Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 96
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast 22. december 2020
J.nr. 2020-9652
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil
(Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte
gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til
hestevæddeløbssporten)
§1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 5 i
lov nr. 1836 af 8. december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8 V, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
»I indkomståret 2021 kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser dog højst udgøre
25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning
til bredbånd og installation af tyverialarm kan højst udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til ser-
viceydelser på op til 25.000 kr., jf. 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb svarende til
135 pct. af udgiften.«
2.
I
§ 16,
indsættes som
stk. 17:
»
Stk. 17. Værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser
m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet
EU/EØS-land beskattes ikke, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led
i et ansættelsesforhold, og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere
ansættelsesforhold, ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Med et gavekort forstås et elektronisk eller
fysisk tilgodebevis til køb omfattet af 1. pkt. Såfremt den person, der erhverver gavekortet som led i
et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter eller afstår gavekortet, finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort omfattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset
om gavekortet ombyttes efter 3. pkt., medmindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansatte gave-
kort, der overstiger den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse.
«
§2
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, foretages følgende ændring:
1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
1.
I
§ 43 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »8 pct.« til: »6 pct.«
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, har virkning for indkomståret 2021.
Stk. 3.
§ 2 har virkning fra og med den 1. januar 2021.
2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Med aftalen om finansloven for 2021 er regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Sociali-
stisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om bl.a. økonomiske stimuli, der holder hånden
under danske familier og lønmodtagere, som er ramt af krisen. Aftalen er en central brik i regerin-
gens grønne genstart og omfatter bl.a. støtte til oplevelsesøkonomien på 750 mio. kroner og en lem-
pelse af BoligJobordningen.
Aftalepartierne er bl.a. enige om at understøtte oplevelsesøkonomien, herunder restauranter, hoteller
m.v. i form af en række konkrete initiativer, herunder ved skattefritagelse af visse arbejdsgiverbe-
talte gavekort til oplevelser i 2021.
Personskatteelementerne i aftalen om finansloven vedrørende BoligJobordningen og skattefritagelse
af visse gavekort til oplevelser foreslås med dette lovforslag udmøntet.
Det foreslås at lempe BoligJobordningen midlertidigt i 2021, således at loftet for serviceydelser hæ-
ves til 25.000 kr., og fradragsværdien af fradraget øges til ca. 35 pct. for serviceydelser. Loftet for
håndværksydelser hæves til 25.000 kr. Formålet er at støtte serviceerhvervet og fremme private
grønne investeringer. Der ændres ikke på de fradragsberettigede ydelser.
Det foreslås desuden at indføre en særskilt skattefritagelse i 2021 af gavekort med en beløbsgrænse
på 1.200 kr., som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelses-
ydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land.
Med forslaget foreslås det endvidere at nedsætte det særlige bidrag, som spiludbydere betaler til he-
stevæddeløbssporten. Spiludbydere med tilladelse til udbud af væddemål betaler i dag et bidrag på 8
pct. af indsatsen på væddemål på danske hestevæddeløb. Konkret foreslås det at nedsætte bidraget
fra 8 pct. til 6 pct., idet aftalepartierne bag finansloven for 2021 ønsker at fastholde den samlede af-
giftsbelastning (afgift og det særlige bidrag) af væddemål på danske hestevæddeløb, svarende til af-
giftsbelastningen før forhøjelsen af afgiften for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af
bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster), som træder i kraft den 1. januar 2021 [(Lov-
forslag L106 (2020-21) opdateres med lov nr., når vedtaget
3. behandling 22. december 2020)].
Den samlede belastning fra afgiften og det særlige bidrag af væddemål på hestevæddeløb i Dan-
mark vurderes at være over 50 pct. af bruttospilleindtægten.
Med nedsættelsen af det særlige bidrag fra 8 pct. til 6 pct. af indsatsen vil afgiftsforhøjelsen fra 20
pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten ikke øge den samlede afgiftsbelastning, og når dansk heste-
væddeløbssport samtidig bevilliges 2,7 mio. kr. på finansloven, fastholdes indtægterne til dansk he-
stevæddeløbssport uændret i forhold til før afgiftsforhøjelsen. Dette kan være med at sikre dansk
hestevæddeløbssports overlevelse.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Midlertidig lempelse af Boligjobordningen i 2021
2.1.1. Gældende ret
3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
Efter gældende ret er der efter BoligJobordningen, jf. ligningslovens § 8 V, fradragsret for visse ty-
per private udgifter til bl.a. serviceydelser og grøn istandsættelse af hjemmet eller en fritidsbolig.
Den nuværende BoligJobordning er gjort permanent i den forstand, at der efter gældende regler ikke
er fastsat en udløbsdato for ordningen.
Efter ordningen kan personer over 18 år fradrage lønudgifter, som de har afholdt til hjælp (service-
ydelser), grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm (håndværksydel-
ser).
Fradraget er todelt således, at der kan opnås fradrag på op til 6.400 kr. (2021) pr. person for service-
ydelser og fradrag på op til 12.800 kr. (2021) pr. person for håndværksydelser. Udnyttes begge ka-
tegorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 19.200 kr. pr. person i 2021. Fradraget
er et ligningsmæssigt fradrag, dvs. har en fradragsværdi på ca. 25 pct. i 2021 (gennemsnitskom-
mune ekskl. kirkeskat).
Det er for arbejde vedrørende helårsboliger en betingelse, at det omhandlede arbejde er udført i eller
på en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr.
2. Der er mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller an-
delshaver. Det er dog en forudsætning, at personer, der bor i en lejebolig, andelsbolig eller ejerlej-
lighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver udført på.
Der kan tillige opnås fradrag for lønudgifter ved vedligeholdelse m.v. af fritidsboliger, som er om-
fattet af ejendomsværdiskatteloven, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Alle former for fritidsboli-
ger, hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, er omfattet af BoligJobordningen.
De fradragsberettigede ydelser omfatter både serviceydelser og håndværksydelser (grøn istandsæt-
telse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm). De fradragsberettigede ydelser fremgår
af ligningslovens Bilag 1. Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2018 og frem.
Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Dan-
mark. For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde
må arbejdet dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågæl-
dende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3.
For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der tilsvarende regler, hvor der dog er taget hensyn
til, at arbejdet udføres i udlandet, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 8. Kravene til virksomheder eller
personer, der udfører arbejdet, er derfor afpasset til de udenlandske forhold og regler. Tilsvarende
gælder for de såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl uden for Danmark, som er-
hverver mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark.
Der kan ikke tages fradrag for udgifter, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger,
eller udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i
skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 6.
Der kan kun fradrages udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan ikke fradrages.
Det er en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en
4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, herunder netbank og mobilbank, eller
posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbe-
talingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter giver ikke ret til fradrag.
Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af op-
lysninger om det fradragsberettigede arbejde til Skatteforvaltningen via et elektronisk indberet-
ningsmodul i TastSelv-systemet.
Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det ind-
komstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs
udløb.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at justere og forbedre BoligJobordningen i 2021 ved at indføre midlertidigt forhøjede
lofter for fradrag for henholdsvis håndværk og service. Samtidig foreslås BoligJobordningens fra-
drag for serviceudgifter midlertidigt forbedret ved at øge fradragsværdien for serviceydelser til ca.
35 pct. i 2021.
Der foreslås ikke ændringer i de generelle betingelser for at kunne tage fradrag efter BoligJobord-
ningen. Det betyder, at der ikke ændres på den hidtil omfattede personkreds eller de generelle betin-
gelser for at opnå fradrag. Det vil f.eks. fortsat være en betingelse, at det omhandlede arbejde skal
være udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige har fast bopæl (folkeregisteradresse),
eller være udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige er ejer, og som er omfattet af
ejendomsværdiskatteloven.
2.2. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser
2.2.1. Gældende ret
Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver
form for aflønning - uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier - er skattepligtig for den
ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil.
Almindelig personalepleje på arbejdspladsen i form af kaffe-, kantine- eller kunstordninger er ikke
skattepligtig for den ansatte. Tilsvarende gælder bl.a. den ansattes deltagelse i sædvanlige julefroko-
ster og firmaudflugter.
Visse former for personalegoder er skattefritaget ved særlige regler. Det gælder f.eks. privat benyt-
telse af parkeringsplads stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, rygeafvænningskurser og arbejds-
giverbetalte uddannelser og kurser.
Endvidere beskattes mindre personalegoder, herunder julegaver, i form af naturalier kun, hvis den
samlede værdi af disse personalegoder overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2021-niveau).
Gavekort har ofte en relativt bred anvendelsesmulighed og bliver derfor i praksis sidestillet med
kontanter. Derfor vil ansatte, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt
være skattepligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. Sådanne gavekort, som sidestilles
med kontanter, anses
lige som den kontante del af en lønmodtagers løn
for A-indkomst og ar-
bejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortet og indberette om gavekortet til indkomstregisteret
5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
for den måned, hvori gavekortet gives.
Efter administrativ praksis er julegaver i form af et gavekort til én bestemt navngiven restaurant
skattefri for den ansatte, hvis der er tale om gavebevis, der alene kan anvendes til dagens tre-retters-
menu eller til én ud af tre trerettersmenuer, som arbejdsgiver har sammensat, og den samlede værdi
af personalegoder i løbet af året ikke overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2021-niveau). Et gave-
kort til overnatning på et hotel kan efter praksis også gives skattefrit, hvis værdien er under beløbs-
grænsen.
Hvorvidt gavekort kan anses for naturalier og omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalego-
der beror på en konkret vurdering. Det har dog i administrativ praksis været en klar betingelse, at
gavekortet ikke må kunne ombyttes til kontanter.
Forbrugerombudsmanden har i oktober offentliggjort en undersøgelse af 29 virksomheders vilkår
for udbetalinger af elektroniske gavekort, inkl. elektroniske gavekort udstedt som e-penge, hvoraf
fremgår, at alle typer af elektroniske gavekort skal udbetales
evt. mod et gebyr svarende til virk-
somhedens omkostninger ved udbetalingen.
For så vidt angår e-penge følger dette af EU-regulering i form af e-pengedirektivets artikel 11, der i
dansk lovgivning er implementeret direktivnært i betalingslovens § 96.
Foruden § 96, der regulerer e-penge, gælder desuden en dansk særregel i form af betalingslovens §
1, stk. 5, hvorefter bl.a. § 96 også finder anvendelse på såkaldte ikkevederlagsfrie elektroniske tje-
nester. Det omfatter bl.a. elektroniske gavekort, der ikke er udstedt som e-penge.
De nævnte regler i betalingsloven betyder samlet, at forbrugeren i praksis næsten altid vil være sik-
ret retten til at ombytte et gavekort til kontanter, da hovedparten af alle gavekort i dag er elektroni-
ske, hvad enten de har karakter af e-penge eller ej.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at fritage værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurati-
onsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark
eller et andet EU/EØS-land, hvis personen erhverver ret til gavekortet i kalenderåret 2021 som led i
et ansættelsesforhold. Det er en betingelse, at den samlede værdi af gavekort modtaget fra en eller
flere arbejdsgivere ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Fritagelsen gælder både i forhold til A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag.
For at være omfattet af skattefritagelsen foreslås det således, at gavekortet skal kunne bruges til ud-
bydere af spise- og drikkevarer til nydelse på eller ved forretningsstedet, modtagelse af overnat-
tende gæster med mulighed for servering, servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående ar-
rangementer, udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, og/eller til udby-
dere af forlystelser, herunder oplevelser og kulturtilbud, som udbydes af spillesteder, koncert- og
kulturhuse, museer, teaterforestillinger og biografforestillinger m.v.
Hotelydelser m.v. omfatter ydelser hos hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller, campingplad-
ser og lignende. Ophold i sommerhuse er ikke omfattet.
Restaurationsydelser m.v. omfatter ydelser hos restauranter, herunder fastfoodrestauranter, caféer,
6
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
pølseboder og lignende.
Endvidere omfattes forlystelser i form af f.eks. forlystelsesparker, museer, kunsthaller, teatre og an-
dre udbydere af scenekunstforestillinger, herunder også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus,
festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse, zoologiske haver og lignende.
Den foreslåede ovennævnte afgrænsning af skattefritagelsen omfatter ikke transport, herunder f.eks.
bil-, bus-, tog-, færge- og flytransport m.v. Transport, der må anses for at være en del af en forly-
stelse, er dog omfattet.
Gavekortet vil fortsat være skattefrit, hvis det kan anvendes som betaling for spise- og drikkevarer,
der kan tages med hjem til nydelse, dvs. såkaldt to-go, så længe udbyderen også udbyder en eller
flere af de ovennævnte omfattede ydelser.
Det vil også være skattefrit, hvis et gavekort til f.eks. en forlystelsespark eller et museum også kan
bruges i forlystelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder
de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gavekort til et
hotel, der også kan anvendes til f.eks. adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger. På den an-
den side vil et gavekort til et fitnesscenter, en kosmetolog eller et supermarked fortsat være skatte-
pligtigt, da skattefriheden ikke er målrettet sådanne ydelser, som i højere grad vedrører hhv. sund-
hed, personlig pleje og dagligvarer til forbrug i privatsfæren.
Gælder gavekortet til flere virksomheder, hvoraf en eller flere primært udbyder noget, der ikke er
omfattet af skattefritagelsen, vil gavekortet hverken helt eller delvist være omfattet af skattefritagel-
sen.
Ved vurdering af, hvad der primært udbydes, kan der f.eks. ses på virksomhedens omsætning. Der
skal ved denne vurdering ikke henses til perioder, hvor udbud af ydelser indstilles som følge af på-
bud fra myndighederne. Sidstnævnte gør sig også gældende i forhold til to-go ved vurdering af, om
en udbyder også udbyder ydelser omfattet af skattefritagelsen. Det skal således ikke tillægges be-
tydning for vurderingen, hvis f.eks. en restaurant i en periode udelukkende leverer spise- og drikke-
varer to-go på grund af et påbud fra myndighederne.
Hvis den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. overskrides, foreslås det, at den ansatte skal beskattes
af hele værdien af det eller de modtagne gavekort. Der er således tale om en bagatelgrænse. Der vil
skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af det skattepligtige beløb.
For at sikre, at skattefritagelsen målrettes støtte af de virksomheder, som gavekortet kan bruges til,
og ikke medfører skattefritagelse af kontant løn, foreslås det, at gavekortet ikke skal være omfattet
af skattefritagelsen, hvis den ansatte ombytter gavekortet til kontanter. I så fald vil den ansatte selv
skulle oplyse den skattepligtige værdi på sin årsopgørelse.
Det foreslås, at den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. skal gælde for en eller flere arbejdsgivere
samlet. Det betyder, at hvis en ansat har flere arbejdsgivere, kan den ansatte skattefrit højst få om-
fattede gavekort til en samlet værdi af 1.200 kr. fra alle arbejdsgivere. Tilsvarende gælder i relation
til den eksisterende bagatelgrænse for mindre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.
Når de pågældende gavekort foreslås gjort skattefri, vil dette indebære, at de ikke længere vil skulle
7
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
anses for A-indkomst. Da der endvidere ikke vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag, fordi gave-
kortene er skattefri, indebærer det, at der ikke vil skulle foretages indeholdelse af A-skat og arbejds-
markedsbidrag af værdien af gavekortene, og gavekortene omfattes ikke længere af indberetnings-
pligten for A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Desuden vil de pågældende ga-
vekort ikke skulle indberettes efter bestemmelsen om indberetning af personalegoder i § 9 i be-
kendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v., da denne bestemmelse alene om-
fatter skattepligtige personalegoder.
Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren ikke skal foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag og indberetning af gavekort, som omfattes af den foreslåede bestemmelse, uanset at den
pågældende ansatte overskrider beløbsgrænsen på 1.200 kr., fordi den ansatte har flere arbejdsgi-
vere. Endvidere foreslås fritagelsen for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag at skulle
gælde, uanset at den ansatte ombytter gavekortet med kontanter.
Fritagelsen for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og indberetning vil dog ikke gælde,
hvis arbejdsgiveren tildeler den enkelte ansatte gavekort, der overstiger beløbsgrænsen.
Det bemærkes, at arbejdsgiverne fra den 1. januar 2021 og frem til, at loven træder i kraft, vil skulle
foretage indberetning og indeholdelse efter de gældende regler. Hvis arbejdsgiveren giver ansatte
gavekort omfattet af den foreslåede skattefritagelse i 2021, inden bestemmelsen er trådt i kraft, vil
arbejdsgiverne derfor skulle rette de tidligere foretagne indberetninger, så den ansatte ikke beskattes
af værdien af skattefri gavekort.
Modtager en ansat gavekort fra flere arbejdsgivere, som tilsammen overskrider beløbsgrænsen på
1.200 kr., skal den pågældende selv oplyse værdien af de skattepligtige gavekort til Skatteforvalt-
ningen.
2.3. Nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten
2.3.1. Gældende ret
Hestevæddeløbssporten modtager udlodningsmidler i henhold til lov om udlodning af overskud og
udbytte fra lotteri (herefter udlodningsloven). I forbindelse med den seneste ændring af udlodnings-
loven blev det besluttet at udfase udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten. Det blev samtidig
besluttet, at spiludbydere, med dansk tilladelse til udbud af væddemål, der udbyder spil på danske
hestevæddemål, skulle betale en parafiskal afgift (et særligt bidrag) på 8 pct. af indsatsen, som går
direkte til den danske hestevæddeløbssport, og som skal anvendes til formål, der både kommer spil-
udbyderne og hestevæddeløbssporten til gavn.
Det særlige bidrag på 8 pct. betales af indsatsen på et væddemål på danske hestevæddeløb. Hvis der
indgår et dansk hestevæddeløb i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om resultatet af flere
begivenheder, skal det særlige bidrag betales af hele kombinationsvæddemålet.
Indtægterne fra bidraget tildeles hestevæddeløbssporten med henblik på dækning af udgifter af fæl-
les interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbydere med dansk tilladelse til udbud af vædde-
mål.
Udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne kan f.eks. være løbspræ-
mier, udgifter til billedoptagelser og transmission af hestevæddeløb, dopingbekæmpelse og drift af
hestevæddeløbsbanerne.
8
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
2312500_0009.png
Det særlige bidrag opgøres kvartalsvis. Angivelse og indbetaling af det særlige bidrag skal ske til
Spillemyndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal, som det særlige
bidrag vedrører.
I bekendtgørelse nr. 72 af 29. januar 2018 om det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten er der
fastsat nærmere regler for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten.
Indtægten til hestevæddeløbssporten fra det særlige bidrag udgør i øjeblikket ca. 10,5 mio. kr. årligt.
For uddybende bemærkninger om beregningen af det særlige bidrag, se de specielle bemærkninger
til § 2, nr. 1.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at nedsætte satsen for det særlige bidrag, så der fremover skal betales et særligt bidrag
på 6 pct. af indsatsen på væddemål på danske hestevæddeløb.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021
Den del af lovforslaget, der vedrører midlertidig forbedring af BoligJobordningen gældende i 2021,
skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 420 mio. kr. i 2021.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 340 mio. kr. i 2021. I 2022 og
2023 skønnes et merprovenu på henholdsvis 10 mio. kr. og 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,
som følge af at de mere fordelagtige regler i 2021 skønnes at medføre en mindre fremrykning af
håndværksopgaver. Den varige virkning skønnes til -5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
For finansåret 2021 skønnes en provenuvirkning på -210 mio. kr.
Den midlertidige forbedring af BoligJobordningen skønnes at medføre et umiddelbart mindrepro-
venu for kommunerne på 410 mio. kr. i 2021.
Den midlertidige forbedring af BoligJobordningen indebærer en midlertidig forhøjelse af den eksi-
sterende skatteudgift i 2021, svarende til forslagets umiddelbare virkning.
Tabel 1. Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021
Mio. kr. (2020-niveau)
Umiddelbar virkning
Heraf håndværksydelser
Heraf serviceydelser
Virkning efter tilbageløb
Heraf håndværksydelser
Heraf serviceydelser
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Heraf håndværksydelser
Heraf serviceydelser
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
2021
-420
-205
-210
-320
-160
-165
-340
-175
-165
-410
2022
0
0
0
0
0
0
10
10
0
0
2023
0
0
0
0
0
0
5
5
0
0
2024
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
2025
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Finansår
Varigt
2021
-5
-210
-
-
-
-
-5
-
-
-5
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
2312500_0010.png
3.1.2. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser
Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser,
forudsættes beregningsteknisk at vedrøre ca. 1,1 mio. personer, svarende til halvdelen af alle privat-
ansatte, der vil få et gavekort på i gennemsnit knap 700 kr. Dermed vil der blive givet skattefrie ga-
vekort til en samlet værdi af 750 mio. kr., hvoraf skatteværdien udgør ca. 325 mio. kr. før tilbageløb
og ca. 250 mio. kr. efter tilbageløb.
Der er i princippet ingen umiddelbar provenuvirkning, da det vurderes, at udbredelsen af gavekort
som personalegode efter gældende regler er meget begrænset.
Finansårsvirkningen i 2021 skønnes til -325 mio. kr., svarende til adfærdsvirkningen før tilbageløb.
Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 2 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der
er stor usikkerhed på skønnene.
Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der svarer til virkningen før tilbageløb, dvs. ca. 325
mio. kr.
Der er ingen virkning for kommuner og regioner.
Tabel 2. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi
Mio. kr. (2021-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
Umiddelbar virkning for kommuneskatten
2021
0
0
-250
0
2022
-
-
-
-
2023
-
-
-
-
2024
-
-
-
-
2025
-
-
-
-
Varigt
0
0
-2
-
Finansår
2021
-325
-
-
-
3.1.3. Nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten
Den del af forslaget, der vedrører nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevædde-
løbssporten, indebærer, at satsen nedsættes fra 8 pct. til 6 pct. af indsatserne på væddemål på danske
hestevæddeløb med virkning fra den 1. januar 2021. Med forslaget fastholdes afgiftsbelastningen af
væddemål på danske hestevæddeløb uændret efter forhøjelsen af afgiften på væddemål fra 20 pct.
til 28 pct. af bruttospilleindtægten, som træder i kraft den 1. januar 2021. Nedsættelsen af det sær-
lige bidrag til hestevæddeløbssporten medfører et tab for hestevæddeløbssporten på 2,7 mio. kr. år-
ligt. I finansloven for 2021 er det aftalt at kompensere dansk hestevæddeløbssport for tabet ved ned-
sættelsen af det særlige bidrag med et beløb svarende til hestevæddeløbssportens tab fra det særlige
bidrag, hvilket vil sige 2,7 mio. kr. årligt (2021-niveau). Forslaget medfører dermed en varig mer-
udgift på 2,7 mio. kr. årligt (2021-niveau). Finansårsvirkningen i 2021 udgør ligeledes 2,7 mio. kr.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslagets del vedrørende midlertidig lempelse af Boligjobordningen i 2021 vurderes at medføre
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 1,9 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022, 2,4
mio. kr. årligt i 2023-2024, 2,3 mio. kr. i 2025, 1,9 mio. kr. i 2026 og 0,9 mio. kr. i alt i 2027-2028.
Omkostningerne relaterer sig til vejledning og systemtilpasninger.
Lovforslagets del vedrørende arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 vurderes at
10
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,8 mio. kr. i 2021. Omkostnin-
gerne relaterer sig til vejledning.
Lovforslagets del om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag har ingen administrative konse-
kvenser for det offentlige.
Det vurderes, at lovforslaget opfylder de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den del af forslaget, der vedrører midlertidig lempelse af BoligJobordningen vil have positive øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af en øget efterspørgsel efter de omfattede hånd-
værksydelser og serviceydelser. Virkningen kan dog ikke kvantificeres nærmere. Der vil navnlig
blive tale om positive konsekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig med serviceydelser og
energiforbedringer af boligmassen.
Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser, vur-
deres at have væsentlige positive virkninger for de omfattede brancher.
Forslagets del om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten skønnes
at medføre en umiddelbar lettelse på 2,7 mio. kr. for de spiludbydere, der udbyder væddemål på
danske hestevæddeløb. Denne lettelse svarer dog omtrent til spiludbydernes merudgift som følge af
afgiftsforhøjelsen på væddemål fra 20 til 28 pct. af bruttospilleindtægten.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021 skønnes ikke at medføre væsentlige
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Fradraget er fortsat betinget af, at køberen af ydelsen
anvender et elektronisk indberetningsmodul i Skatteforvaltningens TastSelv-system. Ordningen
kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for de involverede virksom-
heder.
Der vurderes ikke at være nævneværdige administrative konsekvenser for arbejdsgivere ved at give
gavekort til de ansatte eller for de virksomheder, som udsteder eller indløser gavekortene. Arbejds-
givere, som giver gavekort til de ansatte i perioden fra 1. januar 2021 og frem til reglerne er trådt i
kraft, skal indberette og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortene og
efterfølgende rette de tidligere foretagne indberetninger. På den anden side vil arbejdsgivere, som
giver gavekort til de ansatte, efter reglerne er trådt i kraft, få en administrativ lettelse, da de ikke vil
skulle indberette og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Forslaget om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten har ingen ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for lovforslaget.
11
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
OBR har ingen bemærkninger hertil.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den del af forslaget, der vedrører midlertidig lempelse af BoligJobordningen har ingen administra-
tive konsekvenser for borgerne. Fradraget er fortsat betinget af, at køberen af ydelsen dels anvender
en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektronisk indberetningsmodul i Skatteforvaltnin-
gens TastSelv-system. Herved føres fradraget automatisk på årsopgørelsen hos køber, og indtægten
føres på årsopgørelsen hos den privatperson, der udfører arbejdet. Hvis arbejdet er udført af en virk-
somhed, anvendes indberetningen som en kontroloplysning.
Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågældende håndværks- og serviceydelser således be-
stå i en betalingsoverførsel samt en indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet sørger
for resten. Den administrative løsning er således forholdsvis enkel for borgeren at anvende. Den
kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for borgeren eller de involve-
rede virksomheder. For de borgere, der ikke selv har internetadgang eller pårørende eller andre, der
kan hjælpe, vil betalingen kunne ske via pengeinstitut, posthus eller kortbetaling, og indberetning
vil kunne ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservicecentre.
Der vurderes ikke at være nævneværdige konsekvenser ved, at de ansatte selv skal oplyse værdien
af de skattepligtige gavekort til Skatteforvaltningen, når de ansatte modtager gavekort fra flere ar-
bejdsgivere, som tilsammen overskrider beløbsgrænsen på 1.200 kr.
Forslaget om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten har ingen ad-
ministrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Den del af forslaget, der vedrører forhøjet loft for fradrag efter BoligJobordningen for håndværks-
ydelser i 2021 vurderes at have positive klima- og miljømæssige konsekvenser, der dog ikke umid-
delbart kan kvantificeres nærmere.
De dele af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort og ændring af
procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten har ingen nævneværdige klima- eller
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med den del af lovforslaget, der vedrører midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, fore-
slås det at forbedre BoligJobordningen midlertidigt ved at forhøje fradragslofterne og hæve fra-
dragsværdien for serviceydelser i 2021. Herudover foreslås ingen ændringer af ordningen i 2021.
Af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed, og EU-Domstolens dom i den
såkaldte Jägersag (C-256/06) omfatter retten til fradrag også fritidsboliger i udlandet. Fritidsboligen
skal være beliggende i et land, som i henhold til aftale m.v. skal udveksle skatteoplysninger
med de danske myndigheder. I overensstemmelse hermed bliver der efter den nuværende Bolig-
Jobordning ikke stillet krav om, at arbejde vedrørende fritidsboliger i udlandet skal udføres af virk-
somheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af personer, der er skattepligtige til Danmark,
idet det vil vanskeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i
udlandet ikke må anvende lokal arbejdskraft. Af samme grund kan grænsegængere opnå fradrag,
12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
2312500_0013.png
selv om arbejdet bliver udført af en håndværker, som ikke er momsregistreret i Danmark, eller af en
person, der ikke er skattepligtig til Danmark. Disse regler vil også gælde i 2021.
Der er fortsat tale om en generel skatteordning med en bred afgrænsning af de fradragsberettigede
ydelser, hvor den skattemæssige fordel tilfalder private borgere. Det vurderes derfor, at ordningen
ikke indebærer statsstøtte. På baggrund heraf vurderes den del af lovforslaget, der vedrører Bolig-
Jobordningen, at være i overensstemmelse med EU-retten.
Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til visse udby-
dere, omfatter både udbydere i Danmark og i andre EU/EØS-lande og vurderes at være i overens-
stemmelse med EU-retten.
Lovforslaget om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten indeholder
statsstøtteretlige aspekter.
Det særlige bidrag udgør, selv om det er en parafiskal afgift, statsstøtte til fordel for hestevædde-
løbssporten. Det nuværende særlige bidrag til hestevæddeløbssporten er godkendt af Europa-Kom-
missionen.
Europa-Kommissionen vil derfor blive orienteret om nedsættelsen af procentsatsen for det særlige
bidrag fra 8 pct. til 6 pct. og om kompensationen til hestevæddeløbssporten for nedsættelsen.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 22. december 2020 til og med den 19. januar
2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,
Akademikerne, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
ATP, Boligselskabernes Landsforening, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen,
Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Cirkusdirektørforeningen, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Teaterforening, Dansk Aktionærforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Live,
Dansk Teater, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Trav og Galop Union, Danske Advokater, Dan-
ske Biografer, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Danske Regioner, Datatilsynet,
DGI, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DKK
Danske Koncert- og Kulturhuse, DTL, EjendomDan-
mark, Erhvervsstyrelsen
Område for Bedre Regulering , FH
Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Kunsthal-
ler i Danmark, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR
danske revisorer, HK-Kommunal,
HK-Privat, HORESTA, Justitia, Kasinoforeningen, KL, Kraka, Kulturhusene i Danmark, Landba-
sed Gambling Association Denmark, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedor-
ganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Live Nation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
ODM, Parcelhusejernes Landsorganisation, Revy Danmark, RockwoolFonden, SEGES, Skattean-
kestyrelsen, SMVdanmark, SPILLEBRANCHEN (DOGA), SRF Skattefaglig Forening, Tekniq,
VELTEK og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive
Negative
13
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
2312500_0014.png
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og regio-
ner
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Ingen
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Den del af forslaget, der ved-
rører midlertidig lempelse af
BoligJobordningen i 2021,
skønnes at være medføre et
mindreprovenu i 2021 på ca.
340 mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd. Målt i varig virk-
ning skønnes et mindrepro-
venu på ca. 5 mio. efter tilba-
geløb og adfærd.
Den del af lovforslaget, der
vedrører skattefritagelse af
arbejdsgiverbetalte gavekort
til oplevelser, skønnes at
medføre et mindreprovenu i
2021 på 250 mio. kr. efter til-
bageløb og adfærd.
Den del af forslaget, der ved-
rører nedsættelse af procent-
satsen for det særlige bidrag
til hestevæddeløbssporten
skønnes at medføre en varig
merudgift på 2,7 mio. kr. år-
ligt (2021-niveau). Finansårs-
virkningen i 2021 udgør 2,7
mio. kr.
Implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen
Lovforslagets del vedrørende
midlertidig lempelse af Boli-
gjobordningen i 2021 vurde-
res at medføre administrative
omkostninger for Skattefor-
valtningen på 1,9 mio. kr. i
2021, 1,8 mio. kr. i 2022, 2,4
mio. kr. årligt i 2023-2024,
2,3 mio. kr. i 2025, 1,9 mio.
kr. i 2026 og 0,9 mio. kr. i alt
i 2027-2028. Omkostnin-
gerne relaterer sig til vejled-
ning og systemtilpasninger.
14
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
2312500_0015.png
Lovforslagets del vedrørende
arbejdsgiverbetalte gavekort
til oplevelsesøkonomi i 2021
vurderes at medføre admini-
strative omkostninger for
Skatteforvaltningen på 0,8
mio. kr. i 2021. Omkostnin-
gerne relaterer sig til vejled-
ning.
Lovforslagets del om at æn-
dre procentsatsen for det sær-
lige bidrag har ingen admini-
strative konsekvenser for det
offentlige.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Den del af forslaget, der vedrø- Ingen
rer midlertidig lempelse af Bo-
ligJobordningen i 2021, vil
have positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet, i
form af en øget efterspørgsel af
de omfattede håndværksydelser
og serviceydelser. Der vil
navnlig blive tale om positive
konsekvenser for de virksom-
heder, der beskæftiger sig med
serviceydelser og energiforbed-
ringer af boligmassen.
Den del af forslaget, der vedrø-
rer skattefritagelse af arbejdsgi-
verbetalte gavekort til oplevel-
ser, vurderes at have væsentlige
positive virkninger for de om-
fattede brancher
Den del af forslaget, der vedrø-
rer nedsættelse af procentsatsen
fro det særlige bidrag til heste-
væddeløbssporten, skønnes at
medføre en umiddelbar lettelse
på 2,7 mio. kr. for de spiludby-
dere, der udbyder væddemål på
danske hestevæddeløb. Denne
lettelse svarer dog omtrentligt
til spiludbydernes merudgift
15
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
2312500_0016.png
som følge af afgiftsforhøjelsen
på væddemål fra 20 til 28 pct.
ved væddemål på danske heste-
væddeløb.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klima- og miljømæssige kon-
sekvenser
Ingen
Ingen
Ingen nævneværdige.
Ingen nævneværdige.
Den del af forslaget, der vedrø- Ingen nævneværdige.
rer forhøjet loft for fradrag ef-
ter BoligJobordningen for
håndværksydelser i 2021, vur-
deres at have positive klima- og
miljømæssige konsekvenser,
der dog ikke umiddelbart kan
kvantificeres nærmere.
Udformningen af BoligJobordningen er sket under hensyntagen
til en række EU-retlige aspekter. På baggrund heraf vurderes
forslaget vedrørende BoligJobordningen at være i overensstem-
melse med EU-retten.
Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til visse udby-
dere, omfatter både udbydere i Danmark og i andre EU/EØS-
lande og vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.
Forslaget om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag in-
deholder statsstøtteretlige aspekter. Europa-Kommissionen vil
derfor blive orienteret om nedsættelsen af procentsatsen for det
særlige bidrag fra 8 pct. til 6 pct. og om kompensationen til he-
stevæddeløbssporten for nedsættelsen.
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering
/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
16
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
2312500_0017.png
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 8 V, stk. 5, kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst
udgøre 5.400 kr. (2010-niveau) pr. person, og de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse
og tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan tilsammen årligt højst udgøre 10.900
kr. (2010-niveau) pr. person. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, kan det samlede fradrag
pr. person udgøre i alt 16.300 kr. (2010-niveau).
Der kan således i 2021 opnås fradrag på op til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag på
op til 12.800 kr. pr. person for håndværksydelser. Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der såle-
des opnås et samlet fradrag på 19.200 kr. pr. person i 2021. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag,
dvs. har en fradragsværdi på 25,6 pct. i 2021.
Det foreslås at indsætte to nye punktummer efter 1. pkt. i § 8 V, stk. 5, hvorefter de fradragsberetti-
gede udgifter til serviceydelser i indkomståret 2021 højst kan udgøre 25.000 kr. pr. person, og de
samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation
af tyverialarm i indkomståret 2021 højst kan udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydel-
ser på op til 25.000 kr., jf. det foreslåede 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb sva-
rende til 135 pct. af udgiften.
Det foreslåede § 8, stk. 5, 2. pkt. indebærer, at der i 2021 vil gælde et fradragsloft på 25.000 kr. pr.
person for serviceydelser og et fradragsloft på 25.000 kr. pr. person for håndværksydelser (grøn
istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm). Hvis begge lofter udnyttes
fuldt ud, vil der således kunne opnås fradrag for i alt 50.000 kr. i 2021.
Det foreslås med det foreslåede § 8 V, stk. 5, 3. pkt., at udgifter til fradragsberettigede serviceydel-
ser i 2021 medregnes med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Herved opnås en forøget fra-
dragsværdi i 2021 for serviceydelser.
Den skattepligtige skal som hidtil foretage elektronisk indberetning af de fradragsberettigede udgif-
ter til henholdsvis håndværksydelser og serviceydelser. Hensigten er, at indberetningsmodulet på
www.skat.dk
automatisk vil sørge for at omregne beløb, der indberettes for serviceydelser, således
at fradraget for serviceydelser i indkomståret 2021 medregnes med et beløb svarende til 135 pct. af
udgiften. Hvis der således er betalt arbejdsløn for fradragsberettigede serviceydelser for 25.000 kr.
(dvs. fradragsloftet udnyttes fuldt ud), vil den skattepligtige skulle indberette 25.000 kr., hvorefter
der sker automatisk omregning, således at fradragsværdien af fradraget på 25.000 kr. forøges til ca.
35 pct. Det vil svare til et fradrag på ca. 34.000 kr. med almindelig fradragsværdi. Det foreslåede
fradragsloft på 25.000 kr. omfatter således fradraget inden omregningen til forhøjet fradragsværdi.
Fradraget for serviceydelser vil således også i 2021 være et ligningsmæssigt fradrag, men et lig-
ningsmæssigt fradrag, hvor fradragsværdien er forøget til ca. 35 pct. som følge at, at fradraget med-
regnes med 135 pct.
Der foreslås ikke ændringer af fradragsværdien for udgifter til håndværksydelser.
Det bemærkes, at efter de gældende regler i § 8 V, stk. 4, henføres fradrag efter BoligJobordningen
17
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår,
hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets
udløb. Denne generelle periodiseringsregel indebærer for personer, hvis indkomstår følger kalender-
året, at betaling for arbejde udført i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. de-
cember 2021 skal være sket senest den 28. februar 2022, for at fradraget bliver henført til indkomst-
året 2021, hvor der efter forslaget vil gælde ekstraordinært forhøjede fradragslofter og fradrags-
værdi for serviceydelser.
For personer med forskudt indkomstår indebærer den generelle periodiseringsregel, at betaling for
arbejde udført i den pågældendes indkomstår 2021 skal være sket inden for 2 måneder efter ind-
komstårets udløb, for at fradraget bliver henført til indkomståret 2021, hvor der gælder ekstraordi-
nært forhøjede fradragslofter og fradragsværdi for serviceydelser.
Til nr. 2
Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver
form for aflønning - uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier - er skattepligtig for den
ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil.
Almindelig personalepleje på arbejdspladsen i form af kaffe-, kantine- eller kunstordninger er ikke
skattepligtig for den ansatte. Tilsvarende gælder bl.a. den ansattes deltagelse i sædvanlige julefroko-
ster og firmaudflugter.
Visse former for personalegoder er skattefritaget ved særlige regler. Det gælder f.eks. privat benyt-
telse af parkeringsplads stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, rygeafvænningskurser og arbejds-
giverbetalte uddannelser og kurser. Endvidere beskattes mindre personalegoder, herunder julegaver,
i form af naturalier kun, hvis den samlede værdi af disse personalegoder overstiger et samlet beløb
på 1.200 kr. (2020).
Gavekort har ofte en relativ bred anvendelsesmulighed og bliver derfor i praksis sidestillet med
kontanter. Derfor vil ansatte, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt
være skattepligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. Sådanne gavekort, som sidestilles
med kontanter, anses
lige som den kontante del af en lønmodtagers løn
for A-indkomst og ar-
bejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortet og indberette om gavekortet til indkomstregisteret
for den måned, hvori gavekortet gives.
Efter administrativ praksis er f.eks. julegaver i form af et gavekort til én bestemt navngiven restau-
rant skattefri for medarbejderen, hvis der er tale om gavebevis, der alene kan anvendes til dagens
tre-retters- menu eller til én ud af tre trerettersmenuer, som arbejdsgiver har sammensat, og den
samlede værdi af personalegoder i løbet af året ikke overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2021-
niveau). Et gavekort til overnatning på et hotel kan efter praksis også gives skattefrit, hvis værdien
er under beløbsgrænsen.
Det beror på en konkret vurdering, om gavekort kan anses for naturalier og omfattes af bagatel-
grænsen for mindre personalegoder. Det har dog i administrativ praksis været en klar betingelse, at
gavekortet ikke må kunne ombyttes til kontanter.
18
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., henregnes enhver form for vederlag i penge for person-
ligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, til A-indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal
indberette om lønnen m.v. til indkomstregisteret. Skattepligtige gavekort, som en arbejdsgiver giver
en ansat, sidestilles med kontantløn. Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, skal
arbejdsgiveren endvidere indeholde arbejdsmarkedsbidrag af sådanne gavekort.
Gavekort, som fritages for skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligt, henregnes ikke til A-indkomsten,
og der vil ikke skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, ligesom de ikke vil
skulle indberettes til indkomstregisteret.
Det foreslås at indføre en bestemmelse om skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til ople-
velser i ligningslovens
§ 16, stk. 17.
Konkret foreslås det at fastsætte i ligningslovens § 16, stk. 17,
1. pkt.,
at værdien af gavekort, som
kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder
hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land ikke beskattes, hvis
personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold, og den
samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold, ikke over-
stiger et beløb på 1.200 kr.
For at være omfattet af skattefritagelsen foreslås det således, at gavekortet ikke må overstige 1200
kr., og at det skal kunne bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystel-
sesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land,
dvs. til udbydere af spise- og drikkevarer til nydelse på eller ved forretningsstedet, modtagelse af
overnattende gæster med mulighed for servering, servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstå-
ende arrangementer, udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, og/eller
til udbydere af forlystelser, herunder museer, teaterforestillinger og biografforestillinger m.v.
Hotelydelser m.v. omfatter ydelser hos f.eks. hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller, cam-
pingpladser. Ophold i sommerhuse er ikke omfattet.
Restaurationsydelser m.v. omfatter restauranter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølseboder
og lignende.
Endvidere omfattes forlystelsesydelser i form af f.eks. forlystelsesparker, museer, kunsthaller, teatre
og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herunder også musicals og revyer, multiarenaer, cir-
kus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse, zoologiske haver og lignende.
Den foreslåede ovennævnte afgrænsning af skattefritagelsen omfatter ikke transport, herunder f.eks.
bil-, bus-, tog-, færge- og flytransport m.v. Transport, der må anses for at være en del af en forly-
stelse, er dog omfattet.
Eksempler på omfattede ydelser:
Overnatninger på hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller og campingpladser m.v. inkl.
mad og drikkevarer og andre ydelser inkluderet i overnatningsprisen
Mad og drikkevarer til nydelse på en restaurant
Mad og drikkevarer til nydelse på en café
19
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
Mad og drikkevarer til nydelse ved en pølsevogn
Mad og drikkevarer til nydelse på en fastfoodrestaurant
Drikkevarer til nydelse på en bar
Mad og drikkevarer til nydelse på et pizzeria
Adgangsbilletter til forlystelsespark inkl. turpas/billetter til forlystelser
Adgangsbilletter til biografer, teatre, stand-up-shows, operaer og koncerter
Adgangsbilletter til zoologiske haver, museer m.v. inkl. rundvisninger
Gavekortet vil fortsat være skattefrit, hvis det kan anvendes som betaling for spise- og drikkevarer,
der kan tages med hjem til nydelse, dvs. såkaldt to-go, så længe udbyderen også udbyder en eller
flere af de ovennævnte omfattede ydelser.
Det vil også være skattefrit, hvis et gavekort til f.eks. en forlystelsespark eller et museum også kan
bruges i forlystelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder
de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gavekort til et
hotel, der også kan anvendes til f.eks. adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger. På den an-
den side vil et gavekort til et fitnesscenter, en kosmetolog eller et supermarked fortsat være skatte-
pligtigt, da skattefriheden ikke er målrettet sådanne ydelser, som i højere grad vedrører hhv. sund-
ed, personlig pleje og dagligvarer til forbrug i privatsfæren.
Gælder gavekortet til flere virksomheder, hvoraf en eller flere primært udbyder noget, der ikke er
omfattet af skattefritagelsen, vil gavekortet hverken helt eller delvist være omfattet af skattefritagel-
sen.
Ved vurdering af, hvad der primært udbydes, kan der f.eks. ses på virksomhedens omsætning. Der
skal ved denne vurdering ikke henses til perioder, hvor udbud af ydelser indstilles som følge af på-
bud fra myndighederne. Sidstnævnte gør sig også gældende i forhold til to-go ved vurdering af, om
en udbyder også udbyder ydelser omfattet af skattefritagelsen. Det skal således ikke tillægges be-
tydning for vurderingen, hvis f.eks. en restaurant i en periode udelukkende leverer spise- og drikke-
varer to-go på grund af et påbud fra myndighederne.
Endvidere medfører den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 17, 1. pkt., at det vil blive en betingelse
for skattefriheden, at gavekortet modtages som led i et ansættelsesforhold. En person, der modtager
gavekort uden for et egentlig ansættelsesforhold (en honorarmodtager), medlemmer af bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd
og kommunalbestyrelser, er ikke omfattet af skattefritagelsen.
Det vil også være en betingelse for skattefriheden, at den samlede værdi af alle de omfattede gave-
kort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Det
betyder, at den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. skal gælde for omfattede gavekort fra en eller
flere arbejdsgivere samlet. Hvis den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. overskrides, foreslås det, at
den ansatte skal beskattes af hele værdien af det eller de modtagne gavekort. Der er således tale om
en bagatelgrænse. Der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af det skattepligtige beløb. At be-
løbsgrænsen skal gælde for en eller flere arbejdsgivere samlet medfører, at hvis en ansat har flere
arbejdsgivere, kan den ansatte skattefrit højst få omfattede gavekort til en samlet værdi af 1.200 kr.
fra alle arbejdsgivere. Tilsvarende gælder i relation til den eksisterende bagatelgrænse for mindre
personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.
20
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
Gavekort, der vil blive omfattet af den foreslåede skattefritagelse, kan også være skattefrie efter ba-
gatelgrænsen for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., i det omfang gavekortet kon-
kret må anses for at være naturaliegode, der ikke kan ombyttes til kontanter, jf. beskrivelsen af gæl-
dende ret i afsnit 2.1. Det betyder, at hvis en ansat f.eks. får et fysisk gavekort, der ikke kan aflæses
elektronisk, til en fastsat trerettersmenu på en konkret restaurant i julegave, vil det være omfattet af
bagatelgrænsen for mindre personalegoder, og den ansatte kan herudover også få et gavekort på til
og med 1.200 kr. skattefrit efter den foreslåede skattefritagelse.
I ligningslovens § 16, stk. 17,
2. pkt.,
foreslås det at fastsætte, at der med et gavekort forstås et elek-
tronisk eller fysisk tilgodebevis til køb omfattet af bestemmelsens 1. pkt., jf. bemærkningerne til §
16, stk. 17, 1. pkt., ovenfor.
Med den foreslåede bestemmelse defineres den type gavekort, der omfattes af den foreslåede skatte-
fritagelse. De omfattede gavekort vil herefter både være gavekort, der kan aflæses elektronisk og
derfor er omfattet af betalingslovens § 96, og andre, fysiske gavekort. Endvidere vil det kun være
gavekort, der kan bruges til et køb omfattet af bestemmelsens foreslåede 1. pkt., der omfattes.
Endvidere foreslås det at fastsætte i ligningslovens § 16, stk. 17,
3. pkt.,
at såfremt den person, der
erhverver gavekortet som led i et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter eller afstår gavekortet
til kontanter, finder 1. pkt., jf. ovenfor, ikke anvendelse.
Herved vil værdien af gavekortet være skattepligtig for den ansatte, hvis den ansatte ombytter gave-
kortet til kontanter, og den ansatte vil selv skulle oplyse den skattepligtige værdi på årsopgørelsen.
Hvis den ansatte får en anden person til at ombytte gavekortet til kontanter, vil den ansatte blive an-
set for at have ombyttet gavekortet til kontanter.
Hvis den ansatte ombytter gavekortet til kontanter, vil der skulle ske beskatning af den skatteplig-
tige værdi af gavekortet. Der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige værdi.
§ 16, stk. 17, 3. pkt., skal sikre, at skattefritagelsen målrettes støtte af de virksomheder, som gave-
kortet kan bruges til, og ikke medfører skattefritagelse af kontant løn.
Det foreslås endelig i ligningslovens § 16, stk. 17,
4. pkt.,
at uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1,
anses gavekort omfattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet ombyttes efter 3. pkt.,
medmindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansatte gavekort, der overstiger den i 1. pkt.
nævnte beløbsgrænse.
Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, at arbejdsgivere, som til en ansat tildeler ga-
vekort, der ligger inden for beløbsgrænsen, ikke vil skulle foretage indeholdelse af A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag af værdien af sådanne gavekort, selv om den ansatte også fra en anden arbejds-
giver modtager gavekort omfattet af den foreslåede bestemmelse om skattefritagelse, og den ansatte
herved samlet får tildelt gavekort med værdi over beløbsgrænsen, hvorved alle gavekortene bliver
skattepligtige.
Fritagelsen for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og indberetning vil dog ikke gælde,
hvis arbejdsgiveren tildeler den enkelte ansatte gavekort, der overstiger beløbsgrænsen.
21
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
Fritagelse for at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag gælder, uanset at den ansatte ombytter
gavekortet med kontanter, hvorved den ansatte bliver skattepligtig af det kontante beløb, der modta-
ges.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke vil have
kendskab til andres arbejdsgiveres tildeling af gavekort, eller at den ansatte ombytter gavekortet til
kontanter.
Til § 2
Med finansloven for 2020 blev det besluttet at forhøje afgiften på væddemål og onlinekasino fra 20
pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten med virkning fra den 1. januar 2021.
Henset til, at spiludbydere i forbindelse med udbud på væddemål på danske hestevæddeløb derud-
over skal betale en parafiskal afgift (det særlige bidrag) på 8 pct. af indsatsen, er den samlede be-
lastning dermed væsentligt større for væddemål på danske hestevæddeløb end andre væddemål, idet
20 pct. af bruttospilleindtægten og 8 pct. af indsatsen er over 50 pct. af bruttospilleindtægten ved
den skønnede tilbagebetalingsandel for hestevæddemål. Afgiftsforhøjelsen forventes at føre til la-
vere omsætning på væddemål og dermed lavere indtægter for dansk hestevæddeløbssport fra det
særlige bidrag. Dette kan være problematisk for hestevæddeløbssportens overlevelse.
Hestevæddeløbssporten modtager i dag midler fra udlodningsloven (ca. 75 mio. kr. årligt), som dog
langsomt udfases, samt et særligt bidrag. Det særlige bidrag udgør 8 pct. af indsatserne på vædde-
mål på danske hestevæddeløb og betales af spiludbyderne direkte (via Spillemyndigheden) til heste-
væddeløbssporten. Det bemærkes, at hestevæddeløbssportens finansiering skal evalueres i 2021 i
forbindelse med evalueringen af den nuværende udlodningsmodel i udlodningsloven.
For at bibeholde spillet på danske hestevæddeløb og bidraget til hestevæddeløbssporten foreslås, at
det særlige bidrag nedsættes fra 8 pct. til 6 pct., så den samlede afgiftsbelastning forbliver uændret.
Nedsættelsen vil medføre en nedgang i hestevæddeløbssportens indtægt fra det særlige bidrag på
2,7 mio. kr. årligt, og det er derfor aftalt i finansloven for 2021, at hestevæddeløbssporten skal mod-
tage en tilsvarende kompensation fra staten på 2,7 mio. kr. årligt.
Nedsættelsen af procentsatsen vil medføre, at interessen for at spille på danske hestevæddeløb for-
bliver uændret, og på denne måde fastholdes forudsætningen bag den politiske stemmeaftale om
ændring af udlodningsmodellen og udfasning af hestevæddeløbssporten fra udlodningsloven fra
2017, jf. udlodningsloven.
Tilbagebetalingsandelen på væddemål på hestevæddeløb beregnes som gevinster divideret med ind-
sats. Med den skønnede tilbagebetalingsandel for hestevæddemål og ved en forhøjelse af afgiften på
væddemål med 8 procentpoint, vurderes det som tilstrækkeligt, at det særlige bidrag reduceres med
2 procentpoint for at fastholde en uændret belastning.
I 2019 udgjorde det særlige bidrag ca. 10,5 mio. kr. Med en uændret omsætning på hestevæddeløb
vil en nedsættelse af satsen for det særlige bidrag til 6 pct. medføre, at indtægten til hestevædde-
løbssporten fra det særlige bidrag vil falde med 2,7 mio. kr.
Det er aftalt i finansloven for 2021, at staten kompenserer hestevæddeløbssporten for nedsættelsen
22
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
af satsen for det særlige bidrag til 6 pct. Der afsættes således en fast årlig (som PL-reguleres) bevil-
ling på 2,7 mio. kr. til hestevæddeløbssporten.
Kompensationen til hestevæddeløbssporten udbetales af Kulturministeriet, som i forvejen udbetaler
hestevæddeløbssportens udlodningsmidler.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsætning om, at erhvervsrettet lovgivning skal
træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at
ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt. Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det,
at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæssige ændringer kan iværksættes hurtigst
muligt.
Ligningslovens § 16, stk. 17, som affattet ved § 1, nr. 2, har efter sin formulering virkning for hele
kalenderåret 2021. Bestemmelsen vil således få tilbagevirkende kraft. Bestemmelsen er begunsti-
gende, idet den medfører skattefritagelse af indkomst, der efter gældende regler er skattepligtig.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at arbejdsgiverne vil have foretaget indeholdelse
af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekort, der bliver fritaget for skatte- og arbejds-
markedsbidragspligt, og have indberettet herom i perioden fra 1. januar 2021 og frem til lovens
ikrafttrædelse.
Når loven er trådt i kraft, vil arbejdsgivere, der har tildelt ansatte skattefri gavekort i perioden fra og
med den 1. januar 2021 og frem til ikrafttrædelsestidspunktet, skulle rette de tidligere foretagne ind-
beretninger, så den ansatte ikke beskattes af værdien af de skattefri gavekort.
Hvis arbejdsgiveren, f.eks. som følge af, at vedkommendes virksomhed er ophørt inden ikrafttræ-
delsestidspunktet, eller af andre grunde, ikke korrigerer indberetningen, vil skatteyderen ved hen-
vendelse til Skatteforvaltningen kunne få korrigeret for den indberettede indkomst hidrørende fra
gavekortet eller -kortene i forbindelse med årsopgørelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at ændringen om midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021 har virk-
ning for indkomståret 2021. Virkningstidspunktet indebærer, at de højere fradragslofter og højere
fradragsværdi af fradrag for serviceudgifter får virkning for fradrag, der efter ordningens generelle
henføringsregler henføres til indkomståret 2021.
Spiludbyderne opgør det særlige bidrag kvartalsvis. Angivelse og indbetaling af det særlige bidrag
skal ske til Spillemyndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal, som
det særlige bidrag vedrører. Henset til, at loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i
Lovtidende, hvilket forventes at ske senest den 1. april 2021, og at afregningen af første kvartal
2021 skal ske senest den 15. april 2021, foreslås det i
stk. 3,
at nedsættelsen af det særlige bidrag fra
8 pct. til 6 pct. har virkning fra og med den 1. januar 2021. Hermed svarer virkningstidspunktet for
23
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
nedsættelsen af det særlige bidrag til 6 pct. til ikrafttrædelsestidspunktet for forhøjelsen af afgiften
for væddemål fra 20 pct. til. 28 pct. af bruttospilleindtægten.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne
eller Grønland.
24
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806
af 8. august 2019, som ændret senest ved § 5
i lov nr. 1836 af 8. december 2020, foretages
følgende ændringer:
§
8 V. ---
Stk. 2-4---
Stk. 5.
De fradragsberettigede udgifter til ser-
viceydelser kan årligt højst udgøre et grund-
beløb på 5.400 kr. (2010-niveau) pr. person,
og de samlede fradragsberettigede udgifter til
grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd
og installation af tyverialarm kan årligt højst
1.
I
§ 8 V, stk. 5,
indsættes efter 1. pkt. som
udgøre et grundbeløb på 10.900 kr. (2010-ni-
nye punktummer:
veau) pr. person. Grundbeløbene reguleres
»I indkomståret 2021 kan de fradragsbe-
efter personskattelovens § 20.
rettigede udgifter til serviceydelser dog højst
Stk. 6-9.---
udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede
fradragsberettigede udgifter til grøn istand-
sættelse, tilslutning til bredbånd og installa-
tion af tyverialarm kan højst udgøre 25.000
kr. pr. person. Udgifter til serviceydelser på
op til 25.000 kr., jf. 2. pkt., medregnes i ind-
komståret 2021 med et beløb svarende til
135 pct. af udgiften.«
§ 16. ---
Stk. 2-16.---
2.
I
§ 16,
indsættes som
stk. 17:
»
Stk. 17.
Værdien af gavekort, som kan bru-
ges til køb af hotelydelser m.v., restaurati-
onsydelser m.v. og forlystelsesydelser, her-
under hos museer, teatre og biografer m.v., i
Danmark eller et andet EU/EØS-land beskat-
tes ikke, hvis personen i kalenderåret 2021
erhverver ret til gavekortet som led i et an-
25
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 96: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten)
sættelsesforhold, og den samlede værdi af så-
danne gavekort modtaget som led i et eller
flere ansættelsesforhold, ikke overstiger et
beløb på 1.200 kr. Med et gavekort forstås et
elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb
omfattet af 1. pkt. Såfremt den person, der
erhverver gavekortet som led i et ansættel-
sesforhold, mod betaling ombytter eller af-
står gavekortet til kontanter, finder 1. pkt.
ikke anvendelse.. Uanset kildeskattelovens §
43, stk. 1, anses gavekort omfattet af 1. pkt.
ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet
ombyttes efter 3. pkt., medmindre den
samme arbejdsgiver tildeler den ansatte ga-
vekort, der overstiger den i 1. pkt. nævnte
beløbsgrænse.
«
§3
I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303
af 4. september 2020, foretages følgende æn-
dring:
§ 43 a.
Indehavere af tilladelse til udbud af
væddemål efter § 11 skal betale et særligt bi-
drag på 8 pct. af indsatsen i væddemål på
danske hestevæddeløb. Indtægterne fra bi-
draget tildeles hestevæddeløbssporten med
henblik på dækning af udgifter af fælles inte-
resse for hestevæddeløbssporten og indeha-
verne af tilladelse til udbud af væddemål, jf.
stk. 6.
Stk. 2.
---
1.
I
§ 43 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »8 pct.« til:
»6 pct.«
26