SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 94: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af af-skrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften)

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 94
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast 18. december 2020

J.nr. 2020-3004

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og lov om afgift af svovl

(Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget

for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften)

§1

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 29. august 2016, som ændret bl.a. ved

§ 1 i lov nr. 722 af 8. juni 2018 og senest ved

[§ … i lov nr. … (L

30 ventes vedtaget den 21.

december 2020)], foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 3, 2. pkt.,

§ 6, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.,

ændres ”12.300 kr.” til: ”26.000 kr.”

§ 5 C, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

§ 5 D

affattes således:

”§

5 D.

Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at afskrive udgifter til

anskaffelse af nye driftsmidler, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på en særskilt saldo,

hvor anskaffelsessummen indgår med 116 pct., jf. dog stk. 2-7. Ved nye driftsmidler forstås

driftsmidler, der anskaffes af den skattepligtige som fabriksnye.

Stk. 2.

Det er en betingelse for afskrivning efter stk. 1, at anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1

ikke fradrages (straksafskrives) efter § 6, stk. 1.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for udgifter til anskaffelse af personbiler og skibe. Stk. 1

finder heller ikke anvendelse for udgifter til anskaffelse af maskiner, der via egen energiforsyning

drives eller kan drives af fossile brændsler, dvs. kul, koks, petrokoks, naturgas, flydende

petroleumsgas og fossile olieprodukter. Stk. 1 finder dog anvendelse for andre køretøjer end

personbiler, når køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret efter § 2, stk. 1, i lov om registrering

af køretøjer, eller der er tale om en traktor eller blokvogn, der uden registrering kan anvendes til

transporter efter § 4 i den nævnte lov. Det er dog en betingelse, at køretøjet inden udgangen af det

indkomstår, hvor anskaffelsen sker eller senest 3 måneder efter anskaffelsen, er forsynet med

nummerplader.

Stk. 4.

Indkomstårets afskrivninger efter stk. 1 foretages på grundlag af den

afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som

saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af 116 pct. af anskaffelsessummen for

driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, jf. dog stk. 7, og med fradrag af 116 pct. af

salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomstårets løb, og som indgik på den

særskilte saldo med 116 pct. af anskaffelsessummen. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 94: LOVUDKAST: Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og svovlafgiftsloven (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af af-skrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed og forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften)

udgør det beløb, hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger

efter stk. 1.

Stk. 5.

Afskrivning efter stk. 1 kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi

efter stk. 4.

Stk. 6.

§ 5, stk. 4-6, og § 5 A finder tilsvarende anvendelse for driftsmidler omfattet af stk. 1.

Stk. 7.

Stk. 1 finder alene anvendelse for driftsmidler, der er anskaffet i perioden fra og med den

23. november 2020 til og med den 31. december 2022. Den afskrivningsberettigede saldoværdi efter

stk. 4 lægges sammen med saldoværdien efter § 5 ved udgangen af indkomståret 2026. Den derved

fremkomne samlede saldoværdi behandles fra og med indkomståret 2027 efter § 5.”

§ 6, stk. 1, nr. 3, 3.

4. pkt.,

affattes således:

”For

indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på 27 pct. for

indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af anskaffelsessummen. Fradrag

efter 3. pkt. og fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., kan dog højst

foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene

2021 og 2022.”

§ 40 C, stk. 8, 2. pkt.,

ændres ”25 pct.” til ”22 pct.”

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved [lov

nr. …

(L30 ventes vedtaget den 21. december 2020)], foretages følgende ændring:

§ 8 B, stk. 4, 2.

3. pkt.

affattes således:

”For

indkomstårene 2020-2022 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. foretages

fradrag eller afskrivninger på 27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og

2022 af udgiften. Fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. og fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk.

1, nr. 3, 3. pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og

910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022.”

§3

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 479 af 22. april 2020, som ændret ved § 19

i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 33, stk. 7, 4. pkt.,

ændres ”2020” til: ”2025”.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 3.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1, har virkning for aktiver, der erhverves den 23. november 2020 eller senere.

Stk. 4.

§ 1, nr. 5, har virkning for indkomstår, der begynder den 1. juli 2021 eller senere.

Stk. 5.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2020 efter § 16 i

lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de

ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der følger af denne

lovs §§ 1 og 2.

Stk. 6.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 5 fastsættes af

social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2020, der

foreligger pr. 1. maj 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Investeringsvindue og straksafskrivning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Udgifter til forskning og udvikling

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Investeringsvindue

3.1.2. Forhøjelse af beløbsgrænsen for straksafskrivninger

3.1.3. Udgifter til forskning og udvikling

3.1.4. Forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften

3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget udmønter dele af aftale om grøn skatteform af 8. december 2020 mellem regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti.

Med aftalen slås det fast, at aftalepartierne vil tage et større ansvar for kampen mod

klimaforandringerne, og sikre, at dansk erhvervsliv har bedre muligheder for at skabe de nye grønne

arbejdspladser, som venter forude. Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier har sat et

fælles mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 samtidig med, at Danmark

skal være klimaneutralt i 2050. Det er to ambitiøse mål, som forpligter.

Aftalepartierne er enige om, at CO

e-afgiften skal være et afgørende instrument til at indfri 70

procentmålsætningen under hensyntagen til klimalovens guidende principper, herunder dansk

konkurrencekraft, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, social balance og reelle CO

-reduktioner

(minimere lækage).

På kort sigt er det muligt at foretage de første og væsentlige skridt i retning af en mere ensartet

-afgift. Det er derfor aftalt, at første fase skal reducere Danmarks CO

-udledning med 0,5 mio.

ton årligt ved at hæve energiafgiften for erhverv. For at sikre, at erhvervslivet får de bedste rammer

for en omlægning af deres produktion og mulighed for at foretage de nødvendige investeringer, så

der sker en reel grøn omstilling, foreslås det, at virksomhederne får mulighed for at investere i

energieffektiviseringer, der mindsker deres udledninger.

Aftalen vil således kickstarte den grønne omstilling og skabe nye jobs i de kommende år ved at

lempe beskatningen af investeringer og ved at give tilskud til investeringer. Det vil, sammen med en

gradvis indfasning af de øgede grønne afgifter, give virksomhederne bedre muligheder for at

investere i en grøn omstilling.

Med dette lovforslag foreslås en række kompenserende skatte- og afgiftslempelser.

Med henblik på at styrke særligt mindre virksomheders lyst til at investere i nye og grønne aktiver

foreslås det at forhøje grænsen for, hvilke driftsmidler (maskiner, inventar m.v.) der kan

straksafskrives. Grænsen foreslås forhøjet fra 14.100 kr. til 30.000 kr. (2020-niveau).

For yderligere at fremme erhvervslivets investeringer foreslås et investeringsvindue med øget

afskrivningsret. Ved køb af nye driftsmidler i perioden fra og med den 23. november 2020 indtil

udgangen af 2022 foreslås det, at virksomhederne skal kunne afskrive på 116 pct. af

anskaffelsessummen. Investeringsvinduet omfatter dog ikke maskiner, der drives af fossile

brændsler, samt personbiler og skibe.

Endvidere foreslås det at forlænge det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, så virksomhederne også i 2022 kan fratrække 130 pct. af udgifterne.

Endelig foreslås det at forlænge bundfradraget i grundlaget for virksomheders betaling af

svovlafgift for kul og koks m.v. til og med 2025. Forslaget forudsætter en dialog med Europa-

Kommissionen om initiativets forenelighed med statsstøttereglerne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Investeringsvindue og straksafskrivning

2.1.1. Gældende ret

Driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives som

udgangspunkt på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Denne metode kaldes saldometoden.

Efter saldometoden foretages indkomstårets afskrivninger på grundlag af den

afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang.

Saldoværdien ved indkomstårets udgang opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse

med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag

af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomståret.

Den årlige afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

I stedet for at afskrive efter saldometoden kan virksomheden vælge at straksafskrive hele

anskaffelsessummen for:

1) Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.

2) Driftsmidler med en anskaffelsessum på 14.100 kr. (2020-niveau) eller derunder.

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

4) It-software.

Der gælder særlige regler om afskrivning af infrastrukturanlæg og en række andre driftsmidler med

lang levetid. For disse aktiver er afskrivningssatserne mindre end 25 pct.

Det er som udgangspunkt 100 pct. af anskaffelsessummen, der danner grundlag for skattemæssige

afskrivninger og for straksfradrag. For så vidt angår driftsmidler til forsøgs- og

forskningsvirksomhed gælder det dog, at anskaffelsessummen som udgangspunkt forhøjes, så

afskrivningsgrundlaget udgør 103 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der anskaffes i 2020,

stigende til 110 pct. for driftsmidler, der anskaffes fra og med indkomståret 2026.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at grænsen for straksfradrag forhøjes fra et grundbeløb på 12.300 kr. til et grundbeløb

på 26.00 kr. (2010-niveau). Det svarer i 2020-niveau til en forhøjelse fra 14.100 kr. til 30.000 kr.

Forhøjelsen foreslås at gælde for aktiver, der erhverves den 23. november 2020 eller senere.

Det foreslås endvidere at indføre et midlertidigt investeringsvindue, så selvstændigt

erhvervsdrivende og selskaber får mulighed for at vælge at afskrive på 116 pct. af

anskaffelsessummen for fabriksnye driftsmidler, som er anskaffet i perioden fra og med den 23.

november 2020 og indtil udgangen af kalenderåret 2022. Det er en betingelse, at driftsmidlet

udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Afskrivningerne foretages på en særskilt saldo.

Det forhøjede afskrivningsgrundlag afskrives med op til 25 pct. om året svarende til den gældende

afskrivningssats for almindelige driftsmidler.

Investeringer, der vælges straksafskrevet efter gældende regler, f.eks. småaktiver og software,

omfattes ikke af forslaget om det forhøjede afskrivningsgrundlag.

For at bidrage til at fremme den grønne omstilling foreslås det, at adgangen til forøgede

afskrivninger ikke omfatter maskiner, der drives af fossile brændsler. Investeringsvinduet foreslås

dog at omfatte alle køretøjer, der er forsynet med nummerplader, bortset fra personbiler. Forslaget

omfatter ikke investeringer i skibe.

Forslaget omfatter heller ikke investeringer, der efter gældende regler kun kan afskrives med en

lavere sats end 25 pct., dvs. investeringer i infrastrukturanlæg m.v. og visse andre driftsmidler med

lang levetid, herunder aktiver i forbindelse med indvindingsvirksomhed og aktiver til fremstilling af

varme og el med en kapacitet på over 1 MW.

Det foreslås ved opgørelsen af saldoværdien, at salgssummen forhøjes med 16 pct. for driftsmidler,

hvor der ved købet er lagt 16 pct. til anskaffelsessummen. Hermed hindres det, at driftsmidler

udelukkende anskaffes for at opnå et forhøjet afskrivningsgrundlaget, hvorefter driftsmidlet

videresælges, så der opnås et kunstigt skattemæssigt tab. For at undgå misbrug bl.a. ved

koncerninterne overdragelser (bytte) af brugte driftsmidler omfatter forslaget alene nyfabrikerede

driftsmidler.

Muligheden for at anvende et forhøjet afskrivningsgrundlag skal efter forslaget kun gælde for

driftsmidler anskaffet senest den 31. december 2022. Ved udgangen af indkomståret 2026 skal den

afskrivningsberettigede saldoværdi for driftsmidler, hvis afskrivningsgrundlag er blevet forhøjet,

efter forslaget lægges sammen med saldoværdien for driftsmidler, der er afskrevet efter den

gældende almindelige saldometode. Den derved fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med

indkomståret 2027 indgå på den almindelige driftsmiddelsaldo.

Sammenlægningen indebærer, at ved afståelse i indkomståret 2027 eller senere skal salgssummen

ikke længere fragå med 116 pct., men alene med 100 pct. som normalt, selv om driftsmidlerne ved

erhvervelsen fik et forhøjet afskrivningsgrundlag på 116 pct. Det svarer til den ordning, der gjaldt

for det investeringsvindue, der var gældende i 2012 og 2013.

2.2. Udgifter til forskning og udvikling

2.2.1. Gældende ret

Virksomheder kan ved anskaffelse af almindelige driftsmidler årligt afskrive op til 25 pct. af

anskaffelsessummen.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan hele anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe,

der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, straksafskrives i anskaffelsesåret.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, har virksomheder fradrag for udgifter, som afholdes til forsøgs-

og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Udgifterne kan efter den

skattepligtiges frie valg fradrages fuldt ud i det indkomstår, de er afholdt, eller alternativt afskrives

med lige store årlige beløb i afholdelsesåret og i de følgende fire indkomstår. Det samme gælder

udgifter til grundforskning, som afholdes af en igangværende virksomhed.

Reglerne finder ikke anvendelse for udgifter til efterforskning af råstoffer og udgifter til anskaffelse

af driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning af råstoffer.

Med aftalen om en række erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017 blev det aftalt

gradvist at forhøje straksafskrivningen ved anskaffelse af driftsmidler og skibe, der anvendes til

forsøgs- og forskningsvirksomhed, og fradraget for udgifter afholdt til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, så det udgør 110 pct. ved endelig indfasning i 2026. For indkomstårene

2021 og 2022 kan straksafskrivningen og fradraget foretages med 105 pct. af anskaffelsessummen

eller udgiften.

Med aftalen af 15. juni 2020 om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer

indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet blev der indgået aftale om at

indføre en midlertidig forhøjelse af virksomhedernes fradrag for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed midlertidigt til 130 pct. i indkomstårene 2020 og 2021 med et loft på

koncernniveau på 50 mio. kr. (skatteværdien). Loftet over fradragsberettigede udgifter finder

anvendelse på koncernniveau.

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås udviklingsarbejde knyttet til erhvervsvirksomheden.

Der vil typisk være tale om lønudgifter, udgifter til råstoffer og udgifter til leje af laboratorier eller

lignende, der anvendes til forsøgs- og forskningsaktiviteter.

For udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, er det et krav efter ligningslovens §

8 B, stk. 1, at udgifterne skal være afholdt i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Dette

betyder, at disse udgifter som udgangspunkt først kan afskrives eller fradrages, når virksomheden er

kommet i gang. Det gælder dog ikke, hvis der er tale om et aktie- eller anpartsselskab, eller hvis

Skatteforvaltningen giver tilladelse til, at udgifterne må fradrages eller afskrives, før virksomheden

er kommet i gang, jf. ligningslovens § 8 B, stk. 1.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Med henblik på at øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling foreslås

det at forlænge lempelsen af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, således at

det også udgør 130 pct. i indkomståret 2022. Dvs. at virksomhederne også i indkomståret 2022

foreslås at få mulighed for at foretage yderligere straksafskrivning eller et yderligere fradrag på 25

pct.

Der foreslås i tilknytning hertil at fastholde loftet over straksafskrivningen eller fradraget, svarende

til det, som gælder for indkomståret 2021, således at der også i indkomståret 2022 højst skal kunne

foretages merfradrag på 25 pct. for samlede udgifter på 910 mio. kr. på koncernniveau. For

selskaber, der betaler selskabsskat på 22 pct., svarer det til, at fradraget har en skatteværdi på op til

50 mio. kr.

Det foreslås derudover, at der skal foretages en samlet opgørelse over fradrags- eller

afskrivningsberettigede udgifter, således at fradragsberettigede udgifter efter de foreslåede regler i

afskrivningsloven og ligningsloven ikke vil kunne overstige 910 mio. kr. for indkomståret 2022.

Der er således tale om et samlet loft for fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, og fradrag

eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4. Det svarer til de regler, der gælder for

indkomståret 2021.

Begrænsningen af virksomhedernes fradrag foreslås at skulle finde anvendelse på koncernniveau,

dvs. at grænsen skal gælde samlet for selskaber, der indgår i en sambeskatning. Den samlede

begrænsning foreslås at skulle fordeles forholdsmæssigt på basis af de sambeskattede selskabers

fradragsberettigede udgifter omfattet af merfradraget.

Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ud over det fastsatte loft, kan fradrages

efter gældende regler med 105 pct. for indkomståret 2022.

Forslaget tilsigter alene at øge den sats, disse udgifter kan fradrages med. Forslaget ændrer ikke på

afgrænsningen af, hvad der må anses for fradragsberettigede udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed. Afgrænsningen af, om der foreligger udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, sker således på basis af hidtidig praksis. En konkret udgift til forsøgs- eller

forskningsvirksomhed skal fortsat have den fornødne tilknytning til den skattepligtiges erhverv for

at være fradragsberettiget som udgift til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

2.3. Forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften

2.3.1. Gældende ret

Der skal betales afgift af svovlindholdet i f.eks. kul og mineralolieprodukter, hvis brændslet

indeholder over 0,05 pct. svovl, jf. § 1, stk. 1, i lov om afgift af svovl (herefter svovlafgiftsloven).

For fossile brændsler med et afgiftspligtigt svovlindhold omfattet af svovlafgiftslovens § 1, stk. 1,

nr. 2, 3 eller 5-7, ydes der et særligt bundfradrag på 50 g svovldioxid (SO

) pr. anvendt GJ

brændsel, der anvendes af registrerede virksomheder til energiintensive processer, som nævnt i

bilag 1 til CO

-afgiftsloven. For virksomheder, der ikke måler udledningen af svovl, er

bundfradraget på 25 g svovl (S) pr. anvendt GJ brændsel. Anvendelsen af brændslet skal i begge

tilfælde være omfattet af tung proces. Dette følger af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, 1. og 2. pkt.

Fradraget gælder alene for virksomheder med et brændselsforbrug på mindst 0,1 PJ pr. kalenderår,

og fradraget gælder indtil udgangen af 2020, jf. svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, 3. og 4. pkt.

Hvis anvendelsen af fossile brændsler samtidig sker til andre formål end tung proces, ses der bort

herfra i beregningen af det særlige bundfradrag. Dette gør sig dog alene gældende, hvis disse andre

formål udgør under 20 pct. af den samlede fremstillede energimængde. Dette følger af

svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, 5. pkt.

Det følger af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, 6.-9. pkt., at virksomheder omfattet af det særlige

bundfradrag hvert år skal foretage en acontoopgørelse af udledning af svovl, bundfradrag og

eventuelle uudnyttede bundfradrag overført fra andre afgiftsperioder. Ved kalenderårets udløb

foretages der en endelig opgørelse af virksomhedens samlede udledning fratrukket de akkumulerede

bundfradrag. Der kan ske overførsel mellem virksomhedens forskellige ovne, kedler m.v. og

mellem brændsler omfattet af bundfradrag inden for virksomhedens samme geografiske sted.

Det gældende bundfradrag løber fra den 1. januar 2013 og indtil den 31. december 2020.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det gældende bundfradrag i svovlafgiften forlænges, så det gælder indtil udgangen

af 2025.

Forslaget har til formål at forlænge det gældende bundfradrag, så registrerede virksomheder kan

opnå det særlige bundfradrag i svovlafgiften på varer med et afgiftspligtigt svovlindhold omfattet af

svovlafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 5-7, som er anvendt til tung proces som nævnt i bilag 1

til CO

-afgiftsloven frem til udgangen af 2025.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Investeringsvindue

Det foreslås at forhøje afskrivningsgrundlaget midlertidigt med 16 pct. til 116 pct. for investeringer

i en række driftsmidler foretaget i perioden 23. november 2020 til udgangen af kalenderåret 2022.

Investeringsvinduet omfatter driftsmidler, der efter gældende regler afskrives med 25 pct. Maskiner,

der drives eller kan drives af fossile brændsler via egen energiforsyning, omfattes dog ikke af

vinduet. Investeringsvinduet vil dog omfatte alle køretøjer, der er forsynet med nummerplader,

bortset fra personbiler.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at investeringsvinduet vil omfatte investeringer med en

samlet anskaffelsessum på ca. 95 mia. kr. i hvert af årene 2021 og 2022. Heraf hidrører ca. 5 mia.

kr. fra, at investeringsvinduet får virksomhederne til at øge deres investeringer, idet investeringer

for ca. 2,5 mia. kr. skyldes, at investeringer fra efterfølgende år fremrykkes. Det er desuden lagt

beregningsteknisk til grund, at virksomhederne vil kunne udnytte 2/3 af det forhøjede

afskrivningsgrundlag. Det forudsættes, at de resterende fradrag ikke udnyttes, f.eks. fordi

virksomheden går konkurs, inden den kan nå at udnytte fradraget fuldt ud, eller fordi den ikke opnår

en skattepligtig indkomst i Danmark af en størrelse, der giver mulighed for at udnytte fradraget

fuldt ud.

Det forhøjede afskrivningsgrundlag skønnes med usikkerhed at medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 560 mio. kr. i 2021 og ca. 920 mio. kr. i

2022, hvorefter mindreprovenuet gradvist aftager. Det svarer til et mindreprovenu efter tilbageløb

og adfærd på ca. 40 mio. kr. i 2020, ca. 670 mio. kr. i 2021 og ca. 1.110 mio. kr. i 2022.

Tabel 1. Provenuvirkning ved indførelse af midlertidigt investeringsvindue

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

2020

-50

-40

2021

-560

-480

-670

2022

-920

-780

-1.110

2023

-670

-570

-650

2024 2025 Varigt

-490 -350

-70

-410 -300

-60

-470 -340

-70

Finansår

2020

-50

Virkningen på finansår skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr. i 2020.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 14,24 pct. med afregning

tre år efter indkomståret. Investeringsvinduet skønnes at medføre et mindreprovenu for

kommunerne på ca. 5 mio. kr. for 2020 med afregning i 2023, ca. 80 mio. kr. for 2021 med

afregning i 2024 og ca. 95 mio. kr. i 2022 med afregning i 2025.

Investeringsvinduet vil styrke virksomhedernes incitament til at investere i de omfattede aktiver.

Det vil have en positiv effekt på beskæftigelsen og BNP i perioden, hvor vinduet er i kraft. En del af

denne positive effekt på samfundsøkonomien skyldes, at investeringer fremrykkes fra efterfølgende

år, hvor vinduet således vil have en negativ konjunktureffekt. Investeringsvinduet vurderes ikke at

have samfundsøkonomiske effekter på lidt længere sigt.

3.1.2. Forhøjelse af beløbsgrænsen for straksafskrivninger

Med lovforslaget forhøjes beløbsgrænsen for straksafskrivninger fra 14.100 kr. til 30.000 kr. (2020-

nivaeu). Forhøjelse af beløbsgrænsen har virkning fra den 23. november 2020 og vil medføre en

permanent forhøjelse.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forhøjelsen af beløbsgrænsen vil medføre, at

investeringer for yderligere 4,5 mia. kr. årligt vil kunne straksafskrives (strukturelt niveau). Det er

desuden lagt beregningsteknisk til grund, at virksomhederne vil kunne udnytte 2/3 af disse

straksafskrivninger til at reducere deres skattepligtige indkomst.

Det forhøjede afskrivningsgrundlag skønnes med usikkerhed at medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. i 2020 stigende til ca. 500 mio. kr. i 2021, hvorefter

mindreprovenuet gradvist aftager. Det svarer til et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca.

10 mio. kr. i 2020 og ca. 410 mio. kr. i 2021, hvorefter mindreprovenuet gradvist aftager.

Tabel 2. Provenuvirkning ved forhøjelse af grænse for straksafskrivninger

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

2020

-10

2021

-500

-420

-410

2022

-380

-320

-310

2023

-290

-250

-240

2024 2025 Varigt

-230 -180

-80

-190 -150

-70

-180 -140

-60

Finansår

2020

-10

Virkningen på finansår skønnes at udgøre ca. 10 mio. kr. i 2020.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 14,24 pct. med afregning

tre år efter indkomståret. Forhøjelsen af bundgrænsen for straksafskrivninger skønnes at medføre et

mindreprovenu for kommunerne på ca. 1,5 mio. kr. for 2020 med afregning i 2023, ca. 70 mio. kr.

for 2021 med afregning i 2024 og ca. 55 mio. kr. i 2022 med afregning i 2025.

Den foreslåede forhøjelse af grænsen for straksafskrivninger vil styrke virksomhedernes incitament

til at investere i mindre produktionsaktiver, hvilket vil have en permanent positiv effekt på

produktivitet, arbejdsudbud og BNP.

3.1.3. Udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

Med lovforslaget foreslås lempelsen af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed

forlænget til og med indkomståret 2022, således at der også i indkomståret 2022 vil kunne foretages

fradrag eller afskrivning med 130 pct. Det vil sige, at der er tale om en forhøjelse af fradraget på 25

procentpoint i forhold til de gældende regler. Det foreslåede merfradrag kan dog maksimalt

foretages for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed på op til ca. 910 mio. kr. i 2022. Det

svarer til en maksimal nedsættelse af selskabsskattesatsen på ca. 50 mio. kr. For udgifter herudover

udgør fradraget 105 pct. i 2022 svarende til gældende regler.

Ved vurderingen af de provenumæssige konsekvenser er der taget udgangspunkt i det samme

grundlag som ved provenuvurderingen i forbindelse med den midlertidige forhøjelse af fradraget for

forskning og forsøgsvirksomhed til 130 pct. i 2020 og 2021, jf.

lov nr. … af … [L

30 fra

folketingsåret 2020-21, som ventes vedtaget 21. december 2020].

På dette grundlag kan det umiddelbare mindreprovenu skønnes til ca. 1.470 mio. kr. i 2022, hvilket

svarer til ca. 1.100 mio. kr. i 2022 efter indregning af tilbageløb og adfærd.

I provenuvurderingen er det indregnet, at merfradraget for udgifter til forsøg og forskning vil styrke

virksomhedernes incitament til at investere i forskningsaktiviteter. Det kan bl.a. øge

arbejdsproduktiviteten og dermed trække i retning af højere lønninger og et større arbejdsudbud.

Disse adfærdseffekter vurderes ikke at være nævneværdige på helt kort sigt, men er medregnet i

2022.

Tabel 3. Provenuvirkning ved forhøjelse af fradrag for forskning og forsøgsvirksomhed til 130 pct. i 2022

Finansår

Mio. kr. (2021-niveau)

2020

2021

2022

2023

2024 2025 Varigt

2020

Umiddelbar virkning

0 -1.470

-30

Virkning efter tilbageløb

0 -1.250

-20

Virkning efter tilbageløb og adfærd

0 -1.100

-20

Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 14,24 pct. med afregning

tre år efter indkomståret. Den foreslåede forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på ca. 210 mio. kr.

for 2022 med afregning i 2025.

Forslaget medfører en forhøjelse af den nuværende skatteudgift forbundet med det forhøjede

fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, der svarer til den umiddelbare

provenuvirkning.

3.1.4. Bundfradrag i svovlafgiften

Lovforslaget om forlængelse af bundfradraget i svovlafgiften skønnes at indebære et

mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. årligt i 2021-2025 (2021-niveau) såvel umiddelbart som efter

tilbageløb og adfærd.

Finansårsvirkningen i 2021 skønnes at udgøre ca. 10 mio. kr.

Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser af bundfradrag

Mio. kr. (2021-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

2021

-10

2022

-10

2023

-10

2024

-10

2025

-10

Varigt

-0,3

Finansår

2021

-10

3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre implementeringsomkostninger for Skatteforvaltningen for samlet

set 2,1 mio. kr. i 2021, 1,6 mio. kr. i 2022, 8,9 mio. kr. i 2023, 7,6 mio. kr. i 2024, 2,8 mio. kr. i

2025 og 2,3 mio. kr. i 2026. Omkostningerne relaterer sig til kontrol, vejledning og

systemtilpasninger

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være fulgt i relevant omfang.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om et midlertidigt investeringsvindue vil øge virksomhedernes afkast efter skat af

investeringer i de omfattede aktiver, mens vinduet er i kraft.

Forslaget om en forhøjelse af grænsen for straksafskrivninger vil øge virksomhedernes afkast efter

skat af investeringer i mindre produktionsaktiver.

Forslaget om et investeringsvindue indebærer begrænsede administrative konsekvenser for

erhvervslivet, der skal føre en særskilt saldo med de driftsmidler, hvor afskrivningsgrundlaget

vælges forhøjet i henhold til forslaget.

Forslaget om at forlænge den midlertidige forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, således at fradraget også udgør 130 pct. i indkomståret 2022, kan omfatte

udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed for samlede udgifter på op til 910 mio. kr. i

indkomståret 2022 på koncernniveau. Det vil reducere virksomhedernes nettoudgifter til forskning

og udvikling i det pågældende år og derved styrke incitamentet til at foretage denne type

investeringer.

Forslaget vedrørende bundfradraget i svovlafgiften skønnes at ville reducere virksomheders

omkostninger til tung proces med ca. 10 mio. kr. årligt fra 2021-2025.

[OBR (området for bedre regulering): Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser for erhvervslivet.]

Det vurderes, at de fem principper for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for

lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget om et investeringsvindue, forhøjelse af grænsen for straksafskrivning og forhøjet fradrag

for udgifter til forskning og udvikling skønnes at have begrænsede, men positive, klima- og

miljømæssige konsekvenser, idet forslagene skal ses i sammenhæng med en afgiftsstigning på brug

af fossile brændsler, ligesom investeringsvinduet foreslås ikke at finde anvendelse ved anskaffelse

af maskiner, der drives af fossile brændsler. Virksomhederne vil således med skattelempelserne få

mulighed for at investere i energieffektiviseringer, der mindsker deres udledninger.

Forslaget om forlængelse af bundfradraget i svovlafgiften vurderes ikke at have nogen

nævneværdig effekt på svovludledningerne ved uændret energiforbrug og aktivitetsniveau. Det

skyldes, at der er de samme incitamenter til at reducere svovlindhold i de indkøbte brændsler eller

øge virkningsgrad på rensningsanlæg som nu.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget om et investeringsvindue, forhøjelse af grænsen for straksafskrivning og forhøjet fradrag

for udgifter til forskning og udvikling indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Det vurderes, at bundfradraget i svovlafgiftsloven udgør statsstøtte, da fradraget giver virksomheder

med væsentlige udledninger af svovldioxid (SO

) en særlig lempelse af afgiften. Der indledes en

dialog med Europa-Kommissionen med det formål at fastlægge, hvorvidt et bundfradrag med

virkning fra den 1. januar 2021 kan iværksættes i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. december 2020 til den 15. januar 2021 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, ARI, ATP, Bilfærgernes Rederiforening, Biobrændselsforeningen, Blik- og

Rørarbejderforbundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen

for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for

Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen,

Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, DAKOFA,

Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks

Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks

Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,

Dansk Gasteknisk Center, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Dan sk

Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk

Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund,

Danske Advokater, Danske Energiforbrugere, Danske Halmleverandører, Danske Havne, Danske

Rederier, Danske Vandværker, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Det

Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft Danmark, DVCA,

EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energinet.dk,

Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen

–

Området for Bedre Regulering, FH -

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,

Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Foreningen til

Søfartens Fremme, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer,

FSE, FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRAKOM, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal,

HK-Privat, HOFOR, HORESTA, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark,

Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug &

Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og

Ulykkesskadede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale

Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie

Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,

Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende

Energi, Nordsøfonden, Nærbutikkernes Landsforening, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark,

Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, SEGES,

Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i

Danmark, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen,

Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien,

VisitDenmark, WWF, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør ”Ingen”)

Det midlertidige

investeringsvindue skønnes

at medføre et umiddelbart

mindreprovenu i 2020 på ca.

50 mio. stigende til ca. 560

mio. kr. i 2021 og ca. 920

mio. kr. i 2022, hvorefter

mindreprovenuet gradvist

aftager.

Forhøjelsen af grænsen for

straksafskrivninger skønnes

at medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 10

mio. kr. i 2020 stigende til

ca. 500 mio. kr. i 2021,

hvorefter mindreprovenuet

gradvist aftager.

Forhøjelsen af fradraget for

udgifter til forskning og

forsøgsvirksomhed skønnes

at medføre et umiddelbare

mindreprovenu på ca. 1.470

mio. kr. i 2022, hvilket svarer

til ca. 1.100 mio. kr. efter

indregning af tilbageløb og

adfærd.

Forlængelsen af

bundfradraget i svovlafgiften

skønnes at indebære et

mindreprovenu på ca. 10

mio. kr. årligt i 2021-2025

(2021-niveau) såvel

umiddelbart som efter

tilbageløb og adfærd.

Finansårsvirkningen i 2021

skønnes at udgøre ca. 10 mio.

kr.

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og

regioner

Lovforslaget vurderes at

medføre adm. omkostninger

for Skatteforvaltningen for

samlet set 2,1 mio. kr. i 2021,

1,6 mio. kr. i 2022, 8,9 mio.

kr. i 2023, 7,6 mio. kr. i

2024, 2,8 mio. kr. i 2025 og

2,3 mio. kr. i 2026.

Omkostningerne relaterer sig

til kontrol, vejledning og

systemtilpasninger

Økonomiske konsekvenser for Forslaget om et midlertidigt

erhvervslivet

investeringsvindue vil øge

afkastet efter skat af

investeringer i de omfattede

aktiver, mens vinduet er i kraft.

Forslaget om en forhøjelse af

grænsen for straksafskrivninger

vil øge afkastet efter skat af

investeringer i mindre

produktionsaktiver

Forslaget om forhøjet fradrag

for udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed vil

reducere virksomhedernes

nettoudgifter til forskning og

udvikling i 2022 og derved

styrke incitamentet til at

foretage denne type

investeringer.

Forslaget om bundfradraget i

svovlafgiften skønnes at ville

reducere virksomheders

omkostninger til tung proces

med ca. 10 mio. kr. årligt fra

2021-2025

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klima og miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Begrænsede

Ingen

Forslaget om et

Ingen

investeringsvindue, forhøjelse

af grænsen for

straksafskrivning og forhøjet

fradrag for udgifter til

forskning og udvikling skønnes

at have begrænsede men

positive miljømæssige

konsekvenser.

Forslaget om forlængelse af

bundfradraget i svovlafgiften

vurderes ikke at have nogen

nævneværdig effekt på

svovludledningerne ved

uændret energiforbrug og

aktivitetsniveau. Der er de

samme incitamenter til at

reducere svovlindhold i de

indkøbte brændsler eller øge

virkningsgrad på

rensningsanlæg som nu.

Det vurderes, at bundfradraget i svovlafgiftsloven udgør

statsstøtte, da fradraget giver virksomheder med væsentlige

udledninger af svovldioxid (SO

) en særlig lempelse af

afgiften. Der indledes en dialog med Europa-Kommissionen

med det formål at fastlægge, hvorvidt et bundfradrag med

virkning fra 1. januar 2021 kan iværksættes i overensstemmelse

med statsstøttereglerne.

NEJ

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering /Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i afskrivningslovens § 5, stk. 3, 2. pkt., kan beløbet på driftsmiddelsaldoen

fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når den afskrivningsberettigede

saldoværdi før indkomstårets afskrivninger udgør et beløb på 14.100 kr. (2020-niveau) eller

derunder.

Efter de gældende regler i afskrivningslovens § 6 kan selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber

vælge at afskrive hele anskaffelsessummen i anskaffelsesåret (straksafskrivning) i stedet for at

afskrive efter saldometoden.

Adgangen til straksafskrivning gælder som hovedregel for følgende aktiver:

1) Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år

2) Driftsmidler med en anskaffelsessum på 14.100 kr. (2020-niveau) eller derunder

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed

4) It-software.

For så vidt angår levetiden, er den fysiske levetid afgørende. Det er ikke tilstrækkeligt for

straksafskrivning, at driftsmidlet ikke vil være anvendeligt til en bestemt virksomhed eller et

bestemt formål inden for 3 år.

Det er anskaffelsesudgiften for det enkelte aktiv, der er afgørende for, om udgiften kan fratrækkes

straks. Den erhvervsdrivende kan selv bestemme, om alle småaktiver eller kun nogle af dem skal

straksafskrives. Aktiver i samlesæt eller lignende og aktiver, der er bestemt til at fungere samlet,

anses dog for et samlet driftsmiddel og kan derfor kun straksafskrives, hvis den samlede

anskaffelsespris ikke overstiger beløbsgrænsen.

Driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer, kan ikke straksafskrives.

It-software kan straksafskrives uanset anskaffelsessummens størrelse, og uanset at der ikke er tale

om en tidsbegrænset brugsrettighed i henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.

Det foreslås, i afskrivningslovens

§ 5, stk. 3, 2. pkt., og § 6, stk. 1, litra 2, 1. pkt.,

at ændre

beløbsgrænsen på 12.300 kr. til 26.000 kr. I 2020-niveau indebærer det, at grænsen for straksfradrag

forhøjes fra 14.100 kr. til 30.000 kr.

Den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen til 30.000 kr. (2020-niveau) indebærer, at

anskaffelsessummen for driftsmidler op til denne grænse vil kunne fratrækkes fuldt ud allerede i

anskaffelsesåret.

Den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen indebærer endvidere, at beløbet på driftsmiddelsaldoen

kan fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når den

afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivninger udgør et beløb på 30.000 kr.

(2020-niveau) eller derunder.

Til nr. 2

Ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 blev afskrivningsreglerne for visse driftsmidler med lang levetid

strammet, således at afskrivningssatsen fra indkomståret 2008 og gradvist frem til og med

indkomståret 2016 blev nedsat fra 25 pct. til 15 pct. Bestemmelsen herom findes i

afskrivningslovens § 5 C, stk. 1.

Det fremgår af afskrivningslovens § 5 C, stk. 4, 1. pkt., at afskrivningssatsen for aktiver omfattet af

§ 5 C, stk. 1, udgør 15 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. Af bestemmelsens 2. pkt.

fremgår det dog, at i indkomstårene 2008 og 2009 var afskrivningssatsen 23 pct., i indkomstårene

2010 og 2011 var afskrivningssatsen 21 pct., i indkomstårene 2012 og 2013 var afskrivningssatsen

19 pct., og i indkomstårene 2014 og 2015 var afskrivningssatsen 17 pct.

Fra og med indkomståret 2016 er overgangsbestemmelsen i afskrivningslovens 5 C, stk. 4, 2. pkt.

således ikke længere virksom. Det foreslås derfor, at det nævnte punktum ophæves.

Til nr. 3

Efter gældende regler i afskrivningslovens § 6 kan der foretages skattemæssige afskrivninger på

100 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Driftsmidlerne afskrives som udgangspunkt på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Denne

metode kaldes saldometoden. Efter saldometoden foretages indkomstårets afskrivninger på

grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Saldoværdien ved

indkomstårets udgang opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af

anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af

salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomståret.

Den årlige afskrivning for almindelige driftsmidler kan højst udgøre 25 pct. af den

afskrivningsberettigede saldoværdi.

Udgangspunktet om, at det er 100 pct. af anskaffelsessummen, der danner grundlag for

skattemæssige afskrivninger og for straksfradrag, er fraveget for så vidt angår driftsmidler til

forsøgs- og forskningsvirksomhed, jf. afskrivningslovens § 6, stk. 1, litra 3, hvor

anskaffelsessummen er forhøjet til 103 pct. for sådanne driftsmidler, der anskaffes i 2020, stigende

til 110 pct. for driftsmidler, der anskaffes fra og med indkomståret 2026. Adgangen til forhøjet

anskaffelsessum gælder dog ikke for driftsmidler, der anvendes til efterforskning af råstoffer.

Der gælder særlige regler om en lavere afskrivningssats end 25 pct. for bl.a. infrastrukturanlæg og

en række andre driftsmidler med lang levetid, jf. afskrivningslovens § 5 C.

Afskrivningssatsen er 15 pct. for en række driftsmidler, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 1. Det

gælder bl.a. for visse skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, for luftfartøjer og rullende

jernbanemateriel, for borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til indvinding m.v. af olie og

gas, for faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW, for anlæg til

indvinding af vand til almene vandforsyninger, og for spildevandsanlæg. Disse driftsmidler skal

føres på en særskilt saldo.

Afskrivningssatsen er 7 pct. for en række infrastrukturanlæg, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 2.

Det gælder anlæg til transport, lagring og distribution m.v. af el, vand, varme, olie, gas og

spildevand, anlæg til transmission af radio-, tv- og telekommunikation, samt fast jernbanemateriel.

Disse driftsmidler skal ligeledes føres på en særskilt saldo.

Efter gældende regler afskrives vindmøller med en kapacitet på 1 MW eller mindre som

almindelige driftsmidler med den normale sats på 25 pct. efter afskrivningslovens § 5. Vindmøller

med en kapacitet på over 1 MW afskrives efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, med en sats

på 15 pct.

Efter de gældende regler i afskrivningslovens § 5, stk. 4, kan selskaber m.v. ikke i anskaffelsesåret

foretage skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, der udlejes (såkaldte udlejningsdriftsmidler). I

stedet kan 50 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlerne afskrives i året efter

anskaffelsen. Den del af anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den almindelige

driftsmiddelsaldo i det andet indkomstår efter anskaffelsen.

Skatteforvaltningen kan dog meddele dispensation, så udlejningsdriftsmidlerne allerede i

anskaffelsesåret kan afskrives som almindelige driftsmidler, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 6.

Efter den nuværende affattelse af afskrivningslovens § 5 D kunne der foretages afskrivning på 115

pct. af anskaffelsessummen for nye driftsmidler, der blev anskaffet i en periode fra den 30. maj

2012 til den 31. december 2013. Anskaffelsessummen for driftsmidlerne skulle indgå på en særskilt

saldo, hvorpå der kunne afskrives med op til 25 pct.

Den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særlige saldo skulle ved udgangen af indkomståret

2017 lægges sammen med saldoværdien på den almindelige saldo efter afskrivningslovens § 5,

således at den samlede saldoværdi fra og med indkomståret 2018 behandles efter de almindelige

regler for saldoafskrivninger i § 5.

Idet bestemmelsen i afskrivningslovens § 5 D fra og med indkomståret 2018 har mistet sin

betydning, foreslås det at nyaffatte bestemmelsen, så den i stedet indeholder de foreslåede regler om

et nyt midlertidigt investeringsvindue.

Indholdsmæssigt svarer den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen i afskrivningslovens § 5 D i

vidt omfang til den hidtidige § 5 D.

Det foreslås i

§ 5 D, stk. 1,

at den skattepligtige i stedet for at afskrive efter afskrivningslovens § 5

kan vælge at afskrive 116 pct. af anskaffelsessummen for nye driftsmidler, som udelukkende

benyttes erhvervsmæssigt, på en særskilt saldo for den enkelte virksomhed.

Det vil sige, at det vil være en forudsætning for at kunne vælge at anvende den foreslåede regel om

et forhøjet afskrivningsgrundlag med 16 pct. ud over det almindelige afskrivningsgrundlag, at

aktivet ville kunne afskrives efter § 5. Det indebærer, at forslaget om et ekstra afskrivningsgrundlag

ikke omfatter afskrivning på infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid, jf.

afskrivningslovens § 5 C.

Det indebærer også, at driftsmidler til f.eks. indvindingsvirksomhed kun kan vælges afskrevet på

det forhøjede afskrivningsgrundlag, hvis driftsmidlet ville kunne afskrives efter § 5.

Efter forslaget kan den skattepligtige ikke anvende reglerne i både § 5 om almindelige afskrivninger

og den foreslåede nye § 5 D om forhøjet afskrivningsgrundlag, idet den skattepligtige efter den

foreslåede affattelse af § 5 D, stk. 1, kan vælge at afskrive 116 pct. af anskaffelsessummen »i stedet

for« at afskrive efter § 5. Dermed fravælger den skattepligtige afskrivning efter § 5 ved at vælge

afskrivning efter § 5 D.

Det foreslås, at adgangen til afskrivning på 116 pct. af anskaffelsessummen kun skal gælde for nye

driftsmidler. Ved nye driftsmidler forstås driftsmidler, der er anskaffet af den skattepligtige som

fabriksnye. Der skal dermed være tale om driftsmidler, der ikke tidligere har indgået i en

igangværende virksomhed. Baggrunden for at stille denne betingelse er at forhindre omgåelse

derved, at f.eks. to virksomheder bytter aktiver, eller at koncerner flytter rundt på aktiver mellem

koncernens selskaber for derved at opnå forhøjet afskrivningsgrundlag på allerede erhvervede

aktiver.

Der skal være tale om driftsmidler, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Driftsmidler, der

både anvendes erhvervsmæssigt og privat af den erhvervsdrivende (blandede driftsmidler), er

dermed ikke omfattet af forslaget om et forhøjet afskrivningsgrundlag.

Det foreslås i

§ 5 D, stk. 2,

at det er en betingelse for at anvende det forhøjede afskrivningsgrundlag,

at anskaffelsessummen for driftsmidlet ikke straksafskrives efter § 6 i afskrivningsloven.

Det foreslås således, at den skattepligtige skal vælge, om driftsmidlet ønskes straksafskrevet efter

afskrivningslovens § 6 på grundlag af 100 pct. af anskaffelsessummen (for driftsmidler til forsøgs-

og forskningsvirksomhed dog på grundlag af op til 130 pct. af anskaffelsessummen efter den

foreslåede affattelse af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. og 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4),

eller om driftsmidlet ønskes omfattet af den foreslåede § 5 D, så der kan afskrives på grundlag af

116 pct. af anskaffelsessummen.

Det foreslås i

§ 5 D, stk. 3,

at de forhøjede afskrivninger ikke skal gælde i forhold til anskaffelse af

personbiler og skibe.

Personbiler defineres som biler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren

medregnet. En virksomhed, der køber en varebil i perioden, vil derfor efter forslaget kunne anvende

det forhøjede afskrivningsgrundlag på anskaffelsessummen for bilen, da der ikke er tale om en

personbil. Skibe vil efter forslaget ikke kunne opnå et forhøjet afskrivningsgrundlag, uanset skibets

størrelse.

Det foreslås endvidere, at maskiner, der via egen energiforsyning drives eller kan drives af fossile

brændsler, dvs. kul, koks, petrokoks, naturgas, flydende petroleumsgas og fossile olieprodukter,

ikke omfattes af det foreslåede investeringsvindue. Det foreslås dog, at ved anskaffelse af andre

køretøjer end personbiler, vil det foreslåede investeringsvindue skulle finde anvendelse, hvis

køretøjet er forsynet med nummerplader.

Petrokoks (petroleumskoks) er et fast brændsel og produceres som biprodukt ved olieraffinering.

Petroleumsgas, der også benævnes flaskegas eller LPG (Liquefied Petroleum Gas), er en blanding

af propan og butan, som opbevares og fragtes i trykflasker. Naturgas omfatter også LNG (Liquified

Natural Gas), der er naturgas (metan), som i stedet for at blive distribueret via gasinfrastruktur

bliver frosset ned til omkring -162 grader Celsius og bliver fragtet i tankskibe i flydende form.

Fossile olieprodukter er tung fuelolie, gasolie, spildolie, fyringsolie, diesel og benzin.

Ved anskaffelse af eksempelvis en kran, en stampemaskine eller en motorsav med indbygget motor

og brændstoftank til benzin eller diesel vil der således efter forslaget ikke være adgang til at forhøje

den skattemæssige anskaffelsessum.

At maskinen skal drives af egen energiforsyning indebærer, at maskiner, der alene kan drives via

ekstern energiforsyning, efter forslaget vil være omfattet af investeringsvinduet. Det kan f.eks. være

en industristøvsuger, et transportbånd eller en motorsav, der skal tilsluttes elnettet eller en

dieselgenerator for at fungere.

Ved afgrænsningen af på den ene side fossildrevne maskiner, der ikke omfattes af

investeringsvinduet, og på den anden side køretøjer, der omfattes af investeringsvinduet (dog ikke

personbiler), foreslås det at lægge afgørende vægt på, om der er tale om et køretøj, der skal forsynes

med nummerplader efter § 2, stk. 1, eller § 4 i lov om registrering af køretøjer

(køretøjsregistreringsloven). Hensigten med denne afgrænsning er at gøre det lettere for

erhvervslivet og skattemyndighederne umiddelbart at afgøre, om driftsmidlet omfattes af

investeringsvinduet eller ej.

Med køretøjer menes således efter forslaget for det første køretøjer, der skal registreres i

Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, jf. køretøjsregistreringslovens § 2, stk. 1, og for

det andet godkendte traktorer og blokvogne, der forsynes med nummerplader, jf.

køretøjsregistreringslovens § 4.

Ved anskaffelse af disse køretøjer vil der efter forslaget være adgang til at forhøje

afskrivningsgrundlaget til 116 pct., selv om køretøjet drives af fossile brændsler. Baggrunden er, at

der for disse køretøjer ofte ikke er noget reelt grønt alternativ til de fossile brændsler.

Et køretøj skal som udgangspunkt registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader,

inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område, jf. køretøjsregistreringslovens § 2, stk. 1.

Det gælder med visse undtagelser et motorkøretøj, en traktor, en knallert, en påhængs- eller

sættevogn til et køretøj, der skal registreres, en campingvogn, et andet påhængsredskab, der

tilkobles et motorkøretøj, hvis det er muligt at trække det med en større hastighed end 30 km/t, et

motorredskab, der er indrettet og benyttes til befordring af gods, der ikke er nødvendigt for

motorredskabets funktion.

Sådanne køretøjer, der forsynes med nummerplader i overensstemmelse med

køretøjsregistreringslovens § 2, stk. 1, vil efter lovforslaget kunne omfattes af det foreslåede

investeringsvindue.

Efter køretøjsregistreringslovens § 2, stk. 2 og 3, er en række køretøjer undtaget fra

registreringspligten og nummerpladepligten. Det drejer sig under visse betingelser f.eks. om et

motorredskab, herunder en gaffeltruck, der kun i ubetydeligt omfang bruges på privat fællesvej og

offentlig vej, og om et køretøj, der fritages efter tilladelse fra Skatteforvaltningen, hvis køretøjet

overvejende anvendes uden for offentlig vej.

Et sådant køretøj, der undtages fra registrerings- og nummerpladepligten, falder efter forslaget uden

for det foreslåede investeringsvindue, hvis det via egen energiforsyning drives eller kan drives af

fossile brændsler.

En traktor, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovejendom, kan uden

almindelig registrering i Køretøjsregisteret alligevel anvendes til visse transporter på offentlig vej,

hvis køretøjet er godkendt hertil, jf. køretøjsregistreringslovens § 4, stk. 1. Endvidere kan en

blokvogn uden almindelig registrering under visse betingelser anvendes som særtransport, hvis

blokvognen er godkendt hertil, jf. køretøjsregistreringslovens § 4, stk. 3. I begge tilfælde skal

traktoren og blokvognen registreres som godkendt i Køretøjsregisteret og forsynes med

nummerplader.

Det foreslås, at en sådan godkendt traktor eller blokvogn, der er forsynet med nummerplader, vil

være omfattet af det foreslåede investeringsvindue.

Der lægges således efter forslaget afgørende vægt på, om driftsmidlet er forsynet med

nummerplader eller ej. Hensigten er at gøre det relativt enkelt for virksomheden og for

Skatteforvaltningen at afgøre, om der er tale om et køretøj, der omfattes af det foreslåede

investeringsvindue, fordi det er forsynet med nummerplader. Et køretøj uden nummerplade vil

derimod ikke være omfattet af det foreslåede investeringsvindue, hvis det via egen energikilde

drives eller kan drives af fossile brændsler. Ingen personbiler er som nævnt omfattet af det

foreslåede investeringsvindue.

I nogle tilfælde anskaffes et køretøj uden nummerplader, selv om det opfylder betingelserne for at

blive forsynet med nummerplader. Det kan f.eks. være en dieseldrevet traktor, der indtil videre ikke

skal anvendes eller kun i meget begrænset omfang skal anvendes på offentlig vej, så nummerplader

ikke er påkrævet. En sådan traktor kan være omfattet af køretøjsregistreringslovens § 3, hvorefter

traktoren hverken skal registreres eller godkendes, og den skal heller ikke forsynes med

nummerplader. En sådan traktor uden nummerplader vil efter forslaget ikke være omfattet af

investeringsvinduet, hvis den drives af fossile brændsler.

Det foreslås imidlertid, at hvis køretøjet registreres eller godkendes og forsynes med nummerplader,

således at køretøjet omfattes af køretøjsregistreringslovens § 2, stk. 1, eller § 4, så vil køretøjet være

omfattet af investeringsvinduet med adgang til, at den skattemæssige anskaffelsessum kan forhøjes

til 116 pct. af anskaffelsessummen. Det foreslås at være en forudsætning for at anvende

investeringsvinduet, at køretøjet forsynes med nummerplader inden udgangen af det indkomstår,

hvor det er anskaffet. Hvis køretøjet er anskaffet kort tid før indkomstårets udløb, er det dog efter

forslaget tilstrækkeligt, at det forsynes med nummerplader senest 3 måneder efter anskaffelsen.

Nogle maskiner har flere indbyggede energikilder, f.eks. både et batteri og en tank til brændstof. I

så fald vil der efter forslaget være tale om en maskine, der ikke omfattes af investeringsvinduet, jf.

ordlyden ”drives eller kan drives” af fossile brændsler.

Andre maskiner har ingen indbygget energikilde, man tilsluttes en ekstern energikilde som f.eks.

elnettet eller en dieselgenerator. Ved anskaffelse af sådan en maskine vil der efter forslaget være

adgang til forhøjet anskaffelsessum. Det vil derimod ikke være tilfældet for dieselgeneratoren, da

den drives af fossile brændsler.

Det foreslås i

§ 5 D, stk. 4,

at afskrivning efter den foreslåede regel foretages på grundlag af den

afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som

saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af 116 pct. af anskaffelsessummen for nye

driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af 116 pct. af salgssummen for

driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomstårets løb, og som indgik på den særskilte saldo med

116 pct. af anskaffelsessummen. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb,

hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivning på det forhøjede

grundlag.

Denne metode svarer til den almindelige afskrivningsmetode for driftsmidler efter

afskrivningslovens § 5 tilpasset afskrivningerne på det forhøjede grundlag.

Det vil således efter forslaget ikke kun være anskaffelsessummen ved erhvervelsen, der tillægges 16

pct. I forbindelse med salg af driftsmidler, der har opnået forhøjet afskrivningsgrundlag, vil

afståelsessummen efter forslaget ligeledes skulle forhøjes med 16 pct. Hermed genbeskattes de

forhøjede afskrivninger. Det skal forhindre udnyttelse derved, at der købes driftsmidler, som hurtigt

sælges igen, alene med henblik på at opnå et forhøjet afskrivningsgrundlag.

Det foreslås i

§ 5 D, stk. 5,

at afskrivning på det forhøjede grundlag højst kan udgøre 25 pct. af den

afskrivningsberettigede saldoværdi. Satsen på 25 pct. svarer til satsen for afskrivning på den

almindelige driftsmiddelsaldo efter afskrivningslovens § 5.

Det foreslås i

§ 5 D, stk. 6,

at adgangen til at afskrive på driftsmidler med 116 pct. af

anskaffelsessummen, jf. det foreslåede § 5 D, stk. 1, også skal gælde for udgifter til anskaffelse af

udlejningsdriftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5, stk. 4, om udskydelse af

begyndelsestidspunktet for afskrivning til året efter anskaffelsesåret.

Disse udlejningsdriftsmidler skal dog som hidtil ikke kunne afskrives allerede i anskaffelsesåret. I

indkomståret efter anskaffelsesåret vil der fortsat kunne afskrives på udlejningsdriftsmidlerne med

indtil 50 pct., men efter forslaget i forhold til 116 pct. af anskaffelsessummen, dvs. med indtil 58

pct. af anskaffelsessummen. Den uafskrevne del af udlejningsdriftsmidlernes anskaffelsessum vil i

det andet indkomstår efter anskaffelsen skulle tillægges den særlige saldo efter den foreslåede § 5

Eksempel: Et selskab med kalenderårsregnskab anskaffer i 2021 et udlejningsdriftsmiddel for

100.000 kr. Selskabet kan ikke afskrive på driftsmidlet 2021, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 4, om

udlejningsdriftsmidler. I 2022 vil selskabet kunne afskrive med indtil 50 pct. af

anskaffelsessummen efter den gældende 5, stk. 4, i afskrivningsloven. Efter forslaget vil selskabet i

2022 kunne afskrive på udlejningsdriftsmidlet i forhold til en anskaffelsessum på 116.000 kr., så der

i 2022 kan afskrives med 58.000 kr. (50 pct. af 116 pct. af 100.000 kr.). I 2023 skal den uafskrevne

andel af anskaffelsessummen 58.000 kr. (116.000

–

58.000 kr.) føres som tillæg på den særlige

saldo efter den foreslåede § 5 D, hvorpå der kan afskrives med de sædvanlige 25 pct.

Hvis Skatteforvaltningen meddeler dispensation efter afskrivningslovens § 5, stk. 6, således at

udlejningsdriftsmidlerne allerede kan afskrives i anskaffelsesåret, vil 116 pct. af

anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlerne dog efter forslaget allerede i anskaffelsesåret

kunne tillægges den særlige saldo efter det foreslåede § 5 D, stk. 1, og dermed behandles på samme

måde som almindelige driftsmidler med forhøjet afskrivningsgrundlag.

Efter de gældende regler i afskrivningslovens § 5 A kan en skattepligtig, der har solgt et

driftsmiddel med almindeligt afskrivningsgrundlag efter § 5 med tab, fradrage tabet i det

indkomstår, hvori driftsmidlet er solgt.

Det foreslås i § 5 D, stk. 6, at denne regel også finder anvendelse for driftsmidler med forhøjet

afskrivningsgrundlag, hvis disse sælges med tab.

Det foreslås i

§ 5 D, stk. 7,

at afskrivning på det forhøjede grundlag alene skal finde anvendelse for

driftsmidler, der er anskaffet i perioden fra og med den 23. november 2020 og til og med den 31.

december 2022.

Ved vurderingen af, hvornår et driftsmiddel anses for anskaffet, gælder reglerne i

afskrivningslovens § 3. Driftsmidler anses herefter for anskaffet, når driftsmidlet er leveret til en

igangværende virksomhed bestemt til at indgå i virksomhedens drift og færdiggjort i et sådant

omfang, at det kan indgå i driften.

Det foreslås endvidere i stk. 7, at værdien af den særskilte saldo efter den foreslåede § 5 D for

driftsmidler med det forhøjet afskrivningsgrundlag skal lægges sammen med værdien af den

almindelige driftsmiddelsaldo efter afskrivningslovens § 5 ved udgangen af indkomståret 2026. Den

derved fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med indkomståret 2027 behandles efter reglerne

i afskrivningslovens § 5. Sammenlægningen indebærer efter forslaget, at afståelsessummen for

driftsmidler med et forhøjet afskrivningsgrundlag ikke længere skal fragå med 116 pct., men med

100 pct. som normalt, når salget sker i indkomståret 2027 eller senere.

I de gældende bestemmelser i afskrivningslovens § 8, stk. 1 og 2, og § 9, stk. 1, 4. pkt., er der

henvist til afskrivningslovens § 5 D. Det foreslås at bibeholde disse henvisninger.

Efter de gældende regler i afskrivningslovens § 8 skal en negativ saldo for driftsmidler, jf. § 5,

udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

følgende år. En negativ saldo fremkommer derved, at salgssummerne for indkomstårets solgte

driftsmidler overstiger den positive værdi på driftsmiddelsaldoen.

Det foreslås at bibeholde henvisningen i afskrivningslovens § 8, stk. 1 og 2, til § 5 D.

Det foreslås således, at reglen i afskrivningslovens § 8 om udligning af en negativ saldo også skal

finde anvendelse for driftsmidler, der vælges afskrevet efter den foreslåede § 5 D i

afskrivningsloven.

Det foreslås også, at den skattepligtige ved opgørelsen af, om der foreligger en negativ saldo, skal

kunne vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldiene efter § 5 og den foreslåede §

5 D. Dette indebærer f.eks., at en positiv saldo efter den foreslåede § 5 D skal kunne anvendes til at

udligne en negativ saldo efter § 5.

Efter gældende regler skal fortjeneste eller tab ved salg af virksomheden opgøres efter

afskrivningslovens § 9.

Det forhold, at der vil skulle føres en særskilt saldo med forhøjet afskrivningsgrundlag efter den

foreslåede § 5 D, medfører, at der i forbindelse med salg af virksomheden vil skulle foretages to

selvstændige opgørelser efter denne særskilte saldo og den almindelige driftsmiddelsaldo. Dette

påvirker ikke umiddelbart den samlede fortjeneste eller det samlede tab i forbindelse med

virksomhedens ophør.

Det har imidlertid betydning, hvis virksomheden ønskes overdraget med skattemæssig succession.

Succession indebærer, at overdrageren ikke beskattes af fortjenesten ved overdragelsen, men at

erhververen indtræder i overdragerens sted og dermed overtager overdragerens skatteforpligtelse.

Succession forudsætter, at der er en fortjeneste at succedere i. Hvis den ene saldo overdrages med

tab, er konsekvensen således, at succession i denne saldo er udelukket, selv om der samlet set er tale

om en fortjeneste.

For at undgå, at en sådan teknikalitet skal stå hindrende i vejen for succession, foreslås det derfor at

bibeholde henvisningen i afskrivningslovens § 9, stk. 1, 4. pkt., til § 5 D, stk. 4. Det indebærer, at

den skattepligtige vil kunne vælge at foretage opgørelsen af, om der foreligger fortjeneste eller tab,

på grundlag af summen af de to saldi.

I forbindelse med opgørelsen af gevinst og tab ved salg af virksomheden skal der efter gældende

regler foretages fradrag for eventuelle anskaffelsessummer, som ikke fuldt ud er fradraget i den

skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er medregnet på saldoen, fordi der er tale om

udlejningsdriftsmidler, der ikke kan afskrives i anskaffelsesåret, jf. afskrivningslovens § 5, stk. 4,

og § 6, stk. 3. Det fremgår af afskrivningslovens § 9, stk. 3.

Det foreslås bibeholde henvisningen i § 9, stk. 3, til § 5 D, stk. 6, så også en eventuel uafskrevet del

af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidler, der omfattes af den foreslåede § 5 D om

forhøjede afskrivninger, vil kunne fradrages i den skattepligtige indkomst i forbindelse med

virksomhedsophør.

Til nr. 4

Den skattepligtige kan efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, vælge at fradrage (straksafskrive) hele

anskaffelsessummen for visse driftsmidler i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

anskaffelsen finder sted. Alternativt kan disse driftsmidler afskrives efter de almindelige regler for

afskrivning på driftsmidler og skibe, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, efter § 5, hvorefter

der kan afskrives med op til 25 pct. af saldoværdien.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, kan den skattepligtige således vælge at straksafskrive

anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

Straksafskrivning kan dog ikke foretages for driftsmidler og skibe, som anvendes til efterforskning

efter råstoffer. Efter § 6, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., kan den skattepligtige i indkomstårene 2018 og 2019

foretage fradrag med et beløb svarende til 101,5 pct. af anskaffelsessummen, for indkomståret 2020

med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med

108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af anskaffelsessummen.

Efter § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., har virksomhederne herudover mulighed for at foretage fradrag for

anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, som anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed,

og som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, med yderligere 27 procentpoint for indkomståret

2020 og 25 procentpoint for indkomståret 2021. Dette svarer til, at fradraget udgør 130 pct. i hvert

af de to indkomstår.

Efter § 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., kan merfradraget som fastsat i § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., sammenlagt

med fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt., dog højst foretages for

samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021.

For selskaber, der betaler selskabsskat på 22 pct., svarer det til, at fradraget har en skatteværdi på op

til 50 mio. kr. i både 2020 og 2021. Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ud

over det fastsatte loft, kan fradrages efter gældende regler med 103 pct. for indkomståret 2020 og

105 pct. for indkomståret 2021.

Efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 5. pkt., skal begrænsningen af virksomhedernes

fradragsberettigede udgifter efter 4. pkt. samlet finde anvendelse for selskaber, der indgår i en

sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, herunder en international sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31 A, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de

sambeskattede selskabers udgifter i samme koncern.

Dette indebærer, at begrænsningen over sambeskattede selskabers adgang til fradrag efter det

forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed skal fordeles forholdsmæssigt

mellem koncernselskaberne.

Efter den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 1, nr. 3, 3 pkt.,

forlænges forhøjelsen af fradraget for

virksomheders anskaffelsessum for driftsmidler og skibe, som anvendes til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, og som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Forlængelsen indebærer, at

fradraget forhøjes med 25 procentpoint for indkomståret 2022, således at fradraget også udgør 130

pct. for dette indkomstår.

Efter den foreslåede ændring af

§ 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.,

foreslås det, at merfradraget som fastsat i §

6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., sammenlagt med fradrag eller afskrivning efter ligningslovens § 8 B, stk. 4,

2. pkt., dog højst skal kunne foretages for samlede udgifter på 910 mio. kr. i indkomståret 2022. Det

svarer til de regler, der gælder for indkomståret 2021.

For selskaber, der betaler selskabsskat på 22 pct., svarer det til, at fradraget foreslås at have en

skatteværdi på op til 50 mio. kr. i 2022. Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed

udover det fastsatte loft, kan fradrages efter gældende regler med 105 pct. for indkomståret 2022.

For en virksomhed med samlede udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed på 1.000 mio. kr.

kan det samlede fradrag beregnes til ca. 1.278 mio. kr. i indkomståret 2022, jf. tabel 5.

Tabel 5: Eksempel på beregning af fradrag

(mio. kr.)

Udgifter

Udgifter under grænse

- fradragsværdi

Udgifter over grænse

- fradragsværdi

Fradrag i alt

Beregning

D=A-B

F=B·C+D·E

2022

1.000

910

130 pct.

105 pct.

1.278

Efter det foreslåede § 6, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., skal der ved opgørelsen af loftet over udgifter omfattet

af merfradrag efter det foreslåede 3. pkt. medregnes fradragsberettigede udgifter efter

ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt. Loftet baseres således på en samlet opgørelse af udgifter, der

fradrages eller afskrives efter de foreslåede regler i henholdsvis afskrivningsloven og ligningsloven.

Samlet set foreslås det, at disse udgifter ikke skal kunne overstige 910 mio. kr. for indkomståret

2022.

Fra og med indkomståret 2023 anvendes gældende regler, hvorefter fradraget (straksafskrivningen)

for virksomheders anskaffelsessum for driftsmidler og skibe, som anvendes til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, og som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, udgør 108 pct. For

indkomstårene 2023-2025 udgør fradraget (straksafskrivningen) 108 pct., og fra og med 2026 udgør

fradraget 110 pct.

Til nr. 5

Efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, er satsen 25 pct. for modregning af indtægtsførte beløb

vedrørende betalingsrettigheder og mælkekvoter i tab ved salg af landbrugs- eller

skovbrugsejendomme.

Denne sats har tidligere svaret til selskabs- og virksomhedsskattesatsen. Ved den seneste

nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskattesatsen fra 25 pct. til 22 pct. i 2013, jf. lov nr. 792 af

28. juni 2013, blev satsen i afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, imidlertid ved en fejl ikke tilsvarende

nedsat.

Det foreslås derfor at ændre satsen på 25 pct. til 22 pct. i afskrivningslovens § 40 C, stk. 8, 2. pkt.

Det foreslås, at den foreslåede nedsættelse af satsen til 22 pct. skal gælde fra og med indkomstår,

der starter den 1. juli 2021 eller senere, så satsen igen svarer til selskabs- og

virksomhedsskattesatsen.

Til § 2

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter, som er afholdt til forsøgs- og forskningsvirksomhed

i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er

afholdt, eller afskrives med lige store beløb over det pågældende indkomstår og de efterfølgende

fire indkomstår efter den skattepligtiges eget valg.

Ved forsøgs- og forskningsvirksomhed forstås efter praksis originale undersøgelser, som retter sig

mod at tilegne sig ny videnskabelig eller teknisk viden og forståelse, der primært sigter mod at nå

nogle givne mål og resultater, som kan bruges rent praktisk. Det vil sige anvendelsen af

videnskabelig eller teknisk viden til at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer,

mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Ved

grundforskning forstås originale undersøgelser med sigte på at opnå ny videnskabelig viden og

forståelse, uden at undersøgelserne primært er rettet mod praktiske mål eller anvendelser.

På samme måde er udgifter i forbindelse med tilvejebringelse af information om forsøgs- og

forskningsarbejde omfattet af fradragsretten, forudsat at der er den fornødne tilknytning til den

skattepligtiges erhvervsvirksomhed.

Afholdes der udgifter til forskning og udvikling, før den skattepligtige har påbegyndt sit erhverv,

kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives fra og

med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Skatteforvaltningen

kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Udgifter, der er anvendt til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast

ejendom, kan kun fradrages eller afskrives efter afskrivningsloven.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, øges fradraget efter stk. 1 for alle private virksomheders udgifter

til forsøgs- og forskningsvirksomhed gradvist fra de 100 pct. til 110 pct. til og med indkomståret

2026. Satserne for de enkelte indkomstår udgør 101,5 pct. for indkomstårene 2018 og 2019, 103

pct. for indkomståret 2020, 105 pct. for indkomstårene 2021 og 2022, 108 pct. for indkomstårene

2023-2025 og 110 pct. fra indkomståret 2026.

Efter § 8 B, stk. 4, 2. pkt., har virksomhederne mulighed for at fradrage udgifter til forsøgs- og

forskningsvirksomhed med 27 procentpoint og 25 procentpoint af udgiften for indkomstårene 2020

og 2021. Det medfører, at fradraget for hvert af de to indkomstår udgør 130 pct. af den afholdte

udgift.

Efter § 8 B, stk. 4, 3. pkt., kan fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. sammenlagt med fradrag efter

afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr.

i indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i indkomståret 2021. For selskaber, der betaler selskabsskat på

22 pct., svarer det til, at fradraget har en skatteværdi på 50 mio. kr. i både 2020 og 2021.

Udgifter, der afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed ud over det fastsatte loft, kan fradrages

med 103 pct. for indkomståret 2020 og 105 pct. for indkomstårene 2021 og 2022.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 4, 4. pkt., finder begrænsningen over virksomhedernes

fradragsberettigede udgifter efter 3. pkt. anvendelse for selskaber, der indgår i en sambeskatning

efter selskabsskattelovens § 31, herunder en international sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31 A, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede

selskabers udgifter i samme koncern. Begrænsningen over sambeskattede selskabers adgang til

fradrag efter forhøjelse af fradraget for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fordeles

forholdsmæssigt mellem koncernselskaberne.

Efter den foreslåede ændring af ligningslovens

§ 8 B, stk. 4, 2. pkt.,

foreslås det at forlænge

lempelsen af fradraget for forsøgs- og forskningsvirksomhed med 25 procentpoint af udgifter for

indkomståret 2022, således at fradraget også udgør 130 pct. for dette indkomstår.

Efter den foreslåede ændring af

§ 8 B, stk. 4, 3. pkt.,

foreslås det, at fradrag eller afskrivning efter 2.

pkt. sammenlagt med fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., dog højst kan

foretages for samlede udgifter på 910 mio. kr. i indkomståret 2022.

For selskaber, der betaler selskabsskat på 22 pct., svarer det til, at fradraget har en skatteværdi på

koncernbasis på op til 50 mio. kr. i 2022. Udgifter, der afholdes til forsøgs- og

forskningsvirksomhed ud over det fastsatte loft, kan fradrages efter gældende regler med 105 pct.

for indkomståret 2022.

For en virksomhed med samlede udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed på 1.000 mio. kr.

kan det samlede fradrag beregnes til ca. 1.278 mio. kr. i indkomståret 2022, jf. tabel 6.

Tabel 6: Eksempel på beregning af fradrag

(mio. kr.)

Udgifter

Udgifter under grænse

- fradragsværdi

Udgifter over grænse

- fradragsværdi

Fradrag i alt

Beregning

D=A-B

F=B·C+D·E

2022

1.000

910

130 pct.

105 pct.

1.278

Efter det foreslåede § 8 B, stk. 4, 3. pkt., skal der ved opgørelsen af loftet over udgifter omfattet af

merfradrag efter det foreslåede 2. pkt. medregnes fradragsberettigede udgifter efter

afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt. Loftet foreslås således baseret på en samlet opgørelse af

udgifter, der fradrages eller afskrives efter de foreslåede regler i henholdsvis afskrivningsloven og

ligningsloven. Samlet set foreslås disse udgifter ikke at kunne overstige 910 mio. kr. for

indkomståret 2022.

Dette indebærer, at begrænsningen over sambeskattede selskabers adgang til fradrag efter det

forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed skal fordeles forholdsmæssigt

mellem koncernselskaberne.

Fra og med indkomståret 2023 anvendes gældende regler, hvorefter fradraget (straksafskrivningen)

for virksomheders anskaffelsessum for driftsmidler og skibe, som anvendes til forsøgs- og

forskningsvirksomhed, og som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, udgør 108 pct. For

indkomstårene 2023-2025 udgør fradraget (straksafskrivningen) 108 pct., og fra og med 2026 udgør

fradraget 110 pct.

Til § 3

I henhold til svovlafgiftslovens § 1, stk. 1, skal der betales afgift af svovlindholdet i en række varer,

hvis varerne indeholder over 0,05 pct. svovl. Svovlafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1-14, angiver hvilke

varer, herunder kul og mineralolieprodukter, der skal betales svovlafgift af.

Det følger af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, at der for varer med et afgiftspligtigt svovlindhold

omfattet af svovlafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller 5-7, der anvendes af registrerede

virksomheder til formål som nævnt i bilag 1 til CO

-afgiftsloven, ydes et særligt bundfradrag på 50

g svovldioxid (SO2) pr. anvendt GJ brændsel for virksomheder, der måler udledningen af svovl.

Det følger endvidere, at for virksomheder, der ikke måler udledningen af svovl, er bundfradraget på

25 g svovl (S) pr. GJ anvendt brændsel. Brændslet skal i begge tilfælde være omfattet af tung

proces. Dette følger af svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, 1 og 2 pkt.

Fradraget gælder alene for virksomheder med et brændselsforbrug på mindst 0,1 PJ pr. kalenderår,

og har virkning indtil udgangen af 2020 jf. svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, 3. og 4. pkt.

Efter gældende ret kan der ske overførsel mellem forskellige afgiftsperioder i kalenderåret, jf.

svovlafgiftslovens § 33, stk. 7, 5. pkt.

Det foreslås i

stk. 7, 4. pkt.,

at bundfradraget i svovlafgiften forlænges til udgangen af 2025.

Den foreslåede ændring medfører, at det gældende bundfradrag i svovlafgiftslovens § 33, stk. 7,

som efter gældende regler udfases med udgangen af 2020, forlænges, så det i stedet har virkning

frem til udgangen af 2025. Den foreslåede forlængelse af bundfradraget i svovlafgiften sker således

som følge af, at det gældende bundfradrag i svovlafgiften ophører med udgangen af 2020.

Det betyder, at virksomheder, der kan opnå det særlige bundfradrag for varer omfattet af

svovlafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2,3 eller 5-7, der anvendes til formål som nævnt i bilag 1 til CO

afgiftsloven, fortsat vil kunne opnå det særlige bundfradrag i svovlafgiften frem til udgangen af

2025.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 3 om

forlængelse af bundfradrag i svovlafgiftsloven.

Det fremgår af aftale om grøn skattereform af 8. december 2020, at der afsættes 10 mio. kr. årligt i

2021-2025 til at fastholde det nuværende bundfradrag i svovlafgiften, som efter gældende regler

udfases med udgangen af 2020. Det fremgår også, at det skal afklares, om bundfradraget kan

fastholdes i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Begrundelsen for, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden

er, at det vurderes nødvendigt at gennemføre en dialog med Europa-Kommissionen om forlængelse

af det nuværende bundfradrag i svovlafgiften i henhold til EU’s statsstøtteregler.

Dialogen med

Europa-Kommissionen kan nødvendiggøre eventuelle ændringer i modellen for bundfradraget.

Af hensyn til dialogen med Europa-Kommissionen om initiativets forenelighed med

statsstøttereglerne, vurderes det derfor nødvendigt, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte

ikrafttrædelsestidspunktet. Da der efter gældende ret kan ske overførsel af bundfradraget mellem

forskellige afgiftsperioder, betyder det, at virksomhederne vil kunne udnytte bundfradraget fuldt ud

i slutningen af 2021, såfremt de lever op til betingelserne for anvendelsen af fradraget.

Det foreslås i

stk. 3,

at lovens § 1, nr. 1, om forhøjelse af beløbsgrænsen for straksafskrivninger har

virkning for driftsmidler, der anskaffes den 23. november 2020 eller senere.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 1, nr. 3, at forhøjelsen af afskrivningsgrundlaget til 116 pct.,

jf. den foreslåede nye affattelse af § 5 D i afskrivningsloven, har virkning på nye driftsmidler, der

anskaffes i perioden fra og med den 23. november 2020 til og med den 31. december 2022.

Der er alene tale om begunstigende ændringer.

Endvidere foreslås det i

stk. 4,

at lovens § 1, nr. 5, om ændring af satsen i afskrivningslovens § 40

C, stk. 8, 2. pkt., fra 25 pct. til 22 pct. har virkning for indkomstår, der starter den 1. juli 2021 eller

senere. Denne konsekvensændring er ikke begunstigende for de berørte selvstændigt

erhvervsdrivende og forslås derfor at have fremtidig virkning.

Det foreslås i

stk. 5,

at ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret

2020 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede

virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2020, der

følger af denne lovs §§ 1 og 2.

Herved foreslås det at neutralisere de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for

kommunerne og folkekirken for indkomståret 2020 som følge af lovforslaget for så vidt angår de

kommuner, der for 2020 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget

for den personlige indkomstskat.

Neutraliseringen for 2020 sker med baggrund i aktstykke 162, 2018/19, tiltrådt af Finansudvalget

den 24. september 2019. Det fremgår af aktstykket, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2020

hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved

efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2020 neutraliseres virkningerne for de

selvbudgetterende kommuner.

Endelig foreslås det i

stk. 6,

at den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat

efter stk. 4 fastsættes af social- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende

indkomståret 2020, der foreligger pr. 1. maj 2022.

Herved foreslås det, at efterreguleringen af indkomstskatten for de selvbudgetterende kommuner for

2022 efter stk. 5, herunder også kirkeskatten, opgøres i 2022. Efterreguleringen afregnes i 2023.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder

for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne

eller Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 5.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Afskrivning kan højst udgøre 25

pct. af den afskrivningsberettigede

saldoværdi efter stk. 2. Udgør den

afskrivningsberettigede saldoværdi før

indkomstårets afskrivning et grundbeløb på

12.300 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan

beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige

indkomst.

§ 6.

Den skattepligtige kan i stedet for at

afskrive efter § 5 vælge at fradrage

(straksafskrive) hele anskaffelsessummen for

nedennævnte driftsmidler m.v. i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog stk. 3:

1. ---

2. Driftsmidler med en anskaffelsessum

på et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-

niveau) eller derunder. Aktiver i et

samlesæt eller lignende samt aktiver,

der er bestemt til at fungere samlet,

anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der

er bestemt til at fungere sammen med

allerede anskaffede aktiver, kan ikke

straksafskrives, såfremt den samlede

anskaffelsessum overstiger

grundbeløbet. Forbedringsudgifter

sidestilles med udgifter til anskaffelse

af aktiver, der er bestemt til at

fungere sammen med allerede

anskaffede aktiver.

3. ---

4. ---

§1

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1147 af 29. august 2016, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 722 af 8. juni 2018 og senest

ved

§ … i

lov nr.

…

…[L30 ventes

vedtaget 21. december 2020], foretages

følgende ændringer:

§ 5, stk. 3, 2. pkt.,

§ 6, stk. 1, nr. 2, 1.

pkt.,

ændres ”12.300 kr.” til: ”26.000 kr.”.

§ 5 C.

---

§ 5 C, stk. 4, 2. pkt.,

ophæves.

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Afskrivning på aktiver omfattet af

stk. 1 kan højst udgøre 15 pct. af den

afskrivningsberettigede saldoværdi. I

indkomstårene 2008 og 2009 er

afskrivningssatsen i 1. pkt. 23 pct., i

indkomstårene 2010 og 2011 er

afskrivningssatsen 21 pct., i indkomstårene

2012 og 2013 er afskrivningssatsen 19 pct.,

og i indkomstårene 2014 og 2015 er

afskrivningssatsen 17 pct. Afskrivning på

aktiver omfattet af stk. 2 kan højst udgøre 7

pct. af den afskrivningsberettigede

saldoværdi. Reglerne for driftsmidler

omfattet af § 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, § 5 A

§ 5 D affattes således:

og § 6 finder tilsvarende anvendelse

Stk. 5-6.---

”§

5 D.

Den skattepligtige kan i stedet for

at afskrive efter § 5 vælge at afskrive

§ 5 D.

Den skattepligtige kan i stedet for at

udgifter til anskaffelse af nye driftsmidler,

afskrive efter § 5 vælge at afskrive udgifter

som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt,

til anskaffelse af nye driftsmidler, som

på en særskilt saldo, hvor

udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på

anskaffelsessummen indgår med 116 pct., jf.

en særskilt saldo, hvor anskaffelsessummen

dog stk. 2-7. Ved nye driftsmidler forstås

indgår med 115 pct., jf. dog stk. 2-7. Ved nye

driftsmidler, der anskaffes af den

driftsmidler forstås driftsmidler, der

skattepligtige som fabriksnye.

anskaffes af den skattepligtige som

Stk. 2.

Det er en betingelse for afskrivning

fabriksnye.

efter stk. 1, at anskaffelsessummen som

Stk. 2.

Det er en betingelse for afskrivning

nævnt i stk. 1 ikke fradrages (straksafskrives)

efter stk. 1, at anskaffelsessummen som

efter § 6, stk. 1.

nævnt i stk. 1 ikke fradrages (straksafskrives)

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for

efter § 6, stk. 1.

udgifter til anskaffelse af personbiler og

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for

skibe. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse for

udgifter til anskaffelse af personbiler og

udgifter til anskaffelse af maskiner, der via

skibe.

egen energiforsyning drives eller kan drives

Stk. 4.

Indkomstårets afskrivninger efter

af fossile brændsler, dvs. kul, koks,

stk. 1 foretages på grundlag af den

petrokoks, naturgas, flydende petroleumsgas

afskrivningsberettigede saldoværdi ved

og fossile olieprodukter. Stk. 1 finder dog

indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres

anvendelse for andre køretøjer end

som saldoværdien ved indkomstårets

personbiler, når køretøjet skal registreres i

begyndelse med tillæg af 115 pct. af

Køretøjsregisteret efter § 2, stk. 1, i lov om

anskaffelsessummen for driftsmidler, der er

registrering af køretøjer, eller der er tale om

anskaffet i indkomståret, jf. dog stk. 7, og

en traktor eller blokvogn, der uden

med fradrag af 115 pct. af salgssummen for

registrering kan anvendes til transporter efter

driftsmidler, der er solgt og leveret i

§ 4 i den nævnte lov. Det er dog en

indkomstårets løb, og som indgik på den

betingelse, at køretøjet inden udgangen af det

særskilte saldo med 115 pct. af

indkomstår, hvor anskaffelsen sker eller

anskaffelsessummen. Saldoværdien ved

indkomstårets begyndelse udgør det beløb,

hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere

indkomstår er nedbragt ved afskrivninger

efter stk. 1.

Stk. 5.

Afskrivning efter stk. 1 kan højst

udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede

saldoværdi efter stk. 4.

Stk. 6.

§ 5, stk. 4-6, og § 5 A finder

tilsvarende anvendelse for driftsmidler

omfattet af stk. 1.

Stk. 7.

Stk. 1 finder alene anvendelse for

driftsmidler, der er anskaffet senest den 31.

december 2013, jf. § 3. Den

afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk.

4 skal lægges sammen med saldoværdien

efter § 5 ved udgangen af indkomståret 2017.

Den derved fremkomne samlede saldoværdi

skal fra og med indkomståret 2018 behandles

efter § 5.

Stk. 8.

Stk. 1-7 finder tilsvarende

anvendelse på vindmøller.

senest 3 måneder efter anskaffelsen, er

forsynet med nummerplader.

Stk. 4.

Indkomstårets afskrivninger efter

stk. 1 foretages på grundlag af den

afskrivningsberettigede saldoværdi ved

indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres

som saldoværdien ved indkomstårets

begyndelse med tillæg af 116 pct. af

anskaffelsessummen for driftsmidler, der er

anskaffet i indkomståret, jf. dog stk. 7, og

med fradrag af 116 pct. af salgssummen for

driftsmidler, der er solgt og leveret i

indkomstårets løb, og som indgik på den

særskilte saldo med 116 pct. af

anskaffelsessummen. Saldoværdien ved

indkomstårets begyndelse udgør det beløb,

hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere

indkomstår er nedbragt ved afskrivninger

efter stk. 1.

Stk. 5.

Afskrivning efter stk. 1 kan højst

udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede

saldoværdi efter stk. 4.

Stk. 6.

§ 5, stk. 4-6, og § 5 A finder

tilsvarende anvendelse for driftsmidler

omfattet af stk. 1.

Stk. 7.

Stk. 1 finder alene anvendelse for

driftsmidler, der er anskaffet i perioden fra

og med den 23. november 2020 til og med

den 31. december 2022. Den

afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk.

4 lægges sammen med saldoværdien efter §

5 ved udgangen af indkomståret 2026. Den

derved fremkomne samlede saldoværdi

behandles fra og med indkomståret 2027

efter § 5.”

§ 6. ---

---

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og

forskningsvirksomhed bortset fra

driftsmidler og skibe, der anvendes til

efterforskning af råstoffer. Fradrag af

anskaffelsessummen som nævnt i 1. pkt. kan

§ 6, stk. 1, nr. 3, 3. og 4. pkt.,

affattes

således:

”

For indkomstårene 2020-2022 kan der ud

over fradrag efter 2. pkt. foretages fradrag på

27 pct. for indkomståret 2020 og 25 pct. for

indkomstårene 2021 og 2022 af

anskaffelsessummen. Fradrag efter 3. pkt. og

fradrag eller afskrivning efter ligningslovens §

for indkomstårene 2018 og 2019 foretages

med et beløb svarende til 101,5 pct. af

anskaffelsessummen, for indkomståret 2020

med 103 pct., for indkomstårene 2021 og

2022 med 105 pct. for indkomstårene 2023-

2025 med 108 pct. og fra og med

indkomståret 2026 med 110 pct. af

anskaffelsessummen. For indkomstårene

2020 og 2021 kan der udover fradrag efter 2.

pkt. foretages fradrag på henholdsvis 27 pct.

og 25 pct. af anskaffelsessummen. Fradrag

efter 3. pkt. er dog højst foretages for

udgifter på 845 mio. kr. for indkomståret

2020 og udgifter på 910 mio. kr. for

indkomståret 2021. Ved opgørelsen af

udgifter efter 4. pkt. medregnes

fradragsberettigede udgifter omfattet af

ligningslovens § 8 B, stk. 4, 2. pkt.

Begrænsningen efter 4. pkt. gælder samlet

for sambeskattede selskaber, idet den

samlede begrænsning fordeles

forholdsmæssigt mellem de sambeskattede

selskabers udgifter omfattet af 4. pkt.

---

Stk. 2-4.

---

8 B, stk. 4, 2. pkt., kan dog højst foretages for

samlede udgifter på 845 mio. kr. i

indkomståret 2020 og 910 mio. kr. i

indkomstårene 2021 og 2022.”

§ 8.

I det omfang en negativ saldo, der er

fremkommet som følge af, at salgssummer

m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget,

jf. § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4, ikke

medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori den er opstået, skal den udlignes ved

anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for det

følgende indkomstår.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af saldoen som

nævnt i stk. 1 kan den skattepligtige vælge at

foretage opgørelsen på grundlag af summen

af saldiene efter § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4.

Stk. 3.

---

§ 9.

I det indkomstår, hvori en virksomhed

sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret),

kan der ikke afskrives eller straksafskrives på

driftsmidler eller skibe omfattet af dette

kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

ophørsåret og opgøres som forskellen

mellem på den ene side salgssummen for de i

ophørsåret solgte driftsmidler og skibe,

herunder salgssummen for straksafskrevne

driftsmidler og skibe, og på den anden side

saldoværdien ved ophørsårets begyndelse

med tillæg af beløb, der i ophørsåret er

anvendt til nyanskaffelser. Såfremt

saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er

negativ, opgøres fortjeneste eller tab som

forskellen mellem på den ene side

salgssummerne med tillæg af et positivt

beløb lig den negative saldo og på den anden

side udgifterne til nyanskaffelser i

ophørsåret. Ved opgørelsen af saldoværdien

som nævnt i 2. og 3. pkt. kan den

skattepligtige vælge at foretage opgørelsen

på grundlag af summen af saldoværdierne

efter § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

I de i stk. 1 nævnte salgssummer

fradrages eventuelle anskaffelsessummer, der

som følge af reglerne i § 5, stk. 4, jf. § 5 D,

stk. 6, og § 6, stk. 3, ikke fuldt ud er

fradraget i den skattepligtige indkomst, og

som ikke i forvejen er medregnet i saldoen.

§ 40 C.

Stk. 1-7

---

Stk. 8.

Hvis der opgjort efter reglerne i

ejendomsavancebeskatningsloven

fremkommer et fradragsberettiget tab ved

afståelse af en ejendom, der på

afståelsestidspunktet helt eller delvis

benyttes til landbrug, gartneri, planteskole

eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33,

stk. 1, eller ved afståelse af en

skovbrugsejendom, jf. vurderingslovens §

33, stk. 7, modregnes summen af et

indtægtsført beløb for det indkomstår, hvori

ejendommen sælges, og de foregående

indkomstårs indtægtsførte beløb som nævnt i

stk. 7 i tabet på ejendommen, i det omfang

summen kan rummes i tabet på ejendommen.

§ 40 C, stk. 8, 2. pkt.,

ændres ”25 pct.” til

Skatteværdien, der beregnes med 25 pct. af

”22 pct

det beløb, som modregnes i tabet på

ejendommen efter reglerne i 1. pkt., anses for

indbetalt acontoskat vedrørende det

indkomstår, hvori tabet på ejendommen

realiseres, jf. stk. 9 og 10.

Stk. 9-12.

---

§ 8 B. ---

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1

kan for udgifter afholdt i indkomstårene

2018 og 2019 foretages med et beløb

svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift,

for indkomståret 2020 med 103 pct., for

indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct.,

for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct.

og fra og med indkomståret 2026 med 110

pct. af den afholdte udgift. For

indkomstårene 2020 og 2021 kan der udover

fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt.

foretages fradrag eller afskrivninger på

henholdsvis 27 pct. og 25 pct. af udgiften.

Fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. kan

dog højst foretages for udgifter på 845 mio.

kr. for indkomståret 2020 og udgifter på 910

mio. kr. for indkomståret 2021. Ved

opgørelsen af udgifter efter 3. pkt.

medregnes fradragsberettigede udgifter

omfattet af afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr.

3, 3. pkt. Begrænsningen efter 3. pkt. gælder

samlet for sambeskattede selskaber, idet den

samlede begrænsning fordeles

forholdsmæssigt mellem de sambeskattede

selskabers udgifter omfattet af 3. pkt.

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest

ved [§

… i lov nr. …

L30 ventes vedtaget

den 21. december 2020], foretages følgende

ændring:

§ 8 B, stk. 4, 2. og 3. pkt.,

affattes således:

”For

indkomstårene 2020-2022 kan der ud

over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt.

foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct.

for indkomståret 2020 og 25 pct. for

indkomstårene 2021 og 2022 af udgiften.

Fradrag eller afskrivning efter 2. pkt. og

fradrag efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr.

3, 3. pkt., kan dog højst foretages for samlede

udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret 2020 og

910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022.”

§3

§ 33.

Stk. 2 -6.

---

Stk. 7.

For varer med et afgiftspligtigt

svovlindhold omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, 3

eller 5-7, der anvendes af registrerede

I lov om afgift af svovl, jf.

lovbekendtgørelse nr. 479 af 22. april 2020,

som ændret ved § 19 i lov nr. 1728 af 27.

december 2018 foretages følgende

virksomheder til formål nævnt i bilag 1 til

lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter, ydes et særligt bundfradrag

på 50 g svovldioxid (SO2) pr. anvendt GJ

brændsel. For registrerede virksomheder, der

ikke måler udledningen, er fradraget på 25 g

svovl (S) pr. GJ brændsel, når anvendelsen

sker til formål nævnt i bilag 1 til lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Fradraget gælder for virksomheder med et

brændselsforbrug på mindst 0,1 PJ pr.

kalenderår. Fradraget i afgiften gælder indtil

udgangen af 2020. Hvis anvendelsen af

brændsler omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, 3 eller

5-7, samtidig sker til andre formål end dem,

som er nævnt i bilag 1 til lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter, ses

bort herfra i beregningen af det særlige

bundfradrag, hvis disse andre formål udgør

under 20 pct. af de fremstillede

energimængder. Der kan ske overførsel

mellem forskellige afgiftsperioder i

kalenderåret. For hver afgiftsperiode

foretager virksomheden en acontoopgørelse

af udledning af svovl, bundfradrag og

eventuelle uudnyttede bundfradrag overført

fra andre afgiftsperioder. Ved kalenderårets

udløb foretages en endelig opgørelse af den

samlede svovludledning fratrukket de

akkumulerede bundfradrag. Der kan ske

overførsel mellem virksomhedens forskellige

ovne, kedler m.v. og mellem brændsler

omfattet af bundfradrag inden for

virksomhedens samme geografiske sted.

Stk. 8-11.

---

ændringer:

§ 33, stk. 7, 4. pkt.

ændres ”2020” til:

”2025”.