SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 17
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

4. september 2020

KDR/LOSRA

J.nr. 2020 - 1520

Lov om ændring af lov om tilgængelighed af offentlige organers

websteder og mobilapplikationer

(

Præcisering af undtagelse for tredjepartsindhold på offentlige organers websteder

eller mobilapplikationer)

§1

I lov nr. 692 af 8. juni 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder

og mobilapplikationer, foretages følgende ændring:

1. I

§ 1, stk. 5, nr. 5,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Indhold, på et offentligt organs websted eller mobilapplikation, som er

leveret af et andet offentligt organ, og som udvikles, finansieres eller er

under kontrol af dette offentlige organ, er dog ikke omfattet af denne be-

stemmelse.«

§2

Loven træder i kraft den 1. februar 2021.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for rigs-

myndighederne på Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grøn-

land med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Side 2 af 11

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget er et ændringsforslag til lov om tilgængelighed af offentlige

organers websteder og mobilapplikationer (webtilgængelighedsloven). Lo-

ven trådte i kraft den 23. september 2018 og implementerer Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgæn-

geligheden af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (webtil-

gængelighedsdirektivet). Loven trådte i kraft 23. september 2018.

Det overordnede formål med webtilgængelighedsloven er at gøre det nem-

mere for personer med handicap at benytte offentlige organers websteder

og mobilapplikationer ved at stille krav om, at offentlige organers websteder

og mobilapplikationer er tilgængelige efter de krav, der følger af direktivet.

Med tilgængelighed forstås de principper og teknikker, der skal tages højde

for i forbindelse med udformningen, udviklingen, vedligeholdelse og opda-

tering af websteder og mobilapplikationer med henblik på at gøre disse mere

tilgængelige for brugerne, navnlig personer med handicap.

Webtilgængelighedsloven finder anvendelse på offentlige organers webste-

der og mobilapplikationer. Loven siger imidlertid ikke tydeligt, hvem der er

ansvarlig for at sikre, at indhold lever op til lovens krav om tilgængelighed,

når ét offentligt organ publicerer eller leverer indhold til et andet offentligt

organs websted eller til en fælles offentlig webportal såsom folketinget.dk,

Digital Post, borger.dk, sundhed.dk, mv.

Præciseringen, som foreslås med dette lovforslag, følger formålet med og

hensigten bag direktivet og fastlægger, at når ét offentligt organ publicerer

eller leverer indhold til et andet offentligt organs websted eller mobilappli-

kation, er indholdet omfattet af kravene i webtilgængelighedsloven. Det er

således det eller de offentlige organ(er), der har publiceret eller leveret ind-

holdet, der skal sikre, at indholdet er tilgængeligt efter de krav, der følger af

webtilgængelighedsloven

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1

Præcisering af ”tredjepartsindhold” i lovens undtagelsesbestemmelse i § 1, stk. 5, nr. 5

2.1.1

Gældende ret

Webtilgængelighedsloven (lov nr. 692 af 8. juni 2018) gælder for alle offent-

lige og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer.

Webtilgængelighedsloven skal sikre, at så mange som muligt kan anvende

offentlige myndigheders websteder og mobilapplikationer. Det gælder ikke

mindst brugere med handicap.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Side 3 af 11

Inden webtilgængelighedsloven trådte i kraft, var området ikke reguleret,

men der var på tværs af de offentlige aktører indgået aftale om anvendelse

af fælles standarder til brug for webtilgængelighed.

Webtilgængelighedsdirektivet fastlægger, at offentlige organer skal gøre de-

res websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige for borgerne.

I direktivets artikel 1, nr. 3 og 4, opregnes hvilke organer og hvilket indhold,

som er undtaget fra direktivets krav.

Kravet om, at websteder og mobilapplikationer skal være tilgængelige, om-

fatter alle offentlige organer, herunder staten, regionale og lokale myndig-

heder samt offentligretlige organer, som er defineret i direktivets artikel 3,

stk. 1.

Dette indebærer efter direktivets artikel 4, at de offentlige organer træffer

de nødvendige foranstaltninger for at gøre deres websteder og mobilappli-

kationer mere tilgængelige ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forstå-

elige og robuste.

Direktivet giver efter artikel 5 mulighed for, at offentlige organer kan und-

tage bestemt indhold fra tilgængelighedskravene, hvis det måtte pålægge

dem en uforholdsmæssig stor byrde. I den forbindelse skal de offentlige

organer tage hensyn til relevante forhold, når de vælger at undtage indhold.

Der er endvidere i webtilgængelighedsdirektivets artikel 6 indsat en formod-

ningsbestemmelse, hvoraf det fremgår, at hvis indhold på websteder og mo-

bilapplikationer opfylder harmoniserede standarder, formodes tilgængelig-

hedskravene at være opfyldt.

2.1.2

Direktivets indhold

Webtilgængelighedsdirektivet fastlægger, at offentlige organer skal gøre de-

res websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige for borgerne.

I direktivets artikel 1, nr. 3 og 4, opregnes hvilke organer og hvilket indhold,

som er undtaget fra direktivets krav.

Kravet om, at websteder og mobilapplikationer skal være tilgængelige, om-

fatter alle offentlige organer, herunder staten, regionale og lokale myndig-

heder samt offentligretlige organer, som er defineret i direktivets artikel 3,

stk. 1.

Dette indebærer efter direktivets artikel 4, at de offentlige organer træffer

de nødvendige foranstaltninger for at gøre deres websteder og mobilappli-

kationer mere tilgængelige ved at gøre dem opfattelige, anvendelige, forstå-

elige og robuste.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Side 4 af 11

Det følger af direktivets artikel 1, stk. 4, litra e, at direktivet ikke finder an-

vendelse på tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af

eller er under kontrol af det pågældende offentlige organ. I direktivets præ-

ambelbetragtning nr. 30 gives en række eksempler på, hvad der bør anses

for tredjepartsindhold, herunder at indlejret indhold, f.eks. indlejrede bille-

der eller videoer, bør være omfattet af direktivet.

Af præambelbetragtningen fremgår endvidere, at der undertiden oprettes

websteder og mobilapplikationer, hvor yderligere indhold senere kan tilfø-

jes. Eksempelvis et e-mailprogram, en blog, en artikel, som giver brugere

mulighed for at tilføje kommentarer, eller applikationer, der understøtter

indhold, som brugere bidrager med. Et andet eksempel kunne være en side

såsom en portal eller et nyhedswebsted bestående af indhold, der er samlet

fra adskillige bidragydere, eller websteder, der løbende automatisk indsætter

indhold fra andre kilder, såsom når reklamer indsættes dynamisk. Sådant

tredjepartsindhold bør ikke være omfattet af direktivets anvendelsesområde,

forudsat at det hverken finansieres eller udvikles af det pågældende offent-

lige organ eller er under dets kontrol.

Det præciseres endvidere i præambelbetragtningen, at sådant indhold i prin-

cippet ikke bør anvendes, hvis det hindrer eller forringer funktionaliteten af

den offentlige tjenesteydelse, som tilbydes på det pågældende websted eller

i den pågældende mobile applikation.

Endeligt konkluderes det i præambelbetragtningen, at hvis formålet med

indhold på offentlige organers websteder eller i offentlige organers mobil-

applikationer er at afholde høringer eller tilrettelægge forumdrøftelser, kan

nævnte indhold ikke betragtes som tredjepartsindhold, og det bør derfor

være tilgængeligt. Det gælder dog ikke indhold, som brugere bidrager med,

og som ikke er under det pågældende offentlige organs kontrol.

2.1.3

Finansministeriets overvejelser og lovforslagets udformning.

Finansministeriet har siden webtilgængelighedslovens ikrafttræden fået en

række henvendelser om, hvordan undtagelsen i lovens § 1, stk. 5, nr. 5, skal

forstås.

Undtagelsesbestemmelsen kan forstås således, at hvis man som offentligt

organ på sit websted publicerer noget på vegne af et andet offentligt organ,

så er det indhold omfattet af begrebet

tredjepartsindhold

i bestemmelsen. Det

betyder en risiko for, at der er indhold på offentlige organers websteder og

mobilapplikationer, som er publiceret eller leveret af et andet offentligt or-

gan, som ikke opfylder kravene til tilgængelighed.

Ovenstående forståelse af undtagelsesbestemmelsen har givet anledning til,

at visse offentlige organers websteder, der publicerer indhold på vegne af

andre offentlige organer, ikke kan deklarere deres websteds tilgængelighed,

da der indgår indhold, som det offentlige organ ikke har

udviklet, finansieret

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Side 5 af 11

eller kontrol over. Såfremt det indholdsproducerende offentlige organ sam-

tidig ikke har eget websted, vil sådan produktion af indhold ikke være om-

fattet af lovens anvendelsesområde, da indholdet, f.eks. en rapport før ef-

terfølgende publicering hos anden myndighed, ikke altid selvstændigt kan

anses for at være indhold på et websted, som er omfattet af lovens § 1, stk.

Hverken i loven eller direktivet er det præciseret, hvorvidt indhold på of-

fentlige organers websteder, som andre offentlige organer har publiceret el-

ler leveret, kan undtages som tredjepartsindhold.

Med den foreslåede ændring af loven præciseres betydningen af

tredjeparts-

indhold

i lovens § 1, stk. 5, nr. 5, med henblik på at imødekomme den tvivl,

der har været om anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, stk. 5, nr. 5, vil medføre, at ind-

hold på et offentligt organs websted eller mobilapplikation, som er leveret

af et andet offentligt organ, ikke er at anse for tredjepartsindhold. Dermed

vil det være det offentlige organ, som publicerer eller leverer indholdet, der

er ansvarligt for, at indholdet lever op til kravene i webtilgængelighedsloven.

Der bliver i webtilgængelighedsdirektivet anvendt definitionen ”offentligt

organ”. Offentligt organ

er en definition, som udspringer af EU-retten. Of-

fentlige organer dækker flere organer, end det er fastsat i lov nr. 606 af 12.

juni 2013 om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven).

Digitaliseringsstyrelsen har rettet henvendelse til de øvrige medlemmer af

Webtilgængelighedsnetværket Nordic-Baltic Accessibility Network

(NOBAN) samt Holland og Italien for at høre, hvordan landene fortolker

direktivet i dette henseende.

Finland og Italien vurderer, at det er det organ, der stiller servicen til rådig-

hed, som er ansvarligt for webtilgængeligheden af selve websiden eller por-

talen, men at det er det enkelte offentlige organ, som gør brug af websiden

eller portalen ved at publicere indhold, som er ansvarligt for dette indhold.

Hjemlen til dette har landene sikret gennem national lovgivning.

Norges og Holland oplyser, at det er det offentlige organ, som ejer det ak-

tuelle websted, hvor indholdet er publiceret, der er ansvarligt for, at indhol-

det overholder lovens krav. Dette gælder også i de tilfælde, hvor hele eller

dele af indholdet er udviklet af en tredje partsleverandør. Ansvarsfordelin-

gen mellem det offentlige organ og leverandøren af indholdet reguleres af

den aftale, som parterne indgår. I pågældende kontrakt kan det offentlige

organ, som er ansvarligt i henhold til loven, stille krav om, at produktet,

som leveres, overholder de nødvendige krav. Det er op til det offentlige

organ, som er ansvarligt i henhold til loven, at sørge for, at aftalen har be-

stemmelser om mislighold og erstatning, så de får dækket udgifter, hvis det

viser sig, at leverancen ikke svarer til kravene i kontrakten.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Side 6 af 11

Sverige var på forespørgselstidspunktet endnu uafklaret om deres håndte-

ring af undtagelsesbestemmelsen.

Forholdet til anden relevant lovgivning

Lovforslaget er et ændringsforslag til den lov der implementerer Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgængelig-

hed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EU-Tidende nr. L

327 af 26.10.2016, s. 1).

Danmark har den 13. juli 2009 tiltrådt FN’s konvention af 13. december 2006

om rettigheder for personer med handicap. I dansk lovgivning findes flere ek-

sempler på, at der er henvist til konventionen.

Siden lov om webtilgængeligheds ikrafttræden har Folketinget vedlaget Lov om

forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap. Det følger af loven § 3,

at denne ikke finder anvendelse på i forhold til fysisk og digital tilgængelighed,

da dette er reguleret af anden lov. Det betyder, at der ikke med forbuddet mod

forskelsbehandling stilles krav om rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget ikke har væsentlige økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes at få positive administrative konsekvenser for borgerne,

da flere vil kunne benytte de offentlige organers websteder og mobilapplikatio-

ner og dermed de digitale services.

Miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget er et ændringsforslag til den lov, der implementerer Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgænge-

lighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EU-Tidende nr.

L 327 af 26.10.2016, s. 1).

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den dd. Måned 2020 til dd. Måned

2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

KL, Danske Regioner, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministe-

riet, Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Side 7 af 11

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og Fødevare-

ministeriet, Skatteministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Sundheds- og Æl-

dreministeriet, Transport-og Boligministeriet, Uddannelses-og Forskningsministe-

riet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, ATP, Banedan-

mark, Danmarks Almene Boliger, CBS, Center for Offentlig Innovation, Daginsti-

tutionernes Landsforening, Danmarks Private Skoler, Dansk Erhverv, Dansk IT,

Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler og

–

gymnasier, Danske Gymnasier,

Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DI Di-

gital, Diversa, DSB, DTU, Foreningen af Kommunale it-chefer, Foreningen for

Dansk Internet Handel, Færøernes Landsstyre, Grakom - Brancheforeningen for

Kommunikation, Design og Medieproduktion , Grønlands Selvstyre, Inklusio, In-

stitut for Blinde og Svagsynede, Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen,

ITU, KOMBIT, Kreakom - Kreativitet og Kommunikation, Københavns Univer-

sitet, Landsforeningen for Forældre til Blinde og Svagsynede, Landsforeningen af

Menighedsråd, Lederforeningen for VUC, LOS

–

De private sociale tilbud, Løn-

modtagernes Dyrtidsfond, Metroselskabet, Microsoft i Danmark, Naviair, Nota,

Private Gymnasier og Studenterkurser, Prosa, Roskilde Universitet, Sensus, Site-

improve, SKI, Statens It, Sund og Bælt, Syddansk Universitet, Whysite, Ældre Sa-

gen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

10 Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter (hvis ja,

angiv omfang)

Ingen

Lovforslaget forventes

at få positive konse-

kvenser for borgerne,

da flere vil kunne be-

nytte de offentlige or-

ganers websteder og

mobilapplikationer.

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang)

Ingen

Økonomiske konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Administrative konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Ingen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Side 8 af 11

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige minimums-

forpligtelser (sæt X)

Lovforslaget ændre i den lov der implementerer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2016/2102/EU af 26. oktober 2016 om tilgænge-

lighed af offentlige organers websteder og mobil-

applikationer (EU-Tidende nr. L 327 af

26.10.2016, s. 1).

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den gældende bestemmelse i § 1, stk. 5, nr. 5, i webtilgængelighedsloven medfø-

rer, at tredjepartsindhold undtages fra lovens anvendelsesområde, og det medfører

at tredjepartsindhold, der indgår på offentlige organers websteder og mobilappli-

kationer, ikke er omfattet af loven.

Begreberne offentligt organ og offentligretligt organ er nærmere defineret i de

specielle bemærkninger i webtilgængelighedsloven. Her beskrives også, at begrebet

tredjepartsindhold skal forstås som indhold, der hverken bliver finansieret eller

udviklet af eller er under kontrol af et offentligt organ. Det fremgår endvidere

som eksempler på tredjepartsindhold, at websteder og mobilapplikationer, hvor

yderligere indhold senere kan tilføjes, eksempelvis et e-mailprogram, en blog, en

artikel, som giver brugere mulighed for at tilføje kommentarer, eller applikationer,

der understøtter indhold, som brugere bidrager med. Et andet eksempel kunne

være en side såsom en portal eller et nyhedswebsted bestående af indhold, der er

samlet fra adskillige bidragydere, eller websteder, der løbende automatisk indsætter

indhold fra andre kilder, såsom når reklamer indsættes dynamisk.

Sådant tredjepartsindhold er ikke omfattet af webtilgængelighedslovens anvendel-

sesområde, forudsat at det hverken finansieres eller udvikles af det pågældende of-

fentlige organ eller er under organets kontrol. Hvis formålet med offentlige orga-

ners websteder eller i offentlige organers mobilapplikationer eller sektioner af

disse er at afholde høringer eller tilrettelægge forumdrøftelser, kan denne funktio-

nalitet ikke betragtes som tredjepartsindhold og bør derfor være tilgængeligt, mens

indholdet, som brugere bidrager med, der ikke er under det pågældende offentlige

organs kontrol, ikke er omfattet. Undtagelsen er begrundet i det forhold, at orga-

net ikke kan have ansvar for at gøre indhold tilgængeligt, den ikke kontrollerer.

Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 1, stk. 5, nr. 5, 2. pkt., at

indhold, der leveres fra ét offentligt organ til et andet offentligt organs websteder

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Side 9 af 11

og mobilapplikationer, ikke anses for tredjepartsindhold efter bestemmelsens 1.

pkt.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1 vil præcisere, at indhold, som ud-

vikles, finansieres eller er under kontrol af et offentligt organ, og indgår på et an-

det offentligt organs websted eller mobilapplikation, ikke er omfattet af undtagel-

sesbestemmelsen i § 1, stk. 5, nr. 5, 1. pkt. Indholdet vil dermed være omfattet af

lovens anvendelsesområde, jf. § 1, da det udelukkende er indhold efter bestem-

melsens stk. 5, der undtages fra lovens anvendelsesområde.

Præciseringen betyder, at ovennævnte indhold vil være omfattet af kravene i

web-

tilgængelighedsloven.

Dette medfører, at indhold som udvikles, finansieres eller er

under kontrol af et offentligt organ er omfattet af kravene i loven uanset, om ind-

holdet indgår på det offentlige organs egne websteder og mobileapplikationer eller

indgår på et andet offentligt organs websteder og mobilapplikationer.

Et eksempel på webtilgængelighedsdirektivets intention med tredjepartsindhold er

et digitalt dialogværktøj på et offentligt organs websted, hvor borgere kan kom-

munikere med hinanden, udveksle ideer og information, samt indsætte indhold fra

andre kilder. Her skal det offentlige organ, der har ansvaret for webstedet, sørge

for, at selve webstedet/rammerne er tilgængelige, men kan ikke stilles til ansvar

for det indhold, som brugerne løbende uploader. Det kan f.eks. være videoopta-

gelser, billeder, diverse dokumentformater mv.

Som eksempel på indhold, der er omfattet af lovens anvendelsesområde, kan næv-

nes webportaler, herunder f.eks. Borger.dk, Virk.dk, Sundhed.dk med flere, som

har til formål at samle offentlige organers ydelser og tjenester i én indgang.

Selvom portalejeren ikke har udviklet, finansieret eller kontrollerer indholdet på

portalen, vil sådant indhold ikke være undtaget, blot fordi ét offentlig organ sen-

der til et andet offentligt organ. Et andet konkret eksempel herpå er Digital Post,

som også er en portal, hvorfra andre offentlige organer kan kommunikere med

borgere. Digitaliseringsstyrelsen har ansvaret for, at selve løsningen er tilgængelig,

men de enkelte myndigheder, som bruger løsningen, har ansvaret for, at de kon-

krete postmeddelelser er tilgængelige og kan tilgås af borgeren. Dette er afgørende

for, at en borger med synshandicap ikke alene kan tilgå digital postløsningen, men

også med en skærmlæser kan læse den konkrete postmeddelelse, hvilket kræver, at

en PDF er korrekt opmærket i overensstemmelse med kravene i webtilgængelig-

hedsloven.

Formålet med webtilgængelighedsdirektivet er at sikre, at offentlige organers web-

steder og mobilapplikationer gøres mere tilgængelige på grundlag af fælles tilgæn-

gelighedskrav. Se præambelbetragtning nr. 9 til direktivet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Side 10 af 11

I præambelbetragtning nr. 11 angives hensynet til borgerne, som med direktivet vil

nyde godt af bredere adgang til offentlige tjenester via websteder og mobilapplika-

tioner og vil modtage tjenesteydelser og oplysninger, der letter deres hverdag og

udøvelse af rettigheder.

Det overordnede formål med

webtilgængelighedsloven er,

at gøre offentlige orga-

ners websteder og mobilapplikationer mere tilgængelige for borgerne. Også direk-

tivets præambel omtaler konkret tankerne bag, hvorfor og hvilke typer indhold fra

tredjeparter, der bør kunne undtages. Det fremgår af betragtning nr. 22, at i be-

tragtning af manglen på automatiserede eller effektive og let anvendelige midler til

at gøre visse typer offentliggjort indhold tilgængeligt og for at begrænse direktivs

anvendelsesområde til indhold af websteder og mobilapplikationer, som faktisk

kontrolleres af offentlige organer, fastsætter direktivet bestemmelser om midlerti-

dig eller permanent udelukkelse af visse typer indhold af websteder eller mobilap-

plikationer fra direktivets anvendelsesområde.

Der er dermed i direktivet et ønske om, at indhold, som kontrolleres af offentlige

organer, ikke skal kunne undtages fra lovens anvendelsesområde, så det ikke er til-

gængeligt.

Præciseringen med den foreslåede bestemmelse vil imødekomme den tvivl, der

har været om anvendelsen af undtagelsesbestemmelsen. Præciseringen følger for-

målet med og hensigten bag direktivet. Det er således det eller de offentlige or-

gan(er), der har udviklet, finansieret eller kontrol over indholdet, der skal sikre, at

indholdet er tilgængeligt efter de krav, der følger af

webtilgængelighedsloven.

Ind-

holdet vil dermed skulle opfylde de samme krav, som hvis indholdet indgik på det

offentlige organs eget websted.

Præciseringen i den foreslåede bestemmelse vil som udgangspunkt ikke have be-

tydning for de offentlige organers anvendelse af webtilgængelighedslovens § 3, stk.

2. Da

webtilgængelighedsloven

først finder anvendelse fra den 23. september 2020

på offentlige organers websteder, der er offentliggjort før lovens ikrafttræden den

23. september 2018, vil det først derefter kunne vurderes hvilke offentlige orga-

ner, der vælger at undtage indhold ud fra en vurdering af uforholdsmæssig stor

byrde. Det vil ske i henhold til, om det offentlige organ vurderer, at overholdelse

af tilgængelighedskravene vil medføre en uforholdsmæssig stor byrde med hensyn

til det offentlige organs størrelse, ressourcer og art, eller hvorvidt de anslåede om-

kostninger og fordele for det offentlige organ overstiger de anslåede fordele for

personer med handicap under hensyntagen til hyppighed og varighed af anvendel-

sen af det specifikke websted eller den specifikke mobilapplikation.

Præciseringen i den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på kravet om tilgængelig-

hedserklæring i

webtilgængelighedslovens

§ 4.

Præciseringen med den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på bestemmelsen om

tilsyn og håndhævelse i

webtilgængelighedslovens

§ 5.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 17: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af webtilgængelighedsloven, fra finansministeren

Side 11 af 11

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2021.

Til § 3

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 1,

at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-

land, jf. dog stk. 2 og 3.

stk. 2

foreslås det, at der hjemles mulighed for, at loven kan sættes i kraft ved

kgl. anordning for rigsmyndighederne på Færøerne.

Det foreslås i

stk. 3,

at der hjemles mulighed for, at loven kan sættes i kraft ved

kgl. anordning i Grønland.