Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 100
Offentligt
2296676_0001.png
Sagsnr.
2020 - 5884
Dato
03-12-2020
Status for Den Socialøkonomiske Investeringsmodel 2020
Social- og Indenrigsministeriet, herunder Socialstyrelsen, arbejder løbende med at
udvikle, konsolidere og forbedre Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM). I
2020 er der offentliggjort nye versioner af modellen med nye målgrupper, og
modellens vidensdatabase er udvidet med flere effektstudier af sociale indsatser.
Samtidig er der er lagt en ny strategi for SØM med konkrete handlingsplaner, dels for
videreudvikling af modellen, dels for det fortsatte arbejde med udbredelse og
kommunal forankring af den.
Dette statusnotat redegør for den seneste modeludvikling og giver en status for
arbejdet med at udbrede og forankre modellen i kommunerne, herunder gennem
undervisnings- og rådgivningsaktiviteter. Endelig beskrives hovedlinjerne i det
kommende års arbejde med SØM.
Generelt følger arbejdet med modellen de politisk aftalte satspuljeinitiativer
vedrørende SØM.
Boks 1 giver en kort beskrivelse af modellen.
Boks 1
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er et beregningsværktøj, der styrker beslutningsgrundlaget i en
konkret lokal sammenhæng og sætter fokus på de budgetøkonomiske konsekvenser over tid, der kan være ved at
investere i sociale indsatser. SØM består af to dele:
-
-
En beregningsramme, der beregner det samlede nettoresultat ud fra brugerens input vedrørende indsatsens
omkostninger og succesrate samt de økonomiske konsekvenser over tid;
En vidensdatabase, der indeholder viden om effekter, priser og potentielle økonomiske konsekvenser for udvalgte
målgrupper. Vidensdatabasen kan fx bruges som inspiration til kommunernes egne beregninger på konkrete
indsatser.
Kvaliteten af en SØM-beregning afhænger af de antagelser og input, som brugerne selv indtaster i modellen. Input kan
være brugerens egen viden og data eller kan stamme fra vidensdatabasen. Estimaterne i SØMs vidensdatabase er
overordnede skøn baseret på registerdata. Disse skøn kan være mere eller mindre repræsentative for den konkrete
lokale indsats og målgruppe, man vil undersøge. Gode SØM-beregninger kræver derfor både økonomfaglige og
socialfaglige kompetencer samt et godt kendskab til den lokale kontekst, hvor den sociale indsats finder sted.
SØM er udviklet af VIVE og Incentive for Socialstyrelsen på baggrund af satspuljeaftalerne for 2016, 2017 og 2018.
Modellen er frit tilgængelig på Socialstyrelsens hjemmeside.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Status for Den Socialøkonomiske Investeringsmodel 2020, fra social- og indenrigsministeren
2296676_0002.png
Forbedring af modellen i 2020
Der er foretaget en række forbedringer og udvidelser af SØM i 2020. Det gælder
blandt andet forbedringer af, hvordan de potentielle budgetøkonomiske konsekvenser
af sociale indsatser beregnes i modellen og nye funktioner i beregningsrammen, jf.
boks 2. Samtidig er der udvidet med flere målgrupper på både voksenområdet og
børne- og ungeområdet.
Boks 2
Udvikling af modellen i 2020
Metoden bag konsekvensestimaterne på voksenområdet er forbedret.
Datagrundlaget for de nuværende målgrupper af udsatte voksne og udsatte børn og unge er opdateret, så der nu
findes konsekvensestimater for op til 10 år i vidensdatabasen.
Brugerfladen er forbedret og gjort mere stabil, så det fx er lettere at tilgå viden om effekter i vidensdatabasen.
Der er tilføjet en ny funktion til modellen, der gør det muligt at beregne budgetøkonomiske konsekvenser, der
kan opstå, mens en indsats stadig er i gang.
Modellens funktionalitet, hvor kommuner kan regne på konsekvenser delt ud på kommunens udvalgsstruktur,
er forbedret.
Nye målgrupper på børne- og ungeområdet
Børn med psykiske vanskeligheder (0-5 år)
Børn og unge anbragt på institution (6-13 år og 14-17 år)
Kriminalitetstruede børn og unge (12-17 år)
Nye målgrupper på voksenområdet
Modtagere af efterværn, under uddannelse (18-22 år)
Modtagere af efterværn, ikke under uddannelse (18-22 år)
Voksne med moderate psykiske lidelser (18-64 år)
Voksne med svære psykiske lidelser (18-64 år)
Med de nye målgrupper er der nu otte overordnede målgrupper på børne- og
ungeområdet og 11 overordnede målgrupper på voksenområdet. Da målgrupperne er
underopdelt på bl.a. alder, indgår der samlet set viden om effekter af sociale indsatser
for 18 målgrupper i modellen på børneområdet og 24 på voksenområdet.
Undervisning og rådgivning til kommunerne
I alt 593 medarbejdere fra 76 kommuner har været tilmeldt undervisning i at anvende
SØM i perioden 2018 til og med andet kvartal 2020. Heraf har 96 personer deltaget i
Socialstyrelsens introkurser, 490 personer har deltaget i SØM-uddannelsen, som
varetages af VIVE og Incentive, og syv personer har deltaget i både introkursus og
uddannelse, jf. figur 1.
Pr. oktober 2020 er der ti kommuner, som modtager eller har modtaget skræddersyet
rådgivning i SØM i forbindelse med Socialstyrelsens rådgivningsforløb, og otte
kommuner modtager rådgivning om SØM gennem deres deltagelse i
investeringspuljer på hjemløshedsområdet. 23 kommuner modtager eller har
modtaget undervisning i SØM i 2020 som led i Udviklings- og
Investeringsprogrammerne
(UIP’erne).
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Status for Den Socialøkonomiske Investeringsmodel 2020, fra social- og indenrigsministeren
2296676_0003.png
Figur 1
Kommuner, der har modtaget undervisning i SØM i perioden 2018 - 2020
Anm.: Kortet viser antal kommuner, hvor minimum én medarbejder har deltaget i undervisning om SØM i perioden 2018 til og
med andet kvartal 2020. Det kan således variere fra kommune til kommune, hvor mange medarbejdere der har deltaget i
undervisning, samt om der er tale om medarbejdere fra et eller flere områder, forvaltninger, tilbud mv. i kommunen.
Kommunernes anvendelse af SØM
Socialstyrelsen har pr. tredje kvartal 2020 kendskab til i alt 16 kommuner, der
anvender SØM til beregninger på en eller flere indsatser. Det vil sige, at SØM
anvendes på mindst ét område i kommunen, i én forvaltning, i ét tilbud el.lign.
Yderligere 21 kommuner er begyndt at anvende eller skal til at anvende modellen i
fjerde kvartal 2020, blandt andet i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammerne
og gennem rådgivningsforløb i Socialstyrelsen, jf. figur 2.
Ud over disse kommuner har repræsentanter fra 12 kommuner tilkendegivet i en
survey til kommunerne om SØM i 2020, at de har til hensigt at anvende SØM inden
for de kommende år.
1
1
Socialstyrelsen har i april 2020 gennemført en survey blandt kommunalt ansatte, der har været tilmeldt
SØM-kurser og superbrugeruddannelse i perioden januar 2018 til april 2020. 288 personer havde mulighed
for at besvare spørgeskemaet (de øvrige havde pga. barsel, jobskifte, fejl i oplyst e-mailadresse mv. ikke
mulighed for at svare). I alt 127 personer fra 61 kommuner besvarede spørgeskemaet helt eller delvist,
svarende til en svarprocent på 44.
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Status for Den Socialøkonomiske Investeringsmodel 2020, fra social- og indenrigsministeren
2296676_0004.png
Figur 2
Kommuner, der anvender SØM, og kommuner, der påbegynder at anvende SØM i 2020
Note: *) Socialstyrelsen har ikke kendskab til, at kommunen anvender SØM. **) Kommuner, der har fået undervisning i SØM
eller er tilmeldt undervisning i SØM
i regi af UIP’erne
og derefter forventes at igangsætte arbejde med SØM i 2020. ***)
Kommuner, der ifølge
survey’en
om SØM i 2020 anvender SØM, men ikke som del af et bestemt initiativ eller projekt i
regi af Socialstyrelsen.
Anm.: Kortet viser hvilke kommuner der anvender SØM eller planlægger at igangsætte arbejde med SØM i 2020. Det vil sige,
at SØM som minimum anvendes eller forventes at blive anvendt på ét område, i én forvaltning, i ét tilbud el.lign. i
kommunen i 2020. Dermed er kortet ikke udtryk for, at kommunen anvender SØM systematisk på tværs af områder. Der
kan være gengangere mellem kommuner, der anvender SØM, og kommuner, der påbegynder arbejde med SØM,
ligesom der kan være gengangere på tværs af flere initiativer. Det skyldes, at forskellige områder/forvaltninger/tilbud
el.lign. i kommunerne kan deltage i forskellige initiativer og rådgivningsforløb. Fx deltager Odense Kommune både i
rådgivning om SØM i regi af SSP og i et modningsprojekt om voksne med autisme i regi af UIP’erne.
Erfaringer fra rådgivningsforløb, survey om SØM mv. viser blandt andet, at:
Langt de fleste kommuner, der arbejder med SØM, gør det i regi af
UIP’erne,
rådgivningsforløb om SØM og/eller i regi af projekter under en af de to
investeringspuljer på hjemløshedsområdet.
Det varierer, om kommuner bruger SØM internt i en forvaltning, et tilbud
el.lign. og på projektniveau, eller om modellen anvendes i tværgående
analyseenheder.
Kommuner, der deltager i rådgivningsforløb og investeringspuljer på
hjemløshedsområdet, anvender i høj grad egne data om omkostninger, effekt
og afledte økonomiske konsekvenser i beregningerne. I øvrige kommuner
varierer det, i hvor høj grad beregningerne bygger på egne data og/eller tager
udgangspunkt i SØMs vidensdatabase.
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 100: Status for Den Socialøkonomiske Investeringsmodel 2020, fra social- og indenrigsministeren
2296676_0005.png
Enkelte kommuner anvender eller planlægger at anvende SØM til at udvikle
egentlige businesscases som grundlag for politiske og forvaltningsmæssige
beslutninger. Aarhus og Ikast-Brande Kommune arbejder fx med SØM i
forbindelse med lokale sociale investeringspuljer.
Erfaringerne fra kommuner, der anvender SØM, viser desuden, at SØM kan bidrage til
at styrke det tværfaglige samarbejde i kommunen og den systematiske opfølgning på
omkostninger, effekter og afledte økonomiske konsekvenser af sociale indsatser.
Ligeledes bidrager SØM til at arbejde datainformeret i tilrettelæggelsen af og
opfølgningen på sociale indsatser, og modellen skærper generelt fokus på
investeringsdagsordenen i kommunerne.
Endelig viser erfaringerne, at det kræver betydelig understøttelse og skræddersyet
rådgivning at implementere og forankre SØM i kommunerne. Kommunerne oplever
særligt behov for understøttelse i at foretage beregninger med egne data og i at
foretage vurderinger af effekter og afledte økonomiske konsekvenser af deres konkrete
sociale indsats.
Hovedlinjerne i det kommende års arbejde
De igangsatte satspuljeinitiativer vedrørende SØM udløber i 2021, og herefter vil
arbejdet med SØM overgå fra at være i en udviklings- og udbredelsesfase til i højere
grad at være i en forbedrings- og forankringsfase.
På den baggrund har ministeriet i efteråret 2020 udarbejdet en ny strategi for arbejdet
med SØM. Strategien omfatter to konkrete handlingsplaner, henholdsvis for hvordan
modellen skal videreudvikles, og hvordan den skal udbredes og forankres yderligere i
kommunerne. Arbejdet vil blandt andet blive kvalificeret af en ny følgegruppe og
kommunepaneler og vil blive underbygget af en styrket governance-struktur.
Følgegruppen og kommunepanelerne skal bidrage til at sikre, at det videre arbejde
med modellen i videst muligt omfang afspejler kommunernes behov og efterspørgsel.
Strategien er udarbejdet på baggrund af de hidtidige erfaringer med SØM, og nogle af
de centrale elementer i handlingsplanerne er:
Der vil i endnu højere grad blive sat fokus på at understøtte kommunerne i
at anvende egne data i deres beregninger samt anvende SØM i
budgetplanlægning og økonomistyring. Der vil samtidig være et øget fokus
på at sikre erfaringsdeling mellem kommunerne.
Modellen skal løbende videreudvikles i overensstemmelse med brugernes
behov og efterspørgsel, så tekniske og faglige udfordringer, der kan udgøre
barrierer for udbredelse og forankring, løbende håndteres.
5