SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Invitation fra social- og indenrigsministeren til drøftelse af undersøgelsen 'Udfordringer og mønstre i sager om anbringelse af børn og unge uden samtykke' den 12. januar 2021

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 133
Offentligt

Oktober 2020

Udfordringer og

mønstre i sager

om anbringelse

af børn og unge

uden samtykke

Udarbejdet af

Retssikkerhedsenheden

ddd

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 133: Invitation fra social- og indenrigsministeren til drøftelse af undersøgelsen 'Udfordringer og mønstre i sager om anbringelse af børn og unge uden samtykke' den 12. januar 2021

RETSSIKKERHEDSENHEDEN -

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.:

978-87-7811-393-1

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Sagsforløb når et barn eller en ung bliver anbragt

uden samtykke efter § 58

Hovedresultater

KAPITEL 2 INTRODUKTION TIL

LOVGRUNDLAG

KAPITEL 3 ÅRSAGER TIL AT

ANKESTYRELSEN OPHÆVER KOMMUNERNES

AFGØRELSER

Oversigt over sager i Ankestyrelsen

Årsager til ophævelse af afgørelser

Udfordringer i stadfæstede sager

Pålæg i sager om formandsafgørelser

Ankestyrelsens afgørelser i byretten

KAPITEL 4 MØNSTRE OG KENDETEGN I

SAGERNE

Barnet og forældrenes problemstillinger

Forløbet op til anbringelsen

Børn og unge-udvalgets begrundelse for afgørelsen

om § 58

Øjeblikkeligt behov i formandsafgørelser

Inddragelse af barnet og

forældremyndighedsindehaver ved møde i

kommunens børn og unge-udvalg

Inddragelse af barnet og

forældremyndighedsindehaver ved møde i

Ankestyrelsen

BILAG 1

METODE

KAPITEL 1

Sammenfatning

I aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på so-

cial-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 blev

aftalepartierne enige om at foretage en undersøgelse af kom-

munernes sager om anbringelse af børn og unge uden sam-

tykke. Det blev aftalt, at undersøgelsen gennemføres af den

uafhængige retssikkerhedsenhed, som er forankret i Ankesty-

relsen.

Formålet med undersøgelsen er at skabe et overblik over, om

der er mønstre i, hvilke sager Ankestyrelsen ikke stadfæster

samt synliggøre udfordringerne med udgangspunkt i konkrete

sager. Ankestyrelsen er ankeinstans i forhold til kommunernes

afgørelser om anbringelser uden samtykke.

Undersøgelsen belyser følgende arbejdsspørgsmål:



Hvad er årsagen til, at Ankestyrelsen ophæver kommunernes

afgørelser?

Hvilke mønstre og udfordringer ser vi i kommunernes sags-

behandling i klagesager om anbringelse af børn og unge

uden samtykke efter servicelovens § 58 og § 75 jf. § 58, som

Ankestyrelsen henholdsvis ophæver og stadfæster?

UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen er baseret på et dataudtræk af samtlige

sager om anbringelse uden samtykke, der blev behandlet

i Ankestyrelsen i 2018. I alt er der tale om 792 afgørel-

ser. Vi har valgt at anvende sager behandlet i 2018, da

det giver mulighed for at inkludere data om en evt. efter-

følgende afgørelse i byretten

En del af sagerne er blevet udvalgt til en sagsgennem-

gang for at belyse mønstre og udfordringer. Det drejer

sig om 70 sager fordelt på:



Alle 6 afgørelser, hvor anbringelse efter § 58 ophæves

15 afgørelser, hvor anbringelse efter § 58 stadfæstes

Alle 31 afgørelser, hvor godkendelse af formandsafgø-

relse efter § 75, jf. § 58 ophæves

18 afgørelser, hvor godkendelse af formandsafgørelse

efter § 75, jf. § 58 stadfæstes

Se bilag 1 for en uddybning af de anvendte metoder

SAGSFORLØB NÅR ET BARN ELLER EN UNG BLI-

VER ANBRAGT UDEN SAMTYKKE EFTER § 58

Kommunens børn og unge-udvalg kan træffe afgørelse om at

anbringe et barn, selvom forældrene ikke samtykker til anbrin-

gelsen. Det kan kommunen gøre, hvis børn og unge-udvalget

vurderer, at;



der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges

sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

omsorgssvigt og



det ikke kan afhjælpes med støtte i hjemmet.

Dette kaldes anbringelse uden samtykke. De forskellige trin i

sagsforløbet i kommunen og i klageinstanserne fremgår af ne-

denstående figur.

•Forvaltningen

udarbejder en indstilling til børn og unge-udvalget, der skal

indeholde:

•beskrivelsen

af at betingelserne for anbringelse uden samtykke er

opfyldt

•en

børnefaglige undersøgelse,

•en

vurdering af forældremyndighedens kompetencer (tilføjet ved

lovændring d.1.1.2020),

•handleplan

for anbringelsen

•barnets/den

unges holdning

•Der

skal være forsøgt indhentet samtykke fra

forældremyndighedsindehaver og den unge, der erfyldt 15 år

Indstilling

Børn og

unge-

udvalget

•Det

er kommunens børn og unge-udvalg, der kan træffe afgørelse om at

anbringe et barn eller en ung uden samtykke. Børn og unge-udvalget

består af:

•2

medlemmer valgt af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer

•1

dommer

•2

pædagogisk-psykologisk sagkyndige.

•Afgørelsen

om anbringelse uden samtykke kan påklages til Ankestyrelsen

inden 4 uger efter, at der er truffet afgørelse.

Anke-

styrelsen

•Når

en sag påklages, tager Ankestyrelsen kontakt til kommunen og

beder om de dokumenter, som børn og unge-udvalget havde, da

afgørelsen blev truffet, og eventuelle nye akter.

•Ankestyrelsen

træffer afgørelse på et møde. På mødet deltager

•To

jurister fra Ankestyrelsen

•To

beskikkede medlemmer

•En

børnesagkyndig (der rådgiver, men ikke har stemmeret)

•Ankestyrelsens

afgørelse kan kræves forelagt for domstolenene.

Byretten

•I

byretten behandler en juridisk dommer og to sagkyndige sagen. Den

ene sagkyndige skal have særlig viden om børneomsorg, og den anden

skal have særlig viden om børne- og ungdomspsykiatri og/eller

psykologi.

Ved et øjeblikkeligt behov kan der træffes afgørelse efter § 75

Hvis der er et øjeblikkeligt behov hos barnet, som ikke kan af-

vente, at sagen behandles i børn og unge-udvalget, kan for-

valtningen kontakte formanden for børn og unge-udvalget,

som kan træffe en foreløbig afgørelse om anbringelse uden

samtykke. Den foreløbige afgørelse kaldes en formandsafgø-

relse. Formandens foreløbige afgørelse skal godkendes af børn

og unge-udvalget inden for en uge. Det er børn og unge-udval-

gets godkendelse af formandsafgørelsen, der kan påklages til

Ankestyrelsen.

HOVEDRESULTATER

Nedenfor beskriver vi hovedresultaterne i forhold til undersø-

gelsens arbejdsspørgsmål.

Årsager til at Ankestyrelsen ophæver kommunernes af-

gørelser

Vi har undersøgt årsagerne til, at Ankestyrelsen ophæver kom-

munernes afgørelser om anbringelse uden samtykke gennem

data fra Ankestyrelsens sagsbehandling og en sagsgennem-

gang af 70 klagesager.

Ankestyrelsen er enig i kommunernes afgørelser om anbrin-

gelse uden samtykke i næsten alle sager

I 2018 traf Ankestyrelsen 792 afgørelser om klager over børn

og unge-udvalgets afgørelser om anbringelse uden samtykke.

722 af afgørelserne var afgjort efter § 58.

Ankestyrelsen stadfæstede 99 procent af afgørelserne og op-

hævede én procent svarende til seks afgørelser.

Ophævelserne skyldes formelle fejl

I fem af de seks sager begrunder Ankestyrelsen ophævelsen

med, at sagen indeholder formelle fejl. Den sidste afgørelse

blev ophævet på grund af nye oplysninger i sagen.

De formelle fejl omfatter manglende oplysning af sagen,

manglende kompetence til at træffe afgørelse og tilsidesæt-

telse af partsrettigheder.

Ankestyrelsen træffer afgørelse af egendrift i ophævede sager

I fire ud af de seks ophævede sager træffer Ankestyrelsen af-

gørelse om anbringelse uden samtykke af egen drift. Barnet er

således fortsat anbragt, selvom Ankestyrelsen formelt set har

ophævet børn og unge-udvalgets afgørelse.

I de to resterende sager var den unge fyldt 18 år eller bosat i

udlandet på tidspunktet, da Ankestyrelsen behandlede sagen.

Ankestyrelsen ophæver lidt under halvdelen af børn og unge-

udvalgenes godkendelse af formandsafgørelser

Ud af de 792 klager om anbringelse uden samtykke i 2018

handlede en mindre andel (70 afgørelser) om godkendelse af

en formandsafgørelse om akut anbringelse uden samtykke.

Ankestyrelsen ophævede 44 procent af afgørelserne, svarende

til 31 ud af de 70 afgørelser.

Det er ofte det øjeblikkelige behov, der ikke er tilstede

Begrundelsen for at ophæve godkendelserne af formandsafgø-

relserne var i over 60 procent af sagerne, at det øjeblikkelige

behov ikke var til stede. I en tredjedel af sagerne var ophæ-

velsen begrundet med manglende eller utilstrækkelig anmod-

ning om samtykke.

Ankestyrelsen vurderede, at der var et grundlag for en anbrin-

gelse i samtlige 31 sager. Det er dermed ikke anbringelses-

grundlaget, der er årsag til ophævelserne.

Ankestyrelsen giver også pålæg i sager, der stadfæstes

Ved behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har styrelsen kom-

petence til at pålægge kommunerne at træffe de nødvendige

afgørelser i sagen.

I 26 procent af alle de sager om anbringelse uden samtykke,

som Ankestyrelsen stadfæstede i 2018, har Ankestyrelsen gi-

vet et eller flere pålæg til kommunen. Det handlede typisk om

pålæg om at udarbejde eller opdatere den børnefaglige under-

søgelse i sagen (17 procent af sagerne).

Næsten alle Ankestyrelsens afgørelser om anbringelse uden

samtykke stadfæstes i byretten

99 procent af Ankestyrelsens afgørelser fra 2018 om anbrin-

gelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf. § 58, blev stad-

fæstet i byretten.

Mønstre og kendetegn i sager om anbringelse uden sam-

tykke

Vi har undersøgt mønstre og kendetegn i kommunernes sags-

behandling gennem sagsgennemgang af 70 klagesager. Vi ser

på mønstre i sager, som Ankestyrelsen henholdsvis ophæver

og stadfæster.

Problemstillinger i sagerne handler typisk om omsorgssvigt

Når vi ser på, hvad der kendetegner barnet og forældrenes

problemer, er det hos barnet hovedsageligt omsorgssvigt, psy-

kiske vanskeligheder og sociale vanskeligheder. Forældrenes

hovedproblemstillinger er kendetegnet ved, at de yder util-

strækkelig omsorg for barnet. Der ses ikke en væsentlig for-

skel på de sager, Ankestyrelsen har henholdsvis ophævet og

stadfæstet.

Forskelligt om der har været støtteforanstaltninger op til an-

bringelsen uden samtykke

I næsten alle gennemgåede sager om anbringelse uden sam-

tykke efter § 58 har der enten været anbringelse uden sam-

tykke, frivillig anbringelse eller andre foranstaltninger tidligere

i forløbet. For formandsafgørelserne har der været tidligere

foranstaltninger i tre fjerdedele af sagerne.

Stor andel af spædbørn i de formandsafgørelser, som Ankesty-

relsen ophæver

Sagsgennemgangen viser, at det er kendetegnende for sager

om formandsafgørelser, som Ankestyrelsen ophæver, at der er

en større andel af spædbørn sammenlignet med de formands-

afgørelser, som Ankestyrelsen har stadfæstet.

22 ud af de 31 ophævede sager om formandsafgørelse om

akut anbringelse uden samtykke handler om anbringelse af

spædbørn.

Forældrene deltager i hovedparten af sagerne

Sagsgennemgangen viser, at forældremyndighedsindehaver er

repræsenteret ved en advokat i næsten alle 70 sager. Foræl-

dremyndighedsindehaver deltager næsten altid ved behandlin-

gen af sagen i kommunens børn og unge-udvalg samt ved be-

handlingen af sagen på møde i Ankestyrelsen. Iblandt de sa-

ger, hvor forældremyndighedsindehaver ikke deltager på mø-

det i Ankestyrelsen, indgår fire af de seks sager, hvor Ankesty-

relsen har ophævet afgørelsen.

Børnene deltager i mindre grad ved behandling af sagen

Ud af 15 sager i sagsgennemgangen, hvor barnet er fyldt 12

år, og dermed har partsstatus, er barnet repræsenteret ved en

advokat i størstedelen af sagerne. Barnet deltager ved behand-

ling af egen sag i kommunens børn og unge-udvalg og i Anke-

styrelsen i cirka en tredjedel af sagerne. I forhold til ophævede

og stadfæstede sager ser vi ikke nogen forskel i andelen, der

deltager på mødet.

KAPITEL 2

Introduktion til lovgrundlag

I undersøgelsen har vi gennemgået sager, hvor der er truffet

afgørelse om anbringelse uden samtykke efter servicelovens §

58 og § 75. Lovgrundlaget og forskellen på de to sagstyper be-

skriver vi i dette kapitel.

Anbringelse uden samtykke efter § 58

En anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er en indgri-

bende afgørelse over for et barn eller en ung og forældrene, og

skal derfor træffes af kommunens børn og unge-udvalg efter

indstilling fra forvaltningen. Der er derfor også en række betin-

gelser, der skal være opfyldt, før der kan træffes sådan en af-

gørelse.

Anbringelse af et barn eller en ung uden samtykke fra foræl-

dremyndighedsindehaver kan kun foretages, hvis der er en

åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller ud-

vikling lider alvorlig skade på grund af omsorgssvigt af forskel-

lig art.

Der skal også være en begrundet formodning om, at proble-

merne ikke kan løses, mens barnet eller den unge fortsat bor

hjemme.

Åbenbar risiko

Der kan være tale om åbenbar risiko for alvorlig skade på bar-

nets eller den unges sundhed eller udvikling af følgende

grunde:



Forælderen ikke formår at drage tilstrækkelig omsorg

for, eller sikre behandling af barnet eller den unge

Forælderen udsætter barnet eller den unge for vold el-

ler andre alvorlige overgreb

Barnet eller den unge udviser misbrugsproblemer, kri-

minel adfærd eller har andre svære sociale vanskelighe-

der

Barnet eller den unge har adfærds- eller tilpasningspro-

blemer



Begrundet formodning

En begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses

under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet bety-

der ikke, at det er en betingelse, at kommunen først har afprø-

vet alternative eller mindre indgribende foranstaltninger.

En begrundet formodning vil fx kunne foreligge, hvis det ud fra

de foreliggende oplysninger og materiale må forudses, at fore-

byggende foranstaltninger i hjemmet ikke vil være tilstrække-

lige til at sikre barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Det afgørende er, om en anbringelse uden for hjemmet vil

være mest formålstjenligt set i forhold til barnets eller den un-

ges behov.

Genbehandling

En anbringelse uden samtykke skal som hovedregel genbe-

handles i børn og unge-udvalget efter henholdsvis 1 år og 2 år

afhængig af, om der er tale om en førstegangsanbringelse eller

en fortsat anbringelse. Der kan fastsættes en kortere eller

længere genbehandlingsfrist, hvis særlige betingelser er op-

fyldt.

Formandsafgørelse om anbringelse uden samtykke efter

§ 75, jf. § 58

En af betingelserne for at træffe en formandsafgørelse er, at

hensynet til barnet eller den unges øjeblikkelige behov ikke

kan afvente en ordinær mødebehandling i børn og unge-udval-

get.

Det øjeblikkelige behov beror altid på en konkret vurdering i

hvert enkelt sag.

Herudover skal betingelserne i den bestemmelse, som den fo-

reløbige afgørelse angår, være opfyldt. Dvs. når den foreløbige

afgørelse omhandler en anbringelse uden for hjemmet, skal

betingelserne for en anbringelse uden for hjemmet uden sam-

tykke være opfyldt.

Forvaltningen skal også have forsøgt at indhente samtykke fra

forældremyndighedsindehaver eller den unge, der er fyldt 15

år, til den påtænkte foranstaltning, inden der træffes en for-

mandsafgørelse.

Forældremyndighedsindehaver og evt. andre parter skal have

skriftlig meddelelse inden for 24 timer efter iværksættelse af

afgørelsen. Der skal desuden være oplysning om retten til at

se sagens akter, til advokatbistand og til at udtale sig.

Godkendelse af formandsafgørelse

En formandsafgørelse er alene en foreløbig afgørelse. For at

den kan bevare gyldighed skal den godkendes af børn og

unge-udvalget snarest muligt og inden 7 dage efter iværksæt-

telsen.

En formandsafgørelse har herefter alene gyldighed i 1 måned,

og sagen skal forelægges for børn og unge-udvalget til endelig

afgørelse inden 1 måned efter iværksættelsen.

KAPITEL 3

Årsager til at Ankestyrelsen

ophæver kommunernes afgø-

relser

HOVEDPOINTER



I 2018 traf Ankestyrelsen 792 afgørelser om an-

bringelse uden samtykke.

Ud af de 792 afgørelser var Ankestyrelsen enig i

kommunens afgørelse om, at barnet eller den

unge skulle anbringes uden samtykke i 96 procent

af tilfældene.

722 af afgørelserne var afgjort efter § 58. Af dem

stadfæstede Ankestyrelsen 99 procent af afgørel-

serne og ophævede én procent svarende til seks

afgørelser. I fem af sagerne begrundes ophævel-

sen med, at sagen indeholder formelle fejl.

I fire ud af de seks sager traf Ankestyrelsen afgø-

relse af egen drift om anbringelse uden samtykke.

I de to resterende sager var den unge fyldt 18 el-

ler bosat i udlandet.

I 26 procent af de stadfæstede sager om anbrin-

gelse uden samtykke i 2018, svarende til 187 af-

gørelser, har Ankestyrelsen givet et eller flere af-

gørelsespålæg til kommunen. I 17 procent af sa-

gerne blev der givet pålæg om børnefaglig under-

søgelse.

70 af afgørelserne var formandsafgørelser efter §

75. Ud af de 70 afgørelser stadfæstede Ankesty-

relsen 56 procent og ophævede 44 procent.

Begrundelsen for ophævelserne var i over 60 pro-

cent af tilfældene, at det øjeblikkelige behov ikke

var til stede. I en tredjedel af sagerne var ophæ-

velsen begrundet med manglende eller utilstræk-

kelig forsøg på at indhente samtykke.

I ingen af formandsafgørelserne vurderede Anke-

styrelsen, at der ikke var grundlag for en anbrin-

gelse uden samtykke.



OVERSIGT OVER SAGER I ANKESTYRELSEN

Ankestyrelsen er klageinstans for sager om anbringelse uden

samtykke af børn og unge. Det er kommunens børn og unge-

udvalg, der træffer afgørelse om anbringelse uden samtykke

eller godkender formandens afgørelse om akut anbringelse

uden samtykke. Forældremyndighedsindehaver og den unge,

der er fyldt 12 år, kan klage til Ankestyrelsen over børn og

unge-udvalgets afgørelse.

Forældremyndighedsindehaver eller den unge, der er fyldt 12

år, kan i forhold til en afgørelse om anbringelse uden samtykke

klage over følgende forhold:



GENBEHANDLINGS-

FRIST

Sager om anbringelse

uden samtykke skal

som udgangspunkt

genbehandles for at

sikre, at anbringelses-

grundlaget løbende

efterprøves af børn og

unge-udvalget. Det er

af retssikkerheds-

mæssige grunde.

Genbehandlingsfristen

er i udgangspunktet

fastsat til enten et el-

ler to år. Ankestyrel-

sen kan i visse til-

fælde forkorte eller

forlænge fristen.



Anbringelsesgrundlaget

Genbehandlingsfrist

Eventuelt øjeblikkeligt behov ved formandsafgørelse efter §

75, jf. § 58

Når sagerne om anbringelse uden samtykke kommer ind til

Ankestyrelsen, behandles de som beskrevet på side 6. Anke-

styrelsen kan enten stadfæste eller ophæve børn og unge-ud-

valgets afgørelse om anbringelse uden samtykke.

Stadfæstelse:

Ankestyrelsen er enig i børn og unge-ud-

valgets afgørelse om anbringelse uden samtykke eller

godkendelse af formandens afgørelse om akut anbrin-

gelse uden samtykke. Selvom afgørelsen stadfæstes, kan

Ankestyrelsen godt vurdere, at der er mangler ved sags-

behandlingen i kommunen eller i børn og unge-udvalget

og give pålæg til kommunen i forbindelse med stadfæ-

stelsen af børn og unge-udvalgets afgørelse.

Ophævelse:

Ankestyrelsen finder, at afgørelsen eller dele

af den er ugyldig og ophæver den. Ankestyrelsen kan i

forbindelse med en afgørelse om egen drift pålægge

kommunen yderligere sagsskridt. Det kan eksempelvis

være afgørelse om anbringelse, samvær eller genbe-

handlingsfrist. Hvis afgørelsen er behæftet med fejl, der

gør den ugyldig, men Ankestyrelsen samtidig vurderer,

at betingelserne for anbringelse uden samtykke er op-

fyldt, og Ankestyrelsen kan rette op på sagsbehandlings-

fejlene, kan Ankestyrelsen selv træffe afgørelse om an-

bringelse og kan pålægge kommunen at gennemføre an-

bringelsen.

TABEL 3.1 KLAGESAGER OVER ANBRINGELSER UDEN SAMTYKKE BEHANDLET I ANKESTYREL-

SEN I 2018

§ 58

Stadfæstet

Ophævet

I alt

716

722

Procent

100

§ 75

Procent

100

Note: Der er kun medtaget realitetsbehandlede sager. Det vil sige sager, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Kilde: Data fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem, 2020

PROCENT

STADFÆSTEDE

SAGER OM § 58

2016

–

94 procent

stadfæstet

2017

–

96 procent

stadfæstet

2019

–

98 procent

Ankestyrelsen stadfæster næsten alle afgørelser efter §

Opgørelsen fra Ankestyrelsens sagsbehandling jf. tabel 3.1 vi-

ser, at der i 2018 blev truffet afgørelse i 722 klager over an-

bringelse uden samtykke efter § 58. Det fremgår også af op-

gørelsen, at Ankestyrelsen er enig i kommunernes afgørelser

om anbringelse uden samtykke i næsten alle sager. Ankesty-

relsen stadfæstede således 99 procent af afgørelserne, der

blev påklaget i 2018. I 2016, 2017 og 2019 er billedet stort set

det samme (Se rapporten ”Anbringelser uden samtykke –

Kommunernes praksis og perspektiver på stigningen” på ast.dk

for oversigt over tal fra 2016 og 2017. Tal for 2019 er opgjort

på baggrund af Ankestyrelsens sagsbehandlingsdata).

Når Ankestyrelsen ophæver afgørelsen, betyder det ikke, at

barnet hjemgives

I fire ud af de seks afgørelser om anbringelse uden samtykke

efter § 58, som Ankestyrelsen har ophævet, har Ankestyrelsen

samtidig truffet afgørelse om anbringelse af egen drift. Det vil

sige, at Ankestyrelsen har ophævet børn og unge-udvalgets af-

gørelse, men samtidig truffet afgørelse om, at barnet eller den

unge fortsat skal være anbragt uden samtykke. I de to reste-

rende ophævede afgørelser var den unge fyldt 18, eller barnet

var bosiddende i udlandet, og der kunne derfor ikke træffes af-

gørelse af egen drift.

Ankestyrelsens muligheder for at træffe afgørelse af egen drift

fremgår af servicelovens § 65.

Ankestyrelsen kvalitetssikrer løbende data fra sagsbehandlingen, og der kan komme

justeringer. Der kan derfor være sket ændringer i registreringen fra tidligere opgørel-

ser.

ANKESTYRELSENS EGEN DRIFT

§ 65

Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager om særlig

støtte til børn og unge op, når det må antages, at en

kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget

de nødvendige sagsbehandlingsskridt eller ikke har truf-

fet de nødvendige afgørelser i overensstemmelse med

barnets eller den unges bedste.

Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at fo-

retage de nødvendige sagsskridt eller træffe de nødven-

dige afgørelser. Ankestyrelsen kan også selv træffe afgø-

relse om blandt andet anbringelse uden samtykke.

Lidt under halvdelen af formandsafgørelser om anbrin-

gelse uden samtykke bliver ophævet

I 2018 traf Ankestyrelsen afgørelse i 70 klager over formands-

afgørelse om anbringelse uden samtykke efter § 75.

Opgørelsen fra Ankestyrelsens sagsbehandling viser, at Anke-

styrelsen ophævede formandsafgørelsen om en anbringelse

uden samtykke i lidt under halvdelen af de klager (44 procent

svarende til 31 sager), der blev behandlet i 2018.

En ophævelse af en formandsafgørelse om anbringelse uden

samtykke efter § 75 betyder ikke nødvendigvis, at Ankestyrel-

sen vurderer, at der ikke er et anbringelsesgrundlag. Det kan

også være udtryk for, at Ankestyrelsen vurderer, at det øje-

blikkelige behov ikke er til stede.

Når Ankestyrelsen ophæver formandsafgørelser, er det ikke

anbringelsesgrundlaget, der ophæves

FORSKEL PÅ FORMANDSAFGØRELSEN OG ENDELIG

AFGØRELSE

Formandsafgørelsen skal behandles i børn og unge-ud-

valget inden for en uge. Her træffer børn og unge-udval-

get afgørelse om, hvorvidt de er enige i, at der var et

akut anbringelsesgrundlag. Hvis børn og unge-udvalget

godkender formandens afgørelse, kan anbringelsen kun

opretholdes ud over en måned, hvis børn og unge-udval-

get igen mødes og tager stilling til anbringelsen efter §

58. På dette møde træffes den endelige afgørelse om an-

bringelse efter § 58.

Den unge over 12 år eller forældremyndighedsindehaver

kan både klage over udvalgets godkendelse af forman-

dens afgørelse og over den endelige afgørelse.

I 23 ud af de 31 ophævede formandsafgørelser, stadfæstede

Ankestyrelsen børn og unge-udvalgets afgørelse om at opret-

holde anbringelsen ud over en måned efter § 58.

I otte sager blev den endelige afgørelse om anbringelse ikke

indbragt for Ankestyrelsen. Det vil sige, at der ikke er klaget

over den endelige afgørelse om anbringelse efter § 58. I stedet

blev der klaget over andre forhold. Det kan eksempelvis være

sager, hvor der er klaget over genbehandlingsfristen.

Der er derfor ingen af de 31 ophævede formandsafgørelser,

hvor Ankestyrelsen ophævede afgørelsen om den endelige an-

bringelse efter § 58.

FIGUR 3.1 VISUEL OVERSIGT OVER KLAGESAGER OM ANBRINGELSE UDEN SAMTYKKE I 2018

Note: Der er kun medtaget realitetsbehandlede sager. Det vil sige sager, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Hver række indeholder 20 afgørelser.

Kilde: Data fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem, 2020

ÅRSAGER TIL OPHÆVELSE AF AFGØRELSER

Vi har gennemgået de seks afgørelser fra 2018, hvor Ankesty-

relsen ophævede børn og unge-udvalgets afgørelse om anbrin-

gelse uden samtykke efter § 58 og de 31 afgørelser, hvor An-

kestyrelsen ophævede børn og unge-udvalgets afgørelse om

godkendelse af formandsafgørelser efter § 75, jf. § 58.

I det følgende ser vi på Ankestyrelsens begrundelse for at op-

hæve afgørelserne og Ankestyrelsens begrundelse for at træffe

afgørelser af egen drift.

Sagerne om § 58 ophæves på grund af formelle fejl

I de seks afgørelser i 2018, hvor Ankestyrelsen ophævede

børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden sam-

tykke, skyldtes det formelle fejl i fem af tilfældene. Den sidste

afgørelse blev ophævet på grund af nye oplysninger i sagen.

Se tabel 3.2.

FORMELLE OG MATERIELLE FEJL

Formelle regler

er proceskrav til myndighedernes sags-

behandling, fx krav om at der skal være forsøgt indhen-

tet samtykke forud for en formandsafgørelse.

De vigtigste sagsbehandlingsregler kaldes for garantifor-

skrifter. Det er de regler, der kan have betydning for sa-

gens resultat.

Overholder myndigheden ikke garantiforskrifterne, vil en

afgørelse som udgangspunkt være ugyldig og derfor ikke

gælde over for borgeren.

Materielle regler

er i denne sammenhæng om der er et

anbringelsesgrundlag og om der er et øjeblikkeligt behov

hos barnet.

TABEL 3.2 HVAD ER BEGRUNDELSEN FOR, AT ANKESTYRELSEN OPHÆVER AFGØRELSEN OM §

58?

Antal

Formelle fejl

Materielle fejl

Nye oplysninger i sagen

Andet

I alt

Note: Sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke afgjort i 2018 efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020.

De formelle fejl, der var grunden til, at afgørelserne ophæves,

er:



Manglende oplysning af sagen



Børn og unge-udvalgets manglende kompetence til at træffe

afgørelsen (Udvalget har truffet afgørelse efter anden be-

stemmelse end forvaltningen har indstillet, eller barnet og

forældremyndighedsindehaver var udrejst af Danmark)

Tilsidesættelse af partsrettigheder (manglende partsrepræ-

sentation, manglende skriftlig afgørelse)

I sagen, hvor Ankestyrelsen ophævede afgørelsen grundet nye

oplysninger, skyldtes det, at barnet boede sammen med en

forældremyndighedsindehaver og derfor ikke længere var an-

bragt. Dette betyder, at børn og unge-udvalgets afgørelse om

anbringelse ikke længere var gyldig. Ankestyrelsen traf deref-

ter afgørelser af egen drift om anbringelse uden samtykke,

børnefaglig undersøgelse og psykologisk undersøgelse.

Ankestyrelsen kan selv træffe afgørelse om anbringelse uden

samtykke, hvis der er fejl i børn og unge-udvalgets afgørelse

I fire ud af de seks ophævede afgørelser traf Ankestyrelsen en

ny afgørelse af egen drift, jf. servicelovens § 65.

I alle fire sager traf Ankestyrelsen af egen drift afgørelse om

anbringelse uden samtykke. Det betyder, at Ankestyrelsen selv

træffer en afgørelse om, at barnet eller den unge skal være

anbragt uden for hjemmet, fordi børn og unge-udvalgets afgø-

relse ikke er gyldig, men Ankestyrelsen vurderer, at betingel-

serne for en anbringelse uden samtykke er til stede.

I den ene af sagerne, hvor Ankestyrelsen ikke traf en ny afgø-

relse af egen drift, skyldtes det, at den unge var fyldt 18 år, og

anbringelsen således var ophørt, da Ankestyrelsen traf sin af-

gørelse om ophævelse af børn og unge-udvalgets afgørelse.

I den anden sag boede børn og forældre i udlandet, da børn og

unge-udvalget behandlede sagen. Derfor ophævede Ankesty-

relsens afgørelsen, og derfor kunne Ankestyrelsen ikke træffe

afgørelse om anbringelse af egen drift.

Det øjeblikkelige behov mangler ofte i påklagede afgø-

relser om akut anbringelse uden samtykke efter § 75

For at børn og unge-udvalget kan godkende en formandsafgø-

relse om en akut anbringelse uden samtykke er der en række

krav, som skal være opfyldt.

KRAV TIL FORMANDSAFGØRELSER



anbringelsen skal være begrundet i barnets eller den

unges øjeblikkelige behov

betingelserne for en anbringelse uden samtykke skal

være opfyldt

et samtykke fra forældrene og den unge, der er fyldt 15

år, skal være forsøgt indhentet



Sager om § 75, jf. § 58 i

Ankestyrelsen 2018

Opgørelsen fra Ankestyrelsens sagsbehandling viser, at Anke-

styrelsen ophævede 31 ud af 70 af kommunernes påklagede

sager om formandsafgørelse efter § 75 i 2018, svarende til 44

procent. I 11 sager er afgørelsen ophævet på grund af formelle

fejl, og i 19 sager er afgørelsen ophævet på grund af materi-

elle fejl.

TABEL 3.3 HVAD ER BEGRUNDELSEN FOR, AT ANKESTYRELSEN OPHÆVER AFGØRELSEN OM §

75?

Antal

Materielle fejl

Formelle fejl

Nye oplysninger i sagen

Andet

I alt

Procent

100

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

MATERIELLE FEJL

I alle de 19 afgørelser, hvor der var materielle fejl, blev afgø-

relsen ophævet, fordi Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var

tale om et øjeblikkeligt behov hos barnet for at blive anbragt.

Ankestyrelsen vurderede, at problemerne ikke påvirkede bar-

net sådan, at afgørelsen om at anbringe barnet uden for hjem-

met ikke kunne afvente, at børn og unge-udvalget behandlede

sagen.

Der er gengivet to eksempler på materielle fejl fra sagsgen-

nemgangen nedenfor. I de to eksempler vurderer Ankestyrel-

sen, at der ikke var et øjeblikkeligt behov hos barnet.

FORMELLE FEJL

De 11 afgørelser, hvor der var formelle fejl, fordelte de sig på

følgende grunde:



Manglende eller utilstrækkelig forsøg på at indhente sam-

tykke (5 sager)

Børn og unge-udvalgets møde blev afholdt for sent (1 sag)

Manglende indstilling til børn og unge-udvalget (2 sager)

Manglende partshøring efter modtagelse af nye oplysninger

(1 sag)

Utilstrækkeligt oplysningsgrundlag for afgørelsen (2 sager)

I en enkelt sag er begrundelsen opgjort som ’Andet’. Sagen

handler om et barn, der på tidspunktet for formandsafgørelsen

om foreløbig anbringelse uden samtykke allerede var anbragt

uden for hjemmet med samtykke. Ankestyrelsen vurderede, at

kommunen alene burde have truffet en afgørelse om hjemgi-

velse og hjemgivelsesperiode som følge af, at forældremyndig-

hedsindehaverne trak deres samtykke til anbringelsen tilbage.

Afgørelsen om at anbringe barnet tvangsmæssigt uden for

hjemmet kunne således afvente, at børn og unge-udvalget be-

handlede sagen, og der var derfor ikke et akut grundlag for af-

gørelsen.

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR ANKESTYRELSENS VUR-

DERER, AT DER IKKE ER ET ØJEBLIKKELIGT BEHOV

Sagen handler om en akutanbringelse af et 2 måneder

gammelt barn. Kommunen bliver bekendt med foræl-

drene på baggrund af underretninger fra fagpersoner

omkring moderen under hendes graviditet. Der er be-

kymring for det kommende barn, særligt på grund af

langvarige alvorlige psykiske vanskeligheder hos mode-

ren.

I sagen vurderer Ankestyrelsen, at der ikke var et øje-

blikkeligt behov hos barnet, der gjorde det nødvendigt at

træffe en foreløbig afgørelse om anbringelse. Ankestyrel-

sen vurderede, at der i en længere periode inden for-

mandsafgørelsen havde været bekymringer i forhold til

forældrenes forældreevne og deres muligheder for at

tage vare på barnet. Der fremkom ikke nye oplysninger i

formandsafgørelsen, der gjorde, at der var øjeblikkeligt

behov for at anbringe barnet. Der er ikke beskrevet for-

hold, der ikke kunne afvente ordinært møde i børn og

unge-udvalget, eller forhold, der ikke kunne være hånd-

teret med mindre indgribende foranstaltninger, indtil sa-

gen kunne behandles på et ordinært møde i børn og

unge-udvalget

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR ANKESTYRELSEN VURDE-

RER, AT DER IKKE ER ET ØJEBLIKKELIGT BEHOV

Sagen handler om akutanbringelse fra fødslen. Foræl-

drene har modtaget familiebehandling fra kommunen for

at afdække, hvilken hjælp og støtte de har brug for efter

fødslen. Under graviditeten modtager kommunen en lang

række underretninger fra forskellige fagpersoner med be-

kymring for det kommende barn.

I sagen vurderer Ankestyrelsen, at der ikke var øjeblik-

keligt behov for at anbringe barnet ved en formandsbe-

slutning lige efter fødslen. Der er ikke oplysninger fra

hospitalet eller andre om mistrivsel hos barnet, eller at

forældrene ville gå imod den vejledning, som de fik på

hospitalet. Der kunne havde været iværksat andre foran-

staltninger, indtil sagen kunne være forelagt på et ordi-

nært børn og unge-udvalgsmøde

UDFORDRINGER I STADFÆSTEDE SAGER

Vi har set på, hvilke yderligere sagsskridt Ankestyrelsen har

pålagt kommunen i de 716 sager om anbringelse uden sam-

tykke efter § 58, som Ankestyrelsen har stadfæstet i 2018. Vi

har også gennemgået 18 stadfæstede sager om formandsafgø-

relser efter § 75, jf. § 58.

I det følgende ser vi på Ankestyrelsens pålæg i de stadfæstede

sager, der viser, hvilke sagsskridt Ankestyrelsen pålægger

kommunen at gennemføre af hensyn til barnets bedste,

selvom Ankestyrelsen ikke ophæver kommunens afgørelse.

Udfordringer med børnefaglig undersøgelse i de stadfæ-

stede afgørelser om anbringelse uden samtykke

Hvis vi ser på de afgørelser om anbringelse uden samtykke,

som Ankestyrelsen stadfæstede i 2018, optræder der mangler i

kommunens sagsbehandling. Når Ankestyrelsen træffer afgø-

relse i tvangsmæssige børnesager, har Ankestyrelsen en egen

drift kompetence, der giver mulighed for at give kommunerne

pålæg om at foretage yderligere sagsskridt, som Ankestyrelsen

finder fornødne af hensyn til barnets bedste.

I 26 procent af alle sagerne om anbringelse uden samtykke

har Ankestyrelsen givet et eller flere pålæg til kommunen i for-

bindelse med stadfæstelsen af børn og unge-udvalgets afgø-

relse jf. tabel 3.4.

TABEL 3.4 ANTAL AFGØRELSESPÅLÆG PR. SAG I STADFÆSTEDE SAGER OM § 58 I 2018

Antal

0 afgørelsespålæg

1 afgørelsespålæg

2 afgørelsespålæg

3 afgørelsespålæg

I alt

Note: Data fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem.

Kilde: Ankestyrelsen, 2020.

Procent

100

529

168

716

Et pålæg kan eksempelvis handle om, at kommunen skal udar-

bejde en børnefaglig undersøgelse, udarbejde en handleplan

eller foretage andre sagsbehandlingsskridt.

I 17 procent af de stadfæstede sager om anbringelse uden

samtykke pålagde Ankestyrelsen kommunen at udarbejde en

børnefaglig undersøgelse eller opdateret den børnefaglige un-

dersøgelse, eksempelvis med en udredning af forældrenes

kompetencer eller en psykologisk børneundersøgelse. I 8 pro-

cent af sagerne gav Ankestyrelsen pålæg om andre sagsbe-

handlingsskridt. Det kan eksempelvis handle om støtteforan-

staltninger eller en samtale med barnet. Hyppigheden af de

forskellige pålæg fremgår af tabel 3.5.

TABEL 3.5 AFGØRELSESPÅLÆG I STADFÆSTEDE SAGER OM § 58 I 2018

Antal pålæg

Pålæg om børnefaglig undersøgelse

Pålæg om andre sagsbehandlingsskridt

Pålæg om handleplan

Pålæg om nyt anbringelsessted

Pålæg om støtteforanstaltning

Pålæg om efterværn

Pålæg om videreført anbringelse

Antal stadfæstede sager

120

716

Procent af sager med pålægget

Note: Der er kun medtaget realitetsbehandlede sager. Det vil sige sager, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Kilde: Data fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem, 2020

Vi har foretaget samme opgørelse for sager afgjort af Ankesty-

relsen i 2019. Opgørelsen viser, at der i 2019 var pålæg om

børnefaglig undersøgelse i 16 procent af sagerne og pålæg om

handleplan i to procent af sagerne, hvilket ligger tæt op ad bil-

ledet i 2018.

PÅLÆG I SAGER OM FORMANDSAFGØRELSER

Der er ikke opgjort pålæg for stadfæstede sager om formands-

afgørelser om anbringelse uden samtykke, da Ankestyrelsen

ofte behandler sagen i forbindelse med klagen over den ende-

lige afgørelse om anbringelse uden samtykke efter § 58. Even-

tuelle pålæg vil indgå der.

I sagsgennemgangen har vi undersøgt, om der er pålæg i alle

31 ophævede formandsafgørelser og i de 18 stadfæstede for-

mandsafgørelser om anbringelse uden samtykke.

I seks ud af 31 sager med ophævede formandsafgørelser om

anbringelse uden samtykke har Ankestyrelsen givet pålæg i

forbindelse med den endelige afgørelse om anbringelse efter

servicelovens § 58. Disse pålæg er fordelt på følgende typer

pålæg:



Pålæg om børnefaglig undersøgelse (4 sager)



Pålæg om nyt anbringelsessted (1 sag)

Pålæg om støtteforanstaltning til forældre (1 sag)

Fem ud af 18 gennemgåede sager med stadfæstede formands-

afgørelser om anbringelse uden samtykke havde følgende ty-

per af pålæg:



Pålæg om at kommunen skal forelægge sagen for børn og

ungeudvalget til afgørelse om regulering af samvær, jf. § 71,

stk. 4 (3 sager)

Pålæg om ny afgørelse om samvær (1 sag)

Pålæg om at kommunen skal gennemføre Ankestyrelsens fo-

reløbige afgørelse om kriseterapeutisk behandling, jf. § 65,

stk. 2 (1 sag)

ANKESTYRELSENS AFGØRELSER I BYRETTEN

Forældremyndighedsindehaver og barnet over 12 år kan bede

Ankestyrelsen indbringe Ankestyrelsens afgørelse for retten. I

byretten behandler en juridisk dommer og to sagkyndige dom-

mere sagen. Den ene skal have særlig viden om børneomsorg,

og den anden skal have særlig viden om børne- og ungdoms-

psykiatri og/eller psykologi.

Ankestyrelse indhenter oplysninger i sagen lige op til hovedfor-

handlingen i byretten. Det vil sige, at der kan indgå nye oplys-

ninger ved behandling i byretten, der er fremkommet efter An-

kestyrelsens afgørelse.

Størstedelen af Ankestyrelsens sager om anbringelse uden

samtykke indbringes efterfølgende for byretten. I 2018 blev 86

procent af sager om § 58 og 83 procent af sager om § 75, jf. §

58, indbragt for byretten jf. tabel 3.6.

TABEL 3.6 ANKESTYRELSENS SAGER BEHANDLET I 2018 INDBRAGT FOR BYRETTEN

Indbragt for byretten

§ 58

§ 75, jf. § 58

620

Ikke indbragt for by-

retten

102

Procent indbragt for

byretten

Note: Der er kun medtaget realitetsbehandlede sager. Det vil sige sager, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.

Kilde: Data fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem, 2020

Det er kun i nogle af disse sager, at det er afgørelsen om an-

bringelse eller det øjeblikkelige behov, der er indbragt for by-

retten. Det kan også være afgørelser om genbehandlingsfrist

eller om samvær, der indbringes for byretten. For sagerne om

anbringelse uden samtykke efter § 58 er det i 516 af sagerne,

at afgørelsen om anbringelse uden samtykke indbringes for

byretten. For sagerne om godkendelse af formandsafgørelsen

efter § 75, jf. § 58 er det i 48 af sagerne, at den endelige af-

gørelse om anbringelse uden samtykke eller godkendelsen af

formandsafgørelsen indbringes for byretten. En del af afgørel-

serne bliver desuden trukket tilbage af forældremyndighedsin-

dehaver eller den unge, inden de bliver behandlet i byretten. I

alt blev der i byretten behandlet 465 af Ankestyrelsens afgørel-

ser om § 58 og 41 af Ankestyrelsens afgørelser om § 75, jf. §

58, der blev truffet i 2018.

Næsten alle

–

99 procent

–

af Ankestyrelsens afgørelser fra

2018, der blev indbragt for og behandlet i byretten, blev stad-

fæstet.

TABEL 3.7 BYRETTENS BEHANDLING AF ANKESTYRELSENS AFGØRELSER OM ANBRINGELSE

UDEN SAMTYKKE TRUFFET I 2018

§ 58

Ophævet

Stadfæstet

Ændring

I alt behandlet

Trukket før møde

I alt afgørelser

462

465

516

Procent

100

§ 75, jf. § 58

100

Procent

Note: Der er kun medtaget realitetsbehandlede sager. Det vil sige sager, hvor byretten har truffet afgørelse i sagen. Grundet afrunding

summer procentsatserne ikke nødvendigvis til 100.

Kilde: Data fra Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem, 2020

I det nedenstående gennemgår vi de sager, der er ophævet i

byretten.

Ophævede sager om anbringelse uden samtykke efter §

58 i byretten

To ud af Ankestyrelsens 465 afgørelser om § 58 er efterføl-

gende blevet behandlet og ophævet i byretten. Begge afgørel-

ser var stadfæstelser af kommunens afgørelse om anbringelse

efter § 58.

UDVIKLING EFTER

ANKESTYRELSENS

AFGØRELSE

I begge sagerne er der efter Ankestyrelsens afgørelse sket ud-

vikling i forholdene hos forældre og/eller barnet, der gør, at

byretten ikke vurderer, at kriterierne for anbringelse efter § 58

er til stede.

Nedenfor beskriver vi de to sager.

UDVIKLING HOS BARNET

Barnet var anbragt uden samtykke hos en plejefamilie

med begrundelse i utilstrækkelig omsorg for barnet og

adfærds- og tilpasningsproblemer hos barnet.

Barnet havde inden anbringelsen i perioder tvangs- og

selvmordstanker og havde et begrænset kognitivt ni-

veau. Moren er i statusrapport fra familiebehandling be-

skrevet med begrænset overskud og havende vanskeligt

ved at opretholde struktur og skærme barnet.

Mellem iværksættelse af anbringelsen og Ankestyrelsens

afgørelse modtog barnet behandling i psykiatrien, men

Ankestyrelsen vurderede fortsat moren ikke var i stand til

at imødekomme barnets behov for støtte og strukture-

rede rammer.

Syv måneder efter Ankestyrelsen afgørelse behandles sa-

gen i byretten. I afgørelsen fra byretten lægges vægt på,

at det er en del tid siden, at barnet har udvist selvska-

dende adfærd eller givet udtryk for selvmordstanker. Det

fremgår af en nylig samværsafgørelse at barnet nu har

samvær med sin mor i meget betydeligt omfang. Barnet

beskriver på mødet, at hun ikke trives i plejefamilien.

Efter de oplysninger, der nu foreligger om hendes trivsel,

vurderer byretten ikke, at barnet trives bedre hos pleje-

familien, end hos sin mor.

Retten vurderer, at tvangsanbringelsen ikke længere tje-

ner sit formål og som følge heraf ophøre, jf. lov om social

service § 68, stk. 1.

UDVIKLING I FAMILIEN EFTER ANKESTYRELSENS

AFGØRELSE

Barnet var anbragt uden samtykke med begrundelse i

utilstrækkelig omsorg for barnet, og at barnet havde væ-

ret udsat for overgreb begået af faren.

Efter Ankestyrelsens afgørelse er forældrene blevet skilt.

Moren har modtaget støtte og profiteret af den støtte,

hun har modtaget. Hun er fortsat indstillet på at modtage

støtte til udvikling af sine evner til at varetage omsorgen

for barnets udvikling og trivsel.

Det fremgår af en psykologfaglig vurdering, der er fore-

taget syv måneder efter Ankestyrelsens afgørelse, at

barnets nuværende, forholdsvis store adfærdsmæssige

vanskeligheder skal adresseres og løses i den familiære

kontekst med henvisning til, at problemerne bunder i re-

lationen til de primære omsorgspersoner.

Efter en samlet vurdering af de oplysninger, som forelig-

ger, finder byretten ikke, at Ankestyrelsen har løftet be-

visbyrden for, at de problemer, der er, med hensyn til

sagsøgerens utilstrækkelig omsorg for eller behandling af

barnet, ikke på nuværende tidspunkt kan løses under

barnets ophold i hjemmet. Retten finder endvidere, at

der vil være risiko for, at opretholdelse af anbringelsen

vil have traumatiske konsekvenser for barnet, og retten

finder derfor, at ophævelse af anbringelsen tjener til bar-

nets bedste.

Ophævede formandsafgørelser om anbringelse uden

samtykke for byretten

Kun én ud af de 57 sager om formandsafgørelse om anbrin-

gelse uden samtykke efter § 75, jf. § 58, der bringes for byret-

ten, blev ophævet.

OPHÆVET FORMANDSAFGØRELSE OM ANBRIN-

GELSE UDEN SAMTYKKE

Sagen handler om en akutanbringelse af en ung på en in-

stitution. Byretten mener ikke, at der var grundlag for en

akut stillingtagen til anbringelse, og ophæver derfor An-

kestyrelsens stadfæstelse af kommunens formandsafgø-

relse.

Byretten begrunder det med, at forældremyndighedsin-

dehaveren burde havde haft mulighed for at overveje si-

tuationen, herunder indhente den unges samtykke til, at

den unge blev på institutionen i en kort periode samt

mulighed for at drøfte situationen med en advokat.

Byretten stadfæster Ankestyrelsens stadfæstelse af børn

og unge-udvalgets endelige afgørelse om anbringelse ef-

ter § 58. Barnet er derfor fortsat anbragt uden for hjem-

met.

Sager for byretten i sagsgennemgangen

I vores sagsgennemgang har vi kigget nærmere på nogle af

sagerne, der indbringes for byretten. Det viser blandt andet, at

en del af sagerne bliver trukket inden de behandles i byretten.

Det vil sige, at forældremyndighedsindehaver eller den unge

tilbagekalder deres anmodning om, at Ankestyrelsens afgø-

relse skal indbringes for retten. Nogle af sagerne trækkes kun

delvist, men i de tilfælde er det afgørelsen om selve anbringel-

sen der trækkes, og afgørelsen om samvær, der prøves i by-

retten.

I sagsgennemgangen af 70 sager, der er blevet påklaget til

Ankestyrelsen, var 43 af Ankestyrelsens afgørelser om anbrin-

gelse efter § 58 og syv af Ankestyrelsens afgørelser om for-

mandsafgørelse efter § 75, jf. § 58 blevet indbragt for byret-

ten.

Af de 43 sager om anbringelse efter § 58, der indbringes for

byretten, stadfæster byretten Ankestyrelsens afgørelse i 35 af

sagerne. Fem af sagerne bliver trukket i sin helhed, inden de

kommer for byretten, mens tre af sagerne bliver delvist truk-

ket. I de tre sager, der delvis hæves, er det afgørelsen om an-

bringelse, der hæves, og afgørelse om samvær der prøves i

retten.

Af de syv sager om formandsafgørelse efter § 75, jf. § 58, der

bringes for retten, stadfæster byretten Ankestyrelsens afgø-

relse i to af sagerne. Fire af sagerne bliver hævet, mens byret-

ten i en sag ophæver Ankestyrelsens afgørelse. I den sag

havde Ankestyrelsen stadfæstet godkendelsen af formandsaf-

gørelsen om akut anbringelse, men byretten fandt, at der ikke

var et øjeblikkeligt behov for anbringelse. Denne sag er be-

skrevet i boksen på foregående side.

KAPITEL 4

Mønstre og kendetegn i sa-

gerne

I dette kapitel ser vi på mønstre og kendetegn på tværs af sa-

gerne. Det handler blandt andet om forældrenes og børnenes

problemstillinger, hvorvidt der har været iværksat støtte op til

anbringelsen samt inddragelse af barn og forældremyndig-

hedsindehaver ved behandling af sagen i kommunens børn og

unge-udvalg og i Ankestyrelsen.

I kapitlet fremhæver vi, om der er nogle mønstre og kende-

tegn i forhold til, hvilke sager om anbringelse uden samtykke

efter § 58 og § 75, som Ankestyrelsen har ophævet henholds-

vis stadfæstet i 2018. Vi ser ikke på, om de forskellige mønstre

og kendetegn i sagerne har betydning for, om sagen er ophæ-

vet eller stadfæstet, da det er sagens materielle forhold, der

afgør dette.

Kapitlet bygger på viden fra vores sagsgennemgang af 70 sa-

ger om anbringelse uden samtykke efter § 58 og § 75.

HOVEDPOINTER



De typiske problemstillinger vi ser hos barnet

handler om omsorgssvigt, psykiske vanskelighe-

der og sociale vanskeligheder. I sagerne er foræl-

drenes hovedproblemstilling kendetegnet ved, at

de yder utilstrækkelig omsorg for barnet. Der ses

ikke en væsentlig forskel på de sager, som Anke-

styrelsen har henholdsvis ophævet og stadfæstet.

I næsten alle gennemgåede sager om anbringelse

uden samtykke efter § 58 har der enten været an-

bringelse uden samtykke, frivillig anbringelse eller

andre foranstaltninger tidligere i forløbet. For for-

mandsafgørelserne ser billedet anderledes ud. Her

har der været tidligere foranstaltninger i tre fjer-

dedele af sagerne.

I forhold til børn og unge-udvalget begrundelse

for afgørelsen om anbringelse uden samtykke ses

ikke nogle markante forskelle mellem sager, som

Ankestyrelsen har ophævet eller stadfæstet. Næ-

sten alle sager begrundes med utilstrækkelig om-

sorg for eller behandling af barnet.

Sagsgennemgangen viser, at der er en større an-

del af spædbørn i de formandsafgørelser, som An-

kestyrelsen har ophævet, sammenlignet med de

formandsafgørelser, som Ankestyrelsen har stad-

fæstet. 22 ud af de 31 ophævede sager om for-

mandsafgørelse om akut anbringelse uden sam-

tykke handler om anbringelse af spædbørn.

Barnet eller den unge deltager ved behandling af

deres egen sag i kommunens børn og unge-ud-

valg og i Ankestyrelsen i en tredjedel af de sager,

hvor barnet er fyldt 12 år. I forhold til ophævede

og stadfæstede sager ser vi ikke nogen forskel i

andelen af børn, der deltager på mødet.

Forældremyndighedsindehaver deltager typisk

selv og er repræsenteret ved advokat på mødet i

kommunens børn og unge-udvalg og i Ankestyrel-

sen. Iblandt de sager, hvor forældremyndigheds-

indehaver ikke deltager på mødet i Ankestyrelsen,

indgår fire af de seks sager, hvor Ankestyrelsen

har ophævet afgørelsen.



BARNET OG FORÆLDRENES PROBLEMSTILLIN-

GER

Når vi kigger på barnets problemstillinger, ses der ikke nogle

væsentlige forskelle i sager, der er henholdsvis stadfæstede el-

ler ophævede. Sagsgennemgangen viser, at de typiske pro-

blemstillinger hos barnet i sager om anbringelse uden sam-

tykke handler om omsorgssvigt (61 procent), psykiske vanske-

ligheder (31 procent) og sociale vanskeligheder (30 procent)

jf. figur 4.1.

I 30 procent af sagerne, er der andre forhold, som gør sig gæl-

dende. Det kan blandt andet handle om sager, hvor barnet har

været udsat for social kontrol, et meget behandlingskrævende

barn eller sager, hvor der er tale om et nyfødt barn. Størstede-

len af

sagerne i kategorien ”andet” er sager, hvor der er truffet

afgørelse om anbringelse uden samtykke ved en formandsaf-

gørelse efter § 75, jf. § 58.

I 30 procent af sagerne er der formodning eller viden om, at

barnet har været udsat for overgreb. Sagerne er ligeligt re-

præsenteret for sager der er afgjort som en formandsafgørelse

efter § 75 og anbringelse uden samtykke efter § 58.

FIGUR 4.1 HVAD ER BARNETS PROBLEMSTILLINGER?

Misbrugsproblemer

Kriminel adfærd

Ingen problemer hos barnet

Udsat eller formodning

for overgreb

Sociale vanskeligheder

Psykiske vanskeligheder

Omsorgssvigtet

Andet

16%

30%

31%

61%

30%

80%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Det har været muligt at afkrydse flere svarmuligheder, hvorfor tabellen ikke summer til 100.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

Hvis vi ser på forældrenes problemstillinger, ses der heller ikke

en væsentlig forskel på sager, som er henholdsvis ophævet og

stadfæstet i Ankestyrelsen. Sagsgennemgangen viser, at for-

ældrene i næsten alle sager udviser utilstrækkelig omsorg over

for barnet (93 procent), jf. figur 4.2. I 73 procent af sagerne

er der psykiske vanskeligheder hos forældrene, og i 46 procent

af sagerne er der sociale vanskeligheder hos forældrene. I 30

procent af sagerne er der viden eller formodning om, at foræl-

drene har begået overgreb

I 21 procent af sagerne er der tale om andre problematiske

forhold hos forældrene. Det handler blandt andet om vold, for-

ældrekonflikter og social kontrol. Størstedelen af sagerne i ka-

tegorien ”andet” er sager, hvor der er truffet afgørelse om an-

bringelse uden samtykke ved en formandsafgørelse efter § 75,

jf. § 58.

I alle de gennemgåede sager udviser forældrene tegn på van-

skeligheder.

FIGUR 4.2 HVAD ER FORÆLDRENES PROBLEMSTILLINGER?

Ingen problemer hos forældrene

Kriminel adfærd

Misbrugsproblemer

Begået eller formodning

for overgreb

Sociale vanskeligheder

Psykiske vanskeligheder

Utilstrækkelig omsorg for barnet

Andet

16%

24%

30%

46%

73%

93%

21%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Det har været muligt at afkrydse flere svarmuligheder, hvorfor tabellen ikke summer til 100.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

100%

Tallene for barnets og forældrenes problemstillinger er ikke nødvendigvis ens, da for-

ældrene kan have flere børn og barnet kan have været udsat for overgreb af andre

end forældrene.

FORLØBET OP TIL ANBRINGELSEN

Saggennemgangen viser, at der er stor variation i forhold til,

om der har været iværksat andre foranstaltninger i sagen før

den nuværende anbringelse uden samtykke. Se figur 4.3. I sa-

gerne, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse uden sam-

tykke jf. § 58, har der tidligere været anbringelse uden sam-

tykke i 57 procent af sagerne. Der er således tale om afgørel-

ser om fortsat anbringelse. I 33 procent af sagerne har der

været frivillig anbringelse tidligere i forløbet, og i 38 procent af

sagerne har der været iværksat andre frivillige støtteforan-

staltninger. Der er kun en enkelt sag, hvor der ikke har været

været tidligere foranstaltninger. Sagerne om anbringelse uden

samtykke, der indgår i sagsgennemgangen, er ikke kun afgø-

relser om nye anbringelser, men også afgørelser om fortsatte

anbringelser i overensstemmelse med reglerne om genbehand-

lingsfrist.

For de sager, hvor der er truffet formandsafgørelse om anbrin-

gelse uden samtykke jf. § 75 tegner sig et andet billede af for-

løbet op til anbringelsen. I en lille andel af sagerne har der tid-

ligere været anbringelse uden samtykke (2 procent) og frivillig

anbringelse (10 procent). I 63 procent af sagerne har der væ-

ret andre frivillige støtteforanstaltninger, og i 31 procent af sa-

gerne har der ikke været nogle tidligere foranstaltninger i sa-

gen.

I fire ud af de seks afgørelser om § 58, som Ankestyrelsen har

ophævet, har der tidligere været en anbringelse uden sam-

tykke, og der er tale om afgørelser om fortsatte anbringelser.

FIGUR 4.3 HAR DER VÆRET FORANSTALTNINGER FØR DEN NUVÆRENDE ANBRINGELSE UDEN

SAMTYKKE?

100%

63%

57%

33%

38%

31%

10%

Tidligere anbringelse

uden samtykke

§ 75

Frivillig

anbringelse

Andre frivillige

støtteforanstaltninger

§ 58

Ingen tidligere

foranstaltninger

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Det har været muligt at afkrydse flere svarmuligheder, hvorfor tabellen ikke summer til 100.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

Hvis vi ser nærmere på formandsafgørelserne, viser sagsgen-

nemgangen, at der er en større andel af sager, hvor der har

været tidligere støtteforanstaltninger blandt de stadfæstede

sager end blandt de ophævede. For de stadfæstede sager har

der været tidligere støtteforanstaltninger i halvdelen af sa-

gerne. For de ophævede sager, har der været tidligere støtte-

foranstaltninger i 3 ud af 4 sager.

BØRN OG UNGE-UDVALGETS BEGRUNDELSE

FOR AFGØRELSEN OM § 58

Når børn og unge-udvalget træffer afgørelse om, hvorvidt de

kan godkende formandens beslutning om akut anbringelse af

barnet eller den unge, forholder de sig også til, om der er et

anbringelsesgrundlag. Børn og unge-udvalgets begrundelse for

godkendelse af formandens beslutning om akut anbringelse ta-

ger således stilling til, dels om der er et øjeblikkeligt behov,

dels de samme forhold, som når udvalget behandler en indstil-

ling fra forvaltningen om anbringelse uden samtykke efter §

58.

Utilstrækkelig omsorg for barnet

I forhold til børn og unge-udvalgets begrundelse for afgørelsen

om anbringelse uden samtykke efter § 58 ses ikke nogle mar-

kante forskelle mellem sager, Ankestyrelsen har ophævet. Eller

sager der er stadfæstet. Det er gennemgående for alle sager

om anbringelse uden samtykke, at kommunens børn og unge-

udvalg begrunder afgørelsen med, at forældrene yder util-

strækkelig omsorg for eller behandling af barnet. Se figur 4.4.

Det kan eksempelvis handle om, at begge forældre har mas-

sive sociale vanskeligheder på grund af en egen opvækst præ-

get af omsorgsvigt. Der ses også eksempler på sager, hvor

forældrene har massive misbrugsproblemer og/eller psykiske

vanskeligheder.

I 27 procent af sagerne har der været andre adfærds- eller til-

pasningsproblemer hos barnet. I flere sager ses eksempelvis

unge, som har tilknytningsmæssige, adfærdsmæssige og kog-

nitive udfordringer.

I 6 procent af sagerne har kommunernes børn og unge-udvalg

lagt vægt på, at barnet har været udsat for overgreb. Her ses

et enkelt eksempel på seksuelle overgreb og tre eksempler på

vold mod barnet. For at børn og unge-udvalget anvender over-

greb mod barnet i begrundelsen for anbringelse uden sam-

tykke skal overgrebet være erkendt af forældremyndighedsin-

dehaver. Der kan derfor godt være flere eksempler på formo-

dede overgreb i de gennemgåede sager, uden at det er er-

kendt, og dermed anvendt som en begrundelse for anbringel-

sen.

FIGUR 4.4 HVAD ER BØRN OG UNGE-UDVALGETS BEGRUNDELSE FOR ANBRINGELSE UDEN

SAMTYKKE?

Overgreb, som barnet har

været udsat for

Andre adfærds eller

tilpasningsproblemer hos barnet

27%

Utilstrækkelig omsorg for eller

behandling af barnet

99%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Det har været muligt at afkrydse flere svarmuligheder, hvorfor tabellen ikke summer til 100.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

100%

EKSEMPEL PÅ SAG MED UTILSTRÆKKELIG OMSORG

FOR ELLER BEHANDLING AF BARNET

Sagen handler om en anbringelse af tre børn. I forløbet

op til anbringelsen har der været mange bekymrende un-

derretninger fra fagpersoner omkring børnenet. Kommu-

nen har haft iværksat familiebehandling og samtaler i fa-

milien. På baggrund af gentagne underretninger har

kommunen iværksat forældrekompetenceundersøgelser,

og det er blandt andet på denne baggrund, at børnene

anbringes. I sagen har kommunens børn og unge-udvalg

blandt andet lagt vægt på, at forældrekompetenceunder-

søgelserne beskriver, at faderen ikke kan sikre børnenes

samlede trivsel og udvikling, hverken på den korte eller

lange bane. Det fremgår videre om moderen og hendes

mand, at moderen har en begrænset mentaliseringska-

pacitet og vil være tilbøjelig til at blande egne behov og

barnets behov sammen. Moderen har ikke personligt ud-

viklet sig i tilstrækkelig grad til, at hun kan varetage den

fulde omsorg for børnene på nuværende tidspunkt. Mo-

deren har desuden fortsat vanskeligt ved at tilgodese

børnenes forskelligartede behov og derved inddrage og

vedligeholde kontakten med barnet.

EKSEMPEL PÅ ANDRE ADFÆRDS- ELLER TILPAS-

NINGSPROBLEMER HOS BARNET

Sagen handler om en anbringelse af en ung og den un-

ges to søskende. Sagen har en lang forhistorie med et

meget konfliktfyldt forhold forældrene imellem. Faren er

dømt for vold og voldtægt mod mor, og børnene har

overværet volden. Der har været adskillige flytninger,

ophold på krisecenter og i aflastning og bekymringer for

børnene op til anbringelsen.

I sagen har kommunens børn og unge-udvalg blandt an-

det lagt vægt på, at den unge har store emotionelle van-

skeligheder. Den unge kan eksempelvis reagere med

voldsomme vredesudbrud og destruktiv adfærd. Den

unge har svært ved at forstå andres følelser, handlinger

og motiver og har behov for at være i et professionelt

behandlingsmiljø. Den unge har svært ved at udvise em-

pati og har udfordringer med delt opmærksomhed fra

voksne, samt udfordringer med arbejdshukommelse,

planlægning og organisering. Desuden ses udfordringer

med impulshæmning, og det vurderes, at den unge har

behov for struktur og socialpædagogisk støtte.

EKSEMPEL PÅ OVERGREB SOM BARNET HAR VÆRET

UDSAT FOR

Sagen handler om en ung, der bliver anbragt på grund af

bekymring for overgreb. Det er den unge selv, som har

forklaret, at den unge bliver udsat for overgreb i hjem-

met. Efter den unge har været anbragt tre måneder,

hjemgiver kommunen den unge og henviser til, at politiet

opgiver at rejse tiltale mod forældrene om vold. Ankesty-

relsen træffer af egen drift afgørelse om, at den unge

skal være anbragt, og herefter træffer børn og unge-ud-

valget en endelig afgørelse om anbringelse af den unge.

Udvalget begrunder sin afgørelse med, at der er åbenbar

risiko for den unges sundhed, trivsel og udvikling på

grund af forældrenes utilstrækkelige omsorg for hende i

hjemmet. Udvalget vurderer uanset, at den unge har

ændret sin forklaring om overgreb og forklarer, at be-

skyldningerne er usande, at der fortsat er anledning til

alvorlig bekymring for den unge, der tidligere og gen-

tagne gange har fortalt om overgreb.

ØJEBLIKKELIGT BEHOV I FORMANDSAFGØREL-

SER

Ved en formandsafgørelse skal der være et øjeblikkeligt behov

for anbringelse af barnet eller den unge. I sagsgennemgangen

har vi set nærmere på, hvad der kendetegner det øjeblikkelige

behov i de formandsafgørelser, som Ankestyrelsen har hen-

holdsvis stadfæstet og ophævet.

Flere sager om spædbørn i de formandsafgørelser, som Anke-

styrelsen ophæver

Gennemgangen af sager tegner et tydeligt billede af, at der er

en større andel af sager om spædbørn i de formandsafgørelser,

som Ankestyrelsen har ophævet sammenlignet med de for-

mandsafgørelser, som Ankestyrelsen har stadfæstet. For de

ophævede afgørelser er der tale om en akut anbringelse af et

spædbarn i 22 ud af 31 sager. For de stadfæstede formandsaf-

gørelser er der tale om en akut anbringelse af et spædbarn i 5

ud af 18 sager.

Ankestyrelsen har udarbejdet en principmeddelelse, som tyde-

liggør, hvilke forhold der skal være opfyldt ved en akut anbrin-

gelse af et spædbarn.

ANKESTYRELSEN PRINCIPMEDDELSE 15-17



Det er en betingelse for at træffe en foreløbig af-

gørelse om anbringelse uden for hjemmet uden

samtykke af et barn umiddelbart efter fødslen, el-

ler mens barn og forældre stadig opholder sig på

hospitalet, at der er et øjeblikkeligt behov hos

barnet for, at forældre og barn bliver skilt ad.

Et øjeblikkeligt behov hos barnet kan opstå som

følge af, at forældrene har udadreagerende eller

truende adfærd, der går ud over barnet, eller på

anden vis ikke er i stand til at varetage omsorgen

for barnet, heller ikke på hospitalet.

Barnets sundhedstilstand efter fødslen kan desu-

den have betydning for vurderingen af, om der er

et øjeblikkeligt behov hos barnet for at komme i

andre rammer end under forældrenes omsorg.

Det er ikke tilstrækkeligt, at det inden fødslen er

vurderet, at der er et anbringelsesgrundlag



Hvad handler det øjeblikkelige behov om?

Børn og unge-udvalgets begrundelse for at godkende forman-

dens afgørelse om akut at anbringe barnet kan være sammen-

sat af flere forskellige forhold. Børn og unge-udvalget skal be-

grunde, hvorfor anbringelsen ikke kan afvente et møde i børn

og unge-udvalget. Hvis vi ser på de afgørelser, som Ankesty-

relsen har stadfæstet, tegner der sig et billede af, at der i flere

af de sager, som handler om ældre børn, er en trussel mod

børnene i form af vold eller overgreb. Det kan eksempelvis

være, at børnene fortæller, at de har oplevet vold i hjemmet.

I en sag, som Ankestyrelsen har stadfæstet, er det øjeblikke-

lige behov, at barnet under en samtale frembringer detaljerede

oplysninger om, at barnet blev udsat fra overgreb af sin far.

Barnets øjeblikkelige behov var at blive bragt i trygge rammer

og at blive sikret mod fortsatte overgreb fra faren. I en anden

sag beskrives det øjeblikkelige behov ved, at der er tiltagende

udadreagerende adfærd hos faren. Derudover er der bekym-

ring for, at moren i affekt vil handle imod børnenes interesser

og eksempelvis tage dem ud af landet.

For sagerne om akutanbringelse af spædbørn, hvor 22 ud af

26 sager er ophævet, ser vi forskellige beskrivelser af det øje-

blikkelige behov. Det kan eksempelvis handle om følgende:



manglende kontakt til barnet

manglende mentaliseringsevne hos forældrene

frygt for at forældrene vil bortføre barnet

alvorlige risikotegn hos barnet.

Ankestyrelsen har i en artikel fra 2019 beskrevet uddybende

eksempler på, hvordan det øjeblikkelige behov skal fortolkes. I

artiklen bringes følgende eksempel på en sag, hvor Ankestyrel-

sen ikke mener, at der er tale om et øjeblikkeligt akut behov.

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR ANKESTYRELSEN VURDE-

RER, AT DER IKKE ER ET ØJEBLIKKELIGT BEHOV

HOS BARNET

Kommunen modtager underretning om, at et forældrepar

igen venter et barn. Forældrenes første barn blev an-

bragt uden for hjemmet et par måneder efter fødslen ef-

ter et mor-barn ophold på institution.

Begge forældre har deres egne store vanskeligheder, og

der er udarbejdet forældrekompetenceundersøgelser om

begge forældre. Undersøgelserne konkluderer, at foræl-

drene hverken sammen eller hver for sig vil kunne vare-

tage omsorgen for deres nuværende barn eller kom-

mende børn.

Kommunen har løbende været i kontakt med forældrene

gennem graviditeten og oplyst dem om, at kommunen vil

anbringe det kommende barn uden for hjemmet. Foræl-

drene vil ikke give deres samtykke til en anbringelse af

barnet uden for hjemmet. Kommunen har i forbindelse

med bekymringen for det kommende barn meddelt hos-

pitalet, at kommunen skal kontaktes, når fødslen går i

gang, ligesom de skal kontaktes, når barnet er født.

Kort efter fødslen kommer medarbejdere fra forvaltnin-

gen på hospitalet, og formanden træffer en foreløbig af-

gørelse om anbringelse af det nyfødte barn uden for

hjemmet uden samtykke. Ankestyrelsen ophæver efter-

følgende afgørelsen med den begrundelse, at det ikke var

nødvendigt at adskille barn og forældre på hospitalet, da

forældrene ikke havde udvist en sådan adfærd på hospi-

talet, at der var et øjeblikkeligt behov hos barnet, som

ikke kunne afvente, at sagen blev forelagt for børn og

unge-udvalget. I sagen var der ikke oplysninger fra rele-

vante fagpersoner om, at det ville være risikabelt for den

nyfødte at være sammen med forældrene, indtil sagen

kunne forelægges på et børn og unge-udvalgsmøde.

(eksempel fra Ankestyrelsens artikel om foreløbige an-

bringelser af nyfødte børn uden samtykke, 2019)

https://ast.dk/born-familie/artikler/sager-om-born-og-

unge/anbringelser-fra-fodegangen-er-en-indgribende-for-

anstaltning

INDDRAGELSE AF BARNET OG FORÆLDREMYN-

DIGHEDSINDEHAVER VED MØDE I KOMMUNENS

BØRN OG UNGE-UDVALG

I sagsgennemgangen har vi også undersøgt, hvad der kende-

tegner sagerne i forhold til inddragelse af forældremyndigheds-

indehaver og barnet eller den unge ved møde i kommunens

børn og unge-udvalg. Vi undersøger ikke, om deltagelsen på

mødet har haft betydning for vurderingen af sagen.

Både forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge,

som sagen handler om, har ret til at blive inddraget ved be-

handlingen af sagen på kommunens børn og unge-udvalg.

Retten til advokatbistand og retten til at udtale sig ved mødet i

kommunens børn og unge-udvalg fremgår af servicelovens §

72 og 74.

KRAV OM INDDRAGELSE AF BARNET OG FORÆL-

DREMYNDIGHEDSINDEHAVER

§ 72

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndigheds-

indehaver og den unge, der er fyldt 12 år, gratis advo-

katbistand under en sag om anbringelse uden for hjem-

met efter § 58.

…

§ 74, stk. 2

Inden der træffes afgørelse, skal indehaveren af foræl-

dremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og

eventuel anden bisidder for forældremyndighedens inde-

haver eller barnet eller den unge have lejlighed for at ud-

tale sig over for børn og unge-udvalget. Tilbuddet kan

undlades, hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må

antages at være til skade for barnet eller den unge.

Tilbud om advokat foregår typisk ved, at sagsbehandleren hol-

der møde med forældremyndighedsindehaver og sagens even-

tuelle andre parter om, at vurderingen peger på en anbringelse

uden samtykke. I den forbindelse orienteres parterne om deres

rettigheder, heriblandt ret til advokat. Forældremyndighedsin-

dehaver og barnet eller den unge over 12 år inviteres til at del-

tage på mødet i kommunens børn og unge-udvalg.

Det er barnets egen beslutning, om barnet vil deltage på mø-

det i børn og unge-udvalget. Det er kommunens ansvar, at

barnets perspektiv og tilkendegivelse i forhold til indsatsen

fremgår af indstillingen til børn og unge-udvalget. Dette er

uafhængigt af, om barnet deltager eller ej.

Barnet er typisk repræsenteret ved advokat på mødet i

børn og ungeudvalget

I 15 af de gennemgåede sager efter § 58 er barnet over 12 år,

og dermed omfattet af retten til at blive repræsenteret ved en

advokat i børn og unge-udvalget. Sagsgennemgangen viser, at

barnet er repræsenteret ved en advokat i 13 ud af de 15 sa-

ger. Se tabel 4.1. I et tilfælde fremgår det ikke af sagen, om

barnet er repræsenteret eller ej, og i et tilfælde fremgår det

eksplicit, at barnet ikke er repræsenteret ved en advokat.

Hvis vi ser nærmere på de seks sager, hvor Ankestyrelsen har

ophævet afgørelsen om anbringelse uden samtykke, er barnet

repræsenteret ved en advokat i børn og unge-udvalget i fire ud

af de fem sager, hvor barnet er fyldt 12 år.

Der ses således ikke nogen forskel på de sager, som Ankesty-

relsen har ophævet og dem Ankestyrelsen har stadfæstet.

TABEL 4.1 FREMGÅR DET AF SAGEN, AT BARNET ELLER DEN UNGE ER REPRÆSENTERET VED

EN ADVOKAT I BØRN OG UNGE-UDVALGET?

Antal sager

Ja, det fremgår, at barnet er repræsenteret ved advokat

Ja, det fremgår, at barnet ikke er repræsenteret ved advokat

Nej, det fremgår ikke af sagens akter

I alt

Procent

87%

100%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Der er kun medtaget sager, hvor barnet er fyldt 12 år.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

Sagsgennemgangen viser videre, at barnet eller den unge del-

tager ved behandlingen af deres egen sag på kommunens børn

og unge-udvalg i cirka en tredjedel af sagerne. I to sager

fremgår det af sagen, at barnet eller den unge ikke ønsker at

deltage på mødet.

For de seks sager, som Ankestyrelsen har ophævet, har barnet

deltaget på mødet i kommunens børn og unge-udvalg i en ud

af de fem sager, hvor barnet er fyldt 12 år.

TABEL 4.2 HAR BARNET ELLER DEN UNGE DELTAGET PÅ MØDET I BØRN OG UNGE-UDVALGET?

Antal sager

Nej

Nej, barnet eller den unge ønsker ikke at deltage på mødet

I alt

Procent

27%

60%

13%

100%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Der er kun medtaget sager, hvor barnet er fyldt 12 år.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

Forældremyndighedsindehaver deltager selv og er re-

præsenteret ved advokat på mødet i kommunens børn

og unge-udvalg

Det fremgår af alle de gennemgåede sager, om en eller begge

forældremyndighedsindehavere er repræsenteret af en advo-

kat ved behandling af sagen i kommunens børn og unge-ud-

valg. I 97 procent af sagerne er forældremyndighedsindehave-

ren repræsenteret ved en advokat. I enkelte sager fremgår

det, at forældremyndighedsindehaver ikke er repræsenteret

ved advokat eller ikke ønsker en advokat. I begge disse sager

har Ankestyrelsen ophævet afgørelsen fra kommunens børn og

unge-udvalg. Se tabel 4.3.

TABEL 4.3 FREMGÅR DET AF SAGEN, AT EN ELLER BEGGE FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHA-

VERE ER REPRÆSENTERET VED EN ADVOKAT I BØRN OG UNGE-UDVALGET?

Antal sager

Ja, det fremgår, at forældremyndighedsindehaver er repræsenteret ved ad-

vokat

Ja, det fremgår, at forældremyndighedsindehaver ikke er repræsenteret ved

advokat

Ja, det fremgår, at forældremyndighedsindehaver ikke ønsker en advokat

Nej, det fremgår ikke

I alt

Procent

97%

100%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

Foruden at være repræsenteret ved advokat på mødet i børn

og unge-udvalget fremgår det også af sagerne, at forældre-

myndighedsindehaver har deltaget på mødet i 96 procent af

sagerne. I næsten alle disse sager fremgår det også, at foræl-

drene har udtalt sig på mødet.

Hvis vi kun ser på de seks sager, som Ankestyrelsen har op-

hævet, har forældrene ikke deltaget på mødet i en af de seks

sager.

TABEL 4.4 HAR EN ELLER BEGGE FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE DELTAGET PÅ MØDET

I BØRN OG UNGE-UDVALGET?

Antal sager

Nej

Nej, de ønsker ikke at deltage på mødet

Fremgår ikke

I alt

Procent

96%

100%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

INDDRAGELSE AF BARNET OG FORÆLDREMYN-

DIGHEDSINDEHAVER VED MØDE I ANKESTY-

RELSEN

Ved mødet i Ankestyrelsen har barnet og forældremyndigheds-

indehaver også ret til at blive inddraget, dels ved repræsenta-

tion ved en advokat dels ved selv at udtale sig på mødet. Det

fremgår af servicelovens § 168, at reglerne om inddragelse af

barnet og forældremyndighedsindehaver ved behandlingen af

sagen i kommunens børn og unge-udvalg også gælder ved be-

handlingen af sagen i Ankestyrelsen.

KRAV OM INDDRAGELSE AF BARNET OG FORÆL-

DREMYNDIGHEDSINDEHAVER

§ 168, stk. 4

Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder § 72, § 73 og §

74, stk.2 og 3, tilsvarende anvendelse.

I sagsgennemgangen har vi undersøgt, hvad der kendetegner

sagerne i forhold til inddragelse af forældremyndighedsindeha-

ver og barnet eller den unge ved møde i Ankestyrelsen. Vi un-

dersøger ikke, om deltagelsen på mødet har haft betydning for

vurderingen af sagen.

På samme måde som ved møde i kommunens børn og unge-

udvalg er det barnets egen beslutning, om barnet vil deltage

på mødet i Ankestyrelsen. Barnets perspektiv og tilkendegi-

velse i forhold til indsatsen fremgår af materialet, der behand-

les på mødet.

Inddragelse af barnet ved møde i Ankestyrelsen

Ud af de 15 sager, hvor barnet er over 12 år, fremgår det, at

barnet er repræsenteret ved en advokat i Ankestyrelsen i 13

sager.

I fem af de seks sager, som Ankestyrelsen har ophævet, er

barnet over 12 år. Det fremgår af sagerne, at barnet er repræ-

senteret ved en advokat i tre ud af fem sager.

TABEL 4.5 FREMGÅR DET AF SAGEN, AT BARNET ELLER DEN UNGE ER REPRÆSENTERET VED

EN ADVOKAT PÅ MØDET I ANKESTYRELSEN?

Antal sager

Ja, det fremgår, at barnet er repræsenteret ved advokat

Nej, det fremgår ikke

I alt

Procent

87%

13%

100%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Der er kun medtaget sager, hvor barnet er fyldt 12 år.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

Sagennemgangen viser yderligere, at barnet har deltaget på

mødet i Ankestyrelsen i cirka en tredjedel af de sager, hvor

barnet er fyldt 12 år. Når barnet deltager, fremgår det samti-

dig af sagen, at barnet også har udtalt sig på mødet.

Hvis vi kun ser på de seks afgørelser, som Ankestyrelsen har

ophævet, har barnet deltaget ved mødet i en enkelt af de fem

sager, hvor barnet er fyldt 12 år.

Der ses således ikke nogen markant forskel i forhold til barnets

repræsentation ved advokat og deltagelse på mødet i Ankesty-

relsen i sager, der er henholdsvis stadfæstet og ophævet.

TABEL 4.6 HAR BARNET ELLER DEN UNGE DELTAGET PÅ MØDET I ANKESTYRELSEN?

Antal sager

Nej

Nej, barnet eller den unge ønsker ikke at deltage på mødet

I alt

Procent

27%

60%

13%

100%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Der er kun medtaget sager, hvor barnet er fyldt 12 år.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

Forældremyndighedsindehaver deltager selv og er re-

præsenteret ved advokat på møde i Ankestyrelsen

Som ved deltagelse på børn og unge-udvalgsmødet, har foræl-

dremyndighedsindehaver også ret til at blive repræsenteret

ved en advokat, når sagen behandles i Ankestyrelsen. Sags-

gennemgangen viser, at forældrene er repræsenteret ved en

advokat i alle sager, undtagen en sag, hvor forældrene har fra-

bedt sig at blive repræsenteret ved en advokat. Denne ene

sag, er en af de sager, hvor Ankestyrelsen har ophævet afgø-

relsen.

TABEL 4.7 FREMGÅR DET AF SAGEN, AT EN ELLER BEGGE FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHA-

VERE ER REPRÆSENTERET VED EN ADVOKAT PÅ MØDET?

Respondenter

Nej

Det fremgår, at forældremyndighedsindehaver ikke ønsker en advokat

I alt

Procent

99%

100%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

Udover at være repræsenteret ved en advokat, så har foræl-

dremyndighedsindehaver også mulighed for selv at deltage på

mødet. I 90 procent af sagerne har forældrene valgt at deltage

på mødet i Ankestyrelsen. I 9 procent af sagerne har de ikke

deltaget, og i en enkelt sag fremgår det, at forældremyndig-

hedsindehaver ikke ønsker at deltage på mødet. Iblandt de sa-

ger, hvor forældremyndighedsindehaver ikke deltager på mø-

det i Ankestyrelsen, indgår fire af de seks sager, hvor Ankesty-

relsen har ophævet afgørelsen.

TABEL 4.8 HAR EN ELLER BEGGE FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE DELTAGET PÅ MØDET?

Respondenter

Nej

Nej, de ønsker ikke at deltage

Fremgår ikke

I alt

Procent

90%

100%

Note: Ankestyrelsens sagsgennemgang af 70 sager om anbringelse uden samtykke efter § 58 eller § 75, jf.§ 58.

Kilde: Ankestyrelsens sagsgennemgang, 2020

I alle sager, hvor forældrene deltager på mødet, fremgår det

også af sagen, at forældrene udtaler sig ved behandlingen af

deres sag.

BILAG 1

Metode

I dette kapitel bekriver vi de metoder, som vi har anvendt i

undersøgelsen.

SAGSGENNEMGANG

Vi har gennemgået 70 klagesager om børn, der er anbragt

uden for hjemmet uden samtykke. Formålet med sagsgennem-

gangen er at belyse mønstre og udfordringer i kommunernes

sagsbehandling. Formålet er også at belyse årsagen til, at An-

kestyrelsen ophæver kommunernes afgørelser, samt hvad der

er kendetegnende ved sagerne.

Udvælgelse af sager

I sagsgennemgangen har vi udvalgt sager fra 2018, så der er

mulighed for at belyse, om sagen efterfølgende har været ind-

bragt for byretten.

Anvendelse af data fra 2018 giver samtidig mulighed for mere

præcist at belyse formandsafgørelser efter § 75, hvor der er

truffet afgørelse om anbringelse uden samtykke, da vi har an-

vendt en manuel opgørelse fra en tidligere undersøgelse.

Ankestyrelsens samlede sagsbehandlingsdata giver ikke mulig-

hed for at skelne mellem, om en klagesag efter § 75 handler

om eksempelvis anbringelse uden samtykke, samvær eller en

af de andre paragraffer, der henvises til i § 75. Dette kræver

en manuel gennemgang af samtlige sager om § 75, hvilket er

blevet foretaget i en af Ankestyrelsens tidligere undersøgelse.

Data fra den manuelle gennemgang kunne derfor bruges til at

give en høj kvalitet af data, der skelner mellem de forskellige

typer af sager om § 75.

For at få et fyldestgørende billede af mønstrene i de sager,

som Ankestyrelsen ophæver eller ændrer, har vi gennemgået

samtlige sager efter § 58 og § 75, jf.§ 58, som Ankestyrelsen

har ophævet i 2018. I 2018 drejer det sig om 37 sager i alt,

heraf 6 sager om § 58 og 31 sager om § 75, jf. § 58.

For begge sagstyper har vi desuden udvalgt 15 sager, som An-

kestyrelsen har stadfæstet, så vi har et sammenligningsgrund-

lag. Sagerne er udvalgt tilfældigt blandt det samlede antal

stadfæstede sager i 2018. Tre af sagerne om formandsafgø-

relse om anbringelse uden samtykke var blevet fejlregistreret,

så det endelige antal stadfæstede sager om § 75, jf. § 58 er

18.

Fokus i sagsgennemgangen

Gennemgangen af klagesagerne i Ankestyrelsen har haft fokus

på følgende temaer:

Sagens faktuelle forhold:

Hvad er barnets alder?

Hvad er barnets problemstillinger?

Hvad er forældrenes problemstillinger?

Har der været tidligere foranstaltninger? Hvilke?

Årsagen til anbringelsen:

Hvad er børn og unge-udvalgets begrundelse for

anbringelse uden samtykke?

For klagesager efter § 75, hvad er det akutte be-

hov?

Inddragelse af barn/forældre:

Er barnet eller den unge repræsenteret ved en

advokat i børn og ungeudvalget?

Har barn og/eller forældre deltaget på mødet i

børn og ungeudvalget?

Er barnet eller den unge repræsenteret ved en

advokat på mødet i Ankestyrelsen?

Har barn og/eller forældre deltaget på mødet i

Ankestyrelsen?

Ankestyrelsens afgørelse:

Hvad er udfaldet af Ankestyrelsens afgørelse?

Giver Ankestyrelsen pålæg i forbindelse med be-

handling af klagen?

Forløb efter afgørelse i Ankestyrelsen:

Hvad sker der efter afgørelsen i Ankestyrelsen?

DATA FRA ANKESTYRELSENS SAGSBEHAND-

LING

For at give et overblik over det samlede antal klagesager i An-

kestyrelsen i 2018 har vi lavet et dataudtræk på alle klagesa-

ger om § 58 og § 75 fra Ankestyrelsens sagsbehandling.

Ved hjælp af den manuelle gennemgang af § 75-sagerne, fore-

taget i forbindelse med en tidligere undersøgelse, har vi sorte-

ret sagerne om § 75, så kun dem, der handler om anbringelse

uden samtykke indgår. Der indgår kun realitetsbehandlede sa-

ger, hvilket vil sige, at sagen skal have været på et ankemøde

i Ankestyrelsen. Hvis forældremyndighedsindehaver eller bar-

net over 12 år har hævet sagen inden eller på mødet, så ind-

går sagen ikke i opgørelsen.