SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Afsluttende opgave diplomuddannelsen Socialformidling - Via University College

OM SOCIALTILSYNENES TILSYNSMETODER

essensialiseret udgave

september 2020

Erik Grootveld

Drammelsbækvej 40

8300 Odder

+ 45 22456633

[email protected]

* 2-faglig bachelor i samfundsfag og filosofi

* pædagogisk medarbejder på opholdssteder for unge siden 2008

* stifter og leder af Malawi Scholarships ~ www.malawischolarships.blogspot.dk

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

~ ESSENSIALISERET UDGAVE

10.

11.

INDLEDNING

KONKLUSION

PERSPEKTIVERING

LOV OM SOCIALTILSYN

PROBLEMSTILLING

FORVALTNINGSMÆSSIG BETRAGTNING

EMPIRI

1. INDLEDNING

I denne opgave forsøger jeg at belyse implementeringen af tilsynsreformen samt relevansen af

tilsynsreformen for såvel socialt arbejde som for de sociale problemer, som socialtilsynene på et

meta niveau beskæftiger sig med. På baggrund af en nærlæsning af Lov om Socialtilsyn,

Forslag om Lov om Socialtilsyn, Vejledning til Lov om Socialtilsyn, evalueringer og andre

udgivelser, som omhandler tilsynsreformen, samt på baggrund af et interview med en

tilsynschef vil der blive sat fokus på lovens intention om at inddrage borgere, pårørende og

ansatte som socialtilsynenes vigtigste kilder til informationer om sociale tilbud

. Efterfølgende vil

socialtilsynets praksis omkring inddragelse af borgere, pårørende og ansatte søges belyst i 2

cases, som i høj grad baserer sig på kvalitative interviews.

Plejefamilier falder også ind under socialtilsynenes ressortområde, men i denne opgave

fokuseres der udelukkende på såkaldte sociale tilbud.

Den fuldstændige udgave af opgaven indeholder div. teoretiske og metodiske betragtninger.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

Dernæst vil det blive analyseret, hvad (manglende-) inddragelse af borgere, de pårørende og de

ansatte indebærer for kvaliteten af den viden, som socialtilsynet bygger sine vurderinger af

sociale tilbud på.

Slutteligt reflekteres der over, om - og hvilke - praktiske tiltag kan bidrage til at få lovens

intention om inddragelse af borgere, pårørende og ansatte til at være mere manifest i

socialtilsynenes praksis.

10. KONKLUSION

Når lovens

intention om indhentning af viden om kvaliteten på sociale tilbud, som gengivet i

2.3.2.2./212, kun følges i meget begrænset omfang, er der risiko for, at socialtilsynet ikke

indsamler gyldig og dækkende viden om pågældende sociale tilbud. Et mangelfuldt

vidensgrundlag til bedømmelse af et socialt tilbud kan føre til 2 mulige resultater:

1. at socialtilsynet giver et socialt tilbud en dårligere bedømmelse end den bedømmelse, som

dem, "som er nærmest til at vide noget om kvaliteten på et socialt tilbud, nemlig i første række

beboerne, de ansatte og (...) de pårørende" ville have givet pågældende sociale tilbud. I

tilfældet af Botilbuddet Anker førte denne mangelfulde inddragelse ligefrem til den ultimative

sanktion, som socialtilsynet råder over, nemlig ophør af godkendelse. Idet lukningen af et socialt

tilbud har store konsekvenser - især for de udsatte borgere, idet det påpeges, at socialtilsynets

vigtigste opgave netop er at sikre og beskytte disse udsatte borgere - vil det være naturligt, at

socialtilsynet ville have gået ekstra grundigt til værks i dets bestræbelser på at indsamle viden

om kvaliteten på det pågældende sociale tilbud. Dermed ikke sagt, at alle de del-bedømmelser,

som indgår i socialtilsynets overordnede bedømmelse af Botilbuddet Anker, skal stemples som

irrelevante eller fejlagtige. Det kan nemlig godt være, at socialtilsynet har ret i, at Botilbuddet

Anker i for lav grad har haft fokus på det, som Habermas kalder systemets kognitivt-instumentel

rationalitetsbegreb; og som hedder handleplaner og resultatdokumentation i

socialfaglig/pædagogisk praksis, idet der jo fra lovgiverens side stilles konkrete krav til

dokumentation. Imidlertid har tilsidesættelse af 2.3.2.2./212 (eller på Habermas'k: dominans af

den kognitivt-instrumentelle rationalitet over den forståelsesorienterede rationalitet) forhindret

Lov om Socialtilsyn

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

udfoldelse af det, som vel nok er det mest centrale begreb i socialfaglig arbejde, nemlig

helhedssynet.

2. at et socialt tilbud får gode bedømmelser og dermed kan fortsætte uændret, selvom mindst

én medarbejder mener, at den øverste leders personlighed spiller negativt ind på kvaliteten på

det sociale tilbud qua tiltaget medarbejdergennemstrømning. Vel nok forholder det sig således,

at personalegennemstrømning er en indikator, som altid indgår i socialtilsynet bedømmelse

(indikator 09.b), samt at høj personalegennemstrømning anses af socialtilsynet som en

risikofaktor. Men en fortsat manglende implementering af 2.3.2.2./212 vil betyde, at

personalegennemstrømning typisk drøftes med ledelsen, hvilket står i vejen for, at

medarbejderperspektivet bliver en del af socialtilsynets vidensgrundlag. I forhold til denne case

er det derfor vigtigt igen at fremhæve § 7, stk. 2. i Lov om Socialtilsyn, nemlig "(...) 6) indhente

oplysninger fra ansatte og borgere i tilbuddet samt fra andre

relevante personer

." (min

markering). Andre relevante personer specificeres ikke yderligere, omend lovgiveren formentlig

har tænkt på pårørende, jvf. 2.3.2.2./212. Det kunne dog være interessant at undersøge, om der

er juridisk forhindringer for, at tidligere medarbejdere også kan falde ind under kategorien

"relevante personer".

11. PERSPEKTIVERING

I henhold til konklusionen betyder manglende høring af beboere, ansatte og pårørende, at

socialtilsynet måler kvaliteten af sociale tilbud på et smalt grundlag. Det ville derfor være oplagt

at finde en høringsmodel, som er praktisk gennemførligt. Jeg drøftede mit først udkast til en

sådan model for høring af ansatte med ledelsespersoner fra forskellige socialtilsyn og den

største imødekommenhed over for mine tanker mødte jeg hos tilsynschef Peter Bjerregaard

Andersen, SocialtilsynSyd. I en efterfølgende mail fremsatte jeg mine ideer om en konkret

høringsmodel (bilag 34).

- At socialtilsynet ifm. driftsorienteret tilsyn meddeler ledelsen, at socialtilsynet gerne vil tale

med et vist antal pædagogisk ansatte, samt at disse samtaler vil finde sted inden for normal

arbejdstid samt at det tilstræbes, at disse samtaler finder sted inden for de tidsrum, hvor der er

mindst arbejdspres. Ledelsen bedes angive, hvilke tidsrum er de mest hensigtsmæssige.

- At socialtilsynet til dette formål ønskes vagtplanen for de kommende uger udleveret.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

- Ledelsen bedes meddele det pædagogiske personale, at det i den kommende tid vil ske, at

socialtilsynet ringer til det sociale tilbud for at tale med hver enkelt pædagogisk ansat (på små

sociale tilbud eller små afdelinger) eller med x procent af personalegruppen (ved større

tilbud/afdelinger).

- Det meddeles til ledelse og personale, at der afsættes x antal minutter til hver samtale og at

det derfor er vigtigt, at samtalerne foregår uforstyrret, dvs, at personale finder et enerum, hvor

det antal minutter, som er afsat til samtalen, udfyldes bedst muligt. Hvilket jo samtidig sikrer

anonymitet, men det mistænkeliggørende ord anonymitet undgås at blive nævnt.j

- Evt. opfordres det sociale tilbud til at installere en møde-app på tilbuddets mobiltelefon,

således at samtalen kan foregå som et digitalt møde.

Hvortil Peter svarede:

Ja, nedenstående fremgangsmøde tror jeg godt både vil kunne fungere i praksis som

”dataindsamlingsmetode” i nogle situationer, og være juridisk uproblematisk. Det kan du fint

skrive i din opgave, at jeg umiddelbart vurderer.

3. LOV OM SOCIALTILSYN

Lovens formål lyder som følger: "Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre, at borgerne

ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter

lov om social service. Formålet skal opnås gennem en

systematisk, ensartet, uvildig og

fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn

med tilbuddene

" (min markering) https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/608. .

Loven om Socialtilsyn, § 7, stk. 2. har følgende ordlyd "Socialtilsynet skal ved varetagelsen af

tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder (...) 6) indhente oplysninger fra ansatte

og borgere i tilbuddet samt fra andre relevante personer."

I den tilhørende "Vejledning om Socialtilsyn", afsnit 212, knyttes følgende bemærkning til § 7,

stk. 2., litra 6: "De, der er nærmest til at vide noget om kvaliteten af et tilbud, er

i første række

beboerne og de ansatte i et tilbud og – for visse målgrupper – de pårørende til beboerne i

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

tilbuddet

" (min markering). https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2015/9300. Denne

bemærkning findes allerede med præcis samme ordlyd i det lovforberedende arbejde, nemlig

forslag til lov om socialtilsyn, nemlig som

Bemærkning

2.3.2.2. Høring af beboere, ansatte og

andre relevante personer,

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201212L00205. Denne dobbelte

bemærkning vil i resten af opgaven betegnes "2.3.2.2./212"

Idet 2.3.2.2./212 både er en del af det lovforberedende arbejde og optræder i Vejledning om Lov

om Socialtilsyn, samtidig med, at bemærkningen vedrører noget af det meste centrale i

socialtilsynenes arbejde, nemlig validiteten af socialtilsynenes viden om sociale tilbud, anses

bemærkningen at afspelje lovgiverens intention om indsamling af viden.

Det bemærkes dog, at begrebet "at indhente oplysninger" ikke specificeres nærmere i selve

loven. Overskriften til bemærkning 2.3.2.2. i tydeliggør dog, at der er tale om "

Høring af

(...)"

Endvidere fremhæver jeg, at lovens § 7, stk. 2 taler om "indhentning af oplysninger

fra

borgere

m.v.". Såfremt lovgiveren havde ment, at læsning af journalnotater, borgernes handleplaner m.v.

også falder ind under indhentning af oplysninger, må det formodes, at lovteksten havde været

"indhentning af oplysninger

(...)". At lovgiverens intention er "

høring af

" og "

oplysninger

fra

" borgere, ansatte m.v. spiller en stor rolle i denne opgave.

§ 11 i Lov om Socialtilsyn pålægger socialtilsynene at "have et telefonnummer og en

e-postadresse, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig

anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet". I daglig tale kaldes dette for

whistleblowerordningen. Af pladshensyn afstår jeg i denne opgave fra at vurdere

whistleblowerordningens styrker og begrænsninger.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

4. PROBLEMSTILLING

Findes der en diskrepans mellem bemærkning 2.3.2.2./212 og den måde, hvorpå loven

operationaliseres af socialtilsynene.

Såfremt denne diskrepans findes:

Hvad betyder denne diskrepans for kvaliteten af den viden, som socialtilsynet bygger sine

vurderinger af sociale tilbud på.

5. FORVALTNINGSMÆSSIG BETRAGTNING

Man ville med rimelighed kunne forvente, at bemærkning 2.3.2.2./212 ville kunne genfindes som

konkrete anvisninger i "Håndbog for Socialtilsyn" og andetsteds i det omfattende bibliotek af

guides og redskaber, som vedrører tilsyn og som findes på Socialstyrelsens hjemmeside.

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialtilsyn/redskaber-for-tilsynsforende.

Nemlig som en konkret vejledning til,

hvordan

information om kvaliteten på sociale tilbud

indhentes af socialtilsynet. Imidlertid er det ikke lykkedes mig at finde et dokument, hvori det

konkretiseres, i hvilken grad - og på hvilken måde - viden hos ansatte og borgere (og deres

pårørende) bør indgå i socialtilsynenes vurderinger. Dette fravær af en konkret anvisning har jeg

drøftet med Peter Bjerregaard Andersen, tilsynschef ved Socialtilsyn Syd, jvf. nedenstående

transskriberetde interview uddrag (bilag 3 og 4):

I: 3:13 Jeg har ledt og ledt efter en konkretisering af den her sætning (...) men det har jeg ikke

kunnet finde, altså præcise anvisninger, hvordan de skal indgå i informationsgrundlaget. Er det

mig, som har overset noget?

P: 3:28 Nej, det er der ikke nogen anvisninger af, hvordan. Det er overladt til os som

selvstændig myndighed.

9. EMPIRI

De 2 cases, som jeg har valgt til opgavens empiriske del, belyser - på hver deres måde -

problemstillingen. Case nummer 2 levede i høj grad op til mine fordomme om- og egne

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

erfaringer med socialtilsynet som en organisation, der i visse tilfælde ikke er god til at komme

bag den facade, som ledelsen på et socialt tilbud opstiller.

Det første case derimod udfordrede nogle af mine forforståelser.

9.1. SAGEN OM BOTILBUDDET ANKER

Det var TVMidtVest, som den 17. juni 2017 "breakede" nyheden, at SocialtilsynMidt havde

afgjort, at Botilbuddet Anker ved Lemvig skulle lukkes. Den første sætning i on-line artiklen lyder

som følger: "Botilbuddet Anker i Lemvig har holdt en beboer ulovligt indespærret i en kælder

med tremmer for vinduerne i over en måned."

https://www.tvmidtvesbot.dk/lemvig/botilbud-i-lemvig-lukker-mand-indespaerret-i-kaelder.

Umiddelbart anså jeg Botilbuddet Anker som en sag, der til fulde ville leve op til mine

forforståelser: nemlig, et botilbud, hvor kvaliteten havde været nedadgående, men den dårlige

kvalitet blev først afsløret, da et pædagogisk lavpunkt, nemlig ulovlig indespærring, blev nået.

Indledningsvis anmodede jeg SocialtilsynMidt om aktindsigt i bostedets sidste 3 tilsynsrapporter.

Rapporten fra 2017 indeholder 34 sider sønderlemmende kritik af bostedet. Tilsynsrapporten fra

2016, 13 måneder tidligere, derimod omtaler stedet rosende og tilbuddet får meget høje

karakterer

(bilag 7 og 8).

Et sådant brat skift i bedømmelsen af et tilbud var blevet set før, fx i forbindelse med det

Tvind-tilknyttede opholdssted "Småskolen ved Nakkebøllefjord", som er genstand for DR1

dokumentaren "Afsløret - Tvinds nye imperium"

https://www.dr.dk/drtv/episode/afsloeret_-tvinds-nye-imperium-_1_2__52187. I dokumentaren

vises det, at det gennem mange år var lykkedes opholdsstedets ledelse at få gode

Et af værktøjerne i tilsynsrapporterne er tildeling af karakterer på en skala fra 1 til 5 (5 er

bedst). I tilsynsrapporten af den 2. juni 2017 får Botilbuddet Anker 1,9 i gennemsnitskarakter,

hvorimod der 13 måneder tidligere blev givet 4,6.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

bedømmelser fra socialtilsynet, indtil de virkelige forhold blev afsløret 2017

, hvilket førte til en

hurtig lukning af opholdsstedet.

På baggrund af min forforståelse var jeg derfor især interesseret i at belyse tidshorisonten i

sagen om Botilbuddet Anker, nemlig

1. De ansattes - og hvis muligt også nogle af borgernes og nogle af de pårørendes - fortællinger

om, i hvor lang tid de kritisable forhold på botilbuddet havde stået på

før

socialtilsynet

"opdagede" disse forhold.

2. I hvilket omfang socialtilsynet havde hørt borgerne, de ansatte og de pårørende i årene

før

lukningen. Samt om borgere, ansatte og pårørende havde turde tale frit til de tilsynsførende ved

tilsynsbesøg.

3. Havde (manglende-) brug af whistleblowerordningen spillet en rolle i denne sag?

Såfremt medarbejderne på tilsynsbesøgene

inden

2017 kun i meget begrænset omfang var

blevet hørt af socialtilsynet, ville dette være med til at kaste lys over den diskrepans, som er

central i opgavens problemstilling.

Min plan var at skabe direkte kontakt til de nogle af de tidligere ansatte. På trods af mange

forskelligartede forsøg lykkedes det mig dog ikke at finde et eneste navn på en tidligere

medarbejder og derfor valgte jeg - lettere desperat og med en vis nervøsitet - at ringe til den

tidligere leder, Kurt Anker. Min formelle anledning til at kontakte ham var, at jeg gerne ville høre

hans side af sagen. Samtidig håbede jeg på, at jeg i løbet af samtalen ville kunne flette min

forespørgsel ind, nemlig at få navne på nogle af de tidligere medarbejdere, idet jeg dog

forventede, at han ville afvise min forespørgsel.

Stor blev min overraskelse, da jeg talte med den tidligere leder og fik hans version af sagen. Det

var tydeligt, at lukningen af botilbuddet havde rystet ham i hans grundvold og han fremsatte

nogle meget graverende påstande om de tilsynsførendes manglende evne til at sætte sig ind i

I den forbindelse har jeg interviewet Ulla B. Andersen, tilsynschef fra SocialtilsynMidt, som

påstår, at det var SocialtilsynMidt, som af egen drift afslørede forholdene på Småskolen ved

Nakkebøllefjord. Ifølge DR-journalister og en tidligere ansat på Nakkebøllefjord, som jeg

ligeledes har interviewet, var det DR, som sammen med en medarbejder bragte forholdene frem

i lyset, efter at medarbejderen forgæves havde gjort SocialtilsynMidt opmærksom på forholdene

bl.a. ved at bruge whistleblowerordningen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

den socialpædagogiske hverdag på botilbuddet, og i særdeleshed om socialtilsynets manglende

interesse i baggrunden for sagen med beboeren i kælderen, heriblandt påstod han, at

socialtilsynet havde valgt at se bort fra central korrespondance med den anbringende kommune

om aflåsning af døren, sikring af vinduer og inddragelse af telefon. Hans kritik var også rettet

mod SocialtilsynMidts chef, Ulla Bitch Andersen, idet hun havde bakket sine tilsynsførende op i

medierne. Endvidere var det hende i sin egenskab af tilsynschef, som i sidste ende traf

afgørelse om ophør af Botilbuddet Ankers godkendelse.

Da jeg til sidst spurgte den tidligere leder, om jeg måtte tale med nogle af de tidligere

medarbejdere, tilskyndede han mig ligefrem til at gøre det, hvorefter jeg fik navne og

kontaktoplysninger på en række medarbejdere.

Det skal siges, at Botilbudet Anker efter lukning i 2017 genstartede i 2018, idet den fond, som

stod bag det lukkede botilbud, ansøgte om godkendelse af et "nyt" socialt tilbud - med samme

navn og på samme adresse. Godkendelse blev givet 6. juli 2018.

Det "gamle" Botilbud Anker og det "nye" Botilbud Anker har samme målgrupper, som beskrives

således: Forandret virkelighedsopfattelse, andre psykiske vanskeligheder, misbrug af opioider,

misbrug af centralstimulerende rusmidler, stofmisbrug; opmærksomhedsforstyrrelse, anden

intellektuel/kognitiv forstyrrelse; personlighedsforstyrrelse, tilknytningsforstyrrelse,

stressbelastning; omsorgssvigt, selvskadende adfærd, indadreagerende adfærd, andet socialt

problem; udadreagerende adfærd, dømt til strafferetlig foranstaltning. Aldersgruppe 18 - 60 år.

Endvider ligner det gamle- og det nye Botilbud Anker hinanden, hvad angår personale: 1. den

nuværende leder var afløser på det tidligere botilbud, 2. stedfortræderen er genganger, 3. den

tidligere leder er nu ansat som almindelig pædagogisk medarbejder, 4. tre af de fastansatte på

det nuværende botilbud var også ansatte på det tidligere botilbud (2 som fastansatte, 1 som

afløser) og 5. de fysiske rammer er uændrede.

Derudover har flere borgere fra det "gamle" Botilbud Anker tilknytning til det "nye" Botilbud

Anker; mere om det senere.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

9.1.1. GENTÆNKNING AF UNDERSØGELSESDESIGN

Hvis det ville vise sig, at bostedet var blevet lukket på et ufuldstændigt grundlag og hvis det

tillige ville vise sig, at de ansattes- og borgernes- og de pårørendes gennemgående syn på

botilbuddet havde været positivt, men at deres synspunkter ikke - eller kun i meget begrænset

omfang - var blevet hørt af socialtilsynet, så ville denne sag tilføje en ekstra dimension til

problemformuleringen, nemlig at manglende inddragelse af ansatte, borgere og pårørende ikke

kun

kan føre til at,

1. et socialt tilbuds drift fortsætter i længere tid end kvaliteten tilsiger (i mindre grelle tilfælde: at

et socialt tilbud slipper for påbud og skærpet tilsyn og dermed kan fortsætte uden forbedring af

kvaliteten);

men at manglende inddragelse af ansatte, borgere og pårørende

også

kan føre til at,

2. et overordnet set velfungerende tilbud bliver lukket.

I et sådan tilfælde vil de udsatte borgere blive ramt hårdest, nemlig i form af tvangsflytning, som

for udsatte borger typisk betyder tab af det eneste betydningsfulde netværk, de har, nemlig

bostedet, hvilket dermed kan føre til regression.

Denne dimension, nemlig at socialtilsynet i kraft af sin vidtgående beføjelser kunne være i stand

til at lukke et velfungerende socialt tilbud, havde jeg ikke tænkt ind i min opgaves oprindelige

design. Hvis den tidligere leders version af sagen om lukningen af Botilbuddet Anker havde

noget på sig, så ville rammerne på min opgave være sprængt - takket været den kvalitative

tilgang.

På dette tidspunkt havde jeg dog stadig svært ved at forestille mig, at socialtilsynet havde lukket

et socialt tilbud, mens (de fleste-) borgere, ansatte og pårørende så stedet som et

velfungerende tilbud. Men den tidligere leders fortælling havde lydt så troværdig, at jeg

besluttede mig for at tage et spadestik dybere. Nemlig faktatjek.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

9.1.2. FAKTATJEK

For at belyse, om denne ekstra dimension havde gjort sig gældende i sagen om Botilbuddet

Anker, var det vigtigt for mig at lave faktatjek først, dernæst at få så meget som muligt at vide

om sagens kontekst og slutteligt undersøge, på hvilket grundlag socialtilsynet var kommet frem

til sin hårde kritik. I fald det efter disse indledende øvelser ville have vist sig, at denne sag

indeholder den ekstra - og uventede - dimension ville interviews med ansatte (og - hvis muligt -

borgere og pårørende) være det næste skridt, hvorefter socialtilsynets bedømmelse ville kunne

sammenlignes med de interview-baserede fortællinger, jvf. problemstillingen.

Med henblik på faktatjek af omstændighederne omkring beboelsen af kælderen sendte jeg

endnu en anmodning om aktindsigt til SocialtilsynMidt, idet jeg havde fået at vide, at

SocialtilsynMidt havde akter indeholdende dele af den korrespondance, som var blevet ført

mellem Botilbuddet Anker og den kommune, som havde anbragt den mand, som boede i

kælderlejligheden på Botilbuddet Anker

Bilag 9 og 10 er de relevante akter. Det fremgår tydeligt, at vilkår om låsning af kælderen om

natten, sikringer af vinduerne samt fratagelse af mobiltelefon var blevet bestemt af den

anbringende kommunen med hjemmelshenvisning. Endvidere fik jeg (langt senere) i et

interview med den omtalte borger at vide, som i øvrigt havde været domsanbragt, at han selv

havde valgt at bo i kælderen, fordi der var mere plads og flere rum, nemlig værelse, eget

køkken og eget vaskerum, end på ejendommens 1. sal, som var det sted, hvor det havde været

tiltænkt, at han skulle bo. Det er dog vigtigt at fremhæve, at tilsynet havde ret i det kritikpunkt,

som vedrører den manglende godkendelse af kælderlejligheden som boligareal. Den tidligere

leder har senere i forløbet offentligt tilkendegivet, at han ikke burde have efterkommet

borgerens ønske om at bo netop i kælderlejligheden.

Akterne overbeviste mig om, at Botilbuddet Anker på professionel vis havde arbejdet med

pågældende beboer og at tilsynschefens udtalelse til TVMidtVest, nemlig "Vi kommer ud og

finder en borger der er låst inde med tremmer foran vinduerne i en kælder"

Efter lukning havde den tidligere leder på opfordring fra sin advokat slettet stort set alle filer,

som vedrørte Botilbuddet Anker. Dette af hensyn til persondataloven og

persondataforordningen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

(https://www.tvmidtvest.dk/lemvig/botilbud-i-lemvig-lukker-mand-indespaerret-i-kaelder) var en

forsimplet udgave af virkeligheden. Jeg valgte derfor at gå længere ind i sagen.

9.1.3. PERSPEKTIVERENDE SKRIVELSER

I mellemtiden havde jeg modtaget 3 skrivelser, som var blevet sendt til Socialtilsynet som

reaktion på tilsynsrapporten. Afsendere af disse skrivelser er hhv. læge Jens August Lundbæk

og afdelingssygeplejerske Poul Mortensen, Retspsykiatrisk Afsnit, Regionspsykiatrien Midt,

Viborg (1), en bistandsværge (2) og Inger Andreasen, overlæge i Klinik for Retspsykiatri i Viborg

(3). Jeg gengiver nogle få citater:

'Ad 1. "I dette arbejde har vi oplevet - og ofte talt om - Botilbuddet Ankeret, som et i ganske

særlig grad positivt sted at udskrive patienter til." (bilag 11).

Ad 2. " (...) Botilbud Anker samlet set giver et fremragende og ganske enestående tilbud til den

borger jeg er værge for." (bilag 12).

Ad 3. "Mit job består i at forvalte behandlingsdomme på de udvalgte allerværste og mest

komplekse sygdomsramte behandlingsdømte i Region Midt". "Siden 2012 har jeg altid haft 2-4

behandlingsdømte patienter (...) som har boet på bostedet Anker ved Lemvig.". Slutteligt: "Det

der specielt karakteriserer bostedet er, at beboerne i langt højere grad end på andre

”professionelle” bosteder, drages ind i livet på bostedet – som en del af familien. Hjertevarmen

er stor på bostedet – sammenlignet med andre steder." (bilag 13).

Endvidere findes der 3 positive trianguleringer fra de i alt 5 af de anbringende kommuner. Disse

trianguleringer indgår i tilsynsrapporten, men tillægges ikke ret meget vægt (bilag 14, 15 og 16).

På baggrund af faktatjek og disse 3 skrivelser blev jeg endnu mere opsat på at gå ind i denne

sag og med henblik på belysning af min problemstilling.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

9.1.4. ANALYSE AF TILSYNSRAPPORTEN

I dette afsnit undersøger jeg, i hvilken grad viden fra borgere, ansatte og pårørende indgår i

tilsynsrapporten fra 2017. Og jeg beskriver grundlaget for tilsynsrapportens øvrige informationer.

Endvidere perspektiverer jeg tilsynsrapporten ud fra nogle af Habermas' centrale begreber.

Det fremgår af s. 33 i tilsynsrapporten (bilag 6), at socialtilsynet ved tilsynsbesøget har talt med

2 beboere, 1 pårørende (over telefon) samt en leder. Socialtilsynet deltog i frokost med

medarbejdere og borgere. Ingen ansat er blevet interviewet. På dette tidspunkt var der 7

beboere og 12 ansatte på Botilbuddet Anker, s. 27.

Tilsynsrapporten er delt op efter tilsynstemaer, som følger kvalitetsmodellen, og der er tilknyttet

én eller flere indikatorer til hvert tema. I tilsynsrapportens bedømmelser af hver indikator indgår

mindst én af følgende informationskilder.

1. uddrag fra samtaler med de 2 beboere og den ene pårørende

2. uddrag fra samtaler med lederen

3. uddrag fra journalsystemet

4. uddrag fra andre skriftlige kilder

5. de tilsynsførendes observationer

Selve bedømmelserne af hver indikator er således en tolkning af de samtale- og tekstuddrag,

som var blevet udvalgt af de tilsynsførende, og af de observationer, som de tilsynsførende

havde gjort.

Generelt kan det siges, at uddrag fra samtaler med borgerne og den ene pårørende kun udgør

en ganske beskeden del af indikatorbedømmelserne, hvorimod hovedparten af

tilsynsrapportens input er uddrag fra samtaler med lederen, fra journalsystemet og fra andre

skriftlige kilder samt observationer.

Selvom det som oftest i tilsynsrapporten er angivet, hvorfra visse informationer stammer, jvf. de

5 ovennævnte kategorier, er det svært at kvantificere fordelingen mellem information fra de 2

beboere og den ene pårørende og information, som hidrører fra de øvrige 4 kategorier.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

Forsøgsvis har jeg lavet en opgørelse af det antal linjer i tilsynsrapporten, som falder under hver

kategori. En sådan kvantificering giver dog ikke mening, fordi nogle emner er behandlet

kortfattet, hvorimod andre emner omtales mere udførligt. Jeg kan derfor ikke komme det

nærmere, end at informationer, som hidrører direkte fra borgere og pårørende, kun udgør en

meget lille del af tilsynsrapporten.

I det næste behandler jeg samtlige uddrag i tilsynsrapporten, som henføres til direkte til

samtaler med de 2 borgere og med den ene pårørende:

1. Side 8: en beboer udtrykker ifølge tilsynsrapporten, at han

sover det meste af dagen.

2. Også side 8: en beboer fortæller ifølge tilsynsrapporten, at han gerne vil i beskæftigelse, men

ikke får muligheden.

3. På side 9 udtaler en beboer, at de lige har været på udflugt til en paintball bane.

4. Ifølge side 10 har borgeren fra punkt 2 ydermere fortalt, at "han ikke har kontakt og samvær

med sin søn, som han ønsker" og at "han ikke kan byde sin søn noget, som forholdene er".

5. Ifølge tilsynsrapporten side 16 fortæller samme beboer, at aflåsning og tremmer foran

vinduerne gør ham irriteret og rastløs.

6. Ifølge tilsynsrapporten side 16 har en pårørende fået at vide af botilbuddet, at borgerens

fremtidsudsigter mht. beskæftigelse ikke er ret gode, eftersom borgeren er for syg.

7. På tilsynsrapportens sider 16, 18 og 19 skrives det, at en borger fortæller, at lederen drejer

og vender hans ord, at han ikke føler sig behandlet ordentligt på tilbuddet, at han mistrives og at

han ikke føler sig som et menneske.

8. På side 18 refereres der til en samtale med den anden beboer, idet beboeren ifølge rapporten

udtaler, at han trives i tilbuddet.

9. En pårørende til denne beboer udtrykker i samtalen med socialtilsynet ligeledes, at beboeren

trives, side 18.

I 2017 boede der kun mænd på Botilbuddet Anker.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

10. Slutteligt gengives der på side 28 viden, som er baseret på observation af ansatte og

beboere, nemlig "at tilsynet observerer under tilsynsbesøget, at beboerne er trygge sammen

med medarbejderne og der er en uformel tone mellem medarbejdere og borgere".

Det lader således til, at den ene blandt de interviewede beboer trives, hvilket gør det

sandsynligt, at alle de negative udsagn om botilbuddet stammer fra den anden borger. Når man

læser hele tilsynsrapporten bliver det klart, at den beboer, som fremsætter de negative udsagn,

er den førnævnte beboer, som afsonede en dom og valgte at bo i kælderlejligheden.

Med henvisning til Botilbudet Ankers målgruppebeskrivelse og med henvisning til et af de

vigtigste temaer i socialt arbejde, nemlig helhedssynet, kan det skabe undren, at de

tilsynsførende tilsyneladende har undladt at gøre brug af en mere hermeneutisk tilgang i forhold

til denne beboer. Der er nemlig intet, der tyder på at,

1. de tilsynsførende har spurgt åbent og undrende ind til beboerens udtalelser. Fx. kunne der

være blevet brugt nogle af de håndværksmæssige metoder, som tilhører det kvalitative

interview; og dermed kunne det være blevet forsøgt at opnå valid og pålidelig viden om hans

levede livsverden;

eller at,

2. de tilsynsførende har inddraget retspsykiatriens skrivelser om denne mand og brugt disse

skrivelser til at perspektivere borgerens udsagn;

eller at

3. de tilsynsførende har forsøgt at få et bedre tolkningsgrundlag for beboerens udtalelser ved at

tale med nogle af medarbejderne om netop denne beboer.

Det lader derfor til, at de tilsynsførende har nøjedes med at tage beboerens udtalelser

bogstaveligt og har ladet dem indgå "ufortolket" i bedømmelserne.

Ligeledes er der intet der tyder på, at udsagnene fra den borger, som ifølge tilsynsrapporten har

udtalt sig positivt, har været genstand for en hermeneutisk tilgang. Måske trives borgeren langt

dårligere end han giver udtryk for, fordi han er tilbøjelig til at svare det, som han tror, det

forventes af ham?

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

Konkluderende kan det siges, at kun ganske få personer blandt grupperne borgere, ansatte og

pårørende er blevet hørt, hvilket er problematisk i forhold til 2.3.2.2./212,

Endvidere kan det siges at begrænset høring samt fravalg af hermeneutisk tolkning af de

udsagn, som blev fremsat af de 2 borgere og den ene pårørende tillige er problematisk fra et

Habermas'k perspektiv, idet anvendelse af Habermas' universelle rationalitetsbegreb

(Pedersen, 2000, s. 170) betyder, at valid viden om et socialt tilbud forudsætter at alle

involverede parter høres, samtidig med at valid forståelsesorienteret viden bygger på en

hermeneutisk tilgang.

9.1.5. ANVENDELSE AF 2.3.2.2./212 SAMT EN POST HOC VURDERING

Med udgangspunkt i 2.3.2.2./212 og i Habermas' rationalitetsbegreb har jeg post hoc gjort det,

som socialtilsynet kunne have gjort i 2017, nemlig at lade så mange ansatte, beboere og

pårørende komme til orde.

Indledningsvis vil jeg gøre rede for mine overvejelser omkring disse interviews. Derefter vil jeg

gennemgå interviewmaterialet og dette afsnit afsluttes med en sammenligning af

tilsynsrapporten og det tolkede interviewmateriale. I denne sammenligning inddrages igen nogle

af Habermas' begreber.

I forhold til Habermas' ideelle samtalesituation, som han udfolder med begrebet kommunikativ

handlen (Nørager, 1993, s. 14), ville den bedste samtale situation være opnået, hvis alle

involverede, dvs. tidligere ansatte, tidligere beboere og tidligere pårørende, mødes for at

udveksle argumenter

i en herredømmefri samtale. Ved herredømmefrihed i en praktisk

kontekst menes fravær af krydspres og gruppepres. Af indlysende praktiske årsager

(tidsmæssig logistik, lyst/overskud til at deltage, sårbarhed hos borgere) havde jeg på forhånd

skrinlagt idéen om, at alle involverede ville mødes på samme tid. Som en tilnærmelse til den

kommunikativ handlen har jeg derfor afholdt telefoniske interviews med så mange af de

Idet beboere har forskellige udfordringer vil det ikke altid være muligt at høre alle borgere. En

tilnærmelse må derfor være "så mange involverede parter som muligt".

Argumenter skal her forstås bredt, nemlig som argumenter, der kan vedrøre den objektive-,

intersubjektive- og den subjektive verden, idet gyldighedskravene er hhv. sandhed, rigtighed og

sandfærdighed (Nørager, 1993, s. 30).

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

involverede som muligt, idet jeg har bestræbt mig på at tilvejebringe herredømmefrihed ved at

forsikre alle involverede om, at jeg anonymiserer alle udsagn. I fald modstridende argumenter - i

praksis: modstridende historier om Botilbuddet Anker - ville blive fremført af de interviewede,

ville det være min opgave gennem en kritisk afvejning af disse argumenter at tilnærme mig hhv.

sandhed, rigtighed og sandfærdighed om Botilbudet Anker.

9.1.5.1. VALG- OG FRAVALG AF INTERVIEWPERSONER

Af de 10

tidligere ansatte har jeg interviewet 7. To tidligere ansatte ønskede ikke at medvirke.

Den ene fordi hen

i den indledende samtale blev meget berørt ved at tænke tilbage på sin tid

på Botilbuddet Anker, idet den borger, som hen havde været kontaktpædagog for, var blevet

forflyttet til et bosted i Sønderjylland efter lukningen af Botilbuddet Anker. Dér faldt borgeren

tilbage i sit alkoholmisbrug og for nylig døde han der. Den anden tidligere ansat, som har

frabedt sig at deltage i et interview, var på det tidligere Botilbud Anker kontaktpædagog for en

borger. Borgeren blev ifm. lukningen forflyttet til et andet bosted og pågældende medarbejder

"fulgte med". I mellemtiden har vedkommende fået en lederposition dér, hvilket - formoder jeg -

har holdt hem tilbage fra at deltage i et interview. Den 3. tidligere ansat, som ikke er blevet

interviewet, er i gang med genoptræning efter en hjerneblødning.

Som tidligere nævnt har 2 tidligere ansatte tilvalgt beskæftigelse på det nye Botilbud Anker.

Disse 2 ansatte udtrykker med deres tilbagevenden til "den samme" arbejdsplads, at de har et

positivt forhold til de tidligere Botilbud Anker, hvilket harmonerer med deres positive

interviewudsagn om det tidligere Botilbud Anker.

De øvrige 5 ansatte har ingen tilknytning til det nye Botilbud Anker.

Derudover fik jeg mulighed for at interviewe den borger, som boede i kælderen. Vedkommende

er nu på fri fod, men han har stadig kontakt til den tidligere leder.

I henhold til tilsynrapporten var der 12 ansatte på det tidligere Botilbud Anker. Af de 12

ansatte havde 2 ledelsespositioner. Iht. 2.3.2.2./212 udelades interviews med ledelsespersoner.

Jeg vælger betegnelsen "hen" for at sløre pågældendes køn

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

Slutteligt viste det sig, at flere borgere med al tydelighed havde givet deres holdning til det

"gamle" Botilbudet Anker til kende ved enten at flytte tilbage, ved at ønske at flytte tilbage eller

ved at komme på besøg

Borger GG flyttede tilbage til det "nye" Botilbud Anker, da det genåbnede 1. maj. 2018. Han bor

nu igen på sit "gamle" værelse.

Borger YY flyttede i forbindelse med lukning i egen lejlighed i samme by og borgerens

hjemkommune sørgede for, at borgen fik støtte fra Dagtilbuddet Vester Nødeskov. Det er den

tidligere leders hustru og den tidligere leder selv, som står i spidsen for dette dagtilbud.

Borger HH har ringet 5 - 6 gange til den tidligere leder for at høre, om det kunne lade sig gøre,

at han kunne komme til at bo på sit gamle værelse igen.

Borger JJ har været på besøg på det "nye" Botilbud Anker sommer 2019

Jeg har ikke fundet det etisk forsvarligt at anmode disse udsatte borgere om interviews i

forbindelse med en opgave. Samtidig taler borger GG's returnering til Botilbudet Anker samt

borger FFs tilknytning til Dagtilbuddet Vester Nødeskov et mere tydeligt sprog end hvad der kan

siges verbalt. Det samme, dog i lavere grad, gælder for borger HH og JJ.

Endvidere fremhæver jeg denne artikel i Ekstra Bladet, som gengiver et brev, som broderen til

borger YY har indsendt i forbindelse med lukningen af det gamle Botilbud Anker. Flere uddrag

fra brevet citeres i artiklen, heriblandt: YY græder og er dybt ulykkelig, for han har altid haft det

godt deroppe (=Botilbuddet Anker)."

https://ekstrabladet.dk/nationen/frank-har-lavet-rigtig-meget-lort-nu-staar-han-selv-i-lort-til-halse

n/6705524

9.1.5.2. INTERVIEWS

I det følgende har jeg udvalgt et eller flere repræsentative udsagn fra hvert interview.

Transskriptionerne, interviewresuméerne og optagelserne er vedhæftet som bilag 17 - 31.

Oplysninger om (ønsker om) tilbageflytning har jeg fået af stedfortræderen. Oplysningerne var

meget detaljerede, hvorfor jeg anser oplysningerne for at være troværdige.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

1. Fra interview med CC, som er den borger, der var domsanbragt og som havde valgt at bo i

kælderen

* Jamen jeg kunne godt lide at være hos Kurt, der var frie tøjler, man kunne få lov til at være et

menneske, de andre steder, der kunne du ikke rigtigt få lov til at trække vejret, det var hårdt og

kontant.

* CC: Så tilsynet kom ned (i kælderlejligheden, min tilføjelse) og så spurgte de, hvordan jeg

havde det, og så sagde jeg, at jeg havde det fint, men at jeg havde diskussioner med Kurt

engang i mellem, og det synes jeg kun var sjovt, vi havde det sjovt med at diskutere, der var

ikke så meget alvor. Øhm… og så kom de ned, og så begyndt én af damerne at sige, om

vinduerne ikke var alt for små, og alt sådan noget, Og jeg sagde, nej, jeg synes, de var fine nok.

Og der måtte ikke være tremmer foran vinduerne, så begyndte de at lave en masse fejl, og hvor

de begyndte at køre mig lidt i nakken.

(....) 11:06. Jeg havde det fint med at være i kælderen. Jeg havde selv sagt, at jeg havde det fint

med at være derned.

* CC: Jeg var rigtigt ked af, at hans sted lukkede ned.

2. Fra interview med SS, NLP-uddannet (Neuro Lingvistisk Programmering), arbejder nu på det

nye Botilbud Anker

* Det var jo en tragedie for mange, de der boede der, de gutter troede jo ikke på det, det kan da

ikke passe, og så pludseligt i morgen skal du altså af sted.

* SS: Jamen altså, jeg vil beskrive det (Botilbudet Anker, min tilføjelse) som (lang tænkepause)

hvad skal man sige, som et sted med hjertevarme og (lang pause) et syn på, at vi alle er lige,

sådant, altså menneskesynet, det som jeg virkelig kunne identificere med, vi kiggede på

hinanden, som om vi var lige, det var sådan, ja, hjertevarmt.

SS omtaler et dagbogsnotat, som hen har skrevet. Dette notat er af de tilsynsførende taget med

i tilsynsrapporten for at underbygge at "(personalet) taler og agerer ydmygende og

nedværdigende overfor borgerne (Bilag 6, s. 15).

* SS: Vi brugte sådan et udtryk, (...) "Man skal være lidt tosset for at være her". Og det gjaldt

beboere og det gjaldt personale og så stod vi lidt sammen om det, ja, det skal vi sgu også, det

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

er vi jo også begge to, når vi skulle ud og køre en tur, det er vi jo også, og så grinede vi lidt af

det,

(...)

SS: Så udtaler jeg det, til en gut, som bor der, ham og mig, og så, han skal have besøg, hvor

han selv siger, at vedkommende er vist skør.

(...)

SS: Og så sagde jeg, man skal være lidt tosset for at komme ind her, bare for at glatte den lidt

ud. Og det blev så vendt rundt til, at det var mig, som mig der havde beskrevet, at……

Fuldstændig horribelt. Og sådan tror jeg faktisk at alle mine kolleger de har, at de ting der blev

nævnt, altså, blev vendt rundt.

3. Uddrag af resumé af interview med PP, som er uddannet pædagog og som har arbejdet

inden for socialpsykiatrien i offentlig regi siden 2010. Arbejder for nuværende på det nye

Botilbud Anker. Resuméet er godkendt af PP.

PP tilkendegiver, at Botilbud Anker, både det tidligere og de nuværende, har været det bedste

sted, hvor PP har arbejdet, fordi borgeren er i centrum, fordi der er en god personalegruppe og

fordi der er kort vej til ledelsen, hvilket betyder, at nye ideer kan drøftes og iværksættes indenfor

relativt kort tid..

PP refererer fra det tilsynsbesøg, som førte til lukning af det tidligere Botilbud Anker, at den ene

af de 2 tilsynsførende ikke vidste, hvad en koordinationsplan er og heller ikke hvad PN-medicin

er. PP beretter, at PP oplevede den ene tilsynsførende som værende uprofessionel og

fejlsøgende.

4. Fra interview med BB, som med håndværkerbaggrund startede i beskæftigelsesdelen og

senere blev pædagogisk medarbejder. Hen var ansat på det tidligere Botilbud Anker fra start til

slut. Er for nuværende i gang med at tage pædagoguddannelsen.

* (...) jeg kunne se nogle borgere, som trivedes, som havde fremskridt og som stolede på os.

Der fik nogle nye relationer i forhold til hjemmefra hvor de havde lidt (tænkepause) svigt, de

kunne få nogle nye relationer, give dem noget livsglæde igen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

5. Fra interview med DD, som var pædagogisk medarbejder på det enkeltmandsprojekt, hvor

beboeren havde valgt at bo i kælderlejligheden.

* I: og hvis jeg forstår dig ret, efter din mening, var forholdene ikke således, at de burde tale for,

at stedet burde lukkes. Men at det var overordnet set et ordentligt sted. Men i forhold til de

ansatte manglede der noget, sparring, noget debriefing.

DD: Ja, det er kort opsummeret rigtigt.

6. Fra interview med FF, pædagog

*Vi havde simpelthen sådan nogle dejlige beboere. Jeg var sågar ud og besøge en

efterfølgende.

* Men det, at de blev rykket ud af deres safe zone, virkeligt, sådan de var truet på, hvad sker

der med os nu? Er der ingen, der holder af os mere? Ja men alt. Det er jo hele deres… og så

psykiatriske patienter, sådan nogle, som dem vi har, så er det virkeligt invaliderende

7. Fra interview med EE, som var ansat i det interne beskæftigelsestilbud.

Håndværkerbaggrund, nu på efterløn

* Jamen, altså, jeg har sådan set kun positivt at sige om Bostedet Anker, jeg synes, det kørte

fantastisk godt og jeg synes, de beboere, der var der, havde det rigtigt godt.

* Altså, det var nogle virkeligt ramte mennesker, som var meget udsatte, altså, og de fandt

ligesom ro, når de var på Anker.

8. Fra interview med AA, som også var ansat i fleksjob i det interne beskæftigelsestilbud.

Håndværkerbaggrund

* Jamen, jeg synes, det var et fantastisk sted at være, fordi det var faktisk nogle herlige

mennesker, når man først var kommet lidt ind på dem.

Ovenstående uddrag anser jeg for at være repræsentative for det samlede interviewmateriale,

idet de gennemgående temaer i det samlede interviewmateriale er taget med i det

repræsentative udsnit. Disse temaer er:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

- Personalets positive og kærlige indstilling over for beboerne;

- God trivsel blandt beboerne på Botilbuddet Anker samt udvikling hos de fleste beboere;

- Socialtilsynets manglende evne til at forstå den socialpædagogiske dagligdag på Botilbud

Anker;

- Socialtilsynets manglende interesse for omstændighederne omkring kælderlejligheden;

- Socialtilsynets tilbøjelighed til at tage notater og observationer ud af kontekst og fordreje

betydningen.

9.2. CASE 2

Denne case flugter med min oprindelige forforståelse, nemlig at de anvendte tilsynsmetoder i

visse tilfælde ikke er gode nok til at komme bag den facade, som opstilles af ledelsen.

Casen bygger på 2 interviews samt mailkorrespondance med en faguddannet ansat på et

opholdssted for børn og unge med ASF og andre diagnoser (bilag 21). Den interviewede, ZZ,

har været ansat i 2�½ år. Der er et �½ års mellemrum mellem de 2 interviews og det første

interview er blevet omarbejdet til et resumé, som er blevet godkendt af ZZ. Det andet interview

er blevet transskriberet.

I det første interview beretter ZZ, at hen forud for et tilsynsbesøg blev udvalgt af lederen til at

tale med socialtilsynet. Samt at hen var den eneste ansat, som socialtilsynet talte med. I mødet

med de tilsynsførende fravalgte ZZ at udtale sig kritisk om lederen over for socialtilsynet. Ifølge

ZZ talte de tilsynsførende på tilsynsbesøget ikke med nogen af de unge på afdelingen. Der var

dog blevet fremsendt et spørgeskema til de unge forud for tilsynsbesøget, men socialtilsynet

havde ikke faciliteret, at de unges tilkendegivelser ville forblive anonymt. Endvidere meddelte de

tilsynsførende ikke, hvilke tanker socialtilsynet havde gjort sig mhb. at sikre sig

repræsentativitet; eller mere konkret, hvordan fx unge med dyslexi ville kunne komme til at

bruge spørgeskemaet

Generelt er det jo en langt større udfordring som socialtilsyn at kommunikere med udsatte

borgere end med de ansatte. Af pladshensyn har jeg valgt at fokusere på høring af ansatte.

Høring af borgere kræver en særskilt undersøgelse.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

I tilsynsrapporten beskrives den øverste leder ganske kort, nemlig som kompetent. Og ledelsen

generelt beskrives som havende relevante ledelsesmæssige og organisatoriske kompetencer

og som havende faglig viden og indsigt samt erfaring med målgruppen. Der fremføres ingen

kritikpunkter i tilsynsrapporten, hverken af ledelsen eller opholdsstedet generelt.

I det følgende gengiver jeg ZZ's fortælling om hens syn på den øverste leder og på

opholdsstedet generelt - baseret på interiewresumé (bilag 32).

Om opholdsstedet generelt:

* Overordnet set er det godt sted med god energi, hvor der udføres et godt stykke pædagogisk

arbejde inden for de givne rammer. Afdelingen fungerer i høj grad som en selvstyrende enhed.

Om den øverste leder:

* Lederen er generelt meget optaget af at leve op til socialtilsynets krav og forventninger. Som

eksempel nævnes, at lederen har givet personalet besked om, at daglige notater i

journaliseringssystemet skal fokusere på mål og at der i notaterne ikke skal være fokus på

trivsel. Lederen er også meget optaget af, at der ikke kan lægges en finger på de fysiske

rammer.

* Endvidere beretter ZZ, at hen oplever, at den øverste leder er kontrollerende (deltager i alle

møder), fejlsøgende og ofte beretter om stramme budgetter. Ifølge ZZ har lederen skabt en vis

ængstelighed blandt de ansatte for at blive afskediget.

* Ydermere beretter ZZ, at lederen ikke læser notaterne i det interne journalsystem og at

lederen ikke kender de anbragte unge på afdelingen og ikke udviser personlig interesse for

dem.

* ZZ beretter, at hen ser den øverste leder som en person med narcissistiske træk. ZZ har sat

sig ind i begrebet narcissisme med henblik på at lære hensigtsmæssige strategier, som ZZ på

følgende vis har implementeret i mødet med lederen: ZZ sikrer sig, at nye ideer fremføres som

lederens ideer og/eller som ideer, der "gavner hele butikken".

I interviewet et halvt år senere beretter ZZ om stor udskiftning på afdelingen:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

Én kollega har forladt afdelingen, fordi vedkommende ikke kunne få privatliv og døgnvagter til at

hænge sammen. Dette ophør af arbejdsforhold anser ZZ som velbegrundet. Om de andre

kollegers ophør (3 fastansatte og 2 vikarer) fortæller ZZ (bilag 32 og 33):

Men så var der andre, der ikke har - hvad kan man sige - øhm.. hvis ikke man danser efter den

pibe, eller melodien, så .. så er man enten inde eller ude i det game hos os.

I: Og pibe, så mener du hvis pibe?

(...)

ZZ: Det er så qua vores tidligere korrespondance leder

ens.

Det er ligesom ham, som er

almægtig.

ZZ kæder således den øverste leders måde at være leder på sammen med flere kollegers

afsked. Endvidere beretter ZZ, at de afsked, hvor en kontrovers med den øverste leder har

spillet en betydelig rolle, er meget bratte, endda så bratte, at den ansatte ikke får sagt farvel til

de unge.

I de efterfølgende minutter beretter ZZ, om de forskellige konsekvenser, som de abrupte

personaleudskiftninger har:

Om de unges oplevelse, når personale pludselig ikke længere er på arbejdspladsen:

* ZZ: (...) deres første reaktion er som ofte "hvad?" eller "hvorfor har jeg ikke fået noget at vide

om det", "kan jeg få en forklaring", "det var da mærkeligt, fordi vi havde det så godt sammen".

Eller. Du ved, der er sådan en forundring. Der er sådan en forundring over, hvad kan man sige,

en irrationel, i deres øjne, handling.

* ZZ: Altså det er store indgreb det her i princippet, synes jeg. Fordi det er unge mennesker, der

har tillid og som har opbygget relationer til det pædagogiske personale (...)

* ZZ: Ja, mange af de her unge mennesker har oplevet mange svigt, (...). De der

tilknytningsforstyrrelser, det jo i princippet er, hver gang der er en, der bliver revet væk fra dem.

Og om det pædagogiske arbejde, når der er stor udskiftning blandt personale:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder

* ZZ: Ja, men jeg synes, der er noget, som går tabt, når der er så stor udskiftning, og jeg kan

blive bange for, at det egentlige fokus, som for mig at se er trivsel, og selvfølgelig pædagogisk

opfyldelse af de mål og indsatsområder der er sat fra kommunen, at de går lidt i periferien.

I disse udsagn kobler ZZ den dalende pædagogisk kvalitet sammen med

personalegennemstrømningen. Jeg tolker ZZs fortælling således, at at ZZ oplever, at lederens

måde at være leder på har haft en indirekte, men væsentlig negativ indvirkning på den

pædagogiske kvalitet.

I en opfølgende mail, juni 2020, spurgte jeg ZZ, om hen ville have udtalt sig mere kritisk til de

tilsynsførende om lederen i fald hen havde haft mulighed for at udtale sig anonymt. Hertil

svarede ZZ "givetvis".

Jeg tolker dette således, at ZZ har følt sig i et krydspres i samtalen med socialtilsynet og at ZZ

har valgt at fokusere på at bevare sit job og dermed relationerne til de anbragte unge.

Her vil det være oplysende igen at trække på Habermas' begrebsapparat. Eftersom ZZ er den

eneste, som socialtilsynet talte med og eftersom socialtilsynet ikke talte med unge eller

pårørende er vi langt væk fra Habermas' kommunikative handlen. Derudover har samtalen

mellem ZZ og de tilsynsførende ikke været herredømsfri, dvs. fri for indre og ydre pres

(Nørager, 1993, s. 40), hvilket har medført, at ZZ bevidst fravalgte at gøre rede for sit syn på

den øverste leder. Overordnet kan det siges, at de tilsynsførende ikke har stræbt efter at

tilnærme sig en forståelsesorienteret samtalesituation, hvilket har medført, at socialtilsynet ikke

har opnået forståelsesorienterede indsigter i ZZ's livsverden/arbejdsliv og kun i meget

begrænset grad har opnået forståelsesorienterede indsigter i de andre involveredes livsverden,

nemlig kun såfremt nogle af de unge har udfyldt spørgeskemaet på ærlige svar.

I forhold til dette opholdssted ville det, i lighed med casen om Botilbud Anker, være interessant

at interviewe så mange ansatte, unge og pårørende som muligt og derved gøre det, som såvel

2.3.2.2/212 som Habermas lægger op til. Imidlertid har ZZ kun indvilliget i at lade sig interviewe

under den betingelse, at hans anonymitet blev sikret bedst muligt, hvilket bl.a. indebar, at jeg

har lovet ikke at rette henvendelse til andre ansatte, unge og borgere på hens arbejdsplads.

Denne case bygger således kun på ZZ's interview-udsagn og min bearbejdning af disse

interviews.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 10: Henvendelse af 13/10-20 fra Erik Grootveld, Odder om Socialtilsynenes tilsynsmetoder