt,

herunder dens formål. Det indebærer, at friplejeboligleverandøren skal til-

rettelægge hjælpen i samarbejde med den enkelte.

Det følger af lov om friplejeboliger § 8, stk. 2, at friplejeboligleverandøren

skal, informere kommunalbestyrelsen om forhold, som har betydning for

kommunens myndighedsopgaver over for beboerne.

For at give kommunerne gode muligheder for at kunne varetage sine myn-

dighedsopgaver over for beboerne, herunder for løbende at revisitere bebo-

erne, skal friplejeboligleverandøren informere kommunalbestyrelsen om

forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens myndighedsopgaver.

Det kan f.eks. være informationer om ændringer i beboernes helbredstil-

stand.

3.5.1.13 Friplejeboliger og afregning m.v.

116

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger af lov om friplejeboliger § 32, stk. 1, at friplejeboligleverandøren

fastsætter vejledende takster for ydelser efter lov om social service, jf. lo-

vens § 174, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere. Friple-

jeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visi-

teret borgeren til en plejebolig eller lignende boligform, jf. § 3, stk. 1, kan

med udgangspunkt i de vejledende takster aftale den pris, som kommunal-

bestyrelsen skal betale for den leverede hjælp og støtte, som borgeren er

visiteret til.

Kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren har mulighed for at for-

handle afregningspriser for levering af ydelser til beboere i friplejeboliger

og for at indgå aftaler om, at kommunen kan disponere over et antal pladser

hos friplejeboligleverandøren.

Friplejeboligleverandører, der er omfattet af dette afregningssystem, er om-

fattet af servicelovens § 174 for fastsættelse af takster på det sociale område,

jf. lov nr. 722 af 26. juni 2014, hvorefter kommunale, regionale og private

leverandører eller driftsherrer skal fastsætte vejledende omkostningsbase-

rede takster for ydelser, som kan danne udgangspunkt for en aftalt pris med

kommunen.

Friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen kan med udgangspunkt

i de vejledende takster, som friplejeboligleverandøren har fastsat, aftale pri-

ser for levering af hjælp og støtte efter serviceloven, som leveres i henhold

til lov om friplejeboliger.

Det er i udgangspunktet kommunalbestyrelsen i den kommune, der har vi-

siteret borgeren til en plejebolig eller en lignende boligform, der har aftale-

retten i forhold til friplejeboligleverandøren i forhold til ydelsen efter ser-

viceloven. I mange tilfælde flytter borgeren ikke til en anden kommune, men

vælger en friplejebolig, der er beliggende i borgerens opholdskommune. I

dette tilfælde vil det være beliggenhedskommunen, der visiterer borgeren,

aftaler eller fastsætter en pris for borgeren, afregner med friplejeboligleve-

randøren og betaler for borgeren.

Hvis borgeren ønsker en plads i en friplejebolig i en anden kommune, end

den, der har visiteret borgeren til en plejebolig eller en lignende boligform,

kan visitationskommunen aftale en pris med friplejeboligleverandøren. Af-

regningen vil så finde sted til de priser, der er aftalt mellem de to parter.

Indgås der ingen aftale, skal priserne fastsættes af eller aftales med den kom-

mune, hvor friplejeboligen er beliggende, jf. forslagets stk. 2.

117

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det er friplejeboligernes beliggenhedskommune, der er handlekommune for

beboere i friplejeboliger. Når en borgers behov ændres, er det derfor kom-

munalbestyrelsen i friplejeboligens beliggenhedskommune der skal revisi-

tere borgeren. Den nye afgørelse vil skulle danne udgangspunkt for en ny

afregningspris for borgeren.

Hvis prisen ved indflytningen er fastsat på baggrund af en aftale mellem

kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visiteret borgeren til en ple-

jebolig eller en lignende boligform, og leverandøren, kan parterne forhandle

en ny pris på baggrund af den nye afgørelse. Hvis borgeren ved indflytning

i en friplejebolig er flyttet til en anden kommune, vil der være forskel på

handlekommunen, og den kommune, der har visiteret borgeren til fripleje-

boligen, og som også er betalingskommune. Betalingskommunen skal i

dette tilfælde have mulighed for at aftale en ny pris med friplejeboligleve-

randøren. Beliggenhedskommunen skal oplyse betalingskommunen om ind-

holdet af den nye afgørelse, således at betalingskommunen har det fulde

grundlag for at revidere aftalen. Hvis ikke der kan indgås aftale på ny, fast-

sættes prisen af beliggenhedskommunen.

Det følger af lov om friplejeboliger § 32, stk. 2, at hvis der ikke indgås en

aftale mellem kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren, jf. stk. 1,

skal afregningspriserne for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal

levere i henhold til lov om social service, jf. stk. 2, fastsættes af kommunal-

bestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligen ligger.

Prisen skal beregnes af beliggenhedskommunen på baggrund af beliggen-

hedskommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved drift af til-

svarende kommunale tilbud. Dette skal ske med udgangspunkt i Indenrigs-

og Boligministeriets vejledning om omkostningskalkulationer.

Dette sker for at sikre sammenhæng mellem beliggenhedskommunens om-

kostnings- og serviceniveau og den pris, som friplejeboligleverandøren af-

regnes til.

Social- og ældreministeren fastsætter, jf. stk. 3, i en bekendtgørelse nærmere

regler om afregning, herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af af-

regningspriser i henhold til stk. 2. Social- og ældreministeren kan endvidere

fastsætte regler om kommunalbestyrelsens visitation af borgere, om gen-

118

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

nemsigtighed i forhold til indplacering af borgere i kommunens visitations-

struktur og om leverandørernes mulighed for at få indsigt i og få efterprøvet

beregningerne.

Hensigten hermed er både at tage højde for, at der kan være forskellige ser-

viceniveauer på tværs af kommuner og at tage højde for ændringer i borge-

rens funktionsniveau og behov for hjælp og støtte, der ofte kan ændres kort

tid efter indflytning i en plejebolig eller et lignende botilbud.

Social- og ældreministeren fastsætter, jf. stk. 4, i en bekendtgørelse regler

om takster for friplejeboligbeboeres betaling for tilbud efter kapitel 16 i lov

om social service.

Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt for en kommune at fastlægge

kommunens egne omkostninger, der skal ligge til grund for afregningspri-

serne, f.eks. for mere specialiserede tilbud, hvor kommunen ikke altid har

sammenlignelige tilbud. Her er det nødvendigt at finde en alternativ løsning

for prisfastsættelsen. Hvis ikke kommunalbestyrelsen i beliggenhedskom-

munen kan beregne en afregningspris med udgangspunkt i egne omkostnin-

ger til et sammenligneligt tilbud, skal kommunalbestyrelsen i beliggenheds-

kommunen fastsætte afregningsprisen som den pris, som indsatsen ville ko-

ste kommunen i et tilsvarende tilbud. Kommunalbestyrelsen i beliggenheds-

kommunen kan hente information om tilbud og takster på Tilbudsportalen.

Ved tilsvarende tilbud forstås tilbud, der kan levere tilsvarende ydelser. Ved

vurderingen heraf skal således ses på tilbuddets ydelser, målgruppe(r), spe-

cialiseringsgrad, servicearealer m.v. Idet Tilbudsportalens takster alene er

vejledende, vil det dog være nødvendigt for kommunalbestyrelsen i belig-

genhedskommunen at indhente endelige konkrete tilbud hos den leverandør,

der råder over boformer, hvor der leveres tilsvarende ydelser, for at fast-

lægge prisen.

Der vil være et skøn forbundet med, hvad der forstås med et tilsvarende

tilbud, idet tilbud til sammenlignelige målgrupper kan variere i indhold,

kvalitet og pris. Det vil kunne skabe usikkerhed for leverandøren i forhold

til taksten og indtjeningsgrundlaget. Det vil derfor blive fastsat regler om,

at kommunen skal kunne dokumentere, at det alternative tilbud, som prisen

fastsættes på baggrund af, kan levere den hjælp og støtte, som borgeren er

visiteret til. Kommunen skal fremlægge beslutningsgrundlaget herfor på an-

modning fra leverandøren.

119

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Social- og ældreministeren fastsætter, jf. § 33, i en bekendtgørelse regler om

den tidligere opholdskommunes betaling for tilsyn med service, jf. § 151 a

og § 151 b i lov om social service, til den kommune, hvor friplejeboligerne

ligger.

3.5.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er regeringens klare ønske, at ældreplejen bliver sat mest mulig fri. Bor-

gerne skal derved opleve mere nærhed og bedre omsorg og pleje, og med-

arbejdere og ledere skal gives mest mulig frihed til at imødekomme den en-

kelte borgers behov og ønsker til, hvordan hjælpen skal tilrettelægges. Der

skal således være mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft i ældreplejen

samt skabes plads og mere arbejdsro til at lave de bedst mulige lokale løs-

ninger tæt på de ældre og deres pårørende. Hvor det faglige skøn vejer tun-

gere end procesregler, og hvor borgerne skal opleve, at kvaliteten af velfær-

den løftes.

Kommunerne får via mere fleksible rammer mulighed for at frigive tid til

nærvær og omsorg til den enkelte ældre, der har behov for hjælp, og som

derigennem vil opleve, at velfærdsaftalerne kommer dem til gode gennem

øget kvalitet i den pleje, de modtager. Fra politisk niveau skal kræfterne

derved bruges på at sætte retning for velfærden, mens opgaven med at sikre

den enkelte borger en god velfærd, skal overlades til de fagligt kompetente

medarbejdere og ledere lokalt.

Formålet med lovforslaget er at give kommunerne en udstrakt frihed i for-

hold til tilrettelæggelsen af ældreområdet, men der vil dog være enkelte

krav, der stadig skal overholdes af hensyn til borgernes sikkerhed for at få

hjælp og af hensyn til borgernes retssikkerhed.

Formålet med lovforslaget er endvidere at give kommunerne mulighed for

at udnytte friheden til at styrke borgernes selvbestemmelse og styrke kvali-

teten og fleksibiliteten i velfærden til gavn for kommunernes ældre og deres

pårørende, og at kommunerne således fortsat prioriterer velfærden på æld-

reområdet højt inden for de nye, friere rammer.

Kommunerne får således mulighed for at tænke nye måder at sammensætte

hjælpen på, tænke helhedsorienteret og være innovative med det klare for-

mål, at der bliver mere plads til at imødekomme den enkelte ældres indivi-

duelle behov for hjælp.

120

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

De tre kommuner, Langeland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg

Kommune, kan ikke undlade at give borgerne hjælp, der modsvarer deres

behov, men kommunerne kan tænke nye måder at sammensætte hjælpen på,

tænke helhedsorienteret og være innovative med det klare formål, at der bli-

ver mere plads til at imødekomme den enkelte ældres individuelle behov for

hjælp.

Det betyder, at såfremt kommunalbestyrelsen har besluttet at fravige ser-

vicelovens § 83, stk. 2 om praktisk hjælp pleje, vil borgeren ikke have et

retskrav på praktisk hjælp, som ydelsen er fastsat i lovgivning og praksis i

dag, men kommunalbestyrelsen vil fortsat være forpligtet til at sørge for, at

borgeren får den hjælp, som borgeren har behov for.

Det betyder også, at såfremt kommunalbestyrelsen har besluttet at fravige

servicelovens § 91, stk. 1, om, at kommunalbestyrelsen skal skabe grundlag

for, at modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leve-

randører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal,

påhviler det kommunen at vurdere konsekvenser ved eventuel ophævelse

eller ændring af eksisterende kontrakter med private leverandører på frit-

valgsområdet, ligesom det er kommunens ansvar at håndtere eventuelle kon-

sekvenser af ophævelse og ændring af eksisterende kontrakter med private

leverandører.

Det er endvidere vigtigt, at kommunerne ikke blot erstatter fravegne regler

med nye lokale regler, så ældreplejen ikke opnår den ønskede frihed. Der er

dog behov for at fastsætte regler om hjælpens art og udførelse af hensyn til

borgerens retssikkerhed, jf. forslagets § 11, stk. 2.

Det foreslås med forslaget til § 10, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i de kom-

muner, som regeringen har indgået velfærdsaftaler med, vil kunne beslutte

at reglerne i lov om social service § 79a, § 81a, § 83, stk. 1, 3 og 5, § 83 a,

§ 84, stk. 1, § 86, § 90, § 91, § 92, § 94, § 94 a, § 139, stk. 2, § 151, § 151b,

§ 151 c, § 192, § 192 a og lov om friplejeboliger § 8, stk. 1 og 2, § 32 og §

33, og regler fastsat i medfør heraf helt eller delvis ikke skal gælde for kom-

munen eller de tilbud i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger, jf.

dog stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe forskellige beslutninger for for-

skellige tilbud i kommunen.

Med lovforslaget får kommunerne en udstrakt mulighed for at fravige be-

stemmelser på ældreområdet, men ud fra netop hensynet til kommunernes

frihed vil det være op til den enkelte kommune at vurdere, hvilke af disse

121

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

bestemmelser, der skal fraviges helt eller delvist. Kommunerne kan vælge

at fastholde bestemmelser, der med dette lovforslag gives mulighed for at

fravige, såfremt de ønsker det. En kommune kan således vælge at fastholde

bestemmelsen om personlig pleje og praktisk hjælp, men beslutte, at der skal

ikke skal udarbejdes kvalitetsstandarder og værdighedspolitikker.

Det foreslås videre med forslaget til § 10, stk. 2, at kommunalbestyrelsen

ikke kan fravige bestemmelserne nævnt i stk. 1 for så vidt angår borgere,

der modtager hjælp efter servicelovens §§ 85, 95, 96, 97, 98, 99, 100, 103,

104, 107, 108, 114 og 118. Det vil sige ydelser, der primært gives til men-

nesker med handicap og psykiske lidelser.

Dette skyldes, at bestemmelserne i serviceloven finder anvendelse for alle

mennesker med nedsat funktionsevne uanset alder, det vil sige også på han-

dicapområdet og for mennesker med psykiske lidelser. Da velfærdsaftalerne

vedrører ældreområdet er afgrænsningen foretaget for at sikre, at borgere

ikke er omfattet af velfærdsaftalerne på ældreområdet, hvis de ud over de

typer af hjælp, som er omfattet af velfærdsaftalerne, tillige modtager typer

af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap og psykiske lidelser.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 10.

Det foreslås med forslaget til § 11, stk. 1, at hvis kommunalbestyrelsen væl-

ger at fravige servicelovens bestemmelser om hjemmehjælp, rehabilite-

ringsforløb, afløsning og aflastning samt genoptræning efter henholdsvis §

83, stk. 1, 3 og 5, § 83 a, § 84, stk. 1 eller § 86 helt eller delvist, skal kom-

munalbestyrelsen fortsat tilbyde borgeren den hjælp, borgeren har behov for

i forhold til borgerens nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller

særlige sociale problemer.

Det betyder, at kommunerne fortsat vil være forpligtede til at levere den

nødvendige hjælp og pleje m.v., som borgerne har behov for i forhold til

deres nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne og særlige sociale proble-

mer.

Kommunerne kan således ikke undlade at hjælpe en borger, hvis det vurde-

res, at borgeren f.eks. vil have behov for at blive genoptrænet, men borgeren

vil ikke have et retskrav på lige præcis genoptræning, som ydelsen er for-

muleret i servicelovens § 86 og tilhørende praksis. Som det også fremgår af

eksemplet med praktisk hjælp ovenfor vil kommunalbestyrelsen fortsat

122

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

være forpligtet til at sørge for, at borgeren får den hjælp, som borgeren har

behov for.

Det foreslås med forslaget til § 11, stk. 2, at kommunalbestyrelsen vil skulle

fastsætte nærmere regler om hjælp efter stk. 1 i forhold til hjælpens art og

udførelse.

Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte overordnede

regler om, hvilken hjælp, der skal erstatte servicelovens § 83, stk. 1, 3 og 5,

§ 83 a, § 84, stk. 1 eller § 86 helt eller delvist.

Det foreslås videre med forslaget til § 11, stk. 3, at hjælpen skal ydes på

baggrund af en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte per-

sons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Det foreslås således, at hjælpen fortsat også skal ydes på baggrund af en

konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte persons behov og

forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Det foreslås hertil med forslaget til § 11, stk. 4, at kommunalbestyrelsen

skal

oplyse ansøgeren skriftligt om, hvilken hjælp der er bevilget

efter stk. 1, jf. stk.

Det foreslås således, at borgerne som i dag skal modtage en skriftlig afgø-

relse om, hvilken hjælp, der er bevilget, så borgerne kan se, hvilken hjælp,

der er bevilget. Dette er også en hjælp til borgeren i forhold til at vurdere,

om borgeren ønsker at klage.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 11.

Det foreslås med forslaget til § 12, at kommunalbestyrelsen fortsat skal ind-

berette til plejehjemsoversigten, jf. servicelovens § 14 a.

Det er nødvendigt, at kommunerne fortsat skal indberette til plejehjemsover-

sigten, da den bl.a. har været anvendt til at identificere plejehjem målrettet

ældre i forbindelse med arbejdet med COVID-19.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 12.

Det foreslås med forslaget til § 13, at Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat

skal føre tilsyn med hjælp, der er fastsat i medfør af regler udstedt efter §

123

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

11, stk. 2, som ydes på de registreringspligtige kommunale og private enhe-

der efter servicelovens § 150 c, stk. 1 og 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil fortsat have adgang til at føre tilsyn med

kvaliteten af plejen. Dette vurderes nødvendigt af hensyn til at sikre, at der

fortsat er tilsyn med borgernes sikkerhed.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 13.

Det foreslås med forslaget til § 14, stk. 1, at sundhedsministeren efter an-

søgning fra kommunalbestyrelsen kan fastsætte regler om fravigelse af be-

stemte pligter eller opgaver efter sundhedsloven, der påhviler kommunalbe-

styrelsen, jf. dog stk. 2

Med bestemmelsen kan sundhedsministeren efter ansøgning fra de kommu-

ner, der er omfattet af loven, i bekendtgørelsesform fravige konkrete for-

pligtelser og/eller opgaver, der følger af sundhedslovgivningen.

Det foreslås hertil med forslaget til § 14, stk. 2, at stk. 1 ikke kan fraviges til

skade for patientsikkerheden og patientens retsstilling.

Med bestemmelsen sikres det, at patientsikkerheden og de grundlæggende

patientrettigheder, der sikres gennem sundhedslovgivningen, ikke skal

kunne fraviges med henvisning til bestemmelsens stk. 1.

Kommunerne kan ikke søge om at få lov at fravige lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om lægemidler og

lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Dette skyl-

des, at lovene indeholder så væsentlige patientsikkerhedsmæssige hensyn,

at det er vurderingen, at de ikke bør kunne fraviges.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 14.

Det foreslås med forslaget til § 15, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter

§ 11, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af § 11, stk. 2, skal kunne på-

klages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Det foreslås således, at selv om kommunen har valgt at fravige bestemmel-

ser om konkrete ydelser vil borgeren stadig have mulighed for at klage over

afgørelsen om hjælp, hvis borgeren ikke mener, at kommunalbestyrelsen

124

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

med afgørelsen har sørget for at tilbydeborgeren den hjælp, borgeren har

behov for i forhold til borgerens nedsatte fysiske eller psykiske funktions-

evne eller særlige sociale problemer.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 15.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for de udvalgte kommuner, der

indgås velfærdsaftaler med, beror på i, hvilket omfang de udvalgte kommu-

ner gør brug af lovforslagets mulighed for at fravige lovgivning på hhv. dag-

tilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.

Idet lovforslaget bl.a. har til formål at hjemle, at udvalgte kommuner sættes

fri af statslig regulering med henblik på at skabe øget kvalitet og plads til

faglighed i velfærden, antages lovforslaget ikke i væsentligt omfang at in-

debære negative økonomiske konsekvenser for de udvalgte kommuner.

Eventuelle omkostninger som følge af muligheden for at fravige lovgivning

på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet afholdes af den enkelte

kommune. Kommunens eventuelle besparelser vil ligeledes tilfalde kom-

munen selv.

Lovforslagets implementeringskonsekvenser for de udvalgte kommuner,

der indgås velfærdsaftaler med, beror ligeledes på i, hvilket omfang de ud-

valgte kommuner gør brug af lovforslagets mulighed for at fravige lovgiv-

ning på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.

Det forventes dog, at lovforslaget har positive implementeringskonsekven-

ser for de pågældende kommuner omfattet af lovforslaget, idet lovforslaget

frisætter kommunerne fra statslig regulering på hhv. dagtilbuds-, folkeskole-

og ældreområdet.

Der foreslås med lovforslaget i en tidsmæssigt afgrænset periode på tre år

etableret hjemmel til at kunne fravige lovgivning på hhv. dagtilbuds-, fol-

keskole- og ældreområdet. Der er med lovforslaget mulighed for, at kom-

munerne, hvis de vælger at fravige lovgivning, vil blive underlagt mere

overordnede rammer inden for hhv. folkeskoleområdet, jf. lovens § 9, stk.

1, 3. pkt., og ældreområdet, jf. lovens § 11. Lovforslaget vurderes dog ikke

at have væsentlige digitaliseringsrelatererede konsekvenser for det offent-

lige i den forbindelse.

125

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Lovforslaget indeholder forslag til klare og enkle regler. Lovforslaget æn-

drer ikke på, hvorvidt der kan kommunikeres digitalt med kommunerne.

Lovforslaget ændrer ikke på, hvorvidt der kan ske en automatisk sagsbe-

handling inden for gældende lovgivning på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- el-

ler ældreområdet. Lovforslaget ændrer heller ikke på sammenhæng på

tværs. Lovforslaget ændrer endelig ikke på mulighederne for tryg og sikker

datahåndtering og anvendelse af offentlig infrastruktur.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne i de kommuner, der

indgås velfærdsaftaler med, beror på, i hvilket omfang de udvalgte kommu-

ner gør brug af lovforslagets mulighed for at fravige lovgivning på hhv. dag-

tilbuds-, folkeskole- og ældreområdet.

Det forventes dog, at lovforslaget har positive konsekvenser for borgerne i

de kommuner, der indgås velfærdsaftaler med, idet det grundlæggende mål

med velfærdsaftalerne og den tilknyttede yderligere frihed fra lovgivning og

kommunal regulering m.v. er at give kommunen, tilbud, ledere og medar-

bejdere mulighed for at kunne gentænke tilrettelæggelsen af indsatserne og

med udgangspunkt i lokale ønsker og behov samt medarbejdernes faglighed

at skabe de bedst mulige tilbud til gavn for kommunens borgere. Det grund-

læggende formål er således at give et løft i kvaliteten for den enkelte borger

inden for de udvalgte velfærdsområder.

7. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer m.v.:

[…]

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

126

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslaget har kun konsekvenser Lovforslaget har kun konsekvenser

konsekvenser for for de udvalgte kommuner.

for de udvalgte kommuner.

stat, kommuner

og regioner

Lovforslagets konsekvenser afhænger Lovforslagets konsekvenser afhæn-

af, hvorvidt de udvalgte kommuner, ger af, hvorvidt de udvalgte kommu-

der indgås velfærdsaftaler med, gør ner, der indgås velfærdsaftaler med,

brug af lovforslagets mulighed for at gør brug af lovforslagets mulighed

fravige lovgivning på hhv. dagtilbuds- for at fravige lovgivning på hhv. dag-

, folkeskole- og ældreområdet. Even- tilbuds-, folkeskole- og ældreområ-

tuelle mindreudgifter tilfalder kom- det. Eventuelle merudgifter afholdes

munen.

af kommunen.

Implemente-

Lovforslaget har kun konsekvenser Lovforslaget har kun konsekvenser

ringskonsekven- for de udvalgte kommuner.

for de udvalgte kommuner.

ser for stat, kom-

muner og regio- Lovforslagets konsekvenser afhænger Lovforslagets konsekvenser afhæn-

ner

af, hvorvidt de udvalgte kommuner, ger af, hvorvidt de udvalgte kommu-

der indgås velfærdsaftaler med, gør ner, der indgås velfærdsaftaler med,

brug af lovforslagets mulighed for at gør brug af lovforslagets mulighed

fravige lovgivning på hhv. dagtilbuds- for at fravige lovgivning på hhv. dag-

, folkeskole- og ældreområdet.

tilbuds-, folkeskole- og ældreområ-

det.

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

Administrative Afhænger af, hvorvidt de udvalgte Afhænger af, hvorvidt de udvalgte

konsekvenser for kommuner, der indgås velfærdsaftaler kommuner, der indgås velfærdsafta-

borgerne

med, gør brug af lovforslagets mulig- ler med, gør brug af lovforslagets

hed for at fravige lovgivning på hhv. mulighed for at fravige lovgivning på

dagtilbuds-, folkeskole- og ældreom- hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og æld-

rådet.

reområdet.

Klima- og miljø- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Ingen.

retten

127

Ingen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Kapitel 1

Formål og varighed

Til § 1

Dagtilbudsloven, folkeskoleloven og serviceloven gælder for alle kommu-

ner og fastlægger de samme pligter og rettigheder i alle landets kommuner.

Det foreslås i

§ 1,

at formålet med loven er frem til 30. september 2024 at

frisætte udvalgte kommuners og tilbuds varetagelse af dagtilbudsområdet,

folkeskoleområdet og ældreområdet med henblik på at udvikle velfærden på

områderne og skabe større handlerum for medarbejderne og lederne for at

øge kvaliteten og nærværet i velfærden til gavn for borgeren.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger således perioden for velfærdsafta-

lerne, de velfærdsområder som er omfattet af velfærdsaftalerne og de over-

ordnede formål med velfærdsaftalerne.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at loven

–

og dermed kommuner-

nes mulighed for at frisætte varetagelsen af velfærdsopgaven, herunder til-

bud, ledere og medarbejdere m.v., fra lovgivning i medfør af loven

–

udløber

den 30. september 2024. Det vil således kræve en ændring af loven, hvis

udløbstidspunktet ønskes ændret.

Udløbstidspunktet den 30. september 2024 foreslås af hensyn til at kunne

inddrage et fuldt folkeskoleår 2023/24 i velfærdsaftalerne på folkeskoleom-

rådet samt for at tage hensyn til, at håndteringen af COVID-19 kan give

navnlig de udvalgte kommuner på ældreområdet særlige udfordringer med

hurtig igangsætning af velfærdsaftaler. Det vurderes hensigtsmæssigt at

128

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

have parallelle perioder for velfærdsaftaler inden for de udvalgte velfærds-

områder, så perioden for velfærdsaftaler udløber på samme tidspunkt for

alle tre velfærdsområder.

Det følger videre af den foreslåede bestemmelse, at dagtilbudsområdet, fol-

keskoleområdet og ældreområdet er de velfærdsområder, som indgår i vel-

færdsaftalerne. De tre velfærdsområder er udvalgt, idet de udgør hjørneste-

nene i den nære velfærd. Det er områder, som de fleste borgere stifter be-

kendtskab med i løbet af deres liv, og som derfor udgør fundamentet for

velfærdssamfundet.

Det følger videre af den foreslåede bestemmelse, at formålet med loven og

dermed velfærdsaftalerne, som foreslås indgået med udvalgte kommuner,

vil være at udvikle velfærden på områderne og skabe større handlerum for

medarbejderne og lederne for i sidste ende at øge kvaliteten og nærværet i

velfærden til gavn for borgeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1, 2 og 3.1.2. i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Kapitel 2

Anvendelsesområde

Til § 2

Det foreslås i

§ 2,

at Helsingør og Rebild Kommune er omfattet af loven

inden for dagtilbudsområdet, jf. kapitel 4, at Esbjerg og Holbæk Kommune

er omfattet af loven inden for folkeskoleområdet, jf. kapitel 5, og at Lange-

land, Middelfart og Viborg Kommune er omfattet af loven inden for ældre-

området, jf. kapitel 6.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter de kommuner, der er omfattet af lov

om velfærdsaftaler, og hvilke velfærdsområder de enkelte kommuner er om-

fattet af.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det alene er de pågældende

kommuner, som regeringen kan indgå velfærdsaftaler med inden for det på-

gældende velfærdsområde, som kommunen er omfattet af.

Velfærdsaftalerne vil blive indgået inden for de rammer, som fastlægges ved

denne lov.

129

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Kapitel 3

Generelle bestemmelser

Til § 3

Bemyndigelser i lov til at fastsætte regler

–

typisk i form af en bekendtgø-

relse

–

finder i almindelighed anvendelse for hele landet.

Det foreslås i

§ 3,

at den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at

fastsætte regler, inden for bemyndigelsens grænser for at opnå formålet med

denne lov kan fastsætte særlige regler for kommuner omfattet af § 2.

Den foreslåede bestemmelse giver som noget nyt i forhold til gældende ret

hjemmel til, at den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at fast-

sætte regler, kan fastsætte særlige regler for at opnå formålet med denne lov

efter § 1 for de kommuner, der er omfattet af lov om velfærdsaftaler, jf.

forslagets § 2, herunder som det mindre i det mere for en enkelt eller visse

af disse kommuner.

Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til, at særlige regler, der er fastsat

for kommuner med hjemmel i en bemyndigelse, ophæves for en enkelt eller

visse af de omfattede kommuner. Bemyndigelser, som gennemføres i peri-

oden for velfærdsaftalerne, jf. forslagets § 1, kan endvidere udmøntes inden

for disse rammer.

Hjemlen vil som følge af henvisningen til lovforslagets formål, der følger af

§ 1, samt henvisningen i bestemmelsen til § 2 alene finde anvendelse inden

for lovens formål og det område, hvor den pågældende kommune har ind-

gået en velfærdsaftale.

Bestemmelsen kan således f.eks. anvendes til at ophæve krav fastsat i en

bekendtgørelse eller bekendtgørelsen som sådan for en eller flere af de kom-

muner, der er omfattet af lov om velfærdsaftaler.

Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at fastsætte regler, kan

være den relevante ressortminister, en styrelse eller lignende, der er tillagt

en beføjelse til at fastsætte nærmere regler.

130

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Den foreslåede bestemmelse giver kun hjemmel til at fravige, at bemyndi-

gelser i lov til at fastsætte regler i almindelighed finder anvendelse for alle

landets kommuner og deres borgere. Regler, der fastsættes ved anvendelse

af bestemmelsen, skal i øvrigt holde sig inden for den eller de forudsætnin-

ger m.v., der ligger bag de enkelte bemyndigelser.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det i forhold til imødekommelse af

kommunernes eventuelle konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader i lø-

bet af perioden for velfærdsaftalerne, jf. pkt. 2, vurderes at kunne være ak-

tuelt at anvende bemyndigelser til at fastsætte særlige regler for de kommu-

ner, der er omfattet af lov om velfærdsaftaler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 4

Bemyndigelser til at tillade forsøg, hvor gældende regler fraviges, indebærer

i almindelighed, at muligheden for at gennemføre forsøg administreres ens-

artet for hele landet.

Det foreslås i

§ 4,

at den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at

godkende fravigelser af gældende regler, inden for bemyndigelsens grænser

for at opnå formålet med denne lov kan godkende særlige fravigelser for

kommuner omfattet af § 2.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til, at den, der efter en lovbe-

stemmelse er bemyndiget til at godkende fravigelser af gældende regler, vil

kunne anvende gældende forsøgsbestemmelser på en anden måde i forhold

til de kommuner, der er omfattet af lov om velfærdsaftaler, end i forhold til

landets øvrige kommuner.

Hjemlen vil som følge af henvisningen til lovforslagets formål, der følger

af§ 1, samt henvisningen i bestemmelsen til § 2 alene finde anvendelse in-

den for lovens formål og det område, hvor den pågældende kommune har

indgået en velfærdsaftale.

Bestemmelsen vil således f.eks. give mulighed for at anvende gældende for-

søgsbestemmelser mere vidtgående i forhold til konkrete ønsker om yderli-

131

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

gere frihedsgrader, uden at tilsvarende ansøgninger fra landets øvrige kom-

muner nødvendigvis bør imødekommes som følge af den almindeligt gæl-

dende lighedsgrundsætning.

Den, der efter en lovbestemmelse er bemyndiget til at godkende fravigelser

af gældende regler, kan være den relevante ressortminister eller en styrelse

eller lignende, der er tillagt en beføjelse til at fravige nærmere bestemte reg-

ler.

Den foreslåede bestemmelse giver kun hjemmel til at fravige, at bemyndi-

gelser til at tillade forsøg, hvor gældende regler fraviges, i almindelighed

indebærer, at alle landets kommuner behandles lige ved anvendelsen af en

forsøgsbestemmelse. De eventuelle konkrete ønsker om yderligere friheds-

grader, som godkendes i medfør af den konkrete forsøgsbestemmelse, skal

i øvrigt holde sig inden for den eller de forudsætninger, hensyn m.v., der

ligger bag forsøgsbestemmelsen.

Baggrunden for bestemmelsen er, at det i forhold til imødekommelse af

kommunernes eventuelle konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader i lø-

bet af perioden for velfærdsaftalerne, jf. pkt. 2, vurderes at kunne være ak-

tuelt at anvende bemyndigelser til at tillade forsøg for de kommuner, der er

omfattet af lov om velfærdsaftaler.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at imødekomme eventuelle kon-

krete ønsker om yderligere frihedsgrader for de kommuner, der er omfattet

af lov om velfærdsaftaler, i medfør af servicelovens § 184, sundhedslovens

§ 233 og § 110 i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 5

Der er efter gældende ret som udgangspunkt fri adgang til delegation inden

for den kommunale organisation. Kommunalbestyrelsen har således som

udgangspunkt mulighed for at delegere udøvelsen af sin kompetence til ud-

valg og den kommunale administration.

Det gælder, med mindre andet er fastsat eller forudsat i lovgivningen. Her-

udover kan det følge af en sags beskaffenhed, at behandlingen af sagen skal

ske i kommunalbestyrelsen og altså ikke kan overlades til et udvalg eller til

132

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

forvaltningen. Dette kan være tilfældet i sager, der på grund af deres betyd-

ning eller karakter i øvrigt i særlig grad forudsætter politisk behandling.

Det foreslås i

§ 5,

at kommunalbestyrelsen kan overlade til kommunens ud-

valg og administration, herunder kommunens tilbud, at træffe beslutninger

efter kapitel 4-6.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning

om at overlade beslutninger efter kapitel 4-6 til den kommunale administra-

tion og udvalg. Det vurderes at være tvivlsomt, om kommunalbestyrelsen

ville kunne delegere beslutningen efter de gældende regler. Bestemmelsen

skaber således klarhed om kommunalbestyrelsens mulighed for at delegere

beslutningen.

Bestemmelsen indebærer, at uanset der i lovens kapitel 4-6 bruges udtrykket

”kommunalbestyrelsen” om den myndighed, der i bestemmelsen er tillagt

kompetence til at træffe beslutning efter den berørte bestemmelse, kan kom-

munalbestyrelsen overlade til kommunens udvalg og administration, herun-

der kommunens tilbud, at træffe beslutningen.

Bestemmelsen kræver, jf. udtrykket ”overlade”, en udtrykkelig beslutning i

kommunalbestyrelsen om at overlade beslutninger efter lovens kapitel 4-6

til kommunens udvalg og administration, herunder kommunens tilbud.

Kommunalbestyrelsens beslutning må gerne være generel.

Kommunalbestyrelsens adgang til at delegere til et udvalg omfatter navnlig

kommunens stående udvalg og økonomiudvalg, jf. § 17, stk. 1, og 18 i lov

om kommunernes styrelse.

Kommunalbestyrelsens adgang til at delegere til den kommunale admini-

stration omfatter hele den kommunale administration, herunder et kommu-

nalt tilbud som er en del af den kommunale enhedsforvaltning.

De beslutninger efter kapitel 4-6, som kommunalbestyrelsen overlader til

kommunens udvalg og administration, skal

–

som kommunalbestyrelsens

egne beslutninger efter kapitel 4-6

–

offentliggøres i overensstemmelse med

den foreslåede § 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

133

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Til § 6

Det foreslås i § 6,

stk. 1, 1. pkt.,

at kommunens beslutninger efter kapitel 4-

6 offentliggøres i en samlet oversigt på kommunens hjemmeside.

Efter lovens kapitel 4-6 kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om,

hvilken lovgivning på henholdsvis dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet

og ældreområdet der helt eller delvis fraviges for kommunen eller de tilbud

i kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger. Efter lovens § 5 kan kom-

munalbestyrelsen overlade til kommunens udvalg og administration, herun-

der kommunens tilbud, at træffe beslutninger efter kapitel 4-6. Der henvises

til pkt. 3.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, 1. pkt., fastsætter, at kommunens

beslutninger efter lovens kapitel 4-6 skal fremgå af en samlet oversigt. Den

foreslåede bestemmelse omfatter såvel kommunalbestyrelsens beslutninger

efter lovens kapitel 4-6 som beslutninger, kommunalbestyrelsen har over-

ladt til kommunens udvalg og administration, herunder kommunens tilbud.

Kommunens eventuelle beslutninger om at ændre tidligere trufne beslutnin-

ger, som er indgået i oversigten, vil ligeledes skulle fremgå af den samlede

oversigt. Den samlede oversigt skal således løbende justeres i takt med kom-

munalbestyrelsens eventuelle efterfølgende beslutninger.

Der skal være tale om en samlet oversigt. Det indebærer, at oversigten skal

bestå af et sammenhængende dokument, og at grupperingen af beslutnin-

gerne i selve dokumentet skal ske på overskuelig måde. Dette vil kunne un-

derstøtte borgernes m.fl. mulighed for at skabe sig et overblik over de fra-

vigelser, som kommunen har truffet beslutning om.

Kommunen vil kunne træffe beslutning om, hvordan oversigten skal udfor-

mes. I det omfang social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler om

oversigtens udformning, jf. nedenfor om § 6, stk. 3, vil kommunens beslut-

ning skulle træffes inden for de fastsatte rammer.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at oversigten skal offentliggøres på

kommunens hjemmeside. Kommunen vil kunne træffe beslutning om, hvor

på kommunens hjemmeside oversigten skal placeres. I det omfang social-

og ældreministeren fastsætter nærmere regler om bl.a. offentliggørelsen af

oversigten på kommunens hjemmeside, jf. nedenfor om § 6, stk. 3, vil kom-

munens beslutning skulle træffes inden for de fastsatte rammer.

134

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det er hensigten med bestemmelsen at sikre en enkel, smidig og ensartet

måde for kommunen at håndtere offentliggørelsen af sine beslutninger efter

lovens kapitel 4-6, så oplysninger herom samtidig er lettilgængelige, sikre

og opdaterede for borgere, myndigheder m.fl.

Det foreslås i

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

at kommunen orienterer Social- og Ældre-

ministeriet om beslutningerne efter kapitel 4-6 ved offentliggørelsen. Kom-

munen skal tilsvarende orientere Social- og Ældreministeriet om eventuelle

beslutninger om at ændre tidligere trufne beslutninger efter kapitel 4-6. Det

betyder, at kommunen senest ved offentliggørelsen vil skulle orientere mi-

nisteriet. Orienteringen af ministeriet har baggrund i et ønske om, at mini-

steriet løbende kan følge med i kommunernes anvendelse af lovens mulig-

heder for at fravige lovgivningen, jf. kapitel 4-6.

Orienteringen af ministeriet gælder såvel kommunalbestyrelsens beslutnin-

ger efter lovens kapitel 4-6 som beslutninger, kommunalbestyrelsen har

overladt til kommunens udvalg og administration, herunder kommunens til-

bud.

Orienteringen af ministeriet kan f.eks. ske ved en mail, hvor den offentlig-

gjorte oversigt er vedhæftet, eller ved en mail med link til den offentliggjorte

oversigt. Orienteringen af ministeriet kan også ske alene ved en orientering

af ministeriet om, at oversigten er offentliggjort på kommunens hjemme-

side.

Eventuel manglende orientering af ministeriet vil ikke have betydning for

kommunens beslutningers ikrafttræden, jf. nedenfor om § 6, stk. 2.

Det foreslås i

§ 6, stk. 2,

at kommunens beslutninger træder i kraft på det i

oversigten fastsatte tidspunkt, dog tidligst dagen efter offentliggørelse af

oversigten på kommunens hjemmeside. Kommunens eventuelle beslutnin-

ger om at ændre tidligere trufne beslutninger vil ligeledes træde i kraft på

det i oversigten fastsatte tidspunkt, dog tidligst dagen efter offentliggørelse

af den reviderede oversigt på kommunens hjemmeside.

Reguleringen i § 6, stk. 2, af ikrafttrædelsestidspunktet for kommunens be-

slutninger gælder såvel for kommunalbestyrelsens beslutninger efter lovens

kapitel 4-6 som for beslutninger, kommunalbestyrelsen har overladt til kom-

munens udvalg og administration, herunder kommunens tilbud.

135

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det betyder, at kommunens beslutninger om fravigelser efter lovens kapitel

4-6 tidligst kan få virkning dagen efter offentliggørelsen af oversigten, uan-

set om kommunalbestyrelsen måtte have truffet beslutning om en tidligere

ikrafttræden.

Det betyder videre, at hvis kommunen på grund af f.eks. en fejlekspedition

ikke får offentliggjort en eller flere beslutninger i oversigten, vil disse be-

slutninger ikke kunne få virkning i kommunen, førend dagen efter der er

sket offentliggørelse af beslutningen eller beslutningerne i oversigten i over-

ensstemmelse med bestemmelsen.

Tidspunktet for kommunens beslutning efter lovens kapitel 4-6 kan tidligst

være dagen efter offentliggørelsen af oversigten på kommunens hjemmeside

af hensyn til, at borgere, myndigheder m.fl. sikres kendskab til, hvilken lov-

givning der gælder for kommunen og for de tilbud, som kommunalbestyrel-

sen udpeger, før beslutningerne kan træde i kraft.

Det foreslås i

§ 6, stk. 3,

at social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere

regler om oversigtens udformning og offentliggørelse.

Bemyndigelsen giver social- og ældreministeren mulighed for at fastsætte

minimumskrav til oversigtens udformning og kommunernes offentliggø-

relse af oversigten.

Ved fastlæggelsen af de nærmere regler om oversigtens udformning og of-

fentliggørelse vil der blive lagt vægt på at understøtte en enkel, smidig og

ensartet udformning af oversigten og offentliggørelse i de udvalgte kommu-

ner, som kan give lettilgængelige, sikre og opdaterede oplysninger om de

regler på henholdsvis dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og ældreområ-

det, der gælder for borgerne m.fl. i den pågældende kommune.

For så vidt angår oversigtens udformning forventes det, at der fastsættes

nærmere krav om, at oversigten skal indeholde oplysning om, hvilke be-

stemmelser på henholdsvis dagtilbudsområdet, folkeskoleområdet og æld-

reområdet der helt eller delvis fraviges i kommunen.

Det forventes videre, at der fastsættes nærmere krav om, at oversigten skal

indeholde oplysning om, hvornår kommunalbestyrelsens beslutning træder

i kraft, og hvor lang tid kommunalbestyrelsens beslutning skal finde anven-

136

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

delse. Der vil herunder skulle fastsættes krav om, at det fremgår af oversig-

ten, hvornår ændringer træder i kraft, således at det til enhver tid kan kon-

stateres, hvilke regler der har været gældende på hvilket tidspunkt.

For så vidt angår kommunens offentliggørelse af oversigten, kan der blive

fastsat nærmere krav om, hvor oversigten skal fremgå på kommunens hjem-

meside. Det kan f.eks. fastsættes, at oversigten skal være tilgængelig på for-

siden af kommunens hjemmeside.

Der vil være tale om minimumskrav. Kommunalbestyrelsen kan således ge-

nerelt eller i forhold til konkrete områder under henholdsvis dagtilbudsom-

rådet, folkeskoleområdet og ældreområdet træffe beslutning om, at der skal

ske yderligere offentliggørelse i f.eks. lokale dagblade m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 7

Det er fast antaget efter gældende ret, at der ikke er adgang til at påklage

kommunale afgørelser, uden at dette er hjemlet ved lov.

Det foreslås i

§ 7,

at kommunens beslutninger efter lov om velfærdsaftaler

ikke kan påklages, medmindre andet er fastsat i loven.

Der er ikke efter gældende ret mulighed for at klage over sådanne beslut-

ninger. Bestemmelsen har således alene til formål at skabe klarhed herom.

Det bemærkes herved, at kommunalbestyrelsens beslutninger om anven-

delse af de muligheder, som kommunalbestyrelsen foreslås tillagt med ka-

pitel 4-6, herunder hvilke institutioner der skal have hvilke muligheder, i vid

udstrækning vil bero på en friere skønsmæssig politisk vurdering.

Bestemmelsen synliggør således, at kommunalbestyrelsens beslutninger ef-

ter loven, herunder bl.a. om offentliggørelse og om fravigelse af dagtilbuds-

loven, folkeskoleloven og bestemmelser på ældreområdet, jf. lovens kapitel

4-6, ikke kan påklages, medmindre der er fastsat en særlig klageadgang i

loven.

137

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Bestemmelsen gælder også i det tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i med-

før af lovens § 5 har overladt til kommunens udvalg og administration, her-

under kommunens tilbud, at træffe beslutning efter lovens kapitel 4-6.

Der er i den foreslåede velfærdsaftalelov fastsat en særlig klageadgang i lo-

vens § 15, hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 11, stk. 1, og

efter regler udstedt i medfør af § 11, stk. 2, kan påklages til Ankestyrelsen

efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter loven vil, i det omfang der ikke

er fastsat en særlig klagemyndighed efter loven, være omfattet af det kom-

munale tilsyn, der varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Boligmi-

nisteriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Det kommunale tilsyn fører efter § 48 i lov om kommunernes styrelse tilsyn

med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for of-

fentlige myndigheder. Tilsynet er et retligt tilsyn. Ankestyrelsen kan således

ikke tage stilling til, om kommuners og regioners dispositioner er rimelige

eller hensigtsmæssige, eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skøn-

net udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Tilsynet omfatter bl.a. ikke tilfælde, hvor særlige klage- eller tilsynsmyn-

digheder kan tage eller har taget stilling til den pågældende sag. Det kom-

munale og regionale tilsyn vil således ikke kunne tage stilling til kommu-

nernes konkrete beslutninger efter folkeskoleloven, dagtilbudsloven og lov

om social service, i det omfang disse vil kunne behandles af de relevante

klageorganer efter disse love.

Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen selv,

om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Indenrigs- og Bo-

ligministeriet er som led i det kommunale og regionale tilsyn ikke i almin-

delighed klageinstans over for Ankestyrelsen, men ministeriet kan af egen

drift bl.a. efter § 53, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tage spørgsmål

om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner eller undladelser,

som Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behand-

ling, når ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning

eller har alvorlig karakter. Tilsvarende gælder, hvis Ankestyrelsen har be-

sluttet ikke at tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale

dispositioner eller undladelser op til behandling.

138

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Kapitel 4

Dagtilbudsområdet

Til § 8

Det følger af dagtilbudslovens § 3 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har an-

svaret for dagtilbuddene. Som led i ansvaret skal kommunalbestyrelsen

bl.a., jf. dagtilbudslovens § 4, stk. 1, sørge for det nødvendige antal pladser

i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nødvendige antal pladser i dagtil-

bud 30 timer om ugen til børn omfattet af § 11, stk. 8, og obligatorisk læ-

ringstilbud 25 timer om ugen til børn omfattet af § 44 a samt andre social-

pædagogiske fritidstilbud. Det er alene forældre med lovligt opholdssted her

i landet, jf. dagtilbudslovens § 2, stk. 2, der har ret til ydelser efter loven.

Det følger videre, at kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 4, stk. 2,

skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-,

fritids- eller klubtilbud m.v. for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en

sådan støtte i tilbuddet. Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan

dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter dagtilbudsloven, skal, jf. lo-

vens § 4, stk. 3, oprettes efter bestemmelserne i lov om social service.

Som led i kommunalbestyrelsens ansvar gælder endvidere, at kommunalbe-

styrelse, jf. dagtilbudslovens § 5, skal føre tilsyn med de tilbud, der drives

efter dagtilbudsloven og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at

rammer og eventuelle prioriterede indsatser efterleves.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. dagtilbudslovens § 16, stk. 4, ikke overlade

opgaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger af kommunalbestyrel-

sens bevillings- og arbejdsgiverkompetence til en forældrebestyrelse.

I dagtilbudslovens § 7 er fastsat et overordnet formål, som alle dagtilbud

skal efterleve. Det følger bl.a. heraf, at alle dagtilbud skal fremme børns

trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læ-

ringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt

i et børneperspektiv. Det fremgår videre, at dagtilbud i samarbejde med for-

ældrene skal give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læ-

139

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

ring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg op-

vækst. Herudover fremgår det bl.a., at dagtilbud i samarbejde med foræl-

drene skal sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal

endvidere i samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammen-

hængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og

skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og

lysten til at lære.

Det følger af dagtilbudslovens § 19, at dagtilbud kan etableres og drives som

daginstitutioner, der kan bestå af flere enheder. Daginstitutioner kan enten

drives af kommuner som kommunale daginstitutioner, jf. lovens § 19, stk.

2, eller af private leverandører som selvejende og udliciterede daginstituti-

oner efter aftale med kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 19 stk. 3 og 4, eller

som privatinstitutioner efter en godkendelsesmodel, jf. lovens § 19, stk. 5.

Det følger af lovens § 20, stk. 1, at privatinstitutioner, som opfylder lovgiv-

ningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på

godkendelse.

Efter dagtilbudslovens § 21 kan dagtilbud endvidere etableres som dagpleje

i dagplejerens eller børnenes private hjem eller i andre lokaler i børnenes

hjemlige miljø. Dagplejen kan enten drives af kommuner som kommunal

dagpleje, jf. lovens § 21, stk. 2, eller som privat dagpleje efter aftale med

kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 21, stk. 3.

Det gælder, jf. dagtilbudslovens § 22 a, stk. 1, at hovedsproget skal være

dansk i alle dagtilbud. Dette gælder dog ikke daginstitutioner, der er oprettet

af det tyske mindretal. Kommunalbestyrelsen kan, jf. lovens § 22 a, stk. 2,

beslutte, at hovedsproget i dagtilbud kan være engelsk, tysk eller fransk,

hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering skønner, at det ikke

medfører integrationsmæssige problemer. For så vidt angår selvejende og

udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje, skal beslutningen træffes i

forbindelse med indgåelsen af driftsaftalen eller ændringer heraf. For så vidt

angår privatinstitutioner, skal beslutningen træffes som led i godkendelsen

af institutionen. For allerede godkendte privatinstitutioner kan der udarbej-

des et tillæg til den eksisterende godkendelse.

Det følger af dagtilbudslovens § 23, stk. 1, at alle børn har adgang til at blive

optaget i et dagtilbud indtil skolestart, som er det tidspunkt, hvor barnet en-

ten begynder i fritidshjem eller skolefritidsordning forud for undervisnings-

start, påbegynder hjemmeundervisning eller starter i børnehaveklasse. Det

fremgår videre af § 23, stk. 2 og 3, at kommunalbestyrelsen på alle hverdage,

140

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

med undtagelse af den 5. juni og den 24. december, skal tilbyde forældre

pasningsgaranti i dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og

3. Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at an-

vise plads i et alderssvarende dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, eller §

21, stk. 2 og 3, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets

skolestart. Hvis forældrene ønsker en plads i umiddelbar forlængelse af de

26 uger, har kommunalbestyrelsen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde

en plads.

Det følger af dagtilbudslovens §§ 24 og 25, at hvis kommunalbestyrelsen

ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest fra den dato, hvor barnet skal

anvises en plads efter lovens § 23, betragtes det som brud på pasningsgaran-

tien. Kommunalbestyrelsen skal i dette tilfælde med virkning fra det tids-

punkt, hvor pladsen skulle være til rådighed, dække bruttodriftsudgifterne

til en dagtilbudsplads i en anden kommune, jf. lovens § 28, dække udgifterne

til en plads i en privatinstitution, jf. lovens § 19, stk. 5, eller privat pasning,

jf. lovens § 80, eller give tilskud til pasning af egne børn, jf. lovens § 86.

Tilskuddene kan maksimalt svare til kommunens gennemsnitlige brutto-

driftsudgifter pr. plads for dagtilbud i kommunen til den pågældende alders-

gruppe. Tilskuddene skal ydes indtil det tidspunkt, hvor kommunalbestyrel-

sen kan tilbyde en plads og forældrene er frigjort fra betaling for anden pas-

ning. Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1.

i den følgende måned skal hæve tilskuddet efter dagtilbudslovens § 32, stk.

1, og § 33, stk. 1, til mindst 78 pct. for alle børn i dagtilbud i kommunen,

indtil pasningsgarantien igen opfyldes og kommunalbestyrelsen har fastsat

nye tilskudsprocenter og egenbetalingsandele. Hvis kommunalbestyrelsen

ikke efterlever dette, skal kommunalbestyrelsen tilbagebetale det beløb til

forældrene, som tilskuddet uretmæssigt ikke er blevet forhøjet med. Kom-

munalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen

ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, undlade at forhøje tilskudspro-

centen, hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise

en plads til barnet.

Det følger af dagtilbudslovens § 26, at kommunalbestyrelsen træffer afgø-

relse om optagelse i et dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2

og 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og udliciterede dag-

institutioner og private dagplejere helt eller delvis selv skal træffe afgørelse

om optagelse i institutionen. Privatinstitutioner træffer selv afgørelse om

optagelse i privatinstitutionen.

141

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Efter dagtilbudslovens § 28 har alle børn adgang til at blive optaget i et dag-

tilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune

end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn

om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud. Kommunalbe-

styrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre

kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til

børn fra kommunen. Det gælder imidlertid, at alle børn i forbindelse med

flytning til en anden kommune har ret til at bevare en plads i et dagtilbud.

Efter lovens § 29, stk. 1, gælder det, at kommunalbestyrelsen ikke kan op-

sige børn, der er optaget i et dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21,

stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller et

andet relevant tilbud. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med kommu-

nalbestyrelsens forsyningsforpligtelse og pasningsgarantien, hvorefter kom-

munalbestyrelsen skal stille et dagtilbud til rådighed på alle hverdage med

undtagelse af den 5. juni og den 24. december.

Det følger af dagtilbudslovens § 30, at børne- og undervisningsministeren

fastsætter regler om depositum og driftsgaranti, pasningsgaranti og frister

for anvisning af plads, regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn

fra andre kommuner, m.v.

Reglerne om beregning af tilskud og forældrebetaling i dagtilbud er fastsat

i dagtilbudslovens kapitel 5.

Det fremgår af lovens § 31, at kommunalbestyrelsen skal give forældre et

tilskud pr. barn til brug for dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk.

2. Tilskud og egenbetaling fastsættes på grundlag af dagtilbuddenes ved-

tagne budgetter. Midler fra puljer udmøntet af børne- og undervisningsmi-

nisteren skal ikke indgå ved fastsættelsen af kommunens tilskud og foræl-

drenes egenbetaling efter lovens § 32, stk. 2, 4 og 5, § 32 a, stk. 3 og 4, §

33, stk. 2, og § 34, stk. 3. Det følger dog, at børne- og undervisningsmini-

steren kan fastsætte regler om, at midler fra puljer udmøntet af børne- og

undervisningsministeren i konkrete tilfælde skal indgå ved fastsættelsen af

kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling.

Det følger af dagtilbudslovens § 32, at kommunalbestyrelsens tilskud til for-

ældre med børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner

skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de

budgetterede bruttodriftsudgifter. Tilskud og egenbetaling fastsættes på

142

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i daginstitutio-

ner, eksklusive udgifter til et sundt frokostmåltid efter lovens § 16 a, stk. 1,

og ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Det gælder vi-

dere, at hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at et sundt fro-

kostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen, skal kommunalbestyrel-

sens tilskud udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct.

af de budgetterede bruttodriftsudgifter, inklusive udgifter til et sundt fro-

kostmåltid. Herudover gælder, at ved optagelse i kommunale, selvejende

eller udliciterede daginstitutioner beregnes kommunalbestyrelsens tilskud

og forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsud-

gifter for den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige

budgetterede bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af samme type i kom-

munen.

Det fremgår af dagtilbudslovens § 32 a, at i kommunale, selvejende og ud-

liciterede daginstitutioner med et sundt frokostmåltid efter lovens § 16 a,

stk. 1, afholder forældrene udgiften til frokostmåltidet. Kommunalbestyrel-

sen kan beslutte at give et tilskud til at nedbringe forældrenes betaling. Det

fremgår videre, at ved optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede

daginstitutioner, med et sundt frokostmåltid fastsættes forældrenes betaling

og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud på grundlag af de budgetterede

bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid eksklusive ejendomsudgifter,

herunder husleje og vedligeholdelse. Forældrenes betaling og kommunalbe-

styrelsens eventuelle tilskud fastsættes på grundlag af kommunalbestyrel-

sens vedtagne budget for et sundt frokostmåltid.

Det følger af dagtilbudslovens § 33, at tilskud til forældre med børn i kom-

munal dagpleje, skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling

højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter, eksklusive ejendoms-

udgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Det følger videre, at ved op-

tagelse i kommunal dagpleje, beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og

forældrenes egenbetaling på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede

bruttodriftsudgifter for den kommunale dagpleje.

Herudover fremgår det af dagtilbudslovens § 34, at kommunalbestyrelsen

skal give et tilskud pr. barn til en privat dagpleje. Tilskuddet fastsættes af

kommunalbestyrelsen, og forældrenes egenbetaling kan højst udgøre 25 pct.

af den private dagplejes budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældre-

nes egenbetaling fastsættes på grundlag af de budgetterede bruttodriftsud-

gifter for den enkelte private dagpleje.

143

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger af dagtilbudslovens § 35, at når en selvejende daginstitution øn-

sker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen give et admi-

nistrationstilskud til den selvejende daginstitution. Administrationstilskud-

det svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kom-

munalbestyrelsen giver til selvejende og udliciterede daginstitutioner i kom-

munen. De nærmere regler for beregning af administrationstilskuddet er

fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud.

Det fremgår af dagtilbudslovens §§ 36-39, at kommunalbestyrelsen skal

give et drifts-, bygnings- og administrationstilskud pr. barn, som er optaget

i en privatinstitution. Tilskuddene skal, jf. lovens § 39, gives fra det tids-

punkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud

og barnet er optaget i privatinstitutionen, og indtil barnets skolestart.

Driftstilskuddet skal, jf. lovens § 36, svare til de gennemsnitlige budgette-

rede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i et al-

derssvarende dagtilbud i kommunen. Hvis driftstilskuddet er lavere end de

gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagog-

udgifter pr. barn i en alderssvarende daginstitution kan driftstilskuddet til

privatinstitutioner fastsættes, så det svarer til dette niveau Hvis kommunal-

bestyrelsen giver tilskud til et sundt frokostmåltid efter lovens § 16 a, stk. 1,

skal kommunalbestyrelsen tillige give et tilskud pr. barn, der er optaget i

privatinstitutionen. Tilskuddet, som skal anvendes til at nedbringe forældre-

nes betaling til et sundt frokostmåltid, skal svare til det tilskud, som kom-

munalbestyrelsen, jf. lovens § 32 a, stk. 2, giver pr. barn, der modtager et

sundt frokostmåltid for den aldersgruppe, som barnet tilhører. I bekendtgø-

relse om dagtilbud er der fastsat regler om beregning af driftstilskud til pri-

vatinstitutioner, der er oprettet af det tyske mindretal.

Bygningstilskuddet skal, jf. dagtilbudslovens § 37, mindst svare til de gen-

nemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de

selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen. De nærmere regler

herfor er fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud.

Herudover gælder, at hvis en privatinstitution ønsker at varetage administra-

tionen selv, så skal kommunen give et administrationstilskud, der svarer til

det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrel-

sen giver til selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen. De

nærmere regler herfor er fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud.

144

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Privatinstitutioner fastsætter, jf. dagtilbudslovens § 40, selv forældrebeta-

lingen.

Efter dagtilbudslovens §§ 41 og 42 kan forældre ved plads i et dagtilbud i

en anden kommune få et tilskud med fra opholdskommunen til pladsen. Til-

skuddet skal, jf. lovens § 40, stk. 2, beregnes, så det svarer til de gennem-

snitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholds-

kommunen som beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører. Tilskuddet

kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgrup-

pen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede

dagtilbud i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen.

Det følger videre, at hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter lovens §

32 a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter lovens § 16 a, stk. 1, skal kom-

munalbestyrelsen i opholdskommunen tillige give et tilskud pr. barn, der er

optaget i en daginstitution i en anden kommune, når der er et sundt frokost-

måltid efter lovens § 16 a, stk. 1, i daginstitutionen i den anden kommune.

Dette tilskud, som skal anvendes til at nedbringe forældres betaling for fro-

kostmåltidet, skal svare til det tilskud efter § 32 a, stk. 2, som kommunalbe-

styrelsen giver pr. barn, der modtager et sundt frokostmåltid, for den alders-

gruppe, som barnet tilhører. Opholdskommunen skal betale tilskuddet di-

rekte til institutionskommunen, og forældrene skal betale forskellen mellem

tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det be-

nyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen efter lovens §§ 31-

34.

Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen kan, jf. dagtilbudslovens § 42,

beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at redu-

cere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge

dele. Dette ekstra tilskud skal ligeledes betales direkte til institutionskom-

munen.

Det følger af dagtilbudslovens § 43, at kommunalbestyrelsen under visse

omstændigheder skal give et ekstra tilskud med til pladsen i dagtilbuddet.

Det omfatter søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud,

fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter

lovens § 80, økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økono-

miske forhold, behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betyde-

lig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæs-

sige grunde har ophold i et dagtilbud, socialpædagogisk fripladstilskud, når

ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogi-

ske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller

145

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

forbliven i et dagtilbud, og tilskud, når et barn med behov for sprogstimule-

ring er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud

30 timer om ugen, jf. lovens § 11, stk. 8.

Det gælder videre, at hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at

give et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fri-

pladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud efter lovens § 43, stk. 1,

nr. 1-4, til nedsættelse af forældrenes egenbetaling til en plads i en daginsti-

tution, skal kommunalbestyrelsen tillige give de pågældende forældre med

børn i daginstitutioner, hvor der er et sundt frokostmåltid efter lovens § 16

a, stk. 1, et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæs-

sigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til frokostmålti-

det.

Det følger af dagtilbudslovens § 44, at børne- og undervisningsministeren

fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i lovens

kapitel 5, herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret ved ind-

tægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og

efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.

Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud.

Reglerne om private pasningsordninger og tilskud til brug for betaling af

pladser i denne type af tilbud er fastsat i dagtilbudslovens kapitel 14 og 15.

Det følger af dagtilbudslovens § 78, at etablering og drift af private pas-

ningsordninger, der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller

delvis ved betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrel-

sen, hvis der modtages flere end to børn. Kommunalbestyrelsen skal føre

tilsyn med forholdene i den private pasningsordning.

Det fremgår videre af dagtilbudslovens § 80, at kommunalbestyrelsen skal

give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulig-

hed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte

en plads i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives

et tilskud til privat pasning til forældre med børn i en bestemt del af alders-

gruppen. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes beslutte at give et tilskud til

privat pasning til forældre med børn under 24 uger.

Det følger af dagtilbudslovens § 81, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen

skal godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private

146

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen, herunder med, om

pasningen er tilrettelagt efter lovens § 81 a, stk. 1 og 2, og § 81 b, stk. 1.

I dagtilbudslovens § 81 a og § 81 b er fastsat indholdsmæssige krav til de

private pasningsordninger.

Det fremgår af lovens § 81 a, stk. 1, at den private pasningsordning skal

tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer.

Arbejdet med læringsmiljøer skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til

læring og læringsmiljøer i dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 8, ligesom ar-

bejdet med læringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning skal tage

udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige for-

udsætninger. Kravet gælder ikke for fleksibel pasning, der indgår i kombi-

nationstilbud efter lovens § 85 a. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give

dispensation fra kravet, hvis forældrene anmoder om det, forældrene er ar-

bejdsgiver for den private passer og den private pasning er en midlertidig

ordning. Kommunalbestyrelsen fastsætter perioden for dispensationen i op

til 1 år ud fra den enkelte families behov, hvor forældrene dog har ret til

dispensation i mindst 6 måneder.

Det fremgår videre, at private pasningsordninger, jf. dagtilbudslovens § 81

a, stk. 2, skal tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og

forståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pasning skal som led

heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forplig-

tende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske sam-

fund.

Herudover følger det af dagtilbudslovens § 81 b, at hovedsproget i private

pasningsordninger skal være dansk. Dette omfatter dog ikke private pas-

ningsordninger, som er oprettet af det tyske mindretal. Kravet om dansk som

hovedsprog indebærer, at det som led i godkendelsen af en pasningsaftale

efter lovens § 81, stk. 1, skal dokumenteres, at den private passer har til-

strækkelige danskkundskaber til at udvikle barnets dansksproglige kompe-

tencer. Kommunalbestyrelsen kan som led i godkendelsen af en pasnings-

aftale, i helt særlige tilfælde beslutte, at hovedsproget kan være et andet end

dansk, såfremt det vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser.

Tilskuddet til privat pasning kan, jf. dagtilbudslovens § 82, gives fra det

tidspunkt, hvor barnet efter opholdskommunens retningslinjer for optagelse

kan få en plads i et dagtilbud, og aftalen om privat pasning er godkendt af

kommunalbestyrelsen. Tilskuddet skal udbetales første gang for den måned,

147

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

hvor den private pasning påbegyndes, mens det udbetales sidste gang for

den måned, i hvilken retten til tilskuddet til privat pasning ophører.

Det er kommunalbestyrelsen, der, jf. dagtilbudslovens § 83, fastsætter til-

skuddet til privat pasning. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for

samme aldersgruppe og skal mindst udgøre 75 pct. af den billigste budget-

terede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, i et

dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst

udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pas-

ningsordning. Det følger videre, at hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud

efter lovens § 32 a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter lovens § 16 a, stk.

1, skal kommunalbestyrelsen tillige give et tilskud pr. barn, der er optaget i

en institutionslignende privat pasningsordning, når der er et frokostmåltid i

ordningen. Tilskuddet skal svare til det tilskud efter lovens § 32 a, stk. 2,

som kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et sundt frokostmål-

tid efter lovens § 16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnet tilhører.

Det fremgår af dagtilbudslovens § 84, stk. 2, at tilskud til privat pasning ikke

indgår ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivnin-

gen om uddannelsesstøtte.

Kommunalbestyrelsen skal, jf. dagtilbudslovens § 85, efter ansøgning give

et yderligere tilskud som søskendetilskud til forældre med mere end et barn

i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om søskendetilskud.

Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud

Det følger af dagtilbudslovens § 92, at kommunalbestyrelsen opkræver be-

taling for ydelser m.v. efter dagtilbudsloven. Det følger videre, at privatin-

stitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger, jf. § lovens 19,

stk. 5, § 52, stk. 5, og §§ 78 og 80, selv opkræver betaling for ydelser, som

privatinstitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger tilbyder

efter loven. Det fremgår videre, at børne- og undervisningsministeren kan

fastsætte regler om betaling og opkrævning af gebyr ved ikke rettidig beta-

ling for ydelser efter denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om bort-

fald af en betalingsaftale, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med en

ydelse efter aftalen. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om opkrævning og

regulering af forældrebetaling for en plads i dag-, fritids- og klubtilbud m.v.

til børn og unge.

148

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det fremgår af dagtilbudslovens § 93, at tilskud, som kommunalbestyrelsen

har ydet efter dagtilbudsloven, skal tilbagebetales, når modtageren mod

bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssik-

kerhed og administration på det sociale område eller modtaget tilskud efter

dagtilbudsloven uden at være berettiget til det. Det følger dog af lovens § 93

a, at tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk fripladstilskud og efter-

betaling af for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud, jf. lovens § 43, stk. 1,

nr. 2, § 63, nr. 2, og § 76, stk. 1, nr. 1, uanset dette skal ske som følge af

indtægtsregulering, jf. bestemmelser fastsat i medfør af §§ 44, 64 og 77. De

konkrete regler herfor er fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud. Det følger

videre, jf. dagtilbudslovens § 93, stk. 2, at krav på tilbagebetaling bortfalder,

når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i dag-

tilbudslovens § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Hvis tilbagebetalingskravet overdrages til restanceinddrivelsesmyndighe-

den, gælder dette dog ikke fra restanceinddrivelsesmyndighedens modta-

gelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet

forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modta-

gelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov

om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskra-

vet til kommunen, finder kravet på ny anvendelse.

Herudover fremgår det af dagtilbudslovens § 93, stk. 3, at børne- og under-

visningsministeren efter forhandling med skatteministeren fastsætter nær-

mere regler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløb for hhv.

børn i dagtilbud indtil skolestart. Det kan herunder fastsættes, at en beta-

lingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.

Reglerne er fastsat i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning

af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3.

Det følger af dagtilbudslovens § 94, at skyldige beløb efter dagtilbudsloven

inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det gælder dog ikke skyl-

dige beløb, der tilkommer privatinstitutioner, private fritidshjem og private

pasningsordninger efter lovens § 19, stk. 5, § 52, stk. 5, og §§ 78 og 80.

I dagtilbudslovens kapitel 18 er fastsat regler om ophør af udbetaling af til-

skud i visse særlige tilfælde.

Det fremgår af lovens § 95, at udbetaling af tilskud til pasning af egne børn

efter lovens § 86 ophører for en forælder, som bevidst unddrager sig straf-

forfølgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængs-

let, politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling

149

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Det fremgår videre, at

udbetaling af tilskud efter lovens § 86 ophører for en forælder, som bevidst

unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt

en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer

eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Ophør af udbetaling af et bagud-

betalt tilskud sker med virkning fra det tidspunkt, hvor forælderen unddrog

sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af et forud-

betalt tilskud sker med virkning for den måned, der følger efter den måned,

hvor den pågældende forælder unddrog sig strafforfølgning eller straffuld-

byrdelse. Efterfølges en strafforfølgning ikke af en domfældelse, efterbeta-

les den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens forælderen unddrog sig

strafforfølgning. Tilskuddet efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis foræl-

deren afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Herudover fremgår det af lovens § 96, at politiet eller Kriminalforsorgen

skal underrette kommunalbestyrelsen om unddragelsen, når myndigheden

formoder, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straf-

fuldbyrdelse her i landet og samtidig modtager tilskud, som er omfattet af

lovens § 86.

I dagtilbudslovens kapitel 19 er fastsat regler om klagemuligheder.

Det fremgår af lovens § 97, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter dag-

tilbudsloven, medmindre andet er fastsat i loven eller lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, kan indbringes for Ankestyrelsen

efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

I dagtilbudslovens kapitel 20 er fastsat regler om, hvem der finansierer ud-

gifter til dagtilbud.

Det fremgår af lovens § 98, at kommunalbestyrelsen endeligt afholder ud-

gifter til tilsyn og administration, der påhviler kommunalbestyrelsen efter

dagtilbudsloven. Kommunalbestyrelsen afholder endvidere endeligt udgif-

ter efter loven, medmindre andet er fastsat i lovens bestemmelser.

Det fremgår videre, jf. dagtilbudslovens § 99, at staten afholder udgifter til

en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter visse bestemmelser i ud-

lændingeloven m.v. Staten afholder en kommunes udgifter efter dagtilbuds-

lovens til udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilla-

150

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

delsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammen-

hængende periode på 2 år har klaret sig selv, og udlændinge, når tilladelsen

er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18

år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Endelig er der i dagtilbudslovens kapitel 22 fastsat regler om tilskud til pul-

jeordninger. Puljeordninger har været under udfasning siden 2007.

Det fremgår af lovens § 101, at kommunalbestyrelsen til puljeordninger op-

rettet i perioden den 27. juni 1992 til den 31. december 1993 i tilknytning til

virksomheder beliggende i andre kommuner, skal yde et fast tilskud pr. barn,

der er optaget i ordningen. Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens

driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige driftsud-

gifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommu-

nalbestyrelsen kan efter aftale med virksomheden yde et højere tilskud.

Herudover fremgår af lovens § 102, at kommunalbestyrelsen til puljeord-

ninger, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med inden den 1. au-

gust 2007, og som ikke er omfattet af lovens § 101, skal give et tilskud pr.

barn i ordningen i henhold til den aftale, der er indgået med puljeordningen.

For begge typer af puljeordninger gælder, at bestemmelserne i dagtilbuds-

lovens afsnit I, II, III og VI finder anvendelse på ordningerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe

beslutning om, at dagtilbudslovens bestemmelser i afsnit I, II, II A, V og VI

helt eller delvis ikke vil skulle gælde for kommunen eller de tilbud i kom-

munen, som kommunalbestyrelsen udpeger. Retten til at bestemme, at reg-

lerne helt eller delvis ikke vil skulle gælde for kommunen eller de tilbud i

kommunen, som kommunalbestyrelsen udpeger, vil dog ikke kunne omfatte

de bestemmelser, som fremgår af den foreslåede § 8, stk. 2, jf. nedenfor.

Med forslaget vil kommunalbestyrelsen få mulighed for helt eller delvist at

fravige en række bestemmelser i dagtilbudsloven. Kommunalbestyrelsen

kan dog ikke fravige § 18, stk. 1 og stk. 3 om den centrale evaluerings- og

rådgivningsfunktion, da disse bestemmelser ikke er henlagt til kommunal

beslutning. Tilsvarende vil kommunalbestyrelsen ikke have kompetence til

at fravige kommende regler i dagtilbudsloven om indsamling af oplysninger

151

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

til børne- og undervisningsministeren, idet der ikke er tale om regler henlagt

til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen vil eksempelvis kunne beslutte, at fravige dagtil-

budslovens § 3 a, stk. 2 og 3, hvorefter kommunalbestyrelsen skal fastsætte

og offentliggøre kommunens rammer for dagtilbud, som bl.a. skal medvirke

til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik. Det skal

bemærkes, at pligten til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik, jf.

§ 19, stk. 2, i lov om social service består uændret.

Det betyder endvidere, at kommunalbestyrelsen f.eks. vil kunne beslutte helt

eller delvist at fravige reglerne om den pædagogiske læreplan, jf. dagtil-

budslovens §§ 8 og 9. Dette betyder, at kommuner og dagtilbud, som er

udpeget af kommunalbestyrelsen, vil få mulighed for at tilrettelægge arbej-

det med at sikre børns læring og udvikling på andre måder end via de form

og indholdskrav, som ligger i den pædagogiske læreplan.

Det indebærer ligeledes, at kommunalbestyrelsen f.eks. vil kunne beslutte,

at dagtilbudslovens regler om sprogvurdering og sprogstimulering, jf. lo-

vens §§ 11 og 12, fraviges helt eller delvist. Det betyder f.eks., at kommu-

nerne vil kunne nytænke tilrettelæggelsen af arbejdet med sprogvurdering

og sprogstimulering, hvis det eksempelvis ønsker en anden form for foræl-

dreinddragelse eller lignende. Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at

forslaget ikke indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne indføre yderli-

gere pligter eller sanktioner end dem, som allerede gælder efter dagtilbuds-

loven i dag. Kommunalbestyrelsen vil eksempelvis ikke kunne indføre pligt

med følgende sanktion om deltagelse i et obligatorisk sprogstimuleringstil-

bud for tosprogede børn, som har et andet omfang end det nuværende. Kom-

munalbestyrelsen vil dog efter omstændighederne godt kunne opretholde de

nuværende pligter og sanktioner, såfremt det kun er dele af reglerne om

sprogvurdering og sprogstimulering, der fraviges. Dette vil dog i sidste ende

afhænge af en konkret vurdering grundet den indbyrdes sammenhæng mel-

lem bestemmelserne om sprogvurdering og sprogstimulering. Herudover

skal det bemærkes, at kommunalbestyrelsen, såfremt den ikke ønsker at fra-

vige dagtilbudslovens regler om obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form

af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, fortsat vil skulle anvende reg-

lerne om beregning af tilskud til denne type af pladser i § 44 i bekendtgø-

relse om dagtilbud.

Forslaget indebærer også, at kommunalbestyrelsen vil kunne bestemme, at

dagtilbudslovens regler om forældrebestyrelser, jf. dagtilbudslovens §§ 14-

152

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

16 vil kunne fraviges, såfremt de ønsker at organisere forældreindflydelsen

på andre måder, som giver bedre mening lokalt. Dette vil dog ikke omfatte

lovens § 16 stk. 4, som er gennemgået ovenfor.

Det indebærer herudover, at kommunalbestyrelsen vil kunne bestemme, at

dagtilbudslovens regler om et sundt frokostmåltid og forældrearrangerede

frokost- og madordninger, jf. dagtilbudslovens §§ 16 a-17, vil skulle fravi-

ges helt eller delvist. Dette vil bl.a. kunne omfatte reglerne om, hvem der

skal tilbydes måltidet, samt de regler, som vedrører processerne om fravalg

af et sundt frokostmåltid. Reglerne om forældrearrangerede frokost- og

madordninger vil kunne finde anvendelse, selvom kommunalbestyrelsen be-

slutter helt eller delvist at fravige reglerne om et sundt frokostmåltid. En

kommunal fravigelse af reglerne herfor vil således kunne sidestilles med et

fravalg af frokostmåltidet fra forældrenes side. Kommunalbestyrelsen vil

fortsat skulle anvende de gældende regler om fastsættelse af tilskud og for-

ældrebetaling til et sundt frokostmåltid og forældrearrangerede frokost- og

madordninger i dagtilbudslovens § 32 a, samt kapitel 3-7 i bekendtgørelse

om dagtilbud, såfremt kommunen ikke beslutter at fravige reglerne om et

sundt frokostmåltid og reglerne om forældrearrangerede frokost- og mad-

ordninger.

Det indebærer også, at kommunalbestyrelsen vil kunne bestemme, at reg-

lerne om fordeling i dagtilbud i dagtilbudslovens § 23, stk. 4, og § 26 a, vil

skulle fraviges helt eller delvist. Det bemærkes i den forbindelse kommu-

nalbestyrelsen ikke vil kunne indføre andre lignende procentsatser for opta-

gelse af grupper af børn, som rækker ud over dagtilbudslovens nuværende

optagelses- og fordelingsregler.

Forslaget indebærer ligeledes, at kommunalbestyrelsen bl.a. vil kunne be-

stemme, at dagtilbudslovens §§ 44 a-44 g om obligatorisk læringstilbud til

1-årige børn i udsatte boligområder vil skulle fraviges helt eller delvist. Det

skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne indføre andre pligter

og sanktioner end dem, som findes i dagtilbudsloven i dag. Kommunalbe-

styrelsen vil eksempelvis ikke kunne indføre pligt med følgende sanktion i

forhold til deltagelse i et timers obligatorisk læringstilbud med et andet ind-

hold eller timetal. Kommunalbestyrelsen vil dog godt kunne opretholde

pligt og sanktioner i forhold til dele af reglerne om obligatorisk læringstil-

bud, såfremt den kun ønsker delvis fravigelse af reglerne. Det kan f.eks.

være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at opretholde pligten til

barnets deltagelse i det 25 timers obligatoriske læringstilbud, men ikke øn-

153

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

sker at gennemføre forløb for forældrene, som de er beskrevet i dagtilbuds-

loven. Herudover vil det fortsat skulle gælde, at reglerne om beregning af

tilskud m.v. til forældre med børn i obligatorisk læringstilbud, jf. kapitel 9 i

bekendtgørelse om dagtilbud, vil skulle anvendes, såfremt kommunalbesty-

relsen ikke beslutter at fravige dagtilbudslovens regler om obligatorisk læ-

ringstilbud.

Som følge af forslaget vil kommunalbestyrelsen bl.a. også kunne bestemme,

at dagtilbudslovens regler om bl.a. ret til deltidsplads for forældre, som af-

holder fravær efter barselsloven, jf. dagtilbudslovens § 27 b, ret til at ønske

pladser og stå på venteliste til alle dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 27 c,

samt ret til kombinationstilbud for forældre med skæve arbejdstider, jf. dag-

tilbudslovens § 85 a, vil skulle fraviges helt eller delvist.

Hensigten med forsøget er bl.a., at kommunerne, herunder de enkelte dag-

tilbud, ledere og pædagogisk personale får betydelig frihed til at tilrette-

lægge dagtilbuddene i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker

og behov til gavn for børnene og deres forældre.

Herudover foreslås det i

§ 8, stk. 1, 2. pkt.,

at kommunalbestyrelsens beslut-

ning om, at reglerne i dagtilbudsloven helt eller delvis ikke vil skulle gælde

for kommunen eller enkelte udpegede tilbud i kommunen, alene vil kunne

vedrøre tilbud, som er oprettet efter lovens afsnit II, II A og V. Det følger

således af forslaget, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne bestemme, at

dagtilbudslovens regler vedrørende dagtilbud, obligatoriske læringstilbud

samt private pasningsordninger helt eller delvist fraviges. Dette gælder også

for så vidt angår regler i dagtilbudsloven, som f.eks. både vedrører dagtil-

bud, fritidshjem og klubtilbud m.v., hvor en kommunal beslutning om hel

eller delvis fravigelse i dette tilfælde alene vil kunne vedrøre dagtilbuddene

i kommunen. Forslaget indebærer således også, at kommunalbestyrelsen

ikke vil kunne bestemme, at dagtilbudslovens regler, som vedrører fritids-

hjem og klubtilbud m.v., helt eller delvist fraviges.

Den foreslås videre i

§ 8, stk. 1, 3. pkt.,

at kommunalbestyrelsen vil kunne

træffe forskellige beslutninger for forskellige tilbud i kommunen. Dette in-

debærer, at kommunalbestyrelsen f.eks. vil kunne bestemme, at nogle tilbud

i kommunen vil være omfattet af alle dagtilbudslovens regler, mens andre

tilbud helt eller delvist vil kunne fravige reglerne, jf. dog den foreslåede §

8, stk. 2. Forslaget indebærer således, at forældre, som har børn i tilbud i

kommunen, vil kunne opleve, at der vil gælde forskellige regler afhængig

af, hvilket tilbud deres barn er optaget.

154

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Endelig foreslås det i

§ 8, stk. 1, 4. pkt.,

at for så vidt angår tilbud, der er

drevet af private leverandører efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3-5, § 21, stk.

3, og § 78, vil kommunalbestyrelsens beslutning om, at udvalgte regler i

dagtilbudsloven helt eller delvist ikke vil skulle gælde, alene kunne træffes

efter anmodning fra tilbuddet. Det følger således af forslaget, at kommunal-

bestyrelsen ikke vil kunne træffe beslutning om hel eller delvis fravigelse af

regler i dagtilbudsloven i forhold til en selvejende eller udliciteret daginsti-

tution, en privatinstitution eller en privat dagpleje eller en privat pasnings-

ordning, hvis tilbuddet ikke selv har anmodet om det.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen i sin beslutning efter den

foreslåede § 8, stk. 1, 1. pkt., ikke vil kunne bestemme, at dagtilbudslovens

§ 2, stk. 2, § 3 a, stk. 1 og 4, §§ 4 og 5, § 7, § 16, stk. 4, § 19, § 20, stk. 1, §

21, § 22 a, § 23, stk. 1-3, §§ 24-26, § 28, § 29, stk. 1, § 31, stk. 1-3, §§ 32-

43, § 78, § 80, § 81, stk. 1, 1. pkt., § 81 a, § 81 b, §§ 82 og 83, § 84, stk. 2,

§ 85, stk. 1, § 92, stk. 1, § 93, stk. 1 og 2, § 93 a, §§ 94-99 og §§ 101 og 102

fraviges for kommunen eller tilbud udpeget af kommunalbestyrelsen.

Det følger således af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fra-

vige reglen om, at det, jf. dagtilbudslovens § 2, stk. 2, alene er forældre med

lovligt opholdssted her i landet, der har ret til ydelser efter dagtilbudsloven.

Det følger herudover, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige reg-

lerne i dagtilbudslovens § 3 a, stk. 1 og 4, om, at kommunalbestyrelsen har

ansvaret for dagtilbuddene, samt at dagtilbud skal medvirke til at yde særlig

støtte til de børn i dagtilbud, der har behov herfor.

Det følger ligeledes, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige dagtil-

budslovens § 4, hvor det i stk. 1 bl.a. fremgår, at kommunalbestyrelsen skal

sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder

det nødvendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn omfattet

af § 11, stk. 8, og obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn om-

fattet af § 44 a samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Dog vil kommu-

nalbestyrelsen ikke skulle stille det nødvendige antal pladser i dagtilbud 30

timer om ugen til børn omfattet af § 11, stk. 8, og obligatorisk læringstilbud

25 timer om ugen til børn omfattet af § 44 til rådighed, såfremt kommunal-

bestyrelsen vælger at fravige de to bestemmelser.

155

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Kommunalbestyrelsen vil heller ikke kunne fravige lovens § 4, stk. 2 og 3,

hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge un-

der 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. for

at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet, samt at

dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund

af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt

behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et

af tilbuddene efter dagtilbudsloven, skal oprettes efter bestemmelserne i lov

om social service.

Det følger ligeledes af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fra-

vige dagtilbudslovens § 5, hvor det af stk. 1 fremgår, at kommunalbestyrel-

sen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter dagtilbudsloven og den

måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de rammer og eventuelle pri-

oriterede indsatser fastsat efter § 3 a efterleves. Kommunalbestyrelsen vil

ligeledes ikke kunne fravige § 5, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen skal

fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet. Kommunalbestyrelsen vil

imidlertid ikke skulle føre tilsyn med, om tilbuddene udfører deres opgaver

i overensstemmelse rammer og eventuelle prioriterede indsatser i lovens §

3 a, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at fravige disse bestemmelser.

Det følger samtidig af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fra-

vige dagtilbudslovens § 7, som indeholder formålsbestemmelsen for dagtil-

bud. Det betyder, at alle dagtilbud fortsat vil skulle fremme børns trivsel,

læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmil-

jøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et bør-

neperspektiv. Herudover vil alle dagtilbud i samarbejde med forældrene

fortsat skulle give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læ-

ring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg op-

vækst. Alle børn i dagtilbud vil også fortsat skulle have et fysisk, psykisk

og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og

læring. Dagtilbuddene vil ligeledes fortsat skulle give børn medbestem-

melse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud

vil som led heri skulle bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til

at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det

danske samfund. Endelig vil alle dagtilbud fortsat i samarbejde med foræl-

drene skulle sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud vil

endvidere i samarbejde med forældre og skole skulle sikre børn en god sam-

menhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud

og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer

og lysten til at lære.

156

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger ligeledes af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fra-

vige dagtilbudslovens § 16, stk. 4, hvoraf det fremgår, at kommunalbesty-

relsen ikke kan overlade opgaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger

af kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence til en for-

ældrebestyrelse i et dagtilbud.

Herudover følger det af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne

fravige dagtilbudslovens § 19, som beskriver mulighederne for at etablere

daginstitutioner. Det vil således fortsat gælde, at daginstitutioner alene vil

kunne etableres at kommunalbestyrelsen som kommunale daginstitutioner

eller private leverandører som enten selvejende eller udliciterede daginsti-

tutioner efter aftale eller som privatinstitutioner efter en godkendelsesmo-

del. Daginstitutioner vil ligeledes fortsat kunne oprettes med flere enheder,

jf. lovens § 19, stk. 6.

Det følger også af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige

dagtilbudslovens § 20, stk. 1, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen i

institutionskommunen skal godkende privatinstitutioner, og at en privatin-

stitution, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser

for godkendelse, har krav på godkendelse. Dette betyder, at privatinstitutio-

ner også fortsat vil have etableringsret.

Som følge af forslaget vil kommunalbestyrelsen endvidere ikke kunne fra-

vige dagtilbudslovens § 22, hvoraf det fremgår, at dagplejer alene vil kunne

etableres af kommuner som kommunale dagplejer samt af en privat leveran-

dør som privat dagpleje efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Herudover følger det af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne

fravige dagtilbudslovens § 22 a, hvoraf det fremgår, at hovedsproget i dag-

tilbud, med undtagelse af daginstitutioner oprettet af det tyske mindretal,

som udgangspunkt skal være dansk. Kommunalbestyrelsen vil således fort-

sat kun kunne beslutte, at hovedsproget i dagtilbud, jf. lovens § 22 a stk. 2,

kan være engelsk, tysk eller fransk, hvis det efter en konkret vurdering skøn-

nes, at det ikke vil medføre integrationsmæssige problemer. For selvejende

daginstitutioner, privatinstitutioner og private dagplejere vil kommunalbe-

styrelsens fortsat alene kunne alene træffe beslutningen efter anmodning fra

institutionen eller dagplejeren. Herudover vil det fortsat gælde, at for selv-

ejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje, vil kommunalbe-

styrelsen skulle træffe beslutningen i forbindelse med indgåelsen af drifts-

157

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

aftalen eller ændringer heraf. Endelig vil det også fortsat gælde, at for pri-

vatinstitutioner vil kommunalbestyrelsen skulle træffe beslutningen som led

i godkendelsen af institutionen. For allerede godkendte privatinstitutioner

vil der fortsat kunne udarbejdes et tillæg til den eksisterende godkendelse.

Det følger ligeledes af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fra-

vige bestemmelserne i dagtilbudslovens § 23, stk. 1-3, og §§ 24 og 25 ved-

rørende pasningsgaranti.

Det betyder bl.a., at alle børn, jf. lovens § 23, stk. 1-3, fortsat vil skulle have

adgang til at blive optaget i et dagtilbud indtil skolestart, som er det tids-

punkt, hvor barnet enten begynder i fritidshjem eller skolefritidsordning

(SFO) forud for undervisningsstart, påbegynder hjemmeundervisning eller

starter i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen vil ligeledes fortsat skulle

tilbyde forældre pasningsgaranti i et dagtilbud i dagtilbud efter lovens § 19,

stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, på alle hverdage med undtagelse af den 5.

juni og den 24. december. Kommunalbestyrelsen vil ligeledes fortsat have

pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud efter lovens § 19, stk.

2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil

barnets skolestart. Dette vil dog ikke gælde dagtilbud, hvor hovedsproget er

engelsk, tysk eller fransk. For forældre, som ønsker en plads i umiddelbar

forlængelse af de 26 uger, vil kommunalbestyrelsen fortsat have en frist på

yderligere 4 uger til at tilbyde en plads.

Det betyder også, at såfremt kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens §

24, ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest fra den dato, hvor barnet

skal anvises en plads efter lovens § 23, så vil det fortsat skulle betragtes det

som brud på pasningsgarantien. Dette vil forsat indebære, at kommunalbe-

styrelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen skulle være til rådig-

hed, vil skulle dække bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en anden

kommune, jf. lovens § 28, dække udgifterne til en plads i en privatinstitu-

tion, jf. lovens § 19, stk. 5, eller privat pasning, jf. lovens § 80, eller give

tilskud til pasning af egne børn, jf. lovens § 86. Det vil ligeledes fortsat

gælde, at eventuelle tilskud til at dække udgifterne til en plads i en privatin-

stitution, privat pasning og tilskud til pasning af egne børn maksimalt vil

kunne svare til kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for

dagtilbud i kommunen til den pågældende aldersgruppe. Det vil samtidig

også gælde, at kommunalbestyrelsen vil skulle give tilskud til pasnings af

egne børn, uanset om kommunalbestyrelsen i øvrigt giver tilskud til pasning

af egne børn efter lovens § 86, og uanset om tilskudsperioden er kortere end

minimumsperioden, jf. lovens § 88, stk. 3. Endelig indebærer det fortsat, at

158

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

tilskud til forældre fortsat vil skulle ydes indtil det tidspunkt, hvor kommu-

nalbestyrelsen kan tilbyde en plads og forældrene er frigjort fra betaling for

anden pasning.

Det betyder ligeledes, at kommunalbestyrelsen ved manglende overholdelse

af pasningsgarantien, jf. dagtilbudslovens § 25, med virkning fra den 1. i

den følgende måned fortsat vil skulle hæve tilskuddet efter lovens § 32, stk.

1, og § 33, stk. 1, til mindst 78 pct. for alle børn i dagtilbud i kommunen,

indtil pasningsgarantien igen opfyldes og kommunalbestyrelsen har fastsat

nye tilskudsprocenter og egenbetalingsandele. Hvis kommunalbestyrelsen

ikke efterlever dette, vil kommunalbestyrelsen fortsat skulle tilbagebetale

det beløb til forældrene, som tilskuddet uretmæssigt ikke er blevet forhøjet

med. Det vil dog fortsat også gælde, at i ganske særlige tilfælde, hvor kom-

munalbestyrelsen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, vil kommu-

nalbestyrelsen kunne undlade at forhøje tilskudsprocenten, hvis kommunal-

bestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise en plads til barnet.

Det følger også af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke kan beslutte at

fravige dagtilbudslovens § 26. Det betyder, at det fortsat vil være kommu-

nalbestyrelsen, der som udgangspunkt vil skulle træffe afgørelse om opta-

gelse i et dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3. Det vil

også fortsat gælde, at afgørelsen ikke vil kunne indbringes for anden admi-

nistrativ myndighed. Kommunalbestyrelsen vil også fortsat kunne beslutte,

at selvejende og udliciterede daginstitutioner og private dagplejere helt eller

delvis selv vil skulle træffe afgørelse om optagelse i institutionen, ligesom

det fortsat vil være privatinstitutioner, der skal træffe afgørelse om optagelse

i privatinstitutionen.

Det følger også af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige

dagtilbudslovens § 28, hvoraf det fremgår, at alle børn har adgang til at blive

optaget i et dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i en

anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene

har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud.

Det vil ligeledes fortsat gælde, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte

at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitets-

mæssige årsager og under væsentlige hensyn til børn fra kommunen. Ende-

lig vil det også fortsat gælde, at alle i forbindelse med flytning til en anden

kommune vil have ret til at bevare en plads i et dagtilbud efter lovens § 19,

stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3.

159

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det følger ligeledes, at kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 29, stk.

1, fortsat ikke vil kunne opsige børn, der er optaget i et dagtilbud efter lovens

§ 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, medmindre barnet tilbydes et andet til-

svarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud. Ved ”andet relevant tilbud”

forstås, at kommunalbestyrelsen kan flytte et barn til et andet tilbud efter

dagtilbudsloven eller anden lovgivning, forudsat at det pågældende tilbud

må anses som relevant i forhold til bl.a. barnets alder, modenhed og behov

for støtte. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis barnet flyttes fra dag-

pleje til daginstitution, når det fylder 3 år, eller hvis barnet flyttes fra dagin-

stitution til fritidshjem eller SFO i forbindelse med skolestart.

Herudover følger det af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne

fravige bestemmelserne i dagtilbudslovens §§ 31-35, som vedrører tilskud

til dagtilbud i opholdskommunen.

Det betyder, jf. dagtilbudslovens § 31, at kommunalbestyrelsen i opholds-

kommunen fortsat vil skulle give forældre et tilskud pr. barn til brug for

dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2, i opholdskommunen.

Det vil ligeledes fortsat gælde, at tilskud og egenbetaling vil skulle fastsæt-

tes på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter. Det vil imidlertid

også fortsat gælde, at midler fra puljer udmøntet af børne- og undervisnings-

ministeren som udgangspunkt ikke vil skulle indgå ved fastsættelsen af

kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling efter lovens § 32, stk. 2, 4

og 5, § 32 a, stk. 3 og 4, § 33, stk. 2, og § 34, stk. 3.

Det betyder ligeledes, at kommunalbestyrelsens tilskud til forældre med

børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner fortsat vil

skulle udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de

budgetterede bruttodriftsudgifter. Det vil også fortsat gælde, at ved opta-

gelse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner vil kommu-

nalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling skulle fastsættes på

grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i daginstitutio-

ner, eksklusive udgifter til et sundt frokostmåltid efter lovens § 16 a, stk. 1,

og ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Det vil ligeledes

fortsat gælde, at hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at et

sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen, jf. dagtilbuds-

lovens § 16 a, stk. 2, skal vil kommunalbestyrelsens tilskud skulle udgøre

mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede

bruttodriftsudgifter, inklusive udgifter til et sundt frokostmåltid. Herudover

vil det fortsat gælde, at ved optagelse i kommunale, selvejende og udlicite-

160

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

rede daginstitutioner, hvor et sundt frokostmåltid indgår som en del af dag-

tilbudsydelsen, vil kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbeta-

ling skulle fastsættes på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for

ophold i daginstitutioner, inklusive udgiften til et sundt frokostmåltid og

eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse. Endelig

vil det fortsat gælde, at ved optagelse i kommunale, selvejende eller udlici-

terede daginstitutioner vil kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes

egenbetaling skulle beregnes på grundlag af de budgetterede bruttodriftsud-

gifter for den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige

budgetterede bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af samme type i kom-

munen.

Det følger ligeledes af forslaget, at såfremt reglerne om et sundt frokostmål-

tid efter lovens § 16 a ikke fraviges, så vil reglerne i lovens § 32 a om tilskud

og forældrebetaling for et sundt frokostmåltid skulle finde anvendelse.

Det betyder, at det vil være forældrene, som afholder udgiften til et sundt

frokostmåltid efter lovens § 16 a, stk. 1, i kommunale, selvejende og udlici-

terede daginstitutioner, hvor kommunalbestyrelsen dog fortsat vil kunne be-

slutte at give et tilskud til at nedbringe forældrenes betaling. Det vil ligele-

des fortsat gælde, at ved optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede

daginstitutioner med et sundt frokostmåltid vil forældrenes betaling og kom-

munalbestyrelsens eventuelle tilskud skulle fastsættes på grundlag af de

budgetterede bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid efter lovens § 16

a, stk. 1, eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.

Det vil også fortsat gælde, at ved optagelse i kommunale, selvejende eller

udliciterede daginstitutioner med et sundt frokostmåltid vil forældrenes be-

taling og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud skulle beregnes på

grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid

efter lovens § 16 a, stk. 1, for den enkelte daginstitution eller på grundlag af

de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmål-

tid for daginstitutioner af samme type i kommunen. Det vil ligeledes fortsat

gælde, at forældrenes betaling og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud

vil skulle fastsættes på grundlag af kommunalbestyrelsens vedtagne budget

for et sundt frokostmåltid. Der vil fortsat ikke opkræves betaling for børn,

der er omfattet af lovens § 16 a, stk. 2-4.

Det gælder ligeledes, jf. dagtilbudslovens § 33, at kommunalbestyrelsens

tilskud til forældre med børn i kommunal dagpleje skal udgøre mindst 75

pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede brutto-

161

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

driftsudgifter, eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligehol-

delse. Det vil også fortsat gælde, at ved optagelse i kommunal dagpleje vil

kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling skulle fastsæt-

tes på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for

den kommunale dagpleje.

Det betyder også, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. dagtil-

budslovens § 34, fortsat vil skulle give et tilskud pr. barn i privat dagpleje.

Tilskuddet vil fortsat skulle fastsættes af kommunalbestyrelsen, og foræl-

drenes egenbetaling vil højst kunne udgøre 25 pct. af den private dagplejes

budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen. Det

vil ligeledes fortsat gælde, at ved optagelse i privat dagpleje vil kommunal-

bestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes egenbetaling skulle beregnes på

grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte private dag-

pleje.

Endelig betyder det, at når en selvejende daginstitution ønsker at varetage

administrationen, så vil kommunalbestyrelsen fortsat skulle give et admini-

strationstilskud til den selvejende daginstitution, jf. dagtilbudslovens § 35.

Administrationstilskuddet vil fortsat skulle svare til det gennemsnitlige ad-

ministrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til selvejende

og udliciterede daginstitutioner i kommunen.

Det følger også af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige

bestemmelserne om tilskud til privatinstitutioner i dagtilbudslovens §§ 36-

40.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 36, fortsat vil skulle give

et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution, hvor tilskuddet vil

skulle svare til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklu-

sive støttepædagogudgifter, jf. lovens § 4, stk. 2, pr. barn i et alderssvarende

dagtilbud i kommunen efter lovens § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2 og 3, og §§

31-34. Det vil ligeledes fortsat gælde, at hvis driftstilskuddet er lavere end

de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepæda-

gogudgifter pr. barn i en alderssvarende daginstitution, så vil driftstilskuddet

kunne fastsættes, så det svarer til dette niveau. Det vil også fortsat gælde, at

hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter lovens § 32 a, stk. 2, til et

sundt frokostmåltid efter lovens § 16 a, stk. 1, så vil kommunalbestyrelsen

tillige skulle give et tilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, når

der er et sundt frokostmåltid efter lovens § 16 a, stk. 1, i privatinstitutionen.

Dette tilskud vil skulle svare til det tilskud efter lovens § 32 a, stk. 2, som

162

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et sundt frokostmåltid

for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Tilskuddet vil skulle anvendes til

at nedbringe forældrenes betaling til et sundt frokostmåltid.

Det betyder ligeledes, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. dag-

tilbudslovens § 37, fortsat vil skulle give et bygningstilskud pr. barn, der er

optaget i en privatinstitution. Bygningstilskuddet vil mindst skulle svare til

de gennemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme alders-

gruppe i de selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen.

Det betyder samtidig, at når en privatinstitution ønsker at varetage admini-

strationen, vil kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. dagtilbudslo-

vens § 38, skulle give et administrationstilskud pr. barn, der er optaget i

privatinstitutionen. Administrationstilskuddet vil skulle svare til det gen-

nemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen gi-

ver til selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen.

Det betyder videre, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. dagtil-

budslovens § 39, vil skulle give tilskuddene til privatinstitutioner fra det

tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud til brug for dagtil-

bud og barnet er optaget i privatinstitutionen, og indtil barnets skolestart.

Privatinstitutioner vil, jf. dagtilbudslovens § 40, ligeledes fortsat selv skulle

fastsætte og offentliggøre forældrenes egenbetaling.

Det følger også af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige

reglerne om tilskud til dagtilbud i anden kommune, jf. dagtilbudslovens §§

41 og 42.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, jf. dagtilbudslo-

vens § 41, fortsat vil skulle give et tilskud pr. barn, der optages i et dagtilbud

efter lovens § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune. Til-

skuddet vil skulle beregnes, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede

nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen som beregnet

for den aldersgruppe, barnet tilhører. Tilskuddet kan dog ligeledes fortsat

højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen bereg-

net af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud

i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. lovens §§

31-34. Det vil videre fortsat gælde, at hvis kommunalbestyrelsen giver til-

skud efter lovens § 32 a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter lovens § 16 a,

stk. 1, så vil kommunalbestyrelsen i opholdskommunen tillige skulle give et

tilskud pr. barn, der er optaget i en daginstitution i en anden kommune, når

163

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

der er et sundt frokostmåltid i daginstitutionen i den anden kommune. Til-

skuddet vil skulle svare til det tilskud, som kommunalbestyrelsen giver pr.

barn, der modtager et sundt frokostmåltid for den aldersgruppe, som barnet

tilhører. Tilskuddet vil skulle anvendes til at nedbringe forældrenes betaling

til et sundt frokostmåltid, og opholdskommunen vil skulle betale tilskuddet

direkte til institutionskommunen. Det vil også fortsat gælde, at forældrene

vil skulle skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og

bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet i insti-

tutionskommunen, jf. dagtilbudslovens §§ 31-34.

Det betyder også, at når forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune

end opholdskommunen, vil kommunalbestyrelsen i opholdskommunen

kunne beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at

reducere institutionskommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller

begge dele. Opholdskommunen vil skulle betale det ekstra tilskud direkte til

institutionskommunen.

Det følger ligeledes af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fra-

vige, at dagtilbudslovens § 43 omkring søskendetilskud og fripladstilskud

fraviges.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen fortsat vil skulle give et søskendetil-

skud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skole-

fritidsordning) eller privat pasning med tilskud efter lovens § 80, et økono-

misk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, et

behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig ned-

sat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har

ophold i et dagtilbud, et socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dag-

tilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde

og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et

dagtilbud, og et tilskud, når et barn med behov for sprogstimulering er op-

taget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer

om ugen, jf. lovens § 11, stk. 8. Kommunalbestyrelsen vil ligeledes, når den

har truffet afgørelse om at give et søskendetilskud, økonomisk fripladstil-

skud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstil-

skud til nedsættelse af forældrenes egenbetaling til en plads i en daginstitu-

tion, så vil kommunalbestyrelsen tillige skulle give de pågældende forældre

med børn i daginstitutioner, hvor der er et sundt frokostmåltid efter lovens

§ 16 a, stk. 1, et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlings-

mæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til frokost-

måltidet.

164

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Herudover følger det af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne

fravige dagtilbudslovens § 78 om etablering af private pasningsordninger.

Det vil således fortsat gælde, at etablering og drift af private pasningsord-

ninger, der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller delvis ved

betaling fra forældrene, vil kræve tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis

der modtages flere end to børn. Det vil ligeledes gælde, at kommunalbesty-

relsen vil skulle føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning.

Det følger ligeledes, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fravige nær-

mere definerede bestemmelser vedrørende tilskud og krav til privat pasning.

Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 80, fortsat

vil skulle give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skole-

start mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet

for at benytte en plads i et dagtilbud efter lovens § 19, stk. 2-4, eller § 21,

stk. 2 og 3. Kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at der kun gives et

tilskud til privat pasning til forældre med børn i en bestemt del af alders-

gruppen, ligesom de vil kunne beslutte at give et tilskud til privat pasning til

forældre med børn under 24 uger. Det vil ligeledes fortsat gælde, at forældre

til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter lovens § 44 a, stk.

1, og forældre, som forestår indsatsen efter lovens § 44 f, stk. 1, ikke vil

have ret til tilskud til privat pasning.

Det betyder ligeledes, at kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 81, stk. 1, 1 pkt.,

fortsat vil skulle godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og

den private pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen, herunder

med, om pasningen er tilrettelagt efter de krav, som fremgår af lovens § 81

a, stk. 1 og 2, og § 81 b, stk. 1, og at den private pasningsordning alene

anvender betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige

sammenhænge, jf. lovens § 78 a. Sidstnævnte vil ikke gælde, såfremt kom-

munalbestyrelsen har besluttet at, kravet i lovens § 78 a kan fraviges.

Det betyder også, at den private pasningsordning, jf. dagtilbudslovens § 81

a, vil skulle tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læ-

ringsmiljøer. Arbejdet med læringsmiljøer vil indholdsmæssigt skulle stå

mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud, jf. lovens § 8, li-

gesom arbejdet med læringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning

vil skulle tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes

forskellige forudsætninger. Det vil ligeledes fortsat gælde, at den private

pasningsordning vil skulle tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse,

165

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pas-

ning vil som led heri skulle bidrage til at udvikle børns selvstændighed, ev-

ner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integra-

tion i det danske samfund. Det vil samtidig fortsat gælde, at kravet om at

fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer ikke vil gælde ikke for

fleksibel pasning, der indgår i kombinationstilbud, ligesom kommunalbe-

styrelsen fortsat vil skulle give dispensation fra kravet, hvis forældrene an-

moder herom, forældrene er arbejdsgiver for den private passer og den pri-

vate pasning er en midlertidig ordning. Kommunalbestyrelsen fastsætter pe-

rioden for dispensationen i op til 1 år ud fra den enkelte families behov, hvor

forældrene dog har ret til dispensation i mindst 6 måneder.

Det betyder ligeledes, at hovedsproget i private pasningsordninger, jf. dag-

tilbudslovens § 81 b, med undtagelse af pasningsordninger, der er oprettet

af det tyske mindretal, fortsat skal være dansk. Det vil i den forbindelse

skulle dokumenteres som led i godkendelsen af pasningsaftalen, at den pri-

vate passer har tilstrækkelige danskkundskaber til at udvikle barnets dansk-

sproglige kompetencer. Kommunalbestyrelsen vil ligeledes fortsat som led

i godkendelsen af en pasningsaftale i helt særlige tilfælde kunne beslutte, at

hovedsproget vil kunne være et andet end dansk, såfremt det vurderes ikke

at have integrationsmæssige konsekvenser.

Det betyder også, at tilskud til privat pasning, jf. dagtilbudslovens § 82, fort-

sat vil kunne gives fra det tidspunkt, hvor barnet efter opholdskommunens

retningslinjer for optagelse kan få en plads i et dagtilbud efter lovens § 19,

stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, og aftalen om privat pasning er godkendt af

kommunalbestyrelsen. Tilskuddet vil skulle udbetales første gang for den

måned, hvor den private pasning påbegyndes, mens det vil skulle udbetales

sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskuddet til privat pasning

ophører.

Det betyder endvidere, at kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 83,

fortsat vil skulle fastsætte tilskuddet til privat pasning, hvor tilskuddet vil

skulle fastsættes ens for alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet

vil skulle udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsud-

gift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. lovens § 4, stk. 2, i et

dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet vil dog fortsat

højst kunne udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den

private pasningsordning. Det vil ligeledes fortsat gælde, at hvis kommunal-

bestyrelsen giver tilskud efter lovens § 32 a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid

efter lovens § 16 a, stk. 1, så vil kommunalbestyrelsen tillige skulle give et

166

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

tilskud pr. barn, der er optaget i en institutionslignende privat pasningsord-

ning, når der er et frokostmåltid i ordningen. Tilskuddet vil skulle svare til

det tilskud efter lovens § 32 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen giver pr.

barn, der modtager et sundt frokostmåltid, for den aldersgruppe, som barnet

tilhører.

Det betyder også, at tilskud til privat pasning, jf. dagtilbudslovens § 84, stk.

2, fortsat ikke vil kunne indgå ved beregning af ydelser efter den sociale

lovgivning eller lovgivningen om uddannelsesstøtte.

Endelig betyder det, at kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 85,

fortsat efter ansøgning vil skulle give et yderligere tilskud som søskendetil-

skud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skole-

fritidsordning) eller privat pasning.

Det følger ligeledes af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fra-

vige regler om betaling og tilbagebetaling samt inddrivelse i dagtilbudslo-

vens §§ 92-94.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen fortsat vil skulle opkræve betaling for

ydelser m.v. efter dagtilbudsloven. Dette vil dog fortsat ikke gælde privat-

institutioner, jf. lovens § 19, stk. 5, og private pasningsordninger, jf. lovens

§§ 78 og 80, som fortsat selv vil skulle opkræve betaling for ydelser, som

tilbydes efter dagtilbudsloven.

Det betyder ligeledes, jf. dagtilbudslovens § 93, at tilskud, som kommunal-

bestyrelsen har ydet efter dagtilbudsloven, som udgangspunkt fortsat vil

skulle tilbagebetales, når modtageren mod bedre vidende har undladt at give

oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det so-

ciale område eller modtaget tilskud uden at være berettiget til det. Det vil

ligeledes fortsat gælde, at krav på tilbagebetaling bortfalder, når der er gået

5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i lovens § 94 om ind-

drivelse har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdra-

ges tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, vil dette

fortsat ikke finde anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modta-

gelse af kravet. Herudover vil det fortsat gælde, at fra modtagelsen vil for-

ældelsesloven finde anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år

efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndig-

heden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, vil kravet på ny finde

anvendelse.

167

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

Det betyder ligeledes, jf. dagtilbudslovens § 93 a, at tilbagebetaling af for

meget tildelt økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt

økonomisk fripladstilskud, jf. lovens § 43, stk. 1, nr. 2, uanset lovens § 93,

stk. 1, fortsat vil skulle ske som følge af indtægtsregulering, jf. bestemmel-

ser fastsat i medfør af lovens § 44.

Endelig betyder det, jf. dagtilbudslovens § 94, at skyldige beløb efter dag-

tilbudsloven fortsat vil skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndighe-

den. Dette vil dog ikke gælde skyldige beløb, der tilkommer privatinstituti-

oner, jf. lovens § 19, stk. 5, og private pasningsordninger efter lovens §§ 78

og 80.

Det følger endvidere af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne

fravige bestemmelserne om ophør af udbetaling af tilskud i visse særlige

tilfælde i dagtilbudslovens §§ 95 og 96.

Det betyder, jf. dagtilbudslovens § 95, at udbetaling af tilskud efter lovens

§ 86 vil skulle ophøre for en forælder, som bevidst unddrager sig straffor-

følgning her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er varetægtsfængslet,

eller politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling

eller der foreligger en varetægtsfængslingskendelse. Det betyder ligeledes,

at udbetaling af tilskud efter lovens § 86 vil skulle ophøre for en forælder,

som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågæl-

dende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,

der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Det betyder også,

at ophør af udbetaling af et bagudbetalt tilskud vil skulle ske med virkning

fra det tidspunkt, hvor forælderen unddrog sig strafforfølgning eller straf-

fuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af et forudbetalt tilskud vil skulle ske med

virkning for den måned, der følger efter den måned, hvor den pågældende

forælder unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Herudover vil

det fortsat gælde, at hvis en strafforfølgning ikke efterfølges af en domfæl-

delse, så vil den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, skulle efterbetales, mens

forælderen unddrog sig strafforfølgning. Tilskuddet vil dog ikke skulle ef-

terbetales til afdødes bo, hvis forælderen afgår ved døden, inden der er af-

sagt dom i sagen.

Endelig betyder det, jf. lovens § 96, at politiet eller Kriminalforsorgen vil

skulle underrette kommunalbestyrelsen om unddragelsen, når myndigheden

formoder, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. lovens

168

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

§ 95, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. lovens § 95, stk. 2, sam-

tidig modtager tilskud, som er omfattet af lovens § 86.

Det følger videre af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fra-

vige dagtilbudslovens § 97 om klageadgang. Det vil således forsat være mu-

ligt for forældre at indbringe afgørelser efter dagtilbudsloven for ankesty-

relsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, medmindre andet er fastsat i dagtilbudslovens eller lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger samtidig af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fra-

vige dagtilbudslovens regler om finansiering, jf. lovens §§ 98 og 99.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 98, fortsat endeligt vil

skulle afholde udgifter til tilsyn og administration, der påhviler kommunal-

bestyrelsen efter dagtilbudsloven. Kommunalbestyrelsen vil endvidere fort-

sat endeligt skulle afholde udgifter efter dagtilbudsloven, medmindre andet

er fastsat i lovens enkelte bestemmelser.

Herudover betyder det, jf. dagtilbudslovens § 99, at staten fortsat vil skulle

afholde udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens §§ 7 eller 8, udlændingelovens § 9 b, udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 b, udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af

tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har

fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3,

eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, udlændingelo-

vens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader

eller moder har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller 8,

udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til

eller et barn af en person med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9

b og 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af § 9 b, udlændingelovens § 9 c,

når tilladelsen er meddelt en asylansøgende udlænding, udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en

mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller udlændingelovens § 9 e. Det vil lige-

ledes fortsat gælde, at staten afholder en kommunes udgifter ti udlændinge,

som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af bety-

delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgn-

ophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2

169

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

år har klaret sig selv, og udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindre-

årig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets for-

ældre får lovligt ophold her i landet.

Endelig følger det af forslaget, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne fra-

vige reglerne om tilskud til puljeordninger i dagtilbudslovens §§ 101 og 102.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 101, til puljeordninger

oprettet i perioden den 27. juni 1992 til den 31. december 1993 i tilknytning

til virksomheder beliggende i andre kommuner vil skulle yde et fast tilskud

pr. barn, der er optaget i ordningen. Tilskuddet vil skulle svare til halvdelen

af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnit-

lige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommu-

nen. Kommunalbestyrelsen vil efter aftale med virksomheden kunne yde et

højere tilskud. Herudover vil bestemmelserne i dagtilbudslovens afsnit I, II,

III og VI fortsat finde anvendelse på puljeordninger efter denne bestem-

melse.

Herudover betyder det, at kommunalbestyrelsen til puljeordninger, som

kommunalbestyrelsen har indgået aftale med inden den 1. august 2007, og

som ikke er omfattet af § 101, vil skulle give et tilskud pr. barn i ordningen

i henhold til den aftale, der er indgået med puljeordningen. Også her vil det

fortsat skulle gælde, at bestemmelserne i dagtilbudsloven afsnit I, II, III og

VI fortsat vil finde anvendelse på puljeordninger efter denne bestemmelse.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne bestemme, at øvrige

regler i dagtilbudsloven vil kunne fraviges for kommunen og tilbud udpeget

af kommunalbestyrelsen, jf. det foreslåede § 8, stk. 1.

Endelig foreslås det i

§ 8, stk. 3,

at børne- og undervisningsministeren kan

bestemme, at kommunen eller tilbud i kommunen udpeget af kommunalbe-

styrelsen efter det foreslåede § 8, stk. 1, skal kunne fravige bestemte regler

udstedt i medfør af dagtilbudslovens § 8, stk. 9, § 17, stk. 11, § 26 a, stk. 11,

§ 30, § 31, stk. 4, § 44, § 44 g, stk. 2, § 85, stk. 2, § 92, stk. 2, og § 93, stk.

Forslaget betyder, at børne- og undervisningsministeren vil skulle fastsætte

regler på bekendtgørelsesniveau, hvoraf det vil skulle fremgå, hvilke regler

for dagtilbud m.v. der vil kunne fraviges helt eller delvist i de bekendtgørel-

ser, som er udstedt i medfør af dagtilbudsloven. Dette vil omfatte bekendt-

170

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

gørelse om pædagogiske mål og indhold i de seks læreplanstemaer, bekendt-

gørelse om dagtilbud, bekendtgørelse om opkrævning og regulering af for-

ældrebetaling for en plads i dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge

og bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebeta-

lingskrav efter dagtilbudslovens § 93, stk. 3.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 8, stk. 1 og 2, hvor

det fremgår, hvilke bestemmelser i dagtilbudsloven, som kommunalbesty-

relsen vil kunne beslutte, der vil skulle fraviges for kommunen eller tilbud i

kommunen.

Forslaget indebærer, at der i relation til bekendtgørelse om pædagogiske mål

og indhold i seks læreplanstemaer på bekendtgørelsesniveau forventes fast-

sat regler om, at kommunalbestyrelsen som følge at de foreslåede § 8, stk. 1

og 2, helt eller delvist vil kunne beslutte at fravige alle bestemmelser, som

er fastsat i nedfør af dagtilbudslovens § 8, stk. 9, i den nævnte bekendtgø-

relse.

Forslaget indebærer ligeledes, at der i relation til bekendtgørelse om dagtil-

bud på bekendtgørelsesniveau forventes at ville blive fastsat regler om, at

kommunalbestyrelsen som følge af de foreslåede § 8, stk. 1 og 2, ikke vil

kunne beslutte helt eller delvist at fravige regler, som er fastsat i medfør af

dagtilbudslovens § 30, § 31, stk. 4, § 44 og § 85, stk. 2, i bekendtgørelsen

om bl.a. pasningsgaranti og beregning af tilskud og forældrebetaling. Det

indebærer ligeledes, at det forventes fastsat, at kommunalbestyrelsen ikke

vil kunne beslutte helt eller delvist at fravige regler beregning af tilskud til

henholdsvis et sundt frokostmåltid samt obligatorisk læringstilskud, som er

fastsat i bekendtgørelsen i medfør af dagtilbudslovens § 17, stk. 11, og § 44

g, stk. 2. Det vil dog skulle fastsættes som en undtagelse, at reglerne vil

kunne fraviges, såfremt kommunalbestyrelsen har besluttet, at dagtilbudslo-

vens regler herfor fraviges helt eller delvist. Endelig indebærer det, at det

vil blive fastsat, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte helt eller delvist

at fravige bekendtgørelsens kapitel 10 om fordeling i daginstitutioner, som

er fastsat i medfør af dagtilbudslovens § 26 a, stk. 11. Bestemmelserne i

sidstnævnte kapitel vil således være de eneste bestemmelser i bekendtgø-

relse om dagtilbud, der vil kunne fraviges helt eller delvist.

Herudover indebærer forslaget, at der i relation til bekendtgørelse om op-

krævning og regulering af forældrebetaling for en plads i dag-, fritids- og

klubtilbud m.v. til børn og unge forventes fastsat regler på bekendtgørelses-

niveau om, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne beslutte helt eller delvist

171

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren

at fravige regler i bekendtgørelsen, som er fastsat i medfør af dagtilbudslo-

vens § 92, stk. 2. Dette gælder bl.a. regler om, hvem der opkræver forældre-

betaling i de forskellige tilbud efter dagtilbudsloven samt regler om varsling

af ændringer i tilskud og forældrebetaling.

Endelig indebærer forslaget, at der i relation til bekendtgørelse om kommu-

nalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efter dagtilbudslovens §

93, stk. 3, forventes at blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om, at

kommunalbestyrelsen ikke vil kunne beslutte helt eller delvist at fravige reg-

ler i bekendtgørelsen, som er fastsat i medfør af dagtilbudslovens § 93, stk.

3. Dette gælder bl.a. regler om opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydel-

ser og regler om bortfald af tilbagebetalingskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Kapitel 5

Folkeskoleområdet

Til § 9

Efter folkeskolelovens § 3, stk. 4-9, skal skolerne indgå samarbejder med

bl.a. virksomheder, foreningsliv og kommunalt støttede musikskoler m.v.,

ligesom folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid og op-

tagelse i en skolefritidsordning.

Den gældende folkeskolelovs § 5 fastlægger undervisningens fordeling in-

den for tre fagblokke, herunder hvilke klassetrin fagene som udgangspunkt

ligger på. Derudover er der fastsat regler om afholdelse af sprogprøver for

elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, på

skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et

boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,

stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3

år.

Den gældende folkeskolelovs § 6 indeholder regler om undervisningen i kri-

stendomskundskab.

Der er i folkeskolelovens § 7 fastsat regler om, at undervisningen skal inde-

holde de obligatoriske emner færdselslære, sundheds- og seksualundervis-

ning og familiekundskab, samt uddannelse og job.

172

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 194: Lovudkast: Forslag til lov om velfærdsaftaler, fra social- og ældreministeren