Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 166
Offentligt
Socialministeren må hjælpe med at få hovedfokus på beskyttelse af børnene
Et enigt Folketing ændrede forældreansvarsloven den 1.4.2019 for at forbedre børns beskyttelse.
Beskyttelse af barnet mod vold blev gjort vigtigere end tvang til udlevering af barnet til en forælder, som
barnet fortæller slår. På trods af den nye lovgivning ses myndighedernes praksis stadig ikke ændret til det
bedre. Tværtimod ser den ud til at blive værre og værre. Faktisk ser myndighedernes beskyttelse af kvinder
og børn mod vold i dagens Danmark ud til at være dårligere end den var for ca. 25 år siden?
Socialministeren må på banen nu.
Ka
a ”tva gsfjer e” et bar i Da ark fra sit hje hver a de fredag? Ja, det ka
a –
og det sker
dagligt, at børn tvangsudleveres til en forælder som de ikke ønsker at blive udleveret til. Tvangen kan
udøves ved magt eller trusler, når barnet skal udleveres til en forælder, som barnet har oplevet som
voldelig. Forældreansvarsloven fra 2019, som skulle hjælpe med at lytte til børn og fokusere på deres
beskyttelse og trivsel virker ikke efter hensigten i praksis.
De færreste, som oplever vold, kan trives eller beskyttes uden myndighedernes hjælp. Alligevel tvinges
kærlige mødre til at opgive beskyttelsen af sig selv og børnene og får ikke den hjælp de har ret til.
Myndighederne bruger så voldsomme tvangsmidler for at få barnet udleveret til en far, som barnet er
bange for og fortæller slår, at barnet efterlades uden beskyttelse og må leve med vold. Tvangsmidlerne kan
være tvangsbøder, tvangstilbageholdelse, udkørende fogedforretning for afhentning af barnet eller at
forældremyndighed eller bopælsret overføres til den forælder, som barnet fortæller slår.
Meget få mennesker slår deres egne familiemedlemmer. Nogle få forældre, typisk fædre, som er de fysisk
stærkest, afviger fra det normale og slår barnet eller den anden forælder. Når barnet nægter fortsat
kontakt med en voldelig forælder, som insisterer på kontakt trods barnets modstand, træder
myndighederne til og gennemtvinger som oftest en udlevering til faren. Barnet tvinges til fortsat kontakt, i
stedet for at barnet beskyttes ved at kontakten afbrydes af myndighederne.
Det spørgsmål, der kan stilles er, hvilken type far, er det, der beder myndighederne om at tvinge mor og
barn til at gøre, som han siger med voldsomme tvangsmidler, når barnet ikke vil med ham? Er det en kærlig
far eller en overgrebsmand?
Samvær fastsættes fortsat nærmest altid og tvangsfuldbyrdelse af samvær, forældremyndighed og
bopælsret gennemføres tilsyneladende rutinemæssigt uden hensyn til barnets og morens oplysninger om
fars tidligere voldsudøvelse i familien. Hvad, der er det samfundsnyttige formål med først og fremmest at
beskytter en voldsudøvers ret til at få barnet udleveret, frem for barnets ret til beskyttelse efter
forældreansvarsloven, er svært at få øje på?
I dag mister barnets mor bopælsretten til barnet eller forældremyndigheden pga. samarbejdschikane, hvis
hun gør sin pligt som primær omsorgsforælder og forsøger at beskytte barnet mod vold, når barnet
fortæller far slår det. I dag mister hun ofte kontakten med barnet, når barnet først er flyttet til den voldelig
far. Myndighederne synes ikke lige så ivrige efter at hjælpe en mor med kontakt, når far har fået barnet
pga. samarbejdschikane, som da far skulle have sin ret til kontakt. Det sker også, selvom barnet altid har
boet alene med mor, er mest knyttet til hende, og fortsat ønsker at bo hos hende. I dag lægger
myndighederne stadig mest vægt på, at der skal samarbejdes, også med en voldelig far, selvom det har
formodningen imod sig, at sådan et samarbejde gavner barnets beskyttelse og trivsel.
De færreste kan klare sig alene mod en mand, som er fysisk stærkest og bruger sin fysiske styrke til at
tvinge sin vilje igennem med vold, og derefter evner på overbevisende måde at skjule voldsudøvelsen ved
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 166: Henvendelse af 28/1-21 fra Vivian Jørgensen om børns trivsel
at nægte kendskab til den. Det er derfor civiliserede lande har brug for straffelove og menneskerettigheder.
Når myndighederne ikke længere har vilje eller evne til at se forskel på en voldsudøver og et voldsoffer, er
kvinder og børn, som de fysisk svageste, fortabte, for så får de ingen beskyttelse. Der er mange eksempler
på kvinder og børn, som oplever sig fortabte i dagens Danmark.
Heldigvis har regeringen mulighed for at ændre tilstandene for børn og midlerne til at give voldsofre
beskyttelsen tilbage fra den ene dag til den anden. Socialministeren kan sikre gennemførelsen af
forældreansvarslovens ord og hensigt om først og fremmest at beskytte børn mod vold. Hun er i
forældreansvarsloven bemyndiget til at fastsætte regler for myndighedernes sagsbehandling i
forældremyndigheds-, bopæls- og samværssager.
Socialministeren har allerede fastsat regler, men der er behov for mere detaljerede regler, ikke kun som
vejledninger, men som bindende regler i en bekendtgørelse, som myndighederne skal følge, som var
reglerne fastsat i en lov. Ministeren kan sikre, at myndighedernes sagsbehandling for voldsramte familier
lever op til krave e i forældrea svarslove og FN’s bør eko ve tio . Hu ka i e beke dtgørelse sikre
”bar ets bedste” ved bl.a. at beste
e
at
når der er oplysninger om vold i familien, skal der foretages en særlig grundig sagsbehandlingen, inden
der må træffes afgørelse om barnets forhold,
at
betydningen af oplysninger om vold i familien skal vurderes civilretligt af afgørelsesmyndigheden, og at
der skal stilles mindre krav til beviserne for vold ved den civilretlige vurdering af volden end der stilles i en
straffesag,
at
afgørelsen skal begrundes i et sådant omfang, at det kan ses, at den civilretlige vurdering, af betydningen
af oplysninger om vold, har fundet sted,
at
det skal fremgå af afgørelsens begrundelse, at tvivl om bevis for vold eller forhold som er til fare for
barnet, er kommet barnet til gode. Er der tvivl om eller risiko for vold ved et samvær, skal samvær ikke
fastsættes,
at
fortolk i ge af ”bar ets bedste” og sagsbeha dli ge skal være i overe sste
else ed FN’s
børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og disse konventioners retspraksis,
at
det skal fremgå af begrundelsen, at afgørelsesmyndigheden har foretaget en samlet vurdering af alle de
forhold, som har betydning for det konkret barns beskyttelse og trivsel,
at
det i begrundelsen skal beskrives, hvordan afgørelsesmyndigheden har forholdt sig til de vigtigste
forhold af betydning for barnets trivsel, så som barnets tryghed, det enkelte barnets særlige forhold,
tilknytning, barnets primær omsorgsperson, stabilitet, barnets egne tilkendegivelser, samt når der ikke er
vold eller risiko for vold i familien samarbejdsevne hos hver forælder,
at
fælles forældremyndighed ikke skal opretholdes eller etableres, hvis der er vold i familien. Det har
formodningen imod sig, at et samarbejde med en voldsudøver vil være til barnets bedste. Hvis der lægges
vægt på samarbejde, når der er vold i familien, vil den forælder, som forsøger at beskytte barnet mod ny
vold ved ikke at udlevere barnet til voldsudøveren, blive betegnet som værende uden samarbejdsevne. Det
skal fremgå af afgørelsens begrundelse, at afgørelsesmyndigheden ikke har lagt vægt på manglende
samarbejdsevne, da det civilretligt er vurderet, at der er vold eller risiko for vold mod barnet,
at
ansatte ved Familieretshuset og familieretterne skal sikres opdateret viden om voldsdynamikker ved
mindst 2 gange årligt at deltage i et obligatorisk uddannelsesforløb i voldsdynamikker med undervisere som
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 166: Henvendelse af 28/1-21 fra Vivian Jørgensen om børns trivsel
har faglig indsigt og praktisk erfaring med voldsdynamikker, f.eks. ansatte fra Lev uden vold eller LOKK,
Landsorganisationen for kvindekrisecentre.
Vi lever i et demokrati med menneskerettigheder og ret til beskyttelse mod vold og overgreb. I den seneste
tid har medierne vist overgrebsmænd, som krænker vores demokrati med voldsomme og uacceptable
demonstrationer mod regeringen. Heldigvis sættes der hårdt ind for at beskytte samfundet mod den slags
vold. Me Too bevægelsen har også bragt håb om bedre beskyttelse mod overgreb.
Det er på tide, at også voldsramte kvinder og børn får den beskyttelse mod vold, som de har ret til.
Den 28.1.2021
Vivian Jørgensen
Advokat i 24 år, mediator og tidligere: offentlig anklager, konstitueret dommer og foged.