Social- og Indenrigsministeren
Social- og Indenrigsudvalget
Randers 18/1 2021
Forråelse i dommerstanden
Vi har før gjort opmærksom på de mangler domstolene har ved behandling af børnesager, jf:
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/SOU/bilag/9/2261888.pdf
– vedrørende
manglende prøvelse af det materielle skøn i afgørelsen. Altså indholdet, som hvad er barnets
tarv.
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L68B/bilag/10/2122920.pdf
– om manglerne
ved den nuværende Servicelov § 58s ordlyd. Altså alt for vage formuleringer om de mest
invasive afgørelser.
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L68B/bilag/13/2125588.pdf
om hvad
Menneskerettighedsdomstolen, herefter EMD, har afgjort, at borgere i et land, som har tiltrådt
Menneskerettighedskonventionen, herefter EMRK, minimum skal give af retsgarantier i
børnesager. Vi har da også lovhjemmel, jf. Retsplejelovens §§ 471-472 for retsgarantier i
børnesager. Problemet er blot, at disse ikke bliver efterlevet af de danske domstole. Det vil vi
redegøre for i det følgende.
Byretssag 2021
Af fortrolige bilag til dette skriv fremgår, at byrettens dommer ikke vil oplyse sagen ved vidner,
med begrundelsen, at det plejer dommerstanden ikke i danske børnesager. Sagen drejer sig
om tvangsfjernelse af to små børn under Servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 4. Det er et brud på
EMRKs artikel 8, der sikrer børn og familier en yderst grundig efterprøvelse af statens indgreb
i privat- og familielivet, jf. EMDs præcisering heraf i Strand Lobben vs. Norge af 10/9 2019 ved
applikationsnr:
37283/13
.
Strand Lobben sagen
Af sagens fremstilling gengives de retsprocessuelle omstændigheder under byrettens
behandling af Strand Lobben sagen i Norge:
Præmis 98: ”On
22 February 2012 the City Court, composed of one professional judge,
one psychologist and one lay person, in accordance with section 36-4 of the Dispute Act
(see paragraph 133 below), upheld the decision after having held a hearing which
lasted from 13 to 15 February 2012 and during which twenty-one witnesses were
heard. Among the witnesses called by the child welfare services were the persons
responsible for supervision of the foster home and the contact sessions, S.H. from the
Children’s and Young People’s Psychiatric Out-Patient Clinic, expert psychologists B.S.
and M.S. (see, inter
alia,
paragraphs 58, 61, 62 and 63 above) and the family consultant
from the parent-child institution (see, for example, paragraph 24 above).
Among the
witnesses called by the first applicant were members of her family, her husband and members
of his family, the medical director at the hospital where the first applicant had undergone
surgery in 2005 (see paragraph 72 above) and specialist in psychology K.M. (see