Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Spørgsmål 529
Offentligt
2403363_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
27. maj 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 529
EU-kommissionen kom den 18. maj 2021 med en henstilling til medlemslandene om at
give mulighed for at tilbageføre underskud for 2020 og 2021, dog maksimalt 3 mio. EUR
pr. år som følge af Covid-19 pandemien, således at især mindre virksomheder kan få
tilført likviditet. Henstillingen går på, at underskud skal kunne tilbageføres mindst et år
dvs. mindst til 2019 og maksimalt op til 3 år, dvs. ikke længere end til 2017. Der skal
også være mulighed for tilbageførsel af forventet underskud vedrørende 2021, uden at
det er nødvendigt at vente til årets udgang. Hvis der tillades tilbageførsel af underskud
indtil 2017, bør de berettigede virksomheder ikke have haft underskud hverken i 2019,
2018 eller 2017. Princippet om at tilbageføre underskud blev også anvendt i lov nr. 290 af
26. juni 1975, hvor selskaber havde mulighed for at tilbageføre underskud i 1974 til 1973
og 1972 som følge af oliekrisen, der ramte den vestlige verden i 1973. Agter ministeren
at følge op på EU-kommissionens henstilling for at styrke især mindre virksomheders
likviditet ovenpå Covid-19 pandemien?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Bjørn Brandenborg
formand
1/1