SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 186: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Forbud mod betaling for vælgererklæringer og ændring af reglerne om partinavne), fra indenrigs- og boligministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 186
Offentligt

Sagsnr.

2020 - 10371

Doknr.

388178

Dato

09-02-2021

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet

(Forbud mod betaling for vælgererklæringer og ændring af reglerne om

partinavne)

§1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 27. august 2020,

foretages følgende ændringer:

Efter § 11 indsættes:

»§

11 a.

Ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti, jf. § 11, kan

alene ske efter forudgående godkendelse af Valgnævnet, jf. § 17. Ansøgning

herom skal underskrives af formanden for partiets landsorganisation og

indsendes til Valgnævnet. Valgnævnet kan ikke træffe afgørelse efter 1. pkt. i

perioden fra udskrivelsen af et folketingsvalg til og med valgdagen.

Valgnævnets godkendelse efter 1. pkt. gælder, så længe partiet er

opstillingsberettiget.

Stk. 2.

Ved ændring af navnet på et parti, der er opstillingsberettiget til både

folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, gælder ændringen af navnet for

begge valg. Ændring af navnet kan kun ske, hvis ændringen kan ske for begge

valg.«

Efter § 12 b indsættes:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 186: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet (Forbud mod betaling for vælgererklæringer og ændring af reglerne om partinavne), fra indenrigs- og boligministeren

»§

12 c.

Et parti må i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer ikke

yde, love eller tilbyde betaling eller anden formuefordel for at påvirke nogen til

1) at afgive en støttetilkendegivelse eller afgive en vælgererklæring,

2) at undlade at afgive en støttetilkendegivelse eller undlade at afgive en

vælgererklæring,

3) at tilbagetrække en støttetilkendegivelse eller tilbagetrække en

vælgererklæring eller

4) at undlade at tilbagetrække en støttetilkendegivelse eller undlade at

tilbagetrække en vælgererklæring.

Stk. 2.

Overtrædelse af stk. 1 har karakter af et groft retsbrud, der er omfattet

af § 12 a.«

§ 13, stk. 1,

ændres »Et nyt parti kan« til: »Et parti kan efter §§ 11 a og

12«.

§ 13, stk. 1, nr. 6,

udgår: »eller«.

§ 13, stk. 1,

indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) er navnet på et parti, over for hvilket Valgnævnet har truffet afgørelse

efter § 12 a, stk. 1 eller 2, eller § 11 a, stk. 1 eller 2, i lov om valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet, og hvor godkendelsen af dette partinavn

endnu ikke er udløbet, jf. § 12, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt.,

henholdsvis § 11, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet, eller«.

Nr. 7 bliver herefter nr. 8.

§ 13, stk. 1, nr. 7,

som bliver nr. 8, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-7«.

§ 13, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »Et nyt parti kan« til: »Et parti kan efter §§ 11 a

og 12«.

§ 13, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »har godkendt som navn for et nyt parti« til:

»efter §§ 11 a og 12 har godkendt som navn for et parti«.

§ 13

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Er navnet, som det viser sig en anden har eneret til, en ændring af

navnet på et opstillingsberettiget parti, jf. § 11 a og § 10 a i lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet, kan Valgnævnet efter stk. 3

tilbagekalde godkendelsen, således at partiet fortsat er opstillingsberettiget

under det tidligere partinavn. Er partiet opstillingsberettiget til både

folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, kan Valgnævnet dog ikke

tilbagekalde godkendelsen i perioden fra udskrivelsen af et folketingsvalg eller

fra 8 uger før et Europa-Parlamentsvalg til og med valgdagen. Er partiet alene

opstillingsberettiget til folketingsvalg, kan Valgnævnet ikke tilbagekalde

godkendelsen i perioden fra udskrivelsen af et folketingsvalg til og med

valgdagen. Er partiet alene opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, kan

Valgnævnet ikke tilbagekalde godkendelsen i perioden fra 8 uger før et

Europa-Parlamentsvalg til og med valgdagen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

10.

§ 13, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »nr. 1-6« til »nr. 1-7« og »stk. 3« til

»stk. 3 og 4«.

11.

§ 17, stk. 1,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) godkendelse af navneændringer for opstillingsberettigede partier til

folketingsvalg, jf. § 11 a, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10 a i lov om valg

af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,«

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.

12.

To steder i

§ 17, stk. 2,

ændres »stk. 1, nr. 4-7« til: »stk. 1, nr. 4-8«.

§2

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1259 af 27. august 2020, foretages følgende ændringer:

Efter § 10 indsættes:

»§

10 a.

Ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti, jf. § 10 og § 11 i

lov om valg til Folketinget, kan alene ske efter forudgående godkendelse af

Valgnævnet, jf. § 17 i lov om valg til Folketinget. Ansøgning herom skal

underskrives af formanden for partiets landsorganisation og indsendes til

Valgnævnet. Valgnævnet kan ikke træffe afgørelse efter 1. pkt. i perioden fra 8

uger før Europa-Parlamentsvalget til og med valgdagen. Valgnævnets

godkendelse efter 1. pkt. gælder, så længe partiet er opstillingsberettiget.

Stk. 2.

Ved ændring af navnet på et parti, der er opstillingsberettiget til både

folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, gælder ændringen af navnet for

begge valg. Ændring af navnet kan kun ske, hvis ændringen kan ske for begge

valg.«

Efter § 11 b indsættes:

»§

11 c.

Et parti må i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer ikke

yde, love eller tilbyde betaling eller anden formuefordel for at påvirke nogen til

1) at afgive en støttetilkendegivelse eller afgive en vælgererklæring,

2) at undlade at afgive en støttetilkendegivelse eller undlade at afgive en

vælgererklæring,

3) at tilbagetrække en støttetilkendegivelse eller tilbagetrække en

vælgererklæring eller

4) at undlade at tilbagetrække en støttetilkendegivelse eller undlade at

tilbagetrække en vælgererklæring.

Stk. 2.

Overtrædelse af stk. 1 har karakter af et groft retsbrud, der er omfattet

af § 11 a.«

§ 12, 1. pkt.,

ændres »Et nyt parti kan« til: »Et parti kan efter §§ 10 a og

11«.

§ 12, 2. pkt.,

ændres »Godkendelsen« til: »Godkendelsen efter §§ 10 a og

11« og »§ 13, stk. 3« til: »§ 13, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4«.

§ 12

indsættes efter 2. pkt. som 3. pkt.:

»Tilbagekaldes partiets godkendelse efter 2. pkt., bortfalder partiets ret til at

deltage i Europa-Parlamentsvalg, såfremt partiet er anmeldt for indenrigs- og

boligministeren efter §§ 11-11 b.«

§3

I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 140 af 7. februar 2019, foretages følgende ændring:

§ 11, stk. 8,

som indsat ved § 2, nr. 6, i lov nr. 312 af 29. marts 2014,

ophæves.

§4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forbud mod køb af vælgererklæringer

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Godkendelse af partinavne og ændringer af partinavne

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Regler om partinavne for nye partier

3.2.1.2. Regler om partinavne for opstillingsberettigede partier

3.2.1.3. Valgnævnet

3.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 18. november 2020 en politisk

aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal

Alliance og Alternativet om forbud mod køb af vælgererklæringer m.v.

Lovforslaget udmønter den politiske aftale. Med lovforslaget foreslås det i

overensstemmelse med den politiske aftale, at der fastsættes et forbud mod

betaling for vælgererklæringer ved et partis indsamling af vælgererklæringer til

brug for opstilling til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Et sådant

forbud findes ikke efter de gældende regler.

Formålet med forbuddet er at sikre, at vælgererklæringer er udtryk for, at

vælgeren støtter partiet i at stille op til valg. Forbuddet skal desuden sikre, at

vælgererklæringer er udtryk for vælgerens frie vilje og ikke afgives på

baggrund af betaling.

Formålet med lovforslaget er endvidere som anført i den politiske aftale at

indføre krav om Valgnævnets godkendelse af opstillingsberettigede partiers

navneændringer. De gældende regler indeholder intet sådant krav.

Formålet med kravet om Valgnævnets godkendelse af ændring af partinavne

for opstillingsberettigede partier er at sikre, at sådanne partier ikke kan ændre

navn til et partinavn, som ville være blevet afvist af Valgnævnet, hvis der

havde været tale om et nyt parti. Ændringen skal således sikre, at der gælder de

samme regler for ændring af opstillingsberettigede partiers navne som for

godkendelse af navne for nye partier.

2. Lovforslagets baggrund

I efteråret 2020 konstaterede Social- og Indenrigsministeriet, nu Indenrigs- og

Boligministeriet, at et parti, som indsamler vælgererklæringer for at stille op til

folketingsvalg, havde udlovet et kontant beløb til alle, der afgav en

vælgererklæring til partiet, under nogle nærmere bestemte forudsætninger.

Dette må anses for at stride mod grundlæggende demokratiske hensyn, som

tilsiger, at deltagelse i demokratiet ikke sker under indflydelse af betaling, men

er udtryk for vælgerens overbevisning.

Indenrigs- og Boligministeriet er desuden opmærksom på, at de gældende

regler for godkendelse af nye partinavne kun gælder for nye partier, men ikke

finder anvendelse ved opstillingsberettigede partiers ønske om at ændre navn.

Sådanne partier kan derfor efter de gældende regler ændre partinavn til et navn,

som Valgnævnet ville have afslået for et nyt parti. Såvel opstillingsberettigede

som nye partier kan desuden efter de gældende regler benytte navnet på et

parti, der er blevet udelukket fra at indsamle vælgererklæringer, hvis

indehaveren af dette partinavn giver afkald på navnet. Derved kan

Valgnævnets afgørelse om udelukkelse af partiet fra at indsamle

vælgererklæringer gøres illusorisk.

På den baggrund indgik regeringen og alle Folketingets partier den 18.

november 2020 en stemmeaftale om disse spørgsmål.

Aftaleparterne var enige om at indføre et forbud i lov om valg til Folketinget

og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet mod at yde, love

eller tilbyde betaling eller anden formuefordel (f.eks. naturalier) for at påvirke

nogen til at afgive en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring, undlade at

afgive en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring, tilbagetrække en

støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring eller undlade at tilbagetrække en

støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring.

Partier, som handler i strid med forbuddet, skal kunne udelukkes fra fortsat at

indsamle vælgererklæringer og få annulleret deres indsamling af

vælgererklæringer i medfør af det sanktionssystem, som allerede findes i

valglovgivningen.

Aftalepartierne var desuden enige om, at ændring af opstillingsberettigede

partiers navne fremover skal godkendes af Valgnævnet. Godkendelsen skal ske

efter tilsvarende regler som dem, der gælder for godkendelsen af nye

partinavne. Det skulle endvidere indføres, at Valgnævnet i denne forbindelse

ikke kan godkende et partinavn, der er identisk eller kan forveksles med navnet

på et parti, over for hvilket Valgnævnet har truffet afgørelse om udelukkelse af

partiet fra at indsamle vælgererklæringer og evt. annullation af partiets

vælgererklæringer, så længe denne afgørelse endnu ikke er udløbet.

Med dette lovforslag gøres det således muligt at udelukke et parti fra fortsat

indsamling af vælgererklæringer og at annullere partiets vælgererklæringer,

hvis partiet yder, lover eller tilbyder formuefordel for vælgererklæringer.

Forslaget udvider endvidere Valgnævnets kompetence til at træffe afgørelse

om godkendelse af ændring af opstillingsberettigede partiers navne efter de

samme regler, som gælder for nye partier.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Forbud mod køb af vælgererklæringer

3.1.1. Gældende ret

Nye partier, der ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg,

skal først indsamle vælgererklæringer. Partier, der ønsker at stille op til

folketingsvalg, skal mindst indsamle et antal vælgererklæringer, der svarer til

1/175 af de gyldige stemmer ved det sidst afholdte folketingsvalg (aktuelt

20.182). Partier, der ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, skal mindst

indsamle et antal vælgererklæringer, der svarer til 2 pct. af de gyldige stemmer

ved det sidst afholdte folketingsvalg (aktuelt 70.635). Reglerne herom står i lov

om valg til Folketinget (folketingsvalgloven) § 12 og lov om valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet (Europa-Parlamentsvalgloven) § 11.

For at en vælgererklæring er gyldig, skal der forløbe en

eftertænksomhedsperiode på mindst 7 dage, hvori vælgeren får lejlighed til at

overveje sin beslutning om afgivelse af vælgererklæring. Denne 7 dages

eftertænksomhedsperiode indledes ved, at vælgeren afgiver en

støttetilkendegivelse til partiet. Dette følger af folketingsvalglovens § 12, stk.

9, og Europa-Parlamentsvalglovens § 11, stk. 9. En støttetilkendegivelse er

således det første skridt, som er nødvendigt for afgivelsen af

vælgererklæringen (mindst) 7 dage senere.

Både vælgererklæringer og støttetilkendegivelser kan tilbagetrækkes af

vælgeren. Når et parti har anmeldt sig som opstillingsberettiget, kan en

vælgererklæring dog ikke længere trækkes tilbage.

Det fremgår af straffelovens § 117, nr. 4, at den, som yder, lover eller tilbyder

formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde eller til at

undlade at stemme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Samme straf

finder efter nr. 5 anvendelse på den, som modtager, fordrer eller lader sig

tilsige formuefordel for at stemme på en vis måde eller for at undlade at

stemme.

Straffelovens § 117 vedrører kun påvirkning af afgivelse af

stemmer

til valg og

omfatter således ikke

vælgererklæringer.

Et tilsvarende forbud mod at yde,

love eller tilbyde formuefordel for at påvirke nogen til at afgive

vælgererklæringer på en vis måde findes ikke i straffeloven eller

valglovgivningen. Spørgsmålet er således ureguleret.

Efter folketingsvalglovens § 12 a og Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a kan

Valgnævnet efter anmodning fra indenrigs- og boligministeren i tilfælde af

grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af

vælgererklæringer træffe afgørelse om at udelukke partiet fra fortsat at

indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af

vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som

opstillingsberettiget parti til valg til Folketinget og Europa-Parlamentet.

Valgnævnets afgørelse gælder indtil afslutningen af den resterende del af den

periode eller de perioder, hvor partinavnet er godkendt som navnet på et nyt

parti til deltagelse i valg til Folketinget og Europa-Parlamentet.

Det følger af bemærkningerne til de to nævnte bestemmelser, hvad der regnes

for grove eller gentagne retsbrud, jf. Folketingstidende 2018-19 (2. samling),

A, L 1 som fremsat, side 6 og 10 ff.

Udtrykket ”retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af

vælgererklæringer” kan f.eks. omfatte overtrædelser i forbindelse med et partis

indsamling af vælgererklæringer af straffeloven, databeskyttelsesforordningen,

databeskyttelsesloven, forordningen om elektronisk identifikation og

tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked, loven

om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer og

til medarbejdere i juridiske enheder og regler fastsat i medfør af de nævnte

love.

Retsbrud ved overtrædelse af straffeloven kan f.eks. bestå i overtrædelse af §

263, stk. 1, der fastsætter, at den, der uberettiget skaffer sig adgang til en

andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem

(hacking), straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Endvidere

kan retsbrud ved overtrædelse af straffeloven f.eks. bestå i overtrædelse af §

263 a, stk. 1, nr. 3, litra b, der fastsætter, at den, der uberettiget skaffer sig eller

videregiver et adgangsmiddel til et datasystem, der behandler oplysninger, som

er omfattet af artikel 9, stk. 1, eller artikel 10 i databeskyttelsesforordningen,

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 angår følsomme

personoplysninger. Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, omfatter

oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk

overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt genetiske data,

biometriske data, der behandles med det formål entydigt at identificere en

fysisk person, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold eller

seksuel orientering. Databeskyttelsesforordningens artikel 10 omfatter

oplysninger om strafbare forhold.

Med udtrykket ”grove retsbrud” sigtes til de tilsidesættelser af de ovennævnte

forskrifter, der er fastsat i lovgivningen, enten fordi den forskrift, der er

tilsidesat, må karakteriseres som væsentlig og vigtig at overholde som led i

indsamlingen af vælgererklæringer, eller fordi overtrædelsen af forskriften må

karakteriseres som meget afvigende fra forskriften. Blot én grov tilsidesættelse

af forskriften vil kunne være tilstrækkelig for at udelukke partiet fra fortsat at

indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af

vælgererklæringer.

Med udtrykket ”gentagne retsbrud” sigtes til gentagne tilsidesættelser af de

ovennævnte forskrifter, der er fastsat i lovgivningen. Gentagne retsbrud i

forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer vil foreligge, hvis et

parti to eller flere gange begår samme eller forskellige retsbrud i forbindelse

med indsamlingen af vælgererklæringer til brug for at blive

opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Det er ved både grove og gentagne retsbrud en forudsætning, at handlingen kan

henføres til partiet selv eller til personer, der efter aftale eller fælles forståelse

med partiet foretager indsamlingen. En handling kan f.eks. henføres til partiet,

hvis den er foretaget af den person, der er registeret som partinavneindehaver,

medarbejdere hos partiet, medlemmer af partiets ledende organer eller andre

personer, der har påtaget sig opgaver for partiet, men ikke f.eks. til andre, der

uberettiget har tilegnet sig adgang til partiets indsamling.

Afgivelse af en vælgererklæring er ikke omfattet af begrebet ”at stemme” i

straffelovens § 117, nr. 4 og 5. Betaling for en vælgererklæring udgør således

ikke et retsbrud, som efter de gældende regler kan medføre udelukkelse og

annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer.

3.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Der er i praksis set enkelte eksempler på, at et parti har tilbudt kontanter eller

muligheden for at deltage i lodtrækning om præmier som modydelse for

afgivelse af en vælgererklæring. Indenrigs- og Boligministeriet har ikke

kendskab til, i hvilket omfang den lovede modydelse faktisk er blevet

realiseret. Det kan dog ikke afvises, at nogle vælgere er blevet påvirket til at

afgive en vælgererklæring på dette grundlag. Hver vælger kan afgive én

vælgererklæring til hver valgtype. Vælgererklæringen kan trækkes tilbage

(fortrydes), men når partiet indgiver anmeldelse som opstillingsberettiget, er

vælgeren bundet af vælgererklæringen, så længe partiet er opstillingsberettiget.

Der er således tale om en juridisk bindende erklæring.

Afgivelsen af en vælgererklæring skal efter ministeriets opfattelse være udtryk

for, at vælgeren støtter partiet i at stille op, enten fordi vælgeren sympatiserer

med partiets politik, eller fordi vælgeren af andre grunde støtter partiets

opstilling. Vælgererklæringerne skal demonstrere partiets opbakning blandt

vælgerne, og at partiet faktisk har en reel mulighed for at blive valgt, således at

unødigt stemmespild så vidt muligt undgås. Af hensyn til beskyttelsen af

demokratiet er det efter ministeriets opfattelse afgørende, at enhver form for

forsøg på at påvirke afgivelse af vælgererklæringer ved at tilbyde, yde eller

love formuefordel gøres ulovligt for partier, der søger opstillingsberettigelse.

Dette gælder således også, hvor man blot lover formuefordel for at afgive en

støttetilkendegivelse eller for at tilbagetrække en allerede afgivet

vælgererklæring.

Indenrigs- og Boligministeriet har overvejet, om overtrædelse af det foreslåede

forbud mod køb af vælgererklæringer skulle sanktioneres på samme måde som

efter straffelovens § 117, nr. 4 og 5, således at såvel partiet som vælgeren

kunne ifalde straf i form af bøde eller fængsel indtil 2 år. På den ene side er der

en vis lighed med straffelovens bestemmelser om forbud mod stemmekøb, idet

også vælgererklæringer giver demokratisk indflydelse i form af afgørelse af,

hvilke partier der kan stille op og vælges til Folketinget og Europa-

Parlamentet. Der er desuden en række retssikkerhedsmæssige garantier

forbundet med en straffesag. På den anden side kan stemmer og

vælgererklæringer ikke ligestilles fuldstændigt, bl.a. fordi en vælgererklæring

kan trækkes tilbage og ikke i sig selv medfører politisk mandat, men blot

muligheden for at søge at opnå det. Endvidere vurderer Indenrigs- og

Boligministeriet, at det er mere effektivt, at partiet kan sanktioneres ved at

blive udelukket fra den fortsatte indsamling af vælgererklæringer og at få

annulleret de allerede indsamlede erklæringer, end en strafferetlig

retsforfølgelse, som risikerer først at kunne finde sted efter afholdelsen af et

eventuelt valg. Indenrigs- og Boligministeriet vurderer det ligeledes ikke

nødvendigt at retsforfølge vælgere, som tager imod penge som modydelse for

at afgive en vælgererklæring. Ministeriet lægger i den forbindelse særligt vægt

på, at vælgeren kan trække vælgererklæringen tilbage i modsætning til en

stemme. Retsforfølgning af enkelte vælgere vil heller ikke være egnet til at

forhindre partier i at tilbyde betaling for vælgererklæringer.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres et forbud i lov om valg til Folketinget og lov om

valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet mod at yde, love eller

tilbyde betaling eller anden formuefordel (f.eks. naturalier) for at påvirke

nogen til at afgive en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring, undlade at

afgive en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring, tilbagetrække en

støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring eller undlade at tilbagetrække en

støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring.

Det foreslås, at køb af vælgererklæring på den beskrevne måde skal anses som

et groft retsbrud efter sanktionsreglerne i folketingsvalglovens § 12 a og

Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, således at køb eller forsøg herpå af alene

én vælgererklæring er tilstrækkeligt til, at Valgnævnet kan træffe afgørelse om

at udelukke partiet fra fortsat indsamling og om annullation af de hidtil

indsamlede vælgererklæringer.

Det er ikke afgørende for vurderingen, om det faktisk er lykkedes at købe

vælgererklæringen, da det efter den foreslåede bestemmelse anses for et groft

retsbrud alene at love eller tilbyde betaling, uanset at partiet aldrig forventer

faktisk at udbetale pengene, f.eks. fordi udbetalingen er betinget af, at et

urealistisk mål opnås.

Forbuddet skal kun gælde, hvor formuefordelen udgør en modydelse for

vælgererklæringen. Det vil fortsat være muligt for partier at foretage generel

markedsføring over for vælgerne, f.eks. ved udlevering af blomster, bolsjer og

kuglepenne m.v., som det er almindeligt i politisk markedsføring.

Det er en forudsætning, at handlingen kan henføres til partiet selv eller til

personer, der efter aftale eller fælles forståelse med partiet foretager

indsamlingen, som det allerede gælder for sanktionssystemet i

valglovgivningen. En handling kan f.eks. henføres til partiet, hvis den er

foretaget af den person, der er registeret som partinavneindehaver eller

repræsentant for partiet, medarbejdere hos partiet, medlemmer af partiets

ledende organer eller andre personer, der har påtaget sig opgaver for partiet,

men ikke f.eks. til andre, der uberettiget har tilegnet sig adgang til partiets

indsamling.

Ordningen omfatter ikke den situation, hvor et konkurrerende parti, som

allerede er opstillingsberettiget, udlover penge for at tilbagetrække en

vælgererklæring afgivet til et parti. Der er således ikke hjemmel til at

sanktionere opstillingsberettigede partier i medfør af valglovgivningen. Et nyt

parti, som selv indsamler vælgererklæringer, og som udlover penge for at

tilbagetrække en vælgererklæring, som er afgivet til et konkurrerende parti, vil

derimod være omfattet.

Endvidere omfatter ordningen ikke den situation, hvor en vælger uden

tilknytning til partiet eller en anden tredjemand, som ikke repræsenterer et

parti, der indsamler vælgererklæringer, udlover penge eller andre

formuefordele, mod at andre afgiver eller tilbagetrækker vælgererklæringer til

partiet. Det vil bero på en konkret vurdering, om en vælger har en sådan

tilknytning til partiet, at vælgerens handlinger kan henføres til partiet. Et partis

offentlige billigelse af en vælgers eller anden tredjemands tilbud om betaling

for en vælgererklæring kan efter en konkret vurdering have en sådan karakter,

at handlingen kan henføres til partiet selv. Hvis f.eks. partiet videreformidler

information om en vælger eller anden tredjemand, som yder, lover eller

tilbyder betaling for at påvirke afgivelsen af vælgererklæringer, kan dette efter

en konkret vurdering tilskrives partiet selv, uanset at formuefordelen ikke

hidrører fra partiet selv. Partiets billigelse og videreformidling af et sådant

tilbud må sidestilles med, at partiet lover en betaling eller formuefordel for at

påvirke afgivelsen af vælgererklæringer.

Ligeledes er et partis opfordring til eller medvirken til, at vælgere eller anden

tredjemand yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke afgivelsen af

vælgererklæringer, omfattet af ordningen.

3.2. Godkendelse af partinavne og ændringer af partinavne

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Regler om partinavne for nye partier

Det følger af folketingsvalglovens § 11, stk. 2, at nye partier har ret til at

deltage i folketingsvalg, hvis de er anmeldt for indenrigs- og boligministeren

efter reglerne i §§ 12-12 b. De samme regler gælder for opstilling til Europa-

Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 2, jf. §§ 11-11 b.

Nye partier skal have godkendt deres partinavn, før de kan begynde den

indsamling af vælgererklæringer, som er påkrævet ved opstilling til valg til

Folketinget eller Europa-Parlamentet. Vil et parti, som er i gang med at

indsamle vælgererklæringer, ændre sit navn, kan det kun ske ved at indgive en

ny ansøgning og starte processen forfra. Dermed mister partiet de

vælgererklæringer, det allerede måtte have indsamlet under det oprindelige

navn. Reglerne om partinavne følger af folketingsvalglovens §§ 12-12 b og

Europa-Parlamentsvalglovens §§ 11-11 b.

Et nyt parti ikke kan få godkendt et partinavn, der:



benyttes af et parti, der har ret til at deltage i folketingsvalg (er

opstillingsberettiget),

er navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget til

Folketinget, medmindre der er gået mindst 5 valgperioder, siden partiet

sidst deltog i folketingsvalg,

er godkendt af Valgnævnet for et nyt parti, der ønsker at deltage i

folketingsvalg (dvs. er optaget i Partinavneregistret),



benyttes af et parti, der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg (er

opstillingsberettiget),

er navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i Europa-

Parlamentsvalg, medmindre der er gået mindst 4 valgperioder, siden

partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg,

er godkendt af Valgnævnet for et nyt parti, der ønsker at deltage i

Europa-Parlamentsvalg (dvs. er optaget i Partinavneregistret), eller

kan forveksles med navnet på et af de partier, der har et beskyttet

partinavn efter et af ovenstående punkter.

Reglerne herom står i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 1-7. Reglerne

herom

gælder

også

for

Europa-Parlamentsvalg,

jf.

Europa-

Parlamentsvalglovens § 12.

Hvis et partinavn består af et navn, som en anden har eneret til, f.eks. et

varemærke eller lignende, kan partinavnet som udgangspunkt ikke godkendes.

Partinavnet kan kun godkendes, hvis indehaveren af eneretten giver samtykke

til, at partiet kan bruge navnet, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 2, jf. for

Europa-Parlamentsvalg tillige Europa-Parlamentsvalglovens § 12.

Valgnævnet kan tilbagekalde en godkendelse af et partinavn, hvis det viser sig,

at det ved endelig dom er fastslået, eller der i øvrigt er grund til at antage, at en

anden på andet grundlag end reglerne om godkendelse af partinavne har eneret

til det godkendte partinavn, og vedkommende ikke samtykker i partiets brug af

navnet. Er partiet anmeldt for indenrigs- og boligministeren, bortfalder partiets

ret til at deltage i folketingsvalg ved tilbagekaldelsen. Dette følger af

folketingsvalglovens § 13, stk. 3, jf. for Europa-Parlamentsvalg tillige Europa-

Parlamentsvalglovens § 12.

Det er ikke efter de gældende regler forbudt at tage navn efter et parti, som er

blevet udelukket fra at indsamle vælgererklæringer, hvis det udelukkede parti

giver afkald på godkendelsen af partinavnet.

Valgnævnet har i sin praksis ikke anset folketingsvalglovens § 13 som en

udtømmende opregning af årsager til afvisning af godkendelse af partinavne.

Nævnet har således afvist partinavne af andre årsager end dem, der

udtrykkeligt er nævnt i folketingsvalglovens § 13.

Valgnævnet afslår således i sin praksis at godkende partinavne, hvor den

bærende del af navnet er en ren bogstavkombination. Dette baserer nævnet på

den opfattelse, at bestemmelsen i folketingsvalgslovens § 14 henholdsvis

Europa-Parlamentsvalglovens § 13, hvorefter ministeren tildeler de

opstillingsberettigede partier en bogstavsbetegnelse, som partierne ud over

partinavnet skal opføres med på stemmesedlen, forudsætter, at et partinavn

tydeligt adskiller sig fra en bogstavbetegnelse. Et partinavn kan derfor ikke

bestå af et enkelt bogstav eller af flere bogstaver, der ikke i sig selv danner et

ord. Med denne begrundelse har Valgnævnet eksempelvis afslået partinavnet

”Partiet GIP”. Valgnævnet godkender efter omstændighederne et partinavn,

hvor forkortelsen indgår i partinavnet sammen med de ord, som forkortelsen

dækker over; f.eks. er ”DFLD, Danmarks Frie Liberale Demokrater” et

tidligere godkendt partinavn.

Det er desuden Valgnævnets faste praksis at afslå partinavne, som er anført på

en sådan måde, at partinavnet på stemmesedlen står særligt fremhævet eller

med særlige kendetegn eller lignende i forhold til andre partinavne, da det kan

give det pågældende parti en fordel frem for andre partier. Valgnævnet afviser

således i praksis at godkende partinavne, der er skrevet udelukkende med store

bogstaver, eller som indeholder udråbstegn.

Valgnævnet afslår desuden i praksis partinavne, hvori der indgår anstødelige

ord eller ord, som strider mod acceptabel sprogbrug. Dette sker af hensyn til at

varetage respekten og værdigheden om demokratiet og Folketinget.

Valgnævnet kan ud fra de samme hensyn afvise at godkende et partinavn,

uanset at partinavnet ikke indeholder ord, der i sig selv strider mod acceptabel

sprogbrug. Valgnævnet har på baggrund af denne praksis afvist partinavnene

”Ikke mere pis” og ”Breiviks Brigader”.

3.2.1.2. Regler om partinavne for opstillingsberettigede partier

Udtrykket opstillingsberettigede partier omfatter både partier, som er berettiget

til at stille op til valg til Folketinget, Europa-Parlamentet og begge dele. Et

parti er opstillingsberettiget til Folketinget,

hvis

partiet ved sidste

folketingsvalg opnåede repræsentation i Folketinget og fortsat er repræsenteret

i dette, eller

hvis

partiet har indsamlet det fornødne antal vælgererklæringer og

anmeldt sig for indenrigs- og boligministeren efter reglerne herom. Et parti er

opstillingsberettiget til Europa-Parlamentet,

hvis

det ved et folketingsvalg

afholdt senest seks uger før valgdagen har opnået repræsentation i Folketinget

og seks uger før valgdagen fortsat er repræsenteret,

hvis

partiet ved det sidst

afholdte Europa-Parlamentsvalg opnåede repræsentation og fortsat er

repræsenteret seks uger før valgdagen, eller

hvis

partiet har indsamlet det

fornødne antal vælgererklæringer og anmeldt sig for indenrigs- boligministeren

efter reglerne herom. Dette følger af reglerne i folketingsvalglovens § 11 og

Europa-Parlamentsvalglovens § 10.

Valgnævnet har ikke kompetence til at påse partinavneændringer for

opstillingsberettigede partier, og der er heller ikke krav om, at partiet opnår

forudgående godkendelse fra andre myndigheder.

Den beskyttelse af eneretten, som følger af folketingsvalglovens § 13, stk. 2 og

3, gælder ikke i forbindelse med ændringen af navnet for et

opstillingsberettiget parti. Ændrer et opstillingsberettiget parti navn til et navn,

som en anden har eneret til efter andre regler, f.eks. varemærkeretligt, må

rettighedsindehaveren sikre sin eneret ved domstolene. Domstolene kan dog

ikke varetage de øvrige hensyn, som Valgnævnet varetager, herunder at der

ikke sker forveksling med et allerede godkendt partinavn eller navnet på et

andet opstillingsberettiget parti, uden at der tale om en varemærkeretlig

krænkelse; at navnet er udtryk for den fornødne respekt for demokratiet og

Folketinget; at navnet adskiller sig fra en ren bogstavkombination; og at navnet

ikke står særligt fremhævet eller med særlige kendetegn i forhold til andre

partinavne.

Har et opstillingsberettiget parti foretaget en navneændring, må det orientere

Indenrigs- og Boligministeriet herom, for at ministeriet efterfølgende kan sikre,

at partiet fremgår med det nye navn alle relevante steder, herunder på

stemmesedler i forbindelse med valg. Ændringen skal være partiets officielle

navn i henhold til partiets vedtægter eller lignende. Et parti kan således ikke

anmode om at blive anført på en bestemt måde på stemmesedlen, hvis ikke

partiet faktisk har ændret sit navn i overensstemmelse hermed.

3.2.1.3. Valgnævnet

Valgnævnet er nedsat af indenrigs- og boligministeren i medfør af

folketingsvalglovens § 17 og træffer afgørelse i en række sager på

valgområdet.

Nævnet træffer bl.a. afgørelse om godkendelse af navne for nye partier, der

ønsker at deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, jf.

folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 4. Endvidere træffer nævnet afgørelse om

udelukkelse og annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer

(såkaldt rødt kort), jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 6, og midlertidig

udelukkelse af et partis indsamling af vælgererklæringer (såkaldt gult kort), jf.

folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 7.

Ved afgørelse af ovenstående sager består nævnet af en formand, som er

landsdommer eller højesteretsdommer; et medlem, som er kyndigt i

statsforfatningsret; et medlem, som er kyndigt i navne- og

varemærkerettigheder; og et yderligere medlem (der efter fast praksis er

kyndigt i valgret), jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 2. I tilfælde af

stemmelighed er formandens stemme afgørende, jf. folketingsvalglovens § 17,

stk. 3, 3. pkt.

Indenrigs- og boligministeren fastsætter Valgnævnets forretningsorden, jf.

folketingsvalglovens § 17, stk. 7. Denne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1257 af

26. august 2020 om forretningsorden for Valgnævnet. Valgnævnet mødes de

dage, som Valgnævnet vedtager, og i øvrigt så ofte, som formanden finder det

nødvendigt, jf. bekendtgørelsens § 5. Nævnet mødes i dag cirka seks gange

årligt, dog oftere, hvis konkrete forhold tilsiger det. Hvis der er tale om

uopsættelige sager, eller sager, hvis udfald ikke giver anledning til tvivl, kan

formanden træffe afgørelse på nævnets vegne, jf. bekendtgørelsens § 10.

Nævnets medlemmer er underlagt forvaltningslovens almindelige regler om

inhabilitet, jf. bekendtgørelsens § 8. Generelt finder de almindelige

forvaltningsretlige regler for afgørelser anvendelse for Valgnævnets arbejde,

herunder regler om vejledning, aktindsigt, partshøring, begrundelse,

tavshedspligt m.v.

Valgnævnet er et uafhængigt nævn, hvis medlemmer ikke er undergivet

instruktion fra hverken regeringen eller Folketinget. Valgnævnets afgørelser

kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf.

folketingsvalglovens § 17, stk. 5, men Valgnævnet er underlagt Folketingets

Ombudsmands virksomhed, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 9. Valgnævnets

afgørelser kan desuden indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63, stk. 1.

3.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser

Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at de samme hensyn gør sig

gældende ved ændringen af navnet på et opstillingsberettiget parti som ved

navngivningen af et nyt parti. Dette gælder bl.a. hensynet til at undgå

forveksling med andre godkendte partinavne, at beskytte andres eneret og at

beskytte respekten for demokratiet.

Desuden kan et nyt parti søge opstillingsberettigelse med et godkendt partinavn

og så straks efter anmeldelsen til indenrigs- og boligministeren ændre sit

partinavn, f.eks. til et navn, som Valgnævnet har givet partiet afslag på. Der er

intet, der hindrer partiet i at skifte til et partinavn, som partiet ikke ville kunne

få godkendt af Valgnævnet. Også partier, der længe har været

opstillingsberettigede, kan uden godkendelse fra Valgnævnet ændre deres

navn, herunder til et navn, som Valgnævnet ikke ville have godkendt.

Indenrigs- og Boligministeriet anser det derfor for uhensigtsmæssigt, at

partinavne for opstillingsberettigede partier kun begrænses af immaterielle

rettigheder. Både fordi dette ikke tilstrækkeligt tilgodeser de relevante hensyn,

og fordi det kan være uforholdsmæssigt ressource- og tidskrævende at få

sådanne sager prøvet ved domstolene og dermed opnå sin ret.

Indenrigs- og Boligministeriet finder, at der skal gælde de samme

begrænsninger for ændring af opstillingsberettigede partiers navne, som der

gælder for godkendelse af nye partinavne, og at opstillingsberettigede partier

på samme måde skal søge Valgnævnet om godkendelse af ændring af et

partinavn.

Erfaringsmæssigt skifter meget få opstillingsberettigede partier navn. På den

baggrund forventer Indenrigs- og Boligministeriet, at den foreslåede ændring

alene vil berøre et fåtal af partier.

Det er Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at en ændring af et partinavn

under et valg vil være uhensigtsmæssigt af hensyn til valgets praktiske

afholdelse og at sikre den størst mulige klarhed for vælgerne om alle forhold i

forbindelse med folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Derfor skal det ikke

være muligt at ændre navnet for et opstillingsberettiget parti umiddelbart før

afholdelsen af et valg. På den måde mindskes risikoen for fejl, f.eks. i

forbindelse med udarbejdelse af stemmesedler og ved bedømmelse af

brevstemmer afgivet inden navneændringen.

Det må desuden anses for stødende, at der i dag ikke er noget til hinder for, at

et parti kan få godkendt navnet for et andet parti, der aktuelt er underlagt en

afgørelse fra Valgnævnet om udelukkelse fra at indsamle vælgererklæringer

som følge af retsstridige forhold, ved at dette andet parti giver afkald på

partinavnet. Dermed er der risiko for, at Valgnævnets afgørelser omgås.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ændring af opstillingsberettigede partiers navne skal godkendes

af Valgnævnet. Godkendelsen skal ske efter tilsvarende regler som dem, der

gælder for godkendelsen af nye partinavne. Der henvises til afsnit 3.2.1.1. for

en beskrivelse af disse regler og Valgnævnets praksis.

Det foreslås endvidere, at Valgnævnet ikke kan godkende et partinavn, der er

identisk eller kan forveksles med navnet på et parti, over for hvilket

Valgnævnet har truffet afgørelse om udelukkelse af partiet fra at indsamle

vælgererklæringer og evt. annullation af partiets vælgererklæringer efter de

gældende regler i folketingsvalglovens § 12 a og Europa-Parlamentsvalglovens

§ 11 a, så længe Valgnævnets afgørelse om udelukkelse gælder. Denne

ændring vil gælde såvel for opstillingsberettigede partier som for nye partier.

For at sikre, at en ansøgning om navneændring for et opstillingsberettiget parti

hidrører fra partiet, foreslås det, at ansøgningen skal underskrives af formanden

for partiets landsorganisation. Der foreslås ikke yderligere formelle krav til

ansøgningen.

I det tilfælde, hvor det, efter at Valgnævnet har godkendt ændringen af navnet

for et opstillingsberettiget parti, viser sig, at en anden havde eneretten til

navnet, foreslås det, at Valgnævnet kan tilbagekalde godkendelsen, således at

partiet fortsat er opstillingsberettiget under det tidligere partinavn. Det lægges i

den forbindelse til grund, at det tidligere partinavn ikke kan være godkendt for

et andet parti i mellemtiden, da det vil være reserveret i 5 henholdsvis 4

valgperioder, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5. En

problemstilling om eneret må formodes at blive opdaget, inden denne periode

er udløbet.

Af hensyn til at sikre størst mulig klarhed om alle forhold i forbindelse med

folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg skal det ikke være muligt for

Valgnævnet at godkende eller tilbagekalde en partinavneændring for et

opstillingsberettiget parti fra udskrivelsen af et folketingsvalg samt 8 uger før

Europa-Parlamentsvalg til og med valgdagen. Et folketingsvalg anses i denne

sammenhæng for udskrevet, når statsministeren offentliggør, at der udskrives

folketingsvalg. Dette gælder, uanset om valgudskrivelsen annonceres fra

Folketingets talerstol, på et pressemøde eller andre steder. For så vidt angår

partier, der er opstillingsberettiget

til begge valg, skal denne ’fredning’ gælde

under begge valg. Ændring af navnet for sådanne partier kan således kun ske,

hvis ændringen kan ske for begge valg. For partier, der kun er

opstillingsberettiget til en af valgtyperne, skal det kun gælde for den valgtype,

partiet er opstillingsberettiget til. Det betyder, at et parti, som kun er

opstillingsberettiget til folketingsvalg, godt kan få godkendt eller tilbagekaldt

en navneændring i perioden fra 8 uger før Europa-Parlamentsvalget til med og

med valgdagen, mens det ikke kan ske i perioden fra udskrivelsen af

folketingsvalget til og med valgdagen. Det modsatte skal gælde for et parti, der

er opstillingsberettiget til Europa-Parlamentet, men ikke Folketinget. Alle

partier skal kunne få godkendt eller tilbagekaldt en navneændring før

udskrivelsen af folketingsvalg eller inden 8 uger før Europa-Parlamentsvalget.

Det foreslås desuden med lovforslaget, at et parti, som både er

opstillingsberettiget til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, kun skal

kunne få godkendt en partinavneændring, som skal gælde ved opstilling til

begge valg. Et parti kan således ikke stille op til folketingsvalg under ét

partinavn og til Europa-Parlamentsvalg under et andet. Dette skal sikre størst

mulig klarhed for vælgerne om, hvem de støtter med deres stemme. Ønsker et

parti at adskille deres deltagelse i de forskellige valg, må det søge om

godkendelse af et nyt partinavn til den ene valgtype og indsamle

vælgererklæringer efter reglerne herom. Dette indebærer ingen ændring af

gældende ret.

Ved Valgnævnets afgørelse om godkendelse af ændringer af navne for

opstillingsberettigede partier skal der tages behørigt hensyn til, om partiet

allerede er kendt i offentligheden under det ansøgte navn eller tidligere har

benyttet navnet.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget

har

ingen

økonomiske

konsekvenser

eller

implementeringskonsekvenser for det offentlige af betydning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for vælgerne.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for opstillingsberettigede

partier, som efter lovforslaget skal ansøge om godkendelse af eventuelle

navneændringer. Den byrde, der er forbundet hermed, vurderes at være

bagatelagtig, da der stilles begrænsede krav til ansøgningen.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv nogen administrative konsekvenser for

nye partier, der indsamler vælgererklæringer. Disse partier skal dog

tilrettelægge deres aktiviteter sådan, at de ikke betaler for vælgererklæringer.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Valg af medlemmer til Europa-Parlamentet er reguleret af artikel 22, stk. 1, og

artikel 223, stk. 1, i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde

(EUF-Traktaten). EUF-Traktatens artikel 22, stk. 1, er udmøntet ved Rådets

direktiv nr. 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere

regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for

unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere, og

Rådets direktiv nr. 2013/1/EU af 20. december 2012 om ændring af direktiv

93/109/EF for så vidt angår de nærmere regler for valgbarhed ved valg til

Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de

ikke er statsborgere. EUF-Traktatens artikel 223, stk. 1, er udmøntet ved akten

om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet knyttet

til Rådets afgørelse (76/787/EKSF, EØF, Euratom) af 20. september 1976, som

ændret ved Rådets afgørelse af 1. februar 1993.

Ingen af de nævnte retsforskrifter regulerer adgangen til at stifte og deltage

som parti i valg af medlemmer til Europa-Parlamentet. Retsforskrifterne

regulerer heller ikke adgangen til at ændre partinavne. Adgangen hertil er

dermed undergivet hver medlemsstats nationale forskrifter, dog med respekt

for EU-retten, herunder det grundlæggende princip om forbud mod

forskelsbehandling på baggrund af nationalitet (EUF-Traktatens artikel 18) og

bestemmelsen om unionsborgernes udøvelse af valgret og valgbarhed ved valg

til Europa-Parlamentet (EUF-Traktatens artikel 22, stk. 1).

Adgangen for herboende unionsborgere til at afgive en vælgererklæring til

støtte for et parti, der ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, hvilket som

anført er undergivet national lovgivning, berøres ikke af lovforslaget.

Lovforslaget er på den baggrund i overensstemmelse med EU-retten.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Regioner, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, DIT

–

Dansk IT,

Institut for Menneskerettigheder, IT-politisk forening, ITU/Demtech, KL,

Københavns Universitet (Institut for Statskundskab), PROSA, Rådet for Digital

Sikkerhed, Teknologirådet, Valgnævnet og Aarhus Universitet (Institut for

Statskundskab).

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med principper for

implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering/

Går

videre

end

minimumskrav

EU-

regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 12, stk. 2, i folketingsvalgloven, at nye partier skal have

godkendt deres partinavne af Valgnævnet, inden de kan igangsætte den

indsamling af vælgererklæringer, som er krævet for at kunne blive

opstillingsberettiget til folketingsvalg. Partier, som allerede er

opstillingsberettiget, skal derimod ikke have Valgnævnets godkendelse til at

ændre partinavn.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse

som § 11 a i folketingsvalgloven, der pålægger opstillingsberettigede partier at

ansøge Valgnævnet om godkendelse ved ændring af partinavnet.

Det følger af det foreslåede

§ 11 a, stk. 1, 1. pkt.,

i folketingsvalgloven, at en

ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti alene kan ske efter

forudgående godkendelse af Valgnævnet, jf. § 17. Dette skal forstås således, at

ethvert parti, som er opstillingsberettiget til Folketinget efter reglerne i

folketingsvalglovens § 11, efter bestemmelsen kun kan ændre partinavn efter

Valgnævnets forudgående godkendelse. Dette gælder såvel partier, som

allerede er repræsenteret i Folketinget, jf. folketingsvalglovens § 11, stk. 1,

som nye partier, der er anmeldt for indenrigs- og boligministeren efter reglerne

i folketingsvalglovens §§ 12-12 b, jf. folketingsvalglovens § 11, stk. 2.

Bestemmelsen i § 11 a, stk. 1, 1. pkt., i folketingsvalgloven skal forstås således,

at et parti ikke kan anføres på stemmesedler eller i anden officiel, valgmæssig

kontekst under et nyt partinavn, før Valgnævnet har godkendt det nye

partinavn. Det har ikke betydning for denne vurdering, at partiet selv er

begyndt at kalde sig selv noget andet eller endda har skiftet navn i henhold til

partiets vedtægter, eller at det ændrede partinavn f.eks. alene indebærer en

ændret stavemåde af det tidligere partinavn. I enhver officiel, valgmæssig

sammenhæng gælder det nye partinavn først, når Valgnævnets har truffet

afgørelse om godkendelse.

Efter det foreslåede

§ 11 a, stk. 1, 2. pkt.,

i folketingsvalgloven skal ansøgning

om ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti underskrives af

formanden for partiets landsorganisation og indsendes til Valgnævnet. Kravet

om underskrift fra formanden svarer til det krav, som gælder i forbindelse med

ansøgning om udbetaling af partistøtte fra staten i partistøttelovens § 5, stk. 2,

2. pkt. Bestemmelsen indebærer, at en ansøgning ikke anses for indgivet, hvis

den ikke er forsynet med den i bestemmelsen krævede underskrift. Kravet om

underskrift er opfyldt, hvis ansøgningen er underskrevet i hånden eller digitalt

ved hjælp af digital signatur. Bestemmelsen skal sikre, at ansøgningen om

ændring af partinavn hidrører fra partiet. I en situation, hvor der er opstået

splittelse i et opstillingsberettiget parti, vil det være af afgørende betydning for

Valgnævnets afgørelse i en sag om ændring af partinavn, at det er formanden

for partiets landsorganisation, som har underskrevet ansøgningen. Hvis

formandskabet varetages af flere personer i henhold til partiets vedtægter, er

det hele formandskabet, der skal underskrive ansøgningen.

Det er efter folketingsvalglovens § 11 a, stk. 1, 2. pkt., et krav, om ansøgningen

om ændring af partinavn indsendes til Valgnævnet. Der stilles ikke krav til

nogen bestemt indsendelsesmåde. Ansøgningen kan afleveres fysisk, indsendes

pr. brev eller indgives pr. e-mail eller digitalt, hvis dette er muligt. Der stilles

ingen øvrige krav til ansøgningen, og der stilles ingen krav om benyttelse af en

bestemt formular.

Efter det foreslåede

§ 11 a, stk. 1, 3. pkt.,

i folketingsvalgloven kan

Valgnævnet ikke træffe afgørelse om ændring af navnet på et

opstillingsberettiget parti i perioden fra udskrivelsen af et folketingsvalg til og

med valgdagen. Folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskrevet, når

statsministeren offentliggør, at der udskrives folketingsvalg. Dette gælder,

uanset om valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et

pressemøde eller andre steder. Ansøgninger om ændring af navn på et parti,

som er opstillingsberettiget til Folketinget, der er indsendt, men ikke afgjort af

Valgnævnet før udskrivelsen af valget, samt ansøgninger, der bliver indsendt,

efter valget er udskrevet, men før valgdagen, kan ikke behandles i denne

periode. Ansøgningerne kan først behandles eller færdigbehandles efter

valgdagen. Hensynet bag denne regel er at sikre størst mulig klarhed om alle

forhold i forbindelse med afholdelsen af valget. Denne fredningsregel gælder

derfor kun partier, der er opstillingsberettiget til Folketinget. Partier, som

udelukkende er opstillingsberettiget til Europa-Parlamentet, behandles efter

reglerne herom. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Efter det foreslåede

§ 11 a, stk. 1, 4. pkt.,

i folketingsvalgloven gælder

Valgnævnets godkendelse af en ændring af et opstillingsberettiget partis navn,

så længe partiet er opstillingsberettiget. Mister et parti sin

opstillingsberettigelse, kan partiet herefter søge opstilling som et nyt parti og

skal i så fald først have godkendt sit partinavn af Valgnævnet efter

folketingsvalglovens § 12, stk. 2. Dette er en kodificering af det, som allerede

gælder for partier, der mister deres opstillingsberettigelse. Bestemmelsen

ændrer således ikke på dette punkt gældende ret, men fastsættes som en

tidsmæssig afgrænsning af Valgnævnets afgørelse efter det foreslåede § 11 a,

stk. 1, 1. pkt.

Der skal gælde de samme regler for godkendelse og tilbagekaldelse af en

godkendelse af en partinavneændring for et opstillingsberettiget parti, som der i

dag gælder for et nyt partinavn. Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 3,

7, 8 og 9.

Det følger af den foreslåede

§ 11 a, stk. 2,

i folketingsvalgloven, at ved

ændring af navnet på et parti, der er opstillingsberettiget til både folketingsvalg

og Europa-Parlamentsvalg, gælder ændringen af navnet for begge valg.

Ændring af navnet kan kun ske, hvis ændringen kan ske for begge valg.

Den foreslåede bestemmelse i § 11 a, stk. 2, vil medføre, at et parti, som er

opstillingsberettiget til både folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, ikke

kan vælge at søge om at ændre navn for kun et af valgene.

1. pkt.

betyder, at Valgnævnets afgørelse om godkendelse af navneændring for

et parti gælder for partiets opstilling ved begge valg.

2. pkt.

betyder, at Valgnævnet skal give afslag på en ansøgning om kun at

ændre partinavn ved opstilling til en type valg. Formålet med dette er at sikre

størst mulig klarhed for vælgerne om alle forhold forbundet med folketingsvalg

og Europa-Parlamentsvalg, herunder at sikre, at vælgerne ved, hvilke partier

der stiller op. Såfremt et parti ønsker at stille op til en type valg under et andet

navn end til den anden type valg, må partiet søge opstillingsberettigelse som et

nyt parti til en af valgtyperne efter reglerne herom, jf. folketingsvalglovens §§

12-12 b og Europa-Parlamentsvalglovens §§ 11-11 b.

2. pkt. betyder endvidere, at såfremt et parti indgiver ansøgning om at ændre

partinavnet ved opstilling til begge typer valg, men betingelserne kun er

opfyldt for, at ændringen kan ske for ét af valgene, skal Valgnævnet give afslag

på ansøgningen for begge valg.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende bestemmelser i folketingsvalgloven om partier, der har ret til

at deltage i folketingsvalg, er der ikke hjemmel til at sanktionere partier, som

yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke afgivelsen af

vælgererklæringer eller støttetilkendegivelser.

Efter de gældende regler skal en vælger først afgive en støttetilkendegivelse til

det parti, vælgeren ønsker at støtte. Herefter skal der forløbe en

eftertænksomhedsperiode på 7 dage, hvorefter vælgeren kan afgive en

vælgererklæring til det parti, vælgeren afgav sin støttetilkendegivelse til. Dette

følger af reglerne i folketingsvalglovens § 12.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1., for en

nærmere gennemgang af gældende ret på området.

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse

som § 12 c i folketingsvalgloven. Bestemmelsen fastslår, at køb af

vælgererklæringer har karakter af et groft retsbrud, der er omfattet af

folketingsvalglovens § 12 a, dvs. et retsbrud, som kan føre til afgørelse om at

udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets

indsamling af vælgererklæringer, jf. folketingsvalglovens § 12 a.

Den foreslåede

§ 12 c, stk. 1,

i folketingsvalgloven fastsætter et forbud mod, at

et parti under de i bestemmelsen fastsatte betingelser yder, lover eller tilbyder

betaling eller anden formuefordel.

Med ”et parti” i bestemmelsens forstand menes ethvert parti, som søger

opstillingsberettigelse til folketingsvalg efter folketingsvalglovens regler herom

i kapitel 3, dvs. partier, hvis partinavn er godkendt af Valgnævnet som navnet

på et nyt parti, der kan indsamle vælgererklæringer.

Bestemmelsen omfatter alene handlinger, der kan henføres til partiet. Som

handlinger, der kan henføres til partiet, regnes handlinger, der foretages efter

aftale eller fælles forståelse med partiet. Dette svarer til det, som allerede

gælder efter sanktionssystemet i folketingsvalglovens § 12 a. En handling kan

f.eks. henføres til partiet, hvis den er foretaget af den person, der er registeret

som partinavneindehaver eller repræsentant for partiet, medarbejdere hos

partiet, medlemmer af partiets ledende organer eller andre personer, der har

påtaget sig opgaver for partiet, men ikke f.eks. til andre, der uberettiget har

tilegnet sig adgang til partiets aktiviteter i forbindelse med indsamling af

vælgererklæringer.

Handlinger udført af en vælger eller tredjeperson, som ikke i øvrigt har en

tilknytning til eller repræsenterer partiet, kan ikke henføres til partiet. Det vil

bero på en konkret vurdering, om personen har en sådan tilknytning til partiet,

at dennes handlinger kan henføres til partiet.

Et partis offentlige billigelse af en vælgers eller anden tredjemands tilbud om

betaling for en vælgererklæring kan efter en konkret vurdering have en sådan

karakter, at handlingen kan henføres til partiet selv. Hvis f.eks. partiet

videreformidler information om en vælger eller anden tredjemand, som yder,

lover eller tilbyder betaling for at påvirke afgivelsen af vælgererklæringer, kan

dette efter en konkret vurdering tilskrives partiet, uanset at formuefordelen ikke

hidrører fra partiet selv. Partiets billigelse eller videreformidling af et sådant

tilbud kan efter omstændighederne sidestilles med, at partiet selv lover betaling

eller anden formuefordel for at påvirke afgivelsen af vælgererklæringer.

Den foreslåede § 12 c, stk. 1, i folketingsvalgloven fastsætter et forbud mod, at

et parti i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer yder, lover eller

tilbyder betaling eller anden formuefordel under de i bestemmelsen fastsatte

betingelser. Med ”i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer”

menes

en handling i strid med forbuddet, som kan henføres til et parti, i perioden fra

partiet har fået godkendt sit partinavn, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 1.

pkt., til godkendelsesperioden udløber, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 2.

pkt., og stk. 4, eller partiet anmelder sig som opstillingsberettiget for indenrigs-

og boligministeren, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1. Da forbuddet omfatter

løfte om, ydelse af og tilbud om formuefordel, er det ikke afgørende, om

formuefordelen først ydes efter en eventuel anmeldelse af partiet som

opstillingsberettiget, da partiets løfte om en formuefordel før anmeldelsen

udgør en overtrædelse af forbuddet i sig selv.

Med ”yde”

menes, at selve ydelsen af en formuefordel for at påvirke afgivelsen

af vælgererklæringer er retsstridig. Dette betyder, at selve betalingen eller

overførslen af en formuefordel er retsstridig efter bestemmelsen. Der kræves

således ikke, at der inden handlingen i forbindelse med afgivelsen af en

vælgererklæring er indgået en aftale om betaling for vælgererklæringen.

Med ”love” menes, at alene det, at partiet lover betaling eller anden

formuefordel, er retsstridigt. Det er i den vurdering ikke afgørende, om partiet

nogensinde havde i sinde eller forventede at udbetale formuefordelen. Hertil

regnes, at partiet giver et generelt løfte, uden at der afventes vælgerens accept.

Med ”tilbyde” menes, at alene tilbuddet

om betaling eller anden formuefordel

er retsstridigt. Dette omfatter således den situation, hvor partiet tilbyder

betaling for en vælgererklæring, men ikke er bundet af dette tilbud, før en

vælger har accepteret tilbuddet. Tilbuddet er retsstridigt, uanset om vælgeren

afviser tilbuddet.

Med udtrykket ”betaling eller anden formuefordel”

menes, at der skal være tale

om en ydelse, som har en værdi. For så vidt angår kontante beløb gælder der

ikke nogen bagatelgrænse. Ethvert kontant beløb regnes således som

retsstridigt.

For andre formuefordele end kontante beløb skal der være tale om en værdi,

som overstiger det helt bagatelagtige. Herunder vil tilbud om at blive tilmeldt

en mailliste eller et nyhedsbrev, som ikke i øvrigt har et indhold af økonomisk

værdi, som udgangspunkt ikke udgøre en formuefordel i strid med forbuddet.

Efter en konkret vurdering kan et nyhedsbrev dog have en sådan værdi, at det

udgør en formuefordel i strid med forbuddet, f.eks. hvis det giver adgang til at

deltage i lodtrækning om præmier eller lignende. Er der tale om et nyhedsbrev,

som man også har adgang til uden afgivelse af vælgererklæring, vil det ikke

stride mod forbuddet. Tilbud om rabatter eller kuponer, som ikke er

tilgængelige for den øvrige offentlighed, vil udgøre en formuefordel i strid med

forbuddet. Tilbud om at lade vælgere møde repræsentanter for partiet eller

invitation til vælgermøder har ikke karakter af en formuefordel og vil derfor

ikke stride mod forbuddet. Er mødet med repræsentanten forbundet med en

betalt middag, betalte rejser eller andet af værdi, vil dette dog indebære en

formuefordel i strid med forbuddet.

Vælgerens subjektive forhold har ikke betydning for vurderingen af, om der

foreligger en formuefordel i strid med forbuddet. Herunder skal vælgerens

økonomiske forhold eller særlige personlige interesser ikke inddrages i

vurderingen. At en ydelse ikke har en selvstændig økonomisk værdi for den

konkrete vælger, fordi vælgeren f.eks. er velhavende, er således uden

betydning, hvis ydelsen ud fra en objektiv betragtning har en ikke bagatelagtig

økonomisk værdi.

Om der er tale om en formuefordel, vil i sidste ende bero på en konkret

vurdering, som foretages af Valgnævnet.

Forbuddet efter den foreslåede § 12 c, stk. 1, i folketingsvalgloven gælder

enhver ydelse af og ethvert løfte eller tilbud om en formuefordel, der foretages

for at påvirke nogen til en af de i bestemmelsens nr. 1-3 beskrevne handlinger

eller undladelser. I udtrykket ”for at påvirke nogen” ligger alene, at ydelsen,

løftet eller tilbuddet foretages med den hensigt at påvirke vælgeren. Det har

ingen betydning, om en vælger faktisk er eller formodes at kunne være blevet

påvirket af den formuefordel, som partiet udlovede.

Efter

stk. 1, nr. 1,

i den foreslåede bestemmelse gælder forbuddet for

påvirkning til at afgive en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring.

Efter

stk. 1, nr. 2,

gælder forbuddet også påvirkning til at undlade at afgive en

støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring.

Efter

stk. 1, nr. 3,

omfatter forbuddet endvidere påvirkning til at tilbagetrække

en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring.

Efter

stk. 1, nr. 4,

omfatter forbuddet endelig påvirkning til at undlade at

tilbagetrække en støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring.

Det er formålet med nr. 1-4 at sikre mod forsøg på omgåelse af forbuddet, ved

at forbuddet omfatter alle handlinger forbundet med afgivelsen af en

vælgererklæring. Det er herefter ikke muligt at betale eller på anden måde

belønne nogen for at afgive, tilbagetrække, undlade at afgive eller undlade at

tilbagetrække en støttetilkendegivelse, uanset at en støttetilkendegivelse ikke i

sig selv udgør en vælgererklæring. Dette er af hensyn til, at

støttetilkendegivelsen er et nødvendigt første skridt i afgivelsen af

vælgererklæringen.

Udtrykkene ”støttetilkendegivelse” og ”vælgererklæring” skal forstås på

samme måde som efter folketingsvalglovens § 12. Herved forstås alene den

støttetilkendegivelse eller en vælgererklæring, som en vælger kan afgive

gennem vælgererklæringsportalen. En påvirkning af en vælger til at afgive en

anden form for støtte til partiet end ved at afgive en støttetilkendegivelse eller

en vælgererklæring gennem vælgererklæringsportalen vil ikke være omfattet af

bestemmelsen. En påvirkning af en person, der ikke er vælger, til at

tilkendegive sin støtte til partiet vil heller ikke være omfattet.

Udtrykkene ”støttetilkendegivelse” og ”vælgererklæring” omfatter både

støttetilkendegivelse og vælgererklæring for det parti, der påvirker vælgeren på

en måde, der er omfattet af bestemmelsen, og støttetilkendegivelse og

vælgererklæring for et andet parti. Partiet skal dog være registreret i

vælgererklæringsportalen, for at vælgere kan afgive støttetilkendegivelser og

vælgererklæringer til partiet.

Nr. 1 og 4 omfatter situationer, hvor et parti ønsker at fremme sin egen

indsamling af vælgererklæringer ved at få flere til afgive vælgererklæring eller

afholde vælgere fra at tilbagetrække deres allerede afgivne vælgererklæring.

Nr. 2 og 3 omfatter situationer, hvor et parti søger at sabotere et konkurrerende

partis indsamling af vælgererklæringer ved at påvirke vælgere til ikke at afgive

en vælgererklæring til et bestemt parti eller til at tilbagetrække en allerede

afgivet vælgererklæring. Enhver kombination af disse forhold er ligeledes

omfattet af forbuddet.

Efter den foreslåede

§ 12 c, stk. 2,

i folketingsvalgloven har overtrædelse af det

forbud mod køb af vælgererklæringer m.v., der er fastsat efter bestemmelsens

stk. 1, karakter af et groft retsbrud, der er omfattet af folketingsvalglovens § 12

a. Efter folketingsvalglovens § 12 a, stk. 1, kan Valgnævnet efter anmodning

fra indenrigs- og boligministeren i tilfælde af grove eller gentagne retsbrud i

forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer træffe afgørelse om

at udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer til brug for

indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti til valg til Folketinget

og valg til Europa-Parlamentet. Efter folketingsvalglovens § 12 a, stk. 2, kan

Valgnævnet efter anmodning fra indenrigs- og boligministeren i tilfælde af en

begrundet mistanke om grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et

partis indsamling af vælgererklæringer træffe afgørelse om at udelukke partiet

midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer med henblik på

Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter §

12 a, stk. 1.

Der stilles efter loven krav om, at der skal foreligge grove eller gentagne

retsbrud for at sikre, at sanktionen står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, jf.

Folketingstidende 2018-19 (2. samling), A, L 1 som fremsat, side 6.

Bestemmelsen indebærer, at enhver overtrædelse af forbuddet mod køb af

vælgererklæringer m.v. efter bestemmelsens stk. 1 har karakter af et groft

retsbrud. Dette beror ikke på en konkret vurdering.

Den foreslåede § 12 c, stk. 2, i folketingsvalgloven betyder, at indenrigs- og

boligministeren på baggrund af en begrundet mistanke om en enkeltstående

overtrædelse af forbuddet mod betaling for vælgererklæringer m.v. kan indgive

anmodning til Valgnævnet om at træffe afgørelse efter folketingsvalglovens §

12 a.

Den foreslåede § 12 c, stk. 2, i folketingsvalgloven betyder endvidere, at selv

en enkeltstående overtrædelse af forbuddet mod betaling for vælgererklæringer

m.v. medfører, at Valgnævnet efter anmodning fra indenrigs- og

boligministeren kan træffe afgørelse om at udelukke partiet fra fortsat at

indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af

vælgererklæringer, jf. folketingsvalglovens § 12 a, stk. 1. Bestemmelsen

betyder endvidere, at selv begrundet mistanke om en enkeltstående

overtrædelse af forbuddet medfører, at Valgnævnet efter anmodning fra

indenrigs- og boligministeren kan træffe afgørelse om midlertidig udelukkelse

med henblik på nærmere undersøgelse af sagen, jf. folketingsvalglovens § 12 a,

stk. 2.

Indenrigs- og boligministerens beslutning om at indgive anmodning til

Valgnævnet om at træffe afgørelse vil være undergivet de almindelige

forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, lighed og proportionalitet.

Ligeledes er Valgnævnets afgørelse underlagt de almindelige

forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, lighed og proportionalitet, jf.

Folketingstidende 2018-19 (2. samling), A, L 1 som fremsat, side 12.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, kan et nyt

parti ikke få godkendt et navn under de betingelser, der følger af nr. 1-7. De

nævnte bestemmelser regulerer situationer, hvor det ansøgte partinavn er

identisk eller kan forveksles med navnet på et andet parti.

Med den foreslåede ændring af folketingsvalglovens

§ 13, stk. 1,

ændres

ordlyden af bestemmelsen, således at et parti efter §§ 11 a og 12 ikke kan få

godkendt et navn under de betingelser, der følger af nr. 1-7. Ved at ændre

udtrykket ”et nyt parti” til ”et parti” og ved at tilføje en henvisning til de typer

af partinavnegodkendelser efter folketingsvalglovens §§ 11 a og 12,

bestemmelsen fremover skal gælde for, sikres, at bestemmelsen gælder for nye

partier såvel som for opstillingsberettigede partier. Ændringen skal ses i lyset

af lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1, hvormed der indføres krav om

godkendelse af ændring af partinavn for opstillingsberettigede partier.

Formålet med ændringen er at sikre, at der gælder de samme regler for

opstillingsberettigede partier som for nye partier. Det betyder også, at den

samme praksis, som Valgnævnet har fulgt ved afgørelser over for nye partier,

skal gælde ved afgørelser over for opstillingsberettigede partier. Denne praksis

omfatter såvel afgørelser begrundet i bestemmelserne i folketingsvalglovens §

13 om forvekslingsrisiko som afgørelser, der begrundes i andre valgfaglige og

demokratiske hensyn. Dette skyldes, at bestemmelserne i § 13 efter

Valgnævnets praksis ikke udgør en udtømmende opregning af, i hvilke

situationer et partis navn ikke kan godkendes.

Folketingsvalglovens § 13 finder tilsvarende anvendelse ved Valgnævnets

afgørelser om ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti efter stk. 1.

Der foretages ikke nogen materiel ændring i, hvilke navne Valgnævnet kan

godkende efter § 13. Den praksis, som Valgnævnet hidtil har udviklet for

godkendelse af nye partinavne, skal finde tilsvarende anvendelse for ændring

af partinavne for opstillingsberettigede partier. For en nærmere gennemgang af

denne praksis henvises til afsnit 3.2.1.2. i lovforslagets almindelige

bemærkninger. Den praksis, Valgnævnet har udviklet, hvorefter nævnet bl.a.

giver afslag på baggrund af folketingsvalglovens § 14, hensynet til respekt for

demokratiet og Folketinget, eller fordi navnet er skrevet på en måde, så det

bliver særligt fremhævet i forhold til andre partinavne, vil efter den nye

bestemmelse gælde for opstillingsberettigede partier såvel som nye partier.

Reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 2 og 3, skal ligeledes gælde for

opstillingsberettigede partiers navneændringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 7-9.

Efter stk. 2 kan Valgnævnet ikke godkende et partinavn, såfremt det ved

endelig dom er fastslået, eller der i øvrigt er grund til antage, at en anden på

andet grundlag end reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, har eneret til

navnet.

Valgnævnet kan efter folketingsvalglovens § 13, stk. 3, tilbagekalde en

godkendelse, hvis det viser sig, at det ved endelig dom er fastslået, eller der i

øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i

folketingsvalglovens § 13, stk. 1, har eneret til et navn, som Valgnævnet har

godkendt som navn for et parti, og indehaveren af eneretten ikke samtykker i

partiets brug af navnet.

Ændringen får også virkning for partier, der er opstillingsberettiget til Europa-

Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §§ 10 og 11. Det følger af, at

et parti efter Europa-Parlamentsvalglovens § 12, 1. pkt., som foreslås ændret

ved lovforslagets § 2, nr. 3, ikke kan få godkendt et navn, som partiet ikke kan

få godkendt efter reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1 og 2.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.1.1., for en

gennemgang af Valgnævnets administrative praksis vedrørende

partinavnesager.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 og 5

I den gældende folketingsvalglovs § 13, stk. 1, opremses, under hvilke

omstændigheder Valgnævnet ikke kan godkende et partinavn. Efter

folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 3 og 6, kan Valgnævnet ikke godkende et

navn, som er godkendt af Valgnævnet for et (andet) nyt parti, der ønsker at

deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. Denne beskyttelse

gælder, så længe godkendelsen af det andet partis navn gælder. En godkendelse

gælder i 3 år, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 2, 2. pkt., og Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Godkendelsen kan forlænges med et

år, hvis der er grund til at antage, at der inden for denne periode vil blive

foretaget partianmeldelse, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 4, og Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 4.

Valgnævnet kan desuden ikke godkende et partinavn, der kan give anledning

til, at et parti forveksles med bl.a. andre nye partier, jf. folketingsvalglovens §

13, stk. 1, nr. 7.

Indehaveren af et partinavn kan i godkendelsesperioden vælge at opgive

partinavnet, og beskyttelsen i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 3, 6 og 7,

bortfalder dermed. Derefter kan andre partier benytte navnet eller navne, der

kan forveksles hermed.

Reglerne om udelukkelse af partier fra at indsamle vælgererklæringer som

følge af retsstridige forhold følger af folketingsvalglovens § 12 a og Europa-

Parlamentsvalglovens § 11 a. Efter disse bestemmelsers stk. 1 kan partiet

udelukkes fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og få annulleret

indsamlingen. Efter stk. 2 kan et parti midlertidigt udelukkes fra fortsat at

indsamle vælgererklæringer med henblik på Valgnævnets endelige afgørelse.

Afgørelse efter stk. 1 gælder indtil afslutningen af den resterende del af den

periode eller de perioder, hvor partinavnet er godkendt som navnet på et nyt

parti.

For at sikre, at et parti, som er blevet udelukket fra at indsamle

vælgererklæringer, ikke kan omgå Valgnævnets afgørelse ved at give afkald på

sin partinavnegodkendelse med den virkning, at et andet parti kan benytte det

udelukkede partis navn eller et navn, der kan forveksles med dets navn,

foreslås et nyt

§ 13, stk. 1, nr. 7,

indsat i folketingsvalgloven.

Det foreslås som et nyt nr. 7 indsat en bestemmelse om, jf. herved tillige

lovforslagets § 1, nr. 3, at et parti ikke efter §§ 11 a og 12 kan få godkendt et

navn, som er navnet på et parti, over for hvilket Valgnævnet har truffet

afgørelse efter § 12 a, stk. 1 eller 2, i folketingsvalgloven eller § 11 a, stk. 1

eller 2, i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og hvor

godkendelsen af dette partinavn endnu ikke er udløbet, jf. § 12, stk. 2, 2. pkt.,

og stk. 4, 1. og 2. pkt., i folketingsvalgloven henholdsvis § 11, stk. 2, 2. pkt.,

og stk. 4, 1. og 2. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet.

Bestemmelsen indebærer, at Valgnævnet ikke kan godkende som partinavn et

navn, som er navnet på et parti, som er udelukket fra at indsamle

vælgererklæringer efter folketingsvalglovens § 12 a, stk. 1 eller 2, eller Europa-

Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 1 eller 2. Beskyttelsen af dette partinavn

gælder kun, så længe Valgnævnets godkendelse af det beskyttede partinavn

ikke er udløbet.

Det gældende § 13, stk. 1, nr. 7 i folketingsvalgloven, som med forslaget bliver

nr. 8, og som med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås udvidet med en henvisning

til det foreslåede nye nr. 7, indebærer, at Valgnævnet heller ikke kan godkende

som partinavn et navn, som kan forveksles med navnet på et parti, som er

udelukket fra at indsamle vælgererklæringer. Der henvises til bemærkningerne

til § 1, nr. 6.

Hvis det udelukkede parti ikke giver afkald på godkendelsen af partiets navn,

er navnet som hidtil beskyttet efter folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 3, 6 og

7, som med lovforslaget bliver nr. 8.

Bestemmelsen finder således kun anvendelse,

hvis

partiet er udelukket fra at

indsamle vælgererklæringer efter Valgnævnets afgørelse,

et nyt eller

opstillingsberettiget parti ansøger om partiets navn eller et navn, der kan

forveksles hermed,

partinavneindehaveren for det udelukkede parti har givet

afkald på partinavnet.

Ændringen får også virkning for partier, der er opstillingsberettiget til Europa-

Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §§ 10 og 11. Det følger af, at

et parti efter Europa-Parlamentsvalglovens § 12, 1. pkt., som foreslås ændret

ved lovforslagets § 2, nr. 3, ikke kan få godkendt et navn, som partiet ikke kan

få godkendt efter reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det følger af folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 7, som med lovforslagets §

1, nr. 5, bliver

nr. 8,

at beskyttelsen af partinavne i folketingsvalglovens § 13

ligeledes gælder ved navne, som kan give anledning til, at partiet forveksles

med et af de partier, hvis navne er beskyttet efter folketingsvalglovens § 13,

stk. 1, nr. 1-6. Formålet med bestemmelsen er at sikre størst mulig klarhed om

alle forhold vedrørende afholdelse af valg, herunder at sikre, at vælgere ikke

forveksler partierne med andre partier som følge af enslydende eller på anden

måde lignende partinavne.

Det foreslås med ændringen, at Valgnævnet heller ikke skal kunne godkende

partinavne, som kan forveksles med navnet på et parti, der er udelukket fra at

indsamle vælgererklæringer efter reglerne i folketingsvalglovens § 12 a, stk. 1

og 2, eller Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 1 og 2, og hvis navn

foreslås beskyttet efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 13,

stk. 1, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, jf. herved tillige Europa-

Parlamentsvalglovens § 12.

Formålet med dette er både at sikre størst mulig klarhed om alle forhold

vedrørende afholdelse af valg og at sikre mod, at der kan ske omgåelse af

Valgnævnets afgørelse efter folketingsvalglovens § 12 a, stk. 1 og 2, eller

Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a, stk. 1 og 2, ved at give partiet et navn,

som vælgerne vil forbinde med det udelukkede parti. På samme måde som det

foreslåede nye § 13, stk. 1, nr. 7, i folketingsvalgloven, jf. lovforslagets § 1, nr.

5, skal bestemmelsen sikre, at et parti, som er blevet udelukket fra at indsamle

vælgererklæringer, ikke kan omgå Valgnævnets afgørelse ved at give afkald på

sin partinavnegodkendelse med den virkning, at et andet parti kan benytte et

navn, der kan forveksles med det udelukkede partis navn. Der henvises til

bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Vurderingen af, hvorvidt der foreligger forvekslingsrisiko, skal foretages på

samme grundlag som vurderingen af partinavne, som er beskyttet efter andre

regler.

Ændringen får også virkning for partier, der er opstillingsberettiget til Europa-

Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §§ 10 og 11. Det følger af, at

et parti efter Europa-Parlamentsvalglovens § 12, 1. pkt., som foreslås ændret

ved lovforslagets § 2, nr. 3, ikke kan få godkendt et navn, som partiet ikke kan

få godkendt efter reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende § 13, stk. 2, 1. pkt., i folketingsvalgloven kan et nyt parti

ikke få godkendt et navn, såfremt det ved endelig dom er fastslået, eller der i

øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag end reglerne i

folketingsvalglovens § 13, stk. 1, har eneret til navnet.

§ 13, stk. 2, 1. pkt.,

i folketingsvalgloven foreslås ændret, således at et parti

efter §§ 11 a og 12 ikke kan få godkendt et navn, såfremt det ved endelig dom

er fastslået, eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet

grundlag end reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, har eneret til navnet.

Med den foreslåede ændring ændres således

ordene ”et nyt parti” til ”et parti” i

denne bestemmelse, og der tilføjes en henvisning til de typer af

partinavnegodkendelser efter folketingsvalglovens §§ 11 a og 12,

bestemmelsen fremover skal gælde for. Ved den foreslåede ændring fastsættes

således, at reglen ud over at finde anvendelse for partiers ansøgning efter

folketingsvalglovens § 12 om godkendelse af og ændring af partinavn med

henblik på indsamling af vælgererklæringer skal finde anvendelse for

opstillingsberettigede partiers ansøgning efter folketingsvalglovens § 11 a om

godkendelse af ændring af partinavn.

Ændringen får også virkning for partier, der er opstillingsberettiget til Europa-

Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §§ 10 og 11. Det følger af, at

et parti efter Europa-Parlamentsvalglovens § 12, 1. pkt., som foreslås ændret

ved lovforslagets § 2, nr. 3, ikke efter Europa-Parlamentsvalglovens §§ 10 og

11 kan få godkendt et navn, som partiet ikke kan få godkendt efter reglerne i

folketingsvalglovens § 13, stk. 1 og 2.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1 og

§ 2, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende § 13, stk. 3, 1. pkt., i folketingsvalgloven kan Valgnævnet

tilbagekalde en meddelt godkendelse, hvis det viser sig, at det ved endelig dom

er fastslået, eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet

grundlag end reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, har eneret til et navn,

som Valgnævnet har godkendt som navnet på et nyt parti, og indehaveren af

eneretten ikke samtykker i partiets brug af navnet.

§ 13, stk. 3, 1. pkt.,

i folketingsvalgloven foreslås ændret, således at

Valgnævnet kan tilbagekalde en meddelt godkendelse, hvis det viser sig, at det

ved endelig dom er fastslået, eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden

på andet grundlag end reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, har eneret til

et navn, som Valgnævnet efter §§ 11 a og 12 har godkendt som navnet på et

parti, og indehaveren af eneretten ikke samtykker i partiets brug af navnet.

Med den foreslåede ændring ændres således ordene ”et nyt parti” til ”et parti” i

denne bestemmelse, og der tilføjes en henvisning til de typer af

partinavnegodkendelser efter folketingsvalglovens §§ 11 a og 12,

bestemmelsen fremover skal gælde for. Ændringen skal ses i lyset af den nye

foreslåede § 11 a i folketingsvalgloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, Ændringen

indebærer, at § 13, stk. 3, 1. pkt., i folketingsvalgloven ikke længere alene

finder anvendelse for tilbagekaldelse af en meddelt godkendelse af partinavnet

for nye partier, hvis partinavn efter folketingsvalglovens § 12 er godkendt med

henblik på indsamling af vælgererklæringer, men også for

opstillingsberettigede partier, hvis partinævn er blevet ændret efter

Valgnævnets godkendelse efter folketingsvalglovens § 11 a. Det partinavn,

som Valgnævnet har godkendt efter folketingsvalglovens § 12, kan

Valgnævnet tilbagekalde efter folketingsvalglovens § 13, stk. 3, også efter at

partiet har anmeldt sig som opstillingsberettiget efter folketingsvalglovens §

12, stk. 1. Dette følger af folketingsvalglovens § 13, stk. 3, 2. pkt., hvorefter

partiets ret til at deltage i folketingsvalg bortfalder, såfremt partiet er anmeldt

for indenrigs- og boligministeren efter folketingsvalglovens §§ 12-12 b.

Ændringen får også virkning for partier, der er opstillingsberettiget til Europa-

Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §§ 10 og 11. Det følger af, at

godkendelsen efter Europa-Parlamentsvalglovens §§ 10 a og 11 efter Europa-

Parlamentsvalglovens § 12, 2. pkt., som foreslås ændret ved lovforslagets § 2,

nr. 4, kan tilbagekaldes efter reglerne i § 13, stk. 3 og 4, i lov om valg til

Folketinget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af folketingsvalglovens § 13, stk. 3, at Valgnævnet kan tilbagekalde

en godkendelse af et partinavn, hvis det viser sig, at det ved endelig dom er

fastslået, eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag

end reglerne i folketingsvalglovens § 13, stk. 1, har eneret til et navn, som

Valgnævnet har godkendt som navnet på et nyt parti, og indehaveren af

eneretten ikke samtykker i partiets brug af navnet. Er partiet anmeldt for

indenrigs- og boligministeren efter folketingsvalglovens § 12-12 b, bortfalder

partiets ret til at deltage i folketingsvalg.

Det foreslås indsat som et nyt

§ 13, stk. 4, 1. pkt.,

i folketingsvalgloven, at

såfremt navnet, som det viser sig en anden har eneret til, er en ændring af

navnet på et opstillingsberettiget parti, jf. folketingsvalglovens § 11 a og

Europa-Parlamentsvalglovens § 10 a, kan Valgnævnet efter

folketingsvalglovens § 13, stk. 3, tilbagekalde godkendelsen, således at partiet

fortsat er opstillingsberettiget under det tidligere partinavn.

Med den foreslåede indsættelse af § 13, stk. 4, 1. pkt., i folketingsvalgloven

gøres det muligt for Valgnævnet at tilbagekalde en godkendelse af en ændring

af navnet på et opstillingsberettiget parti, uden at partiet mister retten til at

deltage i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg. I stedet er partiet efter

tilbagekaldelsen fortsat opstillingsberettiget under det tidligere partinavn.

Formålet med tilføjelsen er at sikre, at opstillingsberettigede partier ikke

rammes uforholdsmæssigt hårdt af at have ændret navn til et partinavn, som det

senere viser sig, at andre havde eneretten til.

Det lægges i den forbindelse til grund, at indsigelse fra en fysisk eller juridisk

person med eneret til et navn, som Valgnævnet har godkendt som en

navneændring, i praksis vil ske, før beskyttelsen af partiets hidtidige navn efter

folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2, 5 og 7, er udløbet. Efter disse

bestemmelser kan Valgnævnet ikke godkende som partinavn et navn, som er

navnet eller er forveksleligt med navnet på et parti, der tidligere har været

opstillingsberettiget efter folketingsvalglovens § 11, medmindre der er forløbet

mindst 5 valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg, eller uden for

disse tilfælde er navnet på et parti, der tidligere har haft ret til at deltage i

Europa-Parlamentsvalg efter Europa-Parlamentsvalglovens § 10, medmindre

der er forløbet mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-

Parlamentsvalg.

Bestemmelsen skal forstås således, at partiet efter en navneændring bevarer

beskyttelsen af det tidligere navn i den periode, der følger af bestemmelserne i

folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 5.

Med det foreslåede

§ 13, stk. 4, 2. pkt.,

i folketingsvalgloven bestemmes det, at

er partiet opstillingsberettiget til både folketingsvalg og Europa-

Parlamentsvalg, kan Valgnævnet dog ikke tilbagekalde godkendelsen efter

folketingsvalglovens § 13, stk. 3, i perioden fra udskrivelse af folketingsvalg

eller fra 8 uger før et Europa-Parlamentsvalg til og med valgdagen. Formålet

med denne fredningsperiode er at sikre størst mulig klarhed om alle forhold i

forbindelse med et valg, herunder at et parti, som nogle vælgere måske allerede

har brevstemt på, ikke skifter navn meget tæt på valgdagen.

Folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskrevet, når statsministeren

offentliggør, at der udskrives folketingsvalg. Dette gælder, uanset om

valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde eller

andre steder.

Bestemmelsen modsvarer den fastsatte fredningsperiode i det foreslåede § 11 a,

stk. 1, 3. pkt., i folketingsvalgloven og 10 a, stk. 1, 3. pkt., i Europa-

Parlamentsvalgloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1.

På denne måde sikres det, at et parti ikke risikerer at få tilbagekaldt et allerede

godkendt navn i umiddelbar tilknytning til afholdelsen af et valg, som det er

opstillingsberettiget til, på baggrund af, at en anden har eneretten. Såfremt

Valgnævnet inden denne periode endnu ikke har truffet afgørelse i en

verserende sag eller under et valg bliver opmærksom på, at der foreligger en

eneret til et ændret partinavn, som Valgnævnet har godkendt, forudsættes det,

at Valgnævnet indstiller en eventuel sagsbehandling indtil efter valgdagen.

Dette betyder, at Valgnævnet ikke kan træffe afgørelse om spørgsmålet og

heller ikke kan tage sagsbehandlingsskridt, som kræver partiets inddragelse i

denne periode. Helt indledende administrative sagsbehandlingsskridt kan

Valgnævnet dog godt foretage, f.eks. bekræfte over for en mulig

rettighedshaver, at nævnet har modtaget dennes indsigelse.

Efter det foreslåede

§ 13, stk. 4, 3. pkt.,

i folketingsvalgloven bestemmes, at er

partiet alene opstillingsberettiget til folketingsvalg, kan Valgnævnet ikke

tilbagekalde godkendelsen af partinavneændringen i perioden fra udskrivelsen

af et folketingsvalg til og med valgdagen. Formålet med dette er at sikre størst

mulig klarhed om alle forhold i forbindelse med et valg.

Bestemmelsen modsvarer den fastsatte fredningsperiode i det foreslåede § 11 a,

stk. 1, 3. pkt., i folketingsvalgloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Folketingsvalg anses i denne sammenhæng for udskrevet, når statsministeren

offentliggør, at der udskrives folketingsvalg. Dette gælder, uanset om

valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol, på et pressemøde eller

andre steder.

Fredningen for et parti gælder kun ved det valg, som partiet er

opstillingsberettiget til. Dette betyder, at Valgnævnet kan tilbagekalde et

godkendt partinavn i perioden efter folketingsvalgdagen og frem til

udskrivelsen af det efterfølgende folketingsvalg, inklusive perioden 8 uger før

et eventuelt Europa-Parlamentsvalg til og med valgdagen for dette, hvis partiet

alene er opstillingsberettiget til folketingsvalg.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om partiet i forbindelse med

Europa-Parlamentsvalg fører valgkamp for et andet parti eller i øvrigt foretager

politiske aktiviteter.

Efter det foreslåede

§ 13, stk. 4, 4. pkt.,

i folketingsvalgloven bestemmes, at er

partiet alene opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg, kan Valgnævnet

ikke tilbagekalde godkendelsen i perioden fra 8 uger før et Europa-

Parlamentsvalg til og med valgdagen. Formålet med dette er at sikre størst

mulig klarhed om alle forhold i forbindelse med et valg.

Bestemmelsen modsvarer ”fredningen” i det foreslåede § 10 a, stk. 1, 3. pkt., i

Europa-Parlamentsvalgloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Fredningen for et parti gælder kun det valg, som partiet er opstillingsberettiget

til. Dette betyder, at Valgnævnet kan tilbagekalde et godkendt partinavn i

perioden efter Europa-Parlamentsvalgdagen og frem til 8 uger før det

efterfølgende Europa-Parlamentsvalg, inklusive eventuelle perioder fra

udskrivelsen af et folketingsvalg til og med valgdagen for dette, hvis partiet

alene er opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg.

Det er i denne forbindelse uden betydning, om partiet i forbindelse med

folketingsvalget fører valgkamp for et andet parti eller i øvrigt foretager

politiske aktiviteter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Det følger af § 13, stk. 4, i folketingsvalgloven, at Valgnævnet fører en

fortegnelse over de partinavne, der er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1-6, som ikke

er tilbagekaldt efter stk. 3. Denne fortegnelse betegnes Partinavneregisteret.

Formålet med dette register er blandt andet, at nye partier og andre kan

orientere sig om, hvilke partinavne der er ”reserveret” på et givent tidspunkt.

Det foreslås, at folketingsvalglovens § 13, stk. 4, der med lovforslagets § 1, nr.

9, bliver til stk. 5, ændres således, at henvisningen til nr. 1-6 ændres til nr. 1-7,

og henvisningen til stk. 3 ændres til stk. 3 og 4, således at Valgnævnet fører en

fortegnelse over de partinavne, der er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1-7, og som

ikke er tilbagekaldt efter stk. 3 og 4.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen skal også navne på partier, over

for hvilke Valgnævnet har truffet afgørelse om sanktioner efter § 12 a, stk. 1

eller 2, eller § 11 a, stk. 1 eller 2, i Europa-Parlamentsvalgloven, og hvor

godkendelsen af dette partinavn endnu ikke er udløbet, jf. § 12, stk. 2, 2. pkt.,

og stk. 4, 1. og 2. pkt., henholdsvis § 11, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt.,

jf. det foreslåede § 13, stk. 1, nr. 7, opføres i Partinavneregisteret.

Formålet med ændringen er at sikre, at Partinavneregisteret fortsat giver et

samlet billede af, hvilke partinavne der ikke kan godkendes af Valgnævnet.

Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 13, stk. 4, får i kraft af den

foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 13, stk. 1, nr. 1, som § 13, stk. 4,

henviser til, også virkning for ændring af partinavne for opstillingsberettigede

parti, som Valgnævnet godkender efter 11 a.

Ændringen får også virkning for partier, der er opstillingsberettiget til Europa-

Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens §§ 10 og 11. Det følger af, at

godkendelsen efter Europa-Parlamentsvalglovens §§ 10 a og 11 efter Europa-

Parlamentsvalglovens § 12, 2. pkt., som foreslås ændret ved lovforslagets § 2,

nr. 4 og 5, kan tilbagekaldes efter reglerne i § 13, stk. 3 og 4, i lov om valg til

Folketinget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nedsætter

indenrigs- og boligministeren et valgnævn, der træffer afgørelse om 1)

optagelse på valglisten efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, 2) optagelse på

valglisten til folkeafstemninger efter folketingsvalglovens § 96 b, 3) optagelse

på valglisten til Europa-Parlamentsvalg efter § 14 b i lov om valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet, 4) godkendelse af navne for nye partier,

der ønsker at deltage i folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 2 og 3,

og § 13, stk. 3, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og 3, og § 12 i lov

om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, 5) optagelse i

Partinavneregistret, jf. folketingsvalglovens § 13, stk. 4, 6) udelukkelse og

annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer til brug for deltagelse i

valg til Folketinget, jf. folketingsvalglovens § 12 a, stk. 1, 1. pkt., eller valg til

Europa-Parlamentet, jf. § 11 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet, 7) midlertidig udelukkelse af et partis

indsamling af vælgererklæringer til brug for deltagelse i valg til Folketinget, jf.

folketingsvalglovens § 12 a, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., eller valg til

Europa-Parlamentet, jf. § 11 a, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., i lov om valg af

danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og 8) afsættelse og suspension af

en borgmester eller anden tilsvarende indehaver af et kommunalt hverv eller en

regionsrådsformand efter reglerne i §§ 66 a-66 c i lov om kommunernes

styrelse og, for så vidt angår regionsrådsformænd, tillige regionslovens § 38.

Den foreslåede ændring i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, er en

konsekvensændring som følge af den med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede

nye bestemmelse i folketingsvalglovens § 11 a, og den med lovforslagets § 2,

nr. 1, foreslåede nye bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 10 a,

hvorved Valgnævnets kompetence udvides. Konsekvensændringen indebærer,

at der indsættes et nyt nr. 5 i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, hvorefter

Valgnævnet træffer afgørelse om godkendelse af navneændringer for

opstillingsberettigede partier til folketingsvalg, jf. den foreslåede § 11 a i

folketingsvalgloven, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. den foreslåede § 10 a i

lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens § 17, stk. 2, består

Valgnævnet af en formand og 2 andre medlemmer, i de sager, der er nævnt i

folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 4-7, dog 3 andre medlemmer. Formanden

skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og det ene af de 2 andre

medlemmer skal være kyndigt i statsforfatningsret. Det

statsforfatningsretskyndige medlem kan som Valgnævnets hidtidige

statsforfatningsretskyndige medlemmer være eller have været

universitetsprofessor med virkefelt inden for statsforfatningsret, men der er

intet krav herom. Det forudsættes som hidtil, at medlemmet har den fornødne

uafhængighed i forhold til centraladministrationen og ikke er embedsmand. Det

tredje medlem forudsættes som efter hidtidig praksis at være en embedsmand

fra Indenrigs- og Boligministeriet med valgfaglig ekspertise.

I de sager, der er nævnt i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, nr. 4-7, dvs. i sager

vedrørende godkendelse af navne for nye partier, der ønsker at deltage i

folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, i sager om optagelse i

Partinavneregistret, i sager om udelukkelse og annullation af et partis

indsamling af vælgererklæringer, og i sager om midlertidig udelukkelse af et

partis indsamling af vælgererklæringer, deltager et fjerde medlem, der skal

være kyndigt i navne- og varemærkerettigheder. Medlemmet kan som hidtil

f.eks. være eller have været en universitetsansat eller en advokat med virkefelt

inden for navne- og varemærkeretten. Det forudsættes, at medlemmet har den

fornødne uafhængighed i forhold til centraladministrationen og ikke er

embedsmand.

Der henvises til bemærkningerne til det lovforslag, der lå til grund for lov nr.

222 af 8. april 2008, jf. Folketingstidende 2007-08, 2. samling, A, s. 656, L 18.

Efter de gældende regler udpeges der efter samme regler som for

medlemmerne en stedfortræder for formanden og hvert af de andre

medlemmer, herunder det fjerde medlem, der skal være kyndigt i navne- og

varemærkerettigheder, jf. folketingsvalglovens § 17, stk. 2, sidste pkt.

Ved den foreslåede ændring i folketingsvalglovens § 17, stk. 2, ændres

henvisningen, som efter den gældende bestemmelse er til stk. 1, nr. 4-7, til stk.

1, nr. 4-8.

Den foreslåede ændring i folketingsvalglovens § 17, stk. 2, indebærer, at

Valgnævnet i sager om godkendelse af navneændringer for

opstillingsberettigede partier til folketingsvalg, jf. folketingsvalglovens § 11 a,

eller Europa-Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10 a, skal

bestå af formanden, der skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og tre

andre medlemmer, hvoraf de to medlemmer skal være kyndige i

statsforfatningsret henholdsvis navne- og varemærkerettigheder.

Det foreslås således, at nævnet i de sager, der er nævnt i det foreslåede § 17,

stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, dvs. de sager, hvor nævnet foreslås

tillagt kompetence til at træffe afgørelse om godkendelse af navneændringer

for opstillingsberettigede partier, suppleres med et fjerde medlem, der skal

være kyndigt i navne- og varemærkerettigheder. Herved sikres, at nævnet i de

nævnte sager får samme sammensætning som i de sager, hvor nævnet har

kompetence til at godkende et partinavn for et nyt parti og forlænge

godkendelsen heraf, og at nævnet får den fornødne sagkundskab, også ved

behandlingen af disse sager.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 11, stk. 2, i Europa-Parlamentsvalgloven, at nye partier skal

have godkendt deres partinavne af Valgnævnet, inden de kan igangsætte den

indsamling af vælgererklæringer, som er krævet for at kunne blive

opstillingsberettiget til Europa-Parlamentsvalg. Partier, som allerede er

opstillingsberettiget, skal derimod ikke have Valgnævnets godkendelse til at

ændre partinavn.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse

som § 10 a i Europa-Parlamentsvalgloven, der pålægger opstillingsberettigede

partier at ansøge Valgnævnet om godkendelse ved ændring af partinavnet.

Det følger af det foreslåede

§ 10 a, stk. 1, 1. pkt.,

i Europa-

Parlamentsvalgloven, at en ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti,

jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10 og folketingsvalglovens § 11, alene kan

ske efter forudgående godkendelse af Valgnævnet, jf. folketingsvalglovens §

17. Dette skal forstås således, at ethvert parti, som er opstillingsberettiget til

Europa-Parlamentet efter reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens § 10, efter

bestemmelsen kun kan ændre partinavn efter Valgnævnets forudgående

godkendelse. Dette gælder såvel partier, som allerede er repræsenteret i

Europa-Parlamentet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 1, som nye

partier, der er anmeldt for indenrigs- og ministeren efter reglerne i Europa-

Parlamentsvalglovens §§ 11-11 b, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 10, stk. 2.

Bestemmelsen i § 10 a, stk. 1, 1. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven skal

forstås således, at et parti ikke kan anføres på stemmesedler eller i anden

officiel, valgmæssig kontekst under et nyt partinavn, før Valgnævnet har

godkendt det nye partinavn. Det har ikke betydning for denne vurdering, at

partiet selv er begyndt at kalde sig selv noget andet eller endda har skiftet navn

i henhold til partiets vedtægter, eller at det ændrede partinavn f.eks. alene

indebærer en ændret stavemåde af det tidligere partinavn. I enhver officiel,

valgmæssig sammenhæng gælder det nye partinavn først, når Valgnævnet har

truffet afgørelse om godkendelse.

Efter det foreslåede

§ 10 a, stk. 1, 2. pkt.,

i Europa-Parlamentsvalgloven skal

ansøgning om ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti underskrives

af formanden for partiets landsorganisation og indsendes til Valgnævnet.

Kravet om underskrift fra formanden svarer til det krav, som gælder i

forbindelse med ansøgning om udbetaling af partistøtte fra staten i

partistøttelovens § 5, stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen indebærer, at en ansøgning

ikke anses for indgivet, hvis den ikke er forsynet med den i bestemmelsen

krævede underskrift. Kravet om underskrift er opfyldt, hvis ansøgningen er

underskrevet i hånden eller digitalt ved hjælpe af digital signatur.

Bestemmelsen skal sikre, at ansøgningen om ændring af partinavn hidrører fra

partiet. I en situation, hvor der er opstået splittelse i et opstillingsberettiget

parti, vil det være af afgørende betydning for Valgnævnets afgørelse i en sag

om ændring af partinavn, at det er formanden for partiets landsorganisation,

som har underskrevet ansøgningen. Hvis formandskabet varetages af flere

personer i henhold til partiets vedtægter, er det hele formandskabet, der skal

underskrive ansøgningen.

Det er efter Europa-Parlamentsvalglovens § 10 a, stk. 1, 2. pkt., et krav, at

ansøgningen om ændring af partinavn indsendes til Valgnævnet. Der stilles

ikke krav til nogen bestemt indsendelsesmåde. Ansøgningen kan afleveres

fysisk, indsendes pr. brev eller indgives pr. e-mail eller digitalt, hvis dette er

muligt. Der stilles ingen øvrige krav til ansøgningen, og der stilles ingen krav

om benyttelse af en bestemt formular.

Efter det foreslåede

§ 10 a, stk. 1, 3. pkt.,

i Europa-Parlamentsvalgloven kan

Valgnævnet ikke træffe afgørelse om ændring af navnet på et

opstillingsberettiget parti i perioden fra 8 uger før et Europa-Parlamentsvalg til

og med valgdagen. Ansøgninger om ændring af navn på et parti, som er

opstillingsberettiget til Europa-Parlamentet, der er indsendt, men ikke afgjort af

Valgnævnet før fra 8 uger inden valget, samt ansøgninger, der bliver indsendt

fra 8 uger før valgdagen til og med valgdagen, kan ikke behandles i denne

periode. Ansøgningerne kan først behandles eller færdigbehandles efter

valgdagen. Hensynet bag denne regel er at sikre størst mulig klarhed om alle

forhold i forbindelse med afholdelsen af valget. Denne fredningsregel gælder

derfor kun partier, der er opstillingsberettiget til Europa-Parlamentet. Partier,

som udelukkende er opstillingsberettiget til Folketinget, behandles efter

reglerne herom. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Efter det foreslåede

§ 10 a, stk. 1, 4. pkt.,

i folketingsvalgloven gælder

Valgnævnets godkendelse af en ændring af et opstillingsberettiget partis navn,

så længe partiet er opstillingsberettiget. Mister et parti sin

opstillingsberettigelse, kan partiet herefter søge opstilling som et nyt parti og

skal i så fald først have godkendt sit partinavn af Valgnævnet efter Europa-

Parlamentsvalglovens § 11, stk. 2. Dette er en kodificering af det, som allerede

gælder for partier, der mister deres opstillingsberettigelse. Bestemmelsen

ændrer således ikke på dette punkt gældende ret, men fastsættes som en

tidsmæssig afgrænsning af Valgnævnets afgørelse efter det foreslåede § 10 a,

stk. 1, 1. pkt.

Der skal gælde de samme regler for godkendelse og tilbagekaldelse af en

godkendelse af en partinavneændring for et opstillingsberettiget parti, som der i

dag gælder for et nyt partinavn. Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 3,

7, 8 og 9.

Det følger af den foreslåede

§ 10 a, stk. 2,

i Europa-Parlamentsvalgloven, at

ved ændring af navnet på et parti, der er opstillingsberettiget til både

folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, gælder ændringen af navnet for

begge valg. Ændring af navnet kan kun ske, hvis ændringen kan ske for begge

valg.

Den foreslåede bestemmelse i § 10 a, stk. 2, vil medføre, at et parti, som er

opstillingsberettiget til både folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg, ikke

kan vælge at søge om at ændre navn for kun et af valgene.

1. pkt.

betyder, at Valgnævnets afgørelse om godkendelse af navneændring for

et parti gælder for partiets opstilling ved begge valg.

2. pkt.

betyder, at Valgnævnet skal give afslag på en ansøgning om kun at

ændre partinavn ved opstilling til en type valg. Formålet med dette er at sikre

størst mulig klarhed for vælgerne om alle forhold forbundet med folketingsvalg

og Europa-Parlamentsvalg, herunder at sikre, at vælgerne ved, hvilke partier

der stiller op. Såfremt et parti ønsker at stille op til en type valg under et andet

navn end til den anden type valg, må partiet søge opstillingsberettigelse som et

nyt parti til en af valgtyperne efter reglerne herom, jf. folketingsvalglovens §§

12-12 b og Europa-Parlamentsvalglovens §§ 11-11 b.

2. pkt. betyder endvidere, at såfremt et parti indgiver ansøgning om at ændre

partinavnet ved opstilling til begge typer valg, men betingelserne kun er

opfyldt for, at ændringen kan ske for ét af valgene, skal Valgnævnet give afslag

på ansøgningen for begge valg.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende bestemmelser i Europa-Parlamentsvalgloven om partier, der

har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, er der ikke hjemmel til at

sanktionere partier, som yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke

afgivelsen af vælgererklæringer eller støttetilkendegivelser.

Efter de gældende regler skal en vælger først afgive en støttetilkendegivelse til

det parti, vælgeren ønsker at støtte. Herefter skal der forløbe en

eftertænksomhedsperiode på 7 dage, hvorefter vælgeren kan afgive en

vælgererklæring til det parti, vælgeren afgav sin støttetilkendegivelse til. Dette

følger af reglerne i Europa-Parlamentsvalglovens § 11.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1., for en

nærmere gennemgang af gældende ret på området.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse

som § 11 c i Europa-Parlamentsvalgloven. Bestemmelsen fastslår, at køb af

vælgererklæringer har karakter af et groft retsbrud, der er omfattet af Europa-

Parlamentsvalglovens § 11 a, dvs. et retsbrud, som kan føre til afgørelse om at

udelukke partiet fra fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets

indsamling af vælgererklæringer, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a.

Den foreslåede

§ 11 c, stk. 1,

i Europa-Parlamentsvalgloven fastsætter et

forbud mod, at et parti under de i bestemmelsen fastsatte betingelser yder, lover

eller tilbyder betaling eller anden formuefordel.

Med ”et parti” i bestemmelsens forstand menes ethvert parti, som søger

opstillingsberettigelse til Europa-Parlamentet efter Europa-

Parlamentsvalglovens regler herom i kapitel 3, dvs. partier, hvis partinavn er

godkendt af Valgnævnet som navnet på et nyt parti, der kan indsamle

vælgererklæringer.

Bestemmelsen omfatter alene handlinger, der kan henføres til partiet. Som

handlinger, der kan henføres til partiet, regnes handlinger, der foretages efter

aftale eller fælles forståelse med partiet. Dette svarer til det, som allerede

gælder efter sanktionssystemet i Europa-Parlamentsvalglovens § 11 a. En

handling kan f.eks. henføres til partiet, hvis den er foretaget af den person, der

er registeret som partinavneindehaver eller repræsentant for partiet,

medarbejdere hos partiet, medlemmer af partiets ledende organer eller andre

personer, der har påtaget sig opgaver for partiet, men ikke f.eks. til andre, der

uberettiget har tilegnet sig adgang til partiets aktiviteter i forbindelse med

indsamling af vælgererklæringer.