Socialministeren må hjælpe med at få hovedfokus på beskyttelse af børnene
Et enigt Folketing ændrede forældreansvarsloven den 1.4.2019 for at forbedre børns beskyttelse.
Beskyttelse af barnet mod vold blev gjort vigtigere end tvang til udlevering af barnet til en forælder, som
barnet fortæller slår. På trods af den nye lovgivning ses myndighedernes praksis stadig ikke ændret til det
bedre. Tværtimod ser den ud til at blive værre og værre. Faktisk ser myndighedernes beskyttelse af kvinder
og børn mod vold i dagens Danmark ud til at være dårligere end den var for ca. 25 år siden?
Socialministeren må på banen nu.
Ka
a ”tva gsfjer e” et bar i Da ark fra sit hje hver a de fredag? Ja, det ka
a –
og det sker
dagligt, at børn tvangsudleveres til en forælder som de ikke ønsker at blive udleveret til. Tvangen kan
udøves ved magt eller trusler, når barnet skal udleveres til en forælder, som barnet har oplevet som
voldelig. Forældreansvarsloven fra 2019, som skulle hjælpe med at lytte til børn og fokusere på deres
beskyttelse og trivsel virker ikke efter hensigten i praksis.
De færreste, som oplever vold, kan trives eller beskyttes uden myndighedernes hjælp. Alligevel tvinges
kærlige mødre til at opgive beskyttelsen af sig selv og børnene og får ikke den hjælp de har ret til.
Myndighederne bruger så voldsomme tvangsmidler for at få barnet udleveret til en far, som barnet er
bange for og fortæller slår, at barnet efterlades uden beskyttelse og må leve med vold. Tvangsmidlerne kan
være tvangsbøder, tvangstilbageholdelse, udkørende fogedforretning for afhentning af barnet eller at
forældremyndighed eller bopælsret overføres til den forælder, som barnet fortæller slår.
Meget få mennesker slår deres egne familiemedlemmer. Nogle få forældre, typisk fædre, som er de fysisk
stærkest, afviger fra det normale og slår barnet eller den anden forælder. Når barnet nægter fortsat
kontakt med en voldelig forælder, som insisterer på kontakt trods barnets modstand, træder
myndighederne til og gennemtvinger som oftest en udlevering til faren. Barnet tvinges til fortsat kontakt, i
stedet for at barnet beskyttes ved at kontakten afbrydes af myndighederne.
Det spørgsmål, der kan stilles er, hvilken type far, er det, der beder myndighederne om at tvinge mor og
barn til at gøre, som han siger med voldsomme tvangsmidler, når barnet ikke vil med ham? Er det en kærlig
far eller en overgrebsmand?
Samvær fastsættes fortsat nærmest altid og tvangsfuldbyrdelse af samvær, forældremyndighed og
bopælsret gennemføres tilsyneladende rutinemæssigt uden hensyn til barnets og morens oplysninger om
fars tidligere voldsudøvelse i familien. Hvad, der er det samfundsnyttige formål med først og fremmest at
beskytter en voldsudøvers ret til at få barnet udleveret, frem for barnets ret til beskyttelse efter
forældreansvarsloven, er svært at få øje på?
I dag mister barnets mor bopælsretten til barnet eller forældremyndigheden pga. samarbejdschikane, hvis
hun gør sin pligt som primær omsorgsforælder og forsøger at beskytte barnet mod vold, når barnet
fortæller far slår det. I dag mister hun ofte kontakten med barnet, når barnet først er flyttet til den voldelig
far. Myndighederne synes ikke lige så ivrige efter at hjælpe en mor med kontakt, når far har fået barnet
pga. samarbejdschikane, som da far skulle have sin ret til kontakt. Det sker også, selvom barnet altid har
boet alene med mor, er mest knyttet til hende, og fortsat ønsker at bo hos hende. I dag lægger
myndighederne stadig mest vægt på, at der skal samarbejdes, også med en voldelig far, selvom det har
formodningen imod sig, at sådan et samarbejde gavner barnets beskyttelse og trivsel.
De færreste kan klare sig alene mod en mand, som er fysisk stærkest og bruger sin fysiske styrke til at
tvinge sin vilje igennem med vold, og derefter evner på overbevisende måde at skjule voldsudøvelsen ved