Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
16. september 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 703
I den oprindelige boligaftale fra 2017 indgik ingen skatterabat for virksomhedernes beta-
ling af dækningsafgift ved overgangen til nye vurderinger. Dermed var der i princippet
ingen grænse for, hvor meget den enkelte virksomhed kunne stige i dækningsafgift ved
overgangen til nye vurderinger, men dette var dog begrænset af, at beskatningsgrundla-
get for dækningsafgiften (forskelsværdi) forblev uændret (om end opdateret efter de nye
vurderinger). Kan ministeren bekræfte, at det faktum, at det i mellemtiden er aftalt at
ændre beskatningsgrundlaget fra forskelsværdi til grundværdi, øger sandsynligheden for,
at enkelte virksomheder vil opleve drastisk forandrede dækningsafgifter, og at det ikke er
umuligt, at få uheldige virksomheder vil opleve, at deres betaling af dækningsafgift bliver
5- eller 10-doblet fra 2021 til 2022?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).
På udvalgets vegne
Anne Paulin
formand
1/1