SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 121
Offentligt

EN TRYG

BARNDOM OG

ET GODT

VOKSENLIV

FOR ANBRAGTE

BØRN

Kasper Løftgaard

– Socialpædagogernes

bidrag til øget kvalitet

i anbringelserne

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

lle børn og unge i Danmark fortjener en god og tryg barn-/ungdom.

At sikre trivsel og udvikling for et anbragt barn er en kerneopgave

for vores velfærdssamfund. Men det er desværre også en opgave,

vi som samfund ikke altid lykkes med. Det skal blive bedre. Det handler ikke

kun om tryghed i barndomme. Det handler også om at være langt mere

ambitiøse på børnenes vegne, så de vokser op til gode voksenliv.

Hos Socialpædagogerne arbejdet vi altid med udgangspunkt i barnet og

barnets tarv. Derfor hilser vi regeringens fokus på ”Barnet først” velkommen.

Vi ser et stort behov for at gå anbringelsesområdet efter i sømmene og få

hævet kvaliteten i indsatserne til anbragte børn. Den ambition deler vi med

en bred skare af politiske partier på Christiansborg. Socialpædagogerne ser

frem til at bidrage i det arbejde.

Vores medlemmer arbejder hver dag for at skabe trygge rammer og de bedst

mulige betingelser for anbragte børn og unge på døgninstitutioner, opholds-

steder, i plejefamilier og på interne skoler. Vi giver i dette udspil et indblik i

deres arbejde og præsenterer konkrete forslag til, hvordan man fra politisk

side kan forbedre værktøjskassen på anbringelsesområdet til gavn for

anbragte børn.

God læselyst!

Benny Andersen

Forbundsformand, Socialpædagogerne

Ricky John Molloy

SOCIALPÆDAGOGERNE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

PEJLEMÆRKER

PEJLEMÆRKER FOR

DEN GODE ANBRINGELSE

INDHOLD

SKOLE

OG FRITID

nbragte børn og unge har som deres jævnaldrende ret til en barn-/ungdom

med nærvær og trygge rammer, med venner, skolegang og mulighed for

aktiv deltagelse i fællesskaber. Anbragte børn og unge har krav på at blive

mødt i deres udfordringer og behov. Og uanset forudsætninger og baggrund skal

alle anbragte børn og unge have mulighed for at forfølge deres drømme.

Derfor er der nogle helt grundlæggende pejlemærker, vi skal have for øje i arbejdet

med at sikre anbragte børn et godt anbringelsesforløb:

LYT TIL BARNET

Det enkelte barn har brug for at blive

lyttet til og inddraget alderssvarende.

Det er helt centralt, når det handler om

noget så vigtigt som barnets eget liv

og om arbejdet med at finde frem til,

hvordan vi skaber en god barndom for

barnet.

BEVAR FORÆLDRE-

RELATIONEN

For stort set alle anbragte børn og unge

vil forældrene altid spille en vigtig rolle.

Og vi ved, at tidligere anbragte børn

ofte vender tilbage til deres ophav. Det

er derfor afgørende, at relationen til

forældrene bliver rammesat og under-

støttet, så det er til barnets bedste.

FORÆLDRE

TIL ANBRAGTE

BØRN OG UNGE

SÆT KVALITETEN FØRST

Når vi sammensætter et anbringel-

sesforløb for et barn eller en ung, bør

det være under overskriften ’one size

does not fit all’. Derfor er det vigtigt,

at kommunerne har forskellige typer

anbringelser til rådighed med høj faglig

kvalitet, og at de har mulighed for at

bruge dem fleksibelt.

SAMARBEJD PÅ TVÆRS

En udsat families liv rummer ofte et

virvar af udfordringer og problemer.

Derfor skal vi have et ubureaukratisk og

solidt samarbejde på tværs af sektorer

og fagligheder. Vi skal især have fokus

på overgange i barnets liv, da der hér er

særlig risiko for, at viden og relationer

går tabt – særligt i overgangen fra barn

til voksen.

Disse pejlemærker danner rammen,

når vi på de kommende sider præsen-

terer vores konkrete forslag til, hvordan

vi kan forbedre anbringelses-

området.

DØGNINSTITUTION

OG OPHOLDSSTED

LAV DET RETTE MATCH

PLEJEFAMILIE

Et forkert match mellem barn og

anbringelseshjem er en af hovedårsa-

gerne til sammenbrud i anbringelsen.

Derfor skal vi sikre stabilitet og udvik-

ling ved at lave det rette match til rette

tid. Det kræver en grundig udredning

og inddragelse af barnet og familien

samt inddragelse af relevante fagper-

soner omkring familien.

OVERGANGE

OG EFTERVÆRN

ANBRINGELSESUDSPIL

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

SKOLE OG FRITID

SKOLE

OG FRITID

SOCIALPÆDAGOGERNE

FORESLÅR

→

Der skal udarbejdes en

trivsels-

og læringsplan

i forbindelse

med anbringelse og hjemgivelse,

som skal opdateres løbende.

Anbringelseshjem, skole, sags-

behandler, forældre og barn

skal sammen lave en plan for,

hvordan der opnås trivsel, inklu-

sion i fællesskaber og læring.

Herunder også hvordan anbrin-

gelseshjemmet kan understøtte

læring og venskaber, og hvilke

yderligere læringstiltag barnet

har brug for – fx lektiehjælp

eller Learning Camps ved

Lær for Livet.

→

Der skal foretages et

sundheds-

tjek

ved sundhedsplejen ved

hver § 50-undersøgelse. Under-

søgelsen skal screene barnet/

den unge for eventuelle fysiolo-

giske udfordringer i forhold til

læring – fx nedsat syn og/eller

hørelse, ordblindhed mv.

→

Kvaliteten af undervisnin-

gen på de interne skoler skal

styrkes

gennem fastsættelse

af nationale standarder og mål-

sætninger, og

tilsynet

med de

interne skoler skal varetages af

en uafhængig instans, der kan

sikre ensartethed og systematik

i kvalitetsvurderingerne.

→

Der skal oprettes en

lands-

dækkende taskforce,

som

understøtter kompetenceløft af

lærere, pædagoger, plejefamili-

er og socialpædagoger i udsatte

børns læring og læringsmiljøer.

→

Der skal etableres en

digital

portal og/eller lokale partner-

skaber

i den enkelte kommune,

der kan bygge bro mellem an-

bragte børn/unge og foreninger

og civilsamfundstilbud.

kole og uddannelse er blandt

de vigtigste beskyttende fak-

torer i forhold til trivsel i

voksenlivet

Anbragte børn klarer sig markant

dårligere i skolen, og langt færre får

folkeskolens afgangseksamen sam-

menlignet med deres jævnaldrende.

Det skyldes ikke, at udsatte børn og

unge er mindre begavede, men sna-

rere at de ikke mødes med de samme

positive forventninger, at de har flere

skolefraværsperioder og -skift, og at de

generelt trives dårligere i skolen. Sko-

len spiller en afgørende rolle i forhold til

at skabe positiv skolekultur, da dette er

med til at skabe mindre fravær og mere

trivsel for alle elever.

For at sikre, at flere anbragte børn får

9. klasse, skal vi forebygge unødven-

dige skoleskift. Når et barn anbringes,

skal der derfor særligt tages højde for,

om et skoleskift kan forebygges, hvis

barnet er i et godt skoleforløb. Der skal

laves en grundig udredning og være

et langt tættere samarbejde mellem

anbringelseshjem og skole.

Kvaliteten på landets interne skoler skal

styrkes, og der skal fokus på at styrke

overgange tilbage til folkeskolen. De in-

terne skoler kommer ind, når folkesko-

len ikke kan give børnene et undervis-

ningstilbud. Her er plads og mulighed

for at skræddersy undervisningsforløb,

så det passer til det enkelte barn.

Vi skal sikre, at kvaliteten er i top alle

steder.

FÆLLESSKABER ER VIGTIGE

Det er vigtigt, at anbragte børn og unge

har mulighed for at indgå i gode fælles-

skaber, hvad enten det er i skolen eller

i form af en fritidsaktivitet eller

et fritidsjob.

Skolen er en vigtig arena til at danne

venskaber og være en del af børne-

fællesskaber. Men alt for ofte oplever

udsatte børn og unge, at de sættes

uden for fællesskaberne.

Sammenlignet med andre børn i

Danmark deltager færre udsatte børn

desuden i en fritidsaktivitet

, og næsten

tre gange så mange anbragte unge

føler sig ensomme sammenlignet

med deres jævnaldrende

Den gode anbringelse handler der-

for om mere og andet end et trygt og

omsorgsfuldt hjem. Anbragte børn og

unge skal have et solidt setup, som

understøtter deres børnefællesskaber,

skolegang og læring.

1 Stockholm Universitet (2010). Skolprestationer för utsatta barn – en påverkbar risikofaktor.

2 SFI (2014). Anbragte børn og unges trivsel 2014.

3 VIVE (2018). Anbragte unge med psykiske vanskeligheder.

7 UD AF 10 ANBRAGTE FÅR IKKE 9. KLASSES AFGANGSPRØVE

Kilde:

KL-beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik 2020.

SOCIALPÆDAGOGERNE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

8 PEJLEMÆRKER

SKOLE OG FRITID

DAG- OG DØGNTILBUDDET BAKKEVEJ

CASE

ANDERS ER VIGTIG

FOR SKOLEGANGEN

’Godmorgen. ’Casper’ er på vej til skolen, men det

er bestemt ikke matematik, der trækker i dag. Han

glæder sig til idræt.’

Sådan kan Anders Klug skrive i en SMS. Han er

socialpædagog på døgninstitutionen Bakkevej i

Hedensted, der har høj fokus på god skolegang

og derfor samarbejder tæt med de anbragte

børns lærere.

– Hvis vi kun lige med det yderste har kunnet

motivere et barn til at gå i skole, er det jo vigtigt,

at læreren er forberedt,

siger han.

På den og mange andre måder spiller Anders

Klug en afgørende rolle for børnenes skolegang.

– Ofte handler det om at klæde lærerne på og dele

den viden, vi har om børnene. Fx ved at sige: ’Max

har brug for at se en mulighed for succes, hvis han

skal begynde på noget nyt.’ Vores socialpædagogi-

ske faglighed kommer tit i spil ved, at vi vender tin-

gene lidt på hovedet og undersøger, hvilke nye ting

man kan prøve at gøre, hvis noget ikke fungerer. Fx

har vi i samarbejde med en specialskole skrædder-

syet et undervisningstilbud, så et barn byggede en

seng med pedellen.

Bakkevej har også fokus på lektielæsning og

positive forventninger om, at børnene kan og

vil lære noget. Og så gør Anders Klug og

kollegerne en stor indsats for at understøtte

børnenes sociale liv.

– Man skal ikke underkende betydningen af sunde

relationer og fællesskaber, men for nogle anbragte

børn er det hårdt arbejde at have og få en legeafta-

le. Måske fordi de på grund af forældrenes misbrug

slet ikke har været vant til at kunne invitere nogen

med hjem. Og så går vi ind og faciliterer.

Anders Klug,

socialpædagog

Michael Drost-Hansen

ANBRAGTE BØRN HAR SVÆRERE

VED AT FÅ ARBEJDE SOM VOKSEN

BLANDT 30-ÅRIGE FORDELT PÅ TIDLIGERE

ANBRAGTE OG IKKE-ANBRAGTE

16%

46%

Ikke-

anbragt

80%

Anbragt

som barn

49%

Uden for arbejdsstyrken

I beskæftigelse

Ledig

Kilde:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2020).

Anbragte børn har sværere ved at få uddannelse og job.

ANBRINGELSESUDSPIL

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

FORÆLDRE TIL ANBRAGTE

BØRN OG UNGE

SOCIALPÆDAGOGERNE

FORESLÅR

→

Der skal tages stilling til, om

det vil gavne barnet at

fort-

sætte igangværende eller

etablere nye indsatser

familien efter en anbringelse.

→

Forældre til anbragte børn

skal have ret til

gratis

psykologhjælp.

→

Særligt udsatte forældre skal

tilbydes en

styrket § 54-støtte,

der har særlige, socialfaglige

kompetencer, og som kan sikre

en helhedsorienteret støtte.

I nogle tilfælde vil det være

hensigtsmæssigt, at støtten

ydes af en ansat på barnets

døgninstitution/opholdssted, da

det skaber en rød tråd til gavn

for hele familien.

→

Der skal være

klare aftaler for

samarbejdet

med forældrene i

plejefamilieanbringelser.

Aftalerne skal beskrives i

plejekontakten og indeholde

både en beskrivelse af rammen

for samarbejdet med forældre-

ne i hverdagen og en beskrivel-

se af den støtte, plejefamilien

skal modtage undervejs.

orældresamarbejde skal altid

tage udgangspunkt i barnets tarv.

Et anbragt barns forældre har

stor betydning for barnets trivsel.

Og det har en positiv effekt for barnet,

at forældrene bakker op om anbringel-

sen, ligesom at et velfungerende for-

ældresamarbejde skaber mere stabile

anbringelser.

Det er dog desværre langtfra altid,

at der er et godt forældresamarbejde.

Mange familieplejere oplever, at samar-

bejdet med de biologiske forældre er

vanskeligt. Der kan også være højkon-

flikt mellem forældre og forvaltning. Og

forældrene kan have svære problem-

stillinger, der påvirker anbringelsen

negativt. Der er desuden ofte sorg for-

bundet med, at ens barn bliver anbragt.

Det er en gennemgribende forandring

både i barnets og forældrenes liv.

Det er derfor afgørende at sætte ind, så

der skabes de bedste forudsætninger

for et godt samarbejde, når det er til

barnets bedste. Her handler det om

den rette visitation, om at sikre støtte til

forældrene og om at støtte op om an-

bringelserne i plejefamilier. Plejefami-

lier er forpligtet til at samarbejde med

forældrene, men de skal ikke stå alene.

TVANGSANBRINGELSER KAN

VÆRE NØDVENDIGE

Socialpædagogerne ser ikke tvangs-

anbringelser som et mål i sig selv.

At tvangsanbringe et barn kan være

nødvendigt for at sikre barnets trivsel

og udvikling. Og hvis kommunen vur-

derer, at en tvangsanbringelse er den

rigtige løsning, skal kommunen ikke

tøve med at gøre det. Men tvang af

enhver art skal være fagligt begrundet,

og beslutningen skal tages på baggrund

af grundige undersøgelser – også af

de konsekvenser, det kan få for barnet/

den unge i fremtiden og dermed langt

ind i voksenlivet.

Men uanset årsagen til en tvangs-

anbringelse er det vigtigt, at der arbejdes

med barnets forhold til familien. Vi skal

sikre, at børnene har en stemme ift.

deres forældre, give dem kendskab til

familien og redskaber til at håndtere

deres familie.

4 Ankestyrelsen (2019). Trivsel blandt børn anbragt på døgninstitutioner og opholdssteder.

1 UD AF 4

FORÆLDRE FÅR §-54 STØTTE

UNDER ANBRINGELSEN

Kilde:

Social- og Indenrigsudvalget (2020).

Det anbragte barns forældre er livsvidner og grundfundamentet for en

sammenhængende livsfortælling og identitet. Hvis ikke man har det ’kit’ til

at binde sit liv sammen med, er man sårbar under anbringelsen og rodløs

bagefter. Anbragte børn skal ikke mases på samvær, men alt skal sættes

ind for at opretholde relationen og det bedst mulige forældresamarbejde,

hvis vi vil give anbragte børn de bedste vilkår i deres videre livsforløb.

- David Adrian Pedersen, formand for De Anbragtes Vilkår

SOCIALPÆDAGOGERNE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

FORÆLDRE TIL ANBRAGTE

Ricky John Molloy

BÜLOWSVEJ FOR BØRN OG UNGE

CASE

FAMILIEFOKUS FOREBYGGER ANBRINGELSER

En midlertidig anbringelse af et barn eller en døgnind-

sats for hele familien kan forebygge en varig anbrin-

gelse. Det oplever man på Bülowsvej for Børn og

Familier, hvor hele familien er i fokus, og forældrene

får støtte til at varetage børnenes behov.

I løbet af tre måneder afdækker socialpædagogerne

barnets udviklingsmæssige ressourcer, potentialer og

behov for støtte i tæt parløb med barnets familie.

Det gør de bl.a. med Marte Meo-metoden, hvor de med

videooptagelser analyserer, hvad barnet kan, hvad det

kan med støtte, og hvor det kan udvikle sig. Desuden

afdækker de barnets følelsesmæssige udvikling. Og

så bruger de den evidensbaserede metode FIT til at

vurdere samarbejdet og effekten af indsatsen set fra

barnets, daginstitutionens og forældrenes perspektiv.

– Vi undersøger, hvad barnet synes om vores indsats –

selvfølgelig tilpasset barnets alder og forudsætninger

– ligesom resultaterne skal ses der, hvor barnet færdes

i hverdagen: i vuggestuen, i børnehaven og i familien. Vi

arbejder meget systematisk for at kunne give den rette

indsats fra starten. Men det er en balance mellem hjerne

og hjerte. Vi skal føle for børnene og forældrene og skabe

stærk tilknytning. Ellers flytter vi ikke noget,

siger for-

stander Sanne Juliussen og fortsætter:

– Vores opgave er at fokusere på børnenes ressourcer og

dermed give dem oplevelser af, at de har en plads i verden

og kan! For mange kommer med en oplevelse af ikke at due.

Arbejdet munder ud i en udviklingsplan med konkrete

mål og pædagogiske vejledninger, der følger barnet –

uanset om det skal hjem eller anbringes. Og det sker i

tæt samarbejde med forældrene.

– Det er afgørende, at forældrene har tillid til det, vi gør.

Samtidig arbejder vi med udvikling af deres forældre-

kompetencer. For jo bedre de kan udviklingsstøtte barnet,

jo bedre får de det,

siger Sanne Juliussen.

Også her bruges Marte Meo-metoden til at tale med

forældrene om, hvad der fungerer i samspillet med

barnet. Andre har glæde af et Theraplay-forløb, hvor

forælder og barn laver en aktivitet sammen, der

genskaber kropslige, glædesfyldte situationer fra den

tidlige barndom og styrker tilknytningen. Og gennem

konkrete opgaver og løbende feedback lærer forældre-

ne at bekræfte barnet, sætte ord på følelser, stille krav

og give omsorg.

En af dem, der har fået hjælp, er Zsa Zsa, som er mor

til en dreng, der var i stærk mistrivsel. I løbet af ti

måneder lærte hun at bygge en hverdag op for ham og

stille alderssvarende krav.

– Det var på en måde som at være i skole for at blive

forældre. Jeg er taknemmelig. Vi havde ikke været, hvor

vi er i dag, hvis ikke det havde været for det her sted,

siger Zsa Zsa.

ANBRINGELSESUDSPIL

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

DØGNINSTITUTION OG OPHOLDSSTED

DØGNINSTITUTION

OG OPHOLDSSTED

SOCIALPÆDAGOGERNE

FORESLÅR

→

Der skal foretages en

styrket,

tværfaglig visitation

med

inddragelse af socialpædago-

gisk og psykologfaglig viden,

der sikrer, at barnet anbringes

det rette sted med den rette

faglighed til at varetage barnets

behov. Det rette match forebyg-

ger sammenbrud.

→ Dag- og døgninstitutioner

repræsenterer stærke faglige

vidensmiljøer,

som skal bruges

som ressourcecentre, hvor

andre faggrupper, borgere og

familieplejere kan få rådgivning.

På det højt specialiserede om-

råde skal Socialstyrelsen

udpege særlige ressourcecentre,

som kommunerne er forpligtet

til at inddrage i udredning

og visitation i komplekse

anbringelsessager.

→

Der skal

indføres et uddannel-

seskrav på døgninstitutioner

og opholdssteder,

så med-

arbejderne overvejende er

socialpædagogisk uddannet

med respekt for, at der ud fra

konkrete hensyn kan være

brug for andre fagligheder.

Uddannelseskravet skal sikre,

at de rette socialpædagogiske

kompetencer altid er til stede.

Socialtilsynet følger op på, om

uddannelseskravet opfyldes på

de enkelte tilbud, og personale-

sammensætningen offentliggø-

res på Tilbudsportalen.

→ Socialtilsynene skal styrkes

i forhold til dels at sikre reel

og systematisk inddragelse af

de anbragte børn i forbindelse

med tilsyn, dels i form af øgede

beføjelser til at sikre, at der ikke

sker en uhensigtsmæssig sam-

menblanding af målgrupper på

anbringelseshjemmene.

SOCIALPÆDAGOGERNE

øgninstitutioner og opholds-

steder er til for de børn og

familier, som har brug for en

særlig socialpædagogisk indsats.

Her findes viden, ekspertise og faglige

miljøer, som kan tage vare på en række

af de særlige vanskeligheder, børnene

og familierne udfordres af. Men

området er under pres.

Mange specialiserede pladser og tilbud

er lukket. Det skyldes ikke, at der er

kommet færre børn og unge med kom-

plekse problemstillinger, men snarere at

kommunerne har omlagt til fore-

byggende og tidlige indsatser og i højere

grad har familiepleje som anbringelses-

form. Det kan være en god strategi for

mange børn og familier, men ikke nød-

vendigvis for de børn og familier, der har

behov for en mere specialiseret indsats.

På mange døgntilbud oplever medar-

bejdere og ledere, at børn med vidt for-

skellige vanskeligheder anbringes det

samme sted. Også socialtilsynene har

påpeget dette. Resultatet er en løbende

afspecialisering, som både påvirker

børnenes trivsel og udvikling

Samtidig har for stor en andel af

de ansatte på døgninstitutioner og op-

holdssteder ikke en relevant socialfaglig

uddannelse. Der er derfor brug for

tiltag, som sikrer, at den rette faglighed

er til stede for de børn og familier, der

har det største behov for støtte.

Hvis vi skal bevare og udvikle kvaliteten

til gavn for børnene, skal vi sætte ind

nu og udvikle i stedet for at afvikle.

RESSOURCECENTER SOM

VIDENSMILJØ

Der er et stort, uudnyttet potentiale i,

at døgntilbuddene anvendes som

ressourcecentre. Dermed kan de levere

vigtig socialpædagogisk viden og styrke

det tværfaglige samarbejde omkring

udsatte børn og unge. Det kan fx være

ved at tilbyde specialviden, rådgivning

og sparring til plejefamilier, lærere og

pædagoger på almenområdet og til

sagsbehandlere. Ressourcecentrene

vil også kunne støtte og rådgive familier

samt børn og unge med særlige proble-

matikker – også når der ikke er tale om

anbringelser.

5 Socialpædagogerne (2019). Analyse blandt ledere på døgninstitutioner og opholdssteder.

AFSPECIALISERING PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSTEDER

MEDLEMMER, SOM OPLEVER AFSPECIALISERING

SOM EN KONSEKVENS AF, AT BØRN MED FORSKELLIGE

VANSKELIGHEDER ANBRINGES SAMME STED.

25%

I høj eller meget høj grad

I nogen grad

37%

I ringe grad eller slet ikke

29%

Andet/ved ikke

Kilde:

Socialpædagogerne (2019). Analyse blandt ledere på døgninstitutioner og opholdssteder.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

DØGNINSTITUTION OG OPHOLDSSTED

FAMILIEHUSET VESTHIMMERLAND

Majbrit Hjertmann,

familieplejekonsulent

Michael Bo Rasmussen

CASE

HER FÅR PLEJE-

FAMILIERNE

SUPERVISION

PÅ DØGN-

INSTITUTIONEN

I Vesthimmerland får plejefamilier supervision af ansatte

på den lokale døgninstitution, Familiehuset Vesthimmer-

land – både individuelt og i grupper.

Det har stor betydning for blandt andre familieplejer Ole

Moustsen:

– Jeg bliver dygtigere og på den lange bane kan jeg gøre det

bedre for mine plejebørn.

En af supervisorerne er socialpædagog og familiepleje-

konsulent Majbrit Hjertmann, der blandt andet leder en

gruppesupervision for familieplejere, som mindst fire

gange om året mødes på døgninstitutionen.

– Familieplejerne udvikler sig fagligt i samspil med

hinanden, fordi de kan spejle sig i hinanden og reflektere i

fællesskab, samtidig med at de får tilført ny viden og indsigt.

Det har vi nogle særlige muligheder for at understøtte her

på døgninstitutionen, fordi vi kan trække på hele det specia-

liserede, faglige miljø.

Majbrit Hjertmann kan nemt invitere en kollega med

specialviden med til gruppesupervisionen, ligesom hun

selv kan få sparring, når familieplejerne har særlige

udfordringer. Hun inddrager også faglige redskaber fra

døgninstitutionen i samarbejdet med familieplejerne.

– Blandt andet når jeg giver individuel supervision og

sammen med familieplejerne laver en udviklingsplan med

konkrete mål for deres arbejde. Her er tankegangen den

samme, som når vi på døgninstitutioner arbejder med be-

handlingsplaner. Det gælder om at finde konkrete metoder

til at nå de mål, der er sat i barnets handleplan,

siger hun.

Hvis målet fx er at styrke barnets selvværd, kan en af

metoderne i overført betydning være at ’holde barnet i

hånden,’ når det prøver nye udfordringer.

– Jeg fungerer som sparringspartner og bruger fx min

viden om børns udvikling til at stille gode spørgsmål, der

får familieplejerne til at reflektere.

ANBRINGELSESUDSPIL

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

PLEJEFAMILIE

SOCIALPÆDAGOGERNE

FORESLÅR

→

Der skal laves en

national

handleplan på plejefamilie-

området,

der understøtter øget

rekruttering, fastholdelse og

opkvalificering af plejefamilier.

Handleplanen skal således

adressere:

• Kvalificeret kompetence-

udvikling,

psykologfaglig

supervision og faglig sparring

med andre plejefamilier.

• Faglig, kvalificeret støtte og

et beredskab,

når der opstår

vanskeligheder i forældre-

samarbejdet.

• Ordentlige løn-, ansættelses-

og pensionsforhold

ved en

overenskomstlignende aftale

og klare rammer for, hvordan

kommunerne skal dække

udgifterne til plejebarnets

forsørgelse under anbringel-

sen, samt honorering, når

plejefamilier holder ferie med

plejebørn.

• Nytænkning af området,

så

det passer til udviklingen i

bo- og familieformer generelt,

fx familieplejekollektiver i

storbyer.

→ Døgntilbud skal etableres som

faglige vidensmiljøer,

der kan

anvendes til at vejlede, rådgive

og samarbejde med plejefamili-

erne om plejeopgaven.

→

Der skal

nedsættes et uafhæn-

gigt rejsehold,

der kan mægle i

situationer, hvor en plejefamilie

og den anbringende kommune

ligger i konflikt. Formålet med

taskforcen er at forebygge sam-

menbrud.

e seneste år er der sket en

markant omlægning fra an-

bringelse på døgntilbud til flere

anbringelser i plejefamilier.

Når man

anbringer børn i plejefamilier, som man

tidligere ville have anbragt på døgnin-

stitution pga. barnets eller forældrenes

udfordringer, stiller det krav til familie-

plejernes faglighed og støtten til dem.

At være familieplejer kræver viden,

indsigt og rummelighed. Men familie-

plejere er ikke som medarbejdere på

døgntilbud en del af et fagligt videns-

miljø. Familieplejere har ikke kolleger,

de kan sparre med.

Hvis opgaven bliver for kompleks, og ple-

jefamilien må give op, er prisen stor for

det anbragte barn, som igen skal have et

nyt hjem.

REKRUTTERINGSVANSKELIGHEDER

Der mangler plejefamilier, og udvik-

lingen går kun én vej: Der er flere

familieplejere, som stopper, end der

kommer til. Derudover er familierne

fordelt geografisk skævt.

Det kan medføre, at et barn skal flytte

langt efter en plejefamilie med den

konsekvens, at der sker skift ift. skole

og fritid, ligesom kontakten til forældre

og netværk svækkes. Derudover kan

manglen på kvalificerede plejefami-

lier betyde, at der ikke laves det rette

match, fordi der ikke er en plejefamilie

med de rette kvalifikationer til rådighed.

Nogle socialtilsyn har desuden på-

peget, at det er vanskeligt at skaffe

tilstrækkeligt med plejefamilier, der er

kvalificeret til at tage sig af de ofte ret

omfattende og komplekse udfordringer,

som de anbragte børn har.

MERE ATTRAKTIVE FORHOLD

For at sikre kvalificerede plejefamilier

og gode anbringelser for børn og unge

skal det gøres mere attraktivt at være

plejefamilie. Vi ved fra vores familieple-

jemedlemmer, at det, der skaber mest

utryghed og usikkerhed i arbejdet, er

udfordringer i forbindelse med forhand-

linger om vilkår med kommunen. Derfor

er der behov for ordentlige og forudsi-

gelige rammer i ansættelsen, ligesom

plejefamilierne skal have adgang til

løbende støtte, supervision og kompe-

tenceudvikling.

60%

Kilde:

Aalborg Universitet (2017). Familiepleje i Danmark.

NÆSTEN

AF PLEJEFAMILIERNE

OPLEVER, AT DE BØRN,

DE FÅR ANBRAGT I DAG,

HAR FLERE KOMPLEKSE

PROBLEMSTILLINGER

END TIDLIGERE.

SOCIALPÆDAGOGERNE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

PLEJEFAMILIE

Gitte Jensen,

familieplejer

Sofia Busk Hansen

FAMILIEPLEJER

CASE

GITTE ER FAMILIEPLEJER MED HJERNE OG HJERTE

– Der er ikke noget, der kan måle sig

med, at mit plejebarn lægger armene om

mig og siger: ’Jeg er så glad for at være

her hos dig. Uden dig havde jeg fået et

helt andet liv.’

Sådan siger Gitte Jensen, der har været

familieplejer i 20 år.

– Jeg er stolt af mit arbejde. Det er jeg!

Men jeg kan godt forstå, at det er svært at

rekruttere nye plejefamilier. Hvis det skal

være attraktivt at være familieplejer, skal

vi føle os trygge i arbejdet. Det handler

først og fremmest om, at der supervision

og faglig sparring, når det brænder på.

Og så handler det om, at der er ordentlige

vilkår og en aftale om overenskomst.

Det skaber tryghed for os og dermed

tryghed for børnene,

siger hun.

I sit arbejde bruger Gitte Jensen både

hjerne og hjerte.

– Hjertet skal jeg selvfølgelig have med.

Ellers kunne jeg ikke give børnene den

omsorg, de har brug for. Men jeg skal

også bruge min hjerne. Det handler

meget om at forstå børnene og deres

handlemåde – og se bag om handlingerne,

så jeg fx ikke bliver vred og skælder ud,

men forstår, hvad der ligger bag. Og så

jeg hele tiden reflekterer over, hvad jeg

selv gør – og om jeg måske kan gøre

noget bedre.

Netop trygheden er vigtig for, at Gitte

Jensen kan gøre sit allerbedste for sine

plejebørn, forklarer hun – både i for-

hold til ansættelsesforhold, faglig støtte

og kompetenceudvikling.

– Som familieplejer har du ofte en kæmpe

opgave. Den skal du ikke stå alene med.

Der skal være en livline.

UDFORDRINGER

ANTALLET AF BØRN

OG UNGE I FAMILIEPLEJE

ER STEGET MED

14 PROCENT I PERIODEN

2011 TIL 2018

ANTALLET AF

FAMILIEPLEJERE

ER FALDET MED

7 PROCENT I PERIODEN

2015 TIL 2018

GENNEMSNITSALDEREN

FOR PLEJEFORÆLDRE

ER STEGET FRA 46 ÅR

TIL 52 ÅR I PERIODEN

2000 TIL 2017

14 %

Kilde:

Danmarks Statistik (2020).

Kilde:

Socialstyrelsen (2015, 2018), Socialstyrelsens rapport

om socialtilsynenes virksomhed.

ÅR

Kilde:

Social- og Indenrigsministeriet (2019),

Socialpolitisk Redegørelse 2019.

ANBRINGELSESUDSPIL

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

OVERGANGE OG EFTERVÆRN

OVERGANGE

OG EFTERVÆRN

SOCIALPÆDAGOGERNE

FORESLÅR

→

Det skal tilstræbes, at

barnet/

den unge kan vælge sin egen

kontaktperson,

som også kan

følge med ved eventuelle skift i

barnets/den unges liv.

→

Der skal laves

formaliserede

udslusningsforløb

i form af en

tydelig plan for overgangen ved

skift i anbringelsen eller ved

hjemgivelse. Udslusningsstøt-

ten skal kunne følge barnet op

til 18 måneder og skal kunne-

benyttes efter behov. Det kan

fx være, at barnet/den unge

fastholder sin kontaktperson,

kontakt til en lærer eller til sin

plejefamilie.

→

Alle tidligere anbragte unge skal

have

ret til efterværn op til det

25. år.

Støtten skal være kontinu-

erlig og kan tilpasses den unges

behov, men må ikke fratages, før

den unge fylder 25 år.

→

Kvaliteten i

efterværn skal

forbedres og udvides.

Den unge

skal således have mulighed for

at få hjælp til økonomistyring,

tilknytning til arbejdsmarkedet/

uddannelse, boligsøgning og til

at opbygge et netværk.

nbragte børn og unges opvækst

er alt for ofte kendetegnet ved

mange skift.

Det kan fx være

skift af adresse, sagsbehandler og

skole. Nogle skift er nødvendige,

mens andre kan og skal forebygges.

Uanset hvad årsagen til et skift er, er

der behov for at sikre bedre koordinere-

de overgange. For manglende kontinu-

itet kan danne grobund for mistrivsel

og besværliggøre fastholdelsen af nære

relationer og netværk.

Der er behov for at lave en ny struktur

omkring anbragte børns liv. Der skal i

højere grad tænkes udslusninger, når

anbringelsen ophører. Det skal vi gøre

for at sikre, at meningsfulde relationer

i barnets/ den unges liv og vigtig viden

ikke går tabt i forbindelse med flytning.

Det gælder både før og efter det 18. år.

OVERGANG TIL VOKSENLIVET

Det er afgørende, at der er en klar

ramme for overgangen til voksenlivet,

og at den unge i god tid ved, hvad han/

hun kan regne med. Lige præcis i

årene omkring det 18. år sker der ofte

mange skift i alle unges liv, fx i forhold

til uddannelse. Det er et grundvilkår

for anbragte, at der samtidig melder

sig spørgsmål om, hvor de nu skal bo.

Her skal vi i god tid sikre, at der er en

plan ift. bolig, uddannelse og støtte,

som den unge kan se sig selv i. Planen

om overgang til voksenlivet skal derfor

påbegyndes ved det 15. år.

Alle anbragte unge skal have den

støtte, de har behov for i overgangen

til voksenlivet, og udgangspunktet skal

være, at den unge ikke slippes, før den

unge er klar.

ANBRAGTE DER HAR OPLEVET SKIFT

61 %

40 %

Anbragte i plejefamilie

Kilde:

SFI (2014): Anbragte børn og unges trivsel 2014.

Anbragte på døgninstitution

SOCIALPÆDAGOGERNE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

Ricky John Molloy

1 UD AF 3

UNGE HJEMLØSE ER TIDLIGERE ANBRAGT.

Kilde:

Social- og Indenrigsministeriet (2019). Socialpolitisk Redegørelse 2019.

42%

AF EFTERVÆRNSMODTAGERE MENER

IKKE, AT DE HAR MODTAGET DEN STØTTE

DE HAR BEHOV FOR.

Kilde:

Deloitte (2017). Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.

ANBRINGELSESUDSPIL

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

TID TIL FORANDRING

TID TIL

FORANDRING

ange børn vokser op i gode anbringelsesforløb, men nogle

børn gør ikke.

Deres barndom er – foruden at være præget af

omsorgssvigt – kendetegnet ved mange skift af fx bopæl, relatio-

ner og skole. Det er belastende og får stor betydning for deres voksenliv.

Alt for mange tidligere anbragte har voksenliv med dårligt helbred, de er

marginaliseret ift. uddannelse og arbejdsmarked, og de lever ensomme liv.

Anbringelsesområdet har i en årrække været under forandring. Særligt

kommunale omstillinger inspireret af Borås i Sverige præger billedet.

Det er omstillinger, som blandt andet bygger på et princip om mindst mulig

indgriben og tidlig indsats. En omstilling, hvor man med forebyggelse stræ-

ber efter tre ting: at undgå anbringelser, at anbringe i plejefamilie frem for

døgninstitution og at anbringe på døgninstitution som sidste udvej.

Ricky John Molloy

Mange børn anbringes i dag i en sen alder, og de børn, der anbringes på

døgninstitution, har store vanskeligheder med sig i bagagen, som de burde

have fået den rette hjælp til langt tidligere. Regeringen ønsker, at flere

skal anbringes tidligere, og at der skal gøres op med synet på anbringelse

som sidste udvej. Herved gør regeringen delvist op med det herskende

paradigme i de kommunale praksisser.

Socialpædagogerne bakker op om store dele af regeringens udspil og er

enige i, at der skal sættes tidligt ind. Men vi skal først og fremmest sætte

ind med rette indsats til rette tid. Med dette bidrag ønsker vi at være med

til at kvalificere de kommende forhandlinger på anbringelsesområdet.

Vi glæder os til den vigtige dialog om anbragte børns vilkår, og vi står altid

klar til at bidrage med yderligere viden og inspiration fra praksis.

Verne Pedersen

Forbundsnæstformand, Socialpædagogerne

SOCIALPÆDAGOGERNE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 121: Rapport: En tryg barndom og et godt voksenliv for anbragte børn, fra Socialpædagogernes Landsforbund

SOCIALPÆDAGOGERNE

Brolæggerstræde 9, 1211 København K

7248 6000