Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
19. februar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 316
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst
over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt
yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr.? Ministeren bedes her tage
udgangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 232
(folketingsåret 2018-19, 1. samling), således at der foretages et provenuskøn på to ind-
komstgrundlag a) personlig indkomst og b) personlig indkomst tillagt aktieindkomst og
kapitalindkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter
tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning.
Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere
opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skat-
teændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent
af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes
også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning
på Gini-koefficienten for samtlige modeller.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
På udvalgets vegne
Bjørn Brandenborg
formand
1/1