SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Selvanmeldelse

Skattelovrådet

28. august 2020

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Indhold

1. Indledning og sammenfatning .................................................................................................................................................. 1

2. Selvanmeldelse i Danmark ........................................................................................................................................................ 4

2.1 Normalt sanktionsniveau ved overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen i Danmark .............................. 4

2.2 Selvanmeldelse i skattestrafferetten .......................................................................................................................................... 5

2.2.1 Sanktionsniveau i sager om selvanmeldelse .......................................................................................................... 6

2.2.2 Tidligere frit lejde-ordning for punktafgifter .............................................................................................................. 7

3. Skattemyndighedernes behandling af sager om efterbetaling af skat ....................................................................... 9

3.1 Regler for genoptagelse af skatteansættelsen ...................................................................................................................... 9

3.1.1 Ansættelsesfrister............................................................................................................................................................... 10

3.1.2 Formueretlig forældelse.................................................................................................................................................. 11

3.1.3 Strafferetlig forældelse..................................................................................................................................................... 11

3.1.4 Opgørelse af skattekravet i en genoptagelsessag.............................................................................................. 13

3.2 Skattemyndighedernes behandling af selvanmeldelsessager .................................................................................. 14

3.2.1 Omfanget af selvanmeldelser i Danmark ............................................................................................................... 14

3.2.2 Skattemyndighedernes håndtering af anmodninger om ændring af skatteansættelsen ............. 15

3.2.2.1 Ændring inden for den ordinære ansættelsesfrist ................................................................................................ 15

3.2.2.2 Ændring uden for den ordinære ansættelsesfrist ................................................................................................. 16

3.2.2.3 Procedure ved ændring af skatteansættelsen........................................................................................................ 16

3.2.3 Den midlertidige strafnedsættelsesordning .......................................................................................................... 16

3.2.4 Straffesager, hvor den pågældende har anmeldt sig selv ............................................................................. 17

3.2.5 Den strafferetlige bedømmelse af sagerne .......................................................................................................... 18

3.2.6 Fremtidig behandling af selvanmeldelser .............................................................................................................. 18

4. Selvanmeldelse på skatteområdet i andre lande ............................................................................................................ 20

4.1 OECD’s sammenligning af selvanmeldelsesordninger

.................................................................................................. 20

4.1.1 Sammenligning af hovedtræk i 47 landes selvanmeldelsesordninger ................................................... 21

4.2 Frit lejde ved selvanmeldelse i Sverige .................................................................................................................................. 22

4.2.1 Sanktioner i Sverige ........................................................................................................................................................... 22

4.2.2 Strafforfølgning i Sverige ................................................................................................................................................. 23

4.2.3 Statistiske oplysninger om selvanmeldelse i Sverige ....................................................................................... 24

4.3 Frit lejde ved selvanmeldelse i Norge ..................................................................................................................................... 25

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

4.3.1 Sanktioner i Norge .............................................................................................................................................................. 25

4.3.2 Strafforfølgning i Norge .................................................................................................................................................... 27

4.3.3 Statistiske oplysninger om selvanmeldelse i Norge ......................................................................................... 27

4.4 Opsummering af resultaterne af selvanmeldelse og kontrolprojekter rettet mod skattely i Sverige,

Norge og Danmark ................................................................................................................................................................................... 28

4.5 Sammenfatning af sanktionspraksis i Danmark, Sverige og Norge ......................................................................... 28

4.5.1.1 Anvendelse af skattetillæg ................................................................................................................................................ 29

4.5.2 Oversigt over sanktionspraksis i Danmark, Norge og Sverige ...................................................................... 30

5. Effekt af selvanmeldelse ......................................................................................................................................................... 32

5.1 Den økonomiske litteratur om effekt af selvanmeldelse .............................................................................................. 32

5.1.1 Undersøgelser af effekten af selvanmeldelsesordninger .............................................................................. 33

5.2 Selvanmeldelse i et kriminologisk perspektiv ..................................................................................................................... 34

6. OECD’s anbefalinger ved etablering af selvanmeldelsesordninger

.......................................................................... 36

6.1 Formål med og valg af selvanmeldelsesordning .............................................................................................................. 37

6.2 Vilkår for selvanmeldelse .............................................................................................................................................................. 38

6.3 Procedurer ved selvanmeldelse ................................................................................................................................................ 39

6.4 Informationsindsamling til brug for skattemyndighedernes kontrolarbejde ....................................................... 41

6.5 Kommunikation til offentligheden ............................................................................................................................................ 42

7. Skattelovrådets overvejelser og anbefalinger .................................................................................................................. 43

7.1 En generel selvanmeldelsesordning for skatte- og afgiftsområdet ......................................................................... 44

7.1.1 Skattelovrådets generelle bemærkninger til sanktion og sanktionsniveauet ved

selvanmeldelse ............................................................................................................................................................................... 45

7.1.2 Frihedsstraf ved selvanmeldelse af forsætlige unddragelser...................................................................... 46

7.1.3 Straf ved groft uagtsomme unddragelser .............................................................................................................. 48

7.1.4 Sammenhængen med fristregler og forældelse................................................................................................ 49

7.2 En ordning med tids- og emnemæssig afgrænset frit lejde eller særlig mærkbar strafnedsættelse ..... 50

7.3 Sammenfatning .................................................................................................................................................................................. 51

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

1. Indledning og sammenfatning

I Danmark er det strafbart, hvis man for at undgå at betale skat undlader at oplyse de danske skat-

temyndigheder om indtægter, der skulle have været selvangivet. Det kan fx være udenlandsk ind-

komst, avancer fra salg af udenlandske aktiver eller udbytter fra udenlandske aktier. Men der kan

også være tale om sort arbejde, uregistreret virksomhed mv.

Det følger imidlertid af de generelle regler i straffeloven, at straffen kan reduceres eller helt bort-

falde, hvis man melder sig selv

–

dvs. af egen fri vilje opsøger skattemyndighederne og oplyser om

den indtægt, som man ikke har selvangivet. Baseret på disse regler har der i mange år eksisteret

en ordning for selvanmeldelse i skatte- og afgiftssager.

Spørgsmålet om selvanmeldelse er blevet et selvstændigt emne i Skattelovrådets drøftelser om

en styrket indsats mod skattely, som blev igangsat i 2017. Som led i arbejdet har skatteministeren

anmodet rådet om at belyse fordele og ulemper ved at indføre en straflempelsesordning i sager

om skatteunddragelse.

I dansk ret er der eksempler på, at borgerne er blevet garanteret frit lejde, dvs. straffrihed ved selv-

anmeldelse. Det er sket i afgrænsede perioder i forbindelse med lovændringer inden for et be-

stemt lovområde. Et konkret eksempel er de tilbagevendende aktioner med frit lejde for ulovlig

våbenbesiddelse, senest i forbindelse med

Bandepakke III

tilbage i 2017.

Også på skatteområdet er der et eksempel på en særlig tidsbegrænset selvanmeldelsesordning. I

perioden 1. juli 2012 og ét år frem kunne borgerne få en væsentlig mindre straf

–

også i forhold til

den generelle selvanmeldelsesordning

–

hvis de foretog selvanmeldelse af indeståender på konti

i udlandet, som SKAT ikke havde oplysninger om. Initiativet var inspireret af OECD’s anbefalinger

og skulle ses i sammenhæng med, at der blev arbejdet intensivt på at sikre aftaler om udveksling

af oplysninger med en række lande, som ikke tidligere havde forpligtet sig til at give oplysninger.

Som led i sin analyse har Skattelovrådet belyst, hvordan en eventuel selvanmeldelsesordning kan

se ud, herunder om ordningen skal gælde alle eller bestemte typer af skatteydere, samt om ord-

OECD (2010),

Ofshore Voluntary Disclosure, comparative analysis, guidance and policy advice.

Paris

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

ningen skal være tidsbegrænset

eller permanent. Analysen inddrager erfaringer fra OECD’s rap-

porter om selvanmeldelsesordninger i 47 lande

, og med amnestiordninger i Norge og Sverige,

samt overvejelser om borgeres incitament til selvanmeldelse og en eventuel amnestiordnings ef-

fekt på samfundsøkonomien.

På baggrund af analysen fremsætter Skattelovrådet følgende overvejelser og anbefalinger:



Ved overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen er der udviklet en praksis, som efter Skatte-

lovrådets vurdering virker som en generel selvanmeldelsesordning. Ordningen indebærer bl.a.,

at der ved selvanmeldelse er straffrihed eller sker strafbortfald uanset størrelsen af det und-

dragne beløb, hvis overtrædelsen er begået ved grov uagtsomhed, mens forsætlige overtrædel-

ser kan medføre ubetinget frihedsstraf, hvis det unddragne beløb overstiger 500.000 kr.



Skattelovrådet anbefaler, at der fortsat skal være en selvanmeldelsesordning, men at ordnin-

gen overvejes ændret, så beløbsgrænsen på 500.000 kr. for ubetinget frihedsstraf ved forsæt-

lige unddragelser, hvor der er sket selvanmeldelse, hæves til 1 mio. kr. i overensstemmelse

med prisudviklingen siden 1988, hvor beløbsgrænsen blev fastlagt. Dette vil medføre, at for-

skellen mellem at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved unddragelser på 1 mio. kr.

eller derunder mindskes, idet ubetinget frihedsstraf ikke vil være en mulighed ved unddragelser

på beløb op til denne størrelse. Skattelovrådet har endvidere lagt vægt på, at hensynet til retsfø-

lelsen taler for, at ubetinget frihedsstraf bør være en mulighed ved forsætlige unddragelser over

1 mio. kr., og på, at en fjernelse af muligheden for ubetinget frihedsstraf vil kunne svække regel-

efterlevelsen.



Herudover anbefaler Skattelovrådet, at det af praktiske hensyn og af hensyn til at anvende fær-

rest mulige ressourcer hos offentlige myndigheder/virksomheder overvejes at indføre en hjem-

mel, hvorefter en skatteyders selvanmeldelse inden for et år efter den gældende frist for indgi-

velse af oplysninger, kan ske uden frihedsstraf eller bøde.



Endelig vurderer Skattelovrådet, at det bør overvejes, at der i forbindelse med eventuel lovgiv-

ning om krav om formueerklæring ved registrering som skattepligtig til Danmark indføres regler,

der giver mulighed for, at allerede registrerede tilflyttere kan afgive en sådan erklæring uden

risiko for strafferetlig forfølgelse, fra det tidspunkt, hvor lovgivningen træder i kraft og et år frem.

Skattelovrådets rapport indledes med en overordnet beskrivelse af retstilstanden vedrørende

selvanmeldelse i Danmark, herunder en beskrivelse af sanktionsniveauet i skattestraffesager,

hvor der sker selvanmeldelse (kapitel 2). Dernæst følger en gennemgang af skattemyndigheder-

nes behandling af sager om efterbetaling af skat (kapitel 3) og behandlingen af selvanmeldelse på

skatteområdet i andre lande (kapitel 4). Herefter foretages en vurdering af effekten af en selvan-

meldelsesordning, idet bl.a. økonomiske argumenter for og imod indførelsen af en selvanmeldel-

sesordning gennemgås (kapitel 5). Analysen afrundes med en gennemgang

af OECD’s anbefalin-

ger ved etablering af selvanmeldelsesordninger (kapitel 6), inden rapporten afsluttes med Skatte-

lovrådets overvejelser og anbefalinger (kapitel 7).

OECD (2015),

Update on Voluntary Disclosure Programmes. A pathway to Tax Compliance

. Paris

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Boks 1. Skattelovrådets medlemmer

Niels Winther-Sørensen (formand)

Professor i skatteret, dr.jur., advokat og partner hos

Vistisen Falk og Winther

Jakob Bundgaard

Adm. direktør, Corit Advisory, professor, adjungeret professor, ph.d.

Christian Bachmann

Advokat og partner hos Bachmann-Partners.

Ria Falk

Partner hos KPMG Acor Tax, cand.merc.aud, cand.polit.

Kim Pedersen

Advokat og partner SIRIUS Advokater.

Klaus Okholm

Partner, statsaut. revisor, PwC.

Bo Sandemann Rasmussen

Professor i økonomi, ph.d.

Preben Underbjerg Poulsen

Chefrådgiver i Skatteministeriet, cand.scient.adm.

Niels Kleis

Frederiksen,

chefrådgiver i Skatteministeriet, cand.polit., har erstattet Preben Underbjerg

Poulsen fra ultimo august 2019 til marts 2020.

Thomas Elholm

Professor i strafferet, ph.d. (ad hoc medlem)

Skattelovrådet er et uafhængigt, stående udvalg, der blev nedsat i forbindelse med Retssik-

kerhedspakke II

–

Borgerne skal stå stærkere. Alle anbefalinger og vurderinger i denne rap-

port er Skattelovrådets. Skatteministeriet har fungeret som sekretariat for Skattelovrådet m ed

inddragelse af Justitsministeriet og Erhvervsministeriet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

2. Selvanmeldelse i Danmark

I Danmark er det strafbart, hvis man for at undgå skattebetaling undlader at oplyse de danske

skattemyndigheder om indtægter, der skulle have været selvangivet. Det følger imidlertid af de

generelle regler i straffeloven, at straffen kan reduceres eller helt bortfalde, når der foreligger sær-

lige formildende omstændigheder, fx hvis man melder sig selv.

En strafnedsættelse ved selvanmeldelse forudsætter, at gerningsmanden både subjektivt og ob-

jektivt har overtrådt en straffebestemmelse og derfor kan straffes. Hvis gerningsmanden fx ikke

har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, er der ikke begået en forbrydelse, og så vil der ikke

være tale om selvanmeldelse. I de tilfælde vil der alene være tale om en anmodning om genopta-

gelse, når skatteyderen henvender sig til skattemyndighederne for at ændre sin skatteansættelse

med henblik på efterbetaling af skat. Sådanne tilfælde er ikke genstand for Skattelovrådets ar-

bejde.

Da selvanmeldelse betragtes som en strafnedsættelsesgrund, indledes afsnittet med en beskri-

velse af det normale sanktionsniveau for overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen i Dan-

mark, hvorefter sanktionsniveauet for selvanmeldelse beskrives.

2.1 Normalt sanktionsniveau ved overtrædelse af skatte- og afgifts-

lovgivningen i Danmark

Hovedreglen i skattelovgivningen er, at strafbare overtrædelser, der har medført unddragelse af

skatter eller afgifter, straffes med bøde eller fængsel i indtil et år og seks måneder. Ved særlig

grove og forsætlige overtrædelser kan straffen stige til fængsel i otte år,

jf. straffelovens § 289

Inden for den givne strafferamme afhænger sanktionsniveauet af størrelsen af det unddragne be-

løb, samt om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Sanktionen for en forsætlig unddragelse af skatter og generelle afgifter over 250.000 kr. er efter

praksis frihedsstraf og en tillægsbøde på én gang det unddragne beløb. Sanktionen for en forsæt-

lig unddragelse af punktafgifter over 100.000 kr. er frihedsstraf og en tillægsbøde på halvdelen af

det unddragne beløb. Da der skal nedlægges påstand om frihedsstraf, overgives disse sager til

anklagemyndigheden.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Skattemyndighederne kan afgøre sager om en samlet forsætlig unddragelse af skatter og gene-

relle afgifter op til 250.000 kr. og unddragelse af punktafgifter op til 100.000 kr. med et administra-

tivt bødeforelæg. Ligeledes kan skattemyndighederne udstede et administrativt bødeforelæg, når

der er tale om en groft uagtsom unddragelse af skatter og afgifter, uanset unddragelsens stør-

relse.

For juridiske personers vedkommende kan sagerne ligeledes behandles af skattemyndig-

hederne uanset unddragelsens størrelse, da straffen for juridiske personer er begrænset til bø-

destraf. I de sager, som kan behandles af skattemyndighederne, gives som udgangspunkt en nor-

malbøde på to gange det unddragne beløb, når der er tale om en forsætlig overtrædelse, og én

gang unddragelsen, når overtrædelsen er groft uagtsom.

For en nærmere uddybning af sanktionspraksis ved overtrædelser, der ikke er selvanmeldelse,

henvises til Skattelovrådets rapport

Styrket indsats mod skattely

–

Udveksling af oplysninger,

Hvidvask og Straf

fra marts 2018.

2.2 Selvanmeldelse i skattestrafferetten

Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder i skattestrafferetten, at den pågæl-

dende frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse,

jf. straffelovens § 82, nr. 9

. Det

indebærer, at gerningsmanden anerkender at skylde det unddragne beløb. Det er ikke et krav, at

gerningsmanden har betalt det unddragne beløb med påløbne renter og gebyrer, men den pågæl-

dende skal erklære sig villig til at betale det skyldige beløb. Det betyder, at der i skattestrafferetten

også lægges vægt på, om den forvoldte skade genoprettes eller forsøges genoprettet,

jf. straffelo-

vens § 82, stk. 11.

Samtidig er det en forudsætning, at lovovertræderen skal have meldt sig selv frivilligt. Det vil sige,

at anmeldelsen ikke er foranlediget af en opfattelse hos den pågældende af, at en afsløring er

umiddelbart forestående. Status som selvanmelder er udelukket, hvis den skattepligtige er klar

over, at skattemyndighederne har igangsat en kontrolsag, eller skatte- eller afgiftsunddragelsen er

blevet opdaget, inden selvanmeldelsen sker.

Den skatte- og afgiftspligtiges viden om eller sikre formodning for opdagelse udelukker, at der kan

opnås status som selvanmelder. Dette vil fx være tilfældet, hvor en virksomhedsindehaver hen-

vender sig til skattemyndighederne, fordi han har fået kendskab til, at skattemyndighederne vil

indlede kontrol af den pågældende branche.

Der er tale om frivillig selvanmeldelse, hvis selvanmeldelsen er foranlediget af et ønske om at be-

tale den retmæssige skat eller af frygt for den almindelige opdagelsesrisiko, evt. af frygt for at risi-

koen for opklaring er stigende.

For virksomheder er det i praksis blevet anset for at være selvanmeldelse i de tilfælde, hvor en

virksomhed selv eller dens revisor, advokat m.fl. på virksomhedens vegne henvender sig til skatte-

myndighederne med anmodning om at få en fejl berigtiget. I praksis anses det også for selvanmel-

delse, hvis virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere afgifts- eller

selvangivelse.

Retspraksis viser, at spørgsmålet om frivillighed er helt centralt i bedømmelsen af sager om selv-

anmeldelse,

jf. boks 2

Se skema i afsnit 4.5.2 i rapporten.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Boks 2. Domme om frivillighed

I SKM2002.455.ØLR findes det ikke med tilstrækkelig sikkerhed godtgjort, at tiltalte (T) havde

kendskab til et brev fra skattevæsnet, inden han efter 2�½ år på eget initiativ lod sin virksom-

hed registrere, selvangav indtægt for 1997 og afregnede beregnet sa lgsmoms frem til decem-

ber 1998. Der var tale om en samlet forsætlig unddragelse på ca. 780.000 kr. Det anerken-

des samtidig, at T betragtes som selvanmelder, hvorefter der idømmes betinget fængsel på 4

måneder og en tillægsbøde på 370.000 kr.

I SKM2003.197.VLR havde skattevæsnet varslet kontrolbesøg på grund af manglende efter-

angivelse af moms, inden tiltalte T fik indsendt efterangivelse. T kunne derfor ikke betragtes

som selvanmelder, selv om T også tidligere år havde indsendt efterangivelse af det endel ige

momstilsvar, efter at virksomhedens skatteregnskab for indkomståret var udarbejdet. Forhol-

det bliver anset for groft uagtsomt, og T idømmes en bøde på 25.000 kr. for en momsunddra-

gelse på 42.824 kr.

Kilde: Skatteministeriet, 2019.

2.2.1 Sanktionsniveau i sager om selvanmeldelse

I sager om selvanmeldelse bliver der foretaget en strafferetlig vurdering af, om der er tale om frivil-

lighed, og taget stilling til sanktionen i den konkrete sag ud fra nedenstående retningslinjer.



Uagtsomme overtrædelser straffes ikke, idet straffen efter fast praksis bortfalder efter

straffelo-

vens § 82, nr. 9, jf. § 83, 2. pkt

. Det gælder uanset størrelsen af unddragelsen. Skatteyderen

modtager en henstilling med begrundelsen for, at der ikke er udmålt en straf.



Forsætlige overtrædelser, hvor unddragelsen er på 100.000 kr. og derunder, straffes ikke.



Ved forsætlige overtrædelser af

punktafgifts

lovgivningen, hvor unddragelsen ligger mellem

100.000 kr. og 500.000 kr., anmoder anklagemyndigheden om betinget fængselsstraf og en til-

lægsbøde på halvdelen af det unddragne beløb (svarende til den normale tillægsbøde i punkt-

afgiftssager



Sanktionsniveauet for forsætlige overtrædelser af skattelovgivningen og de generelle afgifts-

love, hvor unddragelsen ligger mellem 100.000 kr. og 250.000 kr., er uafklaret. Det skyldes, at

bødeniveauet i dette interval i selvanmeldelsessager ikke er fastlagt, efter grænsen for friheds-

straf blev hævet til 250.000 kr. i skatte-, arbejdsmarkedsbidrags-, moms- og lønsumsafgiftssa-

ger.

Folketinget har tilkendegivet, at den almindelige straf ved unddragelser i dette interval skal

være en bøde på én gang det unddragne beløb, hvilket er halvdelen af normalstraffen ved en

forsætlig skatteunddragelse.



Ved forsætlige overtrædelser af

skatte

lovgivningen mv., hvor unddragelsen ligger mellem

Se Skattemyndighedernes Juridiske Vejledning, afsnit A.C.3.5.5.2 Praksis for strafnedsættelse i bødesager.

Se skema i afsnit 4.5.2 i rapporten samt i Skattemyndighedernes Juridiske Vejledning, afsnit A.C.3.5.2.2. Praksis for straf-

nedsættelse i bødesager.

I 2010 informerede Rigsadvokaten anklagemyndigheden om, at domstolene i en række prøvesager havde godkendt en

ændring af sanktionspraksis, således at grænsen for frihedsstraf i sager om unddragelse af direkte skatter, moms og løn-

sumsafgift blev hævet fra 100.000 kr. til 250.000 kr

., jf. Skattemyndighedernes Juridiske Vejledning, afsnit A.C.3.5.2.6 Æn-

dring af sanktionspraksis

. Ændringen indebærer, at der i dag er forskellige grænser for frihedsstraf ved overtrædelse af

skatte- og afgiftslovgivningen, idet der ved overtrædelse af punktafgiftslovgivningen stadig er en grænse på 100.000 kr.

Jf. bemærkningerne til L 109 af 14. marts 2012

(Forslag til lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af

skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti mv.), afsnit 4.1.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

250.000 kr. og 500.000 kr., anmoder anklagemyndigheden om betinget fængselsstraf og en til-

lægsbøde på halvdelen af det unddragne beløb (svarende til halvdelen af den normale tillægs-

bøde i skattestraffesager).



Ved forsætlige overtrædelser, hvor unddragelsen ligger over 500.000 kr., anmoder anklagemyn-

digheden om ubetinget fængselsstraf og en tillægsbøde på halvdelen af det unddragne beløb.

I bemærkningerne til lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og af-

giftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti mv., fremgår det, at skattemyndighe-

derne, Rigsadvokaten og anklagemyndigheden skal forelægge domstolene en ny praksis for for-

sætlige unddragelser i intervallet 100.000 kr. og 250.000 kr. i den almindelige selvanmeldelsesord-

ning.

Den nye praksis betyder, at en forsætlig unddragelse af skatter og generelle afgifter i inter-

vallet mellem 100.000 kr. og 250.000 kr. skal kunne afgøres administrativt med en bøde på én

gang unddragelsen. Det svarer til halvdelen af normalbøden for en forsætlig skatteunddragelse.

Det sker for at sikre et ensartet sanktionsniveau, uanset om selvanmeldelse vedrører skatter og

generelle afgifter eller punktafgift. Der er endnu ikke behandlet tilstrækkelig mange sager ved

domstolene efter ovennævnte retningslinjer til, at skattemyndighederne kan afgøre sagerne admi-

nistrativt.

Der findes ingen praksis for sanktionsudmåling ved juridiske personers selvanmeldelse. Den nu-

værende regering af givet udtryk for, at forsætlige overtrædelser, begået af juridiske personer, skal

kunne straffes med bøde på én gang unddragelsen uanset unddragelsens størrelse, når unddra-

gelsen er 100.000 kr. eller derover. Det svarer til princippet om, at bøden ved selvanmeldelse hal-

veres i forhold til normalbøden. Sanktionsniveauet for juridiske personer er hermed lig normalbø-

desystemet.

I perioden 1. juli 2012 og et år frem tilbød skattemyndighederne en yderligere nedsættelse af

straffen ved selvanmeldelse af formuer i udlandet,

jf. afsnit 3.2.3

2.2.2 Tidligere frit lejde-ordning for punktafgifter

Direktoratet for Toldvæsnet havde I forhold til punktafgifter en frit lejde-ordning indtil 1990, hvor

der var straffrihed ved selvanmeldelse. Dette gjaldt også, hvis virksomheden efterangav, når Told-

væsnet havde rettet henvendelse til virksomheden. Denne ordning blev imidlertid ophævet ved

sammenlægningen med Statsskattedirektoratet i 1990.

Statsskattedirektoratet havde en anden praksis for selvanmeldelse ved skatteunddragelse, hvor

bøden blev nedsat til 1/3 af normalbøden, hvis der ikke samtidig var sket en overtrædelse af straf-

felovens § 289.

I 1986 afgav et udvalg en betænkning om behandling af skatte

–og

afgiftsstraffesager, der afgøres

administrativt. Her fremgår det, at

Tolddirektoratet har anført, ”at

det er i samfundets interesse, at

så mange unddragne beløb som muligt indgår i statskassen uden ressourcemæssig indsats fra

myndighederne. Da truslen om straf modvirker, at borgerne retter for sig, blev der ved skrivelse nr.

Skatteministeriet (2012).

Lovforslag 109 af 14. marts 2012 til lov nr. 431 af 16. maj 2012

Skatteministeriet (2012).

Betænkning nr. 1091 af december 1986 om behandling af skatte- og afgiftsstraffesager, der af-

gøres administrativt.

Kbh.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

90 af 20. april 1977 (optrykt i Ministerialtidende) fra ministeren for skatter og afgifter til Direktora-

tet for Toldvæsnet i princippet indført frit lejde i afgiftssager ved selvanmeldelse, således at straf-

ansvar kun gøres gældende i særligt grove tilfælde ”.

Statsskattedirektoratet udtrykte betænkelighed over for denne praksis, og flertallet i det udvalg,

der afgav betænkningen, udtalte, at de

”finder det særdeles tvivlsomt, om en overførsel af told-

væsnets praksis til skattekontrollovens område vil medføre, at betydelige unddragne beløb indgår

i statskassen. Bøden for overtrædelse af skattekontrolloven reduceres allerede efter den nuvæ-

rende praksis betydeligt, og den omstændighed, at den unddragne skat, som ofte vedrører meget

store beløb, skal efterbetales, vil formentlig afholde de fleste fra at foretage selvanmeldelse”.

Ved sammenlægningen af Statsskattedirektoratet og Direktoratet for Toldvæsen i 1990 var der

enighed om, at reglerne for selvanmeldelse burde være ensartede. De fælles regler, som stadig er

gældende, fremgik af cirkulære nr. 164 af 29. oktober 1999,

som i dag er indarbejdet i Skattefor-

valtningens Juridiske Vejledning, afsnit A.C.3.5.5.2.

Ibid. Se kapitel 4, pkt. 3.6 i betænkningen.

Skatteministeriet (2012).

Betænkning nr. 1091 af december 1986 om behandling af skatte- og afgiftsstraffesager, der

afgøres administrativt.

Kbh.

Skatteministeriet. (1999).

Cirkulære om administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens

§§ 13, 13 B, 13 C, 15, 16 og 18

. CIR nr. 164 af 29/10/1999. Kbh.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

3. Skattemyndighedernes behand-

ling af sager om efterbetaling af

skat

Selvanmeldelse dækker i realiteten over en situation, hvor den skatte- eller afgiftspligtige anmo-

der skattemyndighederne om at genoptage en tidligere ukorrekt skatteansættelse. Det sker med

henblik på at kunne efterbetale den manglende skat. Der er imidlertid den væsentlige forskel på

en anmodning om genoptagelse af en ukorrekt ansættelse af skatter eller afgifter og selvanmel-

delse, at der før selvanmeldelsen er begået en strafbar handling i forbindelse med den ukorrekte

ansættelse.

Retten til at efterbetale er ikke uendelig. Der gælder en række frister, som hermed får betydning

for mulighederne for selvanmeldelse. I dette kapitel gennemgås reglerne for genoptagelse af skat-

teansættelser, herunder ansættelsesfrister, formueretlig forældelse og strafferetlig forældelse.

Herefter gennemgås skattemyndighedernes behandling af konkrete selvanmeldelsessager.

3.1 Regler for genoptagelse af skatteansættelsen

Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 (fristreglerne) fastsætter den tids- og kompetencemæssige

grænse for, hvornår der kan foretages ændringer i skatteansættelsen af indkomst for et givent ind-

komstår. Hertil kommer en række andre fristregler, som kan få betydning for skatteansættelsen og

en eventuel straffesag,

jf. figur 1.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Figur 1. Oversigt over fristregler

Kilde: Skatteministeriet, 2019.

Hvis en person ønsker genoptagelse i henhold til skatteforvaltningsloven, skal personen som ud-

gangspunkt varsle eller anmode om genoptagelse inden for den ordinære ansættelsesfrist på tre

år, dvs. senest 1. maj i det fjerde år efter indkomståret.

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse giver visse muligheder for ændringer i skatteansættel-

sen længere tilbage i tid end de tre år. Den ekstraordinære ansættelsesfrist er som udgangspunkt

uendelig. Dog sætter den formueretlige forældelse af et skattekrav reelt en tidsmæssig grænse

for, hvornår en skatteansættelse senest kan genoptages. Den formueretlige forældelse af et skat-

tekrav indtræder 10 år efter det rettidige indbetalingstidspunkt. Som følge heraf reduceres den

ekstraordinære ansættelsesfrist tilsvarende til 10 år.

I tilfælde af selvanmeldelse skal også de strafferetlige forældelsesfrister iagttages. De strafferet-

lige forældelsesregler bevirker, at en overtrædelse ikke kan retsforfølges i strafferetlig henseende.

Der skelnes mellem forsætlig skatteunddragelse og skatteunddragelse af særlig grov karakter.

Ved forsætlige skatteunddragelser på mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. er den strafferetlige for-

ældelsesfrist fem år. Ved skatteunddragelse af særlig grov karakter er forældelsesfristen 10 år.

Derved vil tilfælde af skatteunddragelse være straffri efter henholdsvis fem og 10 år fra gernings-

tidspunktet, dvs. typisk på tidspunktet for afgivelse af de urigtige eller vildledende oplysninger. I

tilfælde af en undladelsesforbrydelse regnes gerningstidspunktet som tidspunktet, hvor handle-

pligten indtræder.

I nogle tilfælde kan der opstå et tidsrum, hvor der ikke kan pålægges bøde mv., fordi den straffe-

retlige forældelsesfrist er overskredet, men hvor det fortsat er muligt at genoptage skatteansæt-

telsen og kræve skat samt skattetillæg og renter betalt som følge af de ekstraordinære genopta-

gelsesregler.

I de følgende afsnit uddybes de enkelte fristregler for henholdsvis skatteansættelsen, formueret-

lig forældelse og strafferetlig forældelse.

3.1.1 Ansættelsesfrister

Skattemyndighederne skal varsle en ændring af skatteansættelsen senest 1. maj i det fjerde år

efter indkomstårets udløb,

jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2

. Ændringen af skatteansæt-

telsen skal senest ske 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb,

jf. skatteforvaltningslo-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

vens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt

. Ligeledes skal en skattepligtig senest 1. maj i det fjerde år efter ind-

komstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændrin-

gen i skatteansættelsen,

jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2

Skatteforvaltningslovens § 27 om fristgennembrud indeholder en nærmere opremsning af årsa-

ger, som kan medføre genoptagelse og ændringer i skatteansættelsen længere tilbage i tid end

den ordinære ansættelsesfrist på tre år. Det gælder fx, hvis den skattepligtige eller nogen på den-

nes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en

ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,

jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket selvanmeldelse, er kun relevant, såfremt den skattepligtige i

strafferetlig henseende har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Betingelserne for at fravige den

ordinære ansættelsesfrist på tre år i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, vil være

opfyldt i disse tilfælde.

Hvis der skal foretages ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk.

1, nr. 5, kræver det, at skattemyndighederne skal reagere indenfor seks måneder efter, at det for-

hold, som begrunder den ekstraordinære genoptagelse, er kommet til deres kundskab,

jf. skatte-

forvaltningslovens § 27, stk. 2

. Såfremt disse regler er opfyldt, er det reglerne om formueretlig for-

ældelse, der i praksis er afgørende for, om der kan opkræves skat samt skattetillæg og renter (af-

snit 3.1.3).

3.1.2 Formueretlig forældelse

Som supplement til skatteforvaltningslovens regler om frister for genoptagelse af skatteansættel-

sen findes regler om forældelse, som sætter den yderste grænse for, hvor længe et skattekrav kan

gøres gældende. Reglerne findes i forældelsesloven

og i skatteforvaltningslovens §§ 34 a og b.

Ved de ordinære ansættelser er fristreglerne afstemt med forældelsesreglerne på den måde, at

såfremt fristreglerne i

skatteforvaltningslovens § 26 og § 31

er overholdt, vil der normalt være en

tillægsfrist på mindst et år fra afgørelsestidspunktet, indtil kravet forældes,

jf. skatteforvaltningslo-

vens § 34 a, stk. 1 og 2

. Dette svarer til reglen om foreløbig afbrydelse af forældelsen i forældelses-

loven, hvor forældelsesfristen kombineres med en et-årig tillægsfrist fra afgørelsestidspunktet,

når afgørelsen er truffet inden forældelsesfristens udløb.

Ved de ekstraordinære ansættelser er der ikke fastsat en frist for, hvor sent der kan varsles en an-

sættelse eller anmodes om genoptagelse. Det betyder, at reglen i

skatteforvaltningslovens § 34 a,

stk. 4,

om 10 års forældelse af kravet reelt også sætter grænsen for, hvornår der senest kan foreta-

ges en ansættelsesændring. Dette svarer til, at et formueretligt krav efter forældelsesloven foræl-

des senest 10 år efter kravets oprindelige forfaldstidspunkt.

Justitsministeriet (2015),

Bekendtgørelse af lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)

. LBK nr. 1238 af

09/11/2015. Kbh.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Boks 3. Eksempel på formueretlige forældelse af ansættelsesændringer

Forfaldstidspunkt for selskabsskat er den 20. november i året efter indkomståret.

Forældelsesfrist for ordinær ansættelsesændring er således den 20. november i det 4. år ef-

ter indkomståret (3-årig forældelse)

Forældelsesfrist for ekstraordinær ansættelsesændring er den 20. november i det 11. år efter

indkomståret (10-årig forældelse)

Kilde: Skatteministeriet, 2019.

3.1.3 Strafferetlig forældelse

Frist for genoptagelse af en skatteansættelse suppleres ikke alene af de almindelige formueret-

lige forældelsesregler, men også af de strafferetlige forældelsesregler.

Den strafferetlige forældelse betyder, at en overtrædelse ikke længere vil kunne straffes, og der vil

således hverken kunne pålægges bøde eller fængsel. En selvanmeldelse af et forældet forhold vil

derfor være straffri. Hvis den formueretlige forældelsesfrist på 10 år ikke er overskredet, vil det

dog stadig være muligt at genoptage skatteansættelsen

jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.

, og gøre skattekravet med tillæg af skattetillæg og renter gældende.

Straffelovens § 93, stk. 1, angiver, hvordan de strafferetlige forældelsesfrister som udgangspunkt

skal beregnes. Forældelsesfristen for en overtrædelse afhænger af maksimumsstraffen for over-

trædelsen,

jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1-4

. Det betyder, at forældelsesfristens længde afhæn-

ger af, hvor høj strafferammen er for den pågældende overtrædelse. Inden for skatte- og afgifts-

lovgivningen er der således en strafferetlig forældelse på henholdsvis to, fem og 10 år.

De fleste straffebestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen har en strafferamme fra bøde til

fængsel i indtil et år og seks måneder, hvilket betyder, at forholdet forældes efter fem år,

jf. straffe-

lovens § 93, stk. 1, nr. 2

Der gælder en forældelsesfrist på fem år for overtrædelser af skatte-, told- og afgiftslovgivningen,

hvis der ved overtrædelsen opnås eller kan opnås uberettiget vinding,

jf. straffelovens § 93, stk. 2,

nr. 2

. Overtrædelser, som involverer risiko for skatteunddragelse, er således omfattet af forældel-

sesfristen på fem år. Det er underordnet, om der er tale om grov uagtsom eller forsætlig unddra-

gelse. Forsætlige unddragelser mellem 250.000 kr. til ca. 500.000 kr. afgøres efter skattekontrollo-

vens straffebestemmelser, og de er derfor omfattet af den femårige strafferetlige forældelse.

Når der er tale om skatte- og afgiftsvig af særlig grov karakter, som er omfattet af straffelovens §

289 med en strafferamme på fængsel i indtil otte år, forældes forholdet efter 10 år,

jf. straffelovens

§ 93, stk. 1, nr. 3

Den strafferetlige forældelsesfrist regnes fra den dag, den strafbare virksomhed eller undladelse

er ophørt,

jf. straffelovens § 94, stk. 1

. Det vil i praksis sige, at forældelsesfristen regnes fra ger-

ningstidspunktet, som typisk vil være det tidspunkt, hvor der er afgivet urigtige eller vildledende

oplysninger. Ved undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen at løbe fra det tidspunkt,

Overtrædelser, hvor der ikke er tale om unddragelse og som højst kan sanktioneres med et års fængsel, har en forældel-

sesfrist på to år,

jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1

. Det vil omfatte strafbestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, som

alene hjemler bødestraf, og hvor der ikke er risiko for skatteunddragelse i forbindelse med overtrædelsen. Som eksempel

kan nævnes skattekontrollovens § 14, stk. 2, hvorefter en skattepligtig kan straffes med bøde ved manglende rettidig op-

fyldelse af en række oplysningspligter.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

hvor handlepligten indtræder. Forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende sigtes, eller når

anklagemyndigheden påbegynder rettergangsskridt,

jf. straffelovens § 94, stk. 5

Boks 4. Eksempel på samspil

I 2010 oplyser en skatteyder til skattemyndighederne, at skatteyderens skattepligtige ind-

komst for indkomståret 2009 udgjorde 500.000 kr., selvom den reelt udgjorde 1.300.000 kr. I

forbindelse med en kontrol i 2016 bliver skattemyndighederne bekendt med, at den oplyste

indkomst er for lav.

Fristen for at genoptage skatteansættelsen iht. til den ordinære frist i skatteforvaltningslovens

§ 26, stk. 1, udløb den 1. maj 2013. Skattemyndighederne vurderer imidlertid, at skatteyderen

har handlet minimum groft uagtsomt, og at betingelserne for genoptagelse iht. skatteforvalt-

ningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor er opfyldt. Da der samtidig er gået mindre e nd 10 år fra

skattekravets oprindelige forfaldstidspunkt, hvorved kravet ikke er forældet efter reglerne i

forældelsesloven, kan skatteansættelsen derfor genoptages af skattemyndighederne.

Skattemyndighederne vurderer samtidig, at skatteyderen kan have be gået noget strafbart ved

at oplyse om en indkomst, der er for lav, og anmelder forholdet til politiet. Da forholdet blev

begået mere end fem år tidligere, er det forældet efter fristen i straffelovens § 93, stk. 1, nr.

2. Politiet vurderer imidlertid, at forholdet blev begået med forsæt til at unddrage skat for

mere end 500.000 kr., og at forholdet således først forælder i 2020 iht. straffelovens § 93,

stk. 1, nr. 3. Politiet vælger derfor at sigte skatteyderen for overtrædelse af skattelovgivnin-

gen.

Kilde: Skatteministeriet, 2019.

3.1.4 Opgørelse af skattekravet i en genoptagelsessag

Hvis en person får ændret sin skatteansættelse som følge af en genoptagelse, bliver den restskat

eller yderligere restskat, som vil fremgå af den eller de ændrede årsopgørelser, forrentet efter kil-

deskattelovens § 62 A, stk. 1. Af bestemmelsens 3. pkt. fremgår, at restskat eller yderligere rest-

skat efter 1. pkt. med tillæg efter § 61, stk. 2, forrentes med renten i henhold til opkrævningslovens

§ 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter

indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.

Renten beregnes således pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret.

Renten beregnes indtil udskrivningsdatoen for den ændrede årsopgørelse. Der er

ikke

tale om

rentes rente,

jf. boks 5

Boks 5. Eksempel på forrentning af restskat

Hvis en person fx efterdeklarerer en indkomst efter selvanmeldelsesordningen, og indkom-

sten vedrører indkomståret 2015, vil en restskat, der er resultatet af en ændret årsopgørelse,

der udskrives den 5. oktober 2018, skulle forrentes med den nævnte rente pr. påbegyndt må-

ned fra og med den 1. september 2016 og til og med oktober 2018 (sidste påbegyndte må-

ned). Der beregnes som nævnt kun rente af restskatten og restskattetillægget

–

ikke af ren-

terne.

Dvs. at der i eksemplet beregnes rente i 26 måneder. Hvis det lægges til grund, at rentesat-

sen i 2016-2018 er 0,5 pct. pr. måned, bliver den samlede rente af det forhøjede skattebeløb

+ restskattetillægget dermed 13 pct. Renten er ikke fradragsberettiget,

jf. ligningslovens § 17

Kilde: Skatteministeriet, 2019.

Se endvidere eksempel på renteberegning i boks 6.

Boks 6. Regneeksempel på renteberegning

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

En skatteyder får i 2018 ændret sin årsopgørelse for indkomståret 2015. Det indebærer en

restskat for indkomståret 2015 på 10.000 kr. Procenttillægget på restskat er 4,2 pct. for ind-

komståret 2015,

jf. kildeskatteloven § 61, stk. 2, 2. pkt.*

Det samlede beløb, der skal forrentes vil derfor være 10.420 kr.,

jf. kildeskatteloven § 62 A,

stk. 1, 3. pkt.

Den rentesats, der ifølge kildeskatteloven skal beregnes af restskatten og restskattetillægget,

består af et variabelt element (opkrævningsloven § 7, stk. 2) samt et fast element. For 2016-

18 kan renten opgøres til:

År

2016

2017

2018

Variabelt element**

0,1

0,0

Fast element

0,4

Anvendt rentesats

0,5

0,4

Renten beregnes pr. påbegyndt måned fra den 1. september i året efter indkomståret. Ved en

optælling af antallet af påbegyndte måneder fra og med den 1. september 2016 og indtil den

ændrede årsopgørelses udskrivningsdato den 5. oktober 2018 kan den samlede rente opgø-

res til:

Antal påbegyndte måne-

der

Opgjort rente for året

(pct.)

År

2016

2017

2018

Månedlig rente (pct.)

0,5

0,4

Restskatten og restskattetillægget på 10.420 kr. for indkomståret 2015 vil derfor udløse en

rente på 1.250 kr., svarende til 12 pct. af 10.420 kr.

* Se mere på skat.dk om ”Rentesatserne

til beregning af dag-til-dag-rente

mv. for 2015”

(link).

** Den variable rente er beregnet for de enkelte år og kan tilgås på skat.dk via link: 2016 (link), 2017 (link) og 2018 (link).

Kilde: Skatteministeriet, 2019.

3.2 Skattemyndighedernes behandling af selvanmeldelsessager

I forbindelse med Skattelovrådets undersøgelse af praksis for selvanmeldelse er Skattestyrelsen

blevet bedt om at oplyse, hvor mange sager om selvanmeldelse Skattestyrelsen har modtaget de

seneste tre år. Desuden er Skattestyrelsen blevet bedt om at give en kort beskrivelse af typeek-

semplerne på selvanmeldelsessager.

I det følgende gennemgås Skattestyrelsens opgørelse af omfanget af selvanmeldelser i Danmark,

Skattestyrelsens håndtering af en anmodning om ændring af skatteansættelsen samt forhold

vedrørende den strafferetlige behandling af selvanmeldelserne.

3.2.1 Omfanget af selvanmeldelser i Danmark

Skattestyrelsen har oplyst, at der i de fleste selvanmeldelsessager er tale om midler på udenland-

ske konti i skattely, som anmelderen ønsker at overføre til en dansk konto.

Der kan være flere årsager til, at danskere placerer deres midler i udlandet. Det kan fx være for at

undgå dansk beskatning af afkast. Skattestyrelsen har også kendskab til tilfælde, hvor midler hi-

storisk er blevet placeret i udlandet som følge af utryghed omkring dansk økonomi i 70’erne og

80’erne. Som eksempler på midler placeret i skattely

fremhæver Skattestyrelsen:



Midler optjent under ophold i udlandet.



Arv, gave, børneopsparing mv. placeret i udlandet af giveren.



Pensionsordninger optjent under ophold i udlandet.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse



Ubeskattede provisionsindtægter, medarbejderaktier mv.



Opsparing til køb af udenlandsk ejendom.



Kreditorly.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ikke er muligt at foretage en egentlig udsøgning af sager, der om-

handler selvanmeldelse, i det nuværende journalsystem. Det skyldes primært, at mange af de ind-

komne anmodninger om genoptagelse af ansættelsen er registreret som genoptagelse og ikke

som selvanmeldelse,

jf. afsnit 3.2.2

Der er foretaget en gennemgang af de sager, der har været registreret som selvanmeldelsessager,

og der er herudover foretaget et skøn over øvrige sager med forhøjelser, der har omhandlet uden-

landske formuer og afkast heraf.

På den baggrund har Skattestyrelsen oplyst, at der i perioden 2014-2016 er afsluttet ca. 60 sager,

der vedrører selvanmeldelse af udenlandske formuer og afkast heraf. Ingen af disse sager vedrø-

rer selvstændigt erhvervsdrivende eller selskaber. I opgørelsen er der ikke medregnet de selvan-

meldelsessager, der er afsluttet som led i den midlertidige strafnedsættelsesordning fra 1. juli

2012 til 30. juni 2013 (afsnit 3.2.3).

Samtidig konstaterer Skattestyrelsen, at der har været en stigning i antallet af selvanmeldelser i

2016. Flere tilfælde af selvanmeldelse skyldes, at anmelderen har fået en henvendelse fra det

udenlandske pengeinstitut om dokumentation for, at den udenlandske konto er oplyst til bopæls-

landets skattemyndigheder. Dette er et resultat af det øgede internationale samarbejde om ud-

veksling af oplysninger, hvor en lang række lande har forpligtet sig til at udveksle oplysninger om

indeståender mv. på bankkonti i de pågældende lande. Skattestyrelsen vurderer, at det kan være

årsag til stigningen i antallet af selvanmeldelser.

Skattestyrelsen har oplyst, at i de tilfælde, som myndigheden har kendskab til, har de pågældende

personer som udgangspunkt haft fuld råderet over indeståender på deres udenlandske konti eller

depoter. Kun i ganske få tilfælde har kontoen tilhørt et selskab eller en trust. Formålet med at lade

andre end skatteyderen selv eje kontoen kan være at sløre det reelle ejerskab til kontoen, og der-

med vanskeliggøre myndighedernes evt. kontrol.

3.2.2 Skattemyndighedernes håndtering af anmodninger om ændring af skatteansættelsen

Sagerne om ændring af skatteansættelsen behandles som udgangspunkt forskelligt afhængig af,

om der er tale om ansættelsesændringer inden for den ordinære ligningsfrist, eller om en ansæt-

telsesændring kræver, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

3.2.2.1 Ændring inden for den ordinære ansættelsesfrist

I princippet vil alle anmodninger om ændring af skatteansættelsen, hvor resultatet er efterbetaling

af skat, kunne være selvanmeldelse, men langt de fleste anmodninger udsættes ikke for en vurde-

ring af, om der har foreligget et strafbart forhold. Langt størstedelen af genoptagelser af tidligere

års skatteansættelse sker elektronisk på skattemyndighedernes hjemmeside via TastSelv inden

for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26.

Ændringer via TastSelv udløser normalt automatisk en ny årsopgørelse. Sådanne anmodninger

om genoptagelse, der alene undergår en maskinel behandling, undergives ingen sagsbehandling

af medarbejdere hos skattemyndighederne. Der har heller ikke været foretaget udsøgning af så-

danne genoptagelser med henblik på kontrol af ansættelsesændringen og vurdering af eventuelt

strafansvar.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

I de tilfælde, hvor en skatteyder har rettet direkte kontakt til Skattestyrelsen for at få genoptagelse

inden for den ordinære ansættelsesfrist, og altså ikke benyttet sig af TastSelv, er henvendelsen

typisk ikke blevet registreret som en selvanmeldelse i journalsystemet. Henvendelsen er derimod

alene blevet registreret som en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen. I praksis har

Skattestyrelsens sagsbehandlere indtastet ændringerne i Skattestyrelsens elektroniske systemer.

Skattestyrelsen har oplyst, at det i forbindelse hermed er blevet vurderet, om der har været grund-

lag for en ansvarssag efter gældende retningslinjer.

3.2.2.2 Ændring uden for den ordinære ansættelsesfrist

I de tilfælde, hvor der skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, registreres an-

modningen heller ikke i alle tilfælde som selvanmeldelse i journalsystemet, men i nogle tilfælde

som sager, hvor der skal ske forhøjelse af den pågældende skatteyders indkomst. Dette hænger

sammen med, at der har været forskellig praksis i de enkelte enheder i Skattestyrelsen, der har

behandlet henvendelserne. Alle de sager, der er registreret som selvanmeldelsessager, er sager,

hvor det har været aktuelt at tage stilling til spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse.

3.2.2.3 Procedure ved ændring af skatteansættelsen

Skattestyrelsen har oplyst, at der ikke eksisterer særlige procedurer for, hvordan en skattepligtig

skal selvanmelde til skattemyndighederne. Selvanmeldelse kan ske i form af en anmodning om

genoptagelse af skatteansættelsen eller ved fremsendelse af oplysninger til brug for en eventuel

genoptagelse. Dette kan gøres som besked via kontaktformularen i TastSelv eller på borger.dk. En

selvanmelder kan ligeledes kontakte skattemyndighederne pr. brev, mail eller via telefonisk hen-

vendelse.

Når en skattepligtig anvender TastSelv til at foretage en ændring af skatteansættelsen indenfor

den ordinære genoptagelsesfrist, indtaster vedkommende selv ændringen direkte i årsopgørel-

sen. Samtidig skal der udfyldes en tekstboks med begrundelse for, hvorfor der er foretaget æn-

dringer i skatteansættelsen. Ved denne type af af anmodninger om ændringer i skatteansættelsen

modtager Skattestyrelsen sjældent yderligere oplysninger end de oplysninger, som den skatte-

pligtige selv har indtastet i TastSelv. Skattestyrelsen har oplyst, at såfremt der genereres i en ny

årsopgørelse i TastSelv, vil Skattestyrelsen heller ikke anmode om yderligere oplysninger.

Hvis der foretages selvanmeldelse som en besked i TastSelv eller via borger.dk, pr. mail eller brev,

vil disse henvendelser normalt indeholde oplysninger om årsagen til, at skatteansættelsen ønskes

ændret, samt hvilke beløbsmæssige ændringer, som ønskes foretaget. Skattestyrelsen påpeger

dog, at disse anmeldelser sjældent indeholder dokumentation for de bagvedliggende forhold, og

at der i nogle tilfælde er vedlagt et regnskab, hvis anmeldelsen vedrører indkomst fra selvstændig

erhvervsvirksomhed.

Skattestyrelsen vurderer i det enkelte tilfælde, om der er behov for yderligere oplysninger i sagen.

Skattestyrelsen vil i den forbindelse anmode om en redegørelse for det selvanmeldte forhold

samt evt. nødvendig dokumentation.

I de tilfælde, hvor selvanmeldelsen vedrører formuer i udlandet, vil Skattestyrelsen anmode om en

redegørelse for, hvor midlerne strammer fra, en fuld talmæssig opgørelse, dokumentation for ind-

tægter, udgifter, fortjenester og tab samt eventuelt betalt skat i udlandet. Skattestyrelsen oplyser,

at de modtagne oplysninger vil blive anvendt ved behandlingen af den konkrete selvanmeldelses-

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

sag, herunder efterfølgende til vurdering af et evt. strafansvar. Oplysningerne vil også indgå i vur-

deringen af, om der skal ske genoptagelse af samme forhold for indkomstår, som ikke er omfattet

af selvanmeldelsen.

Hvorvidt en selvanmeldelse giver anledning til strafferetlig bedømmelse, herunder om en selvan-

meldelse medfører strafnedsættelse eller

–bortfald

bliver afgjort i Skattestyrelsens straffesagsen-

heder,

jf. afsnit 3.2.

3.2.3 Den midlertidige strafnedsættelsesordning

I perioden 1. juli 2012 -30. juni 2013 kunne en skattepligtig få en væsentlig mindre straf for over-

trædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende konti i udlandet ved at foretage selvanmel-

delse. Der var tale om en midlertidig strafnedsættelsesordning for selvanmeldere, der forsætligt

havde unddraget for mere end 100.000 kr. Ordningen omfattede midler placeret i lande, hvor der

ikke var indgået en aftale om udveksling af oplysninger pr. 1. januar 2008, dvs. typisk lande uden

for EU og lande, som Danmark normalt har samhandel med.

Formålet med den midlertidige strafnedsættelsesordning var at få skjulte formuer frem i lyset. Der

var også dengang en udvikling, hvor det blev mere og mere risikabelt at gemme penge i skattely-

lande, bl.a. som følge af nye aftaler om udveksling af oplysninger med myndighederne i andre

lande og det internationale samarbejde.

Den midlertidige strafnedsættelsesordning indebar, at man fik en mindre straf ved selvanmel-

delse. Ordningen omfattede sager, hvor der var tale om forsæt til unddragelse for 100.000 kr. eller

derover. Selvanmeldere, der opfyldte de betingelser, der var knyttet til ordningen, kunne undgå

frihedsstraf uanset størrelsen af unddragelsen, og straffen kunne maksimalt udgøre en bøde på

60 pct. af det unddragne beløb.

Den sidste selvanmeldelse efter strafnedsættelsesordningen blev modtaget i juni måned 2013.

Der blev i hele perioden modtaget 192 anmeldelser, som i alt førte til 260 mio. kr. i betalte skatter,

gaveafgifter og renter, og 75 mio. kr. i vedtagne og betalte bøder. I sagerne er der oplyst om for-

muer i udlandet på over en milliard kr., som vil give fremtidige skatteindtægter i form af beskatning

af afkast mv.

3.2.4 Straffesager, hvor den pågældende har anmeldt sig selv

Skattestyrelsen har oplyst, at der i perioden 2014-2016 er afsluttet 175 straffesager, hvor der har

været tale om selvanmeldelse. Af disse sager omfatter den midlertidige strafnedsættelsesordning

85 sager. Antal afsluttede materielle sager om ansættelsesændring i perioden 2014-2016 kan ikke

direkte sammenlignes med antal straffesager, da der er en tidsforskydning i forløbet, hvor straffe-

sagen først starter, når ansættelsessagen er afsluttet med en endelig ansættelse.

Nedenfor er opgjort antallet af afsluttede straffesager med selvanmeldelse i 2014-2016, herunder

også antallet af afsluttede straffesager i strafnedsættelsesordningen,

jf. tabel 1.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Tabel 1. Afsluttede straffesager med selvanmeldelse

Afsluttede straffesager

Advarsel

Heraf fra strafnedsættelsesordningen

Bøde

Heraf fra strafnedsættelsesordningen

Dom, tillægsbøde og frihedsstraf

Dom

–

Straffeloven § 289

Henlagt

Heraf fra strafnedsættelsesordningen

Henstilling

Heraf fra strafnedsættelsesordningen

I alt

Heraf fra strafnedsættelsesordningen

2014

105

2015

2016

I alt

104

175

Kilde: Skattestyrelsen, 2018.

Strafnedsættelsesordningen forudsatte, at den pågældende skatteyder anmeldte midler i skat-

tely til beskatning i Danmark. Skattestyrelsen har oplyst, at langt størstedelen af de øvrige anmel-

delsessager også omhandlede spørgsmålet om efterbeskatning af midler i udlandet, men ikke

nødvendigvis midler placeret på konti i skattelylande.

Det fremgår af tabellen, at der ikke har været en strafferetlig sanktion i flertallet af sagerne, og at

mange af sagerne er afsluttet med en henstilling. Skattestyrelsen har oplyst, at der blev givet be-

tinget frihedsstraf i de sager, der blev afsluttet med dom.

3.2.5 Den strafferetlige bedømmelse af sagerne

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det generelle formål med at placere midler i skattely er at

undgå beskatning i hjemlandet. Udgangspunktet for behandling af skattelysagerne er derfor, at

der er tale om forsætlige unddragelser. Enhver tvivl om tilregnelsen skal dog komme den skatte-

pligtige til gode, hvorfor dette udgangspunkt vil kunne anfægtes under sagsbehandlingen. Dette

illustreres af dommen i SKM2017.416.ØLR,

jf. boks 7

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Boks 7. Kokken med investeringsbank i Gibraltar

T var tiltalt for skattesvig i indkomstårene 2005-2013, idet T ikke selvangav kapitalindkomst

og aktieindkomst hidrørende fra værdipapirer i udenlandsk depot. T havde via sin bankforbin-

delse oprettet to selskaber i udlandet, og det var SKATs opfattelse af selskaberne var trans-

parente. T unddrog herved for 734.189,84 kr. i skat.

T foretog selvanmeldelse via sin advokat den 22. september 2014. Byretten fandt T skyldig i

skattesvig. Den fandt, at T havde holdt sig i bevidst uvidenhed, og at undladelse af at f ore-

tage undersøgelser om skatteforholdene i forbindelse med sin investering i udenlandske sel-

skaber kunne tilregnes T som forsætlig. T idømtes 6 måneders betinget fængsel og en til-

lægsbøde på 367.094 kr. Dommen blev gjort betinget under henvisning til T’s

høje alder,

selvanmeldelsen og at samtlige unddragne skatter inklusive renter og gebyrer var betalt.

T forklarede for landsretten, at han ikke tog midler ud af selskaberne i de relevante ind-

komstår. Han var af den opfattelse, at skattepligten først indtrådte, når han tog midler fra sel-

skaberne til Danmark. Han havde selv anmeldt forholdet via sin advokat efter at være orien-

teret om risikoen for personlig skattepligt for selskabernes kapitalindkomst.

Landsretten frifandt med dissens T for forsætlig skattesvig på bevisets stilling og på bag-

grund af T’s forklaring til sagen. Det forhold at T undlod nærmere at undersøge de skatte-

mæssige forhold for selskaberne, der i øvrigt var lovligt stiftet i udlandet, var ikke nok til at

statuere forsæt.

Kilde: Skatteministeriet, 2019.

Skattestyrelsen har oplyst, at det store antal henstillinger,

jf. tabel 1

, er begrundet i, at unddragel-

sen har været under 100.000 kr., eller at strafansvaret har være forældet. Ved selvanmeldelse gø-

res der efter fast praksis ikke strafansvar gældende, når den forsætlige unddragelse er under

100.000 kr. Tilsvarende gør sig gældende, når der er tale om grov uagtsomhed uanset unddragel-

sens størrelse. I et mindre antal sager er vurderingen, at der har været tale om grov uagtsomhed.

3.2.6 Fremtidig behandling af selvanmeldelser

Skattelovrådet har konstateret, at der hersker en vis usikkerhed omkring registreringen af sager

om selvanmeldelse, hvilket kan betyde, at der reelt kan ske en forskelsbehandling af sager, der

ellers er ensartede. Skattelovrådet har derfor spurgt nærmere ind til procedurerne for selvanmel-

delse, når Skattestyrelsen foretager ændringerne på vegne af skatteyder, og om procedurerne, når

selvanmeldelsen sker via Skattestyrelsens TastSelv-løsning.

Når en skatteyder foretager rettelser i TastSelv, der indebærer efterbetaling af skat, vil Skattesty-

relsen ikke oprette en særskilt sag, der gøres til genstand for manuel sagsbehandling, såfremt ret-

telserne vedrører skatteansættelser, der ligger inden for den ordinære ansættelsesfrist. I sådanne

situationer vil der automatisk blive dannet en ny skatteansættelse uanset størrelsen af det beløb,

der skal efterbetales i skat.

Skattestyrelsen modtager i dag langt de fleste anmodninger om genoptagelse af skatteansættel-

ser via TastSelv. Skattestyrelsen har oplyst, at der er indsat en del systemkontroller i TastSelv-løs-

ningen. Skattestyrelsen har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er indarbejdet automati-

ske kontroller eller indsat markører i TastSelv, som aktiveres, hvis der dannes en ny årsopgørelse,

der udløser en større restskat, fx en restskat på over 250.000 kr. De automatiske kontroller eller

markører, der på nuværende tidspunkt er indarbejdet i systemerne, aktiveres alene i forbindelse

med udbetalingskontrol. Markørerne aktiveres, når en ændring medfører, at der udløses større

overskydende skatter.

Skattestyrelsen har oplyst, at der i forlængelse af Skattelovrådets spørgsmål arbejdes på en løs-

ning, hvor også større restskatter resulterer i et stop og en efterfølgende manuel sagsbehandling.

Der dannes således ikke automatisk en ny skatteansættelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

De henvendelser, som Skattestyrelsen modtager om selvanmeldelse

–

enten fra en skatteyder

eller dennes rådgiver - sagsbehandles efter retningslinjerne for de enkelte henvendelser. I sager,

hvor der sker genoptagelse af en eller flere skatteansættelser med efterbetaling af skat på mere

end 250.000 kr., vil sagsbehandleren tage stilling til, om sagen skal overgives til strafferetlig vurde-

ring. Det ikke er ændringsbeløbet i sig selv, der er afgørende for, om en sag sendes til strafferetlig

vurdering eller ej. Både ændringsbeløbet og de faktuelle oplysninger lægges til grund ved vurde-

ringen af, om der skal ske strafferetlig vurdering.

Vurderingen af, om der i relation til et evt. strafbart forhold er sket frivillig selvanmeldelse, foreta-

ges af straffesagsenhederne for hele den periode, hvor skatteansættelsen har været for lav.

Ved sagsbehandlingen af en ekstraordinær genoptagelse vil der også blive set på hele perioden

ved vurderingen af, om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. I denne vurdering vil det

indgå, om der er tale om enkeltstående tilfælde af manglende selvangivelse af indtægter, eller om

der er tale om en mere systematisk udeholdelse af indtægter, ligesom størrelsen af de udeholdte

beløb også vil blive tillagt betydning.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

4. Selvanmeldelse på skatteområdet

i andre lande

Som led i Skattelovrådets analyse af, hvordan en eventuel selvanmeldelsesordning kan se ud, har

rådet set på erfaringer fra selvanmeldelsesordninger i andre lande.

Først gennemgås hovedkonklusionerne i OECD’s sammenligning af selvanmeldelsesordninger i

47 lande. Det kan dog være svært at sammenligne på tværs af lande, da de enkelte landes retstra-

ditioner, herunder sanktionssystemer og skattesystemer, er meget forskelligt opbygget. Det bety-

der også, at rapportens beskrivelser af selvanmeldelsesordningerne er meget generelle. Skatte-

lovrådet har derfor valgt at se grundigere på den svenske og norske selvanmeldelsesordning samt

sanktionsniveauet ved strafbare overtrædelser af den nationale skattelovgivning i begge lande.

Der er tale om lande, som har et skattetryk, der ligner Danmarks, og som vi normalt sammenligner

os med, men som på sanktionsområdet for skatteunddragelser adskiller sig markant fra Danmark.

4.1

OECD’s sammenligning

af selvanmeldelsesordninger

Igennem mange år har OECD arbejdet for at modvirke international skatteundgåelse og skatte-

unddragelse ved placering af midler i skattely. Der har især været fokus på øget internationalt

samarbejde om informationsudveksling og gennemsigtighed i pengestrømmene.

I den forbindelse har OECD bl.a. peget på, at den øgede opdagelsesrisiko kan give anledning til at

overveje, om der bør etableres midlertidige selvanmeldelsesordninger for at få skatteydere, der

har placeret midler i skattely, til at melde sig selv. OECD udgav den første rapport med overvejel-

ser om selvanmeldelsesordninger i september 2010 og fulgte denne undersøgelse op med en ny

rapport i august 2015.

I det følgende præsenteres nogle af de centrale pointer fra rapporten

Update on Voluntary

Disclose Programmes: A Partway to Tax Compliance

fra 2015, hvor OECD sammenholder hoved-

træk ved selvanmeldelsesordninger i 47 lande.

På baggrund af de praktiske erfaringer fra de en-

kelte lande har OECD formuleret en række anbefalinger for selvanmeldelsesordninger, som vil

blive gennemgået i kapitel 6.

OECD. (2015).

Update on Voluntary Disclosure Programmes: A pathway to Tax Compliance

. Paris.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

4.1.1 Sammenligning af hovedtræk i 47 landes selvanmeldelsesordninger

I marts 2015 gennemførte OECD en undersøgelse af 47 landes erfaringer med selvanmeldelses-

ordninger.

I undersøgelsen deltog lande fra hele verdenen, herunder også Danmark.

I rapporten foretages bl.a. en sammenligning af hovedtrækkene ved de 47 landes selvanmeldel-

sesordninger, herunder omfanget og rækkevidden af de enkeltes landes selvanmeldelsesordnin-

ger.

OECD’s undersøgelse viser, at langt de fleste lande, der deltog i undersøgelsen, har regler, som til-

lader en vis form for lempelse af betalingskrav eller sanktioner til skatteydere, som frivilligt afgiver

oplysninger om skattepligtige indtægter eller aktiver. De fleste af disse lande (80 pct.) har en

egentlig generel selvanmeldelsesordning. Fx har lande som Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig,

Holland, Storbritannien (UK), Polen, Portugal, Spanien, Schweiz og Østrig generelle selvanmeldel-

sesordninger. Enkelte af de lande, som ikke har generelle regler, har en administrativ praksis, der

medfører lempelse af sanktioner mv. (fx Finland).

Andre lande har midlertidige selvanmeldelsesordninger. I nogle af disse lande er sådanne ordnin-

ger skatteydernes eneste mulighed for at melde sig selv (fx Argentina), imens andre lande også

har en generel ordning (fx U.K.) Midlertidige selvanmeldelsesordninger er typisk rettet mod ind-

komst og aktiver i andre lande generelt (fx Australien), men er i visse tilfælde begrænset til ind-

komst og aktiver i bestemte lande (fx Østrig og UK).

Ved de generelle selvanmeldelsesordninger skal skatteyderen normalt betale den skat, vedkom-

mende skylder. Anderledes forholder det sig ved de midlertidige ordninger i visse lande, hvor

skatten reduceres og /eller beregnes på en anden (lempeligere) måde.

Renterne reduceres i nogle tilfælde ved selvanmeldelse. Det gælder fx ved midlertidige selvan-

meldelsesordninger i en række lande. I visse lande kan renter også reduceres i tilfælde af selvan-

meldelse, som sker efter generelle regler (fx Canada, Ungarn og Polen). I nogle tilfælde forudsæt-

ter det, at visse betingelser er til stede, fx at skatteyderen betaler udestående skatter inden for en

nærmere fastsat tidsfrist. I et enkelt tilfælde (Jersey) opkræves slet ikke renter efter landets gene-

relle selvanmeldelsesordning.

Ifølge rapporten er der ingen økonomiske sanktioner ved selvanmeldelse i næsten halvdelen af

landene (19 ud af 47). Heraf er der 13 lande, hvor det følger af de generelle regler (herunder admi-

nistrativ praksis). For de resterende seks lande ud af de 19 lande følger sanktionerne af reglerne

for en særordning. Også i tilfælde, hvor sanktioner ikke bortfalder (28 lande), reduceres disse ofte

væsentligt i tilfælde af selvanmeldelse.

I de fleste af de lande, som har en generel selvanmeldelsesordning (26 ud af 38), kan skatteyde-

ren undgå fængselsstraf ved at foretage selvanmeldelse. Også ved midlertidige ordninger kan den

skattepligtige undgå fængselsstraf. Der er kun få lande, hvor skatteyderne risikerer fængselsstraf,

når der foretages selvanmeldelse. I de fleste af disse lande bliver selvanmeldelse imidlertid be-

tragtet som en formildende omstændighed. Fx i Australien vil det forhold, at en skatteyder har

samarbejdet med myndighederne og foretaget selvanmeldelse, være en formildende omstæn-

dighed, som vil mindske sandsynligheden for en fængselsstraf betydeligt. I USA vil selvanmel-

delse ikke automatisk garantere immunitet mod retsforfølgning, men selvanmeldelse kan dog re-

sultere i, at retsforfølgning ikke anbefales.

OECD. (2015).

Update on Voluntary Disclosure Programmes: A Pathway to Tax Compliance

. Paris.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Ifølge rapporten har nogle lande stillet krav om, at skatteyderen afgiver yderligere oplysninger i

forbindelse med selvanmeldelse. I det australske

midlertidige program ”Project DO IT”

var det en

betingelse, at skatteyderen afgav oplysninger om sine offshore-konstruktioner, enheder og aktiver

samt oplysninger om rådgivere eller andre formidlere, der hjalp med at etablere eller vedligeholde

vedkommendes offshore-konstruktioner. Tilsvarende ved USA's offshore-selvanmeldelsesspro-

gram

”2012

OVDP” var skatteyderen forpligtet til at samarbejde og om nødvendigt give oplysnin-

ger om finansielle institutioner, tjenesteudbydere mv.

Der henvises til bilag 1 for en skematisk opsummering af pointerne fra OECD’s undersøgelse af de

47 landes selvanmeldelsesordninger. Her er det også muligt at se hvilke lande, der var med i un-

dersøgelsen.

4.2 Frit lejde ved selvanmeldelse i Sverige

I Sverige er der en generel mulighed for selvanmeldelse. Selvanmeldelsesordningen betyder, at

såvel virksomheder som privatpersoner har mulighed for at korrigere tidligere angivne oplysnin-

ger om skatter og afgifter og dermed undgå et evt. såkaldt skattetillæg

. Der vil i givet fald heller

ikke blive pålagt bøder eller fængsel. Der kan typisk være tale om, at en skatteyder angiver ude-

holdt omsætning eller en ikke tidligere oplyst indtægt. Ved selvanmeldelse skal det skyldige beløb

inklusive renter og gebyrer betales.

Reglerne om selvanmeldelse har været i skatteförfarandelagen siden 1. januar 2012.

Det er her

nærmere fastsat, at skattetillæg ikke må opkræves, når en person på eget initiativ retter urigtige

oplysninger. I Sverige anses det for at være selvanmeldelse så længe, at skattemyndighederne

–

igennem igangsatte kontrolprojekter - ikke har eller må antages at ville opdage, at en skatteyder

har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger. Fra og med den 1. august 2018 har den skatte-

pligtige yderligere fået mulighed for at blive betragtet som selvanmelder, selvom anmeldelsen

skyldes, at skattemyndighederne har informeret om kommende kontrolaktioner eller kontrolpro-

jekter på skattemyndighedernes hjemmeside eller i øvrige medier. Det er dog en betingelse, at

selvanmeldelsen sker inden to måneder efter udgangen af den måned, hvor skattemyndighe-

derne har informeret om den kommende kontrol.

Normalt vil der i Sverige kunne ske selvanmeldelse i op til seks år tilbage i tid. I løbet af 2018 kan

der således foretages korrektioner til tidligere angivne oplysninger fra indkomståret 2012 og frem.

I de tilfælde, hvor skattemyndighederne har udtaget en virksomhed eller en skatteyder til nær-

mere kontrol og har stillet spørgsmål til de (ukorrekte) angivne oplysninger, er det for sent at fore-

tage selvanmeldelse, og skattetillægget vil kunne opkræves.

Om indholdet af et skattetillæg, se afsnit 4.2.1. nedenfor.

Regeringskansliet. (2018).

Skattetillägg vid rättelse på eget initiativ

. Lokaliseret 14. februar 2019: www.regerin-

gen.se/rattsliga-dokument/lagradsremiss/2018/02/skattetillagg-vid-rattelse-pa-eget-initiativ

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

4.2.1 Sanktioner i Sverige

Til forskel fra Danmark har Sverige mulighed for at sanktionere med et administrativt skattetil-

læg.

Det svenske skattetillæg er et gebyr, som kan pålægges, fx hvis det konstateres, at en skat-

teyder har indsendt en ukorrekt skatteopgørelse til skattemyndighederne. Tilsvarende gælder for

afgifter.

Skattetillægget beregnes som 40 pct. af den skat, som skulle have været betalt. I tilfælde, hvor der

er tale om, at et beløb er henført til et forkert indkomstår (periodeforskydning) beregnes tillægs-

skatten som 10 pct. i stedet for 40 pct. Har en skatteyder fået ansat sin indkomst skønsmæssigt,

beregnes skattetillægget med 40 pct.

Der kan ske hel eller delvis fritagelse for skattetillæg, hvis det skønnes at være urimeligt at op-

kræve tillægget med det fulde beløb, fx hvis den fejl, der resulterede i skattetillægget, må antages

at skyldes alder, helbredsmæssige årsager, en misforståelse af retsreglerne eller omstændighe-

der ved sagens faktiske forhold mv.

Der kan tillige ske fritagelse for skattetillæg, hvis skattetillægget ikke står i rimeligt forhold til den

fejl, der har udløst en ukorrekt skatteansættelse. Ved delvis fritagelse for skattetillægget vil skatte-

tillægget typisk blive nedsat til det halve eller en fjerdedel af et fuldt skattetillæg. Hvis en sådan

reduktion fortsat ikke afspejler et rimeligt resultat, kan yderligere reduktion af skattetillægget

komme på tale.

Den administrative sanktion i form af skattetillæg anvendes i stor udstrækning,

jf. tabel 2

Tabel 2. Antal skattetillæg (samlet skat, moms, afgifter)

År

2013

2014

2015

2016

Kilde: Skatteverket, 2018.

Antal sager

52.000

53.000

44.000

Samlet skattetillæg (mio. SEK)

1.077

989

953

671

4.2.2 Strafforfølgning i Sverige

Hvis der er tale om særligt grove overtrædelser, vil de svenske skattemyndigheder - i stedet for at

pålægge et skattetillæg - oversende sagen til politiet med henblik på strafferetlig forfølgning. Der

findes en særlig skattestraffelov i Sverige (Skattebrottslagen). Enhver, der på anden måde end

mundtligt forsætligt afgiver urigtige oplysninger eller undlader at afgive oplysninger til skattemyn-

dighederne, hvorved der er risiko for skatteunddragelse, kan efter

skattebrottslagens § 2

idøm-

mes fængsel i indtil to år.

Hvis den forsætlige overtrædelse er af mindre omfang, kan der idømmes en bøde for skatteforse-

else

jf. lovens § 3

, mens den pågældende efter

§ 4

kan dømmes for skattesvig med fængsel fra

Sverige Riksdag. (2011).

Skatteförfarandelag (2011:1244)

. Lokaliseret 14. februar 2019: https://www.riksda-

gen.se/sv/dokument-lagar/dokument/svensk-forfattningssamling/skatteforfarandelag-20111244_sfs-2011-1244

Skatteverket. (2018).

Kontroll av underlagen för skatt

. Lokaliseret 14. februar 2019:

https://www.skattever-

ket.se/omoss/varverksamhet/statistikochhistorik/skatternasadministration/kontrollavunder-

lagenforskatt.4.3152d9ac158968eb8fd2863.html#skattetillagg

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

seks måneder og indtil seks år, hvis overtrædelsen anses for grov. Ved vurderingen af, om lovover-

trædelsen er grov, tages der særligt hensyn til, om der er tale om meget betydelige beløb, om der

er tale om falsk dokumentation, om regnskaberne er vildledende og/eller der er tale om systema-

tisk misbrug.

Ved en groft uagtsom overtrædelse med risiko for skatteunddragelse er strafferammen fra bøde

til fængsel i 1år, mens en mindre grov overtrædelse er straffri,

jf. lovens § 5

. Det er i de sidste situa-

tioner, at der i stedet kan pålægges et administrativt skattetillæg.

Såfremt betingelserne for selvanmeldelse er opfyldt, vil der hverken blive pålagt skattetillæg,

bøde eller fængsel.

4.2.3 Statistiske oplysninger om selvanmeldelse i Sverige

De svenske skattemyndigheder har oplyst, at ca. 12.000 fysiske personer har foretaget rettelser

på eget initiativ af ikke tidligere angivet indkomst fra udenlandske kilder i perioden 2010-2017.

I 2010 var det ca. 400 personer, som kom med rettelser. I 2014, der er det år, hvor der indtil videre

er kommet flest rettelser, foretog ca. 2.700 fysiske personer rettelser,

jf. figur 2.

Figur 2. Antal personer som inkommit med självrättelser

Antal

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Antal

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Kilde: Skatteverket, 2018.

Skatteverket

har oplyst, at de fleste ”självrättelser” er kommet efter forskellige leaks, fx Liechten-

steinoplysningerne (2008) og Panama-papers (2016). Der er i alt foretaget ændringer i skattean-

sættelserne i perioden 2010-2017 på ca. 2,3 mia. SEK,

jf. figur 3

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Figur 3. Beslutade belopp för självrättelser (mio. SEK).

Beløb

600

500

400

300

200

100

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Beløb

600

500

400

300

200

100

Kilde: Skatteverket, 2018.

4.3 Frit lejde ved selvanmeldelse i Norge

Skattedirektoratet i Norge har oplyst, at der trådte en ny skatteforvaltningslov i kraft pr. 1. januar

2017. Heri fremgår det, at den norske skatteforvaltningslov fastsætter de forvaltningsretlige regler

om fastsættelse af skatter og moms. I loven samles de forvaltningsretlige regler på skatteområdet

i en udtømmende skatteforvaltningslov. Loven omfatter regler for organisation, procedure, upar-

tiskhed, fortrolighed, klage og ændring, videregivelse, kontrolregler, administrative sanktioner og

retssager.

I lovens kapitel 14 er der fastsat nærmere regler om de administrative sanktionsmuligheder i form

af tillægsskat. Reglerne gælder både for selvangivelser, der er modtaget rettidigt, og for selvangi-

velser, der ikke er modtaget rettidigt.

Norske skatteydere, der frivilligt afgiver oplysninger om indkomst, der ikke tidligere er beskattet,

kan undgå at blive pålagt en sanktion i form af tillægsskat. Der pålægges heller ikke sanktioner i

form af bøder eller fængsel. Skatteyderen skal således alene betale den skyldige skat med tillæg

af påløbne renter og eventuelle gebyrer.

Det er en betingelse for at undgå en tillægsskat, at skatteyderen frivilligt retter oplysningerne eller

afgiver supplerende oplysninger, således at den korrekte skat kan beregnes. Hvis den frivillige ret-

telse derimod vurderes at være fremkaldt af kontrolforanstaltninger, der er eller vil blive gennem-

ført, eller hvis oplysningerne allerede er tilgået skattemyndighederne fra andre parter, er der ikke

tale om en frivillig rettelse.

De norske skattemyndigheder skal i hvert enkelt tilfælde af rettelse vurdere, om betingelserne for

frivillig rettelse er til stede.

De norske skattemyndigheder har vurderet, at betingelserne for frivillig rettelse ikke vil være til

stede, når den skattepligtige er blevet opmærksom på, at det er sandsynligt, at der vil blive gen-

nemført kontrol. Det kan fx være i tilfælde, hvor andre involverede i en konkret sag har kendskab til

kontrol, eller hvis der har været medieomtale af særlige emner eller områder, der vil blive kontrol-

leret.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Reglen om frivillig rettelse er generel både i den forstand, at den gælder alle former for skatteplig-

tige indtægter og formuer, og at den gælder for både direkte og indirekte skatter. Der kan foreta-

ges korrektioner 10 år tilbage i tid.

4.3.1 Sanktioner i Norge

De norske myndigheder har i lighed med de svenske myndigheder mulighed for at sanktionere

med et administrativt skattetillæg. De norske skattemyndigheder kan pålægge et normalt skatte-

tillæg og et skærpet skattetillæg. Der kan pålægges skattetillæg, når en skattepligtig har afgivet

urigtige eller ufuldstændige oplysninger eller har undladt at afgive de nødvendige oplysninger. Til-

lægget beregnes som 20 pct. af den unddragelse, der er eller ville være kunne opnået. I særlige

tilfælde

–

fx hvis de urigtige oplysninger er afgivet af en arbejdsgiver

–

vil tillægget blive beregnet

som 10 pct.

Såfremt der skal pålægges et skærpet skattetillæg, er det et krav, at den skattepligtige skal have

handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Skærpet skattetillæg skal beregnes med (yderligere) 20

eller 40 pct. af det unddragne beløb. Skærpet skattetillæg fungerer som et tillæg til det normale

skattetillæg (20 pct.), således at den samlede sanktion vil udgøre 40 eller 60 pct. af det unddragne

beløb.

Som udgangspunkt anvendes satsen på 20 pct. ved beregning af skattetillægget, så den samlede

sanktion udgør 40 pct. Et samlet skattetillæg på 60 pct. er forbeholdt de mest alvorlige overtrædel-

ser, fx organiseret svig.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Tabel 3. Antal administrative skattetillæg (skat, formueskat og moms)

År

2013

2014

2015

2016

2017

Antal skattetillæg

(ordinær ansættelse)

9.569

11.763

12.167

10.848

Antal skattetillæg

ved efterkontrol*

2.695

2.367

1.915

2.017

1.648

Anm.: Skattetillæget ved efterkontrol kan vedrøre flere år.

Kilde: Skatteetaten, 2018.

4.3.2 Strafforfølgning i Norge

De norske skattemyndigheder skal vurdere, om en sag skal anmeldes til politiet. Politianmeldelse

er forbeholdt sager om overtrædelser af alvorlig karakter, fx når det drejer sig om større skatte- og

afgiftsbeløb eller om organiseret svig. Tilsvarende gælder, hvis skattemyndighedernes kontrol er

vanskeliggjort som følge af grove overtrædelser af regnskabslovgivningen. Reglerne om skatte-

svig fremgår af den norske straffelov §§ 378 og 379.

Ved anmeldelse til politiet kan den skattepligtige blive dømt for:



Skattesvig

–

strafferammen er bøde eller fængsel indtil to år.



Groft skattesvig

–

strafferammen er bøde eller fængsel i indtil seks år.



Groft uagtsomt skattesvig

–

strafferammen er bøde eller fængsel i indtil ét år.

Som tillæg til frihedsstraf idømmes en bøde.

Såfremt betingelserne for selvanmeldelse (frivillig rettelse) er opfyldt, vil der ikke blive pålagt

bøde eller fængsel, idet skattemyndighederne ikke anmelder forholdet til politiet.

4.3.3 Statistiske oplysninger om selvanmeldelse i Norge

De norske skattemyndigheder oplyser, at der er modtaget ca. 2.100 anmodninger om frivillig ret-

telser i perioden fra 20017 til medio 2017,

jf. tabel 4

Tabel 4. Anmodning om frivillig rettelser 2007-2017

År

2007-2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Total

Skatteetaten, 2018.

Antal sager

236

131

115

229

295

384

515

212

2.117

Øget skattepligtig indkomst

(mio. NOK)

288,2

544,3

478,4

273,3

281,1

189,6

326,0

197,0

2.577,9

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Rettelserne har resulteret i en forhøjelse af den skattepligtige indkomst med ca. 2,6 mia. NOK, og

registrering af formuer på ca. 71 mia. NOK. Tilsammen har dette givet 1,6 mia. NOK i øget skatte-

provenu. Det fremgår ikke af tallene, hvor stor en del af skatteprovenuet, der vedrører forhøjelse af

den skattepligtige indkomst.

De norske skattemyndigheder oplyser, at der er kommet flere selvanmeldelser efter afsløringerne

af Panama Papers, Bahama Leaks og information om øget udveksling af oplysninger mellem skat-

temyndighederne.

De seneste aftaler om automatisk udveksling af oplysninger betyder, at de

norske skattemyndigheder får betydeligt flere oplysninger om konti i udlandet. Skattemyndighe-

derne kan konstatere, at det bliver mere almindeligt af have formue eller indkomst i andre lande.

Samtidig viser de afsluttede sager om frivillige rettelser, at flere sager omhandler mindre beløb.

4.4 Opsummering af resultaterne af selvanmeldelse og kontrolpro-

jekter rettet mod skattely i Sverige, Norge og Danmark

I perioden 2010 til 2017 benyttede lige godt 12.000 personer den svenske selvrettelsesordning og

skatteindtægterne herfra udgjorde knap 2,3 mia. SEK eller cirka 190.000 SEK per sag. I perioden

2011-13 gav selvrettelser anledning til skatteindtægter på cirka 250.000 SEK per sag. Der er såle-

des overvejende tale om forholdsvis små sager, selvom der også kan være enkeltstående sager

med større beløb.

Omkring 2.100 personer har fra 2007 til 3. kvartal 2017 foretaget selvanmeldelse i Norge, hvilket

har givet ca. 2,6 mia. NOK i forhøjede skattepligtige indkomster, svarende til ca. 1,6 mia. NOK i skat-

teindtægt. Det svarer til ca. 762.000 NOK pr. sag.

SKAT har færdigbehandlet sagerne fra den midlertidige strafnedsættelsesordning, som var gæl-

dende i perioden fra den 1. juli 2012 til den 30. juni 2013. I alt modtog SKAT 192 selvanmeldelser,

som resulterede i et skatteprovenu på 260 mio. kr., svarende til 1,35 mio. kr. pr. sag. Derudover

blev der fundet formuer i udlandet på over 1 milliard kr., hvor fremtidigt afkast mv. vil blive beskat-

tet.

Sager afledt af det danske Money transfer projekt I og II har givet anledning til merindtægter på

1,73 mia. kr. i årene 2011-17. Projekterne har omfattet 3.043 personer, hvilket giver et gennemsnit-

ligt skatteprovenu på ca. 568.000 kr. pr. sag.

4.5 Sammenfatning af sanktionspraksis i Danmark, Sverige og Norge

I Danmark, Norge og Sverige eksisterer en specifik strafferetlig bestemmelse, som omfatter den

forsætlige afgivelse af urigtige oplysninger i selvangivelsen med henblik på unddragelse af skat.

Strafferammerne i de tre lande er imidlertid forskellige.

I Norge og Sverige er normalstraffen bøde og fængsel i indtil to år, hvor den normale strafferamme

i Danmark er bøde og fængsel i indtil et år og seks måneder. Når der er tale om grove overtrædel-

ser er maksimumsstraffen i Norge og Sverige seks år, mens den i Danmark er otte år.

Skatteetaten. (2017, 7. september).

Det blir vanskeligere å få innvilget frivillig retting: Nå får Skatteetaten opplysninger

om penger i utlandet

. Lokaliseret 26. januar 2019: https://www.skatteetaten.no/presse/nyhetsrommet/det-blir-vanskeli-

gere-a-fa-innvilget-frivillig/

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Maksimumsstraffen for grove overtrædelser af skatte- og momslovgivningen blev i 2005 hævet fra

fire til otte år. Indtil da havde Danmark således en relativ lav strafferamme sammenlignet med

Norge og Sverige.

Forskellene i sanktionspraksis i de nordiske lande er ikke store, når der er tale om grovere forsæt-

lige unddragelser, men forskellene er derimod påfaldende i forhold til mindre alvorlige groft uagt-

somme eller forsætlige overtrædelser.

De administrative myndigheder i Norge og Sverige har ingen beføjelser til at afslutte straffesager.

Til gengæld

har de pønale sanktionsmuligheder i form af administrativt pålagte ”skattetillæg”. I

begge lande er 40 pct. af den unddragne skat det normale maksimum for et skattetillæg. I Norge

kan tillægget dog stige til 60 pct. Begrundelsen for at indføre et administrativt skattetillæg har væ-

ret at aflaste domstolssystemet for de mindre skattestraffesager. Som det fremgår af tabel 2 og 3

anvendes skattetillægget i stor udstrækning i begge lande.

I Danmark skal alle overtrædelser behandles som straffesager under de straffeprocessuelle reg-

ler, og der kan alene idømmes de sanktioner, som er omfattet af straffelovens almindelige del.

For at undgå, at domstolssystemet og politi og anklagemyndighed bliver overbebyrdet med min-

dre skattestraffesager, har de danske skattemyndigheder ved lov fået kompetence til at afslutte

sager, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den sigtede tilstår og er villig til at underskrive et bø-

deforelæg. Et underskrevet bødeforelæg har samme status som en endelig dom. Den normale

sanktion i et bødeforelæg er to gange det unddragne beløb ved en forsætlig overtrædelse, og én

gang det unddragne beløb ved en groft uagtsom overtrædelse. Straffen i Danmark er således væ-

sentligt strengere end i Norge og Sverige, når der er tale om mindre alvorlige overtrædelser, men

dette modificeres af det faktum, at der til gengæld er tale om væsentlig færre bødesager i Dan-

mark end sager med skattetillæg i Norge og Sverige.

Den danske ordning skiller sig ligeledes ud ved, at de administrative myndigheder kan afslutte en

straffesag efter samme retningslinjer som retsplejeloven angiver for anklagemyndigheden. Der-

ved opnår den sigtede de samme processuelle retsgarantier som under en straffesag, der be-

handles af politi og anklagemyndighed.

4.5.1.1 Anvendelse af skattetillæg

De norske myndigheder har oplyst, at der i forbindelse med den ordinære ansættelse af skat, for-

mueskat og moms gennemsnitligt i årerne 2013-2016 er pålagt tillægsskat i gennemsnitligt ca.

11.000 sager årligt, og i forbindelse med den efterfølgende kontrol er der i perioden 2013-2017

pålagt tillægsskat i ca. 2.000 sager årligt.

De svenske myndigheder har oplyst, at der i perioden 2013-2015 er pålagt skattetillæg i gennem-

snitligt 52.000 sager årligt. Det dækker over skattetillæg for både direkte og indirekte skatter, både

i forbindelse med ordinær ansættelse og efterfølgende kontrol.

I Danmark ligger det gennemsnitlige antal bødesager for unddragelse af direkte skatter og gene-

relle afgifter på under 1.000 sager årligt. Selvom der ikke kan sammenlignes direkte, vil det være

nærliggende at konstatere, at skattetillægget betyder, at Norge og Sverige har flere og skrappere

sanktioner end Danmark, når der er tale om mindre alvorlige overtrædelser, da antallet af sager

med bødestraf for en mindre grov overtrædelse i Danmark slet ikke er i samme størrelsesorden.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

For god ordens skyld kan nævnes, at det eksisterende danske skattetillæg har en helt anden ka-

rakter end det norske og svenske. Skattetillægget udløses automatisk på et objektivt grundlag, når

selvangivelsen ikke er modtaget inden selvangivelsesfristens udløb. Et dansk skattetillæg udgør

250 kr. pr. dag og kan maksimalt udgøre 5.000 kr.

4.5.2 Oversigt over sanktionspraksis i Danmark, Norge og Sverige

I nedenstående skemaer opsummeres de gældende regler for sanktion af overtrædelse af skatte-

lovgivningen i Danmark, Norge og Sverige.

Som det fremgår af skemaerne, er overtrædelsens grovhed ikke karakteriseret ved en bestemt

størrelse af det unddragne beløb i de norske og svenske regler, og udgangspunktet er en sanktion

i form af et skattetillæg. I Danmark er beløbsgrænsen på 250.000 kr. for en forsætlig skatteunddra-

gelse og 100.000 kr. for en forsætlig afgiftsunddragelse afgørende for, at skattemyndighederne

ikke kan afgøre en sag administrativt, men skal overgive den til politiet.

Der er meget stor forskel på den gældende praksis for selvanmeldelse i de nordiske lande

Både

Norge og Sverige har ubegrænset frit lejde, hvor der ikke er nogen form for sanktion, hvis en skat-

teyder frivilligt henvender sig til skattemyndighederne med alle de relevante oplysninger,

jf. tabel

. I Danmark kan straffen nedsættes betragteligt eller helt bortfalde,

jf. tabel 6.

Tabel 5. Sanktioner i Norge og Sverige

Norge

Sanktion

Grov uagtsom-

hed

(Ingen beløbs-

grænse)

Forsæt

(Ingen beløbs-

grænse)

Skattetillæg eller

straf med bøde

eller fængsel ind-

til et år.

Skattetillæg eller

straf med bøde

eller fængsel ind-

til to år og ved

groft skattesvig

(betydelige be-

løb) bøde eller

fængsel indtil

seks år.

Intet skattetillæg

og ingen straf.

Frivillig rettelse

Intet skattetillæg

og ingen straf

Sanktion

Skattetillæg eller

ved

skatteforse-

else

straf med

bøde.

Skattetillæg eller

ved grove over-

trædelser straf

med fængsel fra

seks måneder

indtil to år og ved

skærpende om-

stændigheder

fængsel indtil

seks år.

Skatteministeriet, 2019.

Sverige

Frivillig rettelse

Intet skattetillæg

og ingen straf

Intet skattetillæg

og ingen straf.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Tabel 6. Sanktioner i Danmark

Normalstraf

Skatter og generelle

afgifter

Normalstraf

Punktafgifter

Selvanmeldelse

Grov uagtsomhed

Ingen beløbs-

grænse

Administrativt bødefor-

læg

Administrativt bøde-

forlæg

Ingen straf

Bøden beregnes som

én gang det unddragne

beløb

Bøden beregnes som

en halv gang det und-

dragne beløb

Forsæt

Op til 100.000 kr.

Punktafgifter

Administrativt bødefo- Ingen straf

relæg

Bøden beregnes som

én gange det und-

dragne beløb

Op til 250.000 kr.

Skatter og gene-

relle afgifter

Bøden beregnes som to

gange det unddragne

beløb

Administrativt bødefore-

læg

Under 100.000 kr: in-

gen straf

NB: I intervallet

100.000 kr. til

250.000 kr. er fore-

slået en bøde på én

gang det unddragne

beløb

100.000

–

500.000

kr.

Punktafgifter

Betinget eller ubetin-

get fængsel op til et

år og seks måneder

samt en tillægsbøde

på en halv gang det

unddragne beløb

Betinget fængsel

samt en tillægsbøde

på en halv gang det

unddragne beløb.

NB: I intervallet

100.000 kr. til

250.000 kr. er fore-

slået en bøde på én

gang det unddragne

beløb

250.000

–

500.000

kr.

Skatter og gene-

relle afgifter

Betinget eller ubetinget

fængsel op til et år og

seks måneder samt en

tillægsbøde på én gang

det unddragne beløb

Over 500.000 kr.

Ubetinget fængsel op til

otte år,

jf. straffelovens

Ubetinget fængsel op

til otte år,

jf. straffelo-

vens § 289,

samt en

tillægsbøde på en

halv gang det und-

dragne beløb.

Skatteministeriet, 2019.

Betinget eller ubetin-

get fængsel samt en

tillægsbøde på en

halv gang det und-

dragne beløb

Ubetinget fængsel op

til otte år,

jf. straffelo-

vens § 289,

samt en

tillægsbøde på en

halv gang det und-

dragne beløb.

Alle skatter og afgif- § 289,

samt en tillægs-

ter

bøde på én gang det

unddragne beløb.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

5. Effekt af selvanmeldelse

Skattemyndighedernes indsats vedrørende skatteunddragelse via skattely er ressourcekræ-

vende. Fx indebærer det behandling af store datamængder og analyser af ofte komplekse ejer-

skabsstrukturer mv. Dertil kommer ressourcer anvendt ved behandlingen af sagerne i retssyste-

met.

Det kan give anledning til at overveje, om skatteydere, der har skjulte formueværdier i udlandet, ad

anden vej kan tilskyndes til at oplyse om disse til skattemyndighederne med henblik på at mind-

ske omkostningerne til sagsbehandling og

–oplysning.

En mulighed vil være at indføre en selvan-

meldelsesordning, hvor skatteydere helt eller delvist kan undgå strafforfølgelse, hvis de oplyser

skattemyndighederne om fx formuer i udlandet.

I det følgende gennemgås økonomiske argumenter for og imod indførelsen af en selvanmeldel-

sesordning i Danmark, ligesom der gennemgås effektundersøgelser om samme.

5.1 Den økonomiske litteratur om effekt af selvanmeldelse

I det følgende gennemgås argumenter fra den økonomiske litteratur for og imod en selvanmeldel-

sesordning.

En selvanmeldelsesordning kan på den ene side tilskynde personer, der allerede har skjult vær-

dier i udlandet, til at oplyse om disse til myndighederne og betale skat heraf. Selvanmeldelse vil

særligt være aktuelt, hvis skatteyderens forventninger til risikoen for at blive opdaget ændrer sig,

fx fordi skattemyndighederne får bedre muligheder for at opdage skatteunddragelsen. Det kan

også skyldes, at skatteyderens egne forhold ændrer sig på en måde, som gør skatteunddragelsen

mere besværlig eller risikabel, fx hvis der opstår uenighed eller konflikt med personer, der har

kendskab til skatteunddragelsen, eller hvis ændringer i skatteyderens ønskede dispositioner be-

sværliggør fortsat unddragelse.

På den anden side medfører muligheden for selvanmeldelse

–

hvis denne er permanent eller af

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

skatteyderne forventes at blive forlænget eller genindført senere

–

at risikoen ved skatteunddra-

gelse via skattely bliver mindre: Ved senere hen at ”ombestemme” sig og selvanmelde kan straf

og evt. anden stigmatisering undgås eller mindskes. En selvanmeldelsesordning mindsker såle-

des risikoen ved skatteunddragelse, fordi skatteyderen har muligheden (en ”option”) for at elimi-

nere risikoen for at blive opdaget mod at betale skatten samt evt. bøde, gebyr mv.

Det trækker isoleret set i retning af at øge omfanget af skatteunddragelse, fordi den forventede

straf alt andet lige mindskes.

Disse forhold er belyst i en række teoretiske og nogle få empiriske undersøgelser. I den teoretiske

litteratur fremhæves de to nævnte, modsatrettede virkninger på regelefterlevelsen og skatteind-

tægterne.

Lignende overvejelser fremgår af publikationer fra de internationale økonomiske orga-

nisationer.

5.1.1 Undersøgelser af effekten af selvanmeldelsesordninger

Som omtalt i forrige kapitel har Norge og Sverige indført permanente selvanmeldelsesordninger,

hvor skatteydere helt kan undgå straf, hvis de selv tager initiativ til at oplyse om formuer i udlandet

og betaler den skyldige indkomst- og evt. formueskat. I mange andre lande findes midlertidige el-

ler permanente varianter af en sådan ordning, hvor der fx kan være tale om bøde, men med en la-

vere sats, end hvis skatteunddragelsen opdages og straffes som følge af myndighedernes kontrol.

De norske og svenske ordninger er således særskilt gunstige for skatteyderne.

Et studie fra 2017 beskæftiger sig med erfaringerne med den norske selvanmeldelsesordning, der

har været i kraft siden 1950.

I perioden 2006-2010 har knap 1.500 personer benyttet sig af ord-

ningen. Studiet fokuserer på, hvorvidt norske skatteydere, der benytter selvanmeldelse, i årene

herefter betaler mere i skat end i årene inden.

Undersøgelsen viser, at den selvangivne formue og indkomst stiger markant for de skatteydere,

der vælger at bruge selvanmeldelsesordningen. Skattebetalingen for de personer, der anvender

selvanmeldelsesordningen, stiger således med ca. 30 pct. i årene efter selvanmeldelsen sammen-

holdt med årene før. Virkningen holder sig over en årrække. Det kan tolkes som udtryk for, at de

pågældende personer ikke erstatter illegal skatteunddragelse med legale metoder til at udskyde,

mindske eller undgå skatten.

Resultaterne kan således umiddelbart indikere, at en selvanmeldelsesordning kan være en effek-

tiv måde at øge skattebetalingerne fra personer, der allerede har skjulte formuer i skattely, samti-

dig med, at skattemyndighederne ikke i samme omfang skal bruge ressourcer på at undersøge de

Selvom en selvanmeldelsesordning formelt set er tidsbegrænset, kan det godt tænkes, at skatteyderne opfatter den

som permanent: Hvis det

–

set fra skattemyndighedernes side

–

er hensigtsmæssigt at indføre ordningen i dag, så tilsiger

de samme overvejelser, at skattemyndighederne på et senere tidspunkt vil beslutte at genindføre eller forlænge ordnin-

gen. En midlertidig ordning er derfor ikke nødvendigvis troværdig.

Andreoni, James. (1991). The desirability of a permanent tax amnesty.

Journal of Public Economics

, vol. 45 (nr. 2), s. 143-

159. Se også Stella, Peter. (1991). An Economic Analysis of Tax Amnesties.

Journal of Public Economics

, vol. 46 (nr. 3), s.

383-400.

Update on Voluntary Disclosure Programmes

–

A Pathway to Tax Compliance

, August 2015, OECD samt

Tax Amnesties:

Theory, Trends, and Some Alternatives

, July 2008, IMF.

(2017).

Tax Evasion and Inequality. NBER Working Paper no.

23772.

Lokaliseret 5. april 2018: http://www.nber.org/papers/w23772.

Alstadsæter, Annette; Niels Johannesen & Gabriel Zucman.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

pågældendes forhold.

Det skal dog understreges, at skatteydere, der vælger selvanmeldelse,

kan være motiveret af, at deres forhold allerede er i skattemyndighedernes søgelys, eller der

umiddelbart er udsigt hertil. I så fald ville den nævnte stigning i skattebetalingen formentlig have

fundet sted alligevel og vil altså ikke være drevet af selvanmeldelsesordningen.

Overfor dette perspektiv står argumenterne om, at en selvanmeldelsesordning i sig selv vil redu-

cere risikoen ved skatteunddragelse, fordi skatteyderen i vidt omfang kan undgå straf, hvis und-

dragelsen ikke opdages, eller skatteyderen ombestemmer sig og benytter selvanmeldelse.

Så vidt Skatteministeriet er bekendt findes ikke empiriske undersøgelser, der belyser denne ef-

fekt på skandinaviske data. Der findes imidlertid en undersøgelse på amerikanske data

, der indi-

kerer, at amerikanske skatteyderes anvendelse af formueanbringelser i en række lavskattelande

steg efter indførelsen af en (i første omgang midlertidig) selvanmeldelsesordning i 2009.

De to modsatrettede virkninger på regelefterlevelsen, som må forventes ved indførelse af en selv-

anmeldelsesordning, kan således underbygges empirisk, om end i forskellige undersøgelser med

forskelligt data- og metodegrundlag.

I forbindelse med den nævnte reducerede præventive virkning af risikoen for at blive opdaget og

straffet kan det bemærkes, at den norske selvanmeldelsesordning stort set ikke blev benyttet før

2008, hvor skattemyndighederne fik adgang til bl.a. bankoplysninger fra Schweiz. Ligeledes var

der i årene 2013-2015 en ny bølge af skatteydere, der benyttede selvanmeldelse. Det var igen

sammenfaldende med, at myndighederne fik forbedret mulighed for at udveksle informationer

med en række skattelylande. Det indikerer, at skatteydere, der har skjult formuer i udlandet, tillæg-

ger risikoen for at blive opdaget og straffet betydning. Et tilsvarende mønster findes i data for ty-

ske skatteyderes anvendelse af selvanmeldelse.

Samlet set kan en permanent selvanmeldelsesordning således medføre et merprovenu, fordi

nogle skatteunddragere ombestemmer sig og betaler den korrekte skat. Dette merprovenu vil dog

kunne blive mere end opvejet, hvis den mindre risiko som følge af muligheden for selvanmeldelse

medfører, at flere skatteydere vælger at benytte fx formueanbringelse i skattelylande til skatte-

unddragelse.

5.2 Selvanmeldelse i et kriminologisk perspektiv

Inden for den kriminologiske forskning anvendes betegnelsen

generalpræventiv effekt

om det for-

hold, at truslen om straf antages at forebygge, at befolkningen i almindelighed begår kriminalitet.

Straffens generalpræventive effekt opnås ved, at et individ afskrækkes fra at begå forbrydelser,

fordi det oplever, at 1) der er en væsentlig risiko for at blive straffet (opdagelsesrisiko og/eller

sandsynligheden for strafforfølgning/straf), at 2) straffen iværksættes hurtigt, og/eller at 3) straf-

fen er streng.

Det er dog ikke nødvendigvis overraskende, at skatteydere, der selvanmelder, efterfølgende ikke nedbringer skatten ad

lovlig vej: En ”fornuftig” skatteyder, der har adgang til såvel legale som illegale muligheder for at undgå skattebetaling, må

forventes at foretrække førstnævnte, som ikke indebærer risiko for straf. Hvis skatteyderen da af den ene eller den anden

grund selv vælger at ophøre med skatteunddragelsen, forekommer det derfor logisk, at vedkommende ikke efterføl-

gende kan nedbringe skatten ad lovlig vej.

Langenmayr, Domenika. (2017). Voluntary disclosure of evaded taxes

–

Increasing revenue or increasing incentives to

evade?

Journal of Public Economics

, vol. 151, s. 110-125.

Ibid.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Justitsministeriets Forskningskontor har oplyst, at der på dette område er gennemført relativ lidt

kriminologisk forskning, antagelig fordi emnet er vanskeligt at belyse forskningsmæssigt. Den kri-

minologiske forskning, der er gennemført, peger ofte på en præventiv effekt af visheden for

straf/opdagelsesrisikoen, mens der sjældent påvises en effekt af variationer i straffens strenghed.

Dette synes tilsvarende at være konklusionen i den meget begrænsede mængde af kriminologisk

forskning i økonomisk kriminalitet, som findes.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

OECD’s anbefalinger ved etable-

ring af selvanmeldelsesordninger

Mulighederne for at skjule midler i skattely er betragteligt mindsket indenfor de sidste 10 år, hvor

OECD har haft fokus på problemstillingen. I dag har 154 lande forpligtet sig til automatisk at ud-

veksle oplysninger om skatteforhold efter OECD’s Common Reporting

Standards (CRS).

Global Forum for Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes fører kontrol med,

at landene sikrer en effektiv implementering af CRS. Dertil kommer en række aftaler om automa-

tisk informationsudveksling om indeståender på udenlandske bankkonti mv. Informationsudveks-

lingen har øget den generelle opdagelsesrisiko for midler, der er placeret på udenlandske konti. I

regi af OECD har det affødt drøftelser af, hvordan det voksende pres på skattepligtige med skjulte

formuer i skattely bedst kan udnyttes til at få formuerne frem i lyset.

OECD offentliggjorde i 2015 rapporten

Update on Voluntary Disclosure Programmes

, som inde-

holder anbefalinger til, hvilke overvejelser skattemyndigheder bør gøre sig i forbindelse med etab-

lering af en eventuel selvanmeldelsesordning.

Selvom midlertidige selvanmeldelsesordninger bliver mindre aktuelle, jo flere lande, der tilslutter

sig OECD’s standarder for informationsudveksling, kan anbefalingerne fra OECD være en inspira-

tion i forhold til Skattelovrådets overvejelser om en eventuel dansk selvanmeldelsesordning.

Dette kapitel indeholder en gennemgang af de emner, som OECD fremhæver i sin rapport fra

2015, henholdsvis formål og vilkår med en selvanmeldelsesordning, procedurer for selvanmel-

delse samt informationsindsamling og kommunikation i forbindelse med indførelsen af en ord-

ning.

I det omfang det er muligt, vil OECD’s anbefalinger blive sammenholdt med dansk praksis, om end

den generelle selvanmeldelsesordning i Danmark har et helt andet udgangspunkt. Den midlerti-

dige straflempelsesordning i forbindelse med selvanmeldelse af indeståender på udenlandske

OECD. (2015).

Update on Voluntary Disclosure Programmes: A Pathway to Tax Compliance.

Paris.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

konti, som eksisterede i et år fra juli 2012, tog udgangspunkt i OECD’s anbefalinger i en tidligere

rapport fra 2010 om samme emne.

6.1 Formål med og valg af selvanmeldelsesordning

Indledningsvist er det nødvendigt at afklare, hvad skattemyndighederne ønsker at imødekomme

med en selvanmeldelsesordning. Ofte vil myndighederne tage en selvanmeldelsesordning i brug

for på kort sigt at opnå et øget skatteprovenu på en effektiv måde og for at forbedre den generelle

regelefterlevelse på længere sigt. Det konkrete formål med ordningen vil få betydning for selve

indretningen af modellen, herunder om der skal være tale om en midlertidig eller permanent ord-

ning.

En midlertidig ordning vil ofte være målrettet en specifik problemstilling og hermed vedrøre en af-

grænset gruppe af alle skattepligtige i en kortere, tidsbegrænset periode, fx forud for implemente-

ring af ny lovgivning. En permanent ordning vil ofte have et mere generelt formål, hvor alle skatte-

pligtige har mulighed for at oplyse om manglende skattepligtig indkomst inden for de almindelige

forældelsesfrister.

Samtidig skal skattemyndighederne tage stilling til rækkevidden af en eventuel ordning. Det gæl-

der fx i forhold til emnemæssige afgrænsninger. Derudover skal det overvejes, om selvanmelder-

ordningen skal være tilgængelig for alle skattepligtige til landet eller om der skal være en række

specifikke krav, der skal opfyldes, før en skattepligtig vil være omfattet af ordningen.

OECD anbefaler, at selvanmeldelsesordninger som hovedregel har et bredt anvendelsesområde,

der virker over for alle skattepligtige i det pågældende land. Samtidig anbefales det, at ordningen

omfatter alle typer af ikke-betalte skatter, idet en tids- eller emnemæssig afgrænset ordning kan

påvirke graden af selvanmeldelse negativt, fx hvis kun dele af den skattepligtiges skatteforhold er

omfattet af selvanmeldelsesordningens formål.

Efter iværksættelse af en selvanmeldelsesordning anbefaler OECD desuden, at skattemyndighe-

derne forholder sig til, hvorvidt selvanmeldelsesordningen har den forventede effekt på skatte-

provenuet. Ordningen skal med andre ord kunne stå mål med de omkostninger, der er forbundet

med at administrere den, ligesom effekten af ordningen skal afvejes i forhold til det skattepro-

venu, som forventeligt ville kunne inddrives uden en selvanmeldelsesordning.

OECD nævner, at en afvejning af ressourceomfanget kan være med til at sikre, at retsfølelsen hos

den regelefterlevende del af befolkningen ikke påvirkes negativt. Skattemyndighederne kan nem-

mere legitimere at bruge ressourcer på en selvanmeldelsesordning, hvis ordningen faktisk bety-

der, at flere skatteborgere betaler den retmæssige skat.

Som det fremgår af kapitel 5 om effekt af selvanmeldelse, er det ikke muligt at kvantificere eller

dokumentere virkninger i form af en negativ effekt på regelefterlevelsen, som vil skulle regnes

med i et samlet skøn over effekterne af selvanmeldelse. Samtidig peger analysen i kapitel 5 på, at

en selvanmeldelsesordning i sig selv vil svække skatteydernes incitament til at overholde reg-

lerne. Selvom nogle skatteydere via selvanmeldelse betaler ellers unddraget skat, vil en svækket

regelefterlevelse trække i modsat retning på de offentlige indtægter.

OECD. (2010).

Offshore Voluntary Disclosure: Comparative analysis, guidance and policy advice

. Paris.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Boks 8. Formålet med selvanmeldelsesordninger i Danmark

I Danmark er der udviklet en fast praksis for, at forsætlig skatteunddragelse under 100.000

kr. og groft uagtsom skatteunddragelse (uanset beløbsstørrelse) ikke straffes, når der er tale

om selvanmeldelse. Denne praksis hviler på strafferetlige principper om, at formildende om-

stændigheder bør medføre lavere straf. Praksis har hermed ikke sit udspring i særlige skatte-

økonomiske overvejelser.

Ordningen betragtes af Skattestyrelsen som en strafnedsættelsesordning, snarere end en

egentlig selvanmeldelsesordning. Skattestyrelsen har derfor ikke fokus på, om der er fælles

retningslinjer for behandlingen af en ansættelsesændring i de sager, hvor ansættelsesæn-

dringen sker på den skattepligtiges eget initiativ, og hvor ændringen fører til øget skattebeta-

ling, eller til hvilket provenu det faktiske omfang af selvanmeldelsen har genereret.

Medio 2012 iværksatte de danske skattemyndigheder en etårig, midlertidige strafnedsættel-

sesordning ved selvanmeldelse af indeståender på udenlandske konti. Ordningen var inspire-

ret af anbefalinger fra OECD. Der henvises til rapportens afsnit 3.2.3 for en nærmere beskri-

velse af ordningen.

Skatteministeriet, 2019.

6.2 Vilkår for selvanmeldelse

Det er samtidig vigtigt, at der er en klar beskrivelse af de vilkår, som en selvanmeldelse sker under.

Det gælder i forhold til, hvem der kan selvanmelde; hvilke typer af skatte og afgifter, der er omfat-

tet af ordningen; om ordningen er omfattet af tidsfrister; om selvanmeldelse afføder en reduceret

skattebetaling for det selvanmeldte beløb eller en lavere bødestraf mv.

OECD påpeger, at udarbejdelsen af vilkårene skal være med til at skabe incitament til at anvende

selvanmeldelsesordningen.

Først bør selvanmeldelsesordningen indeholde et økonomisk incitament, fx en reduktion af det

beløb, som skal betales i skat, renter eller bøder som følge af selvanmeldelsen. OECD vurderer, at

de økonomiske omkostninger for den skattepligtige er en helt central motivation for at selvan-

melde. Hvis udgifterne til betaling af restskat, renter og bøder overstiger værdien af de selvan-

meldte midler eller det er uklart, hvad de samlede udgifter vil beløbe sig til, vil det kunne afholde

skattepligtige fra at selvanmelde.

På den baggrund anbefaler OECD, at de økonomiske omkostninger ved at selvanmelde bør være

mindre, end hvis den skattepligtige var blevet opdaget som led i skattemyndighedernes alminde-

lige kontrolarbejde. Samtidig skal omkostningerne dog være højere, end hvis den skattepligtige

havde været regelefterlevende fra start.

Et andet incitament for selvanmeldelse kan være, at den strafferetlige forfølgning af skatteforhold

bortfalder som følge af selvanmeldelsen. Hertil anbefaler OECD, at relevante myndigheder, fx an-

klagemyndigheden, afgiver en erklæring, som beskriver de tilfælde, hvor strafferetlig forfølgning

kan frafalde. Erklæringen kan blandt andet beskrive, hvordan selvanmeldte midler, som oprinde-

ligt blev anbragt i udlandet af en forælder eller bedsteforældre, vil blive håndteret strafferetligt.

OECD anfører, at alle compliance tilgange har til formål at finde en balance mellem compliance by

design

og at modvirke manglende regelefterlevelse. De skattepligtiges opfattelse og reaktion på

Compliance by design går bl.a. ud på, at indrette systemer og lovgivning på en sådan måde, så de er med til at opfordre

til automatisk regelefterlevelse ved at gøre det svært tilsigtet eller utilsigtet at afgive fejlagtige oplysninger til skattemyn-

dighederne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

denne balancegang er afgørende for en compliance tilgangs succes. Det er derfor vigtigt, at tilret-

telæggelsen af en selvanmeldelsesordning bliver tilpasset den allerede eksisterende compliance

tilgang, så selvanmeldelsesordningen ikke har en negativ virkning på regelefterlevelsen samlet

set.

OECD beskriver, hvordan nogle selvanmeldelsesordninger

iagttager denne balancegang, ved at

ordningens vilkår fx tilbyder en reduktion i betalingen af renter og/eller bøder, mens der samtidig

skal betales fuld skat af de selvanmeldte midler. Tilrettelæggelsen af en selvanmeldelsesordnings

vilkår bør derfor bero på en afvejning mellem at sikre tilstrækkeligt incitament til, at ikke-regelef-

terlevende skattepligtige selvanmelder ikke tidligere oplyste midler, og samtidig ikke ansporer til

en sådan adfærd til at starte med.

OECD pointerer, at det er sandsynligt, at de mest succesfulde selvanmeldelsesordninger vil være

de ordninger, hvis vilkår er i overensstemmelse med skattemyndighedernes løbende compliance

tilgang, mens de samtidig er attraktive for potentielle selvanmeldere på kort sigt.

Ud over, at en selvanmeldelsesordning ikke skal modarbejde skattemyndighedernes løbende

compliance tilgang, skal selvanmeldelsesordningen i sig selv være troværdig, idet der skal være

en reel opdagelsesrisiko, hvis man ikke melder sig selv. OECD anfører, at det er helt centralt, at

skattemyndighederne kan demonstrere, at de forsat fører effektiv kontrol med manglende regel-

efterlevelse på områder, som bliver omfattet af en selvanmeldelsesordning, og at manglende re-

gelefterlevelse, som bliver afdækket som led i kontrol, bør sanktioneres hårdere end dem, som

melder sig selv. OECD påpeger også, at en selvanmeldelsesordnings succes kan være med til at

understøtte den offentlige forståelse af, at skattemyndighederne har de nødvendige værktøjer,

beføjelser og kapacitet til at håndtere og kontrollere tilfælde af manglende regelefterlevelse hos

de skattepligtige, som ikke oplyser om skattepligtig indkomst.

OECD nævner også, at en høj og reel opdagelsesrisiko vil påvirke viljen hos den skattepligtige til at

oplyse om ikke tidligere oplyste midler, og at en selvanmeldelsesordning kan supplere og styrke

denne tendens. OECD påpeger, at en selvanmeldelsesordning for at være en succes skal foranle-

dige, at de skattepligtige, som ikke melder sig selv, bliver opdaget samt tilvejebringe incitament til,

at potentielle selvanmeldere anvender selvanmeldelsesordningen.

OECD fremhæver, at det er vigtigt, at skattemyndighedernes kontrolbeføjelser er effektive både

overfor manglende regelefterlevelse, som der kan selvanmeldes om, og manglende regelefterle-

velse, der ikke er er omfattet af en selvanmeldelsesordning. Skattemyndighederne bør samtidig

med introduktionen af en ny selvanmeldelsesordning kommunikere til offentligheden, at der eksi-

sterer troværdige sanktioner for de skattepligtige, som ikke selvanmelder eller som kun foretager

delvis selvanmeldelse. OECD påpeger, at hvis skattemyndighederne ikke gør dette, vil der nær-

mere blive tale om en svækkelse af regelefterlevelsen fremfor at fremme regelefterlevelsen. Sam-

tidig bør skattemyndighederne ikke gentage midlertidige selvanmeldelsesordninger med ensly-

dende anvendelsesområder og vilkår, da det ikke er troværdigt, at der lanceres enslydende selv-

anmeldelsesordninger gang på gang.

En selvanmeldelsesordning vil kunne sikre en stigning i skatteindtægter, men det må ikke være på

bekostning af regelefterlevelsen på længere sigt.

OECD beskriver ikke nærmere, hvilke selvanmeldelsesordninger, der er tale om. OECD-rapport fra 2015 pkt. 29.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Som det fremgår af analysen i kapitel 5 om effekt af selvanmeldelse, vil sidstnævnte betingelse

næppe kunne opfyldes i praksis. Skattepligtige, som melder sig selv, må ikke få indtrykket af, at de

alene behøver at efterleve skattereglerne, når selvanmeldelse sker på favorable vilkår. OECD poin-

terer, at en selvanmeldelsesordning skal præsenteres som en enkeltstående mulighed for selvan-

meldelse med favorable vilkår og ikke bør anvendes, hvis der ikke er tale om et troværdigt formål.

6.3 Procedurer ved selvanmeldelse

Når skattemyndighederne vil indføre en selvanmeldelsesordning, skal de tage stilling til,

hvordan

skattepligtige kan selvanmelde. Dette kan fx ske ved at henvende sig mundtligt og/eller skriftligt

til myndighederne eller ved brug af særlige blanketter.

Derudover skal myndighederne tage stilling til

hvem

, der kan selvanmelde, fx om det er muligt for

rådgivere, advokater, revisorer m.fl. at selvanmelde på vegne af en klient, og om en skattepligtig

kan selvanmelde på vegne af en anden skattepligtig.

Når rammerne ligger klar, skal skattemyndighederne fastlægge selve proceduren for selvanmel-

delse. OECD anbefaler, at skattemyndighederne opretter en kommunikationskanal, fx en hotline,

hvor skattepligtige anonymt kan rette henvendelse og få en indledende drøftelse af en potentiel

selvanmeldelse. Det skal tilsvarende være muligt for rådgivere at rette henvendelse på vegne af

anonyme skattepligtige klienter.

Ved fastlæggelsen af procedurer for selvanmeldelse bør det tydeliggøres, hvilke oplysninger der

er relevante for at kunne behandle en selvanmeldelse. Der er også behov for at beskrive, hvordan

skattemyndighederne håndterer tilfælde, hvor selvanmelderen ikke er i besiddelse af alle skatte-

relevante oplysninger. Det kan fx være i de tilfælde, hvor dispositionen er blevet foretaget af tidli-

gere familiegenerationer. Samtidig har de enkelte lande forskellige regler for, hvor længe skattere-

levante oplysninger registreres og opbevares, hvorfor nogle skatterelevante oplysninger kan være

mangelfulde eller ufuldstændige.

OECD anfører, at det har en afskrækkende effekt på selvanmeldelse, hvis den skattepligtige ople-

ver usikkerhed om, hvordan man som selvanmelder bliver behandlet, hvis ens oplysninger er

mangelfulde eller ufuldstændige. Det vil altid bero på en vurdering i den konkrete sag, hvorvidt de

forelagte oplysninger er mangelfulde eller ufuldstændige, men OECD anbefaler, at skattemyndig-

hedernes vejledningsmateriale indeholder nogle eksempler og vejledende udtalelser om forhol-

det.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Boks 9. Procedure ved selvanmeldelse i Danmark

Generel selvanmeldelsesordning

Der er ikke en særlig procedure for selvanmeldelse.

Skattestyrelsen kan besvare konkrete henvendelser, også anonyme, om selvanmeldelse.

Skattestyrelsen kan svare på en konkret henvendelse om selvanmeldelse fra en rådgiver mv.,

men der eksisterer ikke en formaliseret ordning til håndtering af anonyme henvendelser ved-

rørende selvanmeldelse.

Skattestyrelsen har i få tilfælde givet en foreløbig vurdering af en ansættelsesændring, idet

en rådgiver henvendte sig på vegne af en anonym klient med en opgørelse over indtægter og

udgifter, som tidligere ikke var blevet selvangivet i Danmark. Rådgiveren henvendte sig til

Skattestyrelsen med henblik på at få en foreløbig vurdering af, om der var grundlag for eks-

traordinær genoptagelse, og Skattestyrelsen tilkendegav mundtligt, i hvilket omfang der

kunne ske ekstraordinær genoptagelse, og dermed om Skattestyrelsen vurderede, at klienten

havde handlet mindst groft uagtsomt.

Skattestyrelsen fremhæver dog, at styrelsen er tilbageholdende med at besvare henvendel-

ser, som alene bygger på oplysninger og forudsætninger, som fx en rådgiver har stillet til rå-

dighed for Skattestyrelsens besvarelse, da det ikke vil være muligt for Skattestyrelsen at ef-

terprøve oplysningerne.

Uanset om Skattestyrelsen besvarer en konkret henvendelse fra en anonym selvanmelder

eller en rådgiver mv., vil svaret under alle omstændigheder alene være af vejledende karak-

ter og dermed ikke være bindende for Skattestyrelsen.

Se i øvrigt afsnit 3.2.2.3 om procedure ved ændring af skatteansættelsen, herunder selvan-

meldelse.

Midlertidig selvanmeldelsesordning

I forbindelse med den midlertidige selvanmeldelsesordning holdt skattemyndighederne i flere

tilfælde korte møder med rådgivere på vegne af anonyme klienter forud for, at klienterne selv-

anmeldte.

Det centrale omdrejningspunkt for disse møder var bl.a., hvorledes sagsforløbet ville være,

hvilken dokumentation skattemyndighederne ønskede, og hvordan en konkret indkomsttype

skulle beskattes. Der var desuden dialog om muligheden for tabsfradrag på værdipapirer i

forbindelse med finanskrisen i 2008. Skattestyrelsen har oplyst, at dialogen med rådgiverne

overordnet vedrørte spørgsmål om, hvordan sagsbehandlingen overordnet kunne forventes at

forløbe, og indebar således ikke konkret stillingtagen til æ ndringer i skatteansættelserne.

Kilde: Skattestyrelsen, 2019.

6.4 Informationsindsamling til brug for skattemyndighedernes kon-

trolarbejde

Ifølge OECD kan selvanmeldelsesordninger styrke skattemyndighedernes viden om, hvilke møn-

stre og metoder, der omgiver skatteunddragelse. Informationsindsamlinger kan hermed have en

positiv indvirkning på skattemyndighedernes fremadrettede kontrolarbejde, idet skatterelevante

oplysninger kan øge skattemyndighedernes mulighed for at identificere skattepligtige, der skatte-

unddrager, og som ikke gør brug af selvanmeldelsesordninger.

Informationsindsamlingen stiller, i lighed med den øvrige sagsbehandling af selvanmeldelser, krav

til, at oplysningerne behandles fortroligt. OECD anbefaler, at fortroligheden sikres i de enkeltes

landes nationale lovgivning. I det omfang den fortrolige behandling af en selvanmeldelse tillader

det, bør der dog være gennemsigtighed med, at informationsindsamlingen foretages og at infor-

mationerne eventuelt videregives til andre offentlige myndigheder. OECD anbefaler, at de skatte-

relevante oplysninger, som fremkommer i forbindelse med en selvanmeldelse, kun er tilgænge-

lige for udpegede og relevante medarbejdere hos skattemyndighederne.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Boks 10. Praksis ift. informationsindsamling ved selvanmeldelsesordninger

Generel selvanmeldelsesordning

Skattestyrelsen har oplyst, at oplysninger, der modtages i forbindelse med selvanmeldelses-

sager, ikke systematisk anvendes til at identificere mønstre og metoder, som kan være med

at indkredse former for skatteunddragelse.

Skattestyrelsen kan i dag identificere mønstre mv. ved at udarbejde såkaldte kendetegnsana-

lyser på baggrund af eksisterende sager og oplysninger om personer og virksomheder ind-

blandet i skatteunddragelse. Her kan forhold såsom særlige rådgivere, bankkonti i bestemte

lande eller andet indgå i analysen. Skattestyrelsen kan også anvende eksisterende data (fx

betalingsdata, CRS-oplysninger, data fra hvidvaskefterretninger mv.) til at udsøge nye svigs-

mønstre.

Sådanne analyser og oplysninger kan indgå i tilrettelæggelsen af Skattestyrelsens k ontrol- og

vejledningsindsats. Skattestyrelsen sikrer i dag overordnet set en målrettet kontrol - og vejled-

ningsindsats ved at inddele samfundsøkonomien i segmenter med hver sine karakteristika og

skattemæssige problemstillinger. Et segment er fx Personselvangivelsen, Små og Mellem-

store Erhvervsvirksomheder, Afgifter eller International Skatteunddragelse.

For hvert segment er der lagt en strategi for at imødegå regelefterlevelsesproblematikker hos

skatteyderne så effektivt som muligt. Skattestyrelsen bruger blandt andet viden om segmen-

terne til at sikre en mere målrettet planlægning af kontrol- og vejledningsindsatsen, så de løs-

ninger, som mest effektivt adresserer de største udfordringer inden for de enkelte segmenter,

anvendes. Dette skal forhindre fejl i skattebetalingen samt øge regelefterlevelsen fremadret-

tet. Erfaringer fra hidtidig kontrol og vejledning og analyser bliver brugt til at identificere løs-

ninger, som vurderes bedst at adressere udfordringerne.

Tilgangen, som segmentstrategierne bygger på, udspringer desuden af de principper, som

OECD lægger til grund for en effektiv skatteadministration i forbindelse med deres anbefalin-

ger om Compliance Risk Management. Principperne består af en forståelse af skatteyderad-

færden for at gøre det rigtige fra start, at inkludere skatteyderne og at designe løsninger efter

”compliance by design”, hvilket indebærer, at skattesystemet indrettes, så det understøtter

regelefterlevende adfærd og vanskeliggør non-compliance.

Midlertidig selvanmeldelsesordning

I forbindelse med den midlertidige selvanmeldelsesordning modtog skattemyndighederne en

række oplysninger fra selvanmeldere, fx depotoversigter og kontoudtog. Oplysningerne blev

brugt til at foretage ændringer af de konkrete skatteansættelser. Oplysningerne har do g ikke

dannet grundlag for afdækning og identificering af andre skatteunddragere. Det skyldes, at

oplysningerne ikke havde digitale spor til og fra udlandet, hvorfor de ikke var brugbare til ud-

søgninger i skattemyndighedernes databaser.

Kilde: Skattestyrelsen, 2019.

6.5 Kommunikation til offentligheden

Når skattemyndighederne implementerer en selvanmeldelsesordning, opfordrer OECD til, at der

kommunikeres til offentligheden via medier og kampagner. Kommunikationen skal først og frem-

mest være rettet mod de skattepligtige, som kan gøre brug af en selvanmeldelsesordning. Skatte-

myndigheder bør samtidig kommunikere til den bredere og regelefterlevende del af befolkningen.

Her er formålet at skabe forståelse for ordningen, så den generelle retsfølelse og regelefterlevelse

blandt dem, der allerede overholder regler, ikke påvirkes negativt.

Som del af kommunikationen omkring en selvanmeldelsesordning, bør myndighederne offentlig-

gøre et vejledningsmateriale. Vejledningen bør skitsere vilkår og procedurer for at selvanmelde,

ligesom vejledningen bør indeholde kontaktoplysninger på myndigheder samt hvilke dokumen-

ter, der skal tilvejebringes i forbindelse med selvanmeldelsen. OECD anfører også, at vejlednings-

materialet bør beskrive, i hvilke tilfælde skattemyndighederne indsamler og verificerer oplysnin-

ger hos tredjemand, fx forretningspartnere, arbejdsgivere, banker mv.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Ifølge OECD bør vejledningen offentliggøres på skattemyndighedernes hjemmeside, så det er

nemt for både rådgivere og skattepligtige at finde oplysninger om den eller de eksisterende selv-

anmeldelsesordninger. Desuden kan skattemyndighederne også overveje at anvende medier og

kampagner til at gøre opmærksom på eksisterende selvanmeldelsesordninger.

Boks 11. Skattestyrelsens offentlige kommunikationsplatforme

Generel selvanmeldelsesordning

Skattestyrelsen oplyser, at styrelsens praksis for strafnedsættelse

–

eller strafbortfald

–

ved

selvanmeldelse fremgår af skattemyndighedernes Juridiske Vejledning, afsnit A.C.3.5.5.2,

som er offentliggjort på skat.dk. Styrelsen har ikke udsendt vejledninger eller lignende til bor-

gere eller rådgivere om praksis vedrørende selvanmeldelse

Skattestyrelsen oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er planlagt udarbejdelse af kom-

munikationsstrategier om selvanmeldelse.

Midlertidig selvanmeldelsesordning

Skattemyndighederne kommunikerede til offentligheden om den midlertidige selvanmeldelses-

ordning via en informationsside på skat.dk. Her kunne offentligheden læse om den midlerti-

dige selvanmeldelsesordning, ligesom der var et link til den elektroniske anmeldelsesblanket

på informationssiden. Ved at anvende anmeldelsesblanketten kunne borgere selvanmelde via

sikkermail i TastSelv.

Skattemyndighederne oprettede også en særskilt telefonlinje til besvarelse af henvendelser

om den midlertidige selvanmeldelsesordning.

Der blev publiceret bannerreklamer med henvisning til informationssiden på skattemyndighe-

dernes hjemmeside. Sideløbende blev der kørt kortere og mere målrettede reklamekampagner

i pressen og på internettet.

Kilde: Skattestyrelsen, 2019.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

7. Skattelovrådets overvejelser og

anbefalinger

Det er Skattelovrådets opfattelse, at en selvanmeldelsesordning bør vurderes i lyset af følgende

overordnede hensyn:

1. Hensynet til at der ansættes og betales de skatter og afgifter, som følger af lovgivningen

2. Hensynet til at anvende færrest mulige ressourcer hos offentlige myndigheder og hos bor-

gere/virksomheder

3. Overholdelse af grundlæggende strafferetlige principper

4. Hensynet til den generelle retsfølelse med samtidig sikring af den enkeltes retssikkerhed

Ændringer i den eksisterende ordning eller etablering af en ny ordning skal således måles i forhold

til opfyldelsen af ovennævnte principper. Der kan være tale om en generel ordning, både i den for-

stand, at ordningen gælder alle former for overtrædelser inden for skatte- og afgiftsområdet, og at

ordningen ikke er tidsbegrænset, og der kan være tale om en emnemæssig og/eller tidsmæssig

afgrænset ordning.

Nedenfor gennemgås den eksisterende generelle selvanmeldelsesordning for skatte- afgiftsom-

rådet samt Skattelovrådets bemærkninger vedrørende en eventuel ændring af ordningen (

afsnit

7.1

). Herefter følger Skattelovrådets overvejelser om muligheden for at indføre en ordning med

tids- og emnemæssigt afgrænset frit lejde eller særlig mærkbar strafnedsættelse (

afsnit 7.2)

Skattelovrådet konstaterer, at det har været vanskeligt fuldt ud at tilvejebringe det fornødne data-

grundlag til brug for denne rapport. Rådet er blevet orienteret om, at registreringerne hos Skatte-

styrelsen efterfølgende er blevet ændret, således at data i væsentligt øget omfang bliver registre-

ret. Dette bifaldes.

7.1 En generel selvanmeldelsesordning for skatte- og afgiftsområdet

Den gældende danske selvanmeldelsesordning er en generel ordning, der bygger på det alminde-

lige strafferetlige princip om, at straffen skal stå i forhold til forbrydelsens grovhed og gernings-

mandens personlige forhold, hvor formildende omstændigheder har indflydelse på vurderingen af

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

begge aspekter. Det retlige grundlag findes i straffelovens §§ 82 og 83, hvor det forhold, at ”ger-

ningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse” udtrykkeligt er nævnt

som en formildende omstændighed, der skal indgå ved fastsættelsen af straffen, og som kan føre

til bortfald af straffen under i øvrigt formildende omstændigheder. På dette grundlag er der ved

overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen udviklet en ordning, som efter Skattelovrådets vur-

dering reelt virker som og derfor bør anskues som en generel selvanmeldelsesordning.

Ved selvanmeldelse har det efter afgørende betydning, om unddragelsen kan karakteriseres som

forsætlig eller ej.

Såfremt der

ikke

er tale om en forsætlig unddragelse, er unddragelsen reelt straffri, hvis der sker

selvanmeldelse, idet der efter praksis sker strafbortfald. Dette gælder uanset størrelsen af det

unddragne beløb.

Ved

forsætlige unddragelser

afhænger konsekvenserne af størrelsen af det unddragne beløb:



Forsætlige unddragelser under 100.000 kr. er reelt straffri (idet der sker strafbortfald).



Hvis der er tale om forsætlig unddragelse af punktafgifter for mellem 100.000 kr. og 500.000 kr.,

vil anklagemyndigheden som udgangspunkt nedlægge påstand om betinget frihedsstraf og en

bøde på �½ gang det unddragne beløb.



Ved forsætlige unddragelser af skatter og generelle afgifter mellem 100.000 kr. og 250.000 kr.

har Folketinget tilkendegivet, at den almindelige straf skal være en bøde på én gang det und-

dragne beløb, se herom ovenfor i afsnit 2.2.



Hvis der er tale om forsætlig unddragelse af skatter og generelle afgifter for mellem 250.000 kr.

og 500.000 kr. vil anklagemyndigheden som udgangspunkt nedlægge påstand om betinget fri-

hedsstraf og en bøde på �½ gang det unddragne beløb.



Ved forsætlige unddragelser over 500.000 kr. vil anklagemyndigheden som udgangspunkt ned-

lægge påstand om ubetinget frihedsstraf og en bøde på �½ gang det unddragne beløb, uanset

om der er tale om punktafgifter eller skatter og generelle afgifter.

Det er Skattelovrådets opfattelse, at der er gode grunde til at fastholde en generel selvanmeldel-

sesordning. Midlertidige ordninger bør ikke stå alene, men kan være et supplement til en generel

ordning, og bør således kun indføres, såfremt der er en særlig begrundelse herfor, fx i forbindelse

med ændret lovgivning eller praksis,

jf. afsnit 7.2

Som nævnt bygger den gældende ordning på de grundlæggende strafferetlige principper i dansk

ret om strafnedsættelse og -bortfald. Skattelovrådet er grundlæggende enig i, at det bør kunne be-

grunde en nedsættelse eller bortfald af straf, når der foretages selvanmeldelse. En selvanmel-

delse, som forudsætter, at den skattepligtige lægger forholdene klart frem for myndighederne, vil i

sig selv medføre, at den pågældende vil komme til at betale de korrekte skatter og afgifter uden et

væsentligt ressourceforbrug. Endelig er det Skattelovrådets opfattelse, at den almindelige retsfø-

lelse ikke i sig selv taler imod, at der er mulighed for strafnedsættelse eller -bortfald, såfremt den

skattepligtige foretager selvanmeldelse.

Skattelovrådet bemærker endvidere, at det også er sædvanligt i lande, som vi normalt sammenlig-

ner os med, at have generelle selvanmeldelsesordninger. Dette gælder således bl.a. de nordiske

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

lande, og som det fremgår af afsnit 4.1.1 samt bilag 1, har 38 af de 47 lande, som er omfattet af en

OECD-undersøgelse, en generel selvanmeldelsesordning.

Skattelovrådet anbefaler derfor, at der fortsat skal være en generel selvanmeldelsesordning. Skat-

telovrådet finder imidlertid, at der kan være grund til at overveje, om der er behov for at ændre den

eksisterende ordning.

7.1.1 Skattelovrådets generelle bemærkninger til sanktion og sanktionsniveauet ved selvanmel-

delse

Det er muligt at ændre sanktionsniveauet både i opad- og nedadgående retning, herunder at ind-

føre en ordning, som ved selvanmeldelse helt gør både forsætlige og groft uagtsomme overtræ-

delser straffrie, således som det fx er tilfældet i Norge og Sverige.

Som nævnt har 38 af de 47 lande, som er omfattet af OECD’s

undersøgelse, en generel selvanmel-

delsesordning. 30 lande kan give en bøde i forbindelse med selvanmeldelse og 10 lande har des-

uden mulighed for at anvende frihedsstraf. OECD’s rapporter indeholder ikke oplysning om en

eventuel størrelse af bøden eller i hvilke situationer en frihedsstraf kan blive aktuel. Det gælder ge-

nerelt, at muligheden for at pålægge en sanktion ikke er ensbetydende med, at der i praksis nød-

vendigvis er knyttet en sanktion til selvanmeldelsen. Det er yderligere vanskeligt at sammenligne

regler og praksis, da de enkelte landes retstraditioner, herunder både skattesystemer og sankti-

onssystemer, er meget forskelligt opbygget, men det kan konstateres, at der kun er få lande, hvor

der ikke er en form for lempelse i behandlingen af en skatteyder, der frivilligt afgiver oplysninger

om indtægter og aktiver, selvom skattemyndighederne burde have fået oplysningerne tidligere.

Den eksisterende forskning i, hvilke faktorer der dels påvirker beslutningen om at unddrage skat

og/eller afgifter, dels udløser en beslutning om selvanmeldelse, kan ikke entydigt pege i retning af,

at bestemte sanktionsniveauer kan anbefales, jf. afsnit 5.

Skattelovrådet har først overvejet, om de danske regler om selvanmeldelse som fx de svenske og

norske regler herom bør udformes således, at selvanmeldelse medfører, at der slet ikke pålægges

nogen straf. I givet fald vil den skattepligtige alene skulle betale de unddragne skatter og afgifter

(som den skattepligtige under alle omstændigheder skulle have betalt) og renter mv. Dette vil i gi-

vet fald indebære en væsentlig lempelse i forhold til de gældende danske regler om selvanmel-

delse.

En sådan straffrihed ved selvanmeldelse vil givetvis tilskynde flere til at selvanmelde. Det vil inde-

bære fordele i form af lavere samlede omkostninger til sagsoplysning og

–behandling

for både

borgere og myndigheder.

Heroverfor står imidlertid, at en generel ordning, som indebærer straffrihed ved selvanmeldelse,

vil medføre, at skatteunddragelse generelt bliver mindre risikabelt end ved en ordning, der ikke

indebærer en sådan straffrihed. En skattepligtig, der skal træffe et valg mellem, om vedkom-

mende skal foretage skatteunddragelse eller ej, vil således alt andet lige ikke være helt så af-

skrækket fra at foretage skatteunddragelsen, hvis vedkommende kan indregne en mulighed for

efterfølgende straffrit at foretage en selvanmeldelse, inden skattemyndighederne evt. går i gang

med en kontrol. Det er Skattelovrådets vurdering, at der ved udformningen af reglerne om selvan-

meldelse bør tages hensyn til dette.

Dette understøttes endvidere af, at det efter Skattelovrådets vurdering vil kunne opleves som stri-

dende mod retsfølelsen, hvis fx en person, der forsætligt har unddraget sig skatter eller afgifter for

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

et betydeligt beløb, ved selvanmeldelse helt kan undgå straf. De gældende regler om selvanmel-

delse bygger som nævnt på de grundlæggende strafferetlige principper om strafnedsættelse eller

-bortfald med hjemmel i straffelovens §§ 82 og 83, og det er efter disse principper således også

kun under i øvrigt formildende omstændigheder, at straffen kan bortfalde.

Det er derfor ikke Skattelovrådets anbefaling, at reglerne bør ændres så vidtgående, at selvanmel-

delse altid medfører strafbortfald.

7.1.2 Frihedsstraf ved selvanmeldelse af forsætlige unddragelser

Det er Skattelovrådets vurdering, at risikoen for frihedsstraf kan afholde personer fra at foretage

selvanmeldelse. Dette gælder både de personer, der har handlet forsætligt, og de personer, der

alene har handlet uagtsomt, idet det i praksis normalt vil være forbundet med en vis usikkerhed at

vurdere, om en unddragelse kan karakteriseres som forsætlig eller ej.

Vurdering af tilregnelsen (forsæt eller grov uagtsomhed) kan navnlig i straffesager ofte volde van-

skeligheder som følge af det høje strafferetlige krav til bevis (udover enhver rimelig tvivl). Tilbage-

holdenheden med selvanmeldelse gælder selvsagt i særlig grad unddragelser på mere end

500.000 kr., hvor en frihedsstraf som udgangspunkt ikke gøres betinget, men også risikoen for at

blive idømt en betinget frihedsstraf vil kunne afholde personer fra at foretage selvanmeldelse.

Dette skyldes bl.a., at sager, hvor der er mulighed for frihedsstraf, vil skulle behandles af domsto-

lene, hvor behandlingen er offentligt tilgængelig, og en fældende dom vil blive registreret i Det

Centrale Kriminalregister og fremgå af straffeattesten i op til 10 år. I sager, der alene kan medføre

bøde og afsluttes af skattemyndighederne, vil afgørelsen derimod være omfattet af skattemyn-

dighedernes tavshedspligt, og der vil ikke ske registrering i Det Centrale Kriminalregister.

Som der er redegjort for i afsnit 3.2.4, har det i hidtidig praksis kun ført til frihedsstraf i meget få sa-

ger, hvor der er sket selvanmeldelse. Skattestyrelsen har således oplyst, at der af i alt 175 afslut-

tede straffesager i en 3-årig periode (årene 2014-2016) ved selvanmeldelser, hvoraf de 90 sager

omhandlede selvanmeldelse efter de generelle regler, alene i 4 sager er idømt frihedsstraf, der i

alle 4 sager blev gjort betinget, jf. tabel 1 i afsnit 3.2.4.

Det er Skattelovrådets vurdering, at risikoen for frihedsstraf kan have afholdt en række personer

fra at foretage selvanmeldelse. Det vides i sagens natur ikke, om sådanne personer også kun i et

meget begrænset omfang ville være blevet idømt frihedsstraf, hvis de havde foretaget selvanmel-

delse, sådan som det er tilfældet ved de faktiske selvanmeldelser. De pågældende kan have af-

holdt sig fra selvanmeldelse netop pga. en større risiko for frihedsstraf.

Skattelovrådet vurderer, at det vil få flere til at foretage selvanmeldelse, hvis en person, der over-

vejer at foretage en selvanmeldelse, ikke risikerer frihedsstraf, men alene bøde. Fjernes risikoen

for frihedsstraf, kan dette således have den effekt, at flere foretager selvanmeldelse. Der henvises

til afsnit 5 herom, hvor det fremgår, at der findes en undersøgelse om erfaringerne med den nor-

ske selvanmeldelsesordning, der indikerer, at en selvanmeldelsesordning kan være en effektiv

måde at øge skattebetalingerne fra personer, der allerede har skjulte formuer i skattely.

Flere selvanmeldelser vil i sig selv føre til, at flere unddragelser kan korrigeres med mindre res-

sourceindsats fra myndighederne, end hvis identifikation og korrektion af disse sager skulle ske

gennem kontrolindsats fra myndighederne. Øget selvanmeldelse vil således isoleret set opfylde

det overordnede hensyn at anvende færrest mulige ressourcer hos det offentlige til at opnå, at de

korrekte skatter og afgifter betales i de konkrete sager, hvor der sker selvanmeldelse.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Imod at fjerne risikoen for frihedsstraf ved selvanmeldelse kan særligt anføres, at skatte- og af-

giftsunddragelse dermed kan opleves som mindre afskrækkende. Hvis en person senere har mu-

lighed for at ”ombestemme” sig ved at foretage selvanmeldelse, vil dette i sig selv kunne

påvirke

beslutningen om at foretage skatteunddragelsen. En mildere straf ved selvanmeldelse vil alt an-

det lige gøre skatteunddragelse mindre risikabelt end en ordning med hårdere straf ved selvan-

meldelse, hvilket alt andet lige må forventes at have den effekt, at forekomsten af skatteunddra-

gelse øges. Dette formodes særligt at gælde de skatteydere, der begår forsætlig skatteunddra-

gelse, hvilket er en kalkuleret skatteunddragelse. Der henvises til afsnit 5 herom, hvor det er anført,

at der findes en undersøgelse på amerikanske data, der viser, at amerikanske skatteyderes an-

vendelse af formueanbringelser i en række lavskattelande steg efter indførelsen af en (i første

omgang midlertidig) selvanmeldelsesordning i 2009.

Der er ikke noget sikkert grundlag for at udtale sig om styrken af hver af de to modsatrettede ef-

fekter. I overensstemmelse hermed peger den eksisterende forskning som nævnt ikke entydigt i

retning af, at bestemte sanktionsniveauer ved selvanmeldelse kan anbefales.

Imod at fjerne frihedsstraf ved selvanmeldelse taler også, at det vil kunne opleves som stridende

mod retsfølelsen, hvis fx en person, der forsætligt og under særligt grove omstændigheder har

unddraget sig skatter eller afgifter for et meget betydeligt beløb, ved selvanmeldelse helt kan

undgå frihedsstraf.

Skattelovrådet finder imidlertid, at det på andet grundlag kan overvejes at foretage en ændring af

sanktionspraksis ved selvanmeldelse af forsætlige unddragelser. Således er det Skattelovrådets

vurdering, at der i et sanktionssystem bør være en passende sammenhæng mellem den begåede

overtrædelse og den sanktion, overtrædelsen kan udløse. Dette indebærer, at der ved overtrædel-

ser af skatte- og afgiftslovgivningen, hvor der efterfølgende sker selvanmeldelse, bør være en pas-

sende sammenhæng mellem sanktionsniveauet og det unddragne beløb og mellem sanktionsni-

veauerne ved henholdsvis forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser.

Som følge heraf anbefaler Skattelovrådet, at det overvejes, at beløbsgrænsen på 500.000 kr. for

ubetinget frihedsstraf ved forsætlige unddragelser, hvor der er sket selvanmeldelse, forhøjes til 1

mio. kr. i overensstemmelse med prisudviklingen siden 1988, hvor beløbsgrænsen blev fastlagt.

Overvejelsen skal ses i lyset af, at grænsen på 250.000 kr. for frihedsstraf ved unddragelse af skat-

ter og generelle afgifter, der gælder, uanset om der er tale om selvanmeldelse eller ej, blev forhøjet

fra 100.000 kr. i 2010, uden at grænsen på 500.000 kr. blev forhøjet. Andre grænser blev dog heller

ikke forhøjet. Herudover bemærkes, at det er almindeligt på skatteområdet generelt, at beløbs-

grænser følger den almindelige prisudvikling. Det bør indgå i overvejelserne, om strafniveauet ge-

nerelt er øget eller reduceret, siden beløbsgrænsen på 500.000 kr. blev fastlagt i 1988.

En ændring af beløbsgrænsen fra 500.000 kr. til 1 mio. kr. vil dog medføre, at forskellen mellem at

have handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved unddragelser på mellem 500.000 kr. og 1 mio. kr.

mindskes, idet ubetinget frihedsstraf ikke vil være en mulighed ved unddragelser af beløb op til 1

mio. kr.

Det er ikke Skattelovrådets opfattelse, at grænsen bør hæves yderligere. Skattelovrådet lægger

herved en særlig vægt på, at hensynet til retsfølelsen taler for, at ubetinget frihedsstraf bør være

en mulighed ved forsætlige unddragelser over 1 mio. kr., og på hensynet til, at en fjernelse af mu-

ligheden for ubetinget frihedsstraf ved forsætlige unddragelser på over 1 mio. kr. vil kunne påvirke

beslutningen om at foretage skatteunddragelsen og dermed svække regelefterlevelsen.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

7.1.3 Straf ved groft uagtsomme unddragelser

Ved selvanmeldelse har det

–

ligesom uden for selvanmeldelse

–

efter den gældende praksis af-

gørende betydning, om unddragelsen kan karakteriseres som forsætlig eller ej. Såfremt der ved

selvanmeldelse ikke er tale om forsætlig unddragelse, sker der efter praksis altid strafbortfald.

Dette gælder, uanset om der er tale om en groft uagtsom unddragelse af meget store beløb.

Som beskrevet i afsnit 7.1.2 ovenfor kan afgrænsningen mellem forsætlige og groft uagtsomme

unddragelser være vanskelig at foretage. Det kan således efter omstændighederne være vanske-

ligt for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden for, at der har været tale om en forsætlig und-

dragelse.

Som det også er beskrevet ovenfor, har det i praksis vist sig, at der i langt hovedparten af de sager,

hvor der sker selvanmeldelse til skattemyndighederne, slet ikke pålægges nogen straf. Man kan

imidlertid ikke herudfra endegyldigt afgøre, om dette er udtryk for, at mange forsætlige unddragel-

ser pga. beviskravet kun vurderes som groft uagtsomme, eller om det er udtryk for, at langt hoved-

parten af selvanmelderne faktisk kun har handlet groft uagtsomt.

Afgrænsningen mellem forsætlige og groft uagtsomme unddragelser forudsætter altid, at der fo-

retages en konkret vurdering af den enkelte sag, og Skattelovrådet har ikke grund til at betvivle, at

skattemyndighedernes vurdering i de konkrete sager bygger på samme principper som fastslået i

domstolenes retspraksis. Det forhold, at der i langt hovedparten af de sager, hvor der sker selvan-

meldelse til skattemyndighederne, slet ikke pålægges nogen straf, fordi forholdene ikke vurderes

som forsætlige, kan således ikke begrunde en ændring, hvorefter groft uagtsomme unddragelser i

selvanmeldelsessager kan afsluttes med en bøde.

Skattelovrådet finder, at der

–

som beskrevet i afsnit 7.1.2 ovenfor

–

bør være en passende sam-

menhæng mellem sanktionsniveauet ved henholdsvis forsætlige og groft uagtsomme overtrædel-

ser. Efter de gældende regler er der navnlig en markant forskel på sanktionsniveauet i selvanmel-

delsessager om unddragelser over 500.000 kr., der kan føre til en ubetinget fængselsstraf, hvis

unddragelsen er sket med forsæt, mens straffen vil bortfalde helt, hvis der er tale om grov uagt-

somhed. Denne forskel i sanktionsudmålingen adskiller sig væsentligt fra sager, hvor der ikke sker

selvanmeldelse. I disse tilfælde kan forsætlige overtrædelser medføre ubetinget fængsel, som

ved selvanmeldelse, mens groft uagtsomme overtrædelser som udgangspunkt vil medføre en

bøde på ca. 2 gange unddragelsen.

For groft uagtsomme unddragelser under den beløbsgrænse, der ved selvanmeldelse af forsæt-

lige unddragelser kan føre til frihedsstraf ( i afsnit 7.1.2 ovenfor anbefales det at overveje at hæve

grænsen til 1 mio. kr.), er det Skattelovrådets anbefaling at fastholde de gældende regler om straf-

frihed.

Såfremt grænsen for, hvornår der ved selvanmeldelse af en forsætlig unddragelse er mulighed for

ubetinget fængselsstraf, hæves til unddragelser over 1 mio. kr., således som Skattelovrådet anbe-

faler at overveje ovenfor i afsnit 7.1.2, kan det overvejes, om der ved selvanmeldelse af groft uagt-

somme unddragelser over 1 mio. kr. bør indføres mulighed for en sanktion i form af en bødestraf.

Efter en samlet vurdering konkluderer Skattelovrådet imidlertid, at hensynet til retsfølelsen og til

en passende sammenhæng mellem sanktionsniveauerne ikke bør føre til en anbefaling om at ind-

føre sanktioner i form af bødestraf ved selvanmeldelse af groft uagtsomme unddragelser.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

7.1.4 Sammenhængen med fristregler og forældelse

Skattelovrådet har konstateret, at muligheden for at ændre den skattepligtige indkomst i TastSelv

i opadgående retning inden for den ordinære genoptagelsesfrist har skabt et rum for selvanmel-

delse, der ikke i sig selv udløser kontrol af størrelsen af den ekstra skattebetaling, som ændringen

udløser, eller af den manglende oprindelige selvangivelse/oplysning om forholdet.

På den ene side giver disse ændringer et øget skatteprovenu uden ressourceanvendelse fra skat-

temyndighedernes side og giver samtidigt den skattepligtige en praktisk mulighed for at foretage

korrektioner af fejl uden risiko for at blive mødt med strafferetlige sanktioner. Desuden har den

gældende ordning den fordel, at skattemyndighederne ikke ved hver forhøjelse, som skatte-

yderne foretager efter selvangivelsesfristen, skal foretage en vurdering af, om den oprindelige

ukorrekte selvangivelse er en konsekvens af grov uagtsomhed (som er straffri ved selvanmel-

delse) eller forsæt (som er strafbart).

På den anden side rejser det et spørgsmål om mulig forskelsbehandling i de situationer, hvor den

skattepligtiges henvendelse til skattemyndighederne om genoptagelse resulterer i en egentlig

sagsbehandling, hvor spørgsmål om straf og ekstraordinær genoptagelse kan blive aktuelt, fordi

den skattepligtiges oplysninger ikke ubetinget lægges til grund.

Der bør således findes en løsning, der sikrer lige behandling af lige forhold.

Skattelovrådet har noteret, at Skattestyrelsen har oplyst, at der arbejdes på en løsning, så der ved

ændringer af den skattepligtige indkomst i opadgående retning via TastSelv, som udløser en efter-

betaling af skat på mere end 250.000 kr., vil ske en automatisk registrering heraf og en efterføl-

gende manuel sagsbehandling.

Skattelovrådet vurderer, at hensynet til, at den skattepligtige kan have behov for at foretage kor-

rektioner til fx en selvangivelse uden at risikere straf, kan begrunde, at der bør kunne foretages så-

danne korrektioner inden for et år efter den gældende frist for indgivelse af oplysninger til brug for

ansættelse af skat eller afgifter.

Skattelovrådet anbefaler, at det overvejes at indføre en hjemmel, hvorefter en skatteyders frivillige

henvendelse til skatteforvaltningen om ændringer (selvanmeldelse) inden for et år efter den gæl-

dende frist for indgivelse af oplysninger, kan ske uden frihedsstraf eller bøde. Som nævnt ovenfor

i afsnit 3.2.2.1 har skatteforvaltningen i praksis hidtil ikke foretaget manuel sagsbehandling, når

der foretages ændringer inden for den ordinære ansættelsesfrist, dvs. som udgangspunkt inden

for 3 år og 4 måneder efter udløbet af indkomståret. Skattelovrådet finder ikke, at praktiske behov

kan retfærdiggøre en så lang korrektionsadgang. Skattelovrådets anbefaling om at overveje en ad-

gang til at foretage en korrektion på op til et år er særligt begrundet i praktiske hensyn og hensynet

til at anvende færrest mulige ressourcer hos offentlige myndigheder/virksomheder. Skattelovrå-

det understreger, at en adgang til at rette henvendelse til skatteforvaltningen inden for et år ikke

bør medføre straffrihed, hvis en skatteyders groft uagtsomme eller forsætlige unddragelse kon-

stateres ved skatteforvaltningens kontrol.

Skattelovrådet har noteret, at i sager om selvanmeldelse af ikke tidligere angivne indkomster eller

berigtigelse af tidligere oplyste fradrag kan der foretages ekstraordinær genoptagelse, således at

ansættelsesændringer kan omfatte op til 10 tidligere indkomstår, når den subjektive betingelse i

form af den skattepligtiges forsætlige eller groft uagtsomme undladelse er opfyldt. Dette er ikke

ensbetydende med, at der også kan straffes for afgivelse af urigtige oplysninger i alle 10 ind-

komstår. Den strafferetlige forældelse er 5 år i sager om unddragelse af skatter og afgifter og kan

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

stige til 10 år ved særligt grove overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen iht. straffelovens §

289, der efter praksis omfatter forsætlige unddragelser over 500.000 kr. Det betyder konkret, at

der er en 5-årig forældelse af strafansvaret i alle sager, hvor den samlede unddragelse er under

500.000 kr.

Skattelovrådet vurderer, at en ændring af fristerne bør vurderes i sammenhæng med en generel

analyse af fristreglerne.

7.2 En ordning med tids- og emnemæssigt afgrænset frit lejde eller

særlig mærkbar strafnedsættelse

Hvis en midlertidig selvanmeldelsesordning skal gennemføres som supplement til en generel ord-

ning, kræver det for det første, at ordningen indeholder et for den skattepligtige mere favorabelt

tilbud end den gældende selvanmeldelsesordning.

For det andet skal ordningen afgrænses på en sådan måde, at den indeholder en plausibel be-

grundelse for at tilbyde lovliggørelse af bestemte unddragelser. Det bemærkes, at en tids- og em-

nemæssigt afgrænset selvanmeldelsesordning kan kritiseres for at skabe en uensartet retstil-

stand, hvor særlige former for skatteunddragelse behandles lempeligere end andre lovovertræ-

delser. En plausibel begrundelse skal forholde sig til retsfølelsen hos alle de skattepligtige, som

ikke kan være omfattet af ordningen eller allerede betaler den korrekte skat.

OECD har i sine rapporter om selvanmeldelse anbefalet midlertidige selvanmeldelsesordninger i

forbindelse den hurtige udvikling af international informationsudveksling om indeståender på

bankkonti i udlandet. Det svarer til den midlertidige strafnedsættelsesordning fra 1. juli 2012, som

var begrænset til selvanmeldelse vedrørende konti i skattelylande, hvor der ikke eksisterede en

aftale med Danmark om udveksling af oplysninger inden 1. januar 2008. Derudover var den mid-

lertidige strafnedsættelsesordning tidsmæssigt begrænset til et år.

I forhold til tidsmæssig målretning bemærkes det, at en sådan ikke nødvendigvis er troværdig,

hvis skatteyderne forventer, at de lempelige vilkår vil blive forlænget eller genindført. I så fald vil en

midlertidig ordning kunne medføre, at regelefterlevelsen svækkes samtidig med, at ordningen kan

give anledning til forskelsbehandling. Skattelovrådet vurderer derfor, at det ikke længere er hen-

sigtsmæssigt at indføre en midlertidig selvanmeldelsesordning fx vedrørende midler i skattely.

Som også anført af OECD kan det i forbindelse med iværksættelse af ny lovgivning inden for ud-

valgte områder overvejes at give mulighed for selvanmeldelse på særligt favorable vilkår. Skatte-

lovrådet har i sin rapport om skattely

anbefalet, at der indføres krav om, at en tilflytter skal afgive

erklæring om sin samlede formue ved registrering som skattepligtig til Danmark, da kravet vil bi-

drage positivt til, at tilflyttere selvangiver korrekt.

I dag stilles alene krav til oplysning om besiddelse af fast ejendom og aktiebeholdning mv. i udlan-

det, og dette kan give anledning til manglende oplysninger til brug for selvangivelsen. Skattelovrå-

det vurderer derfor, at det bør overvejes, at der i forbindelse med eventuel lovgivning om krav om

formueerklæring indføres mulighed for, at allerede registrerede tilflyttere kan afgive en sådan er-

klæring uden risiko for strafferetlig forfølgning, fra det tidspunkt, hvor lovgivningen træder i kraft

og et år frem. Det skyldes ikke mindst de anseelige udfordringer, der

–

som tilflytter

–

kan være

forbundet med at gennemskue, hvilke oplysninger der er relevante for skatteansættelsen.

Skattelovrådet (2018),

Styrket indsats mod skattely

–

udveksling af oplysninger, hvidvask, straf

, marts 2018.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

Der er tale om et klart afgrænset område, som vedrører forholdsvis få skattepligtige, og hvor en

manglende samlet formueangivelse ikke nødvendigvis har ført til urigtige skatteansættelser, idet

de skattemæssige konsekvenser først bliver aktuelle ved realisering af et formuegode eller ved

erhvervelse af afkast heraf.

7.3 Sammenfatning

Ved overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen er der udviklet en praksis, som efter Skattelov-

rådets vurdering virker som en generel selvanmeldelsesordning. Ordningen indebærer bl.a., at der

ved selvanmeldelse er straffrihed eller sker strafbortfald uanset størrelsen af det unddragne be-

løb, hvis overtrædelsen er begået ved grov uagtsomhed, mens en forsætlig overtrædelse kan

medføre ubetinget frihedsstraf, hvis det unddragne beløb overstiger 500.000 kr.

Skattelovrådet anbefaler, at der fortsat skal være en selvanmeldelsesordning, men at ordningen

overvejes ændret, således at beløbsgrænsen på 500.000 kr. for ubetinget frihedsstraf ved forsæt-

lige unddragelser, hæves til 1 mio. kr. i overensstemmelse med prisudviklingen siden 1988, hvor

beløbsgrænsen blev fastlagt. Dette vil dog medføre, at forskellen mellem at have handlet forsæt-

ligt eller groft uagtsomt ved unddragelser på mellem 500.000 kr. og 1 mio. kr. mindskes, idet ube-

tinget frihedsstraf ikke vil være en mulighed ved unddragelser af beløb op til 1. mio. kr.

Herudover anbefaler Skattelovrådet, at det af praktiske hensyn og af hensynet til at anvende fær-

rest mulige ressourcer hos offentlige myndigheder/virksomheder overvejes at indføre en hjem-

mel, hvorefter en skatteyders selvanmeldelse inden for et år efter den gældende frist for indgi-

velse af oplysninger, kan ske uden frihedsstraf eller bøde.

Endelig vurderer Skattelovrådet, at det bør overvejes, at der i forbindelse med eventuel lovgivning

om krav om formueerklæring ved registrering som skattepligtig til Danmark indføres regler, der

giver mulighed for, at allerede registrerede tilflyttere kan afgive en sådan erklæring uden risiko for

strafferetlig forfølgning, fra det tidspunkt, hvor lovgivningen træder i kraft og et år frem.

SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 77: Skattelovrådets rapport om selvanmeldelse

Skattelovrådet

Selvanmeldelse

[Bagside tekst]