Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
20. januar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 242
Det fremgår af anmærkninger til tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folke-
tingsåret 2019-20), der vedrører vurderingen af provenu og arbejdsudbudsvirkning ved
at sænke skattesatsen for kapital- og aktieindkomst fra 42 pct. til 25 pct., at ”Der er
ikke taget højde for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes
tilskyndelse til at udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for lønindkomst.” Vil mini-
steren redegøre for, hvad den sammensatte skat på aktieindkomst inklusiv selskabsskat
er ved de nuværende 42 pct., og hvad den ville være ved 25 pct. i aktieindkomstskat?
Ministeren bedes endvidere skønne over, hvilken betydning det vil have for provenu og
arbejdsudbud, og hvor mange personer, der vil være berørt af hovedaktionærproblemet
(at der ved asymmetrisk beskatning mellem almindelig indkomst og aktieindkomst, kan
foretages skattespekulation).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
På udvalgets vegne
Bjørn Brandenborg
formand
1/1