SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Anbefalinger fra åben høring om retssikkerhed for borgere med handicap den 11. november 2020

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 103
Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

7. december 2020

Anbefalinger fra åben høring om retssikkerhed for borgere med

handicap den 11. november 2020

Social- og Indenrigsudvalget afholdte åben høring om retssik-

kerhed for borgere med handicap den 11. november 2020. Hø-

ringen havde til hensigt at belyse problemerne med sagsbe-

handlingen på handicapområdet og bidrage til at skabe et bedre

grundlag for politiske drøftelser om veje til at forbedre retssik-

kerheden disse borgere. I det følgende opsamles anbefalinger-

ne fra høringens ni oplægsholdere.

Anbefalinger fra oplægsholderne

Høringens ni oplægsholdere:

1. Sanne Møller, Embedsværket ApS og forfatter til rappor-

ten ”Retssikkerhed for udsatte borgere” af Advokatsam-

fundet

2. Jacob Hess, vicedirektør, Ankestyrelsen

3. Thomas Krog, politisk chef, Muskelsvindfonden

4. Monica Lylloff, #ENMILLIONSTEMMER

5. Ditte Brøndum, næstformand, Dansk Socialrådgiverfor-

ening

6. Jakob Bigum Lundberg, formand for Socialchefforeningen

og direktør i Næstved Kommune

7. Kresten Gaub, borgerrådgiver, Roskilde kommune

8. Anni Sørensen, landsformand, LEV

–

Livet med udvik-

lingshandicap

9. Birgitte Arent Eriksson, vicedirektør, Justitia

Side 1 | 9

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Anbefalinger fra åben høring om retssikkerhed for borgere med handicap den 11. november 2020

1. Sanne Møller, Embedsværket ApS og forfatter til rappor-

ten ”Retssikkerhed for udsatte borgere” af Advokatsam-

fundet

Pointer og anbefalinger:



Før tilsyn:

Bed Det Kommunale Tilsyn om at føre et systematisk

tilsyn med kommunerne på baggrund af det kommu-

nale danmarkskort.

Det skal have konsekvenser for kommunalbestyrel-

sesmedlemmer, der er ansvarlige for en kommune,

der vedholdende overtræder lovgivningen og ikke gør

noget ved det.

Skab politisk efterspørgsel på retssikkerhed.



Flyt guleroden:

Sørg for at kommunerne ikke kan beholde penge, de

har sparet på ulovlige afgørelser (både ved for sene

tilkendelser eller uretmæssige nedsættelser).

Det kan gøres med en retssikkerhedsfond, men bor-

gerrådgiver Gaubs refleksion over at gøre refusion be-

tinget af lovlige afgørelser kan måske også anvendes.

Gevinsten skal i hvert fald fjernes.

Retssikkerhedsfonden har den fordel, at den samtidig

sikrer anerkendelse og kompensation til de borgere,

der i mange år har betalt prisen for manglende tilsyn

med kommunerne, og som de facto ikke kan få er-

statning ved domstolene.



Skab viden:

Støt en kursændring i kommunerne ved at sikre viden

om, hvad der virker, hvad der er gode investeringer i

handicapområdet, og overvej om der kan skabes fri-

hed i kommunernes budgetter til at investere i/omstille

til retssikkerhed i en kort årrække.



Endelig vil jeg tilslutte mig Justitias forslag om at støtte en

borgerrådgiverordning i alle kommuner som en måde at styr-

ke borgerne og give forvaltningerne modspil i nærområdet.

2. Jacob Hess, vicedirektør, Ankestyrelsen

Pointer og anbefalinger:



Den juridiske kvalitet i en social sag ikke er et påhæng til den

gode faglige indsats, men

–

sammen med stærk socialfaglig

Side 2 | 9

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Anbefalinger fra åben høring om retssikkerhed for borgere med handicap den 11. november 2020



viden

–

er det en forudsætning for rigtige afgørelser og tillid

mellem borger og myndighed.

Ankestyrelsen er sat i verden for at sikre retssikkerheden.

Det gør vi på flere måder. Først og fremmest skaber vi rets-

sikkerhed på borgerniveau, når vi afgør de klagesager, vi

modtager. Vi skaber også retssikkerhed i forhold til sagsbe-

handlingen i alle landets kommuner gennem f.eks. kurser og

vejledning om praksis. Og vi løfter retssikkerheden på sam-

fundsniveau, når vi omsætter vores data og undersøgelser til

ny viden, som vi stiller til rådighed for f.eks. lovgivningsmag-

ten.

For os har retssikkerheden på borgerniveau to sider. Borger-

ne skal have en korrekt afgørelse, og den skal komme så

hurtigt som muligt. Det skal den, fordi borgeren

–

og i virke-

ligheden også kommunen

–

har behov for en afklaring på et

måske langvarigt sagsforløb. Derfor arbejder vi hårdt på at

nedbringe sagsbehandlingstiden

–

uden at slække på kvali-

teten. Og vores sagsbehandlingstid er for nedadgående. I

2022 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nede på 13

uger for de fleste af sagerne på handicapområdet.

Tilsynet med at kommuner og regioner overholder de regler,

der gælder for kommuner og regioner, har siden 2017 ligget i

Ankestyrelsen. Det har givet os en ekstra muskel til at sikre

retssikkerheden for borgerne på bl.a. handicapområdet, hvis

der er tegn på, at en kommune konsekvent anvender loven

forkert, eller hvis kommunen ikke efterlever en afgørelse fra

Ankestyrelsen.

Der er navnlig tre årsager til, at Ankestyrelsen omgør sager

på handicapområdet. Sagsoplysning, inddragelse af borge-

ren og forkert retsanvendelse.

Erfaringen fra vores arbejde er, at det virker med

ledelses-

mæssig opmærksomhed

på retssikkerhedsdimensionen i

sagsbehandlingen. En kommune, der skal arbejde systema-

tisk med at løfte kvaliteten, skal

kortlægge,

hvor der er van-

skeligheder. Det er også vigtigt, hvordan

viden

om den kor-

rekte sagsbehandling bliver formidlet til medarbejderne i or-

ganisationen. Endelig er det vigtigt med

løbende kvalitets-

sikring.

Det er fornuftigt for kommunen at overveje, hvordan

man løbende vil overvåge kvaliteten i sagsbehandlingen og

sikre, at den ikke skrider.

3.Thomas Krog, politisk chef, Muskelsvindfonden

Side 3 | 9

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Anbefalinger fra åben høring om retssikkerhed for borgere med handicap den 11. november 2020

Pointer og anbefalinger:



På intet tidspunkt i nyere tid har retssikkerheden været så

meget under pres, som den er netop nu.



Kulturen er skiftet i kommunerne

–

kompensationsprincippet

er nogle steder glemt.

Vi skal have genoprettet kulturen, der bygger på en

kompensationsordning, hvor et fysisk handicap ikke

skal stoppe mennesker med handicap fra at få børn, fra

at tage en uddannelse, fra at være sammen med ven-

ner og fra selv at bestemme over eget liv.



Økonomien i enkeltsager fylder for meget

Der er vildt meget brug for en finansieringsreform, der

markant fjerner den dyre enkeltsags betydning for en

kommunes økonomi. Vi skal have kommunerne til

igen at fokusere på den enkeltes behov og ikke på

prisen for den enkeltes foranstaltning.



Ankestyrelsen er under indflydelse af presset

–

både res-

sourcemæssigt og fra KL

2-pct.-besparelserne gennem mange år kan mærkes

på kvaliteten. Vi oplever flere og flere elementære fejl.

Ankestyrelsens dygtige unge velmenende jurister

mangler erfarne lægfolk at spare med, om hvilken be-

tydning deres afgørelser får i virkeligheden.

Vi ser meget tydeligt, at Ankestyrelsen de seneste år

har ændret praksis til fordel for kommunerne, f.eks. i

forhold til BPA-ordninger.



Der er brug for en retssikkerhedspakke.

Muskelsvindfonden har f.eks. peget på disse elemen-

ter:

Finanslovsforhandlinger. Det koster ikke noget at

øge retssikkerheden (muskelsvindfonden.dk)

4. Monica Lylloff, #ENMILLIONSTEMEMR

Pointer og anbefalinger:



Vi har i Enmillionstemmer indsamlet og indsamler stadig vid-

nesbyrd fra ofrene og vidnerne til den manglende retssikker-

hed. De første 474 er blevet offentliggjort og er med til at vise

menneskene bag tallene, både tallene i rapporter og mørke-

tallet.

Vidnesbyrdene viser, at mennesker bliver svigtet, krænket,

og diskrimineret

–

de viser lovbrud og konventionsbrud.



Vi skal have gjort op med den vilkårlighed og dermed mang-

lende retssikkerhed, der gennemsyrer handicapområdet. Alle

Side 4 | 9

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Anbefalinger fra åben høring om retssikkerhed for borgere med handicap den 11. november 2020



med handicap skal have lige muligheder for og adgang til

specialiseret udredning, visitation, viden, behandling og til-

bud uanset, hvor man bor. Vi skal altså have området ud af

98 kasser, så det hverken er lokaløkonomiske hensyn eller

geografiske forskelle der afgør, om man kan få den rette

hjælp.

Vi skal have området tættere på fagligheden. Der skal ske en

opdeling af ansvaret for området, det vil sige en opdeling af

ansvaret for visitation - drift/udførelse - betaling: Der skal sik-

res en faglig og ensartet visitation: Inddrag VISO i den tanke.

Det vil kræve en omorganisering af VISO og af den nuvæ-

rende brug af VISO, men vil give god mening. Lad VISO visi-

tere til rette specialiserede myndighed/tilbud med rette fagli-

ge viden, som er tilgængeligt for borgere i hele landet og ikke

kun for dem med det rette postnummer. Giv regionerne mu-

ligheden for at drive de tilbud.

En strukturændring er en langsigtet investering, og er ikke

den endelige løsning, men vil være forudsætningen for, at al-

le andre nødvendige ændringer vil have effekt. Det vil være

en investering i menneskers livskvalitet og en investering

rent samfundsøkonomisk.

5. Ditte Brøndum, næstformand, Dansk Socialrådgiverfor-

ening

Pointer og anbefalinger:



Socialrådgiverne skal have tid og mulighed for at være tætte-

re på borgerne

De skal have tid til at samarbejde med de mennesker, der

har behov for hjælp og støtte, og deres pårørende. Og tid til

kendskab. Det er kendskab til den enkelte borger og hans og

hendes behov, drømme og mål. Men det er jo også kend-

skab til støtte, hjælpemidler, specialiserede tilbud, mv. Det

kræver naturligvis tid og kanaler for mine medlemmer til at få

viden.



Den specialiserede viden og udvikling af den specialiserede

indsats skal sikres

Der skal gøres mere, for at sikre at viden om og udvikling af

den mere specialiserede indsats. Der skal tages et nationalt

ansvar for at de specialiserede indsatser eksisterer, og at de

udvikles. Den viden, der er på de specialiserede indsatser,

skal gøres mere tilgængelig for de kommunale indsatser og

socialrådgiverne. Det er derudover også vigtigt at understøt-

te de specialiserede og dermed oftest de dyreste indsatser

økonomisk.



Genopret økonomien

Side 5 | 9

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Anbefalinger fra åben høring om retssikkerhed for borgere med handicap den 11. november 2020

Det er afgørende, at socialrådgiverne får lov til at give den

hjælp, vi i samarbejde med borgerne vurderer, de har brug

for. Mange socialrådgivere oplever, at økonomiske hensyn

jævnligt overtrumfer deres faglige vurderinger af, hvilken

hjælp og støtte, der er behov for. Folketinget skal sikre, at

kommunernes økonomi følger med de stigende udgifter på

handicapområdet, samt at kommunerne har mulighed for at

forbedre vilkårene for mennesker med handicap generelt.

Der er kommet flere borgere til med behov for hjælp og støt-

–

og økonomien er ikke fuldt med

–

der skal ske en øko-

nomisk genopretning af dette område.

6. Jakob Bigum Lundberg, formand for Socialchefforenin-

gen og direktør i Næstved Kommune

Pointer og anbefalinger:



Rapporten fra Advokatrådet viser, at det stigende antal fejl,

kommunerne begår, primært er fejl i f.t. forvaltningsloven.

Antallet af indholdsmæssige fejl/omgørelser har ikke ændret

sig betydeligt de senere år.



Kommunerne kan og skal gøre det bedre. Først og fremmest

rette op på forvaltningslovfejl. Vi skal sørge for, at medarbej-

derne har de rette kompetencer. Vi vil også gerne udvide

samarbejdet med Ankestyrelsen om kvalitet i sagsbehand-

lingen. Styrelsen har vigtig viden på tværs af kommuner,

som bør nyttiggøres.



Men vi skal også blive bedre til at inddrage og lytte til bor-

gerne. Dialogen skal forbedres. Samarbejdet med kommu-

nen må ikke opleves som en kamp, heller ikke om jura. Vi

skal passe på en udvikling med stigende fokus på formelle

regler på bekostning af den gode dialog og samarbejde.



Regler om f.eks. merudgifter til handicap og tabt arbejdsfor-

tjeneste bør forenkles. De er alt for bureaukratiske både for

borgere og for kommuner. Merudgifter udgør i sig selv 20

pct. af alle hjemviste klager.



Retssikkerhed må ikke generelt føre til mindre skøn, mini-

mumsstandarder og one-size-fits-all. Hvert menneske med

handicap har krav på en individuel behandling.



Debatten om retssikkerhed må ikke kun blive for enkeltgrup-

per. Vi skal have alle med. Også alle på vores botilbud, som

ofte ikke kan argumentere og klage selv.



Og til syvende og sidst handler diskussionen også om vær-

dighed og hvilken tilværelse, vi tilbyder mennesker med han-

dicap. Hvis Folketinget beslutter at hæve overlæggeren, bør

der følge penge med.

7. Kresten Gaub, borgerrådgiver, Roskilde kommune

Side 6 | 9

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Anbefalinger fra åben høring om retssikkerhed for borgere med handicap den 11. november 2020

Pointer og anbefalinger:



Vi kan ikke længere gå ud fra, som en selvfølge, at myndig-

hederne gør, hvad de kan for at efterleve loven.



Vi er derfor nødt til at se på, om myndighederne i de enkelte

tilfælde har tilstrækkeligt med

Evne, Vilje og Ressourcer

- til

at efterleve loven.



Hvordan kan udvalget understøtte efterlevelsen af loven?

a) Regelforenkling

–

færre detailregler. Hold fast i de grund-

læggende principper.

b) Sørg for at der er tilstrækkeligt med ressourcer til området

–

både til ydelserne og til behandlingen af sager.

c) Fokus på regelefterlevelse som en del af en kultur i myn-

dighederne.

i) Udvalget skal prioritere tiltag, der hjælper myndig-

hederne til at forstå hvorfor de skal efterleve loven.

ii) Fokus på, at myndighederne har de rigtige inci-

tamenter til at efterleve loven

(1) Hvad er vigtigst?

(2) Hvad understøtter vi? Grundloven eller bud-

getloven?

(3) Hvad måler vi på?

8. Anni Sørensen, landsformand, LEV

–

Livet med udvik-

lingshandicap

Pointer og anbefalinger:

Udfordringerne



Mange fejl fører til utilstrækkelig hjælp og mistillid.

Eks-

treme fejlprocenter i kommunernes afgørelser på socialom-

rådet/handicapområdet er en alvorlig udfordring for mange

familier med børn med handicap, samt for voksne med han-

dicap og deres pårørende. Konsekvenserne er utilstrækkelig

hjælp, lange ventetider og mistillid til kommunale myndighe-

der.



Stort mørketal.

Fejlprocenterne dækker over et stort mørke-

tal af afgørelser med tilsvarende mange fejl, som aldrig på-

klages. Ikke mindst blandt voksne med udviklingshandicap er

der mange, som ikke har forudsætninger for at ansøge om

den nødvendige hjælp eller til at benytte klagesystemet på

egen hånd - og som ikke har nogle (f.eks.forældre/søskende)

til at hjælpe sig med at gøre det. Nogle har professionel-

le/faste værger, men disse yder meget sjældent bistand i

forbindelse med ansøgning eller klage i det sociale system

–

Side 7 | 9

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Anbefalinger fra åben høring om retssikkerhed for borgere med handicap den 11. november 2020



og de er heller ikke retligt forpligtede til denne opgave. Kon-

sekvensen er ulighed i retssikkerhed på grund af handicap.

Klagesystemet er vigtigt, men kan ikke løse alle udfor-

dringer.

Muligheden for at klage og få sagen i Ankestyrelsen

er helt centralt. Men vi må ikke tro, at alle retssikkerhedsud-

fordringer kan løses ved at justere og styrke klagesystemet

–

eller gennem en nyskabelse som en forvaltningsdomstol for

den sags skyld. Klagesystemet forudsætter ressourcestærke

borgere, det vil sige mennesker som kan læse og forstå den

afgørelse, de modtager

–

og som kan tage stilling til om den

er korrekt eller om der skal klages.

Løsninger

Lev finder Advokatrådets anbefalinger relevante i forhold til

initiativer, der kan styrke retssikkerheden på handicapområ-

det. Vi finder det imidlertid afgørende, at der også tages initi-

ativer, som kan imødegå de særlige udfordringer, som gør

sig gældende for borgere, der ikke selv har forudsætninger

for at ansøge og klage

–

og som ikke har pårørende eller

andre til at bistå i den forbindelse.

De bagvedliggende mekanismer skal ændres.

Der er brug

for at ændre på de bagvedliggende mekanismer på handi-

capområdet, som er årsagerne til at retssikkerheden er truet.

Det drejer sig om kommunernes økonomi, incitamenter og

specialviden i visitationen mv. Ændringerne skal understøtte,

at børn, unge og voksne med behov visiteres til den rette

indsats uden at skulle klage sig vej gennem systemet.

Automatisk ’second opinion’.

Der er brug for en balance-

ring af den uindskrænkede myndighedsfunktion, som kom-

munerne har i dag. Visse afgørelser bør

–

uanset om borge-

ren klager eller ej

– automatisk underkastes en slags ’second

opinion’ eller en ’gatekeeper’ funktion hos en anden myndig-

hed. En ’dobbeltmyndighed’ vil styrke retssikkerheden for de

mest sårbare, som ikke har forudsætninger for at klare sig i

klagesystemet på egen hånd. Og det vil kunne understøtte,

at der ydes den rette kvalitet og specialisering i den indsats,

der visiteres til.

Offensivt retssikkerhedstilsyn.

Ankestyrelsen bør gives en

mere offensivt og opsøgende rolle på vegne af dem, som ik-

ke ansøger eller klager selv. Styrelsen bør have mulighed for

at optage sager til behandling af egen drift, blandt andet ba-

seret på en udvidet brug af praksisundersøgelser af ikke-

påklagede afgørelser.



Side 8 | 9

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 103: Anbefalinger fra åben høring om retssikkerhed for borgere med handicap den 11. november 2020



Værger bør få entydig forpligtelse til at sikre retssikker-

heden.

I den eksisterende værgemålslov er værgen ikke for-

pligtet til at yde bistand i forhold til sociale sager, ansøge om

hjælp, yde bistand til at klage over sociale afgørelser mv. En

sådan forpligtelse

–

særligt i forhold til professionelle/faste

værger

–

vil styrke retssikkerheden for borgere med et vær-

gemål.

9.Birgitte Arent Eriksson, vicedirektør, Justitia

Pointer og anbefalinger:



Den kommunale retssikkerhed på handicapområdet er på et

helt uacceptabelt niveau.



Der er stor regelkompleksitet på det socialretlige område

(herunder serviceloven), men det er kun en del af problemet.



Der er brug for hurtig handling og konkrete initiativer.



Anbefaling 1: Ankestyrelsen skal have mulighed for - af egen

drift i forbindelse med en klagesag eller efter anmodning fra

en borger - at pålægge en kommune at betale godtgørelse til

borgere, der har lidt et velfærdstab, fordi kommunen groft har

tilsidesat sine pligter efter serviceloven.



Anbefaling 2: Udbredelse og styrkelse af borgerrådgiverord-

ningen, der er en slags kommunale ombudsmænd, der kan

føre tilsyn med forvaltningen og skabe bedre forvaltningskul-

tur, ligesom de kan hjælpe især ressourcesvage borgere, når

sagen er gået i hårknude, eller de har brug for hjælp til at

klage.

Der henvises i den forbindelse til

https://justitia-int.org/wp-

content/uploads/2019/03/Forslag-til-godtgørelsesordning-

25042019.pdf

https://justitia-int.org/analyse-borgerraadgiver-

en-sikring-af-borgernes-retssikkerhed/

Med venlig hilsen

Magnus Jarl Brunés,

udvalgssekretær

Side 9 | 9