Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 118
Offentligt
2306808_0001.png
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 11847
Doknr.
347861
Dato
14-12-2020
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg har d. 25. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 65 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 65:
”I oktober 2018 blev et forslag om at forstærke socialtilsynet med 38 mio.
kr. pillet ud
af forhandlingerne om satspuljen af den daværende socialordfører, Pernille
Rosenkrantz-Theil,
jf. artiklen ”Forhandlinger om et stærkere socialtilsyn er strandet”,
bragt på dr.dk den 29. oktober 2018, idet begrundelsen var, at det ikke var
vidtrækkende nok alene at styrke socialtilsynet, og at Socialdemokratiet ønskede en
reform af anbringelsesområdet. Vil ministeren oplyse, hvornår regeringen præsenterer
sit reformudspil? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samråd den 25. november
2020, jf.
samrådsspørgsmål F.”
Svar:
Regeringen arbejder på et udspil, der skal styrke indsatsen over for udsatte børn og
unge og sætte børnene først. Udspillet skal sikre, at børnenes stemmer bliver hørt, og
at de får den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv. Der er endnu ikke taget stilling til,
hvornår udspillet præsenteres.
Udspillet om Børnene Først skal ses i sammenhæng med række andre væsentlige
tiltag, der samlet set skal give et markant løft af indsatsen, så udsatte og anbragte børn
og unge får bedre hjælp end i dag.
Jeg er netop nu i gang med politiske drøftelser om en række væsentlige ændringer,
som for det første har til formål at sikre, at offentlige velfærdskroner bruges til gavn
for udsatte børn, unge og voksne og mennesker med handicap, der har ophold på eller
benytter sociale tilbud, og for det andet har til formål at styrke rammerne for
socialtilsynets arbejde, så socialtilsynet får bedre muligheder for at føre et ensartet og
effektivt tilsyn, og så det sikres, at tilbuddene lever op til de kvalitetskrav, som stilles
til dem.
Sideløbende hermed har regeringen nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med
deltagelse af Børne- og Undervisningsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og
Finansministeriet, der skal komme med forslag til, hvordan undervisningen for børn
og unge i interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder kan styrkes.
Det fremgår af kommissoriet for arbejdet, at arbejdsgruppen skal inddrage lovgivning
på tværs af social- og undervisningsområdet, og at overvejelserne bl.a. kan omfatte
oprettelse, godkendelse og tilsyn med interne skoler i dagbehandlingstilbud og
anbringelsessteder.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 118: Kopi af BUU alm. del - svar på spm. 64 om et stærkere socialtilsyn også ville have haft en betydning, så sager som Havregården Kostskole, fra børne- og undervisningsministeren og social- og indenrigsministeren
2306808_0002.png
Det var også Socialdemokratiets holdning i 2018, at en styrkelse af socialtilsynet ikke
kan stå alene. Det er med den baggrund, at forhandlingerne i efteråret 2018 strandede.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2