Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 137
Offentligt
2314835_0001.png
Brøndby den. 4.1.2021
Social- og Indenrigsministeren og Finansministeren
Samt Folketingets medlemmer af Social- og Indenrigsudvalget og Finansudvalget
Vedr.: Lukning af kontantkasser i Bankerne.
Da vi er blevet bekendt med at Nordea lukker kontantkasser i bankens filialer pr. 11. december 2020, vil det
efter denne dato ikke være en mulighed, at hæve penge ved en kasse i en nordea. Kasselukningen er en del
af en generel udvikling, hvor banken i Danmark lukker muligheden for, at få udbetalt penge uden brug af
hævekort.
I dag skal alle borger have en Nemkonto, som offentlige ydelser kan udbetales til. Og bankerne har i
udgangspunkt en forpligtelse til at lade alle borgere åbne en konto.
At der er oprettet en konto, som det offentlige indbetaler til, er imidlertid ikke det samme som at ydelserne
faktisk kan komme borgeren i hænde. Lukningen af kontantkasser er et alvorligt problem for en gruppe af
særligt udsatte borgere med diverse fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, der ikke kan hæve penge i
en automat. Eksempelvis fordi de ikke er i stand til at huske en kode eller fordi de mister deres hævekort ved
tyveri, afpresning eller ganske enkelt taber det. Der er derfor en gruppe af udsatte borgere, der har behov for
at kunne få udbetalt offentlige ydelser, fra en kontantkasse med personlig betjening.
Denne problemstilling var man allerede opmærksom på, ved gennemførelsen af ordningen af Nemkonto. Det
blev dog forudsat i lovgivningen, servicen ikke ville blive forringet og at borgere med særlig behov fremover
ville kunne få lov at bruge deres lokale kontantkasse. Nu har virkeligheden indhentet lovgivningens
forudsætninger og der er derfor fremadrettet at sikre, at også de mest udsatte borger faktisk kan få udbetalt
den offentlige forsørgelse, som de er bevilliget. Med lukning af kontantkassen i filialen, er der lokalt behov for
en løsning. Vi er samtidig oplyst om, at samme udfordring opstår i andre dele af landet.
Der er ikke tale om en pludselig begivenhed. Men en forudsigelig konsekvent af den udvikling med
kasselukninger, der har været i gang længe. Fra vores, har vi derfor en forhåbning om, at man allerede er
opmærksom på problemstillingen i både regeringen og i kommunerne, således at den grundlovssikrede ret til
hjælp fra det offentlige ikke undermineres af det private bankvæsens prioriteringer.
For så vidt angår de allermeste udsatte med diverse fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, hvor
behovet for den personlige kassebetjening, udspringer af forhold der har karakter af et handicap, rejser
udviklingen desuden spørgsmålet, i forhold til Danmarks internationale forpligtelser under FN`s konvention
om rettighed for personer med diverse fysiske og psykiske funktionsnedsættelser handicap.
Findes der ikke en løsning, vil det på kort sigt føre til, at særligt borgere med diverse fysiske og psykiske
funktionsnedsættelser, ikke har penge til basale fornødenheder som mad og medicin. Lukning af
kontantkasserne er derfor et konkret problem og en udvikling, der må tages alvorligt og håndteres hurtigt.
Såfremt regeringen ikke finder, at ansvaret for at løse problemet ligger hos staten, skal vi bede regeringen
om at tilkendegive, hvilken myndighed, der menes at have ansvaret for at sikre, at udsatte med diverse
fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, kan få udbetalt deres bevilligede offentlige ydelser.
Vores beboere med diverse fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, er alle bekymrede for, at der i praksis
ikke vil være adgang til at få udbetalt ydelser, vi håber derfor på hurtig respons.
Med venlig hilsen
På beboernes vegne
Botilbuddet Boligerne Brøndbyøstervej Brøndby v/
Mia Sofie Hampe Laursen
Mail: [email protected]
Tlf. 28920250