Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 11857
Doknr.
346226
Dato
08-12-2020
Kære Social- og Indenrigsudvalg
Den daværende statsminister og formanden for Naalakkersuisut aftalte den 27.
februar 2019 at iværksætte en historisk udredning af det forløb, hvor 22 grønlandske
børn blev sendt til Danmark i 1951, og hvor de fleste af børnene senere blev anbragt på
børnehjem i Nuuk.
Den historiske udredning har haft til formål at få belyst de historiske fakta om
initiativet, samt belyse de menneskelige oplevelser og konsekvenser, som forløbet har
haft for de involverede.
Nu er den historiske udredning om de 22 grønlandske børn, der blev sendt til
Danmark i 1951, færdig.
Jeg sender derfor her udredningen til Social- og Indenrigsudvalgets orientering.
Jeg håber, at udredningen kan bidrage til at give svar på de spørgsmål, som mange har
siddet med om initiativet dengang og hele beslutningsforløbet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag