Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 113
Offentligt
2304703_0001.png
Social- og Indenrigsministeren
Social- og Indenrigsudvalget
Randers 12/12 2020
Tvangsbortadoptions nødvendighed for barnet eller kommunens økonomi?
Rigtig ofte skal vi læse om og lytte til, at tvangsbortadoptioner til for barnets skyld. For at give
barnet tryghed, stabilitet og sikkerhed i sin tilknytning til plejen samt en ny chance i livet. Det kan
vi bare slet ikke følge behovet for med mulighed for videreført anbringelse, jf. Servicelovens § 68a
og mulighed for at afbryde samvær, Servicelovens § 71, stk. 4, 2. punktum. Disse to bestemmelser
kan sikre barnet tryghed, stabilitet og sikkerhed i sin tilknytning til plejen, og stadig have en chance
i livet for at kende sin historie og identitet ved adgang til oplysninger og samvær med sit biologiske
ophav og øvrige familie.
Mange tidligere anbragte børn efterlyser at have fået respekteret deres ret til deres øvrige
familierelationer, jf. Børnekonventionen.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/jeg-er-
inderligt-imod-regeringen-vil-afskaere-boern-fra-deres-roedder
Vi kan kun se kommuners økonomiske spareøvelse i tvangsbortadoptioner, og det er da også landets
fattigste kommuner, der tvangsbortadopterer flest:
https://www.berlingske.dk/samfund/her-er-flest-
boern-bortadopteret-med-tvang-en-kommuner-stikker-af?
fbclid=IwAR3yGYUDZkdgC15u0YRkYpN6-1kelzcWipvjvyMA3dhD9WTIMouMCpLzY0I
En
kommune sparer både institionsplads og støtte til familien med behov for støtte ved at
tvangsbortadoptere børn. Ligesom i 1930’erne omhandler hvem der må reproducere kun de, der kan
forsørge sig selv og egne samt ikke er en byrde for samfundet. Tvangssterilisering virker mere
humant end de nuværende tvangsbortadoptioner på baggrund af banale grundlag, som slet ikke
overholder Menneskerettighedsdomstolens klare fortolkning af den juridiske prøvelse af
tvangsfjernelses- og tvangsbortadoptionsgrundlagets kriterier, som vi har redegjort for for et år
siden, jf. Side 4:
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L68/bilag/13/2125588.pdf
Vi undrer os over, at Social- og Indenrigsministeren, Astrid Krag (S) og Folketingets øvrige
Socialordfører i Social- og Indenrigsudvalget ikke sikrer borgere med handicaps den retmæssige
kompensering herfor, så mennesker med handicap også har adgang til at få deres
menneskerettigheder beskyttet.
Katrine Jensen
Katrine Jensen kunne ikke få støtte til sin Dysleksi af sin kommune, og derfor fik hun tvangsfjernet
sin første søn. At Katrine Jensen ikke vil kunne støtte sit barn i at få en god uddannelse og derfor
ikke har adgang til at være mor i Danmark udgør eugenik, og er derudover en falliterklæring om
den danske folkeskole. Dysleksi påvirker som bekendt ikke øvrige færdigheder, men manglende
boglige færdigheder har mange fordomme med sig. Da Katrine Jensen igen blev gravid og
kommunen varslede at ville tvangsfjerne det barn Katrine Jensen ventede, flyttede Katrine Jensen
højgravid til Polen, som ikke har udleveringsaftale med Danmark.
Det kom senere frem på møde med Slagelse Kommune, at kommunen havde påtænkt at indstille
Katrine Jensens nyfødte barn til tvangsbortadoption. I dag er Katrine Jensens yngste barn 6 måneder
gammel og trives så meget, at Polens myndigheder ikke ser grund til at følge Katrine Jensen bare
fordi hun har Dysleksi. Sjællandske Medier har skrevet en fin artikelserie om Katrine Jensens svære
valg:
https://sn.dk/Slagelse/Nybagt-mor-noedsaget-til-at-flygte-Ellers-havde-de-tvangsfjernet-min-
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Henvendelse af 13/12-20 fra Foreningen Klip - Forældre til anbragte børn om tvangsbortadoptioner
2304703_0002.png
soen/artikel/1337773?
fbclid=IwAR0JPuwaCZb6_e3y2Glu3vLWJlToeEF2Hb7qfdjx4_KOQVwvHZz2ZLWrARw
Egenbetaling som pressionsmiddel til adoption med ”samtykke”
Når en kommune vil spare en anbringelse, pålægger kommunen forældrene så stor egenbetaling, at
forældrenes liv gøres så surt, samtidig med at kommunen ”tilbyder” at forældrene kan bortadoptere
barnet til plejen, at forældre ofte giver efter i det meget ulige magtforhold mellem udsat borger og
myndighed, og giver sit samtykke for at kunne få sin økonomi på benene igen. Dette er økonomisk
afpresning til at afgive forældermyndighed, hvilket krænker retten til et familieliv, jf.
Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Afvikling af tilknytningen og relationen mellem barn og forældre og øvrig familie
I Adoptionslovens § 9, stk. 4, 2. punktum er kriteriet for tvangsbortadoption, at barnet vil tage
skade, hvis tilknytningen til plejen ikke opretholdes. Igen kan vi ikke se, at dette ikke skulle sikres
ved en videreført anbringelse, jf. Servicelovens § 68a. Kommunerne afvikler systematisk relationen
mellem barn og forældre ved afbrudt samvær og går efter at kunne konstatere i en
tilknytningsundersøgelse, at barnets tilknytning til plejen er størst, grundet afviklingen af
tilknytningen og relationerne til forældrene og barnets øvrige familie. Ankestyrelsen har observeret
stigning i afbrudt samvær:
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2020-1/stigning-i-antallet-af-
afgjorte-klagesager-om-afbrydelse-af-samvaer-og-eller-kontakt
Der er ingen konsekvenser for at
begå psykisk vold mod børn ved afbrudt samvær med forældre og øvrig familie for kommunerne.
Kommunernes selvfabrikerede beviser danner grundlag for kriteriet for tvangsbortadoption. Vi
anbefaler, at dette ikke skal være muligt, ved at give børn ret til at se sin familie og konkrete
kriterier for at afbryde samvær, der tager afsæt i beviser, og ikke blot kommunens vilje til at spare
på de omkostninger der er ved samvær. Hvis en forælder er skadelig for barnet, så kan dette bevises
ved samværsrapporter. Det er uacceptabelt, at samvær afbrydes på en kommunes postulater, som
bunder i økonomi, da det ikke er i barnets tarv.
Kriterierne for tvangsbortadoption
At en børnesag er et ”særligt tilfælde” og tvangsbortadoptionen er begrundet i ”væsentlige hensyn
til, hvad der er bedst for barnet” har Katrine Jensens eksempel vist os ikke er de rette kriterier da det
udgør eugenik. Et privilegieblindt udgangspunkt med uddannelsessnobberi som mål. Vi vil gerne
have retssikkerheden tilbage til, at Børnedomstolen vi har agiteret for, skal godtgøre, at det er
afgørende for barnets sundhed, udvikling mv. At blive fjernet fra sin familie. Dette vil også sikre
barnet ved en mindre modstandsdygtig forælder, der står overfor en insisterende og vildledende
kommune ved samtykke til adoption. At det skal være godtgjort er også hvad
Menneskerettighedsdomstolen har af kriterier for tvangsfjernelse og tvangsbortadoption i
børnesager, jf. Lobben vs. Norge Storkammerafgørelsen af 2019.
Opgørelse af antal anbragte børn med handicaps
Sidste år anmodede vi Social- og Indenrigsministeren om opgørelse af antal anbragte børn med
handicaps. Dette tal vil vi gerne stadig have, og Danmark har tiltrådt Handicapkonventionen der
forpligter Danmark til at føre statistik over tiltag med mennesker med handicap. Vi ønsker også tal
på hvor mange forældre til anbragte børn der har et handicap. Det er Danmarks pligt at føre statistik
over dette, jf. Handicapkonventionens artikel 31.
Undskyld - vi fortsætter
Vi hylder at undskyldninger er kommet fra Statsminister, Mette Frederiksen (S) til grønlandske børn
og til Godhavnsdrengene. Vi afventer også undskyldninger for behandlingen af børn med handicaps
og de forsøg og den inhumane behandling der er blevet begået fra staten Danmarks hånd – i den
bedste mening. Desværre vil også den undskyldning blegne i det faktum, at disse overgreb stadig
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 113: Henvendelse af 13/12-20 fra Foreningen Klip - Forældre til anbragte børn om tvangsbortadoptioner
2304703_0003.png
foregår, både på Godhavn, på Grøndlands børn og på børnehjem i hele landet.
https://www.information.dk/indland/2020/12/ingen-boern-behandles-paa-maade-laver-eksperiment-
boern?fbclid=IwAR2wFR46oDilEMISLympHt6vhgi8t05O6QrPHgDaSs1eImvF770KRMV9icY
Sammenfattende
Vi mener slet ikke at det er nødvendigt at tvangsbortadoptere børn for at sikre dem stabilitet,
tryghed og stabilitet i anbringelsen, så længe at der er mulighed for videreført anbringelse og
afbrudt samvær. Derfor anbefaler vi, at Folketingets partier lukker for denne økonomiske
magtfordrejning når kommuner vil spare en anbringelse og derfor tvangsbortadopterer et anbragt
barn eller afpresser forældrene økonomisk via egenbetaling til at give samtykke til adoption. Vi har
anmodet om eliminering af egenbetaling, så kommunerne ikke har dette pressionsmiddel, jf.
https://
www.ft.dk/samling/20201/almdel/SOU/bilag/71/2282928.pdf
Danmark har tiltrådt at ville sikre mennesker med handicap ved Menneskerettighedskonventionen,
Handicapkonventionen og Børnekonventionen. De økonomiske strukturer forhindrer dette sammen
med underfinansiering af handicapområdet. Når de 98 kommuner bruger 50 milliarder hvert år på
de 500.000 borgere med handicap, så er det kun 100.000 kr. Per borger med handicap hvert år, jf.
https://www.ft.dk/samling/20191/aktstykke/aktstk.233/spm/7/svar/1675059/2216516.pdf
Det er
meget lidt per borger med handicap, når en specialskole koster 350.000 kr. I året. En
udviklingshæmmet borger koster 1 million kr. I året på et bosted. At blive ved med at undertrykke
mennesker med handicap og tvangsadskille familier ramt af handicap er systematisk undertrykkelse
af borgere med handicap og systematiske krænkelser af retten til privatliv og familieliv.
Venlig hilsen
Kristina Kiettelmann Jensen
Formand for Foreningen Klip – Forældre til anbragte børn