Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 166
Offentligt
2328007_0001.png
Fokus skal være på barnets trivsel og ikke på ligestilling, når samvær afgøres
17. oktober 2020 Information.dk
I 12 år har vi eksperimenteret med at fokusere på forældres ret til samvær, men i 2019 ændrede
loven fokus til barnets trivsel, hvilket er det fornuftige. Alligevel kører medierne løs med artikler,
der kræver fokus på forældrenes rettigheder tilbage, skriver familieretsadvokat Vivian Jørgensen i
dette debatindlæg
Debatten om samvær er kørt af sporet i medierne. Kronikken i Information den 12. oktober, »Fædre
skal ikke behandles som andenrangsforældre af systemet - det må høre fortiden til«, illustrerer
problemet: Fokus er på faderen i stedet for på barnet. En debat med det fokus er så forfejlet, at det
er på tide at få sandheden frem.
Sandheden er, at systemet skal følge gældende love, og at loven nu kræver fokus på barnet. Lovens
tidligere fokus var på fædres eller mødres rettigheder eller ligestilling, men det fokus er nu forladt.
Hvor lovens hovedhensyn fra 2007 til 2019 var »samvær
og
samarbejde«, er lovens hovedhensyn
nu barnets trivsel og beskyttelse.
Folketinget genindførte fokus på barnet pr. 1. april 2019. Lovens tidligere fokus på
forældrerettigheder, som var indført som et eksperiment pr. 1. oktober 2007, blev forladt, da
erfaringerne gennem 12 år med fokus på »samvær og samarbejde« viste, at det fokus ikke var til
barnets bedste.
Børn, som havde mest brug for beskyttelse, fik ikke den beskyttelse, de havde brug for. Nærmest
alle børn fik samvær, hvis forældrene var uenige, og en forælder ønskede samvær. Fokus var på
opretholdelse af en forælders forbindelse med barnet frem for på at beskytte barnet mod en
forælders voldelige adfærd, misbrug eller store psykiske problemer.
Samfundet er interesseret i, at ethvert barn får en god barndom, også med uenige forældre. Det får
barnet kun, hvis systemet holder lovens fokus på barnets beskyttelse og trivsel. Myndighederne skal
ikke mere fastsætte samvær, hvis samværet ikke gavner barnets trivsel. Det er farligt for et
civiliseret samfund, at nogle fædre i medierne i årevis har forsøgt at få fokus væk fra barnet og over
på sig selv. Det undergraver børns rettigheder. Barnet kan kun få den bedst mulige barndom med de
biologiske forældre, som barnet nu engang har, hvis systemet sikrer, at lovens fokus på barnet
bruges i praksis.
Søger en forælder nu om samvær eller opretholdelse af forbindelsen med barnet, kræver loven, at
myndighederne ser på alle de forhold, som har betydning for barnets trivsel, også på hver forælders
adfærd og deltagelse i opfyldelsen af barnets behov, på barnets særlige forhold og tilkendegivelser.
Kun ud fra en samlet vurdering af alle de forhold, som har betydning for netop det barns trivsel, kan
det afgøres, om det vil gavne barnets trivsel at opretholde forbindelsen med en forælder, ved at
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 166: Henvendelse af 28/1-21 fra Vivian Jørgensen om børns trivsel
myndighederne fastsætter samvær. Et fastsat samvær giver ret til at få barnet udleveret med tvang,
hvis barnet ikke frivilligt udleveres.
Samvær gavner ikke altid
Samvær kan ikke automatisk fastsættes ud fra biologisk tilknytning. Børn har brug for tryghed,
stabilitet, medindflydelse, kærlighed og forståelse. Både forældre og børn har forskellig adfærd og
behov. Det enkelte barns forhold må vurderes ud fra netop det barns livssituation.
Barnet skal ikke hives og flås i fra hver side af uenige forældre. Barnet kan kun få ro, hvis
myndigheder bruger det rigtige fokus og sikrer, at barnet får sine basale behov opfyldt.
Barnet har brug for en fast base, når forældrene har store uenigheder om barnet. Basen skal være
hos den forælder, som bedst kan opfylde barnets behov, uanset køn. Barnet skal have forbindelse
med den anden forælder, medmindre forbindelsen ikke er til gavn for barnets trivsel. Barnets trivsel
skal vælges først - frem for en forælders behov.
Behovene er ikke sammenfaldende i en familie med en forælder, som har voldelig adfærd, store
psykiske problemer eller et misbrug af stoffer eller alkohol. Når en forælder har valgt at opfylde
egne behov frem for barnets basale behov, gavner det ikke barnets trivsel med samvær.
Erfaringerne har vist, at det er bedst for barnet, hvis dets behov er i fokus i en lov om barnets
forhold. En forælder kan opleve sig dårligt behandlet, nu hvor fokus er på barnet, men ligestilling af
forældre i en sag om barnets forhold hører fortiden til.
Omstilling af en praksis, som har varet gennem mere end 12 år, kan tage tid. Det hjælper ikke på
omstillingen, at medierne fortsat bringer artikler, som kræver det afskaffede fokus på
forældrerettigheder tilbage. Det ville være givende med en debat i medierne om erfaringer med
systemets brug af det nye fokus på barnet, her halvandet år efter det nye fokus trådte i kraft.
Min erfaring er, at fokus på opretholdelse af barnets forbindelse med begge forældre stadig i mange
sager prioriteres højere end barnets trivsel.
Vivian Jørgensen er familieretsadvokat og har tidligere arbejdet som offentlig anklager
og
konstitueret dommer og foged.