Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 120
Offentligt
2306894_0001.png
Samarbejdet om det anbragte barn
Cases med fokus på kommunernes ansvar for at skabe
rammer for samarbejdet mellem forældre/ familie
og anbringelsessted
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Samarbejdet om det anbragte barn
Cases med fokus på kommunernes ansvar for at skabe rammer
for samarbejdet mellem forældre/ familie og anbringelsessted
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0003.png
Forord
Som praktikere (§ 54-støttepersoner) og som forældre til anbragte børn (i
foreningen RIFT) oplever vi ofte eksempler på, at
rammerne for samarbejdet
mellem anbringelsessteder og forældre/ familie desværre ikke er tilstrækkeligt
kvalificerede og udbyggede.
Faktisk oplever vi ofte, at dette felt nedprioriteres i
sagsbehandlingen og mere eller mindre overlades til tilfældighederne.
Som vi har inviteret fagfolk til at belyse på vores temaarrangement 20. november
2019, så kan det have alvorlige konsekvenser for de anbragte børn og unges trivsel
og udvikling, hvis ikke dette samarbejde er så godt som muligt. Herunder kan barnet/
den unge være fanget i en loyalitetskonflikt, som hæmmer trivsel og udvikling.
Se program for temaarrangement bagerst i denne case-samling.
Foreningen RIFT
(www.rift.center) udsendte i foråret 2017 brev til alle kommuner
om de 5 vigtigste områder at forbedre på børne-ungeområdet.
1
Vi er nu i gang med
at belyse hvert emne med temaarrangementer og case-samlinger. I foråret 2018
belyste vi undersøgelserne på området (se om Tema-arrangement 28/11 2018 og
case-samling: ”At blive undersøgt”, på www.rift.center), og nu er vi nået til de vigtige
rammer for samarbejdet omkring det anbragte barn.
RIFT arbejder med retssikkerhed – og det hertil tæt knyttede fokus på faglighed – så
temaet her er
rammerne
for samarbejdet, og dermed afgrænser vi os i forhold til
generelt at sige noget om anbringelsesstedernes eller forældrenes evner og vilje til
samarbejde. Med vores fokus på retssikkerhed og god sagsbehandling har vi fokus
på, om der opstilles gode nok rammer for det samarbejde, som kommunen ifølge
lov og vejledning har ansvar for at etablere.
RIFT oplever desværre, at der ofte ikke opstilles gode nok rammer. Det er derfor, vi
tager emnet op.
Som vi har pointeret i de forrige case-samlinger, så er vi ikke forskere men praktikere/
repræsentanter for målgruppen, så case-samlingen er en gengivelse af udvalgte
repræsentative erfaringer og kommentarerne er ikke forskningsbaserede, men er
vores praktisk/ teoretiske her og nu-vurderinger.
Indledningen er ligeledes ikke udtryk for gennemarbejdet research, men henvisning
til den teoretiske og lovgivningsmæssige læsning, der danner baggrund for
udvælgelse af og kommentarer til cases. Det er vigtigt for os også i denne case-
samling at pointere, at vi har stor respekt for den store udfordring og kompleksitet
– og ressourcemangel – der præger arbejdet på forvaltningerne. Så kritikken er en
1 http://rift.center/onewebmedia/brev-til-kommunerne.pdf
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0004.png
slags systemkritik - ikke kritik af den enkelte sagsbehandler/ forvaltning. Men en kritik
af manglende tilstrækkelig prioritering af etablering af rammerne for samarbejdet,
måske manglende tilstrækkelig faglighed på feltet? – vi opfordrer hermed til at der
sættes fokus - og herunder yderligere forskning - ind på området.
Foreningen RIFT
ved formand og § 54-støtteperson
Susanne Munck
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Oversigt over eksemplerne på problematisk sags-
behandling om rammerne for samarbejdet mellem
forældre/ familier og anbringelsessted:
Match/valg af anbringelsessted og den allerførste kontakt
1
2
3
”I kan d. 18. besøge den plejefamilie, vi har fundet. Vi har opsagt
institutionspladsen med udgangen af måneden.”
Anbragt over 150 km væk hjemmefra i ”fremmed” kultur.
5 søskende anbringes 5 forskellige steder uden inddragelse af
forældrene og uden efterfølgende klare eller brobyggende rammer
for samarbejdet.
Dreng anbragt 50 km væk fra mor i kørestol med transportproblemer
på sted med manglende tilstrækkelig tilgængelighed
”Vi bor på landet mor.” Manglende information til forældrene om
anbringelsesstedet.
”Du kan bare spørge løs”. Når en mor får ansvaret for indhold på
første vigtige møde.
”Nej tak, vi har et fint kendskab til din dreng ud fra sagsakterne” -
nedprioritering af at indhente viden fra moren.
Side
21
21
23
25
4
5
6
7
27
29
31
33
Den første tid
8
Kommunen påbyder institutionen ikke at samarbejde direkte med
forældrene, da disse ”er så manipulerende”.
”Informationsvej”: Mor skal spørge sagsbehandler, der skal spørge
familieplejekonsulent, der så spørger plejemor … og svarene skal
samme vej. Kombineret med info hen over hovedet på barnet.
”Spøgelset flytter med”: ”Mor er svær at samarbejde med”- fortæller
børnehaven til plejefamilien.
” I kan for resten møde jeres søns nye plejeforældre på lørdag, når de
bringer ham til hendes storesøsters fødselsdag.”
Når den første kontakt bliver skænderi om en rød kjole.
35
35
9
37
10
11
12
39
41
43
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Rammer for samvær og afgørelser om samvær har betydning for
samarbejdet
13
14
Når institutionen har ”dobbeltkasket” på.
Psykologer vurderer, og omsorgspersonerne er enige om, at
pigen reagerer voldsomt på rammerne for samvær. Forvaltningen
ændrer – ”af hensyn til pigen” – kun overfladisk på rammerne.
Reaktionerne belaster fortsat – foruden barnet - samarbejdet
mellem plejeforældre og forældre.
Når samværsafgørelser/ samværsplaner smitter af på samarbejdet:
Forvaltningen bevilliger plejeforældrene ændringer i planen uden
at spørge forældrene.
Voldsom konfliktoptrapning for øjnene af barnet - forårsaget af, at
mor og plejemor, trods ikke etableret samarbejde, selv skal stå for
tilrettelæggelse af samværsplan.
45
47
49
15
51
16
53
Under anbringelsen
17
Barnets mor er den eneste, der ikke har modtaget statusudtalelser
inden netværksmødet.
”Vi kan ikke oplyse dig om din søns sygdom, men må henvise til den
ugentlige mail næste uge.”
55
57
18
59
De gode eksempler
19
”Der er et hus til salg på vores vej: Var det ikke noget for jer?”
61
61
63
63
Hjemgivelse
20
Plejeforælder fastholder deres opsigelse, så drengen må på
institution inden hjemgivelse kan finde sted. Der siges ikke
behørigt farvel, og der er ingen efterfølgende kontakt.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Indledning
Af Susanne Munck, formand for RIFT og § 54 støtteperson
Præcisering af emnet for case-samling/ temaarrangement: ”Samarbejdet om
det anbragte barn”:
Der foregår mange slags samarbejder om det anbragte barn/ den anbragte unge. Med
mange involverede.
Her fokuserer vi udelukkende på kommunens etablering af
rammerne for samarbejdet mellem omsorgspersonerne i barnets liv: Familie
og anbringelsessted.
Vi fokuserer således ikke på de vigtige felter, der handler om
samarbejdet om det anbragte barn/ den anbragte unge med skoler, daginstitutioner,
sundhedsvæsenet, behandlere, SSP, med flere og berører kun sporadisk det øvrige
samarbejde om barnet/ den unge mellem kommunen og forældrene.
Dette fordi RIFT’s fokus er retssikkerhed og vores erfaringsgrundlag er forældres
oplevelser i anbringelsessager, hvor loyalitetskonflikten hos barnet/ den unge er en
hyppig oplevet erfaring.
Som nævnt i forordet, så ligger det udenfor RIFT’s faglighed og ressourcer at forske
eller at researche udtømmende om forskning på feltet. Så nedenstående omtale af
forskning, litteratur og projekter på feltet tager udelukkende udgangspunkt i de
kilder, vi i RIFT i den løbende praksis, netværksdeltagelse mm har fundet frem til/
orienteret os i.
Vi
tror
ikke, at det vrimler med forskning eller litteratur om emnet. Vi har ikke
orienteret os om den
psykologiske
litteratur om emnet, men
håber
at der findes
psykologisk forskning/ litteratur om dette vigtige felt: Vigtigheden af sammenhæng
i anbragte børn og unges liv. Og om konsekvenserne når børn og unge havner i
loyalitetskonflikter.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
7
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0008.png
Socialstyrelsen udgav i 2012
”Håndbog om forældresamarbejde”
og
i 2017 (2. udgave 2019)
”Håndbog for det gode anbringelsesforløb i
familiepleje.”
I disse udgivelser samt i anbefalingerne i
”Vejledning i
særlig støtte til børn, unge og deres familier.”
(Vejledning nr. 3 til Lov
om Social service) ndes rigtigt gode anbefalinger om, hvordan der fra
kommunens side kan sættes gode rammer op for det vigtige samarbejde
omkring det anbragte barn/ den anbragte unge.
RIFT nder det problematisk, at den på mange måder gode lovgivning/
vejledning samt anbefalinger fra Socialstyrelsens side sjældent opleves
efterfulgt i praksis. Den gode historie er, at anbefalingerne i ovennævnte
publikationer stemmer overens med det, som RIFT/ forældre og § 54
støttepersoner ud fra egne, daglige praksiserfaringer kunne ønske sig.
Vigtigheden af det gode match
I vores søgning efter eksempler på projekter/ forskning om samarbejdet familie/
anbringelsessteder har vi hovedsageligt fundet eksempler om samarbejdet mellem
plejefamilier og forældre / familier herunder:
”Det gode match – erfaringer fra et projekt om inddragelse af børn
og forældre i matchet til en plejefamilie.” Udgivet 2018 af Center for
Familiepleje, Københavns Kommune.
Det er en rapport om et spændende projekt i Københavns Kommune med fokus på at
sikre det gode match, når der anbringes i plejefamilie. Vi vil her ikke referere de dele
af projektet, der handler om at skabe det gode match, men vi mener i RIFT, at dette
er en rigtig vigtig proces og ser nogle fantastiske muligheder i den grundighed, der
udvises i projektet. En inddragelse af forældre og børn og unge, hvor man giver sig
tid til at høre, hvilke ønsker barnet, den unge samt familien har til en plejefamilie, og
hvor der er eksempler på, at de kan vælge mellem flere forskellige plejefamilier. Som
det fremgår tydeligt af vores case- eksempler, er det desværre langt fra den daglige
virkelighed, vi oplever. Men vi er sikre på, at det at være så grundig om matchet - om
end slidsomt og ressource-og tidskrævende - i sidste ende giver bedre resultater for
de anbragte, familierne og plejefamilierne.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
8
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Fordi denne grundige proces er til stor nytte for det kommende samarbejde under
anbringelsen.
Vi ser frem til, at Mette Larsen, leder af Videncenter for Anbragte Børn og Unge
(det tidligere Videnscenter for Familiepleje, der har udgivet rapporten) på
temaarrangementet 20/11 2019 holder oplæg om projektet.
Her holder vi vores fokus på, hvad der i projektrapporten skrives om samarbejdet og
rammerne for dette under anbringelsen:
Allerede
når familiepleje bliver overvejet som en mulighed, iværksættes der
forventningsafstemningssamtaler
med deltagelse af barn eller ung, forældre,
plejeforældre, sagsbehandler og familieplejekonsulent. S. 33 i rapporten er
forventningsafstemningssamtaleforløb nærmere beskrevet. Det indebærer
samtaler både før anbringelsen og ved indledningen af anbringelsen. Formålet
med samtalerne er at afstemme de involverede parters forventninger – både inden
og undervejs i anbringelsen. Samt at skabe forudsætningerne for et konstruktivt
samarbejde fremover og som en sikring af, at samtlige parter har hørt det samme –
for at undgå misforståelser.
I et senere afsnit, hvor børnene/ de unges perspektiver af forløbet bringes, peger
flere af børnene/ de unge på, hvordan kontakten mellem forældre og plejeforældre
har betydning for deres egen trivsel i plejefamilien. De nævner f.eks. at det er en
fordel, når forældre og plejeforældre kan tale sammen: ”Det
gør mig lidt mere tryg, at
de ligesom kan kommunikere sammen, for så behøver jeg ikke hele tiden tænke på, okay,
min mor hun siger, at jeg skal sige til dem (plejefamilien), og de siger, jeg skal sige det til
min mor.”
(Magnus, 13 år).” (Det gode match s. 52.)
S. 53 beskrives, hvordan enkelte af børnene/ de unge i undersøgelsen beskriver
forældre, som ikke billiger anbringelsen og giver udtryk for, at dette er et vanskeligt
felt for dem at være i, bl.a. fordi de oplever en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene
…
Andre af børnene og de unge fremhæver den gode kontakt, som de oplever deres
forældre og plejeforældre har, og giver indtryk af at være glade for dette.
Fra rapportens afsnit
om Forældres perspektiv
(fra side 56) har vi plukket disse for
RIFT genkendelige problemstillinger ud:
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
9
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0010.png
unge kan fortsætte skolegang/ fritidsaktiviteter i kendte omgivelser, og
forældre fortsat kan deltage i skolesamarbejde osv.
Forældrene peger i vid udstrækning på
sagsbehandlingens betydning –
f.eks.: s. 59 – 60, hvor en mor beskriver både dårlig sagsbehandling og efterfølgende
bedre sagsbehandling
- at opleve forvaltningens måde at agere på som ødelæggende for
mulighederne for at kunne etablere et samarbejde. Ikke at føle sig
inddraget, og føle sig talt ned til.
- og efter et sagsbehandlerskifte:
- vægt på at blive inviteret til møde alene
”altså jeg skal ikke sidde foran syv
mennesker klædt i rustning … tit så har det været sådan på netværksmøder.
… Så sidder der fem mennesker overfor én, der ligesom skal sørge for, at man
ikke løber af sporet, eller ligesom ikke rykker ved de planer, de har lagt … Men
hun (red. ny sagsbehandler) inviterede mig bare, hende og mig: Goddag, her
er et menneske, jeg sidder foran og det har en historie. …vi drøftede nogle
ting, og hun sagde: Ja, det her kan nok ikke lade sig gøre, det her kan godt
lade sig gøre, det her vil jeg kigge videre på … og hun spurgte mig så: Hvad
er vigtigt for dig.”
Flere forældre beskriver fra forvaltningen at opleve sig set på med blik kun for
mangler, mens alle de ressourcer, de har, ikke bliver set eller anerkendt.
(Det gode match, s. 60)
I rapporten citeres forældres syn på matchet og barnets trivsel i plejefamilie (s. 61- 63).
Her beskrives såvel eksempler på godt samarbejde og god trivsel som eksempler
på dårlig trivsel og dårligt samarbejde, som kædes sammen med forvaltningens
håndtering af sagen.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
10
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Plejefamilien beskrives i et eksempel som talende med ”to tunger” og at det er svært
at ”mærke hvem de er”. Af samme mor beklages, at samværet nedbringes til mindst
muligt.
S. 63
I afsluttende afsnit: Diskussion s. 63 – 65 peges på undersøgelser om vigtigheden
af at inddrage forældrene aktivt, hvis en anbringelse skal kunne fungere optimalt
for barnet, den unge og de voksne. RIFT bider mærke i, at de undersøgelser, der
henvises til, er af ældre dato (1996, 2007, 2010) – herunder ældre i forhold til de
i Danmark iværksatte reformer, hvor bl.a. øget forældreinddragelse er et element.
Vi bliver således bekræftet i, at der formentlig ikke er forsket nok/ aktuelt på dette
vigtige felt.
I rapportens litteraturliste (s.92) er der ligeledes først og fremmest mest ældre litteratur,
men dog et par rapporter af nyere dato om samarbejdet mellem plejefamilier og
kommuner samt nogle mere overordnede forskningsrapporter om anbragte børn
og unges trivsel foruden de ovennævnte håndbøger fra Socialstyrelsen.
I diskussions-afsnittet om forældreperspektiver i Det gode match henviser rapporten
(s. 63) til Høilund og Juuls (i ”Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde”, Hans
Reitzel, 2005) påpegning af etik og anerkendelse: ”Det handler om at bestræbe sig
på god etik i form af anerkendelse og minimering af krænkelser, dels fordi forældre
er borgere med rettigheder, og dels fordi det kan medvirke til det bedst mulige
samarbejdsklima mellem forældre og plejeforældre omkring barnet eller den unge,
mens det er anbragt, af hensyn til barnet eller den unges trivsel og udvikling under
anbringelsen.”
Der reflekteres videre - stadig med henvisning til Høilund og Juul og Axel
Honneths anerkendelsesperspektiv - over den betydning det har, at der er tale
om en tvangsmæssig foranstaltning, at det kan overskygge oplevelsen af at have
indflydelse ved f.eks. at være inviteret til samarbejdsmøder mm.
Men det påpeges samtidig, at
”Graden af forældres oplevelser af krænkelser kan
i nogle tilfælde mindskes, hvis forvaltningen evner at forvalte den magt, de er i
besiddelse af, på en etisk forsvarlig måde. Dertil kommer, at det har stor betydning
for om borgeren oplever sig mødt og anerkendt på sin egen problemforståelse
og med blik for de forældrekompetencer, borgeren trods alt besidder…”
(Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, citeret i Det gode match s. 64).
Vi er i RIFT i den grad enige i dette sidste citat, som beskriver grundlaget for vores
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
11
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0012.png
forenings vision: At lovgivningen og god forvaltningsetik overholdes. For love og
vejledning angiver gode rammer også på dette felt.
Ofte geografisk stor afstand mellem forældrenes hjem og anbringelsessted
Vi bider mærke i, at forældre i rapporten har stort fokus på, hvor anbringelsesstedet
ligger. Oftest ud fra et ønske om, at hvis børnene kan blive i det kendte miljø, er det
nemmere at opretholde kontakten mellem børn og forældre, samt at forældrene så
nemmere fortsat kan være inddraget i børnenes dagligdag.
Ikke desto mindre er det langt fra almindeligt, at børn anbringes i nærmiljøet.
Tværtimod. Som det afdækkes i undersøgelsen fra 2017:
Familiepleje i Danmark af
Inge Bryderup, Mie Engen og Sune Kring,
så bor familieplejerne i sammenligning
med hele befolkningen oftere i landdistrikter end i hovedstadsområdet/ større
bymæssige bebyggelser. ” Det kan have den konsekvens, at mange anbragte børn
og unge anbringes forholdsvis langt væk fra forældrene … Det kan antages at have
indflydelse på deres muligheder for at have regelmæssigt samvær og kontakt med
forældrene… ”
(Familiepleje, s. 515)
Som det fremgår af case-samlingen, så er der ofte langt mellem anbringelsesstederne
og forældrenes hjem. RIFT kender til mange afgørelser om nedsatte samvær, der er
begrundet i den lange tur for børnene, ligesom RIFT kender mange eksempler på
forældre, der har svært ved at fastholde deres uddannelse og job mm, fordi de er
nødt til med jævne mellemrum at bede om hele eller halve fridage for at passe deres
samvær. Foruden den generelle konsekvens, at forældrene ikke kender til børnenes
nærmiljø, skole osv.
Den store afstand har således også indflydelse på samarbejdet mellem forældre
og anbringelsessted om det anbragte barn/ den anbragte unge. Samtidig med, at
børns og ikke mindst unges loyalitetskonflikt kan forøges, for eksempel af det svære
valg, om de vil på weekend hos forældrene, som de savner og som savner dem, eller
blive hvor de er og passe deres ungdomsliv med fester og kammerater.
Byg bro
Mens vi researchede i forhold til arrangement og case-samling, udgav
Jytte K.
Jakobsen
bogen
Byg Bro.
Det er for os i RIFT en fornøjelse at læse Byg Bro, som supplerer det, vi her skriver om
rammerne for det gode samarbejde ved bl.a. at komme med konkrete eksempler og
anbefalinger til plejeforældre.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
12
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Jytte Jakobsen fokuserer alene på gode handlinger plejeforældrene kan yde og ikke
på, hvordan og hvorvidt kommunen giver dem muligheder for det.
Desværre ved vi i RIFT, at de gode intentioner beskrevet i Byg Bro ikke altid kan
udføres i virkeligheden. Som det fremgår af case-eksempler, kan kommuner
desværre undlade at fremme, at det sker eller ligefrem forhindre det.
Men vi synes, det er fint, at Jytte Jakobsen i Byg Bro ikke forholder sig til dette,
men alene kommer med beskrivelser af de gode eksempler og anbefalinger til
plejeforældre, uafhængig af, hvorvidt kommunerne giver rammer for det. Vi oplever
heldigvis af og til i RIFT, at plejeforældre (og opholdssteder/ institutioner) tager
initiativ til og er hjælpsomme i forhold til at bidrage til, at kommunerne ændrer på
eventuelt forhindrende rigide rammer for det gode samarbejde.
Vi forestiller os at Jytte Jakobsens bog kan inspirere såvel plejeforældre som relevante
fagpersoner i kommunerne.
Vi bringer her den sidste side fra Byg Bro: ”Broen”som i poetisk form er opsummerende
for det gedigne faglige indhold i bogen:
s. 93:
Broen
Tænk, hvis alle os, der er omkring barnet, kunne få tid til
at mødes og snakke med hinanden.
Tænk, hvis vi lyttede mere til barnet, lyttede mere
med hjertet end med forstanden.
Tænk om barnet, der bliver flyttet væk fra sin mor og far,
altid må blive rummet og forstået med den historie, det har.
Barnet har bedsteforældre, mostre og onkler, det mister,
Familiebåndet med ét slag bare brister.
Barnets forældre står magtesløse og ser,
og barnet, de elsker,
føles ikke som deres mer´.
Tænk, om far altid var far, og mor altid var mor,
også selvom de ikke lever op til det, de selv og vi –
håber og tror.
Tænk, om der var plads til barnets forældre
i den nye familie, i tanker og ord:
Et billede, et brev, et besøg, milde øjne, et smil – og barnet gror.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
13
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0014.png
Tænk, om barnet mødte voksne, der ville stå stille.
Tænk, om barnets historie fulgte med, helt fra det var lille.
Tænk, om barnet kunne vokse op med håb og en tro
på, at der mellem to familier faktisk kan bygges en rigtig stærk bro.
En bro, der kan bære i dage med storm og med blæst,
en bro, hvor det ikke handler om, hvem der er bedst.
Tænk, om barnet i livet kunne gå frit frem og tilbage
og vide sig elsket og værdifuld alle dage.
Af Jytte Jakobsen, 2008
I bogen
Hverdagsliv og livsforløb: Tværprofessionelt samarbejde om støtte
til børn og unges livsførelse af cand. Psych., ph.d. og lektor Ida Schwartz
pointerer forfatteren i kapitlet ”Forældre i fællesskaber” (s.138) vigtigheden af
forældresamarbejde uanset om barnet er anbragt i plejefamilie, på opholdssted
eller på institution. Med fokus på institutioner kommer hun med eksempler
og gennemgår indledningsvis på det overordnede plan, hvordan der indenfor
anbringelsesområdet føres tilbagevendende og modsatrettede diskussioner om,
hvorvidt børn er bedst tjent med at afbryde eller bevare kontakten til deres forældre
under anbringelse.
Forfatteren omtaler herunder, at tilhængere af Margaret Mahlers psykoanalytiske
opbjektrelationsteori har været fortalere for,
at professionelle understøtter
kontakten mellem børn og forældre uanset familiens situation.
”Her argumenteres for, at børn, der har knyttet sig til deres forældre, altid vil være
bærere af psykologiske bånd til dem. Ifølge denne teoridannelse kan forældre ikke
skiftes ud. Lovgivningen i de nordiske lande tager udgangspunkt i den sidste (red.
denne) teoridannelse og lægger dermed vægt på at understøtte børns relationer
til deres forældre.
2
(Egelund, 2011).
Denne tilgang er også i overensstemmelse med
børnekonventionens principper om børns ret til at kende deres familie. Det betyder
at børn har ret til at blive støttet i at bevare og udvikle relationen til deres forældre,
også selvom børnene anbringes som spæde.”
(Hverdagsliv, s. 140).
Forfatteren pointerer de professionelles ansvar for at møde forældrene fordomsfrit,
skabe muligheder for godt samarbejde og påpeger, at
”Socialpædagogisk praksis
2 Her henviser forfatteren til T. Egelunds artikel: Institutionel ambivalens overfor anbragte
børns forældre i : Døgninstitutionen: Modsætninger og strategier når børn og unge anbringes. –
Kbh.: Hans Reitzel, 2011.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
14
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0015.png
i forhold til forældresamarbejde varierer meget, og der savnes en ensartet
tilgang, der understøtter lovgivningens påbud om, at børn i videst muligt
omfang skal have mulighed for at bevare og udvikle relationen til deres
forældre.”
(Hverdagsliv, s. 140)
Generel sparsom kontakt mellem anbragte børn og deres forældre:
Forfatteren citerer T. Egelund for i forløbsundersøgelse, 2008, at påvise, at halvdelen
af børnene havde kontakt med deres mor en gang om måneden eller sjældnere.
Dette synes ikke aktuelt at have ændret sig synderligt:
Inge Bryderup beskriver fra den store undersøgelse ”Familiepleje i Danmark”, 2017
(her citeret fra hendes forord i ”Byg Bro”):
”Forskning viser, at de tidligere anbragtes relationer til deres forældre under
anbringelser, har stor følelsesmæssig betydning langt ind i voksenlivet – også for
de børn, der har været anbragt uden for hjemmet i det meste af deres barndom.
Nyere forskning viser imidlertid, at kontakten mellem anbragte børn og deres
forældre er yderst begrænset, og det samme er tilfældet i forhold til kontakten
mellem familieplejere og børn/ unge, efter at deres anbringelse er afsluttet hos de
pågældende familieplejere. Blandt de familieanbragte børn og unge er det næsten
halvdelen af dem, der ikke ser deres far og en femtedel, der aldrig ser deres mor
underanbringelsen.” (Bryderup, i Byg Bro s.7 - 8). I ”Familiepleje i Danmark” (s. 397)
viser forfatterne undersøgelsens resultater om, hvor lidt de familieplejeanbragte
børn ser deres forældre foruden den gruppe børn, der som nævnt ovenfor aldrig ser
deres forældre.
13,6 %/ 6,7 % ser hhv mor / far en gang om ugen.
33,2 %/19% ser hhv mor/ far to gange om ugen.
21,8 %/ 17,7 % ser hhv mor/ far en gang om måneden.
13,5 %/ 13,8% ser hhv mor/far mindre end en gang om måneden.
(Familiepleje s. 396)
Samvær og samværshyppighed er ikke et særskilt emne for denne case-samling
udover den betydning det har for samarbejdet om barnet og barnets oplevelse af
sammenhæng.
Her pointerer Ida Schwartz, at ”I de fleste tilfælde er børn og unge afhængige af,
at professionelle organiserer fleksible muligheder for samvær og kontakt. Det
er ligeledes vigtigt, at professionelle tager hånd om de oplevelser og svigt og
konflikter, der kan være følgen af kontakten til forældre. Målet er altså ikke, at kontakt
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
15
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
og samvær fungerer perfekt, men at professionelle viser, at de finder relationen til
forældrene betydningsfuld, også selvom kontakten i perioder er konfliktfyldt.”
(Hverdagsliv s. 141)
Forfatteren citerer en tidligere anbragt, Sille, for at udtrykke, at ”min pointe er, at
man skal ikke bare opgive at komme videre med forældrene, selv om barnet måske
ikke får den fedeste kontakt med dem … …
Jeg forestiller mig, at der var et fedt samarbejde mellem forældre og pædagoger,
hvor man nedbryder den barriere, der ofte er mellem dem, den gensidige irritation
og had. Væk med det. Og begynde at acceptere: jamen vi skal sgu samarbejde om
det her. Og hjælpe forældrene.”
(Hverdagsliv, s. 141)
Det pointeres af Ida Schwartz, at kontakten ikke bør at være statisk, baseret på et
øjebliksbillede, men at det må vurderes konkret og løbende sammen med børn
og forældre, hvordan det giver mening at understøtte kontakten mellem børn og
forældre.
(Ibid s. 144)
Ida Schwartz påpeger, hvordan der nu findes mange forskellige familieformer
og peger på, hvordan livet med delt omsorgsvaretagelse mellem forældre og et
anbringelsessted kan anskues som endnu en måde at leve på.
Hun citerer en undersøgelse fra 1996 (v. Bibbi Wegler og Hanne Warming (Barnet
mellem to familier)), der peger på,
”at forældre savner, at professionelle har
rutiner for at indgå praktiske aftaler for samarbejdet og planer for opfølgning
af dette.”
(Ibid s. 145)
Her slutter vi vores nedslag i forskning og litteratur om emnet med et SUK over,
at det billede vi tegner med vores cases, som er udvalgt blandt mange mulige,
og som vi anser for at være repræsentative – viser samme manglende rutiner
for at skabe rammer for samarbejde, som påpeget i 1996 – for 23 år siden!
Det bestyrker os desværre i vores oplevelse af, at dette emne er yderst vigtigt
og påtrængende.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
16
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Anvendt litteratur og links
Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde/
P. Høilund og S. Juul. - Hans
Reitzels Forlag, 2005.
BYG BRO:
Samarbejdet mellem forældre og plejeforældre. – Jytte K. Jakobsen, 2019.
Det gode match – erfaringer fra et projekt om inddragelse af børn og forældre
i matchet til en plejefamilie/
Signe Bressendorff og Line Klyvø. - Videnscenter for
familiepleje, 2018.
Familiepleje i Danmark/
Inge M. Bryderup, Mie Engen & Sune Kring. - Klim, 2017.
Hverdagsliv og livsforløb:
Tværprofessionelt samarbejde om støtte til børn og
unges livsforløb/ Ida Schwartz. - Klim, 2014.
Håndbog for det gode anbringelsesforløb i familiepleje.
- Socialstyrelsen, 2.
udgave 2019.
Håndbog om forældresamarbejde. Forældresamarbejde og -
anbringelser af børn og unge.
- Socialstyrelsen, 2012.
Lov om social service
(Serviceloven) Børne -og Socialministeriet
LBK nr 798 af 07/08/2019
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209925
Samarbejdet omkring det anbragte barn:
En spørgeskemaundersøgelse blandt
§ 54-støttepersoner/ Anette Faye Jacobsen. - Institut for Menneskerettigheder, 2019.
https://menneskeret.dk/udgivelser/samarbejde-anbragte-boern
Vejledning om særlig støtte til børn, unge og deres familier
(Vejledning nr. 3 til serviceloven)
VEJ nr 9142 af 26/02/2019
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205101
støtte ved
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
17
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0018.png
Sideløbende med vores brainstorm og research kiggede vi i RIFT
Vejledningen til lovgivningen på området igennem:
VEJ nr 9142 af 26/02/2019 Gældende
Herfra fandt vi paragraffer og punkter frem af relevans for case-
samlingens emne - som baggrund for udvælgelsen af cases.
Vores uddrag fra vejledningen kan findes på vores hjemmeside.
http://rift.center/onewebmedia/Loven.pdf
Vi er ikke jurister i RIFT, men vi kan da godt læse vejledningens tekster,
som vi desværre ofte oplever, at sagsbehandlerne ikke kender. På vores
temadag 20/11-2019 kommer jurist Bente Adolphsen og gør os klogere
på, hvad loven siger om kommunens forpligtelser og ansvar vedrørende
rammerne for samarbejdet om det anbragte barn mellem familie/ forældre
og anbringelsessted.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
18
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0019.png
Case-samling
Af foreningen RIFT ved Rikke Skovgaard-Bech og Susanne Munck (§ 54 støttepersoner)
Som i Foreningen RIFT ’s øvrige 3 case-samlinger (se www.rift.center) er baggrunden
for dispositionen og udvælgelsen af cases brainstorm og erfaringsudveksling blandt
støttepersoner og forældre fra målgruppen af forældre til anbragte børn. Denne
gang fordybede vi os i emnet på arbejdsseminar på Faxe Vandrehjem.
Til inspiration om fokus på også de fysiske rammer for samarbejdet
Vi ved af erfaring, at det er relevant for fordybelse og samarbejde - ikke mindst
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
19
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
om følsomme emner - at der er tid, rum og plads og gerne andre og smukkere
omgivelser, end dagligdagen giver.
Med vores eksempel vil vi vise, at i samarbejdet mellem mennesker, som samarbejdet
om det anbragte barn/unge er, kunne man overveje, om der kunne arbejdes også
med de fysiske og tidsmæssige rammer for de vigtige samarbejdsmøder, som ofte
finder sted i golde rådhuslokaler, hvor man forinden har ventet på at blive låst
ind. Hvis samarbejdet mellem parterne ikke er godt etableret eller ikke er godt, er
ventetiden sammen i Rådhushallen ikke det optimale. Vi har flere eksempler på, at
der er ført til journal, at plejeforældre har udtalt, at de biologiske forældre virkede
meget kritiske, da man ventede sammen. Omvendt har vi gode eksempler fra forløb
med fælles oplevelser i andre omgivelser, hvor børn, unge, plejeforældre og forældre
(af superviserende psykologer) er opfordret til/ støttet i sammen at planlægge og
gennemføre aktiviteter - f.eks. i naturen.
Tilbage til dispositionen for case-samlingen, som er baseret på brainstorm,
gennemgang af, hvad lov og vejledning skriver, suppleret med gennemgang af
litteraturen nævnt ovenfor, herunder Socialstyrelsens ”Håndbog for det gode
anbringelsesforløb i familiepleje” og ”Håndbog om forældresamarbejde.”
Den gode historie er, at anbefalingerne i sidstnævnte håndbøger og i øvrigt også
hvad loven foreskriver, og hvad der anbefales i vejledningen, falder helt fint i tråd
med de emner og ønsker forældrene peger på.
Med denne case-samling vil vi påpege de desværre mange eksempler på, at det
ikke går som anbefalet/ eller som loven foreskriver. Det betyder ikke, at vi ikke har
fokus på, at der også findes mange gode historier. Vores mission som forening
med fokus på retssikkerhed er at påpege, hvor der bør forbedres. Vores vision er
dog også at skabe/ deltage i fora, der sætter fokus på løsninger af de komplekse
problemstillinger. Derfor har vi til temadagen 20/11 2019 - se program bagerst i
bogen - inviteret aktører på feltet, der kan hjælpe os med at pege på løsninger.
Men vi er nødt til at vise de dårlige historier, så vi kan få ændret praksis på området.
Dispositionen for cases ses forrest i bogen. Vi har søgt at tage emnerne op i
anbringelsesforløbenes kronologiske rækkefølge.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
20
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0021.png
Match/valg af anbringelsessted og den allerførste kontakt
1. ”I kan d. 18. besøge den plejefamilie vi har fundet.
Vi har opsagt institutionspladsen med udgangen af måneden.”
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Piger 9 måneder, 2 år
Forældre Sidst i 20’erne
Ændring af anbringelsessted
(fra observationshjem til plejefamilie)
Plejefamilie
Ca. 70 km
Nej
2018
Efter ophold på observationshjem i cirka 4 måneder skal børnene flyttes til
plejefamilie. Forældrene er bekymrede for, hvordan de så små børn har det på
institutionen og håber først på at Ankestyrelsen vil hjemgive, men da pigerne
ikke hjemgives, ser forældrene herefter frem til, at pigerne skal flyttes til en
plejefamilie. Forældrene hører i måneder ikke noget om processen med at
finde anbringelsessted indtil de d. 31. januar modtager et brev om, at der er
fundet en plejefamilie som de den 18. februar vil kunne besøge.
Der står i brevet, at man på møde inden vil informere forældrene
om den plejefamilie, der er fundet til pigerne, samt at pladserne på
observationshjemmet er opsagt til udgangen af februar.
Forældrene bliver glade for, at der er udsigt til, at pigerne kan flyttes fra
observationshjemmet, men bliver bekymrede over, at de åbenbart ikke
har nogen mulighed for at sige nej til valget af den konkrete plejefamilie,
eftersom pladserne på observationshjemmet allerede er opsagt.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
21
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0022.png
Deres advokat skriver til kommunen, at loven siger, at der skal træffes
afgørelse om valg af konkret anbringelsessted, og at man som udgangspunkt
ikke kan flytte børnene, før en evt. anke over afgørelsen er færdigtbehandlet.
Forældrene er efterhånden meget skeptiske, selvom de af deres sagsbehandler
og familieplejekonsulent får forklaret, at det er en rigtig velegnet familie.
HELDIGVIS er det et godt match. Forældrene bliver glade for plejefamilien,
også selvom familien bor langt væk, for forældrene har selv boet på landet og
vil gerne have, at deres piger bor landligt.
MEN det kunne have været en rigtig dårlig start på et samarbejde, fordi
det pludseligt skulle gå så stærkt, at forvaltningen end ikke havde tid til at
overholde loven.
Kommentar
Kommunerne overser og undlader desværre ofte at overholde loven/ informere
forældrene om deres rettigheder, med risiko for konflikter fra start af anbringelsen på
det nye sted.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
22
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0023.png
2. Anbragt over 150 km væk hjemmefra i ”fremmed” kultur.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Dreng 10 år
Mor mit i 30’erne med etnisk minoritetsbaggrund
Ændring af anbringelsessted (fra akut institution
til plejefamilie)
Plejefamilie
Over 150 km væk
Nej
2016
Drengen anbringes akut, da der underrettes, og moren anklages for at
slå drengen, som anbringes på en akutinstitution. Familien får afslag på
netværksanbringelse. Han flyttes efter nogle måneder til en plejefamilie
over 150 km væk på landet, hvor der hverken i skolen eller i plejefamilien er
andre med samme etniske baggrund. Samværet berammes til en gang om
måneden, begrundet med, at der er så langt for drengen at tage.
Moren inviteres ikke til at komme i plejefamilien og se, hvor drengen bor. Hun
ønsker med hjælp fra sin § 54 støtteperson at få mere samvær ved at hun til
hvert andet samvær besøger drengen, hvor han bor.
Dette får moren afslag på, men hun inviteres til et besøg, som er uformidlet
og på grund af kulturforskelle ikke forløber godt. Drengen bliver flov over sin
mor.
I den kort efter færdiggjorte forældrekompetenceundersøgelse, hvori også
drengen undersøges, konkluderes der, at drengen ønsker at være dansk, men
samtidig ønsker at bevare sit oprindelige kulturelle tilhørsforhold.
Pludseligt får drengen det meget dårligt og ringer hjem til sin mor. Grædende
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
23
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0024.png
og råbende siger han, at han savner moren og familien, og at han vil bo
hjemme.
Næste gang han er på samvær, vil han ikke med plejemoren ned til bilen hjem.
Anbringelsen i plejefamilien bryder sammen, og drengen anbringes først
midlertidig og senere fast hos den tidligere afslåede netværksplejefamilie, der
har samme kulturelle baggrund som drengen og moren.
Kommentar
Det kan blive ekstra problematisk at finde det gode match og kræver stor grundighed
i sagsbehandlingen, når der er tale om kulturelle forskelle.
3
I sådanne sager er det
særligt vigtigt, at forvaltningen skaber de bedst mulige rammer for samarbejdet
for at hindre at børnene udover loyalitetskonflikter havner i kulturelle konflikter/
identitetskonflikter. Desuden skal der ifølge FN’s børnekonvention sikres kontinuitet i
børns liv. I P1 morgen tirsdag 15. oktober 2019 fortalte en plejemor om sit plejeforhold
til et spædbarn med etnisk minoritetsbaggrund fra en muslimsk familie, at hun havde
stillet som krav/ af kommunen fået lovning på, at barnet skulle opdrages og leve dansk
inklusive spise svinekød, tale dansk osv. Et sådant indslag bekræfter RIFT’s erfaringer
om dels at kommuner ofte ikke medtænker mulighed for hjemgivelse, og dels ikke
kender til børnekonventionens påbud om kontinuitet i børns liv. Plejemoren fortalte
ikke overraskende, at der på den baggrund var konflikt i forhold til barnets familie. RIFT
kender desuden til hurtige om-anbringelser af børn med etnisk minoritetsbaggrund,
da det var overset af både kommune og Socialtilsyn, at plejeforældrene havde direkte
racistiske holdninger.
3 Se eksempler i: RIFT case-samlingen ” Børne-ungesager i etniske minoritetsfamilier.”
http://www.rift.center/onewebmedia/Boerne-og-ungesager-i-etniske-minoritetsfamilier_web.pdf
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
24
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0025.png
3. 5 søskende anbringes 5 forskellige steder uden inddragelse af forældrene og
uden efterfølgende klare eller brobyggende rammer for samarbejdet.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Søskende mellem 9 måneder og 16 år
Forældrepar i 30 ’erne
Førstegangs anbringelse
Plejefamilier
Fra 5 til 50 km
Både ja og nej.
2012
Forældre til en større søskendeflok mellem 9 måneder og 16 år har af deres
forrige bopælskommune fået anbragt nogle af deres børn. Forældrenes
advokat tog initiativ til, at en del af børnene efter aftale med kommunen blev
anbragt med samtykke i netværksplejefamilier. Det hørte med til aftalen, at
de øvrige børn kunne blive i hjemmet med støtte. Forældrene er som følge
af deres boligsituation nødt til at flytte til en anden kommune. Trods både
mellemkommunal underretning og forældrenes egen henvendelse med
ønske om støtte sætter den nye kommune ikke indsats i gang, før der kommer
underretninger. Indsatsen er ikke tilstrækkelig, og de resterende børn
anbringes uden samtykke. Forældrene appellerer til, at børnene anbringes
sammen med søskende, og at det undersøges, hvorvidt nogle af børnene kan
anbringes i de netværksplejefamilier, der allerede er i spil.
Bopælskommunen handler selv uden hensyn til dette og uden inddragelse
af forældrene og anbringer børnene i hver sin plejefamilie. Der etableres først
mange måneder inde i anbringelserne (og efter forældrenes gentagne ønske)
netværksmøder med plejefamilierne. Forældrene bliver bevidste om, at den
fremmede dame, de inden anbringelsen mødte i børnenes institution, var en
kommende plejemor på observation. Forældrene er i sorg og er så frustrerede
over mangel på klare rammer for samarbejdet samt manglende kendskab til
plejefamilierne, at de kommer til at rette deres frustrationer mod pleje-
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
25
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0026.png
familierne. På trods af dette beder de - som supplement til de langt
om længe etablerede halvårlige netværksmøder – gentagne gange
forgæves forvaltningen om mulighed for, at der etableres ”kaffeaftaler”
med plejeforældre. ”Kaffemøderne” har de gode erfaringer med fra deres
samarbejde med netværksplejeforældrene. Forældrene beder desuden
gentagne gange om, at plejeforældrene i tilflytningskommunen bruger mere
tid i deres hjem, når de afleverer og henter børnene. Dette sker først langt
senere og sporadisk.
4 år senere konstaterer en fornyet forældrekompetenceundersøgelse at
alle børn lider af loyalitetskonflikter. Psykologerne anbefaler processer om
forøget samarbejde og sammenhæng, der vil kræve fornyede indsatser fra
såvel forældre, plejeforældre og forvaltning. Disse indsatser aftales, men
bliver aldrig for alvor iværksat.
Kommentar
Igen et eksempel på at kommunen ikke inddrager forældrene i valget af anbringelsessteder
og dernæst ikke gennemtænker og iværksætter de rette rammer for samarbejde og
dermed ikke får skabt sammenhæng i børnenes verden. Desværre er det også et eksempel
på, at forvaltningen ikke lytter til forældrenes egne forslag, og selv ikke, når fagfolk
kommer med anbefalinger, følges disse. Som det fremgår af omtalen i indledningen
af rapporten fra København om Det gode match, peger interviewede forældre på, at
generelle fejl og mangler og manglende anerkendelse i sagsbehandlingen let kommer
til at influere på, hvorvidt også samarbejdet med anbringelsesstedet fungerer. I den
omtalte sag har et sagsbehandlerskifte og vedholdenhed fra forældreside dog medført,
at samarbejdet med plejefamilierne NU er blevet vigtigt punkt i børnenes handleplaner .
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
26
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0027.png
4. Dreng anbragt 50 km væk fra mor i kørestol med transportproblemer på sted
med manglende tilstrækkelig tilgængelighed.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Dreng 9 �½ år
Mor i 30’erne, kørestolsbruger
Første gang, efter § 51-undersøgelse
Institution
Ca. 50 km
Nej
2016
Efter tidligere § 50 undersøgelse med angivelse af støtteforanstaltning,
som kun delvis sættes ind, bliver forvaltningen bekymret for drengen, og
et skoleskift kommer på tale. Moren ønsker for sin søns skyld at udsætte
skoleskiftet til efter juleferien, men forvaltningen fastholder og ønsker nu
iværksat en ny § 50-undersøgelse, som moren som følge af uenigheder og
det dårlige samarbejde ikke umiddelbart samtykker til.
Drengen anbringes derfor (efter afgørelse i børn og unge-udvalget) lige inden
jul på institution til en § 51 undersøgelse. Da undersøgelsen efter 2 måneder
er afsluttet, og forvaltningen på baggrund af undersøgelsen indstiller til
anbringelse, som afgøres af børn og unge-udvalget, bliver det på samme
anbringelsessted som under undersøgelsen. Blot på en anden afdeling.
Der udarbejdes aldrig en afgørelse om valg af konkret anbringelsessted.
(Forvaltningen hævder, at en sådan ligger inde i indstillingen til B og U, og trods
anmodning fra advokat og Ankestyrelse er en afgørelse aldrig fremsendt.)
Moren ville have klaget over den, bl.a. da der ikke er tilgængelighed for
hende på institutionen. Hun vil aldrig kunne se drengens værelse og har så
store fysiske udfordringer med transporten til stedet, at der ikke har kunnet
etablere samvær på institutionen.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0028.png
Kommentar
Der er flere komplicerende faktorer i denne match-situation. Såvel at der er tale om akut
§ 51 anbringelse, som at mor har funktionsnedsættelse og dermed behov for hensyn ift
tilgængelighed.
Institut for menneskerettigheder udgav i 2014 rapporten: Ret til at være forældre med
henvisning til bl.a. handicapkonventionen og anbefalinger ift børne-ungesager med
funktionsnedsatte forældre.
https://menneskeret.dk/udgivelser/ret-vaere-foraeldre
Dette delemne skal ikke udbredes her, udover med eksemplet at påpege, at det er ekstra
vigtigt at være opmærksom på match, når der er tale om funktionsnedsættelse hos
enten barn eller forældre.
RIFT kender denne sag og kan desværre konstatere, at der hverken er oplevelse af
sammenhæng hos det anbragte barn eller godt samarbejde mellem de voksne omkring
ham. Disse mangler kan generelt skyldes mange forskellige faktorer. Men netop derfor
mener vi, at det som kan kontrolleres: Grundighed med og opfyldelse af kriterier ved
matchet/ valg af anbringelsessted, bør kommunerne være omhyggelige med.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
28
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0029.png
5. Manglende information til forældrene om anbringelsesstedet:
”Vi bor på landet mor.”
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
5 drenge 3-14 år
Forældre i 40’erne
Første anbringelse
Opholdssted
Ca. 20 km
Nej
2018
Forvaltningen indstiller til kommunens børn og unge-udvalg om anbringelse
af ægteparrets børn. Forældrene forespørger forvaltningen mange gange
i tiden op til udvalgsmødet, hvor forvaltningen vil anbringe børnene, samt
hvorvidt børnene vil forblive samlet i fald forvaltningens indstilling følges.
Dette kan forvaltningen ikke besvare under henvisning til, at det er ikke
lykkedes dem at finde et egnet sted.
Børn og unge-udvalget følger forvaltningens indstilling og træffer afgørelse
om, at børnene skal anbringes. Det ældste barn deltager sammen med sin
advokat i udvalgsmødet.
I forlængelse af mødet orienterer forvaltningen barnet og forældrene om, at
der er fundet et anbringelsessted til alle børnene. Drengen fortælles også, at
han nu er anbragt uden for hjemmet, hvilket betyder at han sammen med sin
sagsbehandler, som han kun har mødt en gang tidligere, nu skal køre direkte
ud på det opholdssted, hvor børnene skal bo. Sønnen får to minutter til at
tage afsked med sine forældre.
Forældrene bliver bedt om at pakke lidt tøj til drengen og have det klar, når
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
29
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0030.png
forvaltningens repræsentanter to timer senere vil møde op på familiens adresse
for at afhente de øvrige fire børn.
Der gik tre uger før forældrene fik tilbudt at komme og se opholdsstedet og
møde stedets leder.
Kommentar
Vi har i RIFT forståelse for, at det kan være svært at finde egnede anbringelsessteder.
Men man kunne i denne sag have valgt en anden proces, da man som forældre bliver
utryg ved intet at vide. Lige som man kunne have skabt tryghed for børnene ved at
lade forældrene følge med dem til deres nye hjem. Ligesom et besøg/ møde kunne være
etableret langt tidligere.
Heldigvis kan forældrene godt lide lederen/opholdsstedet, hvilket først erfares senere, og
hvilket jo er afgørende for børnene
I denne sag blev det i telefonsamtaler med børnene, at forældrene fik blot lidt
information om, hvor de boede, såsom hvordan huset så ud og at: ”Vi bor på landet
mor”.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
30
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0031.png
6. ”Du kan bare spørge løs”.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Dreng 2 år
Mor start 20’erne
Første anbringelse
Plejefamilie
Ca. 60 km
Nej
2017
En uge før kommunens børn og unge-udvalg skal træffe afgørelse, om
hvorvidt drengen skal anbringes eller ej, besøger mor sammen med drengens
sagsbehandler den fra kommunes side valgte plejefamilie.
Ved ankomst bliver mor budt indenfor af begge plejeforældre, der viser hende
rundt i deres hjem, herunder det værelse, der vil blive hendes søns i fald
udvalget følger forvaltningens indstilling.
Da hjemmet er vist frem, bydes mor til bords i køkkenet og plejemor siger: ”Ja,
nu har du set hvordan vi bor. Da vi ikke ved, hvad du gerne vil vide om os, så har
vi besluttet, at i stedet for at vi fortæller en hel masse der ikke interesserer dig,
så kan du bare spørge løs.”
Kommentar
Rift efterlyser her at kommunen har tilrettelagt, hvad mor har brug for at vide. Sikring af
den gode samtale. Vi ser det som et eksempel på den manglende systematik i etablering
af samarbejde mellem de vigtige parter, som vi omtalte i indledningen. Intentionen
er formentlig god nok fra plejefamiliens side, men der kan være mange forhindringer
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
31
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0032.png
i forhold til, om moren får de informationer, hun har brug for. Især hvis – som vi ofte
oplever det i RIFT – at dette er CHANCEN for at få noget at vide om plejefamilien. Vi
savner her en faglig og videnbaseret systematik for, hvordan dette første møde bedst
arrangeres. Gerne planlagt i samarbejde med moren.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
32
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0033.png
7. ”Nej tak vi har et fint kendskab til din dreng ud fra sagsakterne”
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Drenge 10 og 12 år
Mor i 40’erne
Første anbringelse
Opholdssted
Ca. 60 km
Nej
2017
Forvaltningen har indstillet til kommunens børn og unge-udvalg om
anbringelse af drengene.
Mor inviteres af forvaltningen til at besøge det opholdssted, som forvaltningen
har fundet egnet til drengene.
Under dette besøg møder moren ledelsen på stedet, der viser hende rundt og
fortæller om stedets grundværdier og døgnrytmer. Efterfølgende vil moren
gerne fortælle om sine drenge, så det pædagogiske personale er lidt orienteret
om, hvem hendes børn er, i fald de skal tilflytte stedet. Forstanderen afslår
nødvendigheden af dette med henvisning til, at forvaltningen allerede har
gennemlæst børnenes sagsakter, hvorfra opholdsstedet har et fint kendskab
til drengene og derfor ikke har behov for yderligere information.
Udvalget følger forvaltningens indstilling og træffer afgørelse om anbringelse
af begge drengene.
Drengene kommer ikke i trivsel på opholdsstedet. Efter cirka et års anbringelse
inviteres moren til et møde, hvor hun orienteres om stedets bekymringer for
drengene, nu hvor de fortsat ikke er kommet i god udvikling. Under dette møde
forespørges mor om sine vurdering af drengenes liv som hjemmeboende.
Efter at moren har fået fortalt om drengenes liv, og hendes vurdering af
begivenheders betydninger for drengene, siger opholdsstedslederen, at nu
har hun en bedre forståelse for drengenes handlinger.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
33
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0034.png
Kommentar
Rift finder desværre ikke denne oplevelse enestående. Mange af de forældre, vi er i kontakt
med, giver udtryk for, at deres vigtige informationer om barnet ikke kommer i spil.
Vi har heldigvis også gode erfaringer med, at det på de steder, der vælger at gå
systematisk frem, giver gode resultater.
Desværre sker det sjældent, at kommunen sikrer, at dette finder sted.
Dette kan bevirke, at samarbejdet mellem anbringelsesstedet og forældrene kommer
dårligt fra start. Forældrene frustreres og bliver bekymrede over ikke at få anerkendt den
vigtige viden, de har om deres børn. Til skade for børnene.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
34
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Den første tid
Manglende opstilling af klare og tilstrækkelige rammer for etablering af
samarbejdet
Vi oplever i RIFT ofte, at forældre efter anbringelsen efterlades uden klarhed
over, hverken hvornår de skal se deres barn igen, eller hvornår og hvordan de får
noget at vide om, hvordan barnet har det. Hvis vi støttepersoner er inde i sager
fra anbringelsens start, bliver vi ofte ringet op med spørgsmål fra forældrene, om
hvordan de kan få noget at vide.
Heldigvis oplever vi også det modsatte: At kommuner og i forlængelse heraf
plejeforældre/ institutioner er grundige med at sikre, at forældrene informeres og
betrygges i starten af en anbringelse.
Forældrenes oplevelse af utryghed og uvished kan desværre ofte ubevidst blive rettet
mod anbringelsesstedet, som holder sig til de rammer, de har fået af kommunen. Det er
en dårlig start på et samarbejde.
8. Kommunen påbyder institutionen ikke at samarbejde direkte med
forældrene, da disse er ”så manipulerende”.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Piger 11 og 13 år
Forældre i 40’erne
Første anbringelse
Opholdssted
Ca. 90 km
Nej
2018
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
35
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0036.png
Forvaltningen har indstillet til kommunens børn og unge-udvalg om
anbringelse af pigerne.
Forældrene inviteres af forvaltningen til at besøge det opholdssted, som
forvaltningen har fundet egnet til pigerne. Under dette besøg modtager
forældrene en brochure om stedet, hvoraf det fremgår, hvordan de praktiserer
forældresamarbejde. Herunder at forældrene senest to uger efter indflytning
inviteres til et indskrivningsmøde, hvor stedet ønsker at få relevant information
om barnet/børnene direkte fra forældrene.
Forældrene får et godt indtryk at stedet og samtykker til valg af dette
anbringelsessted, hvis deres børn skal anbringes.
Udvalget følger forvaltningens indstilling og træffer afgørelse om anbringelse
af begge piger.
Efter to måneders ophold på opholdsstedet og efter mange forespørgsler fra
forældrenes side af, afholdes der indskrivningsmøde.
På dette møde forespørger forældrene, hvorfor det har været så svært at få
dette møde etableret.
Hertil orienteres de om, at det skyldes et pålæg fra den anbringende kommune
om, at der ikke skal indledes et direkte samarbejde imellem forældrene og
opholdsstedet, da forvaltningen oplever forældrene som meget manipulerende.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
36
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0037.png
9. ”Informationsvej”: Mor skal spørge sagsbehandler, der skal spørge
familieplejekonsulent, der så spørger plejemor … og svarene skal samme
vej. Kombineret med info henover hovedet på barnet.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Dreng 3 år
Mor i 30’erne
Nyt anbringelsessted (efter ca. 1 år på
observationshjem)
Plejefamilie
Ca. 20 km
Nej
2016
Moren er sammen med sin § 54 støtteperson, sagsbehandler og
familieplejekonsulent på besøg i sønnens kommende plejefamilie.
Støttepersonen hjælper - efter aftale med moren - denne med at huske at
spørge om, hvordan hun kan få informationer om, hvordan drengen har det.
Sagsbehandleren fortæller, at det vil være sådan, at hvis moren vil
spørge om noget, så kan hun spørge sagsbehandleren, som vil spørge
familieplejekonsulenten, der vil kontakte/ spørge plejemoren. Og den anden
vej rundt: Hvis plejemoren skal spørge moren om noget, så kan hun spørge
familieplejekonsulenten, der kan spørge sagsbehandleren, som kan kontakte
moren og spørge hende. Svarene går så den samme vej tilbage.
Moren er vant til næsten daglig direkte kontakt med institutionen, og hun
spørger forundret, hvorfor hun ikke kan kontakte plejemor direkte. Hun får
det svar, som vi i RIFT har oplevet mange gange: At det er for at beskytte
relationen.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
37
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0038.png
Der etableres en ringedag, men ikke i første omgang, hvor mor får at vide,
at når plejemor afleverer til samvær, kan mor få at vide, hvordan hendes søn
har haft det. Moren har herefter nogle hårde døgn med store bekymringer for,
hvordan hendes søn har det.
Denne anbringelse bryder sammen efter nogle måneder, efter at drengen er
blevet så utilpasset og udadreagerende, at plejeforældrene ikke længere kan
påtage sig opgaven.
Kommentar
Denne rigide informationsvej oplever vi ret ofte i RIFT: Ligesom argumentationen
for ikke at etablere direkte kontakt mellem forældre og plejeforældre ofte er: ” For
at beskytte relationen”. En relation, der slet ikke er bygget op, og som ofte ikke bliver
bygget op, som vi ser det. Vi oplever det som en undervurdering af biologiske forældre
ikke at vise dem den tillid, at de kan have kontakt til plejeforældrene – herunder
i aftalte tidsrum. Hvis biologiske forældre skulle bryde tilliden, kan man jo tage det
op. Vi oplever en berøringsangst, som i mange tilfælde risikerer at stoppe udvikling
og relationsdannelse. Hvor der bliver etableret f.eks. ugentlige informationer fra
plejefamilien, oplever vi desværre ofte, at disse er overfladiske i form af korte sms ’ser
og også at de glemmes, hvilket kommuner så forsvarer med, at ”plejemor skal jo først
og fremmest tage sig af dit barn.” Ofte bliver muligheden for direkte information så
i stedet henover hovedet på barnet, når det afleveres til samvær. Det kan ikke være
barnets tarv.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
38
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0039.png
10. ”Spøgelset ytter med”: ”Mor er svær” - fortæller børnehaven
plejefamilien.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Pige 3 år med senskader efter for tidlig fødsel
Mor i 40’erne med etnisk minoritetsbaggrund.
Første gangs anbringelse.
Plejefamilie
Ca. 115 km
Nej
2012
Børnehaven har bekymringer for morens i deres øjne for store fokus på pigens
senskader. Efterfølgende udføres en forældrekompetenceundersøgelse, der
vurderer tilknytningsproblemer mellem mor og datter. Ved anbringelsen er
moren med hos plejefamilien, som hun har chokolade med til, og som hun
møder venligt samtidig med, at hun taler rosende om datterens nye hjem.
Moren har sjældent besøgt et dansk hjem og der er flere ting, hun er nysgerrig
efter, og herunder bliver hun bekymret over, at familien har en stor hund.
Moren har efterfølgende mange spørgsmål til/ ønsker om viden om
plejefamilien, hvilket dog først imødekommes i form af netværksmøde efter
et par måneder. Moren har desuden mange informationer om datteren, som
hun ønsker at videregive til plejemoren. Men det får hun ikke lejlighed til før
på netværksmødet. I et journalnotat, som moren langt senere får aktindsigt i,
fremgår det, at sagsbehandler og en repræsentant fra pigens børnehave kort
efter anbringelsen har været på besøg i plejefamilien, og der har orienteret
om pigens vanskeligheder. Samtidig har de orienteret om, at moren kan være
svær at samarbejde med.
I de 3 år anbringelsen varede måtte moren - med støtte fra støtteperson
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
39
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0040.png
§ 54 - arbejde på, at der blev etableret rammer for fælles vidensdeling og
fælles forståelse af pigen.
Pigen hjemgives som 6- årig, efter 3 års anbringelse, da en fornyet
forældrekompetenceundersøgelse dels viser, at pige lider voldsomt af
loyalitetskonflikter og savn til sin mor og dels sætter spørgsmålstegn ved
de tilknytningsproblemer, der lå til grund for anbringelsen. Pigen er meget
påvirkelig overfor stemninger omkring sig, hvilket hun formentlig allerede var,
da børnehavens personale ikke kunne rumme morens bekymringer. Ligesom
pigens udvikling senere gik i stå som følge af det ikke etablerede samarbejde
mellem hendes omsorgspersoner.
Kommentarer
Den første tid er så afgørende for, hvordan det videre samarbejde forløber. Hvordan
er den første oplevelse af de mennesker, man skal samarbejde med om barnet? Ofte
foregår det alt for tilfældigt og i en situation, hvor den biologiske forælder er oprevet og
ulykkelig. Hvis der herudover gives vurderende informationer videre om forældrene, så
kan det farve andre indtryk. Går der for lang tid inden en god introduktion til hinanden,
så kan dårlige opfattelser af hinanden sætte sig fast og være svære at udrede.
Til skade for barnet.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
40
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0041.png
11. ” I kan for resten møde jeres søns nye plejeforældre på lørdag, når de
bringer ham til / deltager i hans storebrors fødselsdag.”
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Dreng 3 år (og 1 anbragt søster 5 år)
Forældre sidst i 30’erne
4. anbringelsessted på et år. (Plejefamilie,
institution, plejefamilie og nu flytning til ny
plejefamilie).
Plejefamilie
Ca. 20 km
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Nej
2017
Eksemplet er - som en 4. gangs anbringelse indenfor et år af en kun 3-
årig dreng - hjerteskærende, men emnet her er ikke omtalen af så mange
anbringelsessteder for så lille en dreng, men måden hvorpå mor og far
introduceres til nr. 3 nye plejefamilie.
Forældrene får besked om, at forrige plejeforældre har sagt op (med en
måneds varsel, som plejefamilier har rettighed til), og sagen behandles i børn
og unge-udvalget, som den skal, hvis forældre er uenige i, at anbringelsessted
skal ændres. Her skal anbringelsesstedet jo ændres, og det er allerede planlagt
af forvaltningen, hvor barnet nu skal hen. Forældrene er ikke inddraget
udover info om, at det er svært at finde nyt sted så hurtigt, men nu har man
fundet et sted. Ingen info udover det og ikke den lovpligtige afgørelse om
valg af anbringelsessted.
Det afvises, at moren kan være tilstede, når drengen flyttes til sin nye
plejefamilie.
På et møde (om familiens anbragte datter) siger sagsbehandleren henkastet
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
41
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0042.png
om de nye plejeforældre, at ”for resten kan I møde dem i næste uge”, når
den anbragte datter skal holde sin fødselsdag på institutionen. Så vil
sagsbehandleren undtagelsesvist lade både forældre og plejeforældre
deltage i fødselsdagen, for så kan de hilse på hinanden der.
(Ved den lejlighed udviser den lille dreng meget stor sorg og voldsomme
reaktioner og savn, når han ser sin mor, som han klynger sig til. Kommunen
beslutter efterfølgende at efterleve morens (og hendes advokats) på børn
– og ungeudvalgsmødet fremlagte ønske om hjemgivelse af drengen til
ophold på familieinstitution med moren.)
Kommentar
Vi synes, at casen taler for sig selv om den alt for store tilfældighed og mangel på
omtanke, der desværre ofte præger disse meget følsomme processer. Til skade får både
barn, forældre og plejeforældre.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
42
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0043.png
12. Når den første kontakt bliver skænderi om en rød kjole
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Pige 4 år
Forældre skilt: Far sidst i 40’erne, Mor i 30’erne
begge med etnisk minoritets baggrund.
Anbringes i plejefamilie efter ca. 9 måneder på
observationshjem.
Etnisk dansk plejefamilie
Ca. 80 km
Nej
2017
Efter ca. 9 måneder på observationshjem er der fundet en plejefamilie til
pigen. Hendes forældre informeres uforberedte om dette. Faren har bedt om
et møde om forældrehandleplan, men da han kommer til dette, forelægges
han afgørelsen om anbringelsessted. Han bliver meget frustreret og afslår i
situationen at ville besøge plejefamilien. Dette bruger forvaltningen igen og
igen som begrundelse for, at der først afholdes møder mellem forældre og
plejeforældre efter ca. 9 måneders anbringelse.
Ankestyrelsen påpeger, at klagen over valget af konkret anbringelsessted
skulle have haft opsættende virkning – men nu er pigen anbragt. Som
beskrevet ovenfor starter også denne anbringelse med, at forældrene ikke
ved, hvordan de skal få informationer om pigen, og der går over en uge, hvor
de intet hører.
Herefter etableres en ringeordning, som ikke går så godt, da mors dansk ikke
er så godt.
Selvom der ikke etableres møder mellem forældre og plejeforældre, mødes
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
43
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0044.png
mor og plejefar, når plejefar kører pigen til samvær hjemme hos mor. Her er
kommunikationen svær.
Plejefars og mors kontakt starter nærmest med, at plejefar skælder ud
over en manglende rød kjole. Dette gentager sig flere gange. Plejefaren
forbyder desuden, at pigen kan have det tøj eller legetøj med hjem, som
hun får af moren. Kommunen er trods klager og mange henvendelser fra
forældrene helt fraværende som rammesættere, indtil moren via klage til
borgerombudsmanden opnår, at der kommer ny sagsbehandler på sagen, og
at der endelig sættes ind med rammer og møder mm.
Men det er svært at reparere på relationen, selvom moren kontinuerligt
udviser venlighed overfor plejefaren, trods sin bekymring for datterens trivsel.
En forældrekompetenceundersøgelse af mor kombineret med psykologisk
undersøgelse af pigen viser, at pigen på det nærmeste ikke har udviklet sig,
de år anbringelsen har varet. Samtidig skønnes moren – med støtte - at have
forældreevner nok til at kunne give pigen den omsorg, som hun i den grad
har brug for. Psykologen er nervøs for alvorlig fejludvikling hos pigen, hvis
hun ikke hurtigst muligt oplever at danne/ udvikle følelsesmæssig relation –
som hun først og fremmest kan opnå med sin mor.
Kommentar
Også denne sag synes vi taler for sig selv. Det er beskæmmende, at vi i RIFT alt for
ofte oplever, at der med kommunens vidende, under kommuners ansvar ses dårligt
samarbejde mellem omsorgspersonerne i anbringelsessager. Familieretshusene ville
efter vores erfaring være yderst kritiske overfor, hvis den slags dårlige samarbejde foregik
i en skilsmissefamilie.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
44
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Rammer for samvær og afgørelser om samvær har
betydning for samarbejdet
Samvær er – som omtalt i indledningen - et meget stort og vigtigt område i
samarbejdsfeltet mellem forældre og anbringelsessteder. Så stort og komplekst et felt,
at vi her selektivt må fokusere på, hvad samværsafgørelser og ”dobbeltkasketter” kan
skabe, hvis ikke der fra forvaltningens side er stor opmærksomhed og refleksion på også
dette område.
Der er så mange facetter i emnet samvær, såsom hvordan anbringelsessteder og
forældre taler om hinanden, møder hinanden, vurderer samværene osv Om dette vil
vi overordnet påpege, at det ikke er et let område, men netop derfor kræver det ekstra
meget grundighed fra forvaltningernes side.
Både fra start af forholdet mellem parterne og under anbringelsen, hvor karakteren af
samarbejdet mellem forældre og anbringelsessted kan være afgørende for, hvordan
samværene går.
Vi er glade for på vores temadag 20. november 2019 om samarbejdet om det anbragte
barn at have bl.a. både psykologerne fra FOLIKO og Jytte K. Jakobsen forfatter til bogen
”Byg Bro” til at belyse også dette emne. For det er større end vi kan belyse det med cases.
2 emner om samvær med betydning for samarbejdet mellem omsorgspersonerne går
igen i mange af de sager, vi i RIFT kender til:
Dårligt begrundede samværsafgørelser, som skaber frustrationer og vrede hos
forældrene.
Dobbeltkasketter på institutioner og plejeforældre, som sættes til, foruden at passe på
børnene, også at ”holde øje med ” de biologiske forældre.
Som det er nævnt af forældre i rapporten ”Det gode match”, så smitter dårlig
sagsbehandling af på samarbejdet. Vældigt ofte sættes samvær ned igen og igen med
kort begrundelse om, at barnet reagerer voldsomt efter samvær.
Her savner forældrene ofte et lydhørt rum, hvor man sammen kan snakke om, hvad der
eventuelt skulle til for at nedsætte reaktionerne. Det kunne jo være, at der var andre og
bedre f.eks. rammemæssige løsninger end at nedsætte samværene. Henriette Lieblein
Misser, cand.psych. og ledende psykolog på døgninstitutionen Godhavn, har vi i RIFT
i foredrag hørt være fortaler for, at børn og unge under anbringelsen, hvor de jo har
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
45
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0046.png
fagpersoner omkring sig, kan få mulighed for at ruste sig til at leve med de forældre, de
nu engang har. Som de formentlig også i deres voksenliv - efter at fagpersoner er ude af
deres liv - skal forholde sig til. Blandt andet med brug af triangulerende samtaler, som
også Jytte K. Jakobsen i sin bog (”Byg bro”) giver eksempler på. Hvis forvaltninger finder
det nødvendigt at sætte samværene ned, har forældrene krav på en god og forståelig
(om end for dem evt. uacceptabel) begrundelse. I RIFT oplever vi ofte, at Ankestyrelsen
hjemsender afgørelser om samvær til fornyet behandling fordi der mangler begrundelser,
mangler at høre barnets holdning osv. Når forældre får aktindsigt, oplever de ofte
i journalakter at læse om en omfattende korrespondance mellem plejeforældre og
forvaltninger. Beretning efter beretning om reaktioner hos barnet, som forældrene ikke
er blevet gjort bekendt med.
Også dette er medvirkende til det modsatte af tillid og godt samarbejde mellem parterne.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
46
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0047.png
13. Når institutionen har ”dobbeltkasket” på
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Drenge 5 og 10 år
Mor i 40’erne
Anden anbringelse
Opholdssted
Ca. 50 km
Ja
2018
Mor har støttet samvær med sin yngste søn på opholdsstedet.
Støtteopgave varetages af opholdsstedets eget pædagogiske personale.
Opgaven er ikke tildelt konkrete pædagoger, men udføres af en af de
pædagoger, der er på arbejde de pågældende dage.
I samarbejde mellem mor og sagsbehandler er der sat nogle mål for
samværene. Pædagogen oplever, at moren ikke lykkedes med at efterleve
disse mål, og at sønnen ikke har det godt af at være grædende.
Da dette har stået på et par minutter, siger pædagogen til moren, at hun bør
afbryde samværet med drengen, da han vurderer, at drengen har brug for det
pædagogiske personale og ikke moren.
Moren afviser at tage hjem før tid.
Herefter tager pædagogen morens taske og overtøj og bærer det ud af
lokalet, inden han løfter barnet op på sin arm og beder ham sige farvel til
moren, mens han bæres ud af lokalet.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
47
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Kommentar
Rift finder, at selvom det kan være en fordel at samværskonsulenter er for barnet kendte
voksne og nogen, som forældrene i øvrigt har et godt samarbejde med, så er det alt for
sårbart for samarbejdet, at anbringelsesstedet påtager sig denne dobbeltkasket.
Det kræver i hvert fald en yderst bevidst og reflekteret holdning fra både forvaltningens
og anbringelsesstedets side. Dette ser vi desværre sjældent. Vi oplever tværtimod, at
der ofte er tale om, at valget er taget alene ud fra praktiske hensyn eller for at betrygge
børnene. Men børnene kan ende med at blive utrygge også i deres dagligdag, hvis de
mærker konflikter mellem de voksne.
Vi ser ved aktindsigt i journalnotater (som forældre ikke løbende følger med i) rigtigt
mange eksempler på, at plejeforældre og institutioner skriver vurderende mails til
forvaltningerne om, hvordan forældrene har opført sig til samvær.
Oftest fordi de af forvaltningen er blevet bedt om det. Men det opleves hverken
hensigtsmæssigt eller retssikkerhedsmæssigt i orden, at f.eks. institutionens pædagog
eller plejemor skal være den, der også vurderer forældrene.
Hertil kommer, at forældrene ved støttet samvær har krav på at se og forholde sig til
det, der skrives om dem. Dobbeltkasketordninger befinder sig ofte i en gråzone, som
værende ikke eksplicit defineret støttet samvær og uden klare rammer.
Dette kan være til stor skade for forældrenes tillid til anbringelsesstedet og dermed for
samarbejdet.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
48
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0049.png
14. Psykologer vurderer og omsorgspersonerne er enige om, at pigen reagerer
voldsomt på rammerne for samvær. Forvaltningen ændrer – ”af hensyn til
pigen” – kun over adisk på rammerne. Reaktionerne belaster fortsat –
foruden barnet – samarbejdet mellem plejeforældre og forældre.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Pige 2 år
Forældrepar sidst i 20’erne
Akutanbragt som spædbarn i akutplejefamilie,
som nu er plejefamilie
Plejefamilie
Ca. 20 km
Nej
2019
Der er i sagen afgjort overvåget samvær. Samvær er med tiden kommet
ned på 1 time hver 4. uge som følge af pigens voldsomme reaktioner efter
samvær. (Feber, søvnløshed, manglende appetit, opkastninger og senest at
slå hovedet i gulvet). Forældrene er forhindret i direkte kontakt med plejemor
mellem samværene. Foruden til samværene mødes parterne kun hvert halve
år til netværksmøde, hvor status gennemgås, men hvor der ikke drøftes
hverken samarbejde.
Under forældrekompetenceundersøgelse får psykologerne øje på, at
samværsrammerne: Et lille lokale, 2 overvågere, plejemor og de to forældre i en
time hver måned, kan være medvirkende til pigens reaktioner. Psykologerne
beder kommunen om lov til under deres observation at ”eksperimenter” med
samværene, herunder at pigen skal få lov at opleve, at man kan have tryghed
hos forældrene, som plejer at skulle overlade al trøsten / og behov for ”pauser”
til plejemor- som hidtil har fået besked på i den resterende del af samværene
at være tilbagetrukket og derfor er mimikløs. Samtidig med at samværene
som del af eksperimentet sættes op til dobbelt tid og med større plads/ (ude)
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
49
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0050.png
inviteres forældre og plejemor til mere samarbejde og til at kontakten til
pigen skal gå gennem plejemoren, som hun jo har tilknytning til.
Kort fortalt har pigen efter dette ”eksperiment” stort set ikke nogen reaktioner,
og psykologerne forklarer hendes vanlige reaktioner med, at hun bliver utryg,
hvis plejemor er tilbagetrukket og unaturlig mimikløs samtidig med, at hun
ikke udvikler tryghed til sine forældre, da de ved det mindste skal overlade
hende til plejemor, hvorved der sendes signal til pigen om, at hendes forældre
ikke kan bruges som tryghedspersoner. De forbliver nogle fremmede, som
hun møder med så store mellemrum, at der ikke dannes relation. Forældre
og også plejemor er positive overfor ”eksperimentet” herunder den mulighed
det gav dem for at komme konstruktivt nærmere hinanden.
Forældrene ser frem til den samværsafgørelse, der følger efter fremlæggelsen
af forældrekompetenceundersøgelsen, der i øvrigt vurderer, at begge
forældre har tilstrækkelige forældrekompetencer, herunder et stort uudviklet
potentiale. Men i dag 4 måneder efter psykologernes fremlæggelse af
rapporten er rammerne for samværet stort set uændret. Forældrene har
fra start fået/ haft et lidt negativt indtryk af plejemor forårsaget af de
mange restriktioner, selvom de godt ved, at det er forvaltningen der har sat
rammerne. Ligesom de har oplevet plejemor forbeholden/ kritisk overfor
dem. Men under ”eksperimentet” tøede relationen op, og der var gode
samtaler og kontakt mellem forældrene og plejemor. Dette er dog svært at
fastholde, da de anbefalede tiltag om bedre samarbejdsmuligheder ikke er
sat i værk, og pigen nu igen har store samværsreaktioner, hvorfor hverken
samværsvarighed eller samværshyppighed sættes op.
Kommentar
Det er vanskeligt at skrive cases om kun et emne, så i denne case er der mange, vanskelige
emner blandet ind. Vi bringer casen for at vise, hvordan manglende handling fra
forvaltningens side kan fastlåse forældre og anbringelsessted i svær samarbejdssituation.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
50
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0051.png
15. Når samværsafgørelser smitter af på samarbejdet: Forvaltningen bevilliger
plejefamilien ændringer i planen uden at spørge forældrene.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Dreng 3 år
Forældre midt i 20’ erne
Andet anbringelsessted
Plejefamilie
Ca. 115 km
Nej
2019
Der foreligger en samværsafgørelse om at drengen og forældrene har samvær
to gange ugentlig. Dette på faste ugedage. Farens fødselsdag falder på en
samværsdag, til glæde for forældrene, som ser frem til at ”holde fødselsdag”
sammen med deres søn.
To uger inden fødselsdagen modtager forældrene en mail om, at samværet
den pågældende dag er flyttet til den efterfølgende dag, da plejefamilien har
taget en enkelt feriedag.
Kommentar
Vi oplever desværre ofte asymmetri i forholdet mellem forældre og anbringelsessted,
når kommunen, som har ansvaret for samværsplanen, tager beslutninger om f.eks.
ændringer uden at involvere forældrene.
Desværre kan det let gå ud over samarbejdet mellem forældre og anbringelsessted,
selvom det er kommunens ansvar.
I dette tilfælde ville det have været hensigtsmæssigt, at forvaltningen, inden man
ændrede planen efter plejefamiliens ønske, havde kontaktet forældrene for at spørge dem
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
51
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0052.png
til ændringen. Forældrene blev i deres frustration umiddelbart vrede på plejeforældrene,
som jo havde spurgt kommunen, som de skulle.
Dog vil det supplerende – hvor det kan lade sig gøre - ofte være ønskeligt, at
anbringelsessteder selv prøver at koordinere den slags med forældrene, inden de
går til myndigheden. Samtidig bør planlægningen ikke overlades til forældre og
anbringelsessted alene, som næste case viser.
Med mindre der – som i case nr. 19 – er etableret et rigtigt godt samarbejde.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
52
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0053.png
16. Voldsom kon iktoptrapning for øjnene af barnet – forårsaget af, at mor og
plejemor, trods ikke etableret samarbejde, selv skal stå for tilrettelæggelse
af samværsplan.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Pige 13 år
Mor i 40’erne
Andet anbringelsessted
Plejefamilie
Ca. 50 km
Nej – ikke længere
2019
Der har fra start ikke været etableret et godt forhold mellem mor og den nye
plejefamilie, pigen er flyttet til.
Alligevel har forvaltningen ladet mor og plejemor stå for tilrettelæggelsen
af samvær, der netop er blevet sat voldsomt ned på grund af plejefamiliens
rapporteringer om pigens reaktioner efter samvær. Samtidig har forvaltningen,
uden begrundelse, taget mors støtte til samvær væk. Samværskonsulenten
plejede at være tilstede ved overleveringerne mellem mor og plejefamilie.
På grund af plejefamiliens juleferie kommer der til at gå mere end de
lovpligtige 4 uger mellem planlagt samvær, så allerede her stiger morens
frustrationer, og hun klager over det og beder forvaltningen om at overtage
fastlæggelsen af samværsplan.
Forvaltningen fastholder, at det er plejemor og mor, der selv skal fastlægge
samværene, og moren modtager med kort varsel sms-besked fra plejemoren
om, hvornår der skal være samvær.
Det kræver at moren omlægger sit eget program, hvilket hun frustreres over
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
53
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0054.png
og oplever som manglende respekt for hendes tid og hendes liv. Men for
pigens skyld følger hun plejemorens plan.
Moren søger og får af forvaltningen bevilliget et ekstra samvær til mormorens
fødselsdag. Dagen inden afholdelsen af mormorens fødselsdag ringer
det pludseligt på døren hos moren, der endnu ikke er kommet i tøjet, og
plejemor og pigen står udenfor. Der er sket en misforståelse om datoen. Alle
bliver frustrerede, ikke mindst moren på baggrund af de tidligere nævnte
oplevelser. Det ender med en konflikt mellem mor og plejemor for øjnene
af pigen. Plejemoren melder moren til politiet for at have været voldelig, da
hun viste hende ud af lejligheden. Samtidig skriver plejemor en lang mail til
sagsbehandler om forløbet, herunder om at moren fremstod usoigneret og
lugtede ud af munden.
Kommentar
Det er desværre ikke det eneste eksempel vi i RIFT kender til, hvor kommunens manglende
tilstrækkelige ledelse af sagen fører til optrappet konflikt – til stor skade for barnet/ den
unge. Moren i denne sag har i lang tid efterspurgt samarbejdsmøde med plejeforældrene.
Det er nu endelig planlagt.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
54
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Under anbringelsen
Under anbringelsen er der foruden de tidligere nævnte samarbejdsområder, mange
emner, der er vigtige:
lægebesøg, frisure, køb af tøj mm?
Som det fremgår, er det yderst komplekst, når flere skal have indflydelse
på og informationer om barnets/ den unges liv. Som vi kender det også fra
skilsmissesituationer, kan det let give konflikter. Vi er som samfund begyndt at
blande os/ stille større krav til skilsmisseforældre vedrørende at kunne håndtere det
gode samarbejde. For børnenes bedste.
I RIFT har vi svært ved at forstå, at der i de tilfælde, hvor staten/ kommunerne har
overtaget ansvaret for et barn ikke i højere grad systematisk sørges for, at det gode
samarbejde etableres.
Vores undren omfatter såvel manglende opsættelse af klare rammer for samarbejdet
som manglende fokus på ledelse af sagen og vigtig mødeledelse i det sårbare
møde mellem parter med forskellige behov, som let kan komme i uhensigtsmæssig
modsætning til hinanden. Til skade for barnet.
Vi oplever ofte asymmetri i forvaltningens vurdering af konflikter.
Forældre, der udtrykker deres utilfredshed med sagsbehandling og/ eller
anbringelsesstedets manglende tagen vare på aftaler mm får ofte svar som dette fra
en forvaltningschef, da en mor skrev om sagsbehandlers manglende ageren overfor
institutionen, når hendes børn ikke kom til tandlæge mm:
”Jeg tror, at I kommer til at forveksle dårligt samarbejde med jeres frustrationer
ift. anbringelserne af x og x samt jeres altoverskyggende ønske om at få alle 3
børn hjem igen.”Der er her ikke plads til at bringe eksempler på alle slags vigtige
samarbejdsfelter.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
55
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Desværre kan vi ud fra RIFT ’s kendskab til 80-100 sager opsummere, at:
- Det er mere reglen end undtagelsen, at forvaltningen ikke fra start har
gennemtænkt og etablerer en god informations- og kommunikationsstruktur.
Det er vanskeligt at lovgive om den slags, da situationer og forældre er
forskellige, men det vil være god forvaltningsskik hvis forvaltningerne fra
start af anbringelser tydeliggjorde aftaler, rammer, processer for det vigtige
samarbejde i den konkrete sag. Samt løbende tog samarbejdet og rammerne
op til evaluering. Alt for ofte er de handleplaner, der skal beskrive den fælles
opgave om barnet for ukonkrete og revideres i ret mange tilfælde, vi kender,
ikke løbende, som de skal ifølge loven.
- Initiativer til afgørelser om samvær med udvidet familie og netværk kommer
ikke af sig selv fra forvaltningerne. Ofte kender forvaltningerne ikke
lovgivningens påbud om, at sagen skal i børn og unge-udvalget, hvis f.eks.
bedsteforældre, trods forældrenes ønske om mere samvær med disse, ikke ser
deres børnebørn minimum hver 4. uge.
- Alt for sjældent opstilles der først et forum til fælles drøftelse om f.eks. vigtige
svære ”teenageemner”, når der ER kommet konflikter, som har sat den unge i
en ”splitting-situation.”
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
56
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0057.png
17. Barnets mor er den eneste, der ikke har modtaget statusudtalelser inden
netværksmødet.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Pige 10 år
Mor i 40’erne
Femte anbringelsessted
Opholdssted
Ca. 75 km
Nej
2019
Ved afholdelse af netværksmøde med deltagelse af sagsbehandler,
opholdsstedet, skole og mor vedrørende pigens anbringelse, har moren som
den eneste ikke fået udleveret statusbeskrivelsen på forhånd.
Dette bevirker, at hun som den eneste af mødets deltagere ikke var vidende
om de nuværende vurderinger af pigen.
Da moren adspørger til muligheden for fremadrettet at få gennemgået
statusbeskrivelsen inden møde, eller om ikke andet at få statusbeskrivelsen
tilsendt til gennemlæsning, afviser opholdsstedslederen dette under
henvisning til indskrivningskontrakten, der er mellem stedet og kommunen,
hvoraf det fremgår at dette ikke praktiseres.
Kommentar – om erfaring med manglen på ok etablerede rammer for samarbejdet
RIFT oplever meget ofte, at forældremyndighedsindehaver ikke inden mødet modtager
samme oplysninger som fagpersonerne.
Dette fratager forældrene muligheder for at forberede sig til møderne og giver ingen
muligheder for at kommentere beskrivelserne. Dette er ekstra problematisk, hvor
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
57
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
også beskrivelser af forældrene indgår i status, uden at forældrene er blevet hørt
om det. Det er meget lidt befordrende for samarbejdet, når familieplejekonsulenter/
sagsbehandlerne skriver plejeforældres eller institutioners tolkninger om forældrene ind
i f.eks. statusudtalelser eller handleplansopfølgninger. Som forældrene enten først ser i
sagsakter eller på et møde. Ikke desto mindre er det noget, vi ofte oplever i RIFT
Vi er opmærksomme på, at der kan fremkomme noget, som så også skal skrives ned.
Men vi kan ikke forstå, at forvaltningerne ikke udviser god forvaltningsskik og empati
overfor, at det skal forelægges for og drøftes med forældrene – samt tager vare på,
hvordan parterne i dialog kommer videre.
Et konkret eksempel er, at der stod i en handleplansopfølgning, at plejeforældrene havde
indtryk af at pigen spiste ubegrænset meget slik hjemme hos forældrene samt at pigen
gjorde alt for at opleve sig elsket af sin mor.
Den slags tolkninger mener vi, bør tjekkes og drøftes med forældrene. Og igen er der
tale om asymmetri, da forældrenes eventuelle tolkninger om institution eller plejefamilie
ikke på samme måde kunne tænkes at indgå som en slags fakta i dokumenter. Hvilket
ville være lige så uhensigtsmæssigt.
Manglende faglig gennemtænkt mødekultur er ud fra RIFT’s erfaringer desværre mere
reglen end undtagelsen: Dagsordenen er sjældent sendt ud på forhånd, og der er
sjældent tænkt på vigtigheden af at sagsbehandler holder formøder med forældrene for
at sikre, at de er hørt om f.eks. forvaltningsmæssige problemer, så den slags konflikter
ikke præger det vigtige møde med anbringelsesstedet.
Ligesom det er RIFT’s erfaring, at sagsbehandler på et forberedende møde kan hjælpe
forældrene med på en god måde at få de eventuelle vanskelige emner frem i dialogen
med anbringelsesstedet.
Vi oplever desværre, at møder med dårlig forberedelse og manglende mødeledelse kan
uddybe konflikter omkring barnet fremfor at fremme samarbejdet.
Hvis der bliver dårlig stemning på mødet og forældrene, som den udsatte part, kommer
til at udvise frustrationer og evt. temperament, oplever vi meget ofte, at forældrene i
journalnotatet om mødet beskrives negativt og med ansvar for, at mødet ikke gik godt.
Meget ofte skrives der ikke referater af de vigtige møder (udover journalnotatet, der
ikke rundsendes), med det resultat, at der er uklarhed om aftaler, som må diskuteres
efterfølgende – hvilket kan give nye konflikter i det vigtige samarbejde.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
58
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0059.png
18. ”Vi kan ikke fortælle dig om din søns sygdom, men må henvise til den
ugentlige mail næste uge.”
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Dreng 11 år, pige 14 år
Mor i 30`erne
Første anbringelse
Opholdssted
Ca. 55 km
Nej
2017
Der er truffet afgørelse om, at moren en gang ugentlig må ringe til
anbringelsesstedets fastnet telefon for at samtale med børnene enkeltvis op
til 15 minutter.
Moren har forsøgt at få etableret yderligere kontakt med anbringelsesstedet,
for at sikre sig informationer om børnenes trivsel. Dette imødekommes fra
forvaltningen ved, at anbringelsesstedet hver uge inden morens opkald til
børnene, skal sende hende en kort beskrivende mail om deres trivsel og
hverdag.
Ved samtale med det yngste barn erfarer moren, at han er syg med blandt
andet høj feber. Han fortæller, at han har haft det sådan i flere dage, at han
sover uroligt og har svært ved at indtage både føde og væske. Efter afsluttet
samtale med sine børn, ringer moren anbringelsesstedet op igen og fortæller,
at hun ønsker at blive oplyst om sin søns tilstand fra en voksen, så drengens
egne beskrivelser ikke skal stå alene.
Personalet fortæller moren, at hun desværre ikke kan oplyse hende
om yderligere, men at kontaktpersonen vil blive bedt om at beskrive
sygdomsforløbet i mailen den kommende uge.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
59
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0060.png
Kommentar
Vi oplever heldigvis sjældent så stor grad af rigiditet i forhold til anbringelsesstedets
mulighed for at give information til forældrene. Men vi har taget eksemplet med, fordi
vi oplever tendensen til, at anbringelsesstedet er bekymrede for/ eller har fået forbud fra
kommunen mod at give forældrene for mange informationer
I mange af de sager RIFT kender til, sendes der et månedligt informationsbrev – evt.
med billeder – til forældrene. Ofte udelukkende indeholdende overfladisk beskrivelse af
særlige begivenheder i perioden såsom -med billede – spisning af en is i zoologisk have
mm.
Det er RIFT ’s erfaring, at forældrenes indsigt i og interesse for deres børns udvikling og
trivsel undervurderes, og vi har repræsentativt eksempel på, at en mor har udarbejdet
en rigtig god disposition om, hvad hun ønsker at vide fra plejemor. Med fokus på skole,
indre tilstande samt barnets udvikling.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
60
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0061.png
De gode eksempler
RIFT vil, som tidligere angivet, meget gerne også fokusere på de gode eksempler. Vi
anerkender, at både rigtigt mange anbringelsessteder og nogle forvaltninger gør
det godt i forhold til at sætte gode rammer og samarbejder op om det anbragte
barn/ den anbragte unger.
Jævnfør at vi som oplægsholdere til temadagen 20. november 2019 bringer
eksempler på dette.
Her har vores fokus som nævnt været at pege på problemerne, men vi vil da også
bringe et af de gode eksempler:
19. ”Der er et hus til salg på vores vej: Var det ikke noget for jer?”
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Dreng 8 år
Mor i 40’erne, far i 50’erne, begge i kørestol
Anbragt fra spæd først kort på institution,
herefter i nuværende plejefamilie
Plejefamilie
Tidligere ca. 40 km, nu ca.4 km
Ja (ikke fra start)
2015
Drengen anbringes fra spæd uden forældrenes samtykke. Plejeforældrene
viser sig fra start både empatiske og informative. Forældrene modtager
daglig mail med billede og kort tekst om deres lille søn – indtil kommunen
stopper dette ” for at passe på relationen”.
Samarbejdet udbygges gennem årene. Forældrene kommer i plejefamiliens
hjem , blandt andet på årlige besøg i sommerhuset og til drengens fødselsdag,
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
61
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0062.png
hvor der er op til 22 gæster med – 11 fra hver af familierne. Forældrene nyder
samarbejdet og bidrager med f.eks. også at huske de andre plejefamiliens
øvrige plejebørns fødselsdage mm. Største udfordring for samarbejdet (i
kombination med de af kommunen satte - af og til snærende - rammer) er
den store afstand mellem forældrenes hjem og plejefamiliens hjem, hvor
forældrenes funktionsnedsættelser ikke gør udfordringen mindre. Men også
i forhold til det er plejefamilien hjælpsomme: En dag – da drengen er ca. 8
år - ringer plejefar og fortæller, at der er et hus til salg på plejefamiliens vej:
Om ikke det var noget for forældrene?
Lige det hus kunne forældrene ikke købe, men de bor nu i nabokommunen
kun ca. 4 km fra plejefamilien, så den nu 12 - årige selv kan cykle over til dem.
Plejeforældrene giver ofte forældrene en håndsrækning/ lidt praktisk hjælp
efter aftale i forbindelse med, at de bringer/ henter drengen.
Drengen stortrives og møderne på forvaltningen er ”en fest”, hvor sags-
behandler spiller en birolle.
Kommentar
Vi er glade for at kunne bringe dette eksempel på det rigtigt gode samarbejde og den
rigtigt vellykkede anbringelse. Og vi ved, at der findes flere lignende historier landet over.
Ligesom Jytte Jakobsen i sin bog, Byg Bro, lægger op til netop den slags samarbejde, hvor
det er muligt.
I denne sag, som RIFT har fulgt i mange år på nærmeste hold, må vi dog konstatere,
at det er gået således på trods af de af kommunen opstillede rammer. Samarbejdet
er plejeforældrenes og forældrenes egen fortjeneste. Måske har de mange
sagsbehandlerskift i denne sag haft den gode effekt, at familierne bar historikken, og
derfor i stigende grad har fået lov at definere rammerne.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
62
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Hjemgivelse
Hjemgivelse er et kapitel for sig, og faktisk ikke noget vi oplever så ofte i de sager
RIFT kender til.
Inge Bryderup beskriver i forordet til ”Byg Bro” (Byg bro, s. 8), at kontakten mellem
familieplejere og børn/ unge efter at deres anbringelser er afsluttede hos de
pågældende familieplejere ofte er yderst begrænset. Den erfaring deler vi desværre
i RIFT. Vi tolker, at det ofte hænger sammen med, at samarbejdet mellem plejefamilie
og familie ikke var helt godt under anbringelsen eller at plejeforældrene var uenige
med kommunen om hjemgivelsen.
Sådan tolker vi i det eneste eksempel vi her bringer:
20. Plejeforælder fastholder deres opsigelse, så drengen må på institution
inden hjemgivelse kan finde sted. Der er ingen efterfølgende kontakt, og
der siges ikke behørigt farvel.
Børn
Forældre
Anbringelseshistorik
Dreng 6 år
Begge sidst i 30’erne
Drengen var først i plejefamilie, som ikke kunne
rumme han, herefter i ny plejefamilie, som har
sagt op – under henvisning til, at de mener han
skal på behandlende institution.
Plejefamilie, (institution), nu hjemgivet
Ca. 10 km
Anbringelsessted
Afstand mellem forældre og
anbringelsessted
Samtykke til anbringelsen
Årstal
Ja (ikke fra start).
2016
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
63
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0064.png
Drengen har været anbragt siden han var 2 år. Først i en plejefamilie, der ikke
kunne rumme ham og dernæst i en ny plejefamilie, som forældrene fra start
havde et godt samarbejde med. Blandt andet fordi de ud fra deres erfaringer
opstillede krav og ønsker om rammer for dette.
Da plejefamilien får et nyt, mindre plejebarn, hvilket bekymrer forældrene,
som oplever det mod aftalen fra starten - og der siden er uenighed mellem
parterne om, hvor vidt drengen har en diagnose, bliver samarbejdet dårligere,
selvom begge parter til gode for drengen gør deres bedste.
Forældrene chokeres således, da plejeforældrene pludseligt med kort varsel
opsiger kontrakten. Forældrene kan ikke bære det, og de er bekymrede for,
at det vil være ødelæggende for drengen, hvis han igen skal flyttes. De beder
sagsbehandler om møde om hjemgivelsesmulighed. Sagsbehandler deler
deres bekymring og på baggrund af den udvikling forældrene har udvist de
senere år, sættes et undersøgelsesforløb om hjemgivelsesmulighed i gang,
herunder med indsættelse af en sikkerhedsplan inddragende forældrenes
netværk. Plejeforældrene vil ikke deltage i forløbet på nogen måde, og
drengen må på institution nogle måneder, mens det undersøges, hvorvidt
han kan være hjemme.
Plejefamilien siger knapt nok farvel og der har efterfølgende ingen kontakt
været mellem plejeforældrene og drengen.
Kommentar
Denne sag er lidt atypisk i forhold til fokus i denne case -samling på, om kommunen
opstiller gode nok rammer. For vi ved ikke, hvad kommunen prøvede at gøre for at
få plejeforældrenes deltagelse også i udslusning og hjemgivelsesproces. Men vi kan
konstatere, at det er synd for drengen, at de voksne ikke kan finde ud af at have ham i
centrum i en proces, der handler om hans fremtidige liv.
Heldigvis går det ok nu og forældrene har et rigtigt godt samarbejde med kommunen
om drengen, trods de vanskeligheder han har.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
64
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Tema-arrangement
Samarbejdet om det anbragte barn/ den anbragte unge –
med fokus på kommunernes ansvar for at skabe rammer for samarbejdet
mellem forældre/ familie og anbringelsessted.
Onsdag 20. november 2019 kl. 10.00 -15.30, Valby Kulturhus
Valgårdsvej 4, 2500 Valby (ved Toftegårdplads)
Mødeindhold og baggrund
Samarbejdet om det anbragte barn/ den anbragte unge er meget vigtigt, men vi oplever i
RIFT ikke desto mindre rigtigt mange eksempler på, at det nedprioriteres i kommunernes
sagsbehandling.
På temadagen sætter vi fokus på rammerne for samarbejdet mellem anbringelsessted og
forældre/ familie.
Loven og vejledning til loven angiver, at kommunen har pligt til at sikre, at forældre får den
rette information om barnets eller den unges hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde
mellem forældre og anbringelsessted. Hertil kommer forpligtelse til så vidt muligt at inddrage
forældre på en række områder.
Temadagen indledes med, at cand. Jur. Bente Adolphsen opridser hvad loven siger om
kommunernes ansvar for samarbejdet mellem anbringelsessted og forældre/ familie.
Forinden vil RIFT kort indlede med henvisning til den til dagen udarbejdede case-samling,
hvor vi angiver de store problemer, vi desværre registrerer på dette felt.
Problemer som kan få alvorlige konsekvenser for barnet/ den unge, der kan komme i klemme
og i loyalitetskonflikt.
For at uddybe dette har vi inviteret psykologerne fra FOLIKO: Flemming Sell og Rikke
Lyngdam, som i oplægget ”En stemme i klemme – mentalisering af barnet/ den unge ved
anbringelse” vil gøre os klogere om de psykologiske mekanismer.
Københavns Kommune har i projekt ” Det gode match” arbejdet med inddragelse af børn og
forældre i matchet til en plejefamilie. Mette Larsen, leder af Videnscenter for anbragte børn
og unge, bidrager og inspirerer til dagens tema ved at fortælle om erfaringer fra projektet.
Herefter drøftes emnet i en paneldebat med deltagelse af bl.a. folketingspolitikerne Trine
Torp, SF og Karina Adsbøl DF, som begge har stor indsigt i anbringelsesområdet, og som RIFT
igen har inviteret til at hjælpe os med at drøfte, hvordan anbringelsesområdet forbedres,
herunder hvordan vi sikrer, at loven og dens intentioner overholdes og føres fagligt kvalificeret
ud i livet.
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
65
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Efterfølgende belyses emnet af forskerne Anette Faye Jacobsen, Institut for Menneske-
rettigheder og Anne -Dorthe Hestbæk fra VIVE, med omtale af igangværende forskningsprojekt
om bl.a. samarbejdet om det anbragte barn.
Som afslutning på dagen ser vi på samarbejdet fra anbringelsesstedernes perspektiv ved
repræsentant fra LOS (Landsorganisationen for Sociale tilbud) samt forfatter til bogen ”At
bygge bro” (der udkommer i oktober), Jytte Jakobsen, der som bl.a. tidligere plejemor sætter
fokus på bud på, hvordan rammerne bedst fremmes for at bygge bro mellem plejefamilie og
forældre/ familie.
Tilmelding og betaling
Tilmelding og betaling sker via vores hjemmeside
www.rift.center/tema-arrangementer
Pris 400 kr. incl. forplejening: Kaffe/the, sandwich + 35 kr. i billetgebyr til Biletto.
Vi anbefaler hurtig tilmelding.
Mail [email protected], hvis du ikke har økonomisk mulighed for at betale. Vi har et
mindre antal fripladser til rådighed.
Arrangør
Foreningen RIFT (Foreningen for Retssikkerhed i Familiers Trivsel)
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
66
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Program
Registrering, kaffe/te og en bolle fra kl. 9.15.
10.00 - 10.10
Velkomst
v. RIFT:
Præsentation af case-samlingen/ eksempler på, at det halter med
tilstrækkeligt gode rammer for samarbejdet om det anbragte børn.
Hvad siger loven?
Cand. jur. Bente Adolphsen.
(incl. spørgsmål fra salen)
“En stemme i klemme: Mentalisering af barnet/ den unge ved
anbringelse”
Psykolog Flemming Sell og Psykolog Rikke Lyngdam/ FOLIKO.
(incl. spørgsmål fra salen)
Kort kaffe/te-pause.
”Det gode match – erfaringer fra et projekt om inddragelse af børn og
forældre i matchet til en plejefamilie”.
(incl. spørgsmål fra salen)
v. antropolog Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte Børn
og Unge.
Frokostpause.
Paneldebat:
Hvordan sikres det gode match/ de gode rammer for
samarbejdet om det anbragte barn? (incl. spørgsmål fra salen)
Trine Torp, Medlem af folketinget/SF; Karina Adsbøl, Medlem af
folketinget/ DF; Cand. Jur. Bente Adolphsen; Mette Larsen, Antropolog,
leder af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge; Thomas Vorre-Grøntved,
Formand, Plejefamiliernes Landsforening (PLF); Michael Graatang,
Direktør, Landsforeningen af Opholdssteder (LOS), Repræsentant fra
De Anbragtes Vilkår; Susanne Munck, Formand, RIFT, Repræsentant fra
Socialtilsynet (inviteret).
Kaffe/te-pause.
Undersøgelsen: Samarbejdet om det anbragte barn
(incl. spørgsmål fra salen)
Anette Faye Jacobsen,
seniorforsker ph.d., Institut for Menneske-
rettigheder og
Anne-Dorthe Hestbæk,
seniorforsker,
VIVE (Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd).
Uddybning om status/ forslag set fra praktikernes/ anbringelsesstedernes
side
(incl. spørgsmål fra salen)
Forfatter til bogen “Byg Bro”,
Jytte S. Jakobsen,
tidligere plejemor,
Repræsentant for Anbragte Børns Vilkår.
Farvel og tak for i dag
v. RIFT.
67
10.10 - 10.40
10.40 - 11.20
11.20 - 11.35
11.35 - 12.05
12.05 - 12.45
12.45 - 14.00
14.00 - 14.15
14.15 - 14.45
14.45 - 15.25
15.25 - 15.30
Samarbejdet om det anbragte barn/Foreningen RIFT
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0068.png
Bogen kan bestilles på BygBro.dk
Bogen sætter fokus på samarbejdet mellem plejeforældre og forældre til anbragte børn.
JY T TE K. JAKOBSEN
BYG BRO
Samarbejde mellem
forældre og plejeforældre
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0069.png
Case-samlingerne ligger på www.rift.center
Trykte udgaver af case- samlingerne kan mod betaling
af Porto rekvireres ved henvendelse til [email protected]
Sat ud på et sidespor
Om manglende retssikkerhed i anbringelsessager
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0070.png
Case-samlingerne ligger på www.rift.center
Trykte udgaver af case- samlingerne kan mod betaling
af Porto rekvireres ved henvendelse til [email protected]
At blive undersøgt
Case-samling om børnefaglige undersøgelser
og forældrekompetenceundersøgelser -
med fokus på retssikkerhed og kvalitet
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
2306894_0071.png
Case-samlingerne ligger på www.rift.center
Trykte udgaver af
case- samlingerne kan mod betaling
af Porto rekvireres ved henvendelse til [email protected]
Børne- ungesager i
etniske minoritetsfamilier
Om udfordringer, manglende ligebehandling og retssikkerhed
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 120: Rapport: Samarbejdet om det anbragte barn, fra Foreningen RIFT
Samarbejdet om det anbragte barn:
Cases med fokus på kommunernes ansvar for at skabe rammer for samarbejdet mellem
forældre/ familie og anbringelsessted
udarbejdet af Foreningen RIFT ved
Rikke Skovgaard-Bech og Susanne Munck
Udarbejdet i forbindelse med
Temaarrangementet: Samarbejdet om det anbragte barn/ den anbragte unge –
med fokus på kommunernes ansvar for at skabe rammer for samarbejdet
mellem forældre/ familie og anbringelsessted.
20. november 2019
Arrangeret af
Foreningen RIFT (Retssikkerhed i Familiers Trivsel) www.rift.center
Omslag og illustration
Malerier af Jenny Malena Högberg,
Omslag og grafik RIFT
Case-samlingen i hæfteform kan mod betaling af porto rekvireres hos:
RIFT
[email protected]
downloades fra www.rift.center
Kontakt for yderligere informationer
Susanne Munck, formand for RIFT, tlf.: 40 75 07 58
[email protected]