Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 133
Offentligt
2312998_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2020 - 8485
Doknr.
312088
Dato
22-12-2020
Invitation til drøftelse af undersøgelsen 'Udfordringer og mønstre i sager
om anbringelse af børn og unge uden samtykke'
Ved aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 blev aftaleparterne enige om, at den
uafhængige retssikkerhedsenhed skulle foretage en undersøgelse af kommunernes
anbringelsessager. Dels sager hvor Ankestyrelsen har ophævet afgørelsen om
anbringelse, dels hvor Ankestyrelsen har opretholdt afgørelsen om anbringelse.
Formålet var at skabe overblik over, om der er mønstre i, hvilke sager Ankestyrelsen
ikke stadfæster samt synliggøre udfordringerne med udgangspunkt i konkrete sager.
Det blev desuden aftalt, at undersøgelsen skal præsenteres for og drøftes med Social-
og Indenrigsudvalget og de centrale aktører på området, herunder fagpersoner,
organisationer, tidligere anbragte børn og unge og andre med særlig ekspertise inden
for anbringelsesområdet, så de får mulighed for at bidrage med deres erfaringer og
anbefalinger. Formålet er at sikre et bredt perspektiv på udfordringerne, og at børnene
selv får en stemme.
Jeg inviterer derfor Social- og Indenrigsudvalget samt centrale aktører til en drøftelse
af undersøgelsen:
tirsdag d. 12. januar 2021 kl. 15-16.
Mødet er virtuelt og forløber således, at jeg har inviteret Retssikkerhedsenheden til
indledende at foretage en kort præsentation af undersøgelsens resultater, hvorefter det
rådgivende organ præsenterer deres bemærkninger til undersøgelsen. Derefter vil
Social- og Indenrigsudvalget og de inviterede aktører have mulighed for, at drøfte de
konklusioner, som undersøgelsen 'Udfordringer og mønstre i sager om anbringelse af
børn og unge uden samtykke' peger på.
Tilmelding skal ske til mine ministersekretærer på ([email protected] og
[email protected])
senest torsdag den 7. januar 2021. Vejledning til virtuel mødedeltagelse eftersendes
efter tilmelding.
Vedhæftet finder I undersøgelsen, en kort sammenfatning samt det rådgivende organs
bemærkninger til undersøgelsen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag