Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 182
Offentligt
2331853_0001.png
NOTAT
TVANGSADOPTION
–
MENNESKERETLIGT BELYST
Regeringen har i sit udspil
Bør e e Først
foreslået en række ændringer
i lovgivningen om støtte til og beskyttelse af udsatte børn.
1
Institut for
Menneskerettigheder finder, at mange elementer i udspillet er positive
og styrker barnets rettigheder.
Der er imidlertid også dele af udspillet, der lægger op til en betydelig
lempet adgang til at gøre indgreb i børns og forældres basale
menneskerettigheder. Det drejer sig især om de forslag, der sigter på at
fremme muligheder for tvangsadoption. Disse dele af udspillet
analyseres i dette notat i lyset af Danmarks menneskeretlige
forpligtelser.
REGERINGENS UDSPIL O M TVANGSADOPTION
4. FEBRUAR 2021
DOK. NR. XXX.XX
REF. AFJA
Regeringen forslår at lempe kravene for, hvornår et barn kan
ortadopteres ude sa t kke,
så adoption kan ske, når det vurderes
at være til barnets bedste, fordi forældrene er og også vil være ude af
stand til at varetage omsorgen for barnet. I dag kan det kun ske, når
forældrene er ude af stand til at tage sig af barnet i hele barnets
opvækstperiode, og det skal ændres
.
2
(understregning tilføjet her og
nedenfor).
Videre hedder det, at
ørn skal kunne adopteres af deres pleje-
forældre, når der er opstået en tilstrækkelig tæt relation, og både
barnet og plejeforældrene ønsker det. I dag kan det kun ske, hvis det
vurderes til skade for barnet at bryde relationen
til plejefa ilie .
3
Endvidere foreslås det, at tvangsadoption kan besluttes,
før ar et
bliver født, så barnet straks ved fødslen kan komme med sin
adoptivfamilie .
4
Nedenfor vil instituttet gennemgå udspillets tre ovennævnte forslag til
at lempe adgang til tvangsadoption i lyset af de menneskeretlige
1
Social-
og Ældre i isteriet:
Børnene Først. Et trygt hjem og flere
rettigheder til udsatte ør ,
januar 2021.
2
Bør e e Først ,
januar 2021, s. 15.
3
Bør e e først ,
januar 2021, s. 16.
4
Bør e e først ,
januar 2021, s. 16.
1/6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Notat af 4/2-21 om regeringens udspil Børnene Først fra Institut for Menneskerettigheder
2331853_0002.png
forpligtelser, som kan udledes af Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK)
sa t af FN s
Børnekonvention. Disse standarder kan
hermed inddrages i de videre politiske forhandlinger om udspillets
omsætning til lovgivning.
MENNESKERETLIGE PRINC IPPER VED INDGREB I FAMILIELI VET
Nedenfor gennemgås de centrale principper for indgreb i retten til
familieliv, herunder tvangsadoption, der kan udledes fra Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis. Derefter følger et
fortolkningsbidrag fra FN s Børnekomité, der præciserer børne-
konventionens artikel 3 om barnets tarv med relevans for indstillinger
til adoption.
Mennesker ettighedsdomstolens principper ved tvangsadoption
Enhver, både barn og voksen, har ret til respekt for og beskyttelse af sit
familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK), artikel 8. Myndighederne kan dog gøre indgreb i
retten til familieliv, hvis en række betingelser er til stede. Helt
overordnet skal indgreb i retten til familieliv leve op til visse krav, som
er angivet i EMRK, art. 8, stk. 2.
Menneskerettighedsdomstolen går som hovedregel ikke ind i en meget
detaljeret prøvelse af konkrete tiltag i familieretlige sager. Her
overlades et ret bredt skøn til staterne selv. Det skyldes, at der er
forskellige holdninger og traditioner i medlemsstaterne på netop dette
felt.
Domstolens anerkendelse af staternes skønsret bliver dog begrænset i
takt med et indgrebs intensitet. Tvangsadoption og afbrydelse af
kontakt mellem børn og forældre er de mest drastiske og definitive
indgreb i retten til familieliv. Her går domstolen således ind i en både
processuel og indholdsmæssig vurdering af sagen.
5
Menneskerettighedsdomstolen har afsagt en lang række domme om
disse typer af indgreb, herunder er Norge blevet dømt i fire sager inden
for det seneste halvandet år.
6
Dommene mod Norge er vigtige også for
Strand Lobben v. Norway, pkt. 210-211.
6
M.L. v. Norway, nr. 64639/16, dom af 20.12.2020. Pedersen and
Others v. Norway, nr. 39710/15, dom af 10.3.2020. Abdi Ibrahim v.
Norway, nr. 15379/16, dom af 17.12.2019. Strand Lobben vs. Norway,
nr. 37283/13, dom af 10.9.2019 (Storkammerdom).
2/6
5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Notat af 4/2-21 om regeringens udspil Børnene Først fra Institut for Menneskerettigheder
2331853_0003.png
Danmark, da tvangsadoptionsbestemmelserne i de to lande minder
meget om hinanden.
7
Domstolen har i gennem sine mange afgørelser om retten til familieliv
konkretiseret en række principper, som medlemsstaterne skal følge i
disse sager. Det er udgangspunktet for Menneskerettighedsdomstolen,
at hvis det er nødvendigt, at et barn fjernes fra hjemmet, må det ske
med henblik på, at barnet igen kan hjemgives. Det forpligter
myndighederne til at arbejde for, at samvær og kontakt mellem barnets
og dets forældre under anbringelsen kan medvirke til at fremme
hjemgivelse.
8
Forældrene kan dog ikke gøre krav på foranstaltninger, der vil kunne
skade et barns sundhed og udvikling med henvisning til deres ret til
familieliv.
9
Det betyder også, at myndighederne ikke er forpligtede til at
søge at fremme hjemgivelse i det uendelige.
10
Ved beslutninger om
adskillelse af børn fra deres forældre skal barnets bedste imidlertid ikke
kun vurderes på kort sigt. Domstolen peger på, at også langsigtede
konsekvenser må tages i betragtning.
11
I konflikter, hvor et barn ikke nødvendigvis har samme interesser som
sine forældre, vil domstolen gå ind i en afvejning og søge at tage hensyn
til begge sider. Det vil dog altid være barnets tarv, der er udslags-
givende, hvis der skal træffes et valg mellem de to parter.
12
I en storkammerdom, der har særlig principiel vægt, har domstolen
endvidere udtalt, at fjernelsen af en nyfødt fra moren umiddelbart efter
fødslen er en ekstremt hård indgriben
e tre el harsh easure
.
13
Den kan kun forsvares under ekstraordinært tvingende
omstændigheder. Er den fødende mor indlagt og fødselstidspunktet
kendt, påhviler det myndighederne at søge at beskytte barnet med
mindre indgribende midler.
7
Lov om barneverntjenester (Barnevernsloven), § 4-20,
https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1992-07-17-
100/KAPITTEL_4#%C2%A74-19
(2.2.2021) Adoptionsloven § 9,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/775
(2.2.2021)
8
Strand Lobben v. Norway, pkt. 205, 207, 221.
9
Strand Lobben v. Norway, pkt. 207.
10
Mohamed Hasan v. Norway, nr 27496/15, dom 26.4.2018, pkt. 150.
11
Gögülü v. Germany, nr. 74969/01, dom 26.5.2004, pkt 46.
12
Strand Lobben v. Norway, pkt. 206, 220
13
K. and T. v. Finland, nr. 25702/94, 12.7.2001, pkt 168.
3/6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Notat af 4/2-21 om regeringens udspil Børnene Først fra Institut for Menneskerettigheder
2331853_0004.png
Hvis der skal træffes beslutning om tvangsadoption, har domstolen
slået fast som et grundlæggende princip, at der skal være exceptionelle
omstændigheder
e eptio al ir u sta es , der gør sig gælde de.
14
Typisk skal det kunne dokumenteres,
15
at forældrene vil være særligt
ueg ede til at varetage deres forældrerolle parti ularl u fit .
16
Domstolen lægger herunder vægt på, hvilken kvalitet der har været i
barnets kontakt med dets biologiske forældre også efter en fjernelse fra
hjemmet.
17
På den anden side kan barnet dels have en skrøbelighed, der kræver
særlig beskyttelse og tryghed, og dels kan der være opbygget et
tilknytningsforhold til plejefamilien, som det vil være skadeligt for
barnet at bryde.
18
Konsekvenser for barnet skal være vurderet grundigt
og med opdaterede undersøgelser af børnefaglige specialister.
19
Det er
ikke tilstrækkeligt at påvise, at et barn kan anbringes i et miljø, der er
bedre for dets udvikling.
20
I tvangsadoptionssager ser domstolen også på, om det er muligt at
fastholde et vist samvær og en kontakt mellem barnet og dets
biologiske forældre og eventuelle søskende efter adoptionen. Aftalte
for er for å e adoptio
et der, at i dgre et i forældre es ret til
familieliv anses for at være mindre drastisk og definitivt og kan derfor
understøtte, at der ikke bliver tale om et uproportionalt indgreb.
21
FN’s
Børnekomités fortolkni ngsbidr ag
I FN s
Børnekonvention er det et helt centralt og gennemgående
princip, at i alle foranstaltninger vedrørende børn, skal barnets tarv
komme i første række. Det fastslås i konventionens artikel 3, stk. 1.
FN s
Børnekomité, der overvåger staternes gennemførelse af konventionen,
har udse dt e ge erel ko
e tar r. 14, so præ iserer, hvad dette
Strand Lobben vs. Norway, 2019, pkt. 207, 209.
15
Strand Lobben vs. Norway, 2019, pkt 222-224
16
Strand Lobben vs. Norway, pkt 207.
17
Strand Lobben, 2017, 123.
18
Mohamed Hasan v. Norway , 2018, pkt. 150, 154-55.
19
Strand Lobben vs. Norway, pkt 224.
20
Y.C. v UK, nr. 4547/10, dom 13.3.2012, pkt. 134.
21
Aune v. Norway, nr 52502/07, dom af 28.10.2010, pkt. 76-78.
4/6
14
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Notat af 4/2-21 om regeringens udspil Børnene Først fra Institut for Menneskerettigheder
2331853_0005.png
princip betyder i praksis.
22
Komiteens fortolkninger er ikke retligt
bindende for medlemsstaterne, men de regnes for autoritative
udlægninger af konventionens bestemmelser.
Komitéen påpeger, at i en vurdering af hvad der er i barnets interesse,
skal barnets langsigtede udvikling tænkes med. Det betyder, at
beslutninger på barnets vegne bør kunne revideres og tilpasses over tid
fremfor at have en definitiv og uigenkaldelig karakter. Vurderinger af,
hvad der er i barnets tarv, skal således både tage et aktuelt og et
langsigtet, fremtidigt perspektiv på den problemstilling, der skal
vurderes.
23
REGERINGENS UDSPIL I LYSET AF MENNESKERE TTEN
Regeringens to forslag til lempelse af kravene til tvangsadoption
signalerer, at der skal ændres i adoptionsloven. Det skal ikke længere
sandsynliggøres, at forældrene varigt er ude af stand til at tage sig af
barnet, som det kræves nu.
24
Adoptionslovens alternative krav, om at
det vil kunne skade barnet at bryde relationen til plejefamilien,
25
foreslås også fjernet. Det vil være tilstrækkeligt, at barnet og
plejeforældrene ønsker en adoption.
Udspillet er formuleret ganske bredt og skal præciseres i et egentlig
lovforslag. Imidlertid kan de to ovennævnte forslag gøre det svært at
skelne mellem tilfælde, hvor der bør indstilles til tvangsadoption
fremfor tvangsfjernelse efter servicelovens § 58.
Kravene i den gældende adoptionslov svarer til de principper, som
Menneskerettighedsdomstolen kræver, skal indgå i en indstilling til
tvangsadoption. Som nævnt ovenfor: Der skal være helt exceptionelle
o stæ digheder e eptio al ir u sta es , hvis de retlige å d
mellem et barn og dets forældre endegyldigt skal ugyldiggøres.
Forældre e skal være helt ude forældreev e parti ularl u fit
, eller
barnet skal have opnået en sådan tilknytning til plejeforældre, at det vil
skade ar et at r de de e har the hild .
Hvis man nu fjerner de
gældende krav i adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4, kan det se ud som om,
22
Comittee on the Rights of the Child, General comment No. 14 (2013)
on the right of the child to have his or her best interests taken as a
primary consideration (art. 3, para. 1).
23
General comment no. 14, pkt 84.
24
Adoptionslovens § 9, stk. 3.
25
Adoptionslovens § 9, stk. 4.
5/6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 182: Notat af 4/2-21 om regeringens udspil Børnene Først fra Institut for Menneskerettigheder
2331853_0006.png
enhver tvangsanbringelse fremover vil kunne afløses af en tvangs-
adoption.
Barnets og forældrenes ret til familieliv skal, som nævnt, vurderes både
i et aktuelt og et langsigtet perspektiv. Menneskeretsdomstolen og
FN s
Børnekomité fastslår begge, at barnets tarv ikke alene kan vurderes på
kort sigt. Barnets relation til sine biologiske forældre vil altid have en
betydning, både for forældrene og barnet. Derfor skal retten til
familieliv beskyttes i et helt livsperspektiv for barnet.
Selvom der kan være alvorlige aktuelle interessekonflikter mellem
forældre og deres barn, er det barnets ret såvel som forældrenes, at
relationen til forældrene støttes og beskyttes, så længe det ikke strider
mod barnets tarv. Udspillet lægger op til, at mere kortvarige problemer
hos forældrene og tæt tilknytning til plejeforældre uanset relationens
varighed, skal være tilstrækkelige begrundelser for at tvangsadoptere
barnet.
OPSUMMERING
Regeri ge s udspil Bør e e først ru
kunne styrke børns rettigheder.
er e række aspekter, der vil
Udspillet har imidlertid også forslag, som kan betyde en svækkelse af
forældres og børn ret til familieliv. Det drejer sig om udvidelserne i
adgangen til at indstille til tvangsadoption. Regeringens udspil lægger
op til at fjerne krav i den gældende adoptionslov, der udskiller de
forældre og børn, som har så omfattende vanskeligheder, at det mest
definitive tiltag, adoption, er den rigtige løsning.
Det er instituttets vurdering, at Danmark risikerer at krænke børnenes
og forældrenes ret til familieliv ved at fjerne de særlige krav, der skal
kvalificere en tvangsadoption til forskel fra en tvangsanbringelse efter
servicelovens § 58.
Det kan endelig bemærkes, at Højesteret udtrykkeligt har fastslået, at
adoptionslovens regler skal fortolkes i lyset af retten til familieliv, som
beskyttes af EMRK artikel 8, og at en adoption derfor
–
uanset om den
sker i overensstemmelse med de danske regler
–
kun kan ske, hvis det
er foreneligt med konventionen.
26
Der er derfor grænser for hvor
lempede regler, der kan indføres i dansk ret.
26
Dette sket i sag 140/2018 og 144/2018, s. 29. Højesteret har siden
gentaget sine egne præmisser.
6/6