Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 15
Offentligt
2264314_0001.png
Notat
Sagsnr.:
27.00.00-P20-16-17
Dato:
16-03-2020
Titel:
Afsluttende status for projektet "Mit liv - min styring", borgerstyrede budgetter
Sagsbehandler:
Lise Møller Jensen
Afsluttende status for projektet "Mit liv - min styring" – borgerstyrede budgetter
”Havde jeg ikke været med i projektet, var jeg nok fortsat i et vildt misbrug og var endt
med at tage livet af mig selv.”
I dag er den unge kvinde stoppet med sit misbrug, næsten færdig med sin uddannelse,
blevet mor og lever i et stabilt forhold – hun får ikke længere støtte.
1. Baggrund og formål med projektet
Halsnæs Kommune, Social Service og Familier, har fra december 2017 til december 2019 deltaget i et projekt
under Socialstyrelsen, hvor vi har kunnet give et personligt borgerstyret budget til 25 borgere. Der er til
projektet vedtaget en særlov, der giver mulighed for at gennemføre borgerforløbene. Lejre, Århus og Kolding
kommuner har også deltaget i projektet med hver 25 borgere.
Formålet med puljen var at understøtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af selvbestemmelse,
rehabilitering og øget livskvalitet ved at den enkelte borger fik sit eget budget på op til 50.000 kroner
kombineret med et støtteforløb. Hvert borgerforløb varede 12 måneder.
Borgeren definerede selv, hvilke udfordringer og mål vedkommende havde, og hvad budgettet skulle anvendes
til. Initiativet sætter borgerens eget behov og liv i centrum. Et personligt budget og den tilknyttede støtte måtte
ikke erstatte øvrig støtte og tilbud, som kommunen er forpligtet til at yde.
Formålet med Halsnæs Kommunes projekt "Mit liv - min styring" var, at socialt udsatte borger får større grad af
kontrol over deres eget liv og kan fastholde eller øge deres livskvalitet og recovery-proces.
Målene på kortere sigt var, at borgerne
får ”en ny start”, det vil sige kommer videre i deres liv med borgerstyrede budgetter som løftestang
får strategier og overblik til øget selvbestemmelse
får øget motivation og ejerskab til at tage andre skridt mod større grad af selvbestemmelse og
livskvalitet.
På organisatorisk niveau var målet, at kommunens tilgang og indsatser indarbejder læring fra projektet,
således at borgernes selvbestemmelse og ansvar for eget liv fremmes bedst muligt.
Projektet var forankret i Center for Voksenstøtte i tæt samarbejde med Handicap- og Voksenafdelingen.
Socialstyrelsen har støttet projektet med 2.375.000 kroner (Udvalget for Sundhed og Forebyggelse den 30.
januar 2018, punkt 10).
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0002.png
Social Service og Familier har i af starten december 2018 skrevet en midtvejs-status for projektet. I denne var
der særligt fokus på, hvad borgernes drømme var og hvordan de ønskede at bruge deres budget.
Statusnotatet indeholdt også en beskrivelse af de foreløbige resultater for de borgere, der på det tidspunkt var
kommet længst (interviews med 7 ud af 25 borgere).
Dette notat bygger videre på det tidligere notat ved særligt at have resultaterne af de gennemførte borgerforløb
i fokus samt den læring vi kan bruge til andre forløb i Halsnæs Kommune. Det tidligere notat er præsenteret for
Udvalget for Sundhed og Forebyggelse den 4. marts 2019 (Punkt 120).
2. Borgere i projektet
I Halsnæs Kommune har vi valgt at fokusere på borgere med dobbeltproblematikker (misbrug og psykisk
lidelse/ sårbarhed), som samtidig er særligt udsatte, fx borgere med en truet boligsituation, smuldrende
netværk, selvdestruktiv adfærd og/eller i social deroute.
Det er således typisk borgere som ofte er svære at hjælpe med den traditionelle indsats, fordi deres
problematikker er sammensatte. Det er samtidig borgere, hvor der ses muligheder for at realisere konkrete
drømme og mål - også på den korte bane. Det er typisk borgere, der har socialpædagogiske støtte i eget hjem
eller en opsøgende indsats (Servicelovens § 85 eller § 99) og/ eller misbrugsbehandling.
Der blev udvalgt 25 borgere, som alle har gennemført forløbet. Ingen borgere er droppet ud af projektet
undervejs. De har alle arbejdet i forhold til deres mål og drømme og har deltaget i det tilhørende støtteforløb.
De første forløb gik i gang i marts 2018 og de sidste i december 2018. Alle forløb er afsluttet efter 1 år, det
betyder at de sidste forløb er afsluttet i december 2019.
3. Materialer til status-notatet
Alle borgere har ved start og slut af deres forløb udfyldt et spørgeskema til Socialstyrelsen med deres mål og
delmål. Borgerne skulle ved start og slut også vurdere, hvor tæt de var på at opnå målene. Derudover skulle de
fortælle, hvordan de ville bruge budgettet og senere, hvordan det er blevet brugt. Støttepersonerne har skullet
udfylde et lignende spørgeskema, hvor de vurderede borgernes progression i forhold til at opnå deres mål.
Socialstyrelsen anvender spørgeskemaerne til en systematisk opsamling på tværs af kommunerne. Vi har
anvendt dem som et blik på borgernes forløb uden at kunne opgøre resultaterne kvantitativt ud fra dem.
I projektet er borgerne blevet interviewet tre gange undervejs i forløbet – inden start, midtvejs og ved
afslutningen af deres forløb. I statusnotatet fra december 2018 havde 8 borgere gennemført midtvejs-
interviewet og de foreløbige erfaringer var baseret primært på disse. Nu har alle 25 borgere gennemført
midtvejs-interviews og 23 borgere har gennemført afsluttende interviews (2 borgere ønskede ikke at deltage).
Interviewene er relativt korte og er baseret på den løsningsfokuserede tilgang og tager derfor udgangspunkt i
hvad der virker, hvad borgerne skal holde fast i og de næste skridt. Da interviewene ikke primært er tænkt til
opsamling af viden, men ligger til grund for borgerens videre proces, giver de ikke selvstændigt et
udtømmende og detaljeret billede af forløbet. Derfor er der også suppleret med andre observationer og
refleksioner herunder en systematisk gennemgang af borgernes progression ved projektets socialfaglige
koordinator.
Interviewenes hovedpointer er sammenfattet skriftligt af den socialfaglige koordinator og er godkendt af
borgeren. Citater i notatet er taget fra de skriftlige sammenfatninger.
Det er planen, at borgerne interviewes igen �½ og 1 år efter afslutningen af deres forløb. Både så vi kan
opsamle viden om, i hvor høj grad det lykkes at holde fast i positive ændringer efter afslutningen, og som en
del af borgerens videre proces, da disse interviews også vil være baseret på LØFT.
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0003.png
4. Hvad har borgerne brugt pengene til?
”Familien er faldet meget mere til ro, blandt andet fordi vi har fået computer og printer. Jeg er glad for at
det var det jeg valgte. Jeg har udnyttet pengene meget godt. Jeg har ikke kun tænkt på mig selv og jeg
har ikke fråset.”
” Det har gjort en kæmpe forskel. Jeg har fået nyt tøj og føler mig ikke længere som low lifer og en
strejfer. Jeg har fået ordnet tænder, jeg er startet på motion, jeg har fået en cykel, jeg har fået briller. Der
er kommet styr på min økonomi.”
” Det har været hårdt, men jeg har fået indrettet en ny lejlighed. Jeg har fået ryddet op i mit liv. Jeg har
fået udfordret mig selv flere gange.”
” Jeg har fået genskabt en jobidentitet. Det har været en kæmpe udfordring for mig at tage kørekort, men
jeg gjorde det og bestod første gang. Det har givet mig nye muligheder både privat og jobmæssigt. Jeg
har udfordret min angst. Jeg tror mere på mig selv.”
”Det har givet mig muligheder, som jeg ikke havde før. Jeg har fået livskvalitet. Mit neuroaffektive
terapiforløb har gjort en kæmpe forskel. Der er kommet mere ro over tankerne. Det har givet mig det
sidste skub.”
Citater fra afslutnings-interviews om hvordan deltagerne har brugt pengene fra deres borgerstyrede budget.
Borgerne skulle ved projektets start formulere deres drømme på længere sigt og skridtene derhen. På den
baggrund har de defineret, hvordan de gerne ville bruge deres borgerstyrede budget.
Drømmene/ målene er formuleret meget personligt og med mange forskellige nuancer. Alligevel var der en del
fællestræk på tværs i drømmenes hovedelementer, som vises nedenfor (figuren er gentaget fra statusnotat,
december 2018):
Hovedelementer i drømmene
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Uddannelse/
arbejde
Bedre
boligforhold
Tættere
relationer
Antal borgere
Drømmenes elementer er oftest del af en mere overordnet drøm og de hænger oftest sammen på tværs. For
eksempel beskriver en del borgere, at deres mål med uddannelse eller arbejde er at blive uafhængige, at
kunne fungere i en almindelig dagligdag, at kunne klare sig selv eller at være mere for deres børn.
Nedsættelse af misbrug og udfordring af angst/ psykiske lidelser har været et element i at realisere drømmene
for stort set alle borgere.
Styr på
økonomien
Selvtillid
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0004.png
Langt størstedelen af borgerne har brugt lige omkring de 50.000 kr. de havde til rådighed. Kun 3 borgere har
brugt væsentligt mindre end budgettet tillod (7.000 – 11.000 kr. mindre) og to borgere har brugt ca. 3.000 kr.
under budgettet. Det skyldes, at deres mål var opfyldt uden brug af hele budgettet.
Nedestående figur viser, hvad borgerne har brugt deres penge på. Borgerne har typisk brugt deres penge i
mere end en ”kategori”, hvorfor det samlede antal i grafen langt overstiger antallet af borgere.
Det brugte deltagerne deres budget på
Uddannelsesudgift
Medlemskab af forening
Kørekort
Behandling/ terapi
Personlig oplevelse/ udfordring
Husdyr
Gældsafvikling
Kursus
Udstyr til interesse/ arbejdsopgaver
Tænder/ briller/ medicin
PC/ mobiltelefon
Transportmidler, anskaffelse/ rep.
Oplevelser med familie/ børn
Tøj/ personlig pleje
Istandsættelse og møblering af bolig/ ny bolig
Antal borgere
0
2
4
6
8 10 12 14 16 18
Når man ser på borgernes drømme og deres delmål for at komme derhen, er det et fælles træk, at det typisk er
meget ”basale” ting, de drømmer om at realisere – at have en god base, være del af fællesskaber, at have et
godt fundament.
Brugen af pengene afspejler på samme vis, at næsten alle borgere har brugt i hvert fald en del af deres budget
på noget, der er basale ting i de fleste menneskers liv – vaskemaskine, sofa, seng, vintertøj, cykel, frisør mv.
Langt størstedelen af borgerne har brugt stort set hele deres budget på denne slags udgifter, mens enkelte
(også) har brugt penge på uddannelse, at få en hund, terapi/ behandling, kørekort, scooter mv. Kun en enkelt
borger har slet ikke brugt penge på basale ting som tøj, ting til bolig eller personlig pleje, men brugt hele sit
budget til uddannelse.
Brugen afspejler, hvor basale ting der er nødvendige for at kunne gå i gang med at realisere sin drøm (flere har
købt tøj til at kunne være præsentable til gå på arbejde/ være i praktik; eller fået ordnet bolig for at kunne have
besøg). Det afspejler at mange af borgerne har haft brug for at få styr på det kaos der var i deres egen zone,
inden de bevæger sig længere ud i verden.
En af de andre poster mange borgere har brugt penge på, er oplevelser med familien/ børnene. Det spænder
fra at afholde konfirmation over udflugter og weekendture til julegaver og at holde jul for familien. Det stemmer
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0005.png
overens med, at rigtig mange borgere har arbejdet med en drøm om at få tættere relationer med andre
mennesker.
Borgerne har i meget vid udstrækning har brugt pengene efter samme mønster som de
inden start
ønskede at
bruge pengene. Bolig, tøj og personlig pleje, oplevelser med familie og transport var de kategorier, som langt
størstedelen af borgerne forventede at bruge penge på, inden de startede forløbet, og som en meget stor del af
borgerne har brugt penge på.
Cirka dobbelt så mange borgere har valgt at bruge penge på tandlæge og briller og PC/ mobiltelefon i forhold til
ønskerne inden start. Ligeledes har flere brugt penge på bolig, tøj og personlig pleje og oplevelser med
familien end de oprindeligt forventede. Det afspejler ikke nødvendigvis, at andre ting er fravalgt. En del borgere
har ud over det planlagte brugt ”ekstra” penge på disse ting, da det har vist sig at der stadig var luft i budgettet,
og det har understøttet deres mål yderligere.
Gældsafvikling er kommet ind som en helt ny post som ikke var formuleret konkret inden projektet, men som
har været en hjælp for tre borgere i at få styr på økonomien og ro på.
Nedenstående figur viser om borgerne undervejs i forløbet har ændret i, hvordan de har brugt pengene i
forhold til, hvordan de forestillede sig at bruge dem ved starten af forløbet. Det skal understreges, at der på
ingen måde er noget galt i at ændre budgettet. Det er netop en af forudsætningerne i projektet, at der kan
ændres undervejs og at det er borgerens vej, der bestemmer hvordan pengene skal bruges.
Det var forskelligt ved start, hvor meget deltagerne havde gjort sig klar i detaljer, hvordan de ville bruge deres
budget for at opnå deres drømme. Hvor nogle var meget klar på, at de fx havde brug for et kørekort for at blive
uafhængige, havde andre formuleret det mere løst som fx at de gerne vil gøre deres hjem til en tryg base.
Ændringer i brug af budgettet
12
10
8
6
4
2
0
Ingen
Mindre
Større
ændringer ændringer ændringer
Helt
ændret
Antal borgere
15 borgere har haft ingen eller mindre ændringer fra hvordan de forudså at bruge budgettet til hvordan de
brugte det. Mindre ændringer omfatter fx at borgeren har brugt penge på 1-2 ekstra ting ud over det de havde
defineret i forvejen eller at der alligevel ikke er brugt penge på et par ting fra deres oprindelige budget. Oftest er
målene ikke ændret og de bruger pengene inden for de samme eller nærliggende kategorier.
10 borgere har haft større ændringer eller helt ændret brugen af budgettet. Større ændringer omfatter typisk
udskiftning i hvad pengene er brugt på, fx at der er brugt penge på scooter i stedet for et kørekort. Det kan
også være enkelte ændringer, som omfatter en stor del af budgettet. I alle tilfælde er borgernes langsigtede
drøm den samme. Kun 1 borger har ændret brugen helt: deltageren havde en drøm om at få sommerhus eller
ny bolig, men havde fra starten en plan B, som måtte tages i anvendelse. Drømmen om at få en god base i
hjemmet var stadig styrende for forløbet.
5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0006.png
Borgerne har vist, at de har reflekteret og været gode til at argumentere for de ændringer de har ønsket i deres
forløb og i brugen af budgettet.
Der er ikke oplevet svindel eller videresalg af ting, der er købt i projektet. Det har i et tidligere projekt fra Århus
været oplevet i nogle tilfælde. I i det projekt fik borgerne selv pengene ind på kontoen, men i dette projekt er
det Halsnæs Kommune, der har betalt varer og tjenesteydelser. De eneste penge borgerne har fået i hånden
selv, er ”lommepenge” til udflugter, fx til at betale entre og is til børnene. Her har der været fulgt op på om
aktiviteterne er afholdt.
5. Hvordan er det gået med deltagerne?
Når vi sammenholder deltagernes og støttepersonernes vurderinger af, hvor tæt de var på at opfylde deres
langsigtede mål (drøm) og delmål
1
, inddrager det afsluttende interview og den systematiske
borgergennemgang, vurderer vi, at alle borgere har haft en positiv udvikling i projektperioden. Vi vurderer, at
ca. 2/3 af borgerne har haft en meget positiv udvikling i projektperioden – set i forhold til deres mål og mere
generelle udvikling - mens 1/3 har haft en positiv men mindre markant udvikling.
Den positive udvikling er særligt set i forhold til de mål borgerne har sat sig, men interviews og det generelle
kendskab til borgerne viser, at det oftest også har sat sig spor i deres generelle situation, i deres livskvalitet og
glæde ved livet. Dette er uddybet i afsnittene nedenfor.
Udvikling på centrale parametre
Ved det afsluttende interview udtrykker langt de fleste deltagere, at de er kommet videre i deres liv som følge
af projektet, og her sættes flere ord på, hvordan de har rykket sig. Drømme og mål er formuleret meget
individuelt, men når vi ser systematisk på nogle af de parametre, der kan indikere en positiv udvikling hos
gruppen af borgere med dobbeltproblematikker viser det:
-
Misbrug:
Næsten alle projektdeltagerne har nedsat eller stoppet deres misbrug af alkohol/ stoffer
betydeligt ved projektafslutningen. Kun tre af borgerne har stadig et misbrug, der er på linje med det,
de havde i starten af forløbet. De er stoppet undervejs, men er faldet tilbage. Nogle af de andre
deltagere er faldet i undervejs, men er relativt hurtigt formået at komme ud af det igen. Mange af
deltagerne har oplevet, at det ikke har været så svært som de troede at nedsætte deres forbrug, fordi
de med projektet og deres mål fik noget andet at sætte i stedet for.
Psykisk:
2 af deltagerne har haft betydeligt færre indlæggelser i projektperioden end man kunne
forvente ud fra deres almindelige forløb. 3 deltagere er startet op på udrednings/ behandlingsforløb i
psykiatrien – det er vanskeligt at tilskrive det projektet fuldstændigt, men projektdeltagelsen har været
med til at give dem motivationen til det, som del af arbejdet med deres mål. 2 borgere har gennem
projektet fået særlige terapi-forløb, som de oplever har hjulpet dem. Derudover afspejles meget af den
psykiske forbedring hos deltagerne i de andre parametre der er beskrevet her. Det ville ikke være
muligt for deltagerne at indgå i job, netværk, få kæreste, formindske støtte mv., hvis de ikke var blevet
mere stabile psykisk.
Job og uddannelse:
Fem af deltagerne har i løbet af projektet gennemført uddannelse eller er
kommet i job/ praktik (en er dog igen uden job p.t.). Særligt for tre af borgerne har det direkte kunnet
lade sig gøre på grund af deres budget. Den ene borger har fået betalt en uddannelse vedkommende
altid har drømt om, men ikke kunne få finansieret på anden måde – det er første gang vedkommende
har gennemført et uddannelsesforløb efter utallige forsøg. For to andre har det været betydningsfuldt
at de gennem projektet har kunne finansiere transportmiddel, så de kunne komme til arbejde trods
-
-
1
Man skal være opmærksom på, at det er subjektive vurderinger, hvor de enkelte deltagere kan være mere eller mindre
optimistiske. Det betyder at personerne kan lægge noget forskelligt i at være tæt på eller langt fra at opfylde deres mål – målene har
også meget forskellig karakter.
6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0007.png
angst. Man skal være opmærksom på, at ikke alle borgere har arbejdet med en målsætning om job og
uddannelse; nogle af deltagerne er fx førtids- eller folkepensionister.
-
Fundet en kæreste og fået bedre netværk:
Det er markant at fire borgere har fundet kæreste og fået
stabile parforhold i løbet af projektet. Det er borgere som har haft det svært med nærheden til andre
mennesker og har arbejdet med det som del af projektet, så det kan illustrere hvor langt de rykket sig.
Generelt har langt de fleste af deltagerne oplevet, at de har fået et bedre/ større netværk eller bedre
kontakt til andre, hvilket også var et ønske hos langt størstedelen inden starten. Deltagerne beskriver
det blandt andet sådan her:
”Jeg har fået smidt druk-slænget ud”
”Jeg kan invitere gæster”
”Jeg er blevet mere social og åben i kontakten, jeg snakker med andre hundeejere. Jeg har fået
samlet min familie mere”
Netværk i sig selv er et vigtigt mål for deltagerne i forhold til deres livskvalitet. På lidt længere sigt kan
det også være med til at gøre dem endnu mere uafhængige og selvhjulpne at have et godt netværk
omkring sig.
-
Støtte:
Fem deltagere har efter projektet stoppet deres støtte fra Center for Voksenstøtte, fordi de ikke
længere har behov for den. Yderligere fire borgere har fået deres støtte nedsat betydeligt. Det vil sige,
at for over 1/3 del af deltagerne er støttebehovet ændret i nedadgående retning. Borgerne er selv
enige i vurderingen. To borgere har til gengæld fået støtte efter projektet. De var også inden projektet i
kontakt med Center for Voksenstøtte (Alkohol- og Stofrådgivningen, opsøgende indsats), men
ønskede dengang ikke fast støtte. De oplever nu, at de profiterer af støtte i forhold til at arbejde med
deres mål. For flere deltagere har støtten skiftet karakter til at være mere fokuseret på udvikling end
brandslukning.
For enkelte af de borgere, der har nedsat støtten, var det en forventelig proces – og projektet har givet
det sidste skub i tilliden til at kunne stå (mere) på egne ben. For andre har det været helt uventet, at de
i løbet af et år kunne leve et liv uden støtte. Både borgerne og støttepersonerne vurderer, at projektet
har udgjort et afgørende vendepunkt for deres liv.
Humør og tro på fremtiden
Det går igen i langt de fleste interviews, at deltagerne føler sig mere glade, rolige og/ eller bedre kan styre
deres temperament og at de kommunikerer bedre med andre mennesker. Enkelte borgere er undervejs blevet
tilkendt førtidspension/ ressourceforløb eller er blevet diagnosticeret/ startet behandlingsforløb – indirekte
hjulpet på vej af, at de er blevet bedre til at forholde sig roligt, lytte, argumentere og fremføre deres
synspunkter og komme med en plan de gerne selv vil følge.
Det fremgår også i mange af interviewene, at deltagerne har fået en tro på fremtiden og at det også er en
sammenhæng med både hvordan deres humør (glæde er) og med at de har oplevet sig selv som stærke og
beslutningsdygtige.
” Jeg er i bedre humør, mere glad og tilstede. Det er utroligt hvad der er sket det sidste år. Jeg har fået en tro
på fremtiden. (…)Jeg er stærkere nu end troede. Jeg har taget en beslutning og kunnet følge mine mål. Jeg
gider godt livet nu. Jeg har noget at stå op til”
”Jeg har fået mod på fremtiden.(…) Mine forældre siger, at jeg er blevet bedre til at være sammen med andre
mennesker, de er lidt mindre bekymrede og tør give mig ansvar”
7
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0008.png
” Jeg er blevet mere glad – livsglad på grund af mit nye hjem. Jeg er ikke længere bange for at sætte mig over
for en i toget og sige hej – fordi jeg er mere glad”
Hvor er det ikke gået helt så godt?
To af de borgere, der har haft en positiv, men mindre, udvikling i projektperioden, er i løbet af forløbet eller
efterfølgende kommet ind i en dårlig periode med eksempelvis sygdom, der har bevirket, at de ikke har kunnet
arbejde så meget med deres mål og er gået lidt i stå. De rammer borgerne har nået at etablere, vurderes
stadig at give dem et bedre udgangspunkt, når de får det bedre igen.
For fire andre borgere vurderes det, at de har oplevet en positiv ændring i projektperioden, men ved
afslutningen er de ved at falde tilbage i gamle mønstre/ de har ikke fået ændret grundlæggende mønstre, som
eksempelvis bevirker at deres misbrug er ved at blive større igen. Der ser ikke ud til at være sket de store
ændringer i borgerens situation og deres startegier til øget selvbestemmelse på grund af projektet. De har
måske ikke fået den ”nye start” som var et af projektets formål på den korte bane. Men samtidig giver borgerne
selv udtryk for, at deres livskvalitet er blevet bedre – hvilket også er et formål med puljen.
Da borgerne inden start havde forskellige typer og grader af udfordringer, var det forventet, at deltagerne ville
rykke sig i forskellig grad. I betragtning af, at målgruppen for projektet er mennesker med dobbeltbelastninger,
som typisk har været mange år i det kommunale system, vurderes den udvikling der generelt er set i projektet
meget positiv.
Forskning viser, at det ofte er en udfordring at fastholde effekten af en social indsats over tid (Defactum,
Evaluering af Social Færdighedstræning, august 2017). Det vil derfor være interessant at se, hvordan og i hvor
høj grad borgerne oplever en forskel ved opfølgningsinterviews efter �½ og 1 år.
6.
En ny form for samarbejde
Projektet har givet mulighed for en helt ny form for samarbejde mellem borgere og kommunen. Den
selvbestemmelse, der ligger i at få tildelt sit personlige budget, skulle understøttes af den ressourceorienterede
metode ”løsningsfokuseret tilgang” (LØFT). LØFT er primært blevet implementeret gennem afholdelse af
screeningsinterview, midtvejs- og afslutningsinterviews og gennem den socialfaglige koordinators rolle i
projektet. Han har støttet borgerne og støttepersonerne i at gennemføre forløbene, så det understøttede
borgernes drømme og selvbestemmelse.
I statusnotatet fra december 2018, beskrev vi, at både borgere og støttepersoner i midtvejsinterviewene giver
udtryk for, at der er sket en ændring i deres roller og relationer med de borgerstyrede budgetter. Dette peger
også på, at projektet medvirker til en større grad af selvbestemmelse hos borgerne. Ligeledes beskriver en
voksenrådgiver fra Handicap- og Voksenafdelingen hvordan de mål, der bliver sat er langt mere personlige og
skræddersyet, når de udspringer af et personligt borgerstyret budget end når der almindeligvis formuleres mål
for borgerens sociale handleplan.
De efterfølgende midtvejsinterviews og afslutningsinterviewene bekræfter dette billede, hvor langt de fleste
borgere betoner, at de har taget ansvar, følt sig hørt, at de kan gennemføre mål, er stærkere end de troede,
selv kan komme med løsninger og lignende. Mange betoner også, at de har lært, at de kan sætte grænser.
En borger siger:
”Det har betydet noget, at der er nogen som har troet på mig, og at jeg selv kunne bestemme.
Jeg har taget det ansvar I gav mig”
Nedenfor ses udsagn fra borgernes afslutningsinterviews om, hvad de har lært om sig selv og hvad vi som
kommune kan gøre mere af. Dokumenterne er fra november 2019 og dækker 11 afslutningsinterviews, dvs.
lige under halvdelen af borgerne. Der er medtaget udsagn fra alle borgerne, som på det tidspunkt var blevet
interviewet, så der er ikke kun plukket en bestemt type udsagn
2
.
2
Bobler, der overlapper, er udsagn fra samme borger.
8
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0009.png
Udsagnene giver et tydeligt indtryk af, at langt størstedelen af borgerne i projektperioden har fået en følelse af
at de er stærke, at de kan tage beslutninger og kan gennemføre ting. Det er projektets formål, at borgerne
oplever, at selv har kontrol over deres liv.
Borgerne giver også os som kommune nogle ”råd” med på vejen, udtrykt i boblerne ovenfor. De handler i vid
udstrækning om at lytte og tro på dem – i projektet ved at give plads til deres drøm som central for den støtte vi
tilbyder.
9
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0010.png
Det nye samarbejde omfatter også deltagelse af borgerrepræsentanter i projektgruppen, hvilket har været
meget værdigfuldt. Der henvises til det tidligere statusnotat for uddybning af dette.
7.
Resultater i forhold til projektets formål
Formålet med puljen er at understøtte socialt udsatte borgeres vej til større grad af selvbestemmelse,
rehabilitering og øget livskvalitet.
Formålet i Halsnæs er mere specifikt at socialt udsatte borger får større grad af kontrol over deres eget liv og
kan fastholde eller øge deres livskvalitet og recovery-proces. På kort sigt var det hensigten, at borgerne
får ”en ny start”, det vil sige kommer videre i deres liv med borgerstyrede budgetter som løftestang
får strategier og overblik til øget selvbestemmelse
får øget motivation og ejerskab til at tage andre skridt mod større grad af selvbestemmelse og
livskvalitet.
Vi vurderer, at projektet i høj grad har opfyldt sine formål. Det bygger på:
-
Resultaterne ovenfor peger på at alle borgere har rykket sig positivt i projektperioden og at 2/3 at
borgerne har rykket sig langt i forhold til at opnå deres mål. Det indikerer en større grad af kontrol over
deres liv, at en så udsat målgruppe har fået basale ting i deres liv til at fungere bedre. En stor del af
borgerne har dermed fået en ”ny start”.
Langt størstedelen af borgerne udtrykker at de i løbet af projektperioden har fået en højere livskvalitet
(et bedre liv), som blandt anden udtrykt i citaterne i afsnittet om humør og tro på fremtiden – og
generelt i deres afslutningsinterviews. Det er nok ikke uventet, at et budget på 50.000 kr. til borgere
med en trængt økonomi i hvert fald på kort sigt vil resultere i en forbedret livskvalitet. Særligt da langt
størstedelen af borgerne har valgt at bruge penge på basale ting, der har givet dem umiddelbare
forbedringer – fx bedre syn ved at få briller, bedre tøj, en lejlighed der er til at være i mv. Enkelte
borgere har dog også udtrykt at det har været et hårdt forløb, fordi de har skullet ændre mange ting
eller har været tynget af ansvaret.
Det nedsatte støttebehov hos 1/3 af borgerne er en stærk indikator for, at de har rykket sig i deres liv
ud over de umiddelbare forbedringer et personligt budget kan dække. Helt centralt i borgernes
drømme var at blive mere stabile psykisk og nedsætte deres forbrug af alkohol/ stoffer. Det nedsatte
eller afsluttede misbrug hos langt størstedelen af borgerne er også et tegn på en væsentlig forbedring i
forhold til deres situation og en skridt i deres recovery-proces.
”Boblerne” ovenfor viser, at borgerne generelt udtrykker, at de har fundet ud af, at de var stærkere end
de troede, at de selv har kunnet komme med løsninger og forfølge deres mål, at de har kunnet tage
initiativ mv. Det indikerer, at deltagerne har fået lagt nogle strategier i forhold til, hvordan de selv kan
styre deres liv – og ikke mindst at de i projektet har haft følelsen af selv at være i førersædet og fået
følelsen af øget selvbestemmelse. Som en borger udtrykket det:
”Tidligere følte jeg mig ikke hørt, jeg
var bare en af mange. Jeg følte mig ikke ansvarlig for mit liv”
Afslutningsinterviewene viser også, at langt størstedelen af borgerne har fået lyst til – og kan formulere
– nye skridt de kan tage fremover for at holde sig på sporet og få et endnu bedre liv
3
. Borgerne har i
projektet oplevet, at det var godt for dem at arbejde med nogle mål, og det vil de gerne fremadrettet.
Men det skal være mål, der motiverer dem, og som de selv har sat.
-
-
-
-
3
Da spørgsmålene er stillet ud fra LØFT, vil der naturligt fokus være på det borgerne kan og hvad de skal blive ved med (altså
fokus på ressourcer og løsningerne frem for begrænsningerne). Derfor kan effekten virke stærkere i interviewene end den er i
virkeligheden. Sammenholdt med en generel vurdering af borgerne, er det dog vurderingen at de har fået interviewene meget godt
afspejler deres selvforståelse.
10
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0011.png
-
Borgerne udtrykker stort set alle sammen, at – ud over pengene – har projektets mind-set, der tydeligt
giver borgeren det primære ansvar for at foretage ændringer i sit liv, været vigtigt. Flere af deltagerne
har udtrykt, at det har været et vendepunkt, at de har følt sig hørt og troet på – de har taget det ansvar,
der har været nødvendigt for at gennemføre forløbet. Det at kommunen har villet investere i deres
drøm, har for borgerne været en helt ny vej og meget tydeligt udtryk for et ændret mind-set.
I forhold til det organisatoriske mål om at indarbejde læring fra projektet: For de 25 borgere, der har
deltaget, har det i projektperioden betydet at der har været vægt på borgerens drømme/ ord og
ensartethed i forskellige handleplaner, herunder samarbejde med Jobcentret. Denne opmærksomhed
forventes bibeholdt i de 25 borgeres sager fremadrettet. Mere generelt er det stadig en proces at få
udbredt resultaterne og få indarbejdet de positive elementer i andre kontekster end projektet. Dette er
godt hjulpet på vej af den generelle opmærksomhed på ressourceorienterede metoder, herunder
LØFT, samt en helhedsorienteret tilgang i Halsnæs Kommune samlet set.
Projektets økonomiske betydning
-
8.
Økonomisk er det ikke opgjort systematisk, hvilken betydning projektet har haft – det vil kræve en meget mere
stringent evaluering/ forskning og en forudsigelse af alternative scenarier for borgerne. Det kan dog kort siges
at:
o
Afslutning af et støtteforløb svarer til en besparelse i støttetimer på ca. 50.000 kr. årligt, hvis
borgeren er på et gennemsnitligt støtte-niveau. Der er i projektet 5 afsluttede forløb og tre
med reduceret støtte.
Selvforsørgelse frem for kontanthjælp svarer til en besparelse på ca. 90-130.000 årligt
(ydelsen afhænger af alder mv.). 3 borgere er kommet i uddannelse/ job og har dermed udsigt
til selvforsørgelse. Det kan også afføde besparelse på andre ydelser i jobcentret.
Mindre misbrug og mere stabil kontakt til/ samarbejde med kommunen kan også medføre
besparelse på andre ydelser, som fx opsøgende indsats, misbrugsbehandling, støttetimer,
koordinering mv.
Færre indlæggelser har også en økonomisk betydning. Minimum 2 borgere vurderes at have
færre indlæggelser end de ellers ville have haft.
o
o
o
For en anden målgruppe end borgere med dobbeltproblematikker kan drømmene – og dermed resultaterne og
økonomien - se anderledes ud, fx kan misbrug fylde væsentligt mindre men job mere.
Det er dilemmafyldt at præsentere projektet som et effektiviserings- eller besparelsesprojekt, da kernen er, at
det er borgerens egen drøm, der skal være central i gennemførelsen. Dette kan hurtigt komme i konflikt med
eventuelle besparelsesmål, som kan få kommunen til at fokusere på at opnå succesmål som færre på offentlig
forsørgelse frem for borgerens selvbestemmelse/ kontrol over eget liv, der er kernen i projektets succes.
Men projektet illustrerer, at der også for kommunen kan forventes gevinster ved at deltagerne får øget kontrol
over eget liv og dermed selv bliver bedre i stand til at tage egne skridt mod at udvikle sig og forbedre deres liv.
9.
Hvad har vi lært som vi kan tage med videre?
Det er ikke umiddelbart muligt at konkludere, hvor stor betydning selve budgettet har og hvor stor betydning
metoder og mind-set i projektet har for resultaterne. Selv uden fremtidig mulighed for at bevilge borgerstyrede
budgetter er der læring, som kan trækkes ud af projektet:
-
Fokus på borgernes drømme, håb og ressourcer ser ud til at give positive resultater. Det er også det vi
ser i den øvrige implementering af LØFT i blandt andet Sammen om ny velfærd. Det er en læring fra
projektet, at det ikke altid er så nemt at lære at drømme igen, når man har været mange år i det
kommunale system. Derfor er det vigtigt også at kunne se og gribe borgerens drøm, dér hvor den ikke
er formuleret så tydeligt, og have mulighed til at udfolde den sammen med dem.
11
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 15: Henvendelse af 20/10-20 fra Halsnæs Kommune vedrørende anmodning om foretræde om personlige borgerstyrede budgetter
2264314_0012.png
-
En borgers drøm omfatter oftest ikke kun ét afgrænset område af borgerens liv. Vi har set drømme der
handlede om at få børn hjem fra anbringelse, få job eller bedre bolig. Altså drømme, der også kan
involvere samarbejde med andre dele af den kommunale forvaltning. Det bekræfter behovet for
helhedssyn og koordinering, som er understreget i mange andre sammenhænge – men også fælles
metoder og strategier for at understøtte borgerens følelse af kontrol over eget liv på langt sigt.
Projektet har afprøvet en variant af ”den kreative paragraf” (muligheden for at bevilge ydelser, som
ligger uden for det nuværende serviceniveau/ lovgivning), som var ønsket ved igangsættelsen af
Sammen om ny velfærd. Det har vist sig succesfuldt i forhold til Sammen om ny velfærds centrale
målsætning om at sætte borgeren i centrum og tage udgangspunkt i borgerens drømme. Kan den type
løsninger skabes på andre måder end gennem et fuldt borgerstyret budget? Kan vi med færre midler
end et fuldt budget opnå noget af det samme ansvar for eget liv?
Det har været meget givende at have borgerrepræsentanter med i projektgruppen. Det har været med
til at sikre andre perspektiver og refleksioner i projektet – refleksioner, som også er brugbare i det
daglige arbejde og kommende projekter. Det bør overvejes i andre sammenhænge, om vi kan fremme
borgernes stemme og indflydelse mere end hvad vi gør i dag.
-
-
12