Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 134
Offentligt
2313051_0001.png
Sagsnr.
2020 - 12042
Doknr.
349559
Dato
23-12-2020
2. opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på
grund af handicap
Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap trådte i kraft 1. juli 2018.
Med loven blev der indført et forbud mod såvel direkte som indirekte
forskelsbehandling på grund af handicap på alle områder i samfundet, ligesom der
blev indført klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over overtrædelser af forbuddet.
Personer, der har fået medhold i overtrædelser af forbuddet, vil kunne tilkendes en
godtgørelse. Loven indeholder ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed
1
.
For at kunne følge, hvordan loven virker i praksis, blev det indføjet i
lovbemærkningerne, at der vil ske en årlig opfølgning via oplysninger fra
Ligebehandlingsnævnet, ligesom der efter tre år vil blive foretaget en mere uddybende
evaluering.
Denne opfølgning er den 2. opfølgning efter lovens ikrafttræden. Opfølgningen bygger
på en opgørelse fra Ligebehandlingsnævnet over de af nævnets sager, som er
registreret som omhandlende lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap.
Opfølgningen omhandler data på sager, der er indgået og afgjort i
Ligebehandlingsnævnet i perioden fra den 19. september 2019
–
18. september 2020
2
.
Antal modtagne, afgjorte, henlagte og verserende sager
Af tabel 1 fremgår det, at Ligebehandlingsnævnet i perioden 19. september 2019 - 18.
september 2020 i alt har modtaget 37 klager, som relaterer sig til lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap.
L 16 er vedtaget den 22. december 2020 og træder i kraft 1. januar 2021. Med lovforslaget indføres ret til
rimelig individuel tilpasning i daginstitutioner, i folkeskolen samt i friskoler og privatskoler. Dette vil
medføre klageadgang til Ligebehandlingsnævnet samt mulighed for at få tilkendt godtgørelse.
2
Den 1. opfølgning omhandlede perioden fra 1. juli 2018- 18. september 2019
1
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og indenrigsministeren
2313051_0002.png
Tabel 1. Antal modtagne og afgjorte sager om lov om forbud mod
forskelsbehandling pga. handicap fra 19. september 2019 - 18. september
2020
2019
Afgjorte
Henlagte
Verserende
Samlede antal
modtagne sager
Note: Sagerne er fordelt efter indkomne dato.
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
2020
8
0
18
26
I alt
14
2
21
37
6
2
3
11
11 af sagerne er modtaget fra den 19. september til den 31. december 2019, mens 26 af
sagerne er modtaget fra den 1. januar til den 18. september 2020.
Ud af de 37 sager har Ligebehandlingsnævnet pr. 18. september 2020 afgjort 14 af
sagerne.
To af sagerne er henlagt inden egentlig realitetsbehandling i sagen. Et eksempel på en
henlagt sag er fx en klage over en parkeringsafgift. Klager oplyste, at klageadgangen til
Parkeringsklagenævnet ikke var udnyttet. Sekretariatet afviste derfor sagen med
henvisning til lov om ligebehandlingsnævnets § 4, stk. 1, hvorefter nævnet ikke kan
behandle klager, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne
har truffet afgørelse i sagen.
Endelig verserede der ved opgørelsestidspunktet i alt 21 sager. Dette vil sige, at de er
under forberedelse i sekretariatet, som skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at
Ligebehandlingsnævnet kan træffe en afgørelse.
Udfaldet af klagesager
Udfaldet af de klager, der er indgivet i perioden 19. september 2019- 18. september
2020, fremgår af tabel 2. Det skal bemærkes, at antallet af modtagne og afgjorte sager i
tabel 1 ikke er sammenligneligt med antallet af afgjorte sagers sagsudfald, som vises i
tabel 2. Det skyldes, at tabel 1 omhandler sager, der er modtaget i perioden fra 19.
september 2019 til 18. september 2020, mens tabel 2 omhandler sager, der er afgjort i
denne periode. Der kan i tabel 2 derfor være afgjort sager, som er indkommet før
perioden fra 19. september 2019 til 18. september 2020.
Tabel 2. Sagsudfald for afgjorte sager fra 19. september
2019
–
18. september 2020
Sagsudfald
Medhold m. godtgørelse
Medhold u. godtgørelse
Ikke medhold
Bortfaldne sager
Afslag genopt.
Afvist af nævnet
Afvist af sekretariatet
I alt
2019
0
0
0
1
1
5
0
7
2020
3
1
4
2
1
9
1
21
Note: Afgjorte sager med afgørelsestypen 'Realitetsbehandlet'. Årstal efter
afgørelsesdato.
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og indenrigsministeren
2313051_0003.png
Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem
Medhold med godtgørelse i sagen
Ud af de 28 sager Ligebehandlingsnævnet har behandlet og afgjort i perioden fra 19.
september 2019- 18.september 2020 er der givet medhold og godtgørelse i tre sager.
Dette fremgår i
tabel 2 under ”medhold m. godtgørelse”.
Eksempler på sager, hvor der er givet medhold og godtgørelse
Kvinde med barn med handicap i specialklapvogn afvist på cafe
En kvinde oplyste i forbindelse med en telefonisk bordbestilling, at hendes datter sad i en specialklapvogn som følge af
sit handicap. Medarbejderen på caféen oplyste, at der ville blive fundet en løsning i relation til datteren i klapvogn.
Moren og datteren blev imidlertid afvist ved indgangen til caféen med henvisning til, at caféen ikke tillod klapvogne
indenfor. Afvisningen skete i strid med caféens egne retningslinjer, hvorefter hjælpemidler for personer med handicap i
form af klapvogne og kørestole var tilladt indenfor på caféen. Der var herefter påvist faktiske omstændigheder, som gav
anledning til at formode, at moren og datteren ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med
handicapdiskriminationsloven. Navnlig under henvisning til telefonsamtalen om bordbestilling vurderede nævnet, at
den forskelsbehandling, som moren og datteren var udsat for ved afvisning ved caféen, ikke var objektivt begrundet i et
sagligt formål, men derimod i manglende overholdelse af caféens egne retningslinjer. Caféen havde derfor ikke
godtgjort, at afvisning af moren og datteren ikke var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af
handicap. Klagerne fik derfor medhold i klagen. De blev begge tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Kvinde med barn med handicap i klapvogn afvist på cafe
En kvinde og hendes familie, deriblandt kvindens datter, der har et handicap, blev afvist ved indgangen til en café med
henvisning til, at caféen ikke tillod klapvogne indenfor. Der var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til
at formode, at moren og hendes datter ved afvisningen blev udsat for indirekte forskelsbehandling i strid med
handicapdiskriminationsloven. Nævnet vurderede, at den indirekte forskelsbehandling af moren og hendes datter, der
sad i en klapvogn, var objektivt begrundet i et sagligt formål om sikkerhed i forbindelse med eventuel brand.
Medarbejderen i caféen fastholdt afvisningen, selvom familien oplyste, at datteren har et handicap, og at klapvognen
tjener som kørestol for datteren. Caféen forsøgte ikke at indgå i dialog med moren og familien om deres adgang til
caféen med datteren i klapvogn, og caféen undersøgte heller ikke, om klapvognen kunne placeres et sted i restauranten,
uden at reglerne for brandsikkerhed ville blive tilsidesat. Morens oplysning om, at der var masser af ledige pladser i
caféen, var ikke bestridt af caféen. Nævnet vurderede, at caféen ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt
at afvise moren og hendes datter for at opnå formålet om sikkerhed i forbindelse med eventuel brand. Klager fik derfor
medhold i klagen. Hun blev tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.
Medhold uden godtgørelse i sagen
Der er givet medhold, men ikke godtgørelse i én sag. Denne fremgår i tabel 2 under
”Medhold
u. godtgørelse”.
Eksempel på sag, hvor der er givet medhold men ikke godtgørelse
Afslag på at tage servicehund med på restaurant
En mand fik i forbindelse med en telefonsamtale om bordreservation på en restaurant afslag på at tage sin servicehund
med inden for på restauranten. Nævnet vurderede, at det var godtgjort, at manden havde et handicap omfattet af
handicapdiskriminationsloven. Manden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at
han ved afslaget på at tage sin servicehund med inden for på restauranten blev udsat for indirekte forskelsbehandling i
strid med handicapdiskriminationsloven. Restauranten havde en praksis om ikke at tillade hunde inden for på
restauranten men tillod, at førerhunde og servicehunde, der hjælper personer med handicap, kunne komme med inden
for på restauranten. Medarbejderen, som telefonisk oplyste klager om, at han ikke måtte medbringe sin servicehund,
havde ikke kendskab til servicehundes funktion. Flere af restaurantens medarbejdere, herunder medarbejderen, som
manden talte i telefon med, troede, at kun førerhunde kunne tillades i restauranten. Restauranten har som arbejdsgiver
et ansvar for at sørge for tilstrækkelig instruktion af sit personale, herunder i relation til håndhævelse af restaurantens
praksis om, at førerhunde og servicehunde, der hjælper personer med handicap, kunne tillades inden for i
restauranten. Restauranten havde herefter ikke godtgjort, at den forskelsbehandling, som manden var udsat for, ikke
var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap. Klager fik derfor medhold i klagen. Der var
ikke grundlag for at tilkende klager en godtgørelse som følge af den skete forskelsbehandling.
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og indenrigsministeren
2313051_0004.png
Ikke medhold i sagen
Ligebehandlingsnævnet har behandlet fire sager, hvor der ikke er givet medhold. De
fremgår i tabel 2 under ”Ikke
medhold”.
Eksempler på sager, hvor der ikke er givet medhold
Kvinde kunne ikke deltage i korkoncerter
En kvinde kunne som følge af sit handicap ikke stå op uden støtte i længere tid ad gangen. Det koncertkor, som kvinden
sang i, indførte en betingelse om, at sangere skulle kunne stå op under koncerter og generalprøver. Kvinden kunne som
konsekvens af betingelsen ikke længere deltage i koncerter og generalprøver. Nævnet vurderede, at
forskelsbehandlingen af kvinden var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre korets sanglige kvalitet. Nævnet
vurderede også, at foreningen havde løftet bevisbyrden for, at betingelsen om, at sangere skulle kunne stå op under
koncerter, var nødvendigt for at opnå formålet om at sikre korets sanglige kvalitet. Der var endvidere et rimeligt
forhold mellem det ønskede mål om sanglig kvalitet, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for kvinden. Klager
fik derfor ikke medhold.
Mand fik besked om hunde i restaurant
En mand ankom til en restaurant sammen med sin servicehund. Manden blev kontaktet af en medarbejder i
restauranten og fik den besked, at der ikke måtte være hunde i restauranten. Manden oplyste hertil, at der var tale om
en servicehund. Han spiste herefter i restauranten i følgeskab med servicehunden. Nævnet vurderede, at manden
havde et handicap omfattet af handicapdiskriminationsloven. Nævnet vurderede også, at der ikke var påvist faktiske
omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit
handicap. Der var heller ikke i øvrigt oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at den indklagede
restaurant havde handlet i strid med handicapdiskriminationsloven. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Mand blev henvist til at spise på restaurantens udendørs terrasse
En mand henvendte sig ved mail til en restaurant og fik i den forbindelse oplyst, at hans servicehund ikke måtte være
inden for på restauranten. Nævnet vurderede, at det var godtgjort, at manden havde et handicap omfattet af
handicapdiskriminationsloven. Manden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at
han ved afslaget på at tage sin servicehund med inden for på restauranten blev udsat for indirekte forskelsbehandling i
strid med handicapdiskriminationsloven. Baggrunden for oplysningen til manden om, at han ikke måtte medbringe sin
hund inden for på restauranten, var, at der i restauranten var åbent ud til restaurantens køkken. Det var muligt for
restaurantens gæster at spise på en udendørs terrasse. Nævnet vurderede, at forskelsbehandlingen af manden var
objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre fødevarehygiejnen inden for i restauranten. Restauranten havde
løftet bevisbyrden for, at restaurantens praksis om ikke at tillade hunde inden for på restauranten var nødvendig for at
opnå formålet om at sikre fødevarehygiejnen. Nævnet vurderede også, at der var et rimeligt forhold mellem det
ønskede mål om fødevarehygiejne, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager, der blev henvist til at spise
på restaurantens udendørs terrasse. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Bortfaldne sager
Det fremgår af tabel 2, at der er tre sager, der er afgjort
som ”Bortfaldne sager”.
Klagerne har i disse sager trukket deres klager tilbage, fordi deres krav under sagernes
behandling i nævnet er blevet opfyldt eller imødekommet af de indklagede.
Afslag på genoptagelse af sager og afviste sager
Af tabel 2 fremgår det, at det er blevet afvist at genoptage to sager (”afslag genopt”),
hvor indklageren har bedt om at få behandlet klagen på ny. Ligebehandlingsnævnet
kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige
grunde taler herfor.
Det fremgår endelig af tabel 2, at nævnet i alt har afvist 14 sager, mens sekretariatet i
alt har afvist én sag i perioden. Dette fremgår af hhv. af
kategorierne ”afvist af nævnet”
og ”afvist af sekretariatet”.
Nævnet kan afvise at behandle en klage, som ikke skønnes egnet til behandling ved
nævnet. Dette kan fx være, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren
medhold i sagen eller hvis klageren ikke har retlig interesse i sagen.
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 134: Opfølgning på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, fra social- og indenrigsministeren
2313051_0005.png
At en sag ikke har retlig interesse betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan
behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete
sag. Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved
selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den
pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling.
En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for
forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan
individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt.
Ligebehandlingsnævnet har i den angivne periode afvist tre sager, der angik påstået
forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet, som følge af, at
klagerne ikke havde retlig interesse. Disse tre sager er indeholdt i de 14 sager som
nævnet har afvist/den ene sag som sekretariatet har afvist.
Yderligere om sekretariatets og nævnets sagsbehandling
Principielle sager
Der har ikke været behandlet principielle sager efter lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap i perioden fra den 19. september 2019 til den
18. september 2020.
Formandsafgørelser
Skønnes en sag at kunne afgøres i overensstemmelse med fast rets- eller nævnspraksis,
kan afgørelsen træffes af et medlem af formandsskabet alene. Nævnets formand har i
den angivne periode truffet afgørelse i 11 ud af de 14 afgjorde sager i tabel 1.
Loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap finder efter
forarbejderne til loven ikke anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af
offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget. Det vil sige, at
nævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.
I sager om påstået forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet
har nævnets formand truffet afgørelser om nævnets kompetence til at behandle sagen i
de tilfælde, hvor klagen alene angår en offentlig forvaltningsmyndigheds afgørelse
eller anvendelse og fortolkning af anden lovgivning. En sådan klage falder uden for
anvendelsesområdet for lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnets formand har desuden truffet afgørelse i sager, hvor det på baggrund af
nævnets faste praksis var åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sagen, idet der
ikke var oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager havde været udsat
for forskelsbehandling i strid med loven om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap.
Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Ligebehandlingsnævnet er på 9 måneder.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager, som angår lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af handicap var 21,9 uger for de sager, der var indbragt
fra den 19. september 2019 til den 18. september 2020.
5