2020-21
Alm.del Bilag 14
Offentligt
2356295_0001.png
Indspil til regeringens arbejde med en handleplan for FN's
Verdensmål
KL vil gerne kvittere for muligheden for at give input til regeringens
handleplan for Danmarks opfyldelse af for FN’s Verdensmål.
At arbejde aktivt på at opfylde Verdensmålene er en ambition, som KL
deler med regeringen. Verdensmålene kræver en fælles indsats, og af
samme årsag har alle økonomiaftaler siden 2018 mellem KL og
regeringen betonet vigtigheden af den fælles indsats. Det er den danske
regering, der har forpligtet Danmark på de 17 mål. Kommunerne er kun
forpligtet på det, der fastlægges i dansk lovgivning. Men kommunerne er
klar til at tage ansvar og er indstillede på, at bidrage til arbejdet for at
opnå Verdensmålene.
Det er KL’s klare holdning, at alle 17 mål er vigtige, og at de, som
udgangspunkt, bør adresseres samlet. Målene er gensidigt afhængige,
og vi kan ikke levere på ét mål, uden at forholde os til de øvrige. Men vi
er også nødt til at handle nu og her. Når KL spørger kommunerne om
deres arbejde med Verdensmålene, er der fortsat nogle mål, der arbejdes
mere med end andre.
Det er primært de mål, der dækker de store velfærdsområder:
Forebyggelse og trivsel (Mål 3), dagtilbud og folkeskole (Mål 4),
beskæftigelsesindsatsen og erhvervsfremme (Mål 8), robuste og
bæredygtige lokalsamfund (Mål 11), affaldsbehandling og genanvendelse
(Mål 12) og klimaindsatsen (Mål 13). Både når kommunerne skal levere
på disse, og når de arbejder med at øge biodiversiteten og adgangen til
natur, gør de brug af partnerskaber (Mål 17). Det er en forudsætning for
at lykkes.
Det gælder i særdeleshed på klimaområdet, som muligvis er den mest
akutte udfordring, vi står overfor nu. Det er også et af de områder, hvor
vi, som land, halter bagefter på målopfyldelsen. Ifølge Sustainable
Development Report
1
, der rangerer FN’s 193 medlemslande efter deres
opfyldelse af Verdensmålene, ligger Danmark i 2020 nr. 2 – kun overgået
af Sverige. Men det betyder ikke, at vi er i mål. Vi halter bagefter på
målene 12, 13 og 14 (hhv. Ansvarligt forbrug og produktion, Klimaindsats
og Livet i havet), som er de mål, vi skal have taget hånd om for at
imødegå den klimaudfordring, vi står overfor – fra affaldsgenanvendelse
over klimatilpasning og til biodiversitet.
Dato: 19. november 2020
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3253
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
1
https://dashboards.sdgindex.org/rankings
 SDG, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: KL's indspil til regeringens handlingsplan på FN's Verdensmål
2356295_0002.png
KL’s anbefaling til regeringens handleplan for FN’s Verdensmål vil derfor
være at fokusere på de mål, hvor Danmarks målopfyldelse er særlig
udfordret:
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Målet om mere ansvarligt forbrug og produktion i Verdensmål 12 retter
sig både mod den offentlige og private sektor. Det handler
grundlæggende om at ændre adfærd i den måde vi producerer og
forbruger vores varer på, så trækket på naturressourcerne reduceres. Det
betyder klogere brugsvaner, mere genanvendelse og mere viden og
handling i design- og produktionsleddet, så produkterne har lang levetid,
kan genbruges og ellers kan skilles ad og genanvendes efter brugsfasen.
I Danmark har vi et meget stort forbrug af materialer og ressourcer –
måske endda et overforbrug – og vi generer for store mængder af affald.
Vi har generelt godt styr på vores affaldshåndtering. Vi deponer meget
lidt og affaldsenergi bidrager væsentligt i det danske energisystem lang
tid endnu.
Kommunerne vil fortsat opfordre til affaldsforebyggelse og arbejde på at
øge de genbrugte og genanvendte mængder.
Men for at komme i mål, skal vi kunne afkoble økonomisk vækst fra
ressourceforbrug og miljømæssig nedgradering, fx ved at fremme
cirkulær økonomi, hvis vi skal reducere affaldsmængden betydeligt inden
2030.
Derfor mener KL at der på centrale områder er behov for at regeringen
tager initiativer til:
At staten og KL indgår en partnerskabsaftale om affald,
ressourcer og cirkulær økonomi.
At data for affald og cirkulær økonomi samles i en tidssvarende
løsning. Der udvikles en fælles metode til analyse af
materialestrømme, som kan give overblik over betydende
strømme i produktion og forbrug – som kan medvirke til at
identificere potentialer og tab i genanvendelsen.
At der som en del af samarbejdet om udvidet producentansvar
etableres en kommunikationsplatform, der understøtter
strømliningen af affaldsindsamlingen med sigte på større og
ensartede fraktioner til genanvendelse. Staten bør sikre
finansieringen af etableringen.
Dato: 19. november 2020
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3253
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
Verdensmål 13: Klimaindsats
Til Verdensmål 13 knytter sig en række FN-delmål og -indikatorer, samt
danske målepunkter, som relaterer sig til hhv. klimatilpasning
2
og CO
2
-
Delmål 13.1
Styrk modstandskraft og tilpasningsevnen til
klimarelaterede katastrofer
2
 SDG, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: KL's indspil til regeringens handlingsplan på FN's Verdensmål
2356295_0003.png
reduktion
3
Udfordringen med at reducere vores CO2-udslip skal vi løse –
men på en måde, hvor vi stadig sikrer vores kernevelfærd. Kort sagt skal
omstillingen gå hånd i hånd med en sund samfundsøkonomi, der er
grundlaget for vores velfærd.
Klimaindsatsen er højt på den kommunalpolitiske dagsorden og
kommunerne er klar til at tage det lokale klimalederskab på sig. Det er
KL’s ambition, at alle kommuner inden for ganske få år har vedtaget
lokale klimahandlingsplaner, der sikrer at vi ikke udleder mere CO2 end
vi optager og samtidig er i stand til at afbøde konsekvenserne af
klimaforandringerne senest i 2050. 20 frontkøberkommuner er ved at
lægge sidste hånd på klimhandleplaner, der lever op til Parisaftalens mål
om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader – og
fortsat at arbejde for at komme så tæt på 1,5 grader som muligt. Næste
bølge af kommuner går i gang nu, og i efteråret 2021 starter endnu en
runde.
CO2-reduktion
I DK2020 benytter de danske kommuner et meget ambitiøst rammeværk
for arbejdet, nemlig Climate Action Planning Framework, der er
udarbejdet af C40-byerne. Ved brug af denne metode vil kommunerne
opgøre CO2-udledning for hele kommunens geografi og dermed også i
klimahandleplanerne lægge skinnerne til omstillingen af hele
lokalsamfundet.
Med DK2020 kan kommunerne komme langt. Men allerede på
nuværende tidspunkt kan vi se, at det for mange kommuner vil være
vanskeligt at nå netto-nul-udledning i 2050, særligt indenfor områder,
som falder udenfor de kommunale myndighedsområder: Landbrug,
industri, erhverv og transport. Både fordi der er brug for nye virkemidler,
men også fordi der fortsat er statslige regler og bindinger, der ikke giver
rammerne til en kommunal merindsats. Nogle af dem har KL peget på i
udspillene ”CO
2
-reduktion i kommunerne”
og ”Klimatilpasning
for
fremtiden”.
Disse udspil peger på, at kommunerne, med de rette
rammevilkår og økonomiske forudsætninger, kan lede lokalsamfundene i
en CO
2
-neutral retning og øge deres bidrag i klimatilpasningen.
Derfor efterspørger KL, at regeringen:
Styrker det statslige værktøj der understøtter kommunes arbejde
med CO2-redukton, Energi- og CO2-regnskabet. Dette bør ske
ved at sikre drifts- og udviklingsmidler til værktøjet, samt at valide
og opdaterede data stilles til rådighed for Energi- og CO2-
regnskabet.
Ændrer budgetloven, så ekstraordinære og store
samfundsrelevante investeringer til fx klimatilpasning og
bæredygtigt byggeri undtages
fra anlægsloftet og at der generelt anlægges et flerårigt
budgetperspektiv for at fremme langsigtede, klimavenlige
investeringer.
Dato: 19. november 2020
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3253
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
3
Delmål 13.2
Indbyg tiltag mod klimaforandringer i nationale politikker
 SDG, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: KL's indspil til regeringens handlingsplan på FN's Verdensmål
Dato: 19. november 2020
Etablerer en handlingsplan for en sammenhængende mobilitet på
tværs af landet og mellem land og by, med henblik på at reducere
udledning fra transportsektoren. Konkret udmøntning af planen
skal ske under tæt inddragelse af kommunerne, der har indsigt i
lokale forhold.
Etablerer en uafhængig statslig jordfond, der kan sikre et
vedvarende fokus på og finansiering af mere sammenhængende
natur, mere sammenhængende landbrugsjord, arealer til
vedvarende energianlæg og landdistriktsudvikling.
En national plan for etablering af infrastruktur for el-ladestandere,
der skal adressere, hvor markedet er tilstrækkeligt og hvor der er
behov for statslig investeringsstøtte. Planens udmøntning skal
ske i samråd med kommunerne.
Laver en lovhjemmel, der giver kommunerne opgaven med at
lave en strategisk energiplanlægning, en langsigtet og
helhedsorienteret plan, der inddrager alle relevante parter.
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3253
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
Klimatilpasning
I Danmark har vi heldigvis kun meget få dødsfald som følge af
klimabetingede naturkatastrofer. Men øget nedbør og stigende vandstand
i havene og i grundvandet presser mange mennesker på deres erhverv
og på deres værdier i fast ejendom. Det er en økonomisk og social
katastrofe når der sker massive oversvømmelser langs kyster og
vandløb. Da det er lodsejerne der skal betale for sikringen af deres
ejendom og værdier, er særligt de tyndt befolkede områder udfordret, da
en samfundsøkonomisk analyse vil vise at der ikke er
markedsomsættelige værdier der modsvare investeringerne i sikring mod
oversvømmelser.
Derfor mener KL, at der på centrale områder er behov for at regeringen
og folketinget tager initiativer til at:
Koordinere de mange sektorlovgivninger der regulerer arbejdet
med at klimatilpasse Danmark.
Udarbejde en landsdækkende plan for klimatilpasning, som
fastlægger principper og prioriterer for hvorledes vi vælger at
beskytte eller forflytte.
Etablere en national fond der kan betale for den beskyttelse vi
ønsker af nationale hensyn.
Udvide mulighederne for at lodsejerne kan finansiere deres
betaling for klimatilpasning. Herunder giver en model for,
hvorledes de som bliver tvunget til at opgive deres ejendom,
hjælpes.
Derudover har KL medvirket ved de input, regeringen tidligere har
modtaget fra hhv. 2030 panelet og Rådet for Samfundsansvar og
Verdensmål.
 SDG, Alm.del - 2020-21 - Bilag 14: KL's indspil til regeringens handlingsplan på FN's Verdensmål
Dato: 19. november 2020
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3253
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5