Foretræde for Social- og Indenrigsudvalget (SOU) den 4/2-21 kl. 13.30
Center for Ludomani
Center for Ludomanis forebyggelsesenhed
(Forebyggelseschef Lars Hausted)
Center for Ludomani (CfL) ser forebyggelse som et naturligt og uundværligt supplement til den behandling
af ludomane, der har været kernen i CfLs virke, siden starten i 1992.
I særlig grad siden 2005, har CfL arbejdet med forebyggelse af ludomani i bred forstand. I perioden 2005 til
2016, har CfL udviklet og lanceret mere end 34 forebyggelsesprojekter, finansieret af private midler. I 2011
oprettede CfL en kommunikations- og forebyggelsesenhed med midler fra Sundhedsministeriet.
I perioden fra 2011-2020 har CfL udviklet og lanceret større forebyggelsesprojekter rettet mod bl.a. børn og
unge, fagpersoner, frontpersonale, 18-44 årige, danskere med en anden etnisk baggrund, seniorer,
elitesportudøvere i talentlaget, esport/gaming, grundskolen, samt indsatser rettet mod en række
højrisikomiljøer og -grupperinger.
Frem til 2018 foregik dette på en ét-års bevilling. 2019/2020 er første gang på en to-årsbevilling, som også
er periodelængde for den netop indsendte ansøgning til ministeriet for 2021 og 2022. Vi lægger op til at
perioden sættes yderligere op.
Længere bevillingsperioder
Forebyggelsesarbejdet vil blive mere effektivt med længere periodespænd. Både ét-års og to-års bevillinger
har følgende begrænsninger;
•
Der går meget tid ud af et årsværk med både at ansøge om midler og skrive afrapporteringer. En
ansøgning bliver til pba. af møder med potentielle samarbejdspartnere, underleverandører, bureauer,
faggruppen i CfL m. fl. Fra opslaget fra ministeriet offentliggøres medio december, bruges der ca. tre
uger på at få disse samarbejder på plads. Derefter indhentes priser, så der kan udarbejdes budgetter til
ansøgningen. Ansøgningen tager dermed minimum en måned at få plads. Afrapporteringer skrives på
ca. to uger, så der bruges minimum seks uger på bevillingsprocessen.
•
I korte bevillingsperioder sander netværk til efter afrapportering på specifikke indsatser. Vi har i årenes
løb etableret en del meget nyttige netværk som ikke kan vedligeholdes i de korte perioder vi opererer.
Når der hvert år eller hvert andet år skiftes fokus/målgruppe, er der hverken råd, tid eller ’hjemmel’ til
at opretholde de netværk der etableres. Ved længere bevillingsperioder kan der arbejdes strategisk
med stærkere partnere, som også kan se mere mening i at arbejde sammen med os, hvis ikke vi er ude
af døren igen efter et år eller to. Netværk styrkes bedst over et længere stræk.
1
København
Fiolstræde 17B, ST., TV.
1171 København K
Aarhus
Gammel Munkegade 6D
8000 Aarhus C
Odense
Østergade 42
5000 Odense C
Esbjerg
Torvet 21
6700 Esbjerg
Få hjælp på
Tlf. 70 11 18 10