SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 145
Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

12. januar 2021

Anbefalinger fra ekspertmøde den 17. december 2020 om plejefamiliers

og netværksplejefamiliers vilkår

Social- og indenrigsudvalget afholdt et ekspertmøde om plejefamiliers og

netværksplejefamiliers vilkår den 17. december 2020.

Dette dokument indeholder anbefalinger fra mødets seks oplægsholdere:

1. Ditte Specht, De Anbragtes Vilkår

2. Thomas Vorre, Plejefamiliernes Landsforening

3. Verne Pedersen, Socialpædagogernes Landsforbund

4. Vivi Nielsen, FBU - Forældrelandsforeningen

5. Irene Gjerløv, Bedsteforeningen

–

Foreningen for bedsteforældre og

øvrig familie til anbragte børn

6. Susanne Munck, RIFT

–

Foreningen Retssikkerhed i Familiers trivsel.

Ditte Specht, De Anbragtes Vilkår

Hovedpointer i oplæg:



Plejefamilier kan være det helt rigtige for børn, og når det fungerer, er

det en unik mulighed for at være den trygge base, barnet har brug for,

for at vokse op og mestre livet.



Det må dog bemærkes, at De Anbragtes Vilkår ikke mener, at plejefami-

lier er den eneste rigtige anbringelsesform. Vi har også frivillige, der ser

positivt tilbage på deres institutionsanbringelse og på de pædagogiske

ressourcer, faste rammer og den professionelle kærlighed, de mødte.



Det er også vigtigt at bemærke plejefamilier, når det ikke virker, kan væ-

re ekstra skrøbeligt. Hermed mener vi, at plejebarnet står særligt sår-

bart, når der opstår samarbejdsvanskeligheder og konflikter mellem par-

terne rundt om barnet, eller hvis plejefamilien ikke er god for barnet.

Side 1 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår

Derfor er det vigtigt at:



Der investeres i det rette match mellem barn og plejefamilie.

Det betyder, at der er en reel formodning om, at plejefamilien kan

rumme og imødekomme barnets behov, også med de udfordrin-

ger barnet kan komme med, for det kender vi

–

i hvert fald på den

korte bane.

Det betyder også, at der skal være et match mellem barnets bio-

logiske familie og plejefamilie. Hvis plejefamilien fx har svært ved

at acceptere misbrug og reagerer fordømmende, nytter det ikke

noget, hvis barnet kommer fra et hjem med misbrug. Her vil vi

gerne drage en parallel til skilsmissebarnet; viser den ene foræl-

der sin utilfredshed eller ja, foragt over for den anden forælder

foran barnet, så gør dette ondt på barnet; barnet gøres forkert.



At der herefter investeres i den rette kontinuerlige støtte til plejefamilie,

barn og biologisk hjem.

Plejefamilien skal have kontinuerlig og tilpasset støtte for at sikre,

at den gode anbringelse kan forblive god. Det er i kommunens in-

teresse, at plejefamilien støttes, om det så er parterapi, supervisi-

on, rengøringshjælp, måltidskasser etc.

–

hvad den familie nu har

brug for

–

så meget støtte som overhovedet muligt er godt givet

ud, både for plejefamilien og plejebarnet.

Men det biologiske hjem skal også have støtte til at finde den go-

de rolle som forældre. Herunder skabe de bedste rammer for

samvær.

Konflikt mellem plejefamilie og biologisk hjem skal afhjælpes i så

høj grad, man kan. Konflikt vil altid ramme barnet.

Skift skal forebygges, anbragte børn og unge har alt for mange skift.

Det sætter store krav til en myndighed, der kender barnet, pleje-

familien og det biologiske hjem, og derfor kan udvise rettighed

omhu med hjælp og støtte.



Konkret vil det jo betyde at hvis barnet får en diagnose så

kan familien få kompetenceuddannelse, familieterapi, af-

lastning mv. der kan understøtte hjemmet i at rumme en

ny virkelighed. Og endnu bedre at den støtte måske alle-

rede sker, når barnet er begynder at have vanskeligheder

–

at plejefamilien ved de har et sikkerhedsnet og åbent

kan fortælle om udfordringer. På samme måde skal den

biologiske familie også have relevant støtte til at forstå

barnets nye virkelighed.

Når et skift i anbringelse alligevel vurderes nødvendigt, så ønsker

vi en topartsgodkendelse, så der kommer friske, eksterne øjne på

sagen.

Hvis et skift er nødvendigt, ønsker vi os, at et sammenbrud i an-

bringelsen ikke bliver et sammenbrud i barnets liv og relationer

–



Side 2 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår



at vi arbejder på at holde fokus på kontinuitet i barnets liv, på

trods af skift. Det kunne fx være, at plejefamilien forblev i barnets

liv i en tante, onkel rolle. Vi mener, den opgave bør ligge hos

myndighed og gerne, at det præciseres i loven, at det bør være

en ret for barnet at fortsætte kontakt (det bør i øvrigt også gælde

på døgntilbud).

Endelig er der en udfordring med børn under 12 år som endnu ikke er

part. Vi anbefaler, at det undersøges, hvordan det bedst kan sikres, at

børn under 12 år har en stemme. Især små børn anbringes i plejefami-

lie, hvorfor bekymringen er særlig relevant her. Det er ikke altid, at hver-

ken biologisk familie eller sagsbehandler lykkes med at lytte til eller for-

stå barnets ønsker. Derfor er det vigtigt, at barnet bliver part, også før

det 12. år, dermed kommer der en hel pakke af rettigheder, som bliver

børnenes. Her vil der dog være en oversættelsesopgave, så de ret-

tigheder passer til de små børn. Vi er i samarbejde med Børns Vilkår i

skrivende stund i proces om, hvordan et bud på det kan se ud. Vi er be-

kymrede for at give plejefamilier partstatus, da det kan give interesse-

konflikter og stille barnet i en meget svær situation, hvis plejefamilien ik-

ke er god eller bare er uenige med barnet om, hvad barnets behov

–

li-

gesom det kan være for biologisk familie at adskille egne og barnets be-

hov

Thomas Vorre, Plejefamiliernes Landsforening

Tidlig anbringelse



Demografien er ændret på anbragte børn, før kommunalreformen 2007,

blev flere børn anbragt tidligere. Efter har kommunerne sparet, først ge-

nerelt på anbringelser (kan læses af DK-stat)

og efter ved at øge ”tidlig

indsats” (ofte mindre tiltag og familiekonsulent hjælp o. lign.). Konse-

kvensen er, at børn i gennemsnit har første anbringelse som 12-årige.

Har man levet hele barndommen under forhold, man normalt ikke ville

byde et barn, bliver resten af barnets/den uges anbringelse meget dyr

med rigtig mange anbringelser (flytning fra plejefamilier og ofte en lang

række institutioner

–

se mit liv på et børnehjem fra TV2).



Børn som bliver anbragt før det 4 år har mulighed for at få den rette til-

knytning og dermed både få en barndom og en fremtid. Børn der bliver

anbragt tidligt, klarer sig lige så godt som alm. børn i folkeskolen. Børn,

som anbringes sent, klarer sig meget dårligere, under 20% får folkesko-

lens afgangseksamen.



PLF’s anbefaling er fokus på tidlige anbringelser –

ikke nødvendigvis

flere anbringelser, men tidligere anbringelser. Der er alt at vinde, ingen

sammenbrud, god barndom og bedre uddannelsesmuligheder.

Overenskomst (plejefamiliens retssikkerhed)



Plejefamilier har ingen retssikkerhed. Vi har forhandlet med KL om gen-

nemsnitsmodel som aflønningsform, alligevel har flere kommuner brugt

Side 3 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår



modellen som løftestang for massive lønnedsættelser og bl.a. Herning

Kommune har nu begyndt at sætte plejefamilier ned i løn, selv om de er

på en gennemsnitsmodel, der skulle sikre stabile fremtidige lønforhold.

Plejefamilier kan blive opsagt uden grund.

Kommunerne nægter at forholde sig til ledelse af plejefamilierne.

Plejefamilierne har ingen pensionsordning.

Plejefamilier skal have arbejdet med på ferie uden kompensation.

Plejefamilier har ingen klare regler ved kritisk sygdom, hvilket også kan

stille barnet uheldigt.

Plejefamilien er ikke partshaver i plejebarnets sag, på trods af at de ofte

er dem, der kender barnet bedst.

Dette er kun en lille liste af uklarheder.

PLF anbefaler, at vi får lavet en landsdækkende overenskomst med KL.

Et krav som politikerne på Christiansborg burde kræve i et land som

Danmark, som bryster sig af den danske model og ordentlighed.

PLF anbefaler, at netværksplejefamilier også får ansættelsesforhold el-

ler anden kompensation. Dette vil kunne løfte procentdelen af net-

værksanbringelser fra 9-10% til måske 15%.

Barnets ret til egen sag (Barnets retssikkerhed)



Barnet har ikke ret i egen sag, før barnet bliver 12 år. Dette udnyttes af

mange kommuner til at flytte børn af økonomiske hensyn inden de fylder

12 år. Partshaver er kommune, der gør barnet uret og de biologiske

forældre, som ikke kender barnet og ikke har forældre evne til at forhol-

de sig til barnets tarv (barnets tilknytning til plejefamilien).



Mange advokater har specialiseret sig i at køre hjemgivelsessager for

anbragte børns forældre. Dette skaber meget utrygge rammer for et

barns opvækst. Hvor barnet ikke kan få den tryghed, som skaber et or-

dentligt læringsmiljø. Forældre skal have en chance, men den skal ikke

være en uendelig række af retssager, som kun er en økonomisk fordel

for advokaterne.



PLF anbefaler, at børn skal have part i egen sag fra første dag, de an-

bringes. Det kunne være plejefamilien, hvis barnet har boet i mere end 3

år i familien og er under 12 år.



PLF anbefaler, at biologiske forældre får kun én retssag med mulighed

for én opfølgning 2 år efter.

Fleksibilitet i uddannelsessystemet



Mange plejebørn kommer fra familier med kognitive problemstillinger,

hvilket giver dem en statistisk mindre god start sammenlignet med

landsgennemsnittet.



De fleste anbringelser i dag er for sene, og dermed bliver flytningen ud

af familien og den større risiko for sammenbrud på anbringelsessteder

meget stor. Det er eftervist, at et barn sættes 2 år tilbage ved en flytning

fra en primær omsorgsperson. Dette skaber virkelig dårlige lærings-

rammer og få lykkes på trods.

Side 4 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår



PLF anbefaler, at anbragte børn som måske ikke kan få 02 i en dansk-

prøve eller en matematik prøve i folkeskolens afgangsprøve, kan søge

om dispensation. Her kunne de fagprofessionelle (inkl. Plejefamilien)

vurdere muligheden for alligevel at kunne få lov til at tage en ungdoms-

uddannelse. I dag havner rigtig mange plejebørn på produktionsskoler

og FGU forløb, som desværre samler problemerne og fjerner mulighe-

den for positiv spejling af rollemodeller og venskaber.

Økonomi ud af kommunerne



Alle beslutninger på anbringelsesområdet bunder i økonomi, derfor har

vi så stort gennemløb af socialrådgivere, som ikke får lov til at tilbyde

det, der er behov for. Anbringelser skubbes fra et år til det næste, indtil

der er så mange underretninger om barnets kaotiske liv, at der skal gø-

res noget, før aviserne bliver opmærksomme. Det lyder voldsomt, men

vi oplever det jo på helt nær hånd.



PLF anbefaler, at anbringelsesøkonomien samles i en pulje, og at der

opbygges nogle regionale kompetencecentre (evt. under socialtilsyne-

ne). Disse centre vil de kommunale rådgivere kunne sparre med, og

man vil her kunne tage fælles beslutning om det enkelte barn. Rådgiver-

ne vil stadig være en vigtig og praksisnær funktion. Samtidig vil kommu-

nerne spare store summer på reduktion af det store flow af medarbejde-

re i B&U afdelinger.

Opkvalificering af rådgiverne



Rådgivere i B&U afdelinger skal have en efteruddannelse med fokus på

socialt udsatte. De skal kunne forstå basale psykologiske forhold hos

børn og unge, og de skal kunne varetage en børnesamtale med en stør-

re kvalitet, end det er tilfældet i dag. En rådgiver burde have licens til

dette specielle arbejde. En licens som vil give et lønløft, men også er en

licens, som vil kunne fratages rådgiveren, så man kan fradømmes retten

til at arbejde med udsatte børn og unge. Vi har eksempler på dårlige

rådgivere, der er ”flyttet” fra den ene kommune til den næste efterladen-

de et spor af ødelæggelse og børneflytninger efter sig.

Hjælp til at være forældre til et anbragt barn



Det er et meget stort overgreb på forældre at få fjernet deres børn. Der

er mange forældre som kæmper deres livs kamp for at få deres barn til-

bage. Dette kan være virkelig ødelæggende for et barns muligheder for

ny tilknytning, læring og drømme om fremtiden. Mange forældre kan ik-

ke mentalisere, hvad den kamp har af negative implikationer for barnets

udvikling. Forældre til anbragte børn skal have meget større hjælp, end

det er tilfældet i dag. Børn skal omvendt have mulighed for at opleve:

Tilknytning (til den nye familie), læring, venskaber og drømme. Disse

elementer i et barns liv er jo essensen for at lykkes.



PLF anbefaler, at der laves forskning på området og, at der udvikles

nogle tilbud til forældre til anbragte børn om at blive gode forældre til

anbragte børn.

Side 5 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår

Verne Pedersen, Socialpædagogernes Landsforbund

En national handleplan skal imødekomme rekrutteringsvanskeligheder

Vi mangler plejefamilier og særligt yngre familier og familieplejere med en

stærk faglig baggrund, som kan varetage børn med særlige behov. Hvis vi

skal rekrutteringsvanskelighederne til livs, kræver det en ambitiøs national

handleplan på plejefamilieområdet. Handleplanen skal adressere kvalificeret

kompetenceudvikling, beredskab, når der opstår vanskeligheder i forældre-

samarbejde, aftalebaseret løn-, ansættelses og pensionsforhold og en ny-

tænkning af området, så der tiltrækkes yngre plejefamilier end tilfældet er i

dag.

Der skal laves en overenskomstlignende aftale på plejefamilieområdet

Rammerne omkring arbejdet som plejefamilier er meget usikre og skaber uro

og bekymring for landets plejefamilier. Der er behov for, at KL indvilger i at

indgå en overenskomstlignende aftale med Socialpædagogerne for at sikre

tryghed i ansættelsen, så al opmærksomhed og energi bruges på kerneop-

gave med at varetage barnets tarv.

Vi styrker børnene, når vi styrker deres forældre

Der skal sikres den rette støtte til de forældre, som får et barn anbragt. Dette

uafhængig af, om barnet skal hjem at bo eller ej. Når forældre bakker op om

en anbringelse, forebygges sammenbrud. Derfor skal de gives en helheds-

orienteret støtte. Der skal også tages stilling til, om der skal etableres familie-

behandling, eller den behandling, som var i gang op til en anbringelse, skal

fortsættes. Endelig skal forældrene tilbydes psykologhjælp til at bearbejde

den sorg det er at få sit barn anbragt.

I plejekontrakten skal der formuleres klare aftaler omkring samarbejde med

forældre, og fremgå hvilken støtte plejefamilien skal modtage undervejs.

Plejefamilier skal have det rette faglige setup

Plejefamilier skal have adgang til kvalificeret kompetenceudvikling, psykolog-

faglig supervision og faglig sparring med andre plejefamilier. Døgntilbud skal

etableres som faglige vidensmiljøer, som kan være det faglige stærke vi-

densmiljø, som plejefamilien kan bruge til vejledning, sparring og rådgivning

ift. plejeopgaven.

Det skal være et krav, at familieplejere, som er godkendt som specialiserede

plejefamilier, har en relevant socialfaglig uddannelse.

Skab gode overgange

Nogle skift er uundgåelige og kan være nødvendige, og vi skal bliver bedre til

at sikre, at tilknytningen og relationen mellem plejebarn og plejefamilie beva-

res, når det giver mening for barnet eller den unge. Dette skal ske bl.a. ved at

formalisere overgangen til en hjemgivelse eller til en anden anbringelse, så

kontakten sikres. Derudover skal efterværn retssikres, så unge ikke står ale-

ne på gaden eller i egen lejlighed før, de er klar. Det er ikke ligegyldigt, hvad

efterværnet består af. Her er det igen afgørende, hvor den unge har tilknyt-

Side 6 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår

ning og relation. Hvis en ung ønsker at blive i plejefamilien, skal det være

efterværnstilbuddet.

Vivi Nielsen, FBU

–

Forældrelandsforeningen

1. Forældre skal ses som en del af løsningen til bedre anbringelser og

færre sammenbrud

Der er pt. en tendens til i anbringelsesretorikken, at forældre og børn bli-

ver sat op imod hinanden. FBU mener, at det er en grundlæggende uhel-

dig måde at italesætte anbringelsesspørgsmålet. Spørgsmålet om børns

rettigheder mener vi ikke kan italesættes uden også at italesætte foræl-

drenes og familiens rettigheder. Ofte vil børns og forældres rettigheder

tjene samme formål, da forældrene og familie er centrale og har stor be-

tydning for børnenes liv og udvikling. Forældrene skal ses som en del af

løsningen til bedre anbringelser og færre sammenbrud.

2. Kvalitet i sagsbehandlingen og reel inddragelse

Relationen mellem socialrådgivere, forældre og børn/unge er af stor be-

tydning for samarbejdet mellem parterne og for oplevelsen af inddragelse.

Tillid, engagement, imødekommenhed, hyppig kontakt, opfølgning og

møder er elementer, som kan være med til at opbygge et godt samarbej-

de. Derudover har også sagsbehandlerens personlige egenskaber og skift

af sagsbehandlere betydning for opbygning af et tillidsfuldt forhold.

Dvs. sagsbehandlingen bør styrkes. Der bør være et større fokus på, at

sagsbehandlerne fagligt og personligt er rustede til at kunne håndtere op-

gaven og rollen og har rimelige rammer og vilkår for at kunne udføre de-

res opgave. F.eks. kan der være krav til socialrådgivernes efteruddannel-

sesniveau og erfaring for at kunne have anbringelsesopgaver i forvaltnin-

gen.

Vi skal sikre os, at borgeren (i denne sammenhæng forældre og børn) har

en relevant og reel klagemulighed, hvis man oplever et system, der ikke

overholder gældende lovgivning, hører efter eller ikke opfører sig ordent-

ligt. En reel klagemulighed, der skal reducere borgerens til tider magtes-

løshed i systemet, hvis man f.eks. møder en rådgiver, der ikke afholder de

lovpligtige børnesamtaler, reel inddragelse og partshøring

eller…

3. Støtte og hjælp til forældre før, under og efter en anbringelse

I sagsbehandlingen bør der i hver enkelt ”sag” tages stilling, undersøges

og vurderes, hvilke specifikke indsatser forældrene har brug for, for at af-

hjælpe deres problemer og for styrke deres kompetencer som forældre.

Forældrene skal have mulighed for at blive inddraget og hjælp til at formu-

lere deres behov for støtte. For at kunne det er der behov for tid og flere

samtaler med forældrene, så det kan afklares, hvad en plan for hjælp og

opfølgning kan indeholde.

Der bør strammes markant op på kommunernes udarbejdelse af den del

af handleplanen, der drejer sig om forældrene.

Side 7 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår

Alle forældre bør have tilbud om støtte til udvikling af/eller bevarelse af re-

lation, kontakt og samvær med barnet.

Det skal sikres, at støtteperson efter § 54 faktisk etableres for alle foræl-

dre til anbragte børn. At forældrene får tilbuddet i sammenhæng med, at

spørgsmålet om anbringelse bliver bragt på bane. Tilbuddet om § 54 støt-

teperson skal gentages og formidles på forskellige måder.

Forældre bør automatisk blive tilbudt relevant støtte og hjælp til den sorg

og krise, de oplever i sammenhæng med, at deres barn bliver anbragt.

Netværksgrupper, hvor forældrene møder andre forældre, som er i en si-

tuation lig deres egen, kan være en stor støtte for forældrene og et nyttigt

supplement til kommunens tilbud. Det kan for forældre være svært at ha-

ve tillid til kommunen, som har anbragt deres børn. Der er en underlig-

gende strukturel udfordring i de mange forventninger til og behov for myn-

digheds rolle i arbejdet med anbragte børn og unge og deres familier.

Civilsamfundets rolle og eksterne fagpersoner bør indtænkes i det samle-

de billede af tilbud til forældre og børn som supplement til kommunernes

tilbud. Der er brug

for at tænke ”ud af boxen” for at finde de bedste løs-

ninger.

4. Samarbejde mellem forældre, plejefamilie og sagsbehandler.

Konflikt er altid et problem for barnet. Konflikt mellem de professionelle og

forældrene sætter barnet i en loyalitetskonflikt, skaber støj. Kommu-

nen/socialrådgiveren bør påtage ansvaret for at få samarbejdet til at fun-

gere. Heldigvis er der mange eksempler på, hvor der er skabt et godt,

varmt og bæredygtigt samarbejde mellem forældre og plejefamilie. FBU´s

erfaring er, at det nytter noget at gøre en indsats og give forældre og ple-

jeforældre redskaber til at opnå et godt samarbejde.

Det bør være en forudsætning og en forventning, at for at plejefamilier kan

udføre deres opgave, at de har opnået redskaber til at indgå i et samar-

bejde med forældrene. Der bør i højere grad være fokus på temaet;

”Samarbejde med barnets forældre” i rekruttering og godkendelsespro-

cessen af plejefamilier og i den uddannelse og supervision plejefamilierne

modtager. Dvs. tilstrækkelig og relevant støtte, opfølgning, efteruddannel-

se og supervision.

Det gode samarbejde mellem plejefamilie og forældre grundlægges ofte

allerede i matchningsprocessen. En reel inddragelse i matchningsproces-

sen vil f.eks. kunne være med til at gøre en positiv forskel og et bedre

grundlag for, at forældrene kan støtte op om anbringelsen.

Det ses også (alt for ofte), at plejefamilien har opgaven at være til stede

under samværet mellem forældre og børn. Det skal slås fast, at det er

IKKE plejefamiliens opgave eller ansvar at være støtteperson under sam-

været.

Rollefordeling for plejefamilien og mellem plejefamilien og sagsbehandle-

ren skal være på plads.

Metoden, Samarbejdssamtaler, som har til formål at forebygge og løse

konflikter mellem forældre og plejeforældre, kan være et eksempel på en

metode, der understøtter, at forældre og plejefamilie får redskaber til at

Side 8 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår

opbygge et positivt samarbejde om barnet. Metoden bygger på grundtan-

kerne; empowerment og anerkendelse.

Irene Gjerløv, Bedsteforeningen

–

Foreningen for bedsteforældre og

øvrig familie til anbragte børn

Lovgivningen bliver ikke overholdt i kommunerne, der mangler en form

for sanktion, så de kan blive holdt op på dette.

Børn- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og retten følger stort set altid

forvaltningens indstillinger. Så der trænger til at blive kulegravet i hele

systemet.

Netværkspleje bliver ikke brugt nær nok, og hvis det gør, bliver mange

skræmt væk af de restriktioner kommunerne sætter op.

Der findes rigtig mange plejefamilier af tvivlsom kvalitet, få ryddet op i

disse, således at børn ikke bliver fjernet fra i mange tilfælde velfunge-

rende familier og anbragt i plejefamilier, som skader børnene. Dvs. sørg

for, at børnene kommer et bedre sted hen.

Biologisk familie bliver ikke inddraget nok i en anbringelse. Lad børnene

opleve, at deres biologiske familie stadig er vigtig.

Susanne Munck, RIFT

–

Foreningen Retssikkerhed i Familiers trivsel

Foreningen RIFT takker for at være inviteret og få mulighed for at fremlægge

erfaringer fra forældre/ familieperspektivet.

Som følge af de meget omfattende spørgsmål og emnets kompleksitet samt

RIFTs begrænsede indsigt i plejefamiliers og netværksfamiliers vilkår, har vi

begrænset os til at udtale os kort om de overordnede spørgsmål og sat fokus

på spørgsmålene om hhv. match mellem og samarbejde mellem plejefamilie/

netværksplejefamilie og biologiske forældre/ netværk.

Ad. Hvordan forløber en god anbringelse og hvordan kvalitetssikrer

man anbringelsen?

Som fremlagt og i henhold til RIFTs vision

www.rift.center

er vores fokus ikke

så meget på indholdet i en ny Barnets Lov, men på det, der er rundt om lo-

ven: Retssikkerheden og kvalitet.

RIFT har respekt for, at der er vigtige emner i loven, der bør ændres som

f.eks. fremlagt af De Anbragtes Vilkår, Plejefamiliernes Landsforening og

Socialpædagogernes Landsforbund. RIFT kan også selv få øje på et par

ønsker til loven.

Side 9 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår

F.eks.

- Ret til advokatbistand, så snart der skal tages stilling til evt. samtyk-

ke til anbringelse

- Ret til psykologhjælp til den krise, som anbringelse ofte medfører

hos forældre

- Minimumsnormer for løn og timer til § 54-støttepersoner samt præ-

cisering i loven, der sikrer ret til § 54-støtte, så snart anbringelse er

på tale (som det er angivet i vejledningen til loven), præcisering af

retten til, at møder mm tilrettelægges, så det er muligt for § 54 støtte

at deltage (hvor forældrene ønsker dette).

MEN RIFTs største fokus er på det kæmpemæssige problem, det er,

at loven ikke overholdes, og at der ikke er god nok kvalitet i udførel-

sen af loven. RIFT anbefaler derfor:

Anbefaling:

At en ny lov følges af kulegravning om retssikkerhed og kva-

litet på børne-ungeområdet, som bør føre til et revideret

retssystem på området (jf. som eksempel. Justitias’ anbefa-

linger) og

revision af Socialrådgiveruddannelsen

–

til f.eks. at arbejde

på dette felt kræver efteruddannelse og autorisation.

Generel anbefaling: At den gode inddragelse af organisationers

erfa-

ringsbaserede viden suppleres af øget samt større fokus på praksisnær

forskningsbaseret viden

Ad. Hvordan undgår man sammenbrud i anbringelsen?

RIFT er ydmyge i forhold til spørgsmål som disse, da vi ikke ”er med inde i

maskinrummet”, men vores erfaringsbaserede viden er fra forældrenes og

familiernes perspektiv ”udefra”.

Men vi tror, at øget kvalitet på de to neden-

stående felter kan være en del af løsningen ift. nedsættelser af sammenbrud

i anbringelser:

Ad. Udfordringer og løsningsforslag ifm. … matchingsprocessen:

Anbefalinger:

Minimum: Hold loven/ vejledningen om at inddrage både

børn og forældre og herunder overhold § 68 b, træffe afgørelse om valg

af konkret anbringelsessted (skriftlig begrundet afgørelse med klagevej-

ledning- og opsættende virkning, når der klages over valget)

EN KLA-

GEINSTANS SKAL KUNNE GRIBE IND; NÅR DETTE (og andet) IK-

KE OVERHOLDES

Men vigtigere at ændre kvaliteten (forebygge klager) / gøre det rig-

tige fra start:

Side 10 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår

Se på bl.a. anbefalinger og erfaringer i:



Det gode Matchs - erfaringer fra et projekt om inddragelse af børn og

forældre, Center for Familiepleje København, 2018

Håndbog for det gode anbringelsesforløb i familiepleje, Socialstyrelsen

2019

Familiepleje i Danmark / Inge Bryderup, Mie Engen & Sune Kring, Klim,

2017

Samarbejdet omkring det anbragte barn: En spørgeskemaundersøgelse

blandt § 54-støttepersoner/ Anette Faye Jacobsen, Institut for Menne-

skerettigheder, 2019.

Resumeret i den til udvalgte tilsendte RIFTs casesamling: Samar-

bejdet om det anbragte barn:

samarbej-

det_om_det_anbragte_barn_web.pdf (rift.center)

Ligger på RIFTs hjemmeside

www.rift.center

under Tema-

arrangementer

Ad. Hvordan sikres den gode relation og det gode samarbejde mellem

plejefamilie/ netværksplejefamilie og barnets biologiske forældre/ net-

værk:

Anbefalinger: Følg de bestemmelser, der allerede ligger i loven om

kommunens forpligtelser til at sikre det gode samarbejde

–

øg faglighed

og metodisk viden mm til at udmønte dette

–

skab reelle klagemulighe-

der der kan rette op på forholdene, når/ hvis det ikke sker.

Anbefalinger tæt på praksis: jf. forhåndsuddelte case samling om ud-

fordringer: Samarbejdet om det anbragte barn, 2019

Den første anbringelsestid:

Så vidt muligt: mange, ”nænsomme” møder mel-

lem forældre og plejeforældre , skab informations og samarbejdsstruktur og

kultur, vær opmærksom på ikke at skabe negative forforståelser; Sørg for

klare udmeldinger om samvær og

sæt rammer for ”symmetrisk samarbejde”

hjælp til, hvis der opstår konflikter; hold gode velorganiserede netværksmø-

der, lad der være et forum, hvor der også, godt styret, kan tales om samar-

bejdet, arbejd på at forældre og plejeforældre så vidt muligt kan få en fælles

forståelse af barnet, kvalitative gode handleplaner med inddragelse af alle

parter; aftale fælles udmeldinger til børnene osv.; Hvis der kan skabes fleksi-

bilitet, så gør det

–

godt for både samarbejde og børnene.

ALT SAMMEN OGSÅ FORDI: Det har store psykiske konsekvenser for

barnet/ den unge at være i klemme.

RIFT tror, at der mangler forskning om dette felt og anbefaler, at prak-

sisnær forskning om dette vigtige emne øges og anvendes.

Side 11 | 12

SOU Alm.del Bilag 145: Anbefalinger fra ekspertmøde den 17/12-20 om plejefamiliers og netværksplejefamiliers vilkår

Litteratur:

som giver anbefalinger og indblik i problemstillingerne:

Byg Bro: Samarbejde mellem forældre og plejeforældre/ Jytte K. Jakobsen,

2019

www.bygbro.dk

Og ubeskedent anbefaler vi juleferielæsning: Det bedste for Alba: En fortæl-

ling om en børnesag / skrevet af Rikke Skovgaard-Bech og Susanne Munck,

§ 54-støttepersoner/ medlemmer af RIFT. Det er en doku-roman, der bygger

på vores mangeårige erfaringer

–

om en fiktiv familie, men med sagsakter fra

den virkelige verden. Giver indtryk ”indefra” om, hvor

da det er at være foræl-

dre i en børnesag

–

herunder om samarbejdet med plejefamilien.

Side 12 | 12