Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 104
Offentligt
2298358_0001.png
Til
Fra
Thomas Gruber
Dato: 19 10 2020
D.nr. 507048
Indhold
Introduktion..................................................................................................... 2
Om denne undersøgelse .......................................................................................2
Typer af ledsagelse ................................................................................................3
Hovedresultater ............................................................................................... 5
Resultaterne i punktform ................................................................................. 6
Behov for ledsagelse og dens betydning...............................................................6
Om ledsageordningen efter § 97...........................................................................7
Borgere uden en ledsageordning ..........................................................................7
Bilag 1: Udvalgte resultater .............................................................................. 8
Få kan færdes helt på egen hånd uden ledsagelse ...............................................8
Mange mener ikke, at muligheden for ledsagelse er tilfredsstillende..................9
Halvdelen har ikke en ledsageordning ............................................................... 10
De fleste får intet timeregnskab for deres ledsageordning ............................... 11
Cirka en fjerdel får fratrukket timer i deres ledsageordning ............................. 12
Mange med en ledsageordning får ikke den ’erstatningsledsagelse’ som de har
krav på. ............................................................................................................... 13
Ingen ledsageordning er for mange det sammen som ingen ledsagelse ........... 14
Bilag 2: Om undersøgelsen ............................................................................. 15
1
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0002.png
Introduktion
Det er helt afgørende for trivsel og livskvalitet blandt voksne med
udviklingshandicap i botilbud at kunne færdes uden for deres botilbud. Som alle
andre har de glæde af at kunne pleje deres sociale netværk, deltage i sociale og
kulturelle aktiviteter, gå ud og spise osv.
Det burde der ikke være nogen overraskelse i. Alligevel har vi fra Levs rådgivning
og i meldingerne fra vores bagland erfaret, at mennesker med
udviklingshandicaps muligheder for at få den nødvendige ledsagelse er under
stadig mere pres.
Mange kommuner har over de senere år indskrænket mulighederne for ledsagelse
– både efter servicelovens § 97 (ledsageordningen) og ledsagelse fra botilbuddet
efter § 85 (socialpædagogisk støtte). Nogle få formår at imødegå disse forringelser
ved at tage kampen i klagesystemet, men vores erfaring er, at det store flertal
ikke klager over kommunens afgørelser – uagtet at de i mange tilfælde ville få
medhold.
Lev modtager løbende henvendelser fra voksne med udviklingshandicap og deres
pårørende om udfordringerne med at få den nødvendige ledsagelse. Især blandt
voksne i botilbud er der mange, som oplever, at mulighederne for ledsagelse
udhules. Men vi mangler et mere dækkende overblik over situationen, hvilket er
baggrunden for gennemførelsen af denne undersøgelse.
Om denne undersøgelse
Undersøgelsen har til formål at belyse den aktuelle situation for mennesker med
udviklingshandicap i botilbud med særlig fokus på mulighederne for ledsagelse.
Blandt de centrale forhold, som søges belyst er således:
Betydningen af mulighederne for ledsagelse.
Forskelle mellem beboere med og uden en ledsageordning efter § 97.
Betydningen af de særlige vilkår for ledsageordningen efter § 97 for
beboere i botilbud, herunder tildelingskriterier samt kommunens
mulighed for at fradrage timer i forhold til de 15 timer, som loven ellers
foreskriver.
1
1
Se afsnittet ”Typer af ledsagelse” for en nærmere beskrivelse.
2
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0003.png
Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse henover de
første to uger af oktober måned 2020. I alt 1.079 har i denne periode besvaret
spørgeskemaet. Respondenterne er helt overvejende forældre (82 pct.) og
søskende (12 pct.) til en voksen med udviklingshandicap. Der er besvarelser fra
pårørende i samtlige af landets kommuner bortset fra Fanø, Langeland, Læsø,
Solrød og Vallensbæk.
Respondenterne er kontaktet via Levs medlemskartotek, modtagere af Levs
nyhedsbrev samt via Levs Facebookside. Skemaet havde i alt 19 spørgsmål, der
dels skulle belyse en række baggrundforhold, dels vilkårene for ledsagelse uden
for botilbuddet.
Typer af ledsagelse
Undersøgelsen fokuserer på to typer ledsagelse, som voksne med
udviklingshandicap i botilbud kan have ret til efter Serviceloven:
a. Ledsagelse efter § 97 (ledsageordningen)
b. Ledsagelse efter § 85 fra personalet i deres botilbud (socialpædagogisk
ledsagelse).
Ledsageordningen efter § 97:
Giver ret til 15 timers individuel og selvvalgt
ledsagelse om måneden for voksne, ”der ikke kan færdes alene på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.”
2
Timerne i en
ledsageordning kan opspares over en periode på 6 måneder.
Retten til en ledsageordning er efter loven uafhængig af om borgeren bor i
botilbud eller i egen bolig. Det er imidlertid en betingelse for at kunne visiteres til
en ledsageordning, a) at borgeren kan ledsages uden, at der er behov for
socialpædagogisk bistand i forbindelse med ledsagelsen – samt b) at borgeren kan
efterspørge ledsagelse
3
. Begge disse betingelser medfører, at mange voksne med
udviklingshandicap er afskåret fra at få tildelt en ledsageordning. Et andet særligt
vilkår ved ledsageordningen er desuden, at kommunen kan foretage fradrag i de
15 timers ledsagelse for beboere i botilbud. Forudsætningen for dette fradrag er
imidlertid, at borgeren modtager tilsvarende individuel og selvvalgt ledsagelse fra
personalet i botilbuddet (’erstatningsledsagelse’).
2
3
Jf. § 97 i Serviceloven.
Jf. § 4 i Bekendtgørelse om betingelser for ledsageordningen efter serviceloven
3
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0004.png
Ledsagelse af personalet i botilbuddet efter § 85:
Beboere i botilbud har ret til
socialpædagogisk ledsagelse efter § 85, omsorg, støtte og/eller hjælp til
vedligeholdelse eller udvikling af færdigheder, så man kan leve sit liv så
selvstændigt som muligt. Den socialpædagogiske bistand kan bestå af rådgivning,
som er forebyggende og støttende i forhold til sociale, praktiske og personlige
aspekter af den enkeltes liv. – og kan også omfatte ledsagelse, hvis borgeren ikke
kan færdes på egen hånd.
Ledsagelse efter § 85 er ikke så præcist defineret som i ledsageordningen efter §
97, men afhænger af en konkret vurdering af den enkelte person og dennes behov
og situation mv. Der er således ikke fastsat noget timetal, ligesom der ikke kan
spares ledsagelsestimer op.
4
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0005.png
Hovedresultater
Undersøgelsen har følgende hovedresultater:
Ledsagelse har afgørende betydning, men meget få mener, at muligheden for
ledsagelse er tilfredsstillende.
Undersøgelsen viser, at lidt over halvdelen af
botilbudsbeboerne ”slet ikke” kan færdes på egen hånd. Under 1/5 kan færdes
helt på egen hånd uden for botilbuddet.
Der er udbredt utilfredshed med mulighederne for ledsagelse – mere end
halvdelen mener, at mulighederne for ledsagelse ”i mindre grad” eller ”slet ikke”
er tilfredsstillende. Især blandt pårørende til beboere uden en ledsageordning
efter § 97, mener mange, at mulighederne for ledsagelse ”slet ikke” er
tilfredsstillende.
Beboere i botilbud fratages timer i deres ledsageordning uden få tilsvarende
erstatningsledsagelse fra personalet i botilbuddet.
Næsten 40 pct. af de voksne
med udviklingshandicap i undersøgelsen har en ledsageordning efter § 97. Blandt
dem, har mindst 1/4 fået fratrukket timer i de 15 timer månedligt, med henvisning
til, at de bor i botilbud.
Men det er meget få, der får den erstatningsledsagelse fra botilbuddet, som de
ellers har krav på. Hele 57 pct. angiver, at de ”aldrig eller meget sjældent”
modtager de ledsagelsestimer, som er trukket fra deres ledsageordning efter § 97,
fra personalet i deres botilbud.
Konsekvensen af den manglende ’erstatningsledsagelse’ fra botilbuddene er, at de
berørte voksne med udviklingshandicap, går glip af mange timers ledsagelse årligt.
Timer, som de ifølge Serviceloven har et entydigt krav på. Med et fradrag i
ledsageordningen på 8 timer månedligt, hvor der ikke ydes nogen
’erstatningsledsagelse’ fra botilbuddet, svarer det til op imod 96 mistede
ledsagelsestimer årligt.
Ingen ledsageordning efter § 97, er for mange det samme som nærmest ingen
ledsagelse overhovedet.
Undersøgelsen viser entydigt, at voksne med
udviklingshandicap, som ikke har en ledsageordning, har ekstraordinært dårlige
muligheder for ledsagelse uden for deres botilbud. Næsten 40 pct. angiver, at de
modtager under 3 timers individuel og selvvalgt ledsagelse om måneden. Blot 13
5
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0006.png
pct. angiver, at de modtager nogenlunde lige så meget ledsagelse, som hvis de var
tildelt en ledsageordning efter § 97 (15 timer månedligt).
Dette resultat tydeliggør en markant diskrimination af mennesker med særligt
indgribende og komplekse udviklingshandicap. Denne gruppe borgeres udbytte af
at få ledsagelse er mindst lige så stort som dem, der tildeles en ledsageordning.
Men deres vilkår for ledsagelse er i praksis betydeligt dårligere, fordi kriterierne
for at kunne visiteres til en ledsageordning efter § 97 udelukker dem.
Resultaterne i punktform
I det nedenstående er undersøgelsens resultater oplistet i punktform fordelt på
følgende hovedgrupper: Behov for ledsagelse og dens betydning; Om
ledsageordningen efter § 97; Borgere uden en ledsageordning.
Behov for ledsagelse og dens betydning
Langt de fleste har behov for ledsagelse – 18 pct. kan dog færdes på egen
hånd uden ledsagelse. 55 pct. kan slet ikke færdes på egen hånd uden
ledsagelse.
Ledsagelsen er afgørende for trivsel og livskvalitet: 80 pct. mener, at
selvvalgt og individuel ledsagelse ”i høj grad” har positiv betydning for
livskvalitet og trivsel hos deres pårørende med udviklingshandicap i
botilbud.
Godt halvdelen vurderer, at muligheden for selvvalgt og individuel
ledsagelse ikke er tilfredsstillende – 28 pct. ”i mindre grad”
tilfredsstillende, 23 pct. ”slet ikke”.
Blandt dem, som ikke har en ledsageordning efter § 97, mener hele 37
pct., at mulighederne ”slet ikke” er tilfredsstillende. Dog mener 17 pct. af
den samlede gruppe, at mulighederne for ledsagelse ”i høj grad” er
tilfredsstillende.
Ledsagelse i grupper sammen med andre vurderes heller ikke at være
tilstrækkelige: 17 pct. angiver, at mulighederne for ledsagelse ”slet ikke”
er tilfredsstillende, 33 pct. ”i mindre grad”.
6
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0007.png
Om ledsageordningen efter § 97
Halvdelen har ikke en ledsageordning efter §97. 38 pct. angiver, at de har
en ledsageordning.
Cirka 1/4 af dem, som har en ledsageordning, har fået fratrukket timer i
deres bevilling med henvisning til, at de bor i botilbud. Hele 36 pct. ”ved
ikke” om der er fratrukket timer i ledsageordningen, hvilket antageligt
betyder, at flere end de 25 pct. har fået fratrukket timer i deres ordning.
40 pct. angiver, at deres pårørende ubeskåret har 15 timer i deres
ledsageordning.
Langt de fleste, som har fået fratrukket timer i ledsageordningen,
modtager ikke tilsvarende selvvalgt og individuel ledsagelse, som en del af
botilbuddet.
Hele 57 pct. angiver, at de aldrig eller meget sjældent modtager denne
’erstatningsledsagelse’ fra botilbuddet, selvom timerne er fratrukket. Kun
14 pct. angiver, at de som minimum modtager ledsagelse svarende til de
timer, som er fratrukket i deres ledsageordning.
Borgere uden en ledsageordning
Næsten 60 pct. af dem, som ikke har en ledsageordning efter § 97,
vurderer, at de modtager betydeligt mindre selvvalgt og individuel
ledsagelse end hvis de havde haft en ledsageordning. Næsten 40 pct.
angiver, at de modtager 2 eller færre timers ledsagelse månedligt.
Ca. 1/3 af dem, som ikke har en ledsageordning efter § 97, har fået
frakendt en tidligere tilkendt ordning eller fået afslag på ansøgning om
ledsageordning. 18 pct. angiver, at der aldrig er blevet ansøgt om en
ledsageordning, selv om der er behov for ledsagelse.
Kommunernes begrundelse for afslag på eller frakendelse af en
ledsageordning er især, at der er behov for socialpædagogisk bistand i
forbindelse med ledsagelsen (20 pct.) samt, at den nødvendige ledsagelse
ydes som en del af botilbuddet.
7
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0008.png
Bilag 1: Udvalgte resultater
Herunder gennemgås nogle af undersøgelsens specifikke resultater.
Få kan færdes helt på egen hånd uden ledsagelse
Figur 1
Kan din pårørende færdes uden for botilbuddet på egen
hånd uden ledsagelse?
(949 besvarelser)
Nej
Delvist, helt korte og kendte ture
Ja
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Som det fremgår af figuren, er det kun et mindretal blandt voksne med
udviklingshandicap, som helt kan færdes på egen hånd uden ledsagelse. Omkring
1/4 kan færdes på egen hånd på korte og kendte ture, mens over halvdelen slet
ikke kan færdes på egen hånd.
8
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0009.png
ikke, muligheden
Mange mener ikke, at muligheden for ledsagelse er tilfredsstillende
Figur 2
Er muligheden for at få selvvalgt og individuel ledsagelse
uden for botilbuddet er tilfredsstillende?
(949 besvarelser)
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
De fleste oplever, at mulighederne for ledsagelse er utilfredsstillende. 23 pct.
oplever, at mulighederne ”slet ikke” er tilfredsstillende, og 28 pct., at
mulighederne er tilfredsstillende ”i mindre grad”.
Blandt dem, som ikke har en ledsageordning efter § 97, er vurderingen af
mulighederne for ledsagelse markant dårligere. Her mener hele 37 pct. af de
pårørende, at mulighederne for ledsagelse ”slet ikke” er tilfredsstillende.
Dette resultat afspejles desuden i de pårørendes vurdering af hvor meget
ledsagelse borgere uden en ledsageordning modtager. Her angiver næsten 40 pct.
eksempelvis, at de modtager 2 eller færre timers ledsagelse månedligt.
9
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0010.png
Halvdelen
Halvdelen har ikke en ledsageordning
Figur 3
Har din pårørende en ledsageordning efter §97 i
serviceloven? (15 timer månedligt)
(949 besvarelser)
Ved ikke
Nej
Ja
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
38 pct. angiver, at de har en ledsageordning efter § 97. Imidlertid har flertallet
ikke nogen ledsageordning, hvilket i de fleste tilfælde må antages at skyldes, at
kommunen har vurderet, at de falder uden for målgruppen for ordningen, fordi de
ikke kan efterspørge ledsagelsen eller fordi de ikke kan ledsages uden
socialpædagogisk bistand (jf. bekendtgørelsen om ledsageordningen).
10
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0011.png
De fleste får intet timeregnskab for deres ledsageordning
Figur 4
Modtager du/din pårørende løbende regnskab med
forbruget af timer i ledsageordningen efter § 97?
(357 besvarelser)
Ved ikke
Nej
Ja
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Det er bemærkelsesværdigt, at så få af dem, som er visiteret til en ledsageordning
efter § 97, modtager et løbende regnskab for forbruget af timer. Et manglende
regnskab fra enten kommunen eller fra botilbuddet, gør det vanskeligt for
borgeren og hans/hendes pårørende at håndtere den mulighed for opsparing af
ledsagelsestimer som findes i ordningen.
11
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0012.png
fratrukket
Cirka en fjerdel får fratrukket timer i deres ledsageordning
Figur 5
Er der fratrukket timer i bevilling af ledsageordningen?
(357 besvarelser)
Ved ikke
Ubeskåret 15 timer månedligt
Fratrukket 8 eller flere timer månedligt
Fratrukket 4-7 timer månedligt
Fratrukket 1-3 timer månedligt
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%
Samlet er der 24 pct., som har fået fratrukket timer i deres ledsageordning med
henvisning til, at de modtager ledsagelse fra personalet i deres botilbud. Det er
imidlertid bemærkelsesværdigt, at over 1/3 af respondenterne svarer ”ved ikke”
til spørgsmålet om hvorvidt der er fratrukket timer. En del af baggrunden er
formentlig, at mange (jf. ovenstående) ikke modtager noget regnskab for
timeforbruget. Det må generelt antages, at en del af dem, som svarer ”ved ikke”
rent faktisk har fået fratrukket timer i ledsageordningen.
12
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0013.png
ledsageordning
den
Mange med en ledsageordning får ikke den ’erstatningsledsagelse’ som de
har krav på.
Figur 6
Er der erstatningsledsagelse som en del af botilbuddet, der
svarer til de timer, som er fratrukket i ledsageordningen?
(85 besvarelser)
Nej, aldrig eller meget sjældent
Delvist, cirka halvdelen af de timer, der
er trukket fra
Ja, mindst de timer, der er trukket fra
0%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Det er bemærkelsesværdigt, at ganske få angiver, at de modtager tilsvarende
erstatningsledsagelse for de timer, som er fratrukket i deres ledsageordning. Hele
58 pct. angiver således, at de ”aldrig eller meget sjældent” modtager denne
ledsagelse fra botilbuddet, og 28 pct., at de kun modtager ledsagelse svarende til
cirka halvdelen af de timer, som er trukket fra.
Resultatet afspejler en praksis, som ikke er i tråd med reglerne på området.
Borgere med en ledsageordning, hvor der foretages fradrag i timerne med
henvisning til, at de modtager tilsvarende ledsagelse fra personalet i botilbuddet,
har krav på, at denne ledsagelse rent faktisk ydes.
På årsbasis kan der være tale om ganske betydelige tab af ledsagelsestimer for
den enkelte. Med et fradrag på 8 timer, hvor der ikke ydes erstatningsledsagelse
andrager det hele 96 timer, svarende til 14 dages heldagsture af 7 timer.
Det skal bemærkes, at antallet af besvarelser på dette spørgsmål er relativt
beskedent i forhold til de øvrige, idet der er alene er tale om den del af
respondenterne som har angivet, at der er foretaget fradrag i timerne i deres
ledsageordning.
13
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0014.png
mange
Ingen ledsageordning er for mange det sammen som ingen ledsagelse
Figur 7
Modtager din pårørende lige så meget ledsagelse, som
hvis han/hun havde haft en ledsageordning efter § 97?
(432 besvarelser)
Ved ikke
Nej, langt mindre (2 eller færre timer
md)
Nej, en del mindre (3-5 timer md.)
Nej, cirka halvt så meget (6-8 timer md.)
Ja, nogenlunde lige så meget eller mere
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%
Blandt mennesker med udviklingshandicap, der ikke har en ledsageordning efter §
97, er mulighederne for ledsagelse ekstraordinært dårlige. Flere end halvdelen
angiver, at de modtager under 6 timers ledsagelse månedligt – næsten 40 pct.
angiver, at der er tale om 2 eller færre timer månedligt.
De betingelser som er anført i bekendtgørelsen om ledsageordningen betyder i
praksis, at mennesker med de mest omfattende og indgribende handicap,
rammes hårdt i forhold til mulighederne for ledsagelse. Deres behov for
ledsagelse – og deres udbyttes af den – er mindst på niveau med dem, som har en
ledsageordning. Alligevel modtager denne særligt sårbare gruppe langt mindre.
Det er et paradoks, at muligheden for ledsagelse forringes jo mere indgribende dit
handicap er. Det er vanskeligt at forestille sig, at det har været Folketingets
intention, at afskære mennesker med de mest komplekse handicap fra ledsagelse,
da man i sin tid indførte ledsageordningen efter § 97. Formodningen var snarere,
at personaleressourcerne i botilbuddene var fuldt tilstrækkelige til at sikre denne
gruppe et niveau af ledsagelse, der svarede til de 15 timer månedligt i
ledsageordningen efter § 97. Denne undersøgelse viser med stor tydelighed, at
denne formodning er uden hold i virkeligheden.
14
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0015.png
Bilag 2: Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse blandt
pårørende til voksne med udviklingshandicap i botilbud. Respondenterne er
kontaktet via Levs medlemskartotek, modtagere af Levs nyhedsbrev samt via Levs
Facebookside. Skemaet havde i alt 19 spørgsmål, der dels skulle belyse en række
baggrundforhold, dels vilkårene for ledsagelse uden for botilbuddet.
Undersøgelsen er gennemført henover de første to uger af oktober måned 2020. I
alt 1.079 har i denne periode besvaret spørgeskemaet. Der er helt overvejende
tale om forældre til en voksen med udviklingshandicap (82 pct.) og om søskende
(12 pct.).
Der er besvarelser fra pårørende i samtlige af landets kommuner bortset fra Fanø,
Langeland, Læsø, Solrød og Vallensbæk. Aldersfordelingen blandt de mennesker
med udviklingshandicap, som besvarelserne vedrører er, som det fremgår af
nedenstående figur, kendetegnet ved en overvægt af voksne mellem 31 og 50 år,
og relativt få over 51. Den lave repræsentation af ældre mennesker med
udviklingshandicap, skyldes med stor sikkerhed, at der i denne aldersgruppe er en
stor andel, som ikke har nogle pårørende.
Figur 8
Aldersfordeling blandt pårørende med udviklingshandicap i
undersøgelsen
(1.005 besvarelser)
Over 66 år
51-65 år
31-50 år
18-30 år
Under 18 år
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Det vores vurdering, at resultaterne af undersøgelsen giver et rimeligt dækkende
billede af ledsagelses-situationen for voksne med udviklingshandicap i botilbud.
15
/ 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 104: Analysenotat: Ledsageordning og mennesker med udviklingshandicap i botilbud, fra LEV
2298358_0016.png
De mere end 1.000 besvarelser, og det forhold, at der foreligger besvarelser fra
pårørende i stort set samtlige kommuner, gør, at resultaterne kan tillægges vægt.
Resultaterne kan imidlertid ikke anvendes til entydigt at konstatere det præcise
omfang af de udfordringer, som belyses, i den samlede målgruppe. Der må
således antages at være en vis skævhed mellem den samlede målgruppe og
respondenterne i denne undersøgelse – især fordi mange voksne med
udviklingshandicap slet ikke har pårørende (jf. ovenstående om
aldersfordelingen).
Vilkårene for denne sårbare gruppe uden pårørende, er ikke repræsenteret i
resultaterne, hvilket må antages at påvirke i retning af, at undersøgelsen tegner et
mere positivt billede af mulighederne for ledsagelse end der rent faktisk er tale
om. Pårørende udgør således ofte en helt afgørende støtte i forhold til den
faktiske opnåelse af borgerens rettigheder, i dette tilfælde retten til ledsagelse
uden for botilbuddet.
Andre forhold omkring sammensætningen af respondenterne kan virke modsat,
og bidrage til et mindre positivt billedes af vilkårene. Det kan således antages, at
pårørende, der oplever udfordringer med mulighederne for ledsagelse, er mere
tilbøjelige til at ville deltage i undersøgelsen og udfyldes skemaet.
16
/ 16