Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 10
Offentligt
Afsluttende opgave diplomuddannelsen Socialformidling - Via University College
OM SOCIALTILSYNENES TILSYNSMETODER
september 2020
studerende:
Erik Grootveld
studienummer: 235353
brødtekst: 59.972 anslag
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0002.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING
2. SOCIALTILSYNETS SOCIALFAGLIGE RELEVANS
3. LOV OM SOCIALTILSYN
4. PROBLEMSTILLING
5. FORVALTNINGSMÆSSIG BETRAGTNING
6. METODE
7. VEDR. ANVENDT TEORI OG DEN VIDENSKABSTEORETISKE POSITION
8. INTERVIEWGUIDES
9. EMPIRI
9.1. SAGEN OM BOTILBUDDET ANKER
9.1.1. GENTÆNKNING AF UNDERSØGELSESDESIGN
9.1.2. FAKTATJEK
9.1.3. PERSPEKTIVERENDE SKRIVELSER
9.1.4. ANALYSE AF TILSYNSRAPPORTEN
9.1.5. ANVENDELSE AF 2.3.2.2./212 SAMT EN POST HOC VURDERING
9.1.5.1. VALG- OG FRAVALG AF INTERVIEWPERSONER
9.1.5.2. INTERVIEWS
9.1.5.3. SAMMENLIGNING AF INTERVIEWS OG TILSYNSRAPPORT
9.2. CASE 2
10. KONKLUSION
11. PERSPEKTIVERING
12. BILAGSLISTE
13. LITTERATURLISTE
s. 3
s. 3
s. 4
s. 6
s. 6
s. 7
s.9
s. 10
s. 10
s. 11
s. 14
s. 15
s. 16
s. 17
s. 20
s. 21
s. 22
s. 26
s. 27
s. 31
s. 32
s. 34
s. 35
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0003.png
1. INDLEDNING
I denne opgave forsøger jeg at belyse implementeringen af tilsynsreformen samt relevansen af
tilsynsreformen for såvel socialt arbejde som for de sociale problemer, som socialtilsynene på et
meta niveau beskæftiger sig med. På baggrund af en nærlæsning af Lov om Socialtilsyn,
Forslag om Lov om Socialtilsyn, Vejledning til Lov om Socialtilsyn, evalueringer og andre
udgivelser, som omhandler tilsynsreformen, samt på baggrund af et interview med en
tilsynschef vil der blive sat fokus på lovens intention om at inddrage borgere, pårørende og
ansatte som socialtilsynenes vigtigste kilder til informationer om sociale tilbud
1
. Efterfølgende vil
socialtilsynets praksis omkring inddragelse af borgere, pårørende og ansatte søges belyst i 2
cases, som i høj grad baserer sig på kvalitative interviews.
Dernæst vil det blive analyseret, hvad (manglende-) inddragelse af borgere, de pårørende og de
ansatte indebærer for kvaliteten af den viden, som socialtilsynet bygger sine vurderinger af
sociale tilbud på. Denne analyse tager i høj grad udgangspunkt i Habermas' teoretiske univers.
Slutteligt reflekteres der over, om - og hvilke - praktiske tiltag kan bidrage til at få lovens
intention om inddragelse af borgere, pårørende og ansatte til at være mere manifest i
socialtilsynenes praksis.
2. SOCIALTILSYNETS SOCIALFAGLIGE RELEVANS
2
47 % af tilsynsarbejdet varetages af konsulenter, som er enten socialrådgiver eller
socialformidler, svarende til 123 årsværk (bilag 1, s. 15). Socialfaglige kompetencer indgår
således som væsentlige konstituenter i tilsynenes arbejde.
Endvidere har socialtilsynenes virke i høj grad betydning for det socialfaglige arbejde, som
udføres i de enkelte kommuner, fx i forbindelse med anbringelser, idet socialtilsynene qua
1
Plejefamilier falder også ind under socialtilsynenes ressortområde, men i denne opgave
fokuseres der udelukkende på såkaldte sociale tilbud.
2
Eftersom socialtilsynene er et ret lille og ikke-borgernært hjørne i velfærdssamfundet har jeg i
bilag 2 gjort kort rede for socialtilsynenes beskaffenhed og den forudgående tilsynsreform.
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0004.png
afgørelser om godkendelser af sociale tilbud bestemmer, hvilke tilbud de kommunale
sagsbehandlere må visitere til. Derudover er socialtilsynenes mest synlige produkt, nemlig en
løbende opdateret oversigt over socialtilsynenes bedømmelser af de sociale tilbuds kvalitet,
som findes på www.tilbudsportalen.dk, et vigtigt styringsværktøj, når de kommunale
sagsbehandlerne skal finde egnede tilbud til borgere.
Slutteligt har tilsynene en forpligtigelse til at orientere de(n) anbringende kommune(r), i fald
socialtilsynet vurderer, at bekymrende forhold gør sig gældende på det benyttede sociale tilbud.
Bekymrende forhold kan føre til påbud, evt. fulgt op af skærpet tilsyn. I yderste konsekvens kan
socialtilsynet lukke et socialt tilbud i form af ophør af godkendelse. Når sagsbehandleren bliver
gjort bekendt med bekymrende forhold på et socialt tilbud, hvortil pågældende har visiteret én
eller flere borgere, har sagsbehandleren pligt til at lave en socialfaglig vurdering vedr. borgerens
fortsatte anbringelse på- / tilknytning til pågældende sociale tilbud, jævnfør retssikkerhedslovens
§§ 9-9 b. Ved lukning af et socialt tilbud er det selvsagt sagsbehandlerens umiddelbare opgave
at finde et andet egnet tilbud til borgeren.
Overordnet kan det siges, at de socialfaglige kompetencer indgår som en vigtig del af
socialtilsynenes virke; samtidig med, at socialtilsynets relevans i forhold til sociale problemer er
indirekte, men samtidig meget stor, idet socialtilsynet i høj grad er med til at sætte rammer for
en mange af de mest udsatte borgere i Danmark.
3. LOV OM SOCIALTILSYN
Lovens formål lyder som følger: "Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre, at borgerne
ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter
lov om social service. Formålet skal opnås gennem en
systematisk, ensartet, uvildig og
fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn
med tilbuddene
" (min markering) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/608. .
Loven om Socialtilsyn, § 7, stk. 2. har følgende ordlyd "Socialtilsynet skal ved varetagelsen af
tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder (...) 6) indhente oplysninger fra ansatte
og borgere i tilbuddet samt fra andre relevante personer."
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0005.png
I den tilhørende "Vejledning om Socialtilsyn", afsnit 212, knyttes følgende bemærkning til § 7,
stk. 2., litra 6: "De, der er nærmest til at vide noget om kvaliteten af et tilbud, er
i første række
beboerne og de ansatte i et tilbud og – for visse målgrupper – de pårørende til beboerne i
tilbuddet
" (min markering). https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9300. Denne
bemærkning findes allerede med præcis samme ordlyd i det lovforberedende arbejde, nemlig
forslag til lov om socialtilsyn, nemlig som
Bemærkning
2.3.2.2. Høring af beboere, ansatte og
andre relevante personer,
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201212L00205. Denne dobbelte
bemærkning vil i resten af opgaven betegnes "2.3.2.2./212"
Idet 2.3.2.2./212 både er en del af det lovforberedende arbejde og optræder i Vejledning om Lov
om Socialtilsyn, samtidig med, at bemærkningen vedrører noget af det meste centrale i
socialtilsynenes arbejde, nemlig validiteten af socialtilsynenes viden om sociale tilbud, anses
bemærkningen at afspelje lovgiverens intention om indsamling af viden.
Det bemærkes dog, at begrebet "at indhente oplysninger" ikke specificeres nærmere i selve
loven. Overskriften til bemærkning 2.3.2.2. i tydeliggør dog, at der er tale om "
Høring af
(...)"
.
Endvidere fremhæver jeg, at lovens § 7, stk. 2 taler om "indhentning af oplysninger
fra
borgere
m.v.". Såfremt lovgiveren havde ment, at læsning af journalnotater, borgernes handleplaner m.v.
også falder ind under indhentning af oplysninger, må det formodes, at lovteksten havde været
"indhentning af oplysninger
om
(...)". At lovgiverens intention er "
høring af
" og "
oplysninger
fra
" borgere, ansatte m.v. spiller en stor rolle i denne opgave.
§ 11 i Lov om Socialtilsyn pålægger socialtilsynene at "have et telefonnummer og en
e-postadresse, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig
anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet". I daglig tale kaldes dette for
whistleblowerordningen. Af pladshensyn afstår jeg i denne opgave fra at vurdere
whistleblowerordningens styrker og begrænsninger.
5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0006.png
4. PROBLEMSTILLING
Findes der en diskrepans mellem bemærkning 2.3.2.2./212 og den måde, hvorpå loven
operationaliseres af socialtilsynene.
Såfremt denne diskrepans findes:
Hvad betyder denne diskrepans for kvaliteten af den viden, som socialtilsynet bygger sine
vurderinger af sociale tilbud på.
5. FORVALTNINGSMÆSSIG BETRAGTNING
Man ville med rimelighed kunne forvente, at bemærkning 2.3.2.2./212 ville kunne genfindes som
konkrete anvisninger i "Håndbog for Socialtilsyn" og andetsteds i det omfattende bibliotek af
guides og redskaber, som vedrører tilsyn og som findes på Socialstyrelsens hjemmeside.
https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/redskaber-for-tilsynsforende.
Nemlig som en konkret vejledning til,
hvordan
information om kvaliteten på sociale tilbud
indhentes af socialtilsynet. Imidlertid er det ikke lykkedes mig at finde et dokument, hvori det
konkretiseres, i hvilken grad - og på hvilken måde - viden hos ansatte og borgere (og deres
pårørende) bør indgå i socialtilsynenes vurderinger. Dette fravær af en konkret anvisning har jeg
drøftet med Peter Bjerregaard Andersen, tilsynschef ved Socialtilsyn Syd, jvf. nedenstående
transskriberetde interview uddrag (bilag 3 og 4):
I: 3:13 Jeg har ledt og ledt efter en konkretisering af den her sætning (...) men det har jeg ikke
kunnet finde, altså præcise anvisninger, hvordan de skal indgå i informationsgrundlaget. Er det
mig, som har overset noget?
P: 3:28 Nej, det er der ikke nogen anvisninger af, hvordan. Det er overladt til os som
selvstændig myndighed.
6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0007.png
6. METODE
Nu, hvor det har vist sig, at konkrete anvisninger til inddragelse af borgere, ansatte og
pårørende ikke findes, er det interessant at undersøge tilsynenes praksis for høring af borgere,
ansatte og pårørende.
Endvidere ville en sådan undersøgelse kunne udvides ved at spørge dem, som besvarer
bekræftende på spørgsmålet om kontakt til socialtilsynet, om pågældende retrospektivt mener,
at hun/han videreformidlede sine eventuelle kritiske synspunkter om kvaliteten af det sociale
tilbud, eller om hun/han valgte at underbelyse eller negligere eventuelle kritikpunkter.
Såfremt en sådan kvantitativ undersøgelse skal føre til holdbare resultater, dvs. at de
videnskabelige normer vedr. udvælgelse, repræsentativitet, signifikansniveau, mulige
baggrundsvariabler, konfidensinterval og ikke mindst spørgsmålenes validitet og reliabilitet
overholdes, kræves der forholdsvis mange ressourcer. I hvert fald flere ressourcer, end hvad
der er rimeligt at forvente i opgavesammenhæng. Og selvom en kvantitativ tilgang vil kunne
bidrage med solid viden om hyppigheden af de undersøgte fænomener, vil en sådan
undersøgelse kun i ringe grad bidrage til en dybere forståelse af det komplekse samspil mellem-
og den mangefacetterede kontekst omkring socialtilsynet, borgere, ansatte og pårørende.
Eftersom mit ærinde i denne opgave netop er at belyse så mange lag som muligt af
ovennævnte samspil og kontekst, har jeg valgt den kvalitative tilgang. Ydermere muliggør den
kvalitative tilgang, at undersøgelsesdesignet i løbet af processen kan blive sprængt, nemlig
såfremt én eller flere interviewpersoner kommer med nye og overraskende indsigter. I
forbindelse med udarbejdelsen af denne opgave er det netop sket, at rammerne for denne
opgave er blevet sprængt, hvilket har nødsaget mig til at revidere undersøgelsesdesignet og
mine forforståelser, og hvilket samtidig har givet mig nogle nye, uventede indsigter.
I det næste vil jeg udfolde de kvalitative metoder, som indgår i min opgave:
Med udgangspunkt i Kvale/Brinkmanns gengivelse af Gadamars position, nemlig "at den sociale
og historiske verden kun kan erkendes gennem forståelse og fortolkning, hvilket i sidste instans
beror på forforståelse og fordomme,..." (Kvale, 2015, s. 92) har en bevidstgørelse af mine egne
forforståelser og fordomme været en indledende, men også fortløbende proces i denne
7
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0008.png
undersøgelse. I mine 10 år som socialpædagogisk ansat på forskellige opholdssteder har jeg
adskillige gange krydset spor (og klinger) med forskellige tilsynsførende (i bilag 5 har jeg
berettet om mine ansættelser på 4 sociale tilbud) og derfor havde jeg en ret negativ holdning til
socialtilsynene, nemlig at disse er udpræget bureaukratiske organisationer
3
, der kun i ringe grad
danner sig detaljerige og nuancerede billeder af brugerens og de ansattes livsverden og
arbejdsvilkår.
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at min forforståelse om feltet sociale tilbud var (og er),
at de fleste sociale tilbud er velfungerende og præget af tillid, faglighed og engagement. Men at
der også findes tilbud, hvor kvaliteten - i en eller anden grad - halter. Denne forforståelse
underbygges af bl.a. Socialtstyrelsen seneste auditrapport, hvori det bl.a. findes en oversigt
over antal påbud og sager om skærpet tilsyn (bilag 1, s. 14ff). Derudover viderebringer div.
medier med ujævne mellemrum sager om dårlig kvalitet på sociale tilbud, hvor jeg blot vil
nævne den mest nylige sag, nemlig om afdelingen Knabstup under Team Olivia Denmark.
https://ekstrabladet.dk/dagsorden/tilsyn-om-millionforretning-unge-mistrives/8119264
4
.
De interviewpersoner, som fortalte mig om sociale tilbud med høj kvalitet, og/eller som fortalte
positivt om tilsynsbesøg, er valide historier, som fortæller om en velfungerende velfærdsstat
5
.
Dejligt!! Samtidig er disse historier ikke interessante i forhold til opgavens sigte, nemlig at få en
forståelse af de tilfælde, hvor socialtilsynet er/har været lang tid om at opdage dårlig kvalitet på
sociale tilbud.
Dette fører til min personlige motivation for at skrive om netop dette emne, nemlig erfaringer
med, hvordan udsatte borgere kommer i klemme, når de bor på et socialt tilbud, hvor kvaliteten
er dårlig (eller faldende) uden at socialtilsynet opdager dette.
3
Af pladshensyn vil der i denne opgave ikke foretages en nærmere analyse af, hvilke
handlingsrationaler socialtilsynene især er præget af. Det nævnes blot, at der kan findes
elementer af alle de 4 handlingsrationaler, som beskrives i "Kommunal økonomisk styring på
det sociale område" (Bundesen, 2015)
4
Jeg har interviewet bestyrelsesformanden for Team Olivia, og selvom formanden kom med
interessante betragtninger om svigt i ledelsen, så var det ikke muligt at komme i kontakt med
tidligere medarbejdere og pårørende til de anbragte børn. Se bilag 6, resumé af interview.
5
Det kan dog ikke udelukkes, at nogle af de pædagogiske ansatte, som har berettet positivt om
deres arbejdsplads og/eller om socialtilsynet, ikke har stolet på min garanti om anonymitet, og
derfor har været tilbageholdende med at dele deres kritisk med mig.
8
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0009.png
Ved de fleste interviews har jeg fulgt de håndværksmetoder, som angives i Kvale/Brinkmann. I
nogle interviews har jeg erstattet Kvale/Brinkmanns anvisninger om lydoptagelse, transskription
og fortolkning med løbende skrivning af notater, på baggrund af hvilke jeg har udarbejdet et
interviewresumé, som er blevet tilsendt den interviewede. Nogle interviewpersoner ønskede
præciseringer, hvilket jeg efterfølgende indarbejdede i teksten, indtil resuméet var blevet
godkendt af interviewpersonen..
7. VEDR. ANVENDT TEORI OG DEN VIDENSKABSTEORETISKE POSITION
I denne opgave tages der ikke eksplicit stilling til det skisma, som er centralt i mange
videnskabsteoretisk betragtninger, nemlig på den ene side de "store fortællinger" om en objektiv
virkelighed og en søgen efter denne objektive virkelighed og på den anden side de
relativistiske/konstruktivistiske/idealistiske/postmoderne/pragmatiske betragtninger (for blot at
nævne nogle få strømninger…), som på hver deres måde sætter spørgsmålstegn ved de "store
fortællinger".
Hvad angår analysen af den empiriske del af denne opgave anvender jeg nogle af de begreber,
som er centrale i Habermas' teoretisk univers, og dermed bekender jeg mig i en vis grad til en
moderne (modsat postmoderne) videnskabsteoretisk position, nemlig hvad angår fornuften som
immanent i sproghandlinger og dermed det centrale i forhold til udtalelser om sandhed og
virkelighed
6
.
Dermed ikke sagt, at en analyse, som fx tager udgangspunkt i Foucaults magtbegreb, eller en
analyse, som er baseret på Bourdieus begreber felt, doxa og habitus, ikke ville kunne bidrage
med berigende viden om samspillet mellem socialtilsyn, borger, ansatte og pårørende.
At jeg netop har valgt Habermas begrundes med, at en inddragelse af hans begreber om
kommunikativ handlen, herredømmefri samtale, hermeneutik
7
og system/livsverden, på klarest
6
Hvis modernitet forstås som en overbevisning om, at der findes forpligtende og
retningsgivende universalier, så er Habermas modernist. Eller - med et af hans mest kendte
citater om sin teoretiske position: "det moderne som ufuldendt projekt".
7
Omend en udfoldelse af begrebet hermeneutik og dens placering som et central
videnskabsteoretisk begreb nok snarere skal tilskrives Gadamar, er hermeneutik også et
Habermas'k begreb i den forstand, at det indtager en vigtig position hos Habermas.
9
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0010.png
vis belyser diskrepansen mellem intentionen mellem 2.3.2.2./212 og dens implementering. Det
vigtigste er dog Habermas' universelle rationalitetsbegreb - eller: hans forsvar af fornuften - som
i tilsynspraksis betyder, at valid viden om et socialt tilbud kun kan opnås ved inddragelse af alle
(eller: så mange som praktisk muligt) involverede parter.
8. INTERVIEWGUIDES
Med udgangspunkt i 2.3.2.2./212 har det indledende spørgsmål i interviews med pædagogisk
ansatte været: Har du haft kontakt med socialtilsynet? Hvis ja, fortæl gerne om kontakten. Det
opfølgende spørgsmål - som tager udgangspunkt i Habermas' begreb om livsverden - har
været: Hvordan opfatter du din (tidligere) arbejdsplads. Fortæl gerne om det, som har været
godt, det som ikke har været så godt, og det, som har været "midt imellem"..
Jeg har bestræbt mig på at sikre reliabilitet og validitet ved at opfordre interviewpersonen til at
gentage sine svar med andre ord; sekundært at få interviewpersonen til at respondere på min
fortolkning af interviewpersonens svar.
I forbindelse med denne opgave har jeg interviewet én borger. Jeg brugte samme
interviewguide, idet ordet "arbejdsplads" blot var blevet erstattet med "socialt tilbud"
8
.
Jeg ville meget gerne have interviewet nogle tilsynsførende også - og helst de tilsynsførende,
som har haft med opgavens første case at gøre. Henvendelser til 3 forskellige socialtilsyn førte
dog til 3 afvisninger af mine anmodninger om at interviewe tilsynsførende, hvilket blev
begrundet med knaphed på ressourcer. Til gengæld fik jeg det førnævnte interview med
tilsynschefen i Socialtilsyn Syd, som også kommer til at indgå i perspektiveringen.
9. EMPIRI
De 2 cases, som jeg har valgt til opgavens empiriske del, belyser - på hver deres måde -
problemstillingen. Case nummer 2 levede i høj grad op til mine fordomme om- og egne
Det vil fremgå af opgavens empiriske del, hvorfor jeg kun har interviewet 1 borger og ingen
pårørende.
8
10
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0011.png
erfaringer med socialtilsynet som en organisation, der i visse tilfælde ikke er god til at komme
bag den facade, som ledelsen på et socialt tilbud opstiller.
Det første case derimod udfordrede nogle af mine forforståelser.
9.1. SAGEN OM BOTILBUDDET ANKER
Det var TVMidtVest, som den 17. juni 2017 "breakede" nyheden, at SocialtilsynMidt havde
afgjort, at Botilbuddet Anker ved Lemvig skulle lukkes. Den første sætning i on-line artiklen lyder
som følger: "Botilbuddet Anker i Lemvig har holdt en beboer ulovligt indespærret i en kælder
med tremmer for vinduerne i over en måned."
https://www.tvmidtvesbot.dk/lemvig/botilbud-i-lemvig-lukker-mand-indespaerret-i-kaelder.
Umiddelbart anså jeg Botilbuddet Anker som en sag, der til fulde ville leve op til mine
forforståelser: nemlig, et botilbud, hvor kvaliteten havde været nedadgående, men den dårlige
kvalitet blev først afsløret, da et pædagogisk lavpunkt, nemlig ulovlig indespærring, blev nået.
Indledningsvis anmodede jeg SocialtilsynMidt om aktindsigt i bostedets sidste 3 tilsynsrapporter.
Rapporten fra 2017 indeholder 34 sider sønderlemmende kritik af bostedet. Tilsynsrapporten fra
2016, 13 måneder tidligere, derimod omtaler stedet rosende og tilbuddet får meget høje
karakterer
9
(bilag 7 og 8).
Et sådant brat skift i bedømmelsen af et tilbud var blevet set før, fx i forbindelse med det
Tvind-tilknyttede opholdssted "Småskolen ved Nakkebøllefjord", som er genstand for DR1
dokumentaren "Afsløret - Tvinds nye imperium"
https://www.dr.dk/drtv/episode/afsloeret_-tvinds-nye-imperium-_1_2__52187. I dokumentaren
vises det, at det gennem mange år var lykkedes opholdsstedets ledelse at få gode
9
Et af værktøjerne i tilsynsrapporterne er tildeling af karakterer på en skala fra 1 til 5 (5 er
bedst). I tilsynsrapporten af den 2. juni 2017 får Botilbuddet Anker 1,9 i gennemsnitskarakter,
hvorimod der 13 måneder tidligere blev givet 4,6.
11
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0012.png
bedømmelser fra socialtilsynet, indtil de virkelige forhold blev afsløret 2017
10
, hvilket førte til en
hurtig lukning af opholdsstedet.
På baggrund af min forforståelse var jeg derfor især interesseret i at belyse tidshorisonten i
sagen om Botilbuddet Anker, nemlig
1. De ansattes - og hvis muligt også nogle af borgernes og nogle af de pårørendes - fortællinger
om, i hvor lang tid de kritisable forhold på botilbuddet havde stået på
før
socialtilsynet
"opdagede" disse forhold.
2. I hvilket omfang socialtilsynet havde hørt borgerne, de ansatte og de pårørende i årene
før
lukningen. Samt om borgere, ansatte og pårørende havde turde tale frit til de tilsynsførende ved
tilsynsbesøg.
3. Havde (manglende-) brug af whistleblowerordningen spillet en rolle i denne sag?
Såfremt medarbejderne på tilsynsbesøgene
inden
2017 kun i meget begrænset omfang var
blevet hørt af socialtilsynet, ville dette være med til at kaste lys over den diskrepans, som er
central i opgavens problemstilling.
Min plan var at skabe direkte kontakt til de nogle af de tidligere ansatte. På trods af mange
forskelligartede forsøg lykkedes det mig dog ikke at finde et eneste navn på en tidligere
medarbejder og derfor valgte jeg - lettere desperat og med en vis nervøsitet - at ringe til den
tidligere leder, Kurt Anker. Min formelle anledning til at kontakte ham var, at jeg gerne ville høre
hans side af sagen. Samtidig håbede jeg på, at jeg i løbet af samtalen ville kunne flette min
forespørgsel ind, nemlig at få navne på nogle af de tidligere medarbejdere, idet jeg dog
forventede, at han ville afvise min forespørgsel.
Stor blev min overraskelse, da jeg talte med den tidligere leder og fik hans version af sagen. Det
var tydeligt, at lukningen af botilbuddet havde rystet ham i hans grundvold og han fremsatte
nogle meget graverende påstande om de tilsynsførendes manglende evne til at sætte sig ind i
10
I den forbindelse har jeg interviewet Ulla B. Andersen, tilsynschef fra SocialtilsynMidt, som
påstår, at det var SocialtilsynMidt, som af egen drift afslørede forholdene på Småskolen ved
Nakkebøllefjord. Ifølge DR-journalister og en tidligere ansat på Nakkebøllefjord, som jeg
ligeledes har interviewet, var det DR, som sammen med en medarbejder bragte forholdene frem
i lyset, efter at medarbejderen forgæves havde gjort SocialtilsynMidt opmærksom på forholdene
bl.a. ved at bruge whistleblowerordningen.
12
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
den socialpædagogiske hverdag på botilbuddet, og i særdeleshed om socialtilsynets manglende
interesse i baggrunden for sagen med beboeren i kælderen, heriblandt påstod han, at
socialtilsynet havde valgt at se bort fra central korrespondance med den anbringende kommune
om aflåsning af døren, sikring af vinduer og inddragelse af telefon. Hans kritik var også rettet
mod SocialtilsynMidts chef, Ulla Bitch Andersen, idet hun havde bakket sine tilsynsførende op i
medierne. Endvidere var det hende i sin egenskab af tilsynschef, som i sidste ende traf
afgørelse om ophør af Botilbuddet Ankers godkendelse.
Da jeg til sidst spurgte den tidligere leder, om jeg måtte tale med nogle af de tidligere
medarbejdere, tilskyndede han mig ligefrem til at gøre det, hvorefter jeg fik navne og
kontaktoplysninger på en række medarbejdere.
Det skal siges, at Botilbudet Anker efter lukning i 2017 genstartede i 2018, idet den fond, som
stod bag det lukkede botilbud, ansøgte om godkendelse af et "nyt" socialt tilbud - med samme
navn og på samme adresse. Godkendelse blev givet 6. juli 2018.
Det "gamle" Botilbud Anker og det "nye" Botilbud Anker har samme målgrupper, som beskrives
således: Forandret virkelighedsopfattelse, andre psykiske vanskeligheder, misbrug af opioider,
misbrug af centralstimulerende rusmidler, stofmisbrug; opmærksomhedsforstyrrelse, anden
intellektuel/kognitiv forstyrrelse; personlighedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse,
stressbelastning; omsorgssvigt, selvskadende adfærd, indadreagerende adfærd, andet socialt
problem; udadreagerende adfærd, dømt til strafferetlig foranstaltning. Aldersgruppe 18 - 60 år.
Endvider ligner det gamle- og det nye Botilbud Anker hinanden, hvad angår personale: 1. den
nuværende leder var afløser på det tidligere botilbud, 2. stedfortræderen er genganger, 3. den
tidligere leder er nu ansat som almindelig pædagogisk medarbejder, 4. tre af de fastansatte på
det nuværende botilbud var også ansatte på det tidligere botilbud (2 som fastansatte, 1 som
afløser) og 5. de fysiske rammer er uændrede.
Derudover har flere borgere fra det "gamle" Botilbud Anker tilknytning til det "nye" Botilbud
Anker; mere om det senere.
13
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
9.1.1. GENTÆNKNING AF UNDERSØGELSESDESIGN
Hvis det ville vise sig, at bostedet var blevet lukket på et ufuldstændigt grundlag og hvis det
tillige ville vise sig, at de ansattes- og borgernes- og de pårørendes gennemgående syn på
botilbuddet havde været positivt, men at deres synspunkter ikke - eller kun i meget begrænset
omfang - var blevet hørt af socialtilsynet, så ville denne sag tilføje en ekstra dimension til
problemformuleringen, nemlig at manglende inddragelse af ansatte, borgere og pårørende ikke
kun
kan føre til at,
1. et socialt tilbuds drift fortsætter i længere tid end kvaliteten tilsiger (i mindre grelle tilfælde: at
et socialt tilbud slipper for påbud og skærpet tilsyn og dermed kan fortsætte uden forbedring af
kvaliteten);
men at manglende inddragelse af ansatte, borgere og pårørende
også
kan føre til at,
2. et overordnet set velfungerende tilbud bliver lukket.
I et sådan tilfælde vil de udsatte borgere blive ramt hårdest, nemlig i form af tvangsflytning, som
for udsatte borger typisk betyder tab af det eneste betydningsfulde netværk, de har, nemlig
bostedet, hvilket dermed kan føre til regression.
Denne dimension, nemlig at socialtilsynet i kraft af sin vidtgående beføjelser kunne være i stand
til at lukke et velfungerende socialt tilbud, havde jeg ikke tænkt ind i min opgaves oprindelige
design. Hvis den tidligere leders version af sagen om lukningen af Botilbuddet Anker havde
noget på sig, så ville rammerne på min opgave være sprængt - takket været den kvalitative
tilgang.
På dette tidspunkt havde jeg dog stadig svært ved at forestille mig, at socialtilsynet havde lukket
et socialt tilbud, mens (de fleste-) borgere, ansatte og pårørende så stedet som et
velfungerende tilbud. Men den tidligere leders fortælling havde lydt så troværdig, at jeg
besluttede mig for at tage et spadestik dybere. Nemlig faktatjek.
14
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0015.png
9.1.2. FAKTATJEK
For at belyse, om denne ekstra dimension havde gjort sig gældende i sagen om Botilbuddet
Anker, var det vigtigt for mig at lave faktatjek først, dernæst at få så meget som muligt at vide
om sagens kontekst og slutteligt undersøge, på hvilket grundlag socialtilsynet var kommet frem
til sin hårde kritik. I fald det efter disse indledende øvelser ville have vist sig, at denne sag
indeholder den ekstra - og uventede - dimension ville interviews med ansatte (og - hvis muligt -
borgere og pårørende) være det næste skridt, hvorefter socialtilsynets bedømmelse ville kunne
sammenlignes med de interview-baserede fortællinger, jvf. problemstillingen.
Med henblik på faktatjek af omstændighederne omkring beboelsen af kælderen sendte jeg
endnu en anmodning om aktindsigt til SocialtilsynMidt, idet jeg havde fået at vide, at
SocialtilsynMidt havde akter indeholdende dele af den korrespondance, som var blevet ført
mellem Botilbuddet Anker og den kommune, som havde anbragt den mand, som boede i
kælderlejligheden på Botilbuddet Anker
11
.
Bilag 9 og 10 er de relevante akter. Det fremgår tydeligt, at vilkår om låsning af kælderen om
natten, sikringer af vinduerne samt fratagelse af mobiltelefon var blevet bestemt af den
anbringende kommunen med hjemmelshenvisning. Endvidere fik jeg (langt senere) i et
interview med den omtalte borger at vide, som i øvrigt havde været domsanbragt, at han selv
havde valgt at bo i kælderen, fordi der var mere plads og flere rum, nemlig værelse, eget
køkken og eget vaskerum, end på ejendommens 1. sal, som var det sted, hvor det havde været
tiltænkt, at han skulle bo. Det er dog vigtigt at fremhæve, at tilsynet havde ret i det kritikpunkt,
som vedrører den manglende godkendelse af kælderlejligheden som boligareal. Den tidligere
leder har senere i forløbet offentligt tilkendegivet, at han ikke burde have efterkommet
borgerens ønske om at bo netop i kælderlejligheden.
Akterne overbeviste mig om, at Botilbuddet Anker på professionel vis havde arbejdet med
pågældende beboer og at tilsynschefens udtalelse til TVMidtVest, nemlig "Vi kommer ud og
finder en borger der er låst inde med tremmer foran vinduerne i en kælder"
11
Efter lukning havde den tidligere leder på opfordring fra sin advokat slettet stort set alle filer,
som vedrørte Botilbuddet Anker. Dette af hensyn til persondataloven og
persondataforordningen.
15
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0016.png
(https://www.tvmidtvest.dk/lemvig/botilbud-i-lemvig-lukker-mand-indespaerret-i-kaelder) var en
forsimplet udgave af virkeligheden. Jeg valgte derfor at gå længere ind i sagen.
9.1.3. PERSPEKTIVERENDE SKRIVELSER
I mellemtiden havde jeg modtaget 3 skrivelser, som var blevet sendt til Socialtilsynet som
reaktion på tilsynsrapporten. Afsendere af disse skrivelser er hhv. læge Jens August Lundbæk
og afdelingssygeplejerske Poul Mortensen, Retspsykiatrisk Afsnit, Regionspsykiatrien Midt,
Viborg (1), en bistandsværge (2) og Inger Andreasen, overlæge i Klinik for Retspsykiatri i Viborg
(3). Jeg gengiver nogle få citater:
'Ad 1. "I dette arbejde har vi oplevet - og ofte talt om - Botilbuddet Ankeret, som et i ganske
særlig grad positivt sted at udskrive patienter til." (bilag 11).
Ad 2. " (...) Botilbud Anker samlet set giver et fremragende og ganske enestående tilbud til den
borger jeg er værge for." (bilag 12).
Ad 3. "Mit job består i at forvalte behandlingsdomme på de udvalgte allerværste og mest
komplekse sygdomsramte behandlingsdømte i Region Midt". "Siden 2012 har jeg altid haft 2-4
behandlingsdømte patienter (...) som har boet på bostedet Anker ved Lemvig.". Slutteligt: "Det
der specielt karakteriserer bostedet er, at beboerne i langt højere grad end på andre
”professionelle” bosteder, drages ind i livet på bostedet – som en del af familien. Hjertevarmen
er stor på bostedet – sammenlignet med andre steder." (bilag 13).
Endvidere findes der 3 positive trianguleringer fra de i alt 5 af de anbringende kommuner. Disse
trianguleringer indgår i tilsynsrapporten, men tillægges ikke ret meget vægt (bilag 14, 15 og 16).
På baggrund af faktatjek og disse 3 skrivelser blev jeg endnu mere opsat på at gå ind i denne
sag og med henblik på belysning af min problemstilling.
16
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
9.1.4. ANALYSE AF TILSYNSRAPPORTEN
I dette afsnit undersøger jeg, i hvilken grad viden fra borgere, ansatte og pårørende indgår i
tilsynsrapporten fra 2017. Og jeg beskriver grundlaget for tilsynsrapportens øvrige informationer.
Endvidere perspektiverer jeg tilsynsrapporten ud fra nogle af Habermas' centrale begreber.
Det fremgår af s. 33 i tilsynsrapporten (bilag 6), at socialtilsynet ved tilsynsbesøget har talt med
2 beboere, 1 pårørende (over telefon) samt en leder. Socialtilsynet deltog i frokost med
medarbejdere og borgere. Ingen ansat er blevet interviewet. På dette tidspunkt var der 7
beboere og 12 ansatte på Botilbuddet Anker, s. 27.
Tilsynsrapporten er delt op efter tilsynstemaer, som følger kvalitetsmodellen, og der er tilknyttet
én eller flere indikatorer til hvert tema. I tilsynsrapportens bedømmelser af hver indikator indgår
mindst én af følgende informationskilder.
1. uddrag fra samtaler med de 2 beboere og den ene pårørende
2. uddrag fra samtaler med lederen
3. uddrag fra journalsystemet
4. uddrag fra andre skriftlige kilder
5. de tilsynsførendes observationer
Selve bedømmelserne af hver indikator er således en tolkning af de samtale- og tekstuddrag,
som var blevet udvalgt af de tilsynsførende, og af de observationer, som de tilsynsførende
havde gjort.
Generelt kan det siges, at uddrag fra samtaler med borgerne og den ene pårørende kun udgør
en ganske beskeden del af indikatorbedømmelserne, hvorimod hovedparten af
tilsynsrapportens input er uddrag fra samtaler med lederen, fra journalsystemet og fra andre
skriftlige kilder samt observationer.
Selvom det som oftest i tilsynsrapporten er angivet, hvorfra visse informationer stammer, jvf. de
5 ovennævnte kategorier, er det svært at kvantificere fordelingen mellem information fra de 2
beboere og den ene pårørende og information, som hidrører fra de øvrige 4 kategorier.
17
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0018.png
Forsøgsvis har jeg lavet en opgørelse af det antal linjer i tilsynsrapporten, som falder under hver
kategori. En sådan kvantificering giver dog ikke mening, fordi nogle emner er behandlet
kortfattet, hvorimod andre emner omtales mere udførligt. Jeg kan derfor ikke komme det
nærmere, end at informationer, som hidrører direkte fra borgere og pårørende, kun udgør en
meget lille del af tilsynsrapporten.
I det næste behandler jeg samtlige uddrag i tilsynsrapporten, som henføres til direkte til
samtaler med de 2 borgere og med den ene pårørende:
1. Side 8: en beboer udtrykker ifølge tilsynsrapporten, at han
12
sover det meste af dagen.
2. Også side 8: en beboer fortæller ifølge tilsynsrapporten, at han gerne vil i beskæftigelse, men
ikke får muligheden.
3. På side 9 udtaler en beboer, at de lige har været på udflugt til en paintball bane.
4. Ifølge side 10 har borgeren fra punkt 2 ydermere fortalt, at "han ikke har kontakt og samvær
med sin søn, som han ønsker" og at "han ikke kan byde sin søn noget, som forholdene er".
5. Ifølge tilsynsrapporten side 16 fortæller samme beboer, at aflåsning og tremmer foran
vinduerne gør ham irriteret og rastløs.
6. Ifølge tilsynsrapporten side 16 har en pårørende fået at vide af botilbuddet, at borgerens
fremtidsudsigter mht. beskæftigelse ikke er ret gode, eftersom borgeren er for syg.
7. På tilsynsrapportens sider 16, 18 og 19 skrives det, at en borger fortæller, at lederen drejer
og vender hans ord, at han ikke føler sig behandlet ordentligt på tilbuddet, at han mistrives og at
han ikke føler sig som et menneske.
8. På side 18 refereres der til en samtale med den anden beboer, idet beboeren ifølge rapporten
udtaler, at han trives i tilbuddet.
9. En pårørende til denne beboer udtrykker i samtalen med socialtilsynet ligeledes, at beboeren
trives, side 18.
12
I 2017 boede der kun mænd på Botilbuddet Anker.
18
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
10. Slutteligt gengives der på side 28 viden, som er baseret på observation af ansatte og
beboere, nemlig "at tilsynet observerer under tilsynsbesøget, at beboerne er trygge sammen
med medarbejderne og der er en uformel tone mellem medarbejdere og borgere".
Det lader således til, at den ene blandt de interviewede beboer trives, hvilket gør det
sandsynligt, at alle de negative udsagn om botilbuddet stammer fra den anden borger. Når man
læser hele tilsynsrapporten bliver det klart, at den beboer, som fremsætter de negative udsagn,
er den førnævnte beboer, som afsonede en dom og valgte at bo i kælderlejligheden.
Med henvisning til Botilbudet Ankers målgruppebeskrivelse og med henvisning til et af de
vigtigste temaer i socialt arbejde, nemlig helhedssynet, kan det skabe undren, at de
tilsynsførende tilsyneladende har undladt at gøre brug af en mere hermeneutisk tilgang i forhold
til denne beboer. Der er nemlig intet, der tyder på at,
1. de tilsynsførende har spurgt åbent og undrende ind til beboerens udtalelser. Fx. kunne der
være blevet brugt nogle af de håndværksmæssige metoder, som tilhører det kvalitative
interview; og dermed kunne det være blevet forsøgt at opnå valid og pålidelig viden om hans
levede livsverden;
eller at,
2. de tilsynsførende har inddraget retspsykiatriens skrivelser om denne mand og brugt disse
skrivelser til at perspektivere borgerens udsagn;
eller at
3. de tilsynsførende har forsøgt at få et bedre tolkningsgrundlag for beboerens udtalelser ved at
tale med nogle af medarbejderne om netop denne beboer.
Det lader derfor til, at de tilsynsførende har nøjedes med at tage beboerens udtalelser
bogstaveligt og har ladet dem indgå "ufortolket" i bedømmelserne.
Ligeledes er der intet der tyder på, at udsagnene fra den borger, som ifølge tilsynsrapporten har
udtalt sig positivt, har været genstand for en hermeneutisk tilgang. Måske trives borgeren langt
dårligere end han giver udtryk for, fordi han er tilbøjelig til at svare det, som han tror, det
forventes af ham?
19
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0020.png
Konkluderende kan det siges, at kun ganske få personer blandt grupperne borgere, ansatte og
pårørende er blevet hørt, hvilket er problematisk i forhold til 2.3.2.2./212,
Endvidere kan det siges at begrænset høring samt fravalg af hermeneutisk tolkning af de
udsagn, som blev fremsat af de 2 borgere og den ene pårørende tillige er problematisk fra et
Habermas'k perspektiv, idet anvendelse af Habermas' universelle rationalitetsbegreb
(Pedersen, 2000, s. 170) betyder, at valid viden om et socialt tilbud forudsætter at alle
13
involverede parter høres, samtidig med at valid forståelsesorienteret viden bygger på en
hermeneutisk tilgang.
9.1.5. ANVENDELSE AF 2.3.2.2./212 SAMT EN POST HOC VURDERING
Med udgangspunkt i 2.3.2.2./212 og i Habermas' rationalitetsbegreb har jeg post hoc gjort det,
som socialtilsynet kunne have gjort i 2017, nemlig at lade så mange ansatte, beboere og
pårørende komme til orde.
Indledningsvis vil jeg gøre rede for mine overvejelser omkring disse interviews. Derefter vil jeg
gennemgå interviewmaterialet og dette afsnit afsluttes med en sammenligning af
tilsynsrapporten og det tolkede interviewmateriale. I denne sammenligning inddrages igen nogle
af Habermas' begreber.
I forhold til Habermas' ideelle samtalesituation, som han udfolder med begrebet kommunikativ
handlen (Nørager, 1993, s. 14), ville den bedste samtale situation være opnået, hvis alle
involverede, dvs. tidligere ansatte, tidligere beboere og tidligere pårørende, mødes for at
udveksle argumenter
14
i en herredømmefri samtale. Ved herredømmefrihed i en praktisk
kontekst menes fravær af krydspres og gruppepres. Af indlysende praktiske årsager
(tidsmæssig logistik, lyst/overskud til at deltage, sårbarhed hos borgere) havde jeg på forhånd
skrinlagt idéen om, at alle involverede ville mødes på samme tid. Som en tilnærmelse til den
kommunikativ handlen har jeg derfor afholdt telefoniske interviews med så mange af de
Idet beboere har forskellige udfordringer vil det ikke altid være muligt at høre alle borgere. En
tilnærmelse må derfor være "så mange involverede parter som muligt".
14
Argumenter skal her forstås bredt, nemlig som argumenter, der kan vedrøre den objektive-,
intersubjektive- og den subjektive verden, idet gyldighedskravene er hhv. sandhed, rigtighed og
sandfærdighed (Nørager, 1993, s. 30).
13
20
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0021.png
involverede som muligt, idet jeg har bestræbt mig på at tilvejebringe herredømmefrihed ved at
forsikre alle involverede om, at jeg anonymiserer alle udsagn. I fald modstridende argumenter - i
praksis: modstridende historier om Botilbuddet Anker - ville blive fremført af de interviewede,
ville det være min opgave gennem en kritisk afvejning af disse argumenter at tilnærme mig hhv.
sandhed, rigtighed og sandfærdighed om Botilbudet Anker.
9.1.5.1. VALG- OG FRAVALG AF INTERVIEWPERSONER
Af de 10
15
tidligere ansatte har jeg interviewet 7. To tidligere ansatte ønskede ikke at medvirke.
Den ene fordi hen
16
i den indledende samtale blev meget berørt ved at tænke tilbage på sin tid
på Botilbuddet Anker, idet den borger, som hen havde været kontaktpædagog for, var blevet
forflyttet til et bosted i Sønderjylland efter lukningen af Botilbuddet Anker. Dér faldt borgeren
tilbage i sit alkoholmisbrug og for nylig døde han der. Den anden tidligere ansat, som har
frabedt sig at deltage i et interview, var på det tidligere Botilbud Anker kontaktpædagog for en
borger. Borgeren blev ifm. lukningen forflyttet til et andet bosted og pågældende medarbejder
"fulgte med". I mellemtiden har vedkommende fået en lederposition dér, hvilket - formoder jeg -
har holdt hem tilbage fra at deltage i et interview. Den 3. tidligere ansat, som ikke er blevet
interviewet, er i gang med genoptræning efter en hjerneblødning.
Som tidligere nævnt har 2 tidligere ansatte tilvalgt beskæftigelse på det nye Botilbud Anker.
Disse 2 ansatte udtrykker med deres tilbagevenden til "den samme" arbejdsplads, at de har et
positivt forhold til de tidligere Botilbud Anker, hvilket harmonerer med deres positive
interviewudsagn om det tidligere Botilbud Anker.
De øvrige 5 ansatte har ingen tilknytning til det nye Botilbud Anker.
Derudover fik jeg mulighed for at interviewe den borger, som boede i kælderen. Vedkommende
er nu på fri fod, men han har stadig kontakt til den tidligere leder.
15
I henhold til tilsynrapporten var der 12 ansatte på det tidligere Botilbud Anker. Af de 12
ansatte havde 2 ledelsespositioner. Iht. 2.3.2.2./212 udelades interviews med ledelsespersoner.
16
Jeg vælger betegnelsen "hen" for at sløre pågældendes køn
21
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0022.png
Slutteligt viste det sig, at flere borgere med al tydelighed havde givet deres holdning til det
"gamle" Botilbudet Anker til kende ved enten at flytte tilbage, ved at ønske at flytte tilbage eller
ved at komme på besøg
17
:
Borger GG flyttede tilbage til det "nye" Botilbud Anker, da det genåbnede 1. maj. 2018. Han bor
nu igen på sit "gamle" værelse.
Borger YY flyttede i forbindelse med lukning i egen lejlighed i samme by og borgerens
hjemkommune sørgede for, at borgen fik støtte fra Dagtilbuddet Vester Nødeskov. Det er den
tidligere leders hustru og den tidligere leder selv, som står i spidsen for dette dagtilbud.
Borger HH har ringet 5 - 6 gange til den tidligere leder for at høre, om det kunne lade sig gøre,
at han kunne komme til at bo på sit gamle værelse igen.
Borger JJ har været på besøg på det "nye" Botilbud Anker sommer 2019
Jeg har ikke fundet det etisk forsvarligt at anmode disse udsatte borgere om interviews i
forbindelse med en opgave. Samtidig taler borger GG's returnering til Botilbudet Anker samt
borger FFs tilknytning til Dagtilbuddet Vester Nødeskov et mere tydeligt sprog end hvad der kan
siges verbalt. Det samme, dog i lavere grad, gælder for borger HH og JJ.
Endvidere fremhæver jeg denne artikel i Ekstra Bladet, som gengiver et brev, som broderen til
borger YY har indsendt i forbindelse med lukningen af det gamle Botilbud Anker. Flere uddrag
fra brevet citeres i artiklen, heriblandt: YY græder og er dybt ulykkelig, for han har altid haft det
godt deroppe (=Botilbuddet Anker)."
https://ekstrabladet.dk/nationen/frank-har-lavet-rigtig-meget-lort-nu-staar-han-selv-i-lort-til-halse
n/6705524
9.1.5.2. INTERVIEWS
I det følgende har jeg udvalgt et eller flere repræsentative udsagn fra hvert interview.
Transskriptionerne, interviewresuméerne og optagelserne er vedhæftet som bilag 17 - 31.
Oplysninger om (ønsker om) tilbageflytning har jeg fået af stedfortræderen. Oplysningerne var
meget detaljerede, hvorfor jeg anser oplysningerne for at være troværdige.
17
22
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
1. Fra interview med CC, som er den borger, der var domsanbragt og som havde valgt at bo i
kælderen
* Jamen jeg kunne godt lide at være hos Kurt, der var frie tøjler, man kunne få lov til at være et
menneske, de andre steder, der kunne du ikke rigtigt få lov til at trække vejret, det var hårdt og
kontant.
* CC: Så tilsynet kom ned (i kælderlejligheden, min tilføjelse) og så spurgte de, hvordan jeg
havde det, og så sagde jeg, at jeg havde det fint, men at jeg havde diskussioner med Kurt
engang i mellem, og det synes jeg kun var sjovt, vi havde det sjovt med at diskutere, der var
ikke så meget alvor. Øhm… og så kom de ned, og så begyndt én af damerne at sige, om
vinduerne ikke var alt for små, og alt sådan noget, Og jeg sagde, nej, jeg synes, de var fine nok.
Og der måtte ikke være tremmer foran vinduerne, så begyndte de at lave en masse fejl, og hvor
de begyndte at køre mig lidt i nakken.
(....) 11:06. Jeg havde det fint med at være i kælderen. Jeg havde selv sagt, at jeg havde det fint
med at være derned.
* CC: Jeg var rigtigt ked af, at hans sted lukkede ned.
2. Fra interview med SS, NLP-uddannet (Neuro Lingvistisk Programmering), arbejder nu på det
nye Botilbud Anker
* Det var jo en tragedie for mange, de der boede der, de gutter troede jo ikke på det, det kan da
ikke passe, og så pludseligt i morgen skal du altså af sted.
* SS: Jamen altså, jeg vil beskrive det (Botilbudet Anker, min tilføjelse) som (lang tænkepause)
hvad skal man sige, som et sted med hjertevarme og (lang pause) et syn på, at vi alle er lige,
sådant, altså menneskesynet, det som jeg virkelig kunne identificere med, vi kiggede på
hinanden, som om vi var lige, det var sådan, ja, hjertevarmt.
SS omtaler et dagbogsnotat, som hen har skrevet. Dette notat er af de tilsynsførende taget med
i tilsynsrapporten for at underbygge at "(personalet) taler og agerer ydmygende og
nedværdigende overfor borgerne (Bilag 6, s. 15).
* SS: Vi brugte sådan et udtryk, (...) "Man skal være lidt tosset for at være her". Og det gjaldt
beboere og det gjaldt personale og så stod vi lidt sammen om det, ja, det skal vi sgu også, det
23
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
er vi jo også begge to, når vi skulle ud og køre en tur, det er vi jo også, og så grinede vi lidt af
det,
(...)
SS: Så udtaler jeg det, til en gut, som bor der, ham og mig, og så, han skal have besøg, hvor
han selv siger, at vedkommende er vist skør.
(...)
SS: Og så sagde jeg, man skal være lidt tosset for at komme ind her, bare for at glatte den lidt
ud. Og det blev så vendt rundt til, at det var mig, som mig der havde beskrevet, at……
Fuldstændig horribelt. Og sådan tror jeg faktisk at alle mine kolleger de har, at de ting der blev
nævnt, altså, blev vendt rundt.
3. Uddrag af resumé af interview med PP, som er uddannet pædagog og som har arbejdet
inden for socialpsykiatrien i offentlig regi siden 2010. Arbejder for nuværende på det nye
Botilbud Anker. Resuméet er godkendt af PP.
PP tilkendegiver, at Botilbud Anker, både det tidligere og de nuværende, har været det bedste
sted, hvor PP har arbejdet, fordi borgeren er i centrum, fordi der er en god personalegruppe og
fordi der er kort vej til ledelsen, hvilket betyder, at nye ideer kan drøftes og iværksættes indenfor
relativt kort tid..
PP refererer fra det tilsynsbesøg, som førte til lukning af det tidligere Botilbud Anker, at den ene
af de 2 tilsynsførende ikke vidste, hvad en koordinationsplan er og heller ikke hvad PN-medicin
er. PP beretter, at PP oplevede den ene tilsynsførende som værende uprofessionel og
fejlsøgende.
4. Fra interview med BB, som med håndværkerbaggrund startede i beskæftigelsesdelen og
senere blev pædagogisk medarbejder. Hen var ansat på det tidligere Botilbud Anker fra start til
slut. Er for nuværende i gang med at tage pædagoguddannelsen.
* (...) jeg kunne se nogle borgere, som trivedes, som havde fremskridt og som stolede på os.
Der fik nogle nye relationer i forhold til hjemmefra hvor de havde lidt (tænkepause) svigt, de
kunne få nogle nye relationer, give dem noget livsglæde igen.
24
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
5. Fra interview med DD, som var pædagogisk medarbejder på det enkeltmandsprojekt, hvor
beboeren havde valgt at bo i kælderlejligheden.
* I: og hvis jeg forstår dig ret, efter din mening, var forholdene ikke således, at de burde tale for,
at stedet burde lukkes. Men at det var overordnet set et ordentligt sted. Men i forhold til de
ansatte manglede der noget, sparring, noget debriefing.
DD: Ja, det er kort opsummeret rigtigt.
6. Fra interview med FF, pædagog
*Vi havde simpelthen sådan nogle dejlige beboere. Jeg var sågar ud og besøge en
efterfølgende.
* Men det, at de blev rykket ud af deres safe zone, virkeligt, sådan de var truet på, hvad sker
der med os nu? Er der ingen, der holder af os mere? Ja men alt. Det er jo hele deres… og så
psykiatriske patienter, sådan nogle, som dem vi har, så er det virkeligt invaliderende
7. Fra interview med EE, som var ansat i det interne beskæftigelsestilbud.
Håndværkerbaggrund, nu på efterløn
* Jamen, altså, jeg har sådan set kun positivt at sige om Bostedet Anker, jeg synes, det kørte
fantastisk godt og jeg synes, de beboere, der var der, havde det rigtigt godt.
* Altså, det var nogle virkeligt ramte mennesker, som var meget udsatte, altså, og de fandt
ligesom ro, når de var på Anker.
8. Fra interview med AA, som også var ansat i fleksjob i det interne beskæftigelsestilbud.
Håndværkerbaggrund
* Jamen, jeg synes, det var et fantastisk sted at være, fordi det var faktisk nogle herlige
mennesker, når man først var kommet lidt ind på dem.
Ovenstående uddrag anser jeg for at være repræsentative for det samlede interviewmateriale,
idet de gennemgående temaer i det samlede interviewmateriale er taget med i det
repræsentative udsnit. Disse temaer er:
25
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0026.png
- Personalets positive og kærlige indstilling over for beboerne;
- God trivsel blandt beboerne på Botilbuddet Anker samt udvikling hos de fleste beboere;
- Socialtilsynets manglende evne til at forstå den socialpædagogiske dagligdag på Botilbud
Anker;
- Socialtilsynets manglende interesse for omstændighederne omkring kælderlejligheden;
- Socialtilsynets tilbøjelighed til at tage notater og observationer ud af kontekst og fordreje
betydningen.
9.1.5.3. SAMMENLIGNING AF INTERVIEWS OG TILSYNSRAPPORT
Når disse temaer sammenlignes med tilsynsrapporten falder det i øjnene, at de interviewede
sjældent eller aldrig nævner begreber som handleplaner, koordinationsplaner, konkrete mål,
individuelle mål, resultatdokumentation m.v.. Disse begreber, som knytter an til Habermas'
begreber om målorienteret handlen i systemverden, spiller derimod en meget stor rolle i
tilsynsrapporten.
For eksempel nævnes det flere gange i tilsynsrapporten, fx under temaerne "Uddannelse og
Beskæftigelse" og "Selvstændighed og Relationer", at Botilbuddet Anker ikke har nedskrevet
individuelle og konkrete mål. Botilbuddet kritiseres også for mangelfuld resultatdokumentation
under temaet "Målgruppe, metode og resultater". Endvidere nævnes begreber som
"handleplaner" og "koordinationsplaner" mange gange.
Med udgangspunkt i Habermas kan de tilsynsførende og deres fokus på planer, mål og
resultatdokumentation tolkes som typiske repræsentanter for et bureaukratisk system, der ud fra
et kognitiv-instrumentel rationalitetsbegreb
18
vurderede, at Botilbuddet Anker ikke arbejdede
resultatorienteret. Såfremt de tilsynsførende med udgangspunkt i Nøragers korte beskrivelse af
Habermas' begreb om livsverden, nemlig "den i individernes hverdagspraksis indeholdte
baggrundsviden, der sikrer sammenhængen i handlingsorienteringerne" (Nørager, 1993, s. 42),
havde forsøgt at forstå borgerne, var de tilsynsførende muligvis kommet frem til en
bedømmelse, som ligger i tættere på interviewpersonernes- og borgernes syn på Botilbuddet
Anker, idet interviewpersonerne i langt højere grad taler ud fra livsverdensbegrebet og de
18
eller:
den økonomisk-administrative rationalitet (Nørager, 1993, s. 51)
26
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
dermed forbundne livsressourcer, nemlig identitet, solidaritet og mening (Pedersen, 2000, s.
174)
Det konkluderes således, at livsverdensperspektivet kun udfoldes nødtørftigt af de
tilsynsførende, hvorimod systemperspektivet får meget mere opmærksomhed. Denne "skæve"
proportionalitet mellem de 2 perspektiver flugter med Habermas' analyse, at
systemrationaliteten i det moderne samfund er dominerende på bekostning af den
kommunikative rationalitet. Eller med Habermas' prægnante formulering: systemets kolonisering
af livsverden. I sagen om Botilbuddet Anker er der dog ikke længere blot tale om kolonisering,
men systemrationaliteten er blevet så dominerende, at den - bogstaveligt talt - udslettede den
forståelsesorienterende rationalitet, som - ifølge min tolkning af de ansattes udsagn - prægede
Botilbuddet Anker.
9.2. CASE 2
Denne case flugter med min oprindelige forforståelse, nemlig at de anvendte tilsynsmetoder i
visse tilfælde ikke er gode nok til at komme bag den facade, som opstilles af ledelsen.
Casen bygger på 2 interviews samt mailkorrespondance med en faguddannet ansat på et
opholdssted for børn og unge med ASF og andre diagnoser (bilag 21). Den interviewede, ZZ,
har været ansat i 2�½ år. Der er et �½ års mellemrum mellem de 2 interviews og det første
interview er blevet omarbejdet til et resumé, som er blevet godkendt af ZZ. Det andet interview
er blevet transskriberet.
I det første interview beretter ZZ, at hen forud for et tilsynsbesøg blev udvalgt af lederen til at
tale med socialtilsynet. Samt at hen var den eneste ansat, som socialtilsynet talte med. I mødet
med de tilsynsførende fravalgte ZZ at udtale sig kritisk om lederen over for socialtilsynet. Ifølge
ZZ talte de tilsynsførende på tilsynsbesøget ikke med nogen af de unge på afdelingen. Der var
dog blevet fremsendt et spørgeskema til de unge forud for tilsynsbesøget, men socialtilsynet
havde ikke faciliteret, at de unges tilkendegivelser ville forblive anonymt. Endvidere meddelte de
tilsynsførende ikke, hvilke tanker socialtilsynet havde gjort sig mhb. at sikre sig
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0028.png
repræsentativitet; eller mere konkret, hvordan fx unge med dyslexi ville kunne komme til at
bruge spørgeskemaet
19
.
I tilsynsrapporten beskrives den øverste leder ganske kort, nemlig som kompetent. Og ledelsen
generelt beskrives som havende relevante ledelsesmæssige og organisatoriske kompetencer
og som havende faglig viden og indsigt samt erfaring med målgruppen. Der fremføres ingen
kritikpunkter i tilsynsrapporten, hverken af ledelsen eller opholdsstedet generelt.
I det følgende gengiver jeg ZZ's fortælling om hens syn på den øverste leder og på
opholdsstedet generelt - baseret på interiewresumé (bilag 32).
Om opholdsstedet generelt:
* Overordnet set er det godt sted med god energi, hvor der udføres et godt stykke pædagogisk
arbejde inden for de givne rammer. Afdelingen fungerer i høj grad som en selvstyrende enhed.
Om den øverste leder:
* Lederen er generelt meget optaget af at leve op til socialtilsynets krav og forventninger. Som
eksempel nævnes, at lederen har givet personalet besked om, at daglige notater i
journaliseringssystemet skal fokusere på mål og at der i notaterne ikke skal være fokus på
trivsel. Lederen er også meget optaget af, at der ikke kan lægges en finger på de fysiske
rammer.
* Endvidere beretter ZZ, at hen oplever, at den øverste leder er kontrollerende (deltager i alle
møder), fejlsøgende og ofte beretter om stramme budgetter. Ifølge ZZ har lederen skabt en vis
ængstelighed blandt de ansatte for at blive afskediget.
* Ydermere beretter ZZ, at lederen ikke læser notaterne i det interne journalsystem og at
lederen ikke kender de anbragte unge på afdelingen og ikke udviser personlig interesse for
dem.
Generelt er det jo en langt større udfordring som socialtilsyn at kommunikere med udsatte
borgere end med de ansatte. Af pladshensyn har jeg valgt at fokusere på høring af ansatte.
Høring af borgere kræver en særskilt undersøgelse.
19
28
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
* ZZ beretter, at hen ser den øverste leder som en person med narcissistiske træk. ZZ har sat
sig ind i begrebet narcissisme med henblik på at lære hensigtsmæssige strategier, som ZZ på
følgende vis har implementeret i mødet med lederen: ZZ sikrer sig, at nye ideer fremføres som
lederens ideer og/eller som ideer, der "gavner hele butikken".
I interviewet et halvt år senere beretter ZZ om stor udskiftning på afdelingen:
Én kollega har forladt afdelingen, fordi vedkommende ikke kunne få privatliv og døgnvagter til at
hænge sammen. Dette ophør af arbejdsforhold anser ZZ som velbegrundet. Om de andre
kollegers ophør (3 fastansatte og 2 vikarer) fortæller ZZ (bilag 32 og 33):
Men så var der andre, der ikke har - hvad kan man sige - øhm.. hvis ikke man danser efter den
pibe, eller melodien, så .. så er man enten inde eller ude i det game hos os.
I: Og pibe, så mener du hvis pibe?
(...)
ZZ: Det er så qua vores tidligere korrespondance leder
ens.
Det er ligesom ham, som er
almægtig.
ZZ kæder således den øverste leders måde at være leder på sammen med flere kollegers
afsked. Endvidere beretter ZZ, at de afsked, hvor en kontrovers med den øverste leder har
spillet en betydelig rolle, er meget bratte, endda så bratte, at den ansatte ikke får sagt farvel til
de unge.
I de efterfølgende minutter beretter ZZ, om de forskellige konsekvenser, som de abrupte
personaleudskiftninger har:
Om de unges oplevelse, når personale pludselig ikke længere er på arbejdspladsen:
* ZZ: (...) deres første reaktion er som ofte "hvad?" eller "hvorfor har jeg ikke fået noget at vide
om det", "kan jeg få en forklaring", "det var da mærkeligt, fordi vi havde det så godt sammen".
Eller. Du ved, der er sådan en forundring. Der er sådan en forundring over, hvad kan man sige,
en irrationel, i deres øjne, handling.
29
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
* ZZ: Altså det er store indgreb det her i princippet, synes jeg. Fordi det er unge mennesker, der
har tillid og som har opbygget relationer til det pædagogiske personale (...)
* ZZ: Ja, mange af de her unge mennesker har oplevet mange svigt, (...). De der
tilknytningsforstyrrelser, det jo i princippet er, hver gang der er en, der bliver revet væk fra dem.
Og om det pædagogiske arbejde, når der er stor udskiftning blandt personale:
* ZZ: Ja, men jeg synes, der er noget, som går tabt, når der er så stor udskiftning, og jeg kan
blive bange for, at det egentlige fokus, som for mig at se er trivsel, og selvfølgelig pædagogisk
opfyldelse af de mål og indsatsområder der er sat fra kommunen, at de går lidt i periferien.
I disse udsagn kobler ZZ den dalende pædagogisk kvalitet sammen med
personalegennemstrømningen. Jeg tolker ZZs fortælling således, at at ZZ oplever, at lederens
måde at være leder på har haft en indirekte, men væsentlig negativ indvirkning på den
pædagogiske kvalitet.
I en opfølgende mail, juni 2020, spurgte jeg ZZ, om hen ville have udtalt sig mere kritisk til de
tilsynsførende om lederen i fald hen havde haft mulighed for at udtale sig anonymt. Hertil
svarede ZZ "givetvis".
Jeg tolker dette således, at ZZ har følt sig i et krydspres i samtalen med socialtilsynet og at ZZ
har valgt at fokusere på at bevare sit job og dermed relationerne til de anbragte unge.
Her vil det være oplysende igen at trække på Habermas' begrebsapparat. Eftersom ZZ er den
eneste, som socialtilsynet talte med og eftersom socialtilsynet ikke talte med unge eller
pårørende er vi langt væk fra Habermas' kommunikative handlen. Derudover har samtalen
mellem ZZ og de tilsynsførende ikke været herredømsfri, dvs. fri for indre og ydre pres
(Nørager, 1993, s. 40), hvilket har medført, at ZZ bevidst fravalgte at gøre rede for sit syn på
den øverste leder. Overordnet kan det siges, at de tilsynsførende ikke har stræbt efter at
tilnærme sig en forståelsesorienteret samtalesituation, hvilket har medført, at socialtilsynet ikke
har opnået forståelsesorienterede indsigter i ZZ's livsverden/arbejdsliv og kun i meget
begrænset grad har opnået forståelsesorienterede indsigter i de andre involveredes livsverden,
nemlig kun såfremt nogle af de unge har udfyldt spørgeskemaet på ærlige svar.
I forhold til dette opholdssted ville det, i lighed med casen om Botilbud Anker, være interessant
at interviewe så mange ansatte, unge og pårørende som muligt og derved gøre det, som såvel
30
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0031.png
2.3.2.2/212 som Habermas lægger op til. Imidlertid har ZZ kun indvilliget i at lade sig interviewe
under den betingelse, at hans anonymitet blev sikret bedst muligt, hvilket bl.a. indebar, at jeg
har lovet ikke at rette henvendelse til andre ansatte, unge og borgere på hens arbejdsplads.
Denne case bygger således kun på ZZ's interview-udsagn og min bearbejdning af disse
interviews.
10. KONKLUSION
Når lovens
20
intention om indhentning af viden om kvaliteten på sociale tilbud, som gengivet i
2.3.2.2./212, kun følges i meget begrænset omfang, er der risiko for, at socialtilsynet ikke
indsamler gyldig og dækkende viden om pågældende sociale tilbud. Et mangelfuldt
vidensgrundlag til bedømmelse af et socialt tilbud kan føre til 2 mulige resultater:
1. at socialtilsynet giver et socialt tilbud en dårligere bedømmelse end den bedømmelse, som
dem, "som er nærmest til at vide noget om kvaliteten på et socialt tilbud, nemlig i første række
beboerne, de ansatte og (...) de pårørende" ville have givet pågældende sociale tilbud. I
tilfældet af Botilbuddet Anker førte denne mangelfulde inddragelse ligefrem til den ultimative
sanktion, som socialtilsynet råder over, nemlig ophør af godkendelse. Idet lukningen af et socialt
tilbud har store konsekvenser - især for de udsatte borgere, idet det påpeges, at socialtilsynets
vigtigste opgave netop er at sikre og beskytte disse udsatte borgere - vil det være naturligt, at
socialtilsynet ville have gået ekstra grundigt til værks i dets bestræbelser på at indsamle viden
om kvaliteten på det pågældende sociale tilbud. Dermed ikke sagt, at alle de del-bedømmelser,
som indgår i socialtilsynets overordnede bedømmelse af Botilbuddet Anker, skal stemples som
irrelevante eller fejlagtige. Det kan nemlig godt være, at socialtilsynet har ret i, at Botilbuddet
Anker i for lav grad har haft fokus på det, som Habermas kalder systemets kognitivt-instumentel
rationalitetsbegreb; og som hedder handleplaner og resultatdokumentation i
socialfaglig/pædagogisk praksis, idet der jo fra lovgiverens side stilles konkrete krav til
dokumentation. Imidlertid har tilsidesættelse af 2.3.2.2./212 (eller på Habermas'k: dominans af
den kognitivt-instrumentelle rationalitet over den forståelsesorienterede rationalitet) forhindret
udfoldelse af det, som vel nok er det mest centrale begreb i socialfaglig arbejde, nemlig
helhedssynet.
20
Lov om Socialtilsyn
31
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2. at et socialt tilbud får gode bedømmelser og dermed kan fortsætte uændret, selvom mindst
én medarbejder mener, at den øverste leders personlighed spiller negativt ind på kvaliteten på
det sociale tilbud qua tiltaget medarbejdergennemstrømning. Vel nok forholder det sig således,
at personalegennemstrømning er en indikator, som altid indgår i socialtilsynet bedømmelse
(indikator 09.b), samt at høj personalegennemstrømning anses af socialtilsynet som en
risikofaktor. Men en fortsat manglende implementering af 2.3.2.2./212 vil betyde, at
personalegennemstrømning typisk drøftes med ledelsen, hvilket står i vejen for, at
medarbejderperspektivet bliver en del af socialtilsynets vidensgrundlag. I forhold til denne case
er det derfor vigtigt igen at fremhæve § 7, stk. 2. i Lov om Socialtilsyn, nemlig "(...) 6) indhente
oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet samt fra andre
relevante personer
." (min
markering). Andre relevante personer specificeres ikke yderligere, omend lovgiveren formentlig
har tænkt på pårørende, jvf. 2.3.2.2./212. Det kunne dog være interessant at undersøge, om der
er juridisk forhindringer for, at tidligere medarbejdere også kan falde ind under kategorien
"relevante personer".
11. PERSPEKTIVERING
I henhold til konklusionen betyder manglende høring af beboere, ansatte og pårørende, at
socialtilsynet måler kvaliteten af sociale tilbud på et smalt grundlag. Det ville derfor være oplagt
at finde en høringsmodel, som er praktisk gennemførligt. Jeg drøftede mit først udkast til en
sådan model for høring af ansatte med ledelsespersoner fra forskellige socialtilsyn og den
største imødekommenhed over for mine tanker mødte jeg hos tilsynschef Peter Bjerregaard
Andersen, SocialtilsynSyd. I en efterfølgende mail fremsatte jeg mine ideer om en konkret
høringsmodel (bilag 34).
- At socialtilsynet ifm. driftsorienteret tilsyn meddeler ledelsen, at socialtilsynet gerne vil tale
med et vist antal pædagogisk ansatte, samt at disse samtaler vil finde sted inden for normal
arbejdstid samt at det tilstræbes, at disse samtaler finder sted inden for de tidsrum, hvor der er
mindst arbejdspres. Ledelsen bedes angive, hvilke tidsrum er de mest hensigtsmæssige.
- At socialtilsynet til dette formål ønskes vagtplanen for de kommende uger udleveret.
32
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
- Ledelsen bedes meddele det pædagogiske personale, at det i den kommende tid vil ske, at
socialtilsynet ringer til det sociale tilbud for at tale med hver enkelt pædagogisk ansat (på små
sociale tilbud eller små afdelinger) eller med x procent af personalegruppen (ved større
tilbud/afdelinger).
- Det meddeles til ledelse og personale, at der afsættes x antal minutter til hver samtale og at
det derfor er vigtigt, at samtalerne foregår uforstyrret, dvs, at personale finder et enerum, hvor
det antal minutter, som er afsat til samtalen, udfyldes bedst muligt. Hvilket jo samtidig sikrer
anonymitet, men det mistænkeliggørende ord anonymitet undgås at blive nævnt.j
- Evt. opfordres det sociale tilbud til at installere en møde-app på tilbuddets mobiltelefon,
således at samtalen kan foregå som et digitalt møde.
Hvortil Peter svarede:
Ja, nedenstående fremgangsmøde tror jeg godt både vil kunne fungere i praksis som
”dataindsamlingsmetode” i nogle situationer, og være juridisk uproblematisk. Det kan du fint
skrive i din opgave, at jeg umiddelbart vurderer.
33
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0034.png
12. BILAGSLISTE
34
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0035.png
13. LITTERATURLISTE
BØGER OG ARTIKLER
Andersen, Heine & Kaspersen, Lars Bo - redaktion (2015):
Klassisk og Moderne
Samfundsteori,
København, Hans Reitzels Forlag
Brinkmann, Svend (2013):
Det Kvalitative Interview
, København, Hans Reitzels Forlag
Bundesen, Peter & Hansen, Claus-Arne - redaktion (2015):
Kommunal Økonomisk Styring
,
København, Hans Reitzels Forlag
Habermas, Jürgen (1996):
Diskursetik
, Frederiksberg, DET lille FORLAG
Ingram, David (2010):
Habermas - Introduction and Analysis
, Ithaca and London, Cornell
University Press
Jensen, Malene Skov (2019): Sheila anmeldte sin Arbejdsplads,
Socialpædagogen
, vol. 6,
s. 6 - 10
Kildedal, Karin & Laursen, Erik & Michelsen, Randi Riis - redaktion (2013):
Socialfaglig
Ledelse
, Frederiksberg C, Samfundslitteratur
Kvale, Stein & Brinkmann, Svend (2015):
Det Kvalitative Forskningsinterview
, København,
Hans Reitzels Forlag
Mac, Anita (2007):
Fri os for Dårlig Ledelse
, København K, Frydenlund
Moesby-Jensen, Cecilie K. (2017):
Når Professioner Samarbejder - praksis med udsatte
børn og unge
, Frederiksberg C, Samfundslitteratur
Nørager, Troels (1993):
System og Livsverden
, Frederiksberg C, Forlaget ANIS
Outhwaite, William (1997):
Habermas - en Kritisk Introduktion
, København, Hans Reitzels
Forlag
Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller - redaktion (2000):
Pædagogik i Sociologisk
Perspektiv
,, Viborg, Forlaget PUC
Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray - redaktion (2017):
Den Gode Opgave
,
Frederiksberg C, Samfundslitteratur
Sandahl, Marie Dissing (2020): Forråelsens Fjender er Faglighed,
Socialpædagogen
, vol. 1,
s. 9 - 13
Skriver, Hans Jørgen & Staunstrup, Erik & Kærgård, Andreas (2004):
Ledelse i Praksis
,
Nykøbing F, Trojka a/s
35
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder
2262184_0036.png
LOVE, BEKENDTGØRELSER, VEJLEDNINGER, GUIDES, EVALUERINGER M.V.
Bekendtgørelse af Lov om Retssikkerhed og Administration på det Social Område,
Retsinformation, 2019,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/826
Bekendtgørelse af Lov om Socialtilsyn, Retsinformation, 2019,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/846
Bekendtgørelse af Lov om Social Service, Retsinformation, 2019,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/798
Evaluering af tilsynsreformen, Socialstyrelsen, 2018,
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/socialstyrelsens-arsrapport-om-socialtilsynenes-virkso
mhed-i-2018
Forslag til Lov om Socialtilsyn, Retsinformation, 2013,
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201212L00205
Håndbog for Socialtilsyn, Socialstyrelsen, 2020
https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/redskaber-for-tilsynsforende
Midtvejsevaluering af tilsynsreformen. Periode 2014 - 2015, Socialstyrelsen, 2016,
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/826
Vejledning om Socialtilsyn, 2015,
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9300
Årsrapport 2018 - Socialstyrelsens Rapport om Socialtilsynenes virksomhed,
Socialstyrelsen, 2019,
https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/socialstyrelsens-arsrapport-om-socialtilsynenes-virkso
mhed-i-2018
36