Det rådgivende organs bemærkninger til Retssikkerhedsenhedens undersøgelse
'Udfordringer og mønstre i sager om anbringelse af børn og unge uden samtykke'
Det rådgivende organ bemærker overordnet, at det er yderst positivt, at der med undersøgelsen sættes fokus
på den vigtige problemstilling omkring retssikkerheden i sager om anbringelse af børn og unge uden
samtykke. Undersøgelsen leverer, med et kombineret kvantitativt og kvalitativt design, et større
vidensgrundlag til en offentlig debat, som har fyldt en del gennem de sidste år. Undersøgelsen tydeliggør
således, hvordan området ser ud på nuværende tidspunkt, og hvor udfordringerne ligger.
Der er i organet enighed om, at det retssikkerhedsmæssigt er centralt, at Ankestyrelsen i 2018 stadfæstede 99
procent af de 722 klager over børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden samtykke, jf.
servicelovens § 58. Tilsvarende er det centralt, at undersøgelsen viser, at 99 procent af Ankestyrelsens
afgørelser om anbringelse uden samtykke blev stadfæstet i byretten.
Men det er også retssikkerhedsmæssigt vigtigt at notere, at Ankestyrelsen ophævede 44 procent af de 70
afgørelser, der omhandlede godkendelse af en formandsafgørelse om akut anbringelse uden samtykke.
Akutte anbringelser er meget indgribende, og derfor skal retsgrundlaget være i orden.
Det er dog samtidig vigtigt at påpege, at undersøgelsen viser, at kommunerne foretager en korrekt vurdering
af anbringelsesgrundlaget. Ankestyrelsen vurderede således, at der var grundlag for en anbringelse i samtlige
sager, hvor der var truffet en formandsafgørelse.
Organet vil desuden fremhæve tre særligt relevante delkonklusioner.
Øjeblikkeligt behov
Ved en formandsafgørelse skal der være et øjeblikkeligt behov for anbringelse af barnet eller den unge. På
baggrund af det høje antal af ophævede formandsafgørelser, er der i organet enighed om, at det er
problematisk, at kommunerne på nuværende tidspunkt har svært ved at tolke, hvornår der er tale om et
øjeblikkeligt behov. En akut anbringelse er meget indgribende, og derfor skal muligheden for akut
anbringelse kun bruges, når det øjeblikkelige behov er til stede. Når retsgrundlaget ikke er i orden, og en
formandsafgørelse om akut anbringelse ophæves, vil det potentielt have store negative konsekvenser for
forældrenes tillid til kommunen. Organet peger derfor på, at der ligger en retssikkerhedsmæssig udfordring i
det høje antal af ophævede formandsafgørelser.
Børn og unges deltagelse i møder i børn og unge-udvalg og i Ankestyrelsen
Undersøgelsen viser, at der er tale om en begrænset deltagelse af børn og unge i møderne i børn og
ungeudvalget og i Ankestyrelsen. Børn og unge, som er fyldt 12 år, og dermed har partsstatus, var i
størstedelen af sagerne repræsenteret ved en advokat. Men kun i en tredjedel af sagerne deltog barnet eller
den unge selv i mødet i børn og unge-udvalget og i Ankestyrelsen. Organet peger på, at der kan ligge en
udfordring i at sikre en god inddragelse af barnet eller den unge i egen sag. Og spørgsmålet er, hvorvidt
møderne er tilrettelagt på en måde, som er tilstrækkeligt tilgængelig for børnene at deltage i.
Den børnefaglige undersøgelse
Mens det er positivt, at Ankestyrelsen stadfæster 99 procent af afgørelserne efter servicelovens § 58, så er det
problematisk, at der i 26 procent af de stadfæstede sager gives et eller flere pålæg til kommunen om at
foretage yderligere sagsbehandlingsskridt. I 17 procent af sagerne er der tale om et pålæg om at udarbejde
eller opdatere den børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50. Organet anfører, at det er