SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Orientering om brug af oplysninger om indkomst i forbindelse med kommunernes kontrol med korrekt bopælsregistrering i CPR, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 161
Offentligt

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2019 - 2397

Doknr.

381117

Dato

26-01-2021

Orienteringsbrev nr. 2021/1 om brug af oplysninger om indkomst i forbin-

delse med kommunernes kontrol med korrekt bopælsregistrering

Resumé:

I ministeriets orienteringsbrev nr. 2019/1 om kommunernes registrering af udrejste

udlændinge er adgang til indkomstregistret nævnt som et eksempel på et redskab,

kommunerne kan anvende for at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

Det er i ministeriets orienteringsbrev nr. 2019/1 lagt til grund, at den ovenfor be-

skrevne kommunale opgave med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR sker på

grundlag af lovligt fremsendte og indhentede oplysninger, herunder fra indkomstregi-

stret. Se afsnit 1.

I orienteringsbrev nr. 2021/1 orienterer ministeriet om gældende ret om kommuner-

nes brug af oplysninger fra indkomstregistret. Kommunerne kan ikke få terminalad-

gang til indkomstregistret til brug for kommunens behandling af CPR-sager, jf. afsnit

2.1. Men kommunen kan f.eks. forespørge Skatteforvaltningen, om der for nærmere

bestemte personer har været indkomst i en periode på f.eks. 3 eller 6 måneder (uden

derved at få oplyst indkomstens størrelse), jf. afsnit 2.3.1. Kommunen kan også an-

vende oplysninger fra indkomstregistret, som kommunen har indhentet til brug for

kontrol i f.eks. sociale ydelsessager efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 5, jf. afsnit

2.3.2. I alle tilfælde skal formålsbegrænsningsprincippet i databeskyttelsesforordnin-

gens art. 5, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 5 iagttages ved indhentelse og vi-

deregivelse af oplysninger fra indkomstregistret, jf. afsnit 2.4.

Mulighederne og rammerne for brug af indkomstregistret vil blive overvejet i den

tværoffentlige arbejdsgruppe om kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR, jf. afsnit 3.

1. Baggrund: Ministeriets orienteringsbrev nr. 2019/1 om kommunernes registrering af

udrejste udlændinge

Ministeriet har den 15. marts 2019 udsendt et orienteringsbrev til landets kommuner

vedrørende kommunernes registrering af udrejste udlændinge. Baggrunden for orien-

teringsbrevet var en rapport fra konsulentfirmaet Implement, som har gennemført en

kortlægning af praksis i 15 kommuner vedrørende registrering af udrejse i CPR af ud-

lændinge.

Det fremgår af rapporten, at kommunernes kontrol med CPR-registreringen som ho-

vedregel tilgås fra et ydelsesperspektiv. Af rapporten fremgår således, at interviews og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Orientering om brug af oplysninger om indkomst i forbindelse med kommunernes kontrol med korrekt bopælsregistrering i CPR, fra social- og ældreministeren

workshops med kommuner giver det indtryk, at forkert bopælsregistrering ofte har

sammenhæng med, at borgere modtager ydelser, som de ikke er berettiget til.

Det fremgår også af rapporten, at i forhold til registrering af udrejste udlændinge har

kommunerne typisk fokus på, om udlændinge rejser ud med ydelser, som de som følge

af den faktiske udrejse ikke længere er berettiget til. I rapporten er også beskrevet, at

organisatorisk kan der være tale om sammenhængende adresse- og ydelseskon-

trol, hvor ydelseskontrollen både varetager undersøgelse af adresse- og ydelsesmæs-

sige forhold.

I rapporten er peget på, at flere kommuner modtager lister fra Skattestyrelsen over

udenlandske arbejdstagere uden lønindkomst over en længere periode, at indkomst-

forhold indgår som en central komponent i alle kommuners undersøgelser af, om bor-

geren har lønindkomst eller offentlig forsørgelse, og at visse kommuner har taget ro-

botteknologi i brug til at udsøge udlændinge uden indkomst.

På den baggrund orienterede CPR-kontoret kommunerne i orienteringsbrev nr.

1/2019 om blandt andet følgende:

”…

3.1. Kontrollen med bopælsregistreringen i CPR skal rette sig mod alle borgere

Kommunerne er forpligtet til at sikre, at kontrollen med bopælsregistreringen i CPR, herunder

registrering af udrejse, retter sig mod

alle

borgere og ikke kun borgere, som modtager ydelser,

f.eks. kommunale ydelser. Det er således et grundlæggende formål med CPR, at

enhver

bopæls-

registreres på den adresse, hvor vedkommende bor eller opholder sig, herunder at personer, som

opfylder betingelserne herfor, registreres som udrejst i CPR. Det har sammenhæng med, at CPR

som grundregister for personregistrering anvendes i mange sammenhænge bl.a. som grundlag

for administrationen på forskellige ydelsesområder, f.eks. udbetaling af børne- og ungeydelse

samt SU, udsendelse af valgkort samt statistik på udlændingeområdet. Derfor er det vigtigt, at

bopælsregistreringen i CPR, herunder registrering af udrejse, er korrekt for alle personer.

[…]

3.2.3. Redskaber til kontrol af bopælsregistreringer i CPR

Kommunerne skal anvende de redskaber, der står til kommunens rådighed, med henblik på at

sikre korrekt bopælsregistrering i CPR. Som eksempel herpå kan nævnes, at kommunen ved re-

lativt enkle foranstaltninger kan kontrollere, om f.eks. en udlænding har indtægter her i landet

ved opslag i indkomstregisteret.

Viser det sig f.eks., at en udlænding igennem længere tid slet ikke har indtægter her i landet, vil

kommunen efter CPR-lovens § 10, stk. 1, 1. pkt., være forpligtet til at undersøge sagen nærmere.

Det er i den forbindelse væsentligt, at kommunen om nødvendigt gør brug af

alle

de muligheder

til oplysning af sagen, som er i kommunens besiddelse. Det drejer sig bl.a. om muligheden for at

undersøge bopælsforholdene i CPR på adressen, at udsende en logiværtserklæring og at indhente

oplysninger fra bl.a. regionerne om brug af sundhedsydelser. Det vil også kunne være relevant at

indhente oplysninger fra forsyningsselskaber om forbrug af el, vand og varme osv.

Der henvises for en udførlig gennemgang af kommunernes redskaber til at oplyse en sag om bo-

pælsregistrering i CPR til afsnit 3.7. i vejledning nr. 9237 af 14. juni 2013 om folkeregistrering,

som tidligere er udsendt til alle kommuner, og som desuden er tilgængelig på

www.cpr.dk

under

punktet

lovstof.

Vejledningen

kan

tilgås

her:

https://www.retsinforma-

tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=152201).

For så vidt angår en udførlig gennemgang af reglerne

om, hvornår registrering af udrejse i CPR skal finde sted, henvises til kapitel 6 i vejledningen samt

til ministeriets orienteringsbrev nr. 1, som er udsendt til alle kommuner i 2015, og som kan tilgås

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Orientering om brug af oplysninger om indkomst i forbindelse med kommunernes kontrol med korrekt bopælsregistrering i CPR, fra social- og ældreministeren

her:

https://www.cpr.dk/media/17621/2015-1_orienteringsbrev_om_registrering_af_ud-

rejse.pdf.”

I orienteringsbrevet er adgang til indkomstregistret således nævnt som et eksempel på

et redskab, kommunerne kan anvende for at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

Det er i ministeriets udsendte orienteringsbrev nr. 2019/1 lagt til grund, at den oven-

for beskrevne kommunale opgave med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR sker

på grundlag af lovligt fremsendte og indhentede oplysninger, herunder fra indkomst-

registret.

På baggrund af en række henvendelser om adgang til indkomstregisteret finder mini-

steriet imidlertid anledning til at oplyse nærmere om, hvilke muligheder kommunerne

i dag har for at indhente oplysninger om indkomst til brug for kontrol af korrekt bo-

pælsregistrering i CPR.

2. Om brugen af oplysninger fra indkomstregistret til kontrol af korrekt bopælsregistre-

ring i CPR

2.1. Lovgivningen vedrørende indkomstregistret

§ 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister (lovbekendtgørelse nr. 49 af 12. januar 2015

med senere ændringer) har følgende ordlyd:

”§

Kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan uden

for de i § 6 nævnte tilfælde få terminaladgang til indkomstregisteret, i det omfang de pågældende

i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.”

Efter denne bestemmelse kan kommunale og statslige myndigheder, anerkendte ar-

bejdsløshedskasser og andre (uden for de i § 6 nævnte tilfælde) således få terminalad-

gang til indkomstregistret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning

kan få sådan adgang.

Bestemmelsen blev indsat ved selve hovedloven, lov nr. 403 af 8. maj 2006. Om bag-

grunden og rækkevidden af bestemmelsen er i de almindelige bemærkninger til det

bagvedliggende lovforslag, jf. lovforslag nr. L 119 i folketingsåret 2005-06, anført føl-

gende:

(se:

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/200512L00119)

”På grund af registrets karakter og

meget store omfang har Skatteministeriet fundet det rigtigst,

at registret etableres ved lov, og at spørgsmålet om terminaladgang til registret ligeledes reguleres

gennem udtrykkelige bestemmelser herom i den relevante særlovgivning.

Lovforslaget ledsages derfor af et følgelovforslag, der blandt andet har til formål at tilvejebringe

sådanne udtrykkelige bestemmelser om terminaladgang. Adgangen til indhentelse og videregi-

velse af oplysninger fra registret i øvrigt reguleres derimod alene af de almindelige regler herom,

herunder navnlig persondatalovens regler.

….

Indkomstregistret vil forbedre mulighederne for at opdage snyd og socialt bedrageri væsentligt.

Indkomstregistret vil således være en væsentlig støtte for den fortsatte kampagne om fair play.

Denne konklusion gør sig gældende for alle ordninger, hvor indkomstregistrets

kontrolmulighe-

der benyttes.”

I de specielle bemærkninger til § 7, stk. 1, i det bagvedliggende lovforslag er blandt an-

ført følgende:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Orientering om brug af oplysninger om indkomst i forbindelse med kommunernes kontrol med korrekt bopælsregistrering i CPR, fra social- og ældreministeren

Det foreslås, at kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og an-

dre kan få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, i det omfang de pågældende i hen-

hold til anden lovgivning kan få en sådan terminaladgang til indkomstregistret.

Det er således et krav for at få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, at der i anden

lovgivning er udtrykkelig lovhjemmel til, at den pågældende myndighed mv. kan få terminalad-

gang til oplysninger i indkomstregistret. Terminaladgang vil kun kunne opnås i det omfang, de

enkelte myndigheder kan/skal bruge oplysninger fra indkomstregistret, og der vil kun blive givet

adgang til oplysninger som er relevante og nødvendige for den enkelte myndighed.

Adgang vil alene kunne etableres i overensstemmelse med persondatalovens regler.

[...]

Det vil således i forbindelse med etablering af terminaladgang til indkomstregistret konkret

skulle overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang, og om der på det enkelte

område kan gives alene en begrænset adgang til oplysningerne i indkomstregistret. Det er et krav,

at offentlige myndigheder m.v. ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke

har behov for i deres konkrete myndighedsudøvelse.

[…]

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 om et indkomstregister kan

myndigheder og andre indhente oplysninger fra indkomstregistret via webservice op-

slag eller advisordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister har ad-

gang hertil, og hvis de med Skatteforvaltningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4,

i lov om et indkomstregister.

På baggrund af det i bemærkningerne til lovforslaget anførte lægges det til grund, at

terminaladgang til indkomstregistret kræver udtrykkelig lovhjemmel. Der findes ikke

på nuværende tidspunkt en sådan udtrykkelig hjemmel i CPR-loven.

Det lægges endvidere til grund, jf. det herom anførte i lovforslagets almindelige be-

mærkninger, at når bortses fra egentlig terminaladgang, reguleres adgangen til at ind-

hente og videregive oplysninger fra indkomstregistret i øvrigt alene af de almindelige

regler herom, herunder navnlig databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-

ven.

2.2. Kommunernes opgaver vedrørende kontrol af sager om korrekt bo-

pælsregistrering i CPR

Kommunerne er efter CPR-loven forpligtede til at sikre korrekt bopælsregistrering i

CPR, herunder registrering af udrejse.

Kommunerne er i den forbindelse forpligtede til at tilrettelægge en forebyggende og

kontrollerende indsats og i den forbindelse have fokus på typer af sager, der erfarings-

mæssigt giver anledning til formodninger om fejlregistreringer.

Oplysninger om, at en person gennem længere tid ikke har haft indkomst, er en oplys-

ning, som kan skabe en formodning om, at en person ikke opholder sig her i landet og

derfor i CPR skal registreres som udrejst. Oplysning herom har derfor betydning for

kommunernes opgaveløsning på CPR-området.

2.3. Muligheder efter lovgivningen for anvendelse af oplysninger fra ind-

komstregistret

Indenrigs- og Boligministeriet finder, at de nedenfor beskrevne muligheder for brug af

oplysninger om indkomst efter gældende ret kan anvendes i forbindelse med kontrol

af sager om bopælsregistrering efter CPR-loven.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Orientering om brug af oplysninger om indkomst i forbindelse med kommunernes kontrol med korrekt bopælsregistrering i CPR, fra social- og ældreministeren

2.3.1. Kommunen kan forespørge, om der for nærmere bestemte personer har

været indkomst i en periode på f.eks. 3 eller 6 måneder

Kommunerne løser i forbindelse med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR en

myndighedsopgave. Til brug herfor kan kommunen forespørge en anden myndighed,

om en nærmere bestemt person har haft indkomst gennem en vis periode uden herved

at få oplyst indkomstens størrelse, men udelukkende få svar på, om der har været ind-

komst eller ej.

Såfremt en sådan forespørgsel rettes til Skatteforvaltningen, som er den fælles juridi-

ske myndighed for syv af styrelserne i Skatteministeriets koncern, gælder efter Inden-

rigs- og Boligministeriets opfattelse følgende:

Efter § 2, stk. 1, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med

senere ændringer, gælder loven for behandling af sager, hvor der er eller vil blive truf-

fet afgørelse af en forvaltningsmyndighed. Efter § 2, stk. 3, gælder lovens kapitel 8 og 8

a for al virksomhed, der udøves inden for den offentlige forvaltning. I forvaltningslo-

vens kapitel 8 er bl.a. fastsat bestemmelser om videregivelse af oplysninger til en an-

den forvaltningsmyndighed., jf. herved forvaltningslovens §§ 28-32. Forvaltningslo-

vens § 28, stk. 1, har følgende ordlyd:

”§

28.

For manuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en an-

den forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og 10 og § 11, stk. 1,

og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 2, stk. 1. For videregivelse af personoplysninger

til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk data-

behandling, finder reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven anvendelse, medmindre videregi-

velsen er reguleret af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.”

Videregivelse af oplysninger om, hvorvidt der har været indkomst på en person, fore-

tages helt eller delvist ved hjælp af automatisk databehandling. I sådanne tilfælde fin-

der reglerne i databeskyttelsesforordningen anvendelse.

Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan behandling, herunder videregivelse ske, hvis det er

nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som hen-

hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Af Forvaltningsret, 1. udg, 2018, af Niels Fenger (red.) fremgår bl.a. følgende om be-

stemmelsens anvendelsesområde på s. 517:

”For så vidt

angår afgørelsessager indebærer art. 6, stk. 1, nr. litra e, at en forvaltnings-

myndighed kan videregive personoplysninger, når det er et nødvendigt led i myndig-

hedens behandling af den pågældende sag. Oplysningerne kan f.eks. videregives i for-

bindelse med høring af andre myndigheder, i forbindelse med partshøring eller som

led i høring af andre. Uanset at der er sket en mindre ændring i ordlyden i forhold til

den tidligere bestemmelse i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, må det antages, at for-

ordningens art. 6, stk. 1, nr. litra e, også giver mulighed for, at en forvaltningsmyndig-

hed videregiver personoplysninger, når videregivelsen er et nødvendigt led i behand-

lingen af andre myndigheders sager eller i øvrigt for udførelsen af andre myndigheders

opgaver,

der kan betegnes som myndighedsudøvelse eller ”en opgave i samfundets in-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Orientering om brug af oplysninger om indkomst i forbindelse med kommunernes kontrol med korrekt bopælsregistrering i CPR, fra social- og ældreministeren

teresse. På tilsvarende måde er art. 6, stk. 1, nr. litra e, typisk det relevante behand-

lingsgrundlag for den modtagermyndighed, der indhenter oplysninger i medfør af offi-

cialmaksimen.”

På baggrund af ovenstående må det antages, at forordningens artikel 6, stk. 1, litra e

også kan udgøre hjemmelsgrundlaget for, at en forvaltningsmyndighed kan videregive

personoplysninger, når videregivelsen er et nødvendigt led i behandlingen af andre

myndigheders sager eller i øvrigt for udførelsen af andre myndigheders opgaver, der

kan betegnes som myndighedsudøvelse, f.eks. i forbindelse med kontrol af korrekte

bopælsregistreringer i CPR.

Det følger af forvaltningslovens § 31, at i det omfang en forvaltningsmyndighed er be-

rettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden for-

valtningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighe-

dens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Kommunerne vil således kunne anmode Skatteforvaltningen om at udlevere oplysnin-

ger om, hvorvidt der har været indkomst for så vidt angår en eller flere nærmere be-

stemte personer for en given periode under henvisning til ovenstående retsgrundlag.

Herudover skal formålsbegrænsningsprincippet i databeskyttelsesforordningens art. 5,

stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 5 iagttages ved indhentelse og videregivelse

af oplysninger fra indkomstregistret, se herom afsnit 2.4.

2.3.2. Kommunerne anvender oplysninger fra indkomstregistret, som kommunen

har indhentet til brug for kontrol i f.eks. sociale ydelsessager efter retssikker-

hedslovens § 11 a, stk. 5.

§ 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (lovbekendtgø-

relse nr. 1555 af 2. november 2020, herefter benævnt retssikkerhedsloven) har føl-

gende ordlyd:

§ 11 a.

Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller

får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sy-

gehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der

handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og

private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågæl-

dende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om

en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndighe-

den kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndighe-

den kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelo-

vens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

Stk. 2.

Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt

sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og

ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller sam-

lever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende

oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan sam-

køres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og

arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om be-

tingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kon-

trol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplys-

ningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor

i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 3.

[…].

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Orientering om brug af oplysninger om indkomst i forbindelse med kommunernes kontrol med korrekt bopælsregistrering i CPR, fra social- og ældreministeren

Stk. 4.

Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, op-

tjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af ferie-

penge, og som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som

Feriekonto stiller til rådighed.

Stk. 5.

Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som

nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det

omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal

myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4.

Stk. 6.

[…]

Retssikkerhedslovens § 11 a indeholder i stk. 5, jf. stk. 1, 2 og 4, udtrykkelig hjemmel

til, at kommunerne kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger om indkomst i

indkomstregistret til brug for bl.a. kontrol i sociale ydelsessager.

Som enhedsforvaltning har kommunen mulighed for

–

inden for rammerne af databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

–

at anvende oplysninger, som kom-

munen i forvejen er i besiddelse af, også i andre grene af forvaltningen, til brug for løs-

ning af kommunens opgaver efter lovgivningen, herunder i forbindelse med kommu-

nens kontrol af korrekt bopælsregistrering i CPR.

Såfremt kommunen har indhentet oplysninger fra indkomstregisteret i forbindelse

med kommunens kontrolopgaver på socialområdet, vil oplysningerne således også

kunne benyttes i forbindelse med efterfølgende kontrol af sager om forkert bopælsre-

gistrering efter CPR-loven.

Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger om indkomst må anses for en alminde-

lig personoplysning omfattet af art. 6 i databeskyttelsesforordningen, og at der er

hjemmel til behandling af sådanne oplysninger, herunder videreanvendelse af sådanne

oplysninger (se nærmere afsnit 2.3.1.), såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn

til udførelse af en opgave som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, jf. for-

ordningens art. 6 litra e.

Herudover skal formålsbegrænsningsprincippet i databeskyttelsesforordningens art. 5,

stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 5 iagttages ved indhentelse og videregivelse

af oplysninger fra indkomstregistret, se herom afsnit 2.4.

2.4. Generelle principper, som skal iagttages ved enhver indhentning af

oplysninger fra indkomstregistret

1.Efter

databeskyttelsesforordningens art. 5, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens §

5 må indsamlede oplysninger

–

i mangel af samtykke fra den registrerede eller særskilt

hjemmel herfor

–

ikke senere bruges til formål, der er uforenelige med det oprindelige

indsamlingsformål. Dette formålsbegrænsningsprincip eller finalité-princip skal over-

holdes både ved intern databehandling inden for en forvaltningsmyndighed og ved vi-

deregivelse af personoplysninger mellem forvaltningsmyndigheder.

Følgende fremgår af Fengers Forvaltningsret s. 509-510:

”Under persondataloven afskar finalité-princippet

ikke i almindelighed forvaltnings-

myndighederne fra på sædvanlig vis at udveksle personoplysninger i forbindelse med

sagsoplysning, når blot persondatarettens materielle behandlingsregler og det almin-

delige forvaltningsretlige saglighedskrav blev iagttaget. Dette udgangspunkt kan opret-

holdes efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.”

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 161: Orientering om brug af oplysninger om indkomst i forbindelse med kommunernes kontrol med korrekt bopælsregistrering i CPR, fra social- og ældreministeren

Der kan endvidere henvises til s. 322 ff. i Lotterups kommentar til databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven.

Det er kommunerne selv, der som dataansvarlige skal vurdere, om behandling af op-

lysninger i det konkrete tilfælde er i overensstemmelse med finalité-princippet. Det er

dog Indenrigs- og Boligministeriets opfattelse, at finalité-princippet ikke i sig selv vil

afskære kommunerne fra at anvende oplysninger fra Indkomstregistret, som er ind-

hentet til brug for kontrol i en sag om sociale ydelser, i en sag om bopælskontrol efter

CPR-loven, jf. herved s. 509 ff. i Fengers Forvaltningsret, men også s. 324 ff i Lotte-

rups kommentar til Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der er herved bl.a. henset til, at indkomstoplysninger er at betragte som almindelige,

ikke-følsomme oplysninger, som ofte er sagligt relevante at indhente i en sag om bo-

pælsregistrering efter CPR-loven. Det bemærkes herved, at det er forudsat, at oplys-

ning om indkomst rent faktisk kan belyse spørgsmålet om bopæl, hvilket som ud-

gangspunkt vil være tilfældet i sager om eventuel udrejse, men derimod ikke i sager

om indenlandske flytninger.

Tilsvarende afskærer finalité-princippet efter Indenrigs- og Boligministeriets opfat-

telse heller ikke Skatteforvaltningen - når bortses fra egentlig terminaladgang - fra at

videregive oplysninger fra indkomstregistret til kommunerne til brug for bopælskon-

trol efter CPR-loven.

Efter databeskyttelseslovens § 5 og databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,

litra c, skal personoplysninger endvidere være tilstrækkelige, relevante og begrænset

til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (dataminime-

ringsprincippet).

Dette princip skal også iagttages ved enhver indhentelse og videregivelse af oplysnin-

ger fra indkomstregistret.

3. Arbejdsgruppe om kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR

Den tidligere social- og indenrigsminister har nedsat en tværoffentlig arbejdsgruppe,

som skal undersøge kvaliteten af bopælsregistreringen i CPR. Undersøgelsen skal bl.a.

belyse den kommunale indsats i forbindelse med at sikre korrekte bopælsregistrerin-

ger i CPR, herunder den forebyggende og kontrollerende indsats på området. I den

forbindelse gennemføres en kortlægning af den kommunale indsats gennem det natio-

nale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.

Som led i undersøgelsen skal arbejdsgruppen fremkomme med forslag til mulig for-

bedring af kontrollen f.eks. gennem it-understøttelse og registersamkøring, samt for-

slag til nye redskaber med henblik på at forbedre kontrolindsatsen, herunder gennem

ændring af CPR-loven.

I den forbindelse vil bl.a. indgå mulighederne og rammerne for brug af indkomstregi-

stret. Behovet for ændringer af CPR-loven vil blive vurderet i den forbindelse.

Med venlig hilsen

Carsten Grage

Kontorchef