Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 99
Offentligt
2314036_0001.png
December 2020
Gældsstyrelsen har inddrevet
2,2 mia. kr. ved at modregne
gæld i overskydende skat
Gældsstyrelsen har i 2020 modregnet gæld til det offent-
lige i ca. 364.000 borgeres overskydende skatter. Det har
ført til et provenu på mere end 2,2 mia. kr.
Hvert år får millioner af danskere udbetalt overskydende skat i forbindelse med årsopgørel-
sen. I år havde 3,4 mio. danskere grønne tal på deres årsopgørelse, men det er ikke alle, der
får den overskydende skat ind på bankkontoen.
Gældsstyrelsen kan modregne gæld til det offentlige i udbetalingen af borgernes oversky-
dende skat. På den måde går pengene til at nedbringe den enkelte borgers gæld til det of-
fentlige i stedet for at blive udbetalt.
Gældsstyrelsen har pr. 1. oktober 2020 modregnet gæld fra ca. 364.000 skyldnere til en sam-
let værdi på ca. 2,2 mia. kr. Det svarer til, at hver skyldner i gennemsnit er blevet modregnet
ca. 6.100 kr. i overskydende skat.
Modregningen i 2020 stammer primært fra årsopgørelsen 2019. Der er dog også en del af
provenuet, som stammer fra tidligere årsopgørelser. Det sker fx, hvis en skyldner ændrer en
årsopgørelse fra et tidligere år med den virkning, at der opstår overskydende skat i et senere
år.
Figur 1. Nøgletal for modregning af overskydende skat i 2020
Provenu
Skyldnere
Gennemsnit
2,2 mia.
Gældsstyrelsen har inddrevet ca. 2,2
mia. kr. ved at modregne gæld i
overskydende skat.
Kilde: Gældsstyrelsen.
364.000
Ca. 364.000 skyldnere har fået
modregnet deres gæld i udbetalin-
gen af overskydende skat.
6.100 kr.
Skyldnerne har i gennemsnit fået
modregnet gæld i overskydende
skat for ca. 6.100 kr.
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 99: Publikation fra Gældsstyrelsen: Modregning i overskydende skat 2020
2314036_0002.png
Gældsstyrelsen har inddrevet 2,2 mia. kr. ved at modregne gæld i overskydende skat
Side 2
Det varierer geografisk, hvor meget gæld den enkelte skyldner har fået modregnet i udbeta-
lingen af overskydende skat,
jf. figur 2.
Forskellene skyldes fx størrelsen på de konkrete ud-
betalinger, gældens størrelse mv.
I Region Hovedstaden har flest borgere fået modregnet gæld. I alt har ca. 122.100 borgere
fået modregnet gæld til en værdi af ca. 880 mio. kr. Med 7.200 kr. modregnet pr. skyldner er
det også i denne region, at der er modregnet mest i gennemsnit.
Til sammenligning har færrest fået modregnet gæld i Region Nordjylland, hvor ca. 34.400
skyldnere er blevet omfattet, mens Region Syddanmark tegner sig for det laveste beløb
modregnet pr. borger med et gennemsnit på 5.150 kr.
Figur 2. Regional fordeling af modregning i overskydende skat
Kilde: Gældsstyrelsen
Gældsstyrelsen er det offentliges inddrivelsesmyndighed og har som kerneopgave at sikre,
at borgere og virksomheder betaler deres gæld til det offentlige. I 2019 inddrev Gældsstyrel-
sen ca. 8,7 mia. kr. i ubetalt gæld.
www.gaeldst.dk
Gældsstyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen