SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 144
Offentligt

Overgangen til

voksenlivet for unge

med handicap

- et inspirationsmateriale

Viden til gavn

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

Inspirationsmaterialet er udarbejdet af:

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense

Tlf: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Udgivelsesår: 2021

Design & Layout: 4PLUS4

Elektronisk udgave: ISBN-nr.: 978-87-94059-09-1

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Indhold

1. Indledning .............................................................................................................................

2. Unge med handicap ............................................................................................................

3. Organisering ........................................................................................................................ 10

3.1 Modeller for organisering af det tværgående og helhedsorienterede samarbejde ......................

3.1.1 Samlet organisering ............................................................................................................................

3.1.2 Tværgående netværksmøder .........................................................................................................

4. Den unge fylder 16 år – forberedelse af overgangen fra ung til voksen.................... 15

5. Inddragelse ........................................................................................................................... 17

5.1 Den unge...........................................................................................................................................................

5.2 Forældre ............................................................................................................................................................

6. Udredning af støttebehov .................................................................................................. 24

6.1 Handleplaner efter servicelovens § 140 til unge med handicap .......................................................

6.1.1 Helhedsorienteret plan.......................................................................................................................

7. Uddannelse og beskæftigelse ............................................................................................. 27

7.1 Udannelsesplan................................................................................................................................................

7.2 Min Plan.............................................................................................................................................................

8. Værge, fuldmagt .................................................................................................................. 29

8.1 Værgemål ..........................................................................................................................................................

8.2 Partsrepræsentation, bisidder og fuldmagt.............................................................................................

9. Redskaber og skabeloner ................................................................................................... 32

9.1 Redskaber til brug på myndighedsområdet ............................................................................................

9.1.1 Redskaber fra Taskforcen på handicapområdet ..........................................................................

9.1.2 Tragtmodellen ......................................................................................................................................

9.1.3 Udredningsværktøjet på børnehandicapområdet .......................................................................

9.1.4 Handleplan og frivillig handleplan....................................................................................................

9.1.5 Voksenudredningsmetoden .............................................................................................................

9.2 Redskaber, der kan understøtte inddragelse af den unge....................................................................

9.2.1 Dialog om ressourcer, behov og ønsker for fremtiden ..............................................................

9.2.2 Overblik over aftaler og ansvarlige .................................................................................................

9.2.3 Netværkskort .......................................................................................................................................

9.2.4 Dialoglinealen ......................................................................................................................................

9.2.5 De tre Huse ...........................................................................................................................................

9.2.6 Feen og Troldmanden .........................................................................................................................

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

10. Bilag ....................................................................................................................................... 36

10.1 Dimensionerne i udredningsværktøjet ......................................................................................................

10.2 Kategorier, overtemaer og undertemaer i Voksenudredningsmetoden ..........................................

10.3 Udredningsværktøjet og Voksenudredningsmetoden ..........................................................................

11. Referencer............................................................................................................................. 44

12. Linkliste .................................................................................................................................. 46

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

1. Indledning

For unge med handicap og deres forældre kan det

være forbundet med bekymring og usikkerhed, når

de unge fylder 18 år og begynder deres voksenliv.

Overgangen fra børne- til voksenområdet i kommu-

nalt regi er forbundet med forandringer og betyder

bl.a., at (1):

›

Den unge går fra at være omfattet af reglerne på

børne- og ungeområdet til at være omfattet af

voksenbestemmelserne i serviceloven.

Den unge kan have behov for støtte efter andre

regelsæt, eksempelvis på uddannelses- eller be-

skæftigelsesområdet.

Den unge er myndig og selv skal tage beslutnin-

ger, medmindre den unge har givet forældre fuld-

magt til at medvirke, eller den unge har en værge.

Den unge skal forholde sig til nye områder som

forsørgelse, uddannelse, beskæftigelse m.m. og

dermed også nye tilbud og nye fagpersoner.

Den unge skifter oftest sagsbehandler.

Det er et kommunalt ansvar at sikre en god overgang

til voksenlivet for unge med handicap. For at tyde-

liggøre dette ansvar samt sikre, at forberedelsen af

overgangen til voksenlivet påbegyndes i god tid, har

kommunerne, med lovændringen i serviceloven, fået

en forpligtelse til at iværksætte forberedelse til over-

gangen, når den unge fylder 16 år. Forpligtigelsen

retter sig mod unge med varig og betydeligt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende

kronisk eller langvarig lidelse, som modtager hjælp

efter serviceloven.

Det overordnede formål med lovbestemmelsen er

at skabe et godt grundlag for den unges overgang

til voksenlivet samt forebygge, at den unge kommer

til at stå uden hjælp i en periode i forbindelse med

overgangen. Loven har også til formål at understøtte

kommunerne i at løfte den eksisterende forpligtelse

til at sikre, at forberedelsen bliver tværgående og

helhedsorienteret, og den foregår i dialog med den

unge og dennes forældre.

›

Det har stor betydning, at overgangen til voksen-

livet planlægges i god tid, så der sikres kontinuitet

og tryghed omkring fremtiden for den unge. En

litteraturgennemgang, foretaget af Metodecentret i

Aarhus, viser, at et væsentligt element i en vellykket

overgang til voksenlivet for unge med handicap er

tidlig planlægning og rettidig information om foran-

dringer (2).

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Ny lovbestemmelse

§ 19 a. Kommunalbestyrelsen skal, når en

ung med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende

kronisk eller langvarig lidelse, som mod-

tager hjælp efter denne lov, fylder 16 år,

påbegynde forberedelsen af overgangen til

voksenlivet. Det samme gælder for unge, hvis

forældremyndighedsindehavere modtager

hjælp efter denne lov alene med afsæt i den

unges betydelige og varigt nedsatte fysiske

eller psykiske funktionsevne eller indgribende

kroniske eller langvarige lidelse. Forberedelsen

skal være tværgående og helhedsoriente-

ret og skal foregå i dialog med den unge og

dennes forældre. Forberedelsen skal ikke være

mere omfattende, end formålet i det enkelte

tilfælde tilsiger.

Stk. 2. I forberedelsen, jf. stk. 1, skal indgå

overvejelser om følgende forhold vedrørende

den unge:

1) Behov for hjælp og støtte som følge af

funktionsnedsættelsen eller lidelsen.

2) Uddannelse.

3) Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag.

4) Boligforhold.

5) Sociale forhold.

6) Øvrige relevante forhold.

Stk. 3. Forberedelsen af overgangen, jf. stk. 1

og 2, skal være afsluttet, således at kom-

munalbestyrelsen kan træffe afgørelse om

den fremtidige hjælp og støtte, og således at

denne kan iværksættes, umiddelbart efter at

den unge er fyldt 18 år.

Formålet med inspirationsmaterialet er at under-

støtte kommunernes implementering af den nye

bestemmelse i serviceloven. Inspirationsmaterialet

giver forslag til, hvordan kommunerne kan tilrette-

lægge overgangen på en måde, som understøtter et

tværgående og helhedsorienteret samarbejde og en

god dialog med den unge og dennes forældre. For-

uden konkrete cases beskriver inspirationsmaterialet:

›

Hvilke modeller der kan anvendes i organisering

af det tværfaglige og helhedsorienterede samar-

bejde.

Hvilke forberedende forhold der er væsentlige i

planlægning af overgangen.

Hvilke redskaber der kan anvendes i planlægning

af overgangen.

›

Inspirationsmaterialet henvender sig til kommunale

socialchefer, myndighedsledere, udviklingskonsu-

lenter, sagsbehandlere og andre relevante aktører,

som har ansvar for planlægning af indsatser på

handicapområdet. Inspirationsmaterialet indeholder

også viden, der kan være relevant for den unge og

forældrene.

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Om overgangen til

voksenområdet – for unge og

deres forældre

Den Uvildige Konsulentordning på Handicap-

området (DUKH) har udarbejdet en lovguide,

som henvender sig til den unge og forældre-

ne. Guiden beskriver nogle af de muligheder

i lovgivningen, som kan være relevante, når

den unge bliver 18 år.

En lang række kommuner og brugerorganisa-

tioner på handicapområdet har også udarbej-

det pjecer med information om overgangen

fra ung til voksen, som ligger tilgængelige på

deres hjemmesider.

Inspirationsmaterialet er ligeledes udarbejdet på

baggrund af:

›

Metodecentrets videnskortlægning

Fra ung til

voksen med handicap - En litteraturgennemgang,

udgivet januar 2020 (2).

Ankestyrelsens rapport

Samarbejdet mellem kom-

muner og forældre til børn med handicap,

udgivet

juni 2020 (3).

KL’s inspirationskatalog

Sammenhængende unge-

indsats – kommunale eksempler,

udgivet 2018

(4).

›

Inspirationsmaterialet er udarbejdet i dialog med re-

præsentanter fra Kommunernes Landsforening (KL),

Danske Handicaporganisationer (DH), repræsenteret

ved CP Danmark og Sammenslutningen af Unge Med

Handicap (SUMH), Den Uvildige Konsulentordning

på Handicapområdet (DUKH) og Dansk Socialråd-

giverforening (DS). Derudover har Socialstyrelsen

samarbejdet med Social- og Indenrigsministeriet

omkring udarbejdelsen. Udvalgte afsnit er blevet

kvalificeret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt

Familieretshuset.

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

2. Unge med handicap

Unge med handicap er en blandet gruppe unge med

forskellige typer af funktionsnedsættelse. De har

dermed også forskellige behov for hjælp og støtte i

deres hverdag (2). Unge med handicap spænder fra

unge med lettere, afgrænsede funktionsnedsættel-

ser og unge med omfattende, komplekse og sam-

mensatte funktionsnedsættelser. Som eksempler

kan nævnes lettere opmærksomhedsforstyrrelser,

udviklingshæmning, syns- eller hørehandicap, svære

vanskeligheder inden for autismespektret, muskel-

svind eller hjerneskade.

Det er ikke alle funktionsnedsættelser, der er synlige

for omgivelserne. En del af de unge har ”usynlige”

handicap. Usynlige handicap kan eksempelvis være,

at den unge har problemer med at aflæse og agere

i sociale situationer som følge af en opmærksom-

hedsforstyrrelse (fx ADHD eller autisme), og som

på den baggrund isolerer sig eller udviser uhen-

sigtsmæssig aggressiv og udadreagerende adfærd.

Et usynligt handicap kan give svære udfordringer

for den unge, fordi omgivelserne ofte ikke forstår

handicappet, og den unge kan være ude af stand til

at forklare det.

I overgangen til voksenlivet har de unge behov for en

tilrettelagt og koordineret indsats, og for nogle unge

kan der være behov for hurtig ændring i hjælpen. Fx

vil behovet for støtte ændres og ofte øges inden for

kort tid for unge med hurtigt fremadskridende og

uhelbredelige sygdomme. Sagsbehandlingen og til-

pasning af hjælpen skal derfor være på forkant med

sygdommens udvikling (5).

Socialstyrelsen har udgivet et inspirationsmateriale

til det gode sagsforløb for voksne med hurtigt frem-

adskridende sygdomme

Nogle unge klarer deres hverdag i familien med den

hjælp, som de får fra deres forældre, hvor andre

unge har behov for langt mere omfattende hjælp og

støtte i hverdagen.

I overgangen fra ung til voksen kan behovet for

hjælp og støtte ændre sig. Flytter den unge hjem-

mefra, kan der være opgaver i hverdagen, som

forældrene tidligere har hjulpet med, som den unge

får brug for hjælp og støtte til at kunne klare selv.

Hvis den unge bliver boende hjemme ved forældrene

efter det 18. år, er det også væsentligt at undersø-

ge, hvilken hjælp og støtte den unge skal have i sit

voksne liv for at kunne opnå størst mulig selvstæn-

dighed.

Mere viden til sagsbehandlere

om unge med handicap

iii

Som sagsbehandler er det muligt at indhente

viden om de forskellige handicapgrupper på

langt de fleste brugerorganisationers hjem-

meside.

Det er også muligt at hente viden om nogle

handicapgrupper på Socialstyrelsens hjem-

meside.

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

De forskellige typer af funktionsnedsættelse og den

unges livssituation betyder, at der er forskel på, i

hvilken grad og på hvilken måde den unge kan ind-

drages i planlægningen af overgangen til voksenom-

rådet. Nogle unge kan deltage aktivt i planlægningen

og give udtryk for ønsker og drømme for deres

voksenliv, hvor andre har brug for hjælp og støtte for

at kunne udtrykke deres ønsker og drømme. Andre

unge vil have så store udfordringer, som følge af fx

udviklingshæmning, at de vil have brug for en for-

melt udpeget værge – eksempelvis en af forældrene

- i voksenlivet.

Sofie og Anna – to unge

med handicap

Sofie er 16 år gammel. Hun bor hjemme med

sine forældre og to mindre søskende. Hun har

en medfødt, sjælden kromosomfejl og svær

epilepsi. Hun er kørestolsbruger og har brug

for hjælp til al personlig pleje. Sofie har ikke

noget verbalt sprog og kommunikerer med få

tegn og mimik. Sofie går i specialskole. Familien

får afløsning i hjemmet, og derudover er Sofie i

døgnaflastning en weekend om måneden. Sofi-

es mor modtager delvis kompensation for tabt

arbejdsfortjeneste.

Anna er 15 år gammel og går i folkeskolen. Hun

har cystisk fibrose, som er en alvorlig lunge-

sygdom. Hun har meget fravær fra skolen, da

hun ofte er i behandling på hospitalet. Anna

bruger dagligt flere timer på sin behandling og

udtrættes hurtigt. Annas forældre modtager

kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, så

de kan ledsage Anna til ambulante behandlinger

og være med i forbindelse med indlæggelser.

Derudover modtager forældrene dækning af

nødvendige merudgifter. Anna har et ønske om,

at hun, på trods af meget fravær, kan gen-

nemføre folkeskolens afgangseksamen, så hun

efterfølgende kan få en videregående uddan-

nelse.

Vær opmærksom på, at:

›

Unge med handicap spænder bredt og

omfatter både unge med lettere afgrænsede

funktionsnedsættelser og unge med omfat-

tende, komplekse og sammensatte funkti-

onsnedsættelser.

Nogle unge kan have ”usynlige” handicap.

Behovet for hjælp og støtte kan ændre sig,

når den unge flytter hjemmefra.

Ikke alle unge ønsker at flytte hjemmefra, når

de bliver 18 år.

Der er forskel på, hvilken støtte og hjælp den

unge skal have for at kunne blive inddraget i

planlægning af overgangen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

3. Organisering

En vellykket overgang vil typisk forudsætte et tvær-

gående og helhedsorienteret samarbejde mellem

de fagpersoner fra forskellige forvaltninger, der er

involveret i overgangen. Samarbejdet skal sikre en

fælles retning på tværs af fagområder og forvaltnin-

ger omkring den unges sag. I en organisering, hvor

fagpersoner fra forskellige forvaltninger er fysisk ad-

skilte, er det væsentligt, at der er gode betingelser

for løbende kommunikation og koordination.

Strukturen i organisationen spiller en vigtig rolle i

forhold til at understøtte det tværgående samarbej-

de, og det kan være relevant med en samarbejdsmo-

del, hvor rammerne for samarbejdet er beskrevet,

og hvori roller og ansvar tydeliggøres. For at det

tværgående samarbejde får de bedste vilkår, er det

også væsentligt, at det prioriteres af ledelsen.

Lov om kommunal indsats for

unge under 25 år

Kommunerne har ansvaret for at gøre alle

unge under 25 år parate til at gennemfø-

re en ungdomsuddannelse eller komme i

beskæftigelse. Kommunerne skal sikre en

sammenhængende, koordineret ungeindsats

på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og

socialområdet for unge under 25 år uden en

ungdomsuddannelse.

Den kommunale ungeindsats har fokus på

at gøre den unge klar til arbejdsmarkedet

eller uddannelse, og kommunen skal derfor

foretage en samlet afvejning af mulige tilbud

og indsatser. Der er dog unge med særli-

ge sociale og psykiske udfordringer, som vil

have behov for mere specialiserede tilbud og

indsatser, og andre unge, hvis interesser og

behov bedst kan varetages på fx en Særligt

Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).

Forberedelsen af unge med handicaps

overgang til voksenområdet kan organiseres

sammen med den kommunale ungeindsats.

3.1 Modeller for organisering af det

tværgående og helhedsorienterede

samarbejde

Der er flere måder at organisere og forankre det

tværgående samarbejde på. I dette afsnit præsen-

teres to modeller for organisering af overgangen til

voksenlivet. Modellerne er inspireret af KL’s inspirati-

onskatalog til organisering af den kommunale indsats

for unge under 25 år (4).

De to modeller præsenterer nogle overordnede ram-

mer for organiseringen. Inden for disse rammer kan

der være forskellige arbejdsgange for tilrettelæggel-

sen af de unges overgang til voksenlivet.

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

3.1.1 Samlet organisering

I en samlet organisering er sagsbehandlere med

kompetencer og viden inden for både børne- og

voksenparagrafferne samlet i en særlig enhed, som

har til opgave at samarbejde om forberedelsen af

den unges overgang til voksenområdet. Enheden

kan eksempelvis medvirke til, at en indsats, iværk-

sat i børnehandicapforvaltningen, koordineres med

voksenhandicapforvaltningen, så der i god tid kan

tages stilling til, om en indsats skal fortsætte efter

voksenparagrafferne i serviceloven eller erstattes af/

suppleres med indsatser efter andre regelsæt.

Den unge kan også have indsatser, der er forankret i

andre kommunale afdelinger, fx på beskæftigelses-

området eller Ungdommens Uddannelsesvejledning/

Ungevejledningen (UU). Disse kompetencer kan også

samles i enheden.

Fagpersoner med kompetencer og viden inden for

følgende områder kan samles i én enhed:

›

Børnehandicap

Voksenhandicap

Jobcenter, fx nøglepersoner på handicapområdet

Ungdommens Uddannelsesvejledning/Ungevej-

ledningen (UU)

Øvrige relevante fagpersoner og kompetencer.

En samlet organisering kan give faste rammer og

gode betingelser for det tværgående og helheds-

orienterede samarbejde og for at finde løsninger på

tværs af lovgivninger.

For fagpersonerne kan organiseringen betyde, at de

har en faglig viden om de områder, der er relevante i

forbindelse med forberedelse af overgangen til vok-

senområdet, frem for en høj grad af specialisering

inden for enkelte fagspecifikke områder. Derudover

vil medarbejderne i enheden referere til den samme

ledelse. På den måde bliver det tydeligt, hvor beslut-

ningskompetencen i forhold til den unges sag ligger.

Børnehandicapafdeling

Ungdommens

Uddannelsesvejledning (UU)

Jobcenter

Figur 1.

Illustration af en samlet organisering

Voksenhandicapafdeling

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Planlægning af overgangen

i en samlet enhed

I Brønderslev Kommune har man samlet indsat-

ser til unge mellem 15-29 år i én forvaltning,

Ungecentret. I Ungecentret er Den Kommunale

Ungeindsats også forankret. Det er erfaringen

i Ungecentret, at der hurtigt kan koordineres

blandt rådgiverne (i kommunen kaldet sagsejer-

ne), når man er i ”samme hus”.

Sagsejerne i centret har typisk viden inden for

flere forvaltningsområder, således at den unge

i videst muligt omfang har én rådgiver. Når en

ung med handicap fylder 14�½ år, påbegyndes

overdragelsen af den unges sag fra Børn og Fami-

lie-afdelingen til Ungecentret.

I Ungecentret arbejder man ud fra et unge-per-

spektiv, og har fokus på livsfasen fra det 15. år,

som er præget af identitetsdannelse og selv-

stændiggørelse.

PLANLÆGNINGEN, TRIN FOR TRIN

TRIN 1:

Når den unge fylder 14�½ år holdes et overdra-

gelsesmøde med rådgivere fra Børn og Fami-

lie-afdelingen og Ungecentret.

TRIN 2:

Den unge fylder 15 år, og den unges sag overgår

til en sagsejer i Ungecentret. Der sendes et brev

til den unge og forældre om den nye sagsejer i

Ungecentret.

TRIN 3:

Den nye sagsejer holder et opstartsmøde med

den unge og den unges forældre eller værge. På

mødet forberedes den unge på, at den unge snart

skal træffe flere beslutninger om eget liv.

TRIN 4:

For de unge, der ikke er i gang med en ungdoms-

uddannelse eller et beskæftigelsestilbud og har

behov for andre tilbud, afholdes en tværfaglig

konference ved det 16�½ år. På den tværfaglige

konference deltager den unges sagsejer og med-

arbejdere fra alle de områder, som den unge er i

berøring med – også eksterne samarbejdspart-

nere. På konferencen er der fokus på, hvad der

eventuelt kan mangle af viden om den unge. Der

er desuden fokus på mulighederne for beskæfti-

gelse eller forsørgelse.

Nogle unge er ældre end 15, når de første gang

har kontakt med kommunen. For disse unge

afholdes også en tværfaglig konference for at

vidensdele og starte en afdækning af, hvad den

unge har behov for.

TRIN 5:

Når den unge fylder 17�½ år, holdes der en

tværfaglig konference, om indsatserne for den

unge forløber som forventet. På baggrund af en

drøftelse med den unge vil mødet indeholde af-

taler og kommende afgørelser kvalificeres, fx om

efterværn, opretholdt anbringelse eller fremtidig

forsørgelse.

Den unge er efter det 18. år forsat tilknyttet Un-

gecentret, så længe den unge er i uddannelse, fx

en Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU). Hvis en

ung ved det 18. år får bevilget førtidspension og

ikke starter/går på en STU, bliver den unges sag

tilknyttet voksenområdet og ikke Ungecentret.

Ellers sker denne overgang, når den unge fylder

30 år eller får tilkendt førtidspension.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

3.1.2 Tværgående netværksmøder

Tværgående netværksmøder om konkrete sager

er en samarbejdsform mellem forskellige områder.

Det tværgående og helhedsorienterede samarbejde

organiseres i netværksmøder om den unges sag, og

der kan være forskellige fagpersoner, der deltager

fra gang til gang. Fagpersonerne kender deraf ikke

nødvendigvis hinanden på forhånd. Netværksmøder

kan medvirke til at sikre, at en indsats, iværksat i

børnehandicapforvaltningen, koordineres med voks-

enhandicapforvaltningen, så der i god tid kan tages

stilling til, om en indsats eventuelt skal fortsætte ef-

ter voksenparagrafferne i serviceloven eller erstattes

af/suppleres med indsatser efter andre regelsæt.

Følgende områder kan være repræsenteret på net-

værksmøderne:

Tværgående netværksmøder forudsætter, at der

er udpeget en medarbejder, som er ansvarlig for at

tilrettelægge et koordineret og helhedsorienteret

samarbejde om den unges overgang til voksenom-

rådet. Det kan eksempelvis være sagsbehandleren i

børnehandicapforvaltningen, som har det primære

ansvar, og som i fællesskab med fagpersoner fra

voksenhandicapforvaltningen og fagpersoner fra

andre relevante områder planlægger overgangen.

Denne organisering giver fleksibilitet, idet børne-

handicapsagsbehandleren kan indkalde præcis de

fagpersoner, der er involverede i den unges sag. Der

kan også være fælles retningslinjer eller en model

for samarbejdet og arbejdsgangen, der bl.a. define-

rer ansvarsfordeling, mødekadencer, tidsplaner og

skabeloner for dagsordener.

›

Børnehandicapforvaltningen

Voksenhandicapforvaltningen

Jobcenter

Ungdommens uddannelsesvejledning/Ungevejled-

ningen (UU)

Repræsentant fra uddannelsesinstitution eller

arbejde

Øvrige relevante fagpersoner og kompetencer,

fx medarbejdere fra Pædagogisk Psykologisk Råd-

givning (PPR), ergoterapeut og fysioterapeut fra

det kommunale sundhedsområde (inddrages evt.

efter behov).

Voksen-

handicap

Tværgående

netværksmøder

Jobcenter

Børne-

handicap

Figur 2.

Illustration af tværgående netværksmøder

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Planlægning af overgangen i

tværgående netværksmøder

Odense Kommune har opdelt socialrådgiverne

på børnehandicapområdet, så børnerådgiverne

tager sig af sager om børn mellem 0-14 år og

ungerådgiverne håndterer sager, der vedrører

unge mellem 15-18 år.

Ved den unges 15. år overgår den unges sag fra

børnerådgiveren til en ungerådgiver. Kommunen

har valgt denne opdeling blandt socialrådgiverne

for at samle ekspertisen om unge med handicaps

overgang til voksenlivet.

PLANLÆGNINGEN, TRIN FOR TRIN

TRIN 1:

Den unge fylder 15 år, og den unges sag overgår

til en ungerådgiver. Den nye rådgiver sender et

brev til den unge og forældrene, der informerer

om skift af rådgiver, og at planlægningen af over-

gangen går i gang.

TRIN 2:

Ungerådgiveren holder møde(r) med den unge

og forældre om drømme og forventninger til

ungdomslivet. Ved dette møde drøfter rådgive-

ren, den unge og forældre, hvilke behov den unge

kan have, og rådgiveren overvejer, hvem der kan

være relevante samarbejdspartnere i andre for-

valtninger i den unges sag.

TRIN 3:

Hvert kvartal mødes ungerådgiverne og drøfter

kommende 16-års-sager for at skabe et over-

blik, og så planlægningen kan påbegyndes.

TRIN 4:

Den unge fylder 16 år, og den unges rådgiver

inviterer den unge, forældre og sagsbehandlere

fra voksenhandicapforvaltningen og UU-vejle-

der, samt evt. andre relevante fagpersoner, til

et 16-års-møde. Der er en fast procedure for

samarbejdet og en fast dagsorden for mødet.

Formålet med mødet er at informere den unge

og forældre om ændringerne, bl.a. at den unge

bliver myndig, og sammen planlægge den unges

overgang ud fra den unges ønsker og drømme.

Rådgiveren sender efterfølgende et referat ud

til deltagerne.

TRIN 5:

De deltagende parter på 16-års-mødet fra

kommunen igangsætter ydelser/støtte ud fra

den plan, der er lagt for den unge.

TRIN 6:

Inden den unge fylder 18 år, inviterer ungeråd-

giveren den unge, forældre og den kommende

sagsbehandler fra voksenhandicapområdet til et

overdragelsesmøde. På mødet aftales det sidste

i forbindelse med den unges overgang.

Det er normal procedure i kommunen, at un-

gerådgiverne koordinerer med fagpersoner fra

Ældre- og Handicapforvaltningen, hvis der er

planer om at bevilge den unge en ydelse, fx et

efterskoleophold, som strækker sig ind i den

unges 18. år.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

4. Den unge fylder 16 år – forberedelse af

overgangen fra ung til voksen

Når den unge fylder 16 år, er der en række forbere-

dende forhold i sagsbehandlingen, der er væsentlige

for at sikre en god overgang for den unge.

De forberedende forhold handler bl.a. om:

Hvad ved vi om en vellykket

overgang?

Metodecentret i Aarhus har foretaget en

litteraturgennemgang, og her ses nogle ten-

denser i forhold til en vellykket overgang til

voksenlivet for unge med handicap.

En vellykket overgang handler om (2):

›

Rettidig og relevant inddragelse af den unge og

dennes forældre.

Udredning af den unges ressourcer, udfordringer

og støttebehov, så den unge kan tilbydes den

rette indsats ved det fyldte 18. år.

En tværgående og helhedsorienteret planlægning

af den unges overgang, hvor relevante oplysnin-

ger fra den unges uddannelsesplan og

Min Plan

indgår.

Stillingtagen til, om der er behov for at søge

værgemål.

›

I forberedelsen af overgangen til voksenlivet er det

væsentligt, at der ses på de behov, som den unge

kan have i forlængelse af mere selvstændighed og

større ansvar. Behovet for hjælp er oftest et andet,

og for nogle mere end tidligere, når forældrene ikke

længere har den samme rolle i den unges liv. Forskel-

len i behov betyder også, at der kan være forskel i

behovet for tværgående samarbejde i forberedelse

af den unges overgang.

›

Inddragelse af den unge i overgangspro-

cessen.

Balance mellem de pårørendes rolle og den

unges ret til selvbestemmelse.

Tidlig planlægning og rettidig information

om forandringer.

Kontinuitet i overgangen.

Et tværgående samarbejde, der sikrer en

helhedsorienteret indsats, fx gennem:

•

Klare retningslinjer og ansvarsfordeling i

overgangen

•

Samarbejdsmøder, hvor tværgående

sager kan behandles

•

Ledelsesprioritering af det tværgående

samarbejde.

Fokus på at muliggøre den unges delta-

gelse i sociale aktiviteter, uddannelse og

beskæftigelse i overgangen.

Arbejdsgang i forbindelse

med planlægning af

overgangen

Taskforcen på handicapområdet har, på bag-

grund af en kommunes praksis, udarbejdet et

eksempel på en arbejdsgangsbeskrivelse i for-

bindelse med overgangen fra barn til voksen.

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Peter fylder 16 år

Kommunen opdaterer hver måned oversigten

over unge i alderen 15-23 år. Af listen fremgår

den unges alder, foranstaltninger, pris på for-

anstaltninger, mulig målgruppe for efterværn,

afgørelse om efterværn og mulig retning for

overgang, vurderet af sagsbehandler fra bør-

nehandicap. Oversigten danner baggrund for

beslutning om, hvilke sagsbehandlere fra de

forskellige områder som sættes på sagen.

Da Peter bliver 16 år, inviterer sagsbehandler

Peter og hans forældre til et overgangsmøde. I

mødeindkaldelsen beskrives formålet med mø-

det, deltagere og dagsordenen. Der er desuden

vedlagt DUKH’s udgivelse om overgangen fra

unge til voksen

vii

Forud for mødet afklarer sagsbehandler særlige

opmærksomheder i forhold til Peter, fx om der

skal iværksættes særlige tiltag i forhold til ind-

dragelse af Peter.

På Socialstyrelsens hjemmeside

viii

kan du hente:

›

Tillykke-folder til den unge

Skabelon til brev til den unge

Skabelon til brev til forældre

Skabelon til dagsorden til første møde

med den unge og forældre.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

5. Inddragelse

Rettidig og relevant inddragelse af den unge og

dennes forældre er helt central i forberedelse af

overgangen til voksenlivet. Den unge bliver omfattet

af andre dele af lovgivningen ved det 18. år, end han

eller hun har været som barn. Det er vigtigt at for-

berede den unge og forældrene på disse ændringer.

Der er stor forskel på, hvordan unge oplever deres

situation og de vilkår, som deres funktionsnedsæt-

telser medfører. Det er derfor vigtigt, at sagsbe-

handleren gør sig faglige overvejelser om, hvordan

inddragelsen af den unge bedst kan tilrettelægges

(5).

Inddragelse af den unge og forældrene i planlægning

af overgangen kan være dilemmafyldt, og det er

vigtigt at balancere forældrenes viden og give den

unge plads til egne valg, så den unge samtidig forbe-

redes til mere selvstændighed.

Vidste du?

At en idé kunne være at afholde en informa-

tionsaften, hvor unge, som er fyldt 16 år, og

deres forældre kan komme og stille spørgsmål

og høre om, hvad de skal være opmærksomme

på, når den unge går fra at være ung til at være

voksen og juridisk myndig.

På informationsaftenen kunne der fx være mu-

lighed for at besøge stande, hvor den unge og

forældrene kan få svar på spørgsmål om bl.a.:

Feedback Informed

Treatment

Feedback Informed Treatment

(FIT) er et evi-

densbaseret dialog- og evalueringsredskab,

der oprindeligt er udviklet til fagprofessionelle

behandlere. FIT er en metode, som kan an-

vendes uafhængigt af sektor og specifik mål-

gruppe. Formålet er, gennem inddragelse af

borgerens feedback, at evaluere og forbedre

kvaliteten og effekten af fx samarbejdet.

FIT består af to skemaer, som anvendes både

i starten og afslutningen af et møde mellem

fagperson og borger. Skemaerne udvikler en

særlig dialog og feedbackkultur, med fokus på

borgerens oplevelse af indsatsens effekt og

samarbejdet med fagpersonen. Både indsat-

sen og samarbejdet bliver således løbende

evalueret.

›

Uddannelse

Støtte i egen bolig

Job med støtte

Aktiviteter og samvær.

For den unge betyder det at fylde 18 år bl.a., at han

eller hun får selvbestemmelse og kan træffe be-

slutninger på egne vegne, medmindre der træffes

afgørelse om værgemål. For forældrene betyder det,

at de ikke længere nødvendigvis er part eller bliver

inddraget i den unges sag, hvis ikke den unge har gi-

vet samtykke til, at forældrene kan inddrages. Det er

betydelige forandringer, både for den unge og den-

nes forældre, som kan give anledning til usikkerhed

omkring fremtiden. Inddragelse er derfor helt central

i forbindelse med forberedelsen til voksenlivet.

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Det første

overgangsmøde

Marie og hendes forældre er indkaldt til det

første overgangsmøde, hvor både nuværen-

de sagsbehandlere og sagsbehandlere fra de

områder, som Marie forventes at få kontakt

med fra det 18. år, deltager. Forud for mødet

er der udsendt en dagsorden, så det er muligt

for både Marie og hendes forældre at forbere-

de sig på, hvad de har af tanker og planer for

fremtiden.

Sagsbehandleren byder velkommen til mødet

og starter med at gennemgå dagsordenen,

herunder hvorfor de er indkaldt, og hvad der vil

komme til at ske fremover i forhold til Maries

overgang til voksenlivet. På mødet skal Maries

planer for fremtiden drøftes, og sagsbehandle-

ren kommer derfor ind på områder som:

5.1 Den unge

Ved det 18. år bliver den unge myndig, rettigheder

ændres, der skal tages stilling til forsørgelsesgrund-

lag, og måske skal den unge flytte hjemmefra. Det

kan være en stor omvæltning for den unge selv at

skulle have kontakt med kommunen og træffe be-

slutninger om fremtiden på flere områder af livet.

Mange unge med handicap har, gennem hele deres

opvækst, været afhængig af hjælp fra andre til fx

personlig pleje, brug af hjælpemidler mv. Det har ofte

været forældrene, som har taget sig af kontakten

med sagsbehandler, ansøgt om hjælp og støtte og

koordineret med andre forvaltninger og sektorer.

Desuden er overgangen til egen bolig og økonomi

ofte anderledes for unge med handicap, end for

andre unge. De unge vil ofte have behov for hjælp

og støtte fra kommunen ved overgangen til en mere

selvstændig tilværelse.

›

Maries/forældres ønsker til fremti-

den, herunder råd og vejledning om

muligheder

Forsørgelsesmuligheder

Uddannelse

Beskæftigelses-/aktivitetsmuligheder

Mulige boformer

Muligheder for hjælp og støtte

Betydningen af, at Marie bliver myn-

dig, evt. samtykkeerklæring, værge-

mål/partsrepræsentantskema.

Afslutningsvis udarbejder sagsbehandleren,

sammen med Marie og hendes forældre, en in-

dividuel plan og ansvarsfordeling for det videre

forløb, så der skabes et overblik over, hvad der

skal ske i overgangen, og hvem der er ansvarlig

for hvad. Der træffes ikke afgørelser på mødet.

På Socialstyrelsens hjemmeside

kan du hente

skabelon for dagsorden til første og andet

møde med den unge og forældrene.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Den unges overgang til voksenlivet skal ske i en tæt

dialog med den unge, hvor den unge oplever en god

og tryg relation. I dialogen med den unge er det

vigtigt, at (2).

Astas egne ønsker for

sit ungdomsliv

Asta er 17 år og går i 1. g på gymnasiet. Hun

har cerebral parese. Hun er kognitivt og kom-

munikativt velfungerende, men udtrættes

hurtigt. Hun har nedsat hånd- og armfunktion

og kan gå korte distancer med sine albue-

stokke derhjemme, men kan ikke bære noget

undervejs. Asta er i behandling med Botox en

gang årligt. Derudover går hun til fysioterapi

og ergoterapi.

Asta har et stort behov for hjælp til prakti-

ske opgaver i hjemmet. Hun har fx brug for

hjælp til rengøring, vask af tøj, indkøb samt

anretning af maden. I forhold til egenomsorg

har hun behov for hjælp til at komme ud af

sengen om morgenen, hjælp til toiletbesøg,

hjælp til at blive vasket, børste tænder, på-

og afklædning samt at bade. Asta kan selv

spise og drikke.

Astas far er bevilget tabt arbejdsfortjeneste.

Der er endvidere bevilget handicapbolig, han-

dicapbil, merudgifter og hjælpemidler, såsom

kørestol, albuestokke, badestol og toiletsæ-

de.

Asta vil, når hun fylder 18 år, fortsat have

behov for hjælp og støtte til dagligdags gø-

remål samt behov for sin handicapbil og at få

dækket merudgifter og hjælpemidler. Astas

ønske er at få en BPA-ordning (Borgerstyret

Personlig Assistance), så hun kan leve et så

selvstændigt liv som muligt.

›

Sagsbehandleren tager udgangspunkt i den unges

ønsker og behov, så den unge bliver en aktiv part i

planlægningen af sit voksenliv.

Sagsbehandleren ruster den unge til at træffe

beslutninger om eget liv, så den unge oplever

selvbestemmelse. I den forbindelse har den unge

brug for viden om de muligheder, der findes. Det

kan fx være en hjælp for nogle unge, at de har et

overblik over, hvad de forskellige forvaltninger og

fagpersoner kan hjælpe med.

Sagsbehandleren understøtter, at den unge føler

tryghed ved den plan og de mål, der er sat. For at

skabe kontinuitet i sagsbehandlingen for overgan-

gen, og ligeledes for at opbygge en relation og et

kendskab til den unge, kan den unges fremtidige

sagsbehandler på voksenområdet deltage i møder

med den unge før det 18. år. Samtidig er det

vigtigt, at den unge ved, at der er flere instanser

involveret, og er tryg i det.

Sagsbehandleren orienterer den unge om mu-

lighederne for at få forældre eller andre til at

medvirke ved deres sag, så den unge kan tage

stilling til dette.

›

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

De 9 H’er

Inddragelse af den unge bør ske gennem hele

sagsforløbet i det omfang, som det er muligt.

Derudover bør møderne have en struktur,

der skaber gennemsigtighed omkring mødets

indhold og de beslutninger, der skal træffes.

De 9 H’er er spørgsmål, som kan anvendes til

at inddrage den unge i forhold til mødets ind-

hold og omfang. Inddragelse kan ske ved, at

sagsbehandler, forinden mødet, har forberedt

svar på de ni spørgsmål:

Sagsbehandlere vil også møde unge, som anvender

alternativ og supplerende kommunikation, og hvor

kommunikationen vil foregå på andre betingelser

og måder. Dette fordrer, at sagsbehandleren er god

til at observere anderledes udtryk og indgå i andre

kommunikationsformer

. Derudover vil det også

kræve ekstra forberedelse af samtalen.

Redskaber til inddragelse af

den unges perspektiv

Der findes en række redskaber, som er væ-

sentlige at have i sin ”værktøjskasse”’, når

det handler om inddragelse af den unge. Det

er redskaber, som kan danne rammen for en

snak om den unges situation og de tanker,

drømme og behov, som den unge kan have

for sit voksenliv.

Det kan være redskaber som:

›

Hvad skal der ske …?

Hvorfor skal det ske…?

Hvornår skal det ske …?

Hvor skal det ske …?

Hvem er ansvarlig …?

Hvordan skal det ske …?

Hvor længe går der inden …?

Hvem giver besked …?

Hvad er det næste, der skal ske …?

›

Det er ligeledes væsentligt, at sagsbehandleren

har kommunikative kompetencer, som kan under-

støtte et respektfuldt samarbejde med den unge.

Afhængigt af den unges handicap kan der derfor

være behov for, at sagsbehandleren har kendskab

til forskellige kommunikationsformer og redskaber.

Ligesom også indsigt i den unges funktionsnedsæt-

telse er vigtig for dialogen.

Dialog om ressourcer, behov og ønsker for

fremtiden

Overblik over aftaler og ansvarlige

Netværkskort

Dialoglinealen

De tre Huse

Feen og Trolden.

Redskaberne beskrives nærmere sidst i inspi-

rationsmaterialet.

For nogle unge vil der være behov for, at

skriftlige referater fra møder formidles i et

enkelt og letforståeligt sprog eller i form af

billeder.

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

I planlægning af den unges overgang er det vigtigt

at have øje for, at den unge også har et ungdomsliv,

hvor møder med sagsbehandlere ikke er altover-

skyggende. Antallet af møder, hvor den unges skal

deltage, bør derfor aftales sammen med den unge

og forældrene og ikke være mere omfattende, end

formålet tilsiger.

Overvejelser i forhold til

Jacobs voksenliv

Jacob er snart 17 år. Han har en fysisk og

psykisk funktionsnedsættelse og har brug

for en del hjælpemidler. I dagligdagen har han

behov for hjælp til mange opgaver. Jacobs

mor modtager på nuværende tidspunkt tabt

arbejdsfortjeneste 37 timer om ugen.

I overgangen til voksenlivet skal der tages

stilling til, om Jacob fortsat skal bo hjemme

hos sin mor, og hvordan pleje, praktisk hjælp

og ledsagelse i så fald skal og kan bevilges,

eller om Jacob skal flytte hjemmefra – og i

så fald hvilket botilbud der kan imødegå hans

behov. Da Jacob har brug for meget hjælp,

også til at træffe beslutninger omkring sit liv,

skal der tages stilling til, om der skal søges

værgemål.

I overgangen er det vigtigt,

at:

›

Sagsbehandleren er opmærksom på, at der er

forskel på, i hvilken grad unge med handicap,

selvstændigt, kan træffe beslutninger på

egne vegne.

Sagsbehandleren har kompetencer til at

kunne kommunikere med den unge, også når

den unge har kommunikative funktionsned-

sættelser.

Planlægningen af overgangen understøtter

den unges selvbestemmelse og identifikation

af egne behov.

Sagsbehandleren er opmærksom på, at der

er forskel på kompleksiteten i de forskellige

typer af beslutninger, og derfor kan der være

behov for forskellige måder at inddrage den

unge på.

Den unge oplever kontinuitet i samarbej-

det om planlægning af overgangen, så fx

væsentlig information ikke skal deles og

videregives flere gange.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

5.2 Forældre

Den unges overgang til voksenlivet kan være en

stressfyldt periode for den unges forældre. Det kan

være svært for forældrene at give slip på ansvaret

og have tiltro til den unges selvstændighed. Foræl-

drene udfordres på at finde balancen mellem at selv-

stændiggøre den unge og samtidig være trygge ved,

at den unge, i samarbejdet med sin sagsbehandler,

får den nødvendige hjælp og støtte (2). Forberedel-

sen af den unges overgang til voksenlivet skal derfor

også ske i dialog med forældrene.

Ankestyrelsens rapport

Samarbejde mellem kom-

muner og forældre til børn med handicap

viser, at

grundlaget for et godt samarbejde og inddragelse er,

at (3):

Indtil den unge fylder 18 år, vil forældrene som ud-

gangspunkt være en aktiv part i forberedelsen af den

unges overgang, men efter det 18. år vil inddragelse

af forældrene være betinget af, at den unge enten

giver samtykke til forældrenes medvirken, eller at

en forælder er beskikket som værge. Det er derfor

væsentligt at få talt med forældrene om, hvilken rolle

de gerne vil have i den unges voksenliv, og få drøftet

og forventningsafstemt dette med den unge selv.

Ikke alle unge flytter hjemmefra, når de fylder 18 år.

I de tilfælde, hvor den unge fortsætter med at bo

hjemme, er det væsentligt at få talt med den unge

og forældrene om, hvilke behov for hjælp og støtte

der vil være, når den unge fylder 18 år (7).

I planlægning af den unges overgang til voksenli-

vet kan der være forskellige perspektiver på, hvilke

indsatser der kan være relevante, og der kan være

forskellige muligheder for, hvad der kan tilbydes på

voksenområdet. Det er derfor vigtigt, at den unge

inviteres med til møderne sammen med forældre-

ne, så den unge er med i drøftelserne om ønsker og

behov og i de beslutninger, der tages (6).

Når den unge fylder 18 år vil situationen også ændre

sig for forældrene, og der er behov for, at forældre-

ne rådgives rettidigt om de ændringer, som det vil

medføre (2). Der bør rådgives om, at ydelser, tilbud

og rutiner, som har været en del af forældrenes

hverdag, vil ændres. Derudover er det væsentligt, at

forældrene er informeret om, at, når den unge er 18

år, så er fokus først og fremmest på den unges egne

forhold og behov, frem for på familiens samlede

situation (8).

›

Sagsbehandleren lytter til forældrenes oplevelser

og input, og forældrene bliver mødt med aner-

kendelse og empati.

Sagsbehandleren kender til handicapområdet og

er inde i den specifikke sag. Derudover har det

betydning, at forældre og sagsbehandler kender

hinanden for det gode samarbejde.

Der er en tydelig og fortløbende orientering om

tilbud, sagsgang, afgørelser og ændringer til

forældrene.

Indsatsen er koordineret, så samarbejdet mellem

forældrene og de involverede aktører er oversku-

eligt og har et fælles fokus.

›

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

I planlægningen er det

i forhold til forældrene

vigtigt, at:

Frederiks behov, når han

flytter hjemmefra

Frederik er 17 år. Han har cerebral parese og

kan gå uden hjælpemidler, men han har brug

for mange pauser undervejs. Han er kognitivt

velfungerende, men bliver let udtrættet. Fre-

deriks mor får bevilget merudgifter til kørsel

og slitage af sko.

Mor og Frederik er enige om, at når han flytter

hjemmefra, vil han have brug for praktisk hjælp

til rengøring, da Frederik får smerter og bliver

udtrættet i forbindelse med rengøring. Frede-

rik har ikke brug for hjælp til egenomsorg ud

over hjælp til at få klippet negle. Frederik kan

opleve, at det er uoverskueligt at have overblik

over sin dag, og mor tænker derfor, at Frederik

i nogen tid vil have behov for socialpædagogisk

støtte til strukturering af hverdagen, når han

flytter hjemmefra.

›

Forældrene bidrager med aktuelle og rele-

vante oplysninger om den unges ressour-

cer, interesser og udfordringer, herunder

funktionsevne, sundhed og sociale situa-

tion, som er væsentlige at viderebringe til

voksenområdet.

Forældrene, i god tid, er oplyst om de

ændringer, der sker fra det 18. år.

Hele familiens trivsel understøttes i den

unges overgang til det 18. år.

Forældrene føler sig trygge ved, at den

unge får den fornødne hjælp rettidigt.

Forældrenes rolle afklares i forbindelse

med den unges kontakt med kommunen

efter det 18. år.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

6. Udredning af støttebehov

Støttebehovet hos unge med handicap varierer, og

den rette indsats i voksentilværelsen afhænger både

af den unges funktionsniveau, mål og ønsker for

fremtiden. For at kunne tilbyde den unge den rette

indsats ved det fyldte 18. år er det vigtigt, at sags-

behandlingen belyser den enkelte unges samlede

livssituation. Det anbefales, at udredningen af den

unges støttebehov tager udgangspunkt i en syste-

matisk metode, der sikrer, at de relevante forhold er

oplyst i sagen.

Udredningsværktøjet er en metode til udredning

af den unges funktionsniveau og behov for støtte.

Udredningsværktøjet bygger på den socialfaglige

metode ICS (Integrated

Children’s System)

og under-

støtter en systematisk og helhedsorienteret sagsbe-

handling. Samtidig er der til ICS-metoden udviklet en

række værktøjer

, der bidrager til, at undersøgelsen

ikke bliver mere omfattende, end formålet i det

enkelte tilfælde tilsiger (6; 9).

Brug af udredningsværktøjet på børne- og unge-

området, uanset den unges og forældrenes situati-

on og kompetencer, kan bidrage til forberedelse af

overgangen til voksenområdet. Ved hjælp af udred-

ningsværktøjet sker der en systematisk og helheds-

orienteret opsamling af viden og informationer om

den unge, der understøtter sammenhængen med

Voksenudredningsmetoden

(VUM) (6).

Flere af dimensionerne i udredningsværktøjet svarer

til udredningstemaerne i VUM

og kan dermed over-

føres og sikre kontinuitet i sagsbehandlingen, hvis

dimensionerne i udredningsværktøjet er:

›

Medtaget i sagen

Velbeskrevet

Opdateret i henhold til den unges aktuelle livssitu-

ation.

For unge, hvor det er vurderet, at de vil få behov

for særlig støtte ved det fyldte 18. år, men som

ikke er omfattet af kravet i servicelovens § 140 om

obligatoriske handleplaner, kan sagsbehandleren, på

baggrund af udredningen, udarbejde en frivillig hand-

leplan

med trivsels- eller udviklingsmål. Dermed

opnår sagsbehandleren viden om den unges ønsker,

drømme og håb for fremtiden, der kan videreføres

med sagen, når den unge fylder 18 år.

Tragtmodellen er et af redskaberne i ICS. Den kan bl.a. an-

vendes til at stille spørgsmål, som kan indkredse, hvad der er

væsentligt at have i fokus. Se nærmere beskrivelse i bilag 9.1.2.

Oversigt og sammenfatning af udredningsværktøjets dimen-

sioner og kategorier, overtemaer og undertemaer i VUM’s

udredningsmetode findes i bilag 10.3.

Kort beskrivelse af frivillig handleplan findes i bilag 9.1.4.

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Ægget som dialogværktøj

Ægget

kan anvendes som dialogværktøj og

fælles referenceramme i samtaler med den

unge og forældrene.

Ægget

kan hjælpe og

give inspiration og vejledning til at komme

omkring de relevante områder, som sags-

behandleren afdækker for, fagligt, at kunne

vurdere behovet for særlig støtte efter det

18. år.

Ægget

indeholder områderne:

›

Familie og netværk, som består af tre

dimensioner: familieforhold, bolig, beskæf-

tigelse og økonomi samt socialt netværk.

›

Den unges udvikling, som består af fire

dimensioner: sundhedsforhold, udvikling

og adfærd, skoleforhold og læring samt

fritidsforhold og venskaber (6).

6.1 Handleplaner efter servicelovens

§ 140 til unge med handicap

Handleplanen for unge, som er fyldt 16 år, skal

opstille konkrete mål for den unges overgang til

voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og

uddannelse. Det betyder, at for unge med handicap,

hvor der foreligger en § 140-handleplan

, vil forplig-

telsen til at igangsætte forberedelsen af overgangen

til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, kunne

imødekommes via udfærdigelse af handleplanen. I

givet fald er det væsentligt, at kommunalbestyrel-

sen, ved udfærdigelse af handleplanen, har overvejet

alle relevante forhold i forbindelse med den unges

overgang til voksenlivet – i overensstemmelse med

retningslinjerne i den nye lovbestemmelse.

BARNETS UDVIKLING

FAMILIE

OG NETVÆRK

Familieforhold

og baggrund

Socialt netværk

Bolig, beskæ igelse

og økonomi

Sundhedsforhold

- Fysisk funktionsnedsættelse

- Psykisk funktionsnedsættelse

- Kostvaner og livsførelse

- Mobilitet

- Forebyggelsesforhold

Udvikling og adfærd

- Følelser og adfærd

- Identitet

- Kommunikation

- Selvstændighed

Dagtilbud, skoleforhold

og læring

- Kognition

- Motivation

- Trivsel

Fritidsforhold og venskaber

- Deltagelse i fritidsaktiviteter

- Venskaber

Figur 3.

Ægget

illustrerer de områder, der indgår i udred-

ningsværktøjet

Kort beskrivelse af handleplan findes i bilag 9.1.4.

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Udredning bidrager til

afklaring af behov

Lene er 16 år. Hun har diagnosen ADHD og går

i 9. klasse på specialskole. Hun har vanskeligt

ved at klare en hel skoledag, selv om skoletil-

buddet har tilrettelagt skoledagen efter hendes

behov for støtte. Ud over støtte i skoletiden

har hun også behov for støtte til struktur i

hverdagen.

Lene har svært ved at overskue at tage offent-

lig transport. Lenes mor modtager delvis tabt

arbejdsfortjeneste, så hun kan være hjemme,

når Lene kommer fra skole, da Lene ikke kan

være alene i længere tid ad gangen. Lene er

endnu ikke afklaret omkring, hvorvidt hun vil

fortsætte med at bo hjemme, eller om hun vil

flytte i egen bolig.

I forberedelse af Lenes overgang til voksenlivet

vil Lenes nuværende sagsbehandler foretage en

udredning med henblik på at afdække støtte-

behov. Udredningen vil danne baggrund for en

vurdering af, hvad Lene har behov for, når hun

bliver 18 år og skal have en mere selvstændig

voksentilværelse.

Handleplanen kan understøtte en helhedsorienteret

og sammenhængende overgang og bidrage med

viden til udarbejdelse af § 141-handleplanen for den

indsats, som den unge skal modtage efter det 18.

år (10). Det er derfor vigtigt, at sagsbehandleren

opdaterer handleplanen i samarbejde med den unge

og forældrene, så voksensagsbehandleren har så

opdaterede oplysninger som muligt (6).

6.1.1 Helhedsorienteret plan

For unge mellem 16 og 23 år kan servicelovens

§ 140-handleplan erstattes af en § 140a helheds-

orienteret plan. Den helhedsorienterede plan kan

tilbydes unge med komplekse og sammensatte

problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere

planer for indsatserne, og hvor der er et koordinati-

onsbehov forbundet hermed. En helhedsorienteret

plan kan omfatte indsatser og tilhørende planer på

fx social-, integrations-, undervisnings- og beskæf-

tigelsesområdet, derudover kan indsatser, hvor der

ikke nødvendigvis er et krav om en plan, også indar-

bejdes i den helhedsorienterede plan.

Det er en forudsætning, at forældremyndigheds-

indehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver

samtykke til, at handleplanen erstattes af en hel-

hedsorienteret plan.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

7. Uddannelse og beskæftigelse

I planlægningen af den unges overgang til voksen-

området bør den unges eventuelle uddannelsesplan

Min Plan

inddrages, så der sikres en sammen-

hæng til andre forvaltningsområder.

gang til voksenlivet kan derfor med fordel koordi-

neres med den unges uddannelsesplan. Det vil være

med til at skabe en helhedsorienteret overgang.

7.2 Min Plan

7.1 Udannelsesplan

Alle unge under 25 år skal have en uddannelsesplan

(11). I dette afsnit beskrives alene uddannelsespla-

nen under

lov om kommunal indsats for unge under

25 år.

Uddannelsesplanen går på tværs af kommu-

nen i regi af den kommunale ungeindsats (KUI)

. Det

betyder, at indsatser på hhv. uddannelses-, beskæf-

tigelses- og socialområdet samles i uddannelsespla-

nen. Den kan fx indeholde relevante oplysninger om

behov for hjælpemidler, handicapkompenserende

ydelser, hidtidig pædagogisk/psykologisk støtte eller

virksomhedspraktik.

Uddannelsesplanen kan også indeholde oplysninger

om overvejelser vedrørende den unges boligsituation

eller oplysninger om et afsøgningsforløb, hvor den

unge har fået erfaringer med forskellige fagområder

og er blevet realkompetencevurderet.

Den kommunale ungeindsats skal sikre en sam-

menhængende og koordineret ungeindsats for

unge under 25 år, som ikke tager den direkte vej til

uddannelse efter grundskolen, og som ikke har en

ungdomsuddannelse.

For de unge, som har en uddannelsesplan, kan der

derfor allerede være en plan for indsatser eller

uddannelse, som berører overgangen fra barn til

voksen, og som koordineres i regi af den kommunale

ungeindsats (11). Forberedelsen af den unges over-

Min Plan

er jobcentrets og den unges plan på be-

skæftigelsesområdet. Planen samler informationer

om den unges beskæftigelsesforløb og den valgte

indsats på beskæftigelsesområdet (12). Der er to

forskellige målgrupper af unge under 18 år på be-

skæftigelsesområdet:

1. Unge under 18 år kan få tilbud om virksomheds-

praktik, hvis kommunen vurderer, at servicelovens

tilbud om praktik ikke er tilstrækkeligt til at hjælpe

den unge på vej mod uddannelse og job.

2. Unge mellem 15 og 18 år, der ikke er i uddannelse

eller job, kan få tilbud om vejledning og opkvali-

ficering eller virksomhedspraktik, hvis kommu-

nen vurderer, at den unge kan have behov for at

komme ud på en arbejdsplads for at blive klar til at

tage en uddannelse.

Uddannelsesplanen skal være koordineret med ind-

holdet i

Min Plan,

hvis den unge har en sådan plan.

Det kan også være relevant at koordinere forbere-

delsen af den unges overgang til voksenlivet med

den unges

Min Plan.

Det vil være med til at skabe en

helhedsorienteret overgang.

I inspirationsmaterialets afsnit 3.1 er en tekstboks, som beskri-

ver målgruppen for den kommunale ungeindsats.

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Sammenhæng og

koordinering

Anne er 17 år og går i 10. klasse. Hun har en fy-

sisk funktionsnedsættelse, der medfører, at hun

er meget dårligt gående og har nedsat førlighed

i begge arme. Anne kan ikke transportere sig

selv, ej heller med offentlig transport.

I skolen får Anne støtte til de praktiske opgaver.

Efter sommerferien skal hun starte i gymnasiet.

I Annes uddannelsesplan er det beskrevet, at

Anne, ved start på gymnasiet, har behov for

hjælp til transport til og fra gymnasiet og behov

for praktisk støtte på gymnasiet.

I starten af 1. g fylder Anne 18 år. Hun vil fort-

sat bo hjemme hos sine forældre, indtil hun er

blevet student og har, efter det 18. år, derfor

stadig brug for hjælp til personlig pleje og prak-

tisk hjælp i hjemmet.

For at støtte sammenhængen og koordinering

mellem Annes uddannelsesplan og indsatser på

socialområdet, vil Annes uddannelsesplan også

indeholde oplysninger om de relevante aftaler,

der er truffet på socialområdet omkring indsat-

ser i hjemmet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

8. Værge, fuldmagt

I forbindelse med, at den unge bliver 18 år, kan der

for nogle unge med handicap være behov for, at der

er pårørende eller andre, der kan inddrages i vare-

tagelsen af den unges interesser. Selv om den unge

formelt set selv kan varetage sine interesser, kan

han eller hun godt have et ønske om, at forældrene

eller andre nærtstående får en rolle at spille i den

unges sag, også efter overgangen til voksenlivet. Det

betyder, at kommunen, i kontakten med den unge,

skal være opmærksom på, om den unge kan vareta-

ge egne interesser, når den unge når myndighedsal-

deren, eller om der er behov for at søge værgemål

ved det fyldte 18. år (13). Kommunen skal ligeledes

være opmærksom på den unges eventuelle ønsker

om, at andre skal kunne have en rolle i deres sag i

voksenlivet.

Et værgemål er en støtteforanstaltning, der kan

tilpasses det individuelle behov. Der er tre typer af

værgemål:

›

Personligt og økonomisk værgemål (§ 5)

Fratagelse af retlige handleevne – kun økonomi

(§ 6)

Samværgemål (§ 7)

Mindste middels princippet skal iagttages ved iværk-

sættelse af værgemål. Det betyder, at værgemål

ikke må være mere omfattende end nødvendigt. Er

der eksempelvis kun behov for hjælp til varetagel-

se af de økonomiske forhold, skal værgemålet ikke

omfatte de personlige forhold.

Ligeledes vil et økonomisk værgemål også kunne

begrænses til alene at omfatte en mindre del af øko-

nomien, for eksempel at bestyre en arv. Et værgemål

er kun nødvendigt, hvis den unges interesser ikke

kan varetages uden et værgemål. Det er Familierets-

huset, der træffer afgørelser om at iværksætte et

værgemål.

Sagsbehandleren skal være opmærksom på og note-

re sine overvejelser i forhold til:

8.1 Værgemål

Der kan søges om værgemål fire til otte uger før det

18. år, men værgemålet vil først være gældende

fra det 18. år. Et værgemål giver mulighed for, at

personer med væsentlig nedsat kognitiv funktions-

evne tildeles en værge, der, inden for værgemålets

rammer, træffer beslutninger for dem. En værge kan

for eksempel være en nær pårørende, der vareta-

ger et eller flere af den unges anliggender efter det

fyldte 18. år.

›

Om den unge er i stand til at give et informeret

samtykke. Et informeret samtykke forudsætter, at

den unge forstår, hvad der samtykkes til, og hvad

konsekvenserne ved et samtykke er.

Om der er behov for værgemål.

Vejledning af pårørende.

I værgemålslovens kapitel to kan du læse mere om de forskelli-

ge former for værgemål.

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

8.2 Partsrepræsentation, bisidder og

fuldmagt

Når den unge bliver myndig, kan han eller hun have

behov for eller ønske om at lade sig repræsentere

eller bistå af andre. Det kan for eksempel være i

forbindelse med afgørelsessager eller ved tilrette-

læggelse af socialpædagogisk bistand. Den unge

kan vælge at give en repræsentationserklæring til

en pårørende eller en ven eller lave en aftale med en

advokat eller en anden professionel partsrepræsen-

tant (13; 14).

Den unge kan også have behov for eller ønske om

en bisidder, som kan være et familiemedlem, en be-

kendt eller ven, som først og fremmest er med på fx

møder med kommunen for at støtte den unge på det

personlige plan. Den unge kan også have en bisidder,

der har en faglig baggrund – og dermed en særlig

indsigt i det felt, som sagen drejer sig om. Det er den

unge, som bestemmer, i hvilket omfang bisidderen

skal indgå i sagen (13; 14).

Den unge har også mulighed for at give en anden

person fuldmagt til at handle på sine vegne, fx i

forbindelse med beslutninger om deres økonomi eller

personlige forhold. Fuldmagten kan være begrænset

til at omfatte bestemte forhold, eller den kan være

af mere generel karakter. En fuldmagt kan i øvrigt

tidsbegrænses. En fuldmagt giver den unge mulighed

for at lade sig repræsentere af en anden (13).

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

9. Redskaber og skabeloner

9.1 Redskaber til brug på

myndighedsområdet

Nedenfor oplistes en række redskaber, som kan

understøtte sagsbehandlingen i planlægning af den

unges overgang til voksenlivet.

9.1.1 Redskaber fra Taskforcen på

handicapområdet

Taskforcen på handicapområdet

xii

har samlet redska-

ber, der bidrager til den gode myndighedsvareta-

gelse på handicapområdet. Her findes inspiration til

beskrivelse af procedurer, arbejdsgange og redska-

ber til brug i planlægningen af den unges overgang

til voksen.

9.1.2 Tragtmodellen

Tragtmodellen

xiii

indgår i ICS og er et godt redskab

til at stille relevante spørgsmål, så det bliver mere

klart, hvad der skal være i fokus. Sagsbehandlere kan

bruge

Tragtmodellen

til overordnet at identificere,

hvad bekymringen går ud på og til at kunne danne

de første hypoteser om, hvad der er på spil for den

unge og familien, samt til at få et overblik over, hvil-

ke områder der er brug for at indhente mere viden

(6).

1. BEKYMRING

- Hvad bekymrer? (problemer/risikofaktorer)

- Hvordan kommer bekymringen til udtryk?

- Er bekymringen tilstrækkeligt belyst?

- Evt. hvad er graden af bekymring på en skala fra 1-10?

- Hvad fungerer? (ressourcer/beskyttelsesfaktorer)

- Hvordan kommer det, der fungerer, til udtryk?

- Er det, der fungerer, tilstrækkeligt belyst?

- Evt. hvad er graden af det, der fungerer, på en skala fra 1-10?

2. HYPOTESEDANNELSE

- Hvilken betydning kan bekymringen have for barnet?

- Hvilken betydning kan ressourcerne have for barnet?

- Kan ressourcerne opveje bekymringen eller dele heraf?

3. TRAGTNING

- Er der risikofaktorer for barnet - og i givet fald hvilke?

- Er der beskyttelsesfaktorer for barnet - og i givet fald

hvilke?

- Giver forholdet mellem risiko- og

beskyttelsesfaktorer anledning til yderligere?

Hvad er næste skridt?

Figur 4.

Tragtmodellen

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

9.1.3 Udredningsværktøjet på

børnehandicapområdet

Udredningsværktøjet

anvendes til målgruppevur-

dering og udredning af den unges funktionsniveau.

Værktøjet kan danne et solidt udgangspunkt for at

indkredse de særlig tematikker og opmærksomheds-

punkter, der kan have betydning i forbindelse med

planlægning af overgangen fra ung til voksen.

På Socialstyrelsens hjemmeside findes en skabelon til

Udredningsværktøjet

xiv

. Skabelonen må kun bruges i

sagsbehandlingen, såfremt der er indgået en ICS-li-

censaftale med Social- og Indenrigsministeriet.

9.2 Redskaber, der kan understøtte

inddragelse af den unge

Nedenfor oplistes redskaber, der kan understøtte

dialogen med den unge i forbindelse med planlæg-

ning af overgangen til voksenlivet. Redskaberne er

ikke specifikt udviklet til unge med handicap, og det

vil bero på en faglig vurdering, hvorvidt redskabet

kan anvendes i samtalen med den unge.

9.1.4 Handleplan og frivillig handleplan

Handleplanen er et redskab til at tydeliggøre for-

målet med indsatsen, og hvilke konkrete mål der

arbejdes med, samt tidsperspektivet for indsatsen.

I overgangen fra ung til voksen er det vigtigt, at

handleplanen er så opdateret som muligt.

På Socialstyrelsens hjemmeside findes skabeloner

til handleplanerne

. Skabelonerne må kun bruges i

sagsbehandlingen, såfremt der er indgået en ICS-

licensaftale med Social- og Indenrigsministeriet.

9.2.1 Dialog om ressourcer, behov og ønsker for

fremtiden

I dialogen mellem sagsbehandler og den unge kan

det for nogle unge være en god ide at understøtte

samtalen om den unges ressourcer, behov og ønsker

for fremtiden visuelt. Redskabet gør det muligt for

den unge at få overblik over de temaer og mål, som

er væsentlige i forberedelsen af den unges overgang

til voksenlivet (15).

9.1.5 Voksenudredningsmetoden

Voksenudredningsmetoden

indeholder blandt andet

udredningsmetoden, der har til formål at understøt-

te en dækkende og systematisk oplysning af den

enkelte borgers ressourcer og udfordringer i relation

til borgerens ønsker for fremtiden samt det formål,

som sagsbehandler og borger er enige om, der skal

være med udredningen.

På Socialstyrelsens hjemmesiden findes

Voksenud-

redningsmetoden

xvi

Figur 5.

Dialog om ressourcer, behov og ønsker for frem-

tiden (15)

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

9.2.2 Overblik over aftaler og ansvarlige

For nogle unge kan det være en hjælp, at aftaler og

ansvarlige bliver refereret på en mere visuel måde.

Redskabet gør det muligt for den unge at have over-

blik over de aftaler, der bliver lavet i forbindelse med

forberedelse af overgangen til voksenlivet, samt

overblik over, hvem der er ansvarlig for hvad (15).

9.2.4 Dialoglinealen

Dialoglinealen

xviii

er et fysisk redskab, der trækker på

inspiration fra bl.a.

Børnelinealen.

Dialoglinealen

anvendes til at understøtte dialogen

med børn, unge og deres familier. Linealen kan an-

vendes til at drøfte den unges overordnede funkti-

onsniveau eller funktionsniveau på konkrete områder

og tydeliggøre, at der kan være både ressourcer og

begrænsninger.

Linealen kan også anvendes til opstilling af konkre-

te mål og opfølgning på disse. Linealen er udviklet

som et meget enkelt redskab, hvor farverne angiver

niveauet for ressourcer og begrænsninger, og det er

muligt at beskrive både store og små ændringer. På

bagsiden af linealen er der indsat smileys, som også

kan bruges til at tale med den unge om, hvordan den

unge har det generelt og i forhold til konkrete aspek-

ter af den unges liv (6; 9).

Figur 6.

Dialog om fremadrettede aftaler (15)

Ressourcer

9.2.3 Netværkskort

Netværkskort

xvii

kan hjælpe sagsbehandlere til at

få overblik over, hvem den unge har relation til, og

hvem der kan hjælpe den unge, både fra det private

og det professionelle netværk.

Redskabet består af et netværkskort, hvor den

unge, sammen med sagsbehandleren, kan udpege de

personer fra det private og professionelle netværk,

som er relevante at inddrage i forberedelsen af over-

gangen til voksenlivet (15).

Begrænsninger

Figur 8.

Dialoglinealen (5)

Figur 7.

Netværkskort (15)

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

9.2.5 De tre Huse

De tre Huse

er et samtaleredskab, der findes i

Signs

of Safety

De tre Huse

kan anvendes, så de unges

egne ønsker og forestillinger om deres liv kommer

i fokus.

De tre Huse

anvendes ved, at den unge og

den voksne tegner og udfylder tre huse: huset med

bekymringer; huset med det, der fungerer, og drøm-

menes hus. Beskrivelserne i de tre huse kan danne

udgangspunkt for en samtale (16; 17; 18; 19).

9.2.6 Feen og Troldmanden

Feen og Troldmanden

er et alternativ til samtale-

redskabet

De tre Huse,

og hermed en anden måde,

hvorpå de unges ønsker og forestillinger om deres liv

kommer i fokus. Her repræsenterer feen og trold-

mandens tøj det, der bekymrer/de problemer, der er.

Feens vinger og troldmandens kappe repræsenterer

de gode ting/det, der fungerer godt i den unges liv,

og vingerne kan hjælpe feen til at ”flyve væk” fra

sine problemer, og kappen kan ”beskytte” troldman-

den og gøre hans problemer usynlige for en stund.

I troldmandens tryllestav og i feens stjerne skrives

den unges ønsker og håb for fremtiden. Beskrivel-

serne kan danne udgangspunkt for en samtale (18;

19).

Figur 9.

De tre Huse (19)

Figur 10.

Feen og Troldmanden (19)

Signs of Safety

er målrettet arbejdet med udsatte børn, men

redskabet

De tre Huse

kan også være et redskab, som kan dan-

ne udgangspunkt for samtalen med nogle unge om overgangen

til voksenlivet.

Signs of Safety

er målrettet arbejdet med udsatte børn, men

redskabet

Feen og Troldmanden

kan også være et redskaber,

som kan danne udgangspunkt for samtalen med nogle unge om

overgangen til voksenlivet.

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

10. Bilag

10.1 Dimensionerne i Udredningsværktøjet

BARNETS UDVIKLING

FAMILIE

OG NETVÆRK

Familieforhold

og baggrund

Socialt netværk

Bolig, beskæ igelse

og økonomi

Sundhedsforhold

- Fysisk funktionsnedsættelse

- Psykisk funktionsnedsættelse

- Kostvaner og livsførelse

- Mobilitet

- Forebyggelsesforhold

Udvikling og adfærd

- Følelser og adfærd

- Identitet

- Kommunikation

- Selvstændighed

Dagtilbud, skoleforhold

og læring

- Kognition

- Motivation

- Trivsel

Fritidsforhold og venskaber

- Deltagelse i fritidsaktiviteter

- Venskaber

10.2 Kategorier, overtemaer og undertemaer i Voksenudredningsmetoden

Omgivelser

Omgivelsesfaktorer

Aktivitet/Deltagelse

Funktioner/Forhold

Relationer

Samfundsliv

Kommunikation

Praktiske opgaver

Egenomsorg

Mobilitet

Fysiske funktioner

Mentale funktioner

Sociale forhold

Sundhedsforhold

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

10.3 Udredningsværktøjet og Voksenudredningsmetoden

Nedenstående skema viser alle kategorier, overtemaer og undertemaer i

Voksenudredningsmetoden

(VUM) i

højre kolonne. I venstre kolonne er alle dimensionerne fra udredningsværktøjet placeret i forhold til VUM. Som

det fremgår, er der mange af oplysningerne fra udredningsværktøjet, der kan overføres direkte til VUM. Ske-

maet kan bruges som et værktøj i forberedelsen af overgangen.

Dimensioner i Udredningsværktøjet

Kategorier, overtemaer og undertemaer i VUM

FUNKTIONER OG FORHOLD

Fysisk funktionsnedsættelse

(SUNDHEDSFORHOLD)

Fysiske funktioner

›

Hørenedsættelse

Kommunikationsnedsættelse

Synsnedsættelse

Mobilitetsnedsættelse

›

Hørelse

Stemme og tale

Syn

Bevægelse

Smerte og sansefunktioner

›

Døvblindhed

Multipel funktionsnedsættelse

Mentale funktioner

Psykisk funktionsnedsættelse

(SUNDHEDSFORHOLD)

›

Intellektuel/kognitiv forstyrrelse

•

Udviklingshæmning

•

Udviklingsforstyrrelse

•

Hjerneskade (medfødt/erhvervet)

Sindslidelse

•

Angst

•

Depression

•

Forandret virkelighedsopfattelse

•

Personlighedsforstyrrelse

•

Spiseforstyrrelse

•

Stressbelastning

Tilknytningsforstyrrelse

›

Bevidsthedstilstand

Orienteringsevne

Igangsætning og motivation

Intellektuelle funktioner

Psykosociale funktioner

Hukommelse

Følelser og adfærd

Opmærksomhed og koncentrationsevne

Virkelighedsopfattelse

Organisering og planlægning

Problemløsning

Indsigt i egen situation

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Dimensioner i Udredningsværktøjet

Følelser og adfærd (UDVIKLING OG ADFÆRD)

Kategorier, overtemaer og undertemaer i VUM

›

Følelsesmæssig tilstand

Adfærd

•

Synlige udslag i temperament, sindsstemning

og selvkontrol

•

Kropssprog og mimik i konkrete handlinger

Empati

•

Indlevelse i andres følelser, roller og situation

•

Tilsidesættelse af egne behov

Tilknytning

•

Emotionelle bånd

Oplevelse af tryghed og stabilitet

Identitet (UDVIKLING OG ADFÆRD)

›

Selvopfattelse

•

Selvfølelse

•

Oplevelse af, hvordan han/hun opfattes af

andre. Viden om ens aktuelle situation og

baggrunden herfor

•

Forståelse for handicappet og hvilken betyd-

ning det har for forståelsen af personlig og

social identitet

Tilhørsforhold - følelsen af at høre til og blive

accepteret

Selvstændighed (UDVIKLING OG ADFÆRD)

›

Risikohåndtering

•

Evnen til at aflæse farer og risikofyldte situa-

tioner i dagligdagen

Almindelige opgaver og krav

•

Håndtere stress og andre psykologiske krav

•

Styring af egen adfærd

›

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Dimensioner i Udredningsværktøjet

Kognition ((DAGTILBUD, SKOLEFORHOLD OG

LÆRING)

Kategorier, overtemaer og undertemaer i VUM

›

Koncentrationsevne

Forstå og overskue information

Udvikling af kreativitet

Evne og lyst til at udforske og afprøve

Læring og anvendelse af viden

•

Grundlæggende læring

•

Anvendelse af viden

Sociale forhold

Familieforhold og baggrund (FAMILIE OG

NETVÆRK)

›

Familiesituation

›

Familiens sammensætning

Forældres og søskendes sundhed og trivsel

Barnets relation til forældre og søskende

Tidligere begivenheder af betydning i familien

Bolig, beskæftigelse og økonomi (FAMILIE OG

NETVÆRK)

›

Boligens type

Flytninger

Økonomisk stabilitet

Tilknytning til arbejdsmarkedet samt arbejds-

forhold

›

Boligsituation

Økonomisk situation

Uddannelse og job

Interesser

Traumatiske oplevelser

Kriminalitet

Prostitution

Kostvaner og livsførelse (SUNDHEDSFORHOLD)

Sundhedsforhold

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Dimensioner i Udredningsværktøjet

Kategorier, overtemaer og undertemaer i VUM

›

Ernæring

Søvn

›

Kost

Søvn

Døgnrytme

Motion

Tobak

Rusmidler

›

Fysisk aktivitet

Rygning

Alkohol

Euforiserende stoffer

›

Fysisk helbred

Sundhedsfaglig behandling og træning

Forebyggelse (SUNDHEDSFORHOLD)

›

Lægeundersøgelser

Vaccinationer

Tandpleje

OMGIVELSESFAKTORER

Omgivelser

Bolig, beskæftigelse og økonomi (FAMILIE OG

NETVÆRK)

›

Boligområde

›

Beliggenhed ift. socialt samvær og fritidsaktivi-

teter

›

Socialt netværk (FAMILIE OG NETVÆRK)

Holdninger i omgivelserne

Personer i netværk

›

Privat netværk

Professionelt netværk

Øvrigt netværk (civilsamfund)

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Dimensioner i Udredningsværktøjet

Kategorier, overtemaer og undertemaer i VUM

AKTIVITET OG DELTAGELSE

Relationer

Socialt liv (FRITIDSFORHOLD OG VENSKABER)

›

Indgå i samspil og kontakt

›

Samspil og kontakt

•

Vise hensyn og respekt

•

Give og modtage kritik

•

Reagere på sociale signaler Venskaber

•

Styre følelser og impulser

•

Styre verbale og fysiske aggressioner

Engagement i leg

Identitet (UDVIKLING OG ADFÆRD)

›

Social fremtræden

•

Udseende

•

Sprogbrug

Deltagelse i fritidsaktiviteter

(FRITIDSFORHOLD OG VENSKABER)

›

Deltage i sociale fællesskaber og fritidsaktivi-

teter

›

Fritidsinteresser og -aktiviteter i eller uden for

foreningsregi

Fritidsklub

Rekreative aktiviteter

Venskaber (FRITIDSFORHOLD OG VENSKABER)

›

Varetage relationer til netværk

›

Sociale relationer uden for familien

Evnen til at etablere og fastholde venskaber

Hvorvidt fritiden anvendes sammen med venner

eller alene

Muligheden for at omgås kammerater og have

dem med hjemme

Samfundsliv

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Dimensioner i Udredningsværktøjet

Motivation (DAGTILBUD, SKOLEFORHOLD OG

LÆRING)

Kategorier, overtemaer og undertemaer i VUM

›

Varetage uddannelse

›

Ambitionsniveau i forhold til potentiale

Tillid til og syn på fremskridt

Trivsel (DAGTILBUD, SKOLEFORHOLD OG

LÆRING)

›

Trivsel med kammerater

Trivsel med voksenkontakt

Fremmøde og fravær

›

Kommunikation (UDVIKLING OG ADFÆRD)

Varetage beskæftigelse

Varetage økonomi

Varetage bolig

Håndtere post

Kommunikation

›

Forstå meddelelser

Fremsætte meddelelser

Evne til dialog

Anvendelse af kommunikationshjælpemidler og

-teknikker

›

Forstå meddelelser

Fremstille meddelelser

Samtale

Anvende kommunikationsudstyr og -teknikker

Selvstændighed (UDVIKLING OG ADFÆRD)

Praktiske opgaver

›

Almindelige opgaver og krav

•

Påtage sig en enkelt opgave

•

Påtage sig flere opgaver

•

Udføre daglige rutiner

›

Udvise hjælp og omsorg for andre

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Dimensioner i Udredningsværktøjet

Kategorier, overtemaer og undertemaer i VUM

›

Egenomsorg (UDVIKLING OG ADFÆRD)

Passe ejendele

Købe ind

Lave mad

Gøre rent

Vaske tøj

Egenomsorg

›

Af- og påklædning

Vask

Kropspleje

Spise

Drikke

Toiletbesøg

Seksualitet

›

Klæde sig af og på

Vaske sig

Pleje sin krop

Spise

Drikke

Gå på toilettet

Varetage sin seksualitet

Dyrke interesse

Vagetage egen sundhed

Mobilitet (SUNDHEDSFORHOLD)

Mobilitet

›

Gang og bevægelse

Ændre og opretholde kropsstilling

Bære, flytte og håndtere genstande

Færden med transportmidler

›

Gå og bevæge sig

Ændre og opretholde kropsstilling

Bære, flytte og håndtere genstande

Færdes med transportmidler

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

11. Referencer

Social- og Indenrigsminsiteriet.

Socialpolitisk

redegørelse.

2019.

Høstrup, M, Høgh, H og stamhus, C.

Fra ung

til voksen med handicap - en litteraturgennem-

gang. Århus : Metodecentret, 2019.

Ankestyrelsen.

Samarbejdet mellem kom-

muner og forældre til børn me dhandicap.

s.l. :

Ankestyrelsen, 2020.

KL.

Sammenhængende Ungeindsats - Kommu-

nale Eksempler.

s.l. : KL, 2018.

Socialstyrelsen.

Hurtigt fremadskridende og

uhelbredelige sygdomme, der medfører alvorlige

funktionsnedsættelser hos voksne - - Et fagligt

inspirationsmateriale til det gode sagsforløb.

2019.

—.

Kvalitet i sagsbehandlingen - en håndbog

i anvendelsen af ICS og udredningsværktøjet.

2018.

Den Uvildige Konsulentordning på Handi-

capområdet.

https://www.dukh.dk/media/

Praksisnyt_47_-_Hj%C3%A6lp_til_hjemmebo-

ende_voksne.pdf [Citeret: 23. Marts 2020.]

Socialstyrelsen.

Forældre til et barn med et

fysisk eller psykisk handicap. Guide til hjælp og

støtte.

2013.

—.

Metodehåndbog. Værktøjer til udredning og

handleplan på børnehandicapområdet.

2013.

11.

Undervisningsministeriet.

Bliv skarp på ud-

dannelsesplanen. Vejledning til fagprofessionelle

i den kommunale ungeindsats.

2019.

12. https://star.dk/it/borger-it/min-plan-digi-

talt-overblik-over-beskaeftigelsesindsatsen/.

www.star.dk.

[Online]

13.

SKR nr 10137 af 10/11/2017

Orientering

om samspillet mellem regler om partsrepræsen-

tation og værgemål.

14.

DUKH.

https://www.dukh.dk/media/Prak-

sisnyt_49_-_Bisidder_og_partsrepr%C3%A-

6sentant.pdf.

www.dukh.dk.

[Online] Juni 2015.

[Citeret: 28. Maj 2020.]

15.

Socialstyrelsen.

Samarbejdsmodellen.

2015.

16.

Raun, Sofie Steenbjerg.

De Tre Huse: Et

redskab til børnesamtalen.

[Klar til læring ] Juni

2019.

17.

Vidensportalen.

https://vidensportal.dk/te-

maer/Omsorgssvigt/indsatser/signs-of-safety.

https://vidensportal.dk.

[Online] 18. Marts

2020. [Citeret: 13. Maj 2020.]

18.

Bressendorff, Signe.

Metodeguide til kvaliﬁ-

cering af arbejdet med at matche barn og en

plejefamilie.

2012.

19.

Bressendorf, Signe og Madsen, Gitte Ørum.

Vejledning i: Det personrettede tilsyn med

familieplejeanbragte børn og unge samt råd og

vejledning til plejefamilier.

10.

Servicestyrelsen.

Overgange for unge med

handicap. Håndbog for sagsbehandlere.

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

12. Linkliste

https://www.retsinformation.dk/eli/

lta/2020/1287

https://www.dukh.dk/media/10_Fra_barn_til_

voksen_2020.pdf

www.socialstyrelsen.dk/handicap

https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/hur-

tigt-fremadskridende-og-uhelbredelige-syg-

domme

https://www.uvm.dk/vejledning-og-stoette-

muligheder/vejledning/ansvar-og-aktoerer/

den-kommunale-ungeindsats

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-om-

rader/sagsbehandling/task-forcen-handicap/

erfaringer-og-materialer

https://www.dukh.dk/media/10_Fra_barn_til_

voksen_2020.pdf

Erfaringer med FIT i Gladsaxe Kommune: htt-

ps://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/

dokumenterede-metoder-born-og-unge/

om-dokumenterede-metoder/fit/kommunein-

terview-om-fit/feedback-i-myndighedsarbej-

det-2013-gladsaxe

Film om Gladsaxe Kommunes erfaringer med FIT

på kp.dk: http://fit.kp.dk/

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-om-

rader/sagsbehandling/task-forcen-handicap/

erfaringer-og-materialer (Under overgang fra

barn til voksen)

https://vidensportal.dk/handicap/menne-

sker-med-komplekse-kommunikationsbehov

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-om-

rader/sagsbehandling/task-forcen-handicap/

erfaringer-og-materialer

iii

xii

vii

viii https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-om-

rader/sagsbehandling/task-forcen-handicap/

erfaringer-og-materialer (Under overgang fra

barn til voksen)

FIT på socialstyrelsen.dk: https://socialstyrel-

sen.dk/tvaergaende-omrader/dokumentere-

de-metoder-born-og-unge/om-dokumentere-

de-metoder/fit

FIT på vidensportalen.dk: https://vidensportal.

dk/voksne/recovery/indsatser/feedback-infor-

med-treatment

xiii https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omra-

der/born-med-funktionsnedsaettelser/vaerk-

tojer-til-udredning-og-handleplan-pa-borne-

handicapomradet/materialer-og-redskaber-1/

ics-redskaber

xiv https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omra-

der/born-med-funktionsnedsaettelser/vaerk-

tojer-til-udredning-og-handleplan-pa-borne-

handicapomradet/materialer-og-redskaber-1/

skabeloner

Overgangen til voksenlivet for unge med handicap

- et inspirationsmateriale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omra-

der/born-med-funktionsnedsaettelser/vaerk-

tojer-til-udredning-og-handleplan-pa-borne-

handicapomradet/materialer-og-redskaber-1

xvi https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omra-

der/sagsbehandling/ny-voksenudredningsme-

toden/redskaber-og-materiale

xvii https://socialstyrelsen.dk/unge/psykisk-saar-

barhed/metoder-og-tilgange/samarbejdsmo-

dellen-1

xviii https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/

born-med-funktionsnedsaettelser/dialoglineal.

pdf

Socialstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 144: Orientering vedr. L 17 (om overgangen til voksenlivet for unge med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne m.v.), fra social- og indenrigsministeren

Socialstyrelsen

Edisonsvej 1

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

www.socialstyrelsen.dk

Januar 2021