Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
17. maj 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 518
Kan ministeren bekræfte, at virksomheder, der har det som erhverv at forske, også kan
anvende afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, som giver adgang til at straksfradrage
udgifter til anskaffelse af driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed med 130 pct.
i 2020-2022, uanset samme virksomheder ifølge ministerens svar på SAU alm. del –
spørgsmål 266 ikke kan fradrage sine udgifter til forsøg og forskning med 130 pct. efter
ligningslovens § 8 B? Er ministeren enig i, at denne forskellige skattemæssige behandling
af forsøgs- og forskningsrelaterede udgifter ikke har været tilsigtet med indførelsen af
det midlertidige fradrag på 130 pct., som har til formål at gøre det mere attraktivt for
virksomheder at investere i forskning og udvikling, og er ministeren parat til at se på
mulighederne for også at give forskningsvirksomheder fradrag med 130 pct. for sine
udgifter til forsøg og forskning efter ligningslovens § 8 B?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
På udvalgets vegne
Bjørn Brandenborg
formand
1/1