Kære Social- og Indenrigsudvalg,
Som tidligere anført til Kirsten Normann Andersen, Karina Adsbøl og Liselott Blixt. Se korrespondancen
herom.
Jeg ønsker foretræde for udvalget hurtigst muligt, idet Servicelovens §98 ofte ikke bliver opfyldt efter
lovens bogstav af mange kommuner. Specielt Aarhus Kommune har inden for de sidste par år, fået en
stigning i henvendelser til Ankestyrelsen vedr. kommunens bedømmelse af sager inden for funktionstab
området, fra 13% til 50%. Det er uholdbart.
Tidligere kunne borgere med funktionstab på syn og hørelse, få en BPA-ordning (Servicelovens §96
–
Borgerstyret Personlig Assistance), men denne mulighed blev frataget dem fra år tilbage.
Der er stor ulighed i hjælp til borgere, der får et funktionstab på de to vigtigste sanser (syn og hørelse) i
forhold til funktionstab på bevægeapparat (muskler og led).
Den form for minimumshjælp man får, når man på grund af genetisk sygdom, mister syn og hørelse, er
utilstrækkelig i en tid, hvor alt foregår digitalt og telefonisk.
Jeg ønsker foretræde for udvalget for at fremkomme med mange eksempler fra det virkelige liv, så
udvalget kan forstå problematikken. Jeg ønsker også at man fra centralt hold, Christiansborg, får ændret
§98 således at man får hjælp svarende til §96, eller at man slår disse to love sammen til en.
Jeg har tidligere talt om dette til Karina Adsbøl og Liselott Blixt.
Se vedlagte links nedenfor:
https://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2020-11-14/D%C3%B8vblind-kvinde-i-Aarhus-Jeg-bliver-levende-
begravet-
7562872.html?fbclid=IwAR04K68KyWHuAUYFYb4IC8TpMWzn3IBFnHcntGv3_RqdsdTGkTSHW3isYVo
https://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2020-12-30/D%C3%B8vblinde-sagen-fra-Aarhus-rammer-ministers-
bord-Det-er-dybt-bekymrende-
7590633.html?fbclid=IwAR1XReM4G4QQBBZplwzCTnAUqU36hDcKysXJVOrcKLm-DS6gOweddt3uK-Q
Det er helt uholdbart at en almindelig borger ikke kan råbe en kommune op, men er tvunget til at melde
kommunen til politiet for omsorgssvigt (når man lader borgere, der har arbejdet det meste af deres liv,
sidde isoleret og alene i egen bolig uden syn og hørelse 22 timer i døgnet).
Det kan ikke være rigtigt at man skal gå til pressen før kommunen reagerer jf. link om levende begravet, og
TV2’s udsendelse
med skjult kamera om Kongsgården i Aarhus. Her prøvede Aarhus Kommune ovenikøbet
at få nedlagt fogedforbud mod at vise udsendelsen.
Jeg glæder mig til at høre fra udvalget.
Med venlig hilsen
Helene Lønborg, overlæge emeritus og speciallæge
Egå
Kan kontaktes på opgivende mail og telefon
1