Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 68
Offentligt
2293121_0001.png
November 2020
Danskerne spiller mindst i Norden
Tal på tværs af Europa viser, at danskerne i gennemsnit spillede
mindre end vores naboer i Sverige, Island, Norge og Finland i
2019. Tallene viser samtidig, at danskerne i gennemsnit bruger
en større del af deres spilforbrug på væddemål end de europæ-
iske borgere.
Rammerne for spilmarkedet har ændret sig mærkbart de senere år, og det gælder ikke bare i
Danmark, men på tværs af Europa. Det danske spilmarked blev delvist liberaliseret i 2012,
hvilket blandt andet betød, at der er kommet mange udbydere af væddemål og onlineka-
sino ind på det regulerede markedet, fordi det nu er muligt for alle at søge om tilladelse til at
udbyde spil.
Flere europæiske lande har - for væddemål og onlinekasino - gennemgået en lignede udvik-
ling; væk fra monopol mod liberalisering. Samtidig har forbedret internetadgang og udbre-
delsen af smartphones mv. gjort, at en stigende andel af befolkningerne har mulighed for at
spille om penge online.
En top-10 over det gennemsnitlige spilforbrug på europæisk plan
1
viser, at Danmark med et
årligt spilforbrug på 2.101 kr. pr. indbygger over 18 år ligger på en 8. plads,
jf. figur 1.
Det
fremgår samtidig, at Danmark har det mindste forbrug i Norden, da både Sverige, Island,
Norge og Finland er placeret længere oppe på listen med højere spilforbrug.
Finland markerer sig med et årligt spilforbrug på 3.148 kr. som det højeste i Europa, mens
Norge, Island og Sverige ligger relativt tæt på hinanden,
jf. figur 1.
Grækenland ligger nederst
på top-10 med et årligt spilforbrug på 1.788 kr. De resterende otte lande placerer sig i et
spænd fra ca. 2.050 kr. til godt 2.600 kr.,
jf. figur 1.
Figur 1. Top-10 over gennemsnitligt, årligt spilforbrug pr. indbygger over 18 år i udvalgte europæiske lande, kr., 2019
3.148
3.000
2.586
2.546
2.262
2.000
2.216
2.163
2.116
2.101
2.051
1.788
1.000
0
Finland
Italien
Irland
Norge
Island
Sverige
Storbritannien
Danmark
Schweiz
Grækenland
Kilde: H2 Gambling Capital, Danmarks Statistik, afgiftsdata indberettet til Skattestyrelsen, Danske Spil A/S og klasselotterierne. Spilforbruget er målt efter bruttospilleindtægt (BSI)
1
Inkluderede lande tæller EU15 (EU-lande før udvidelsen i 2004) samt Island, Norge og Schweiz.
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 68: Tal og tendenser: Danskerne spiller mindst i Norden, fra skatteministeren
2293121_0002.png
Side 2
Danskere spiller mindre på kasinoer og lotterier end den gennemsnitlige europæer
De europæiske spilmarkeder er indbyrdes forskellige. Det gælder både i forhold til vilkår og
rammer, hvor nogle lande har strammere regulering end andre, men det gælder også de eu-
ropæiske borgeres spilleadfærd og -præferencer.
Danskerne brugte i 2019 en mindre andel af deres spilforbrug på lotterier og kasinospil end
de europæiske borgere, der indgår i tabellen, i gennemsnit gjorde. Kategorien kasinospil in-
kluderer her både fysiske kasinoer, onlinekasino og spilleautomater. Det skyldes, at opgørel-
sesmetoderne varierer fra land til land, og kategoriseringen er lavet med henblik på at få det
mest sammenlignelige datagrundlag
2
.
Generelt brugte europæerne i gennemsnit ca. 45 pct. af deres spilforbrug på kasinospil,
mens danskerne brugte ca. 42 pct.,
jf. figur 2.
Samme billede tegner sig for lotterier, hvor eu-
ropæerne i gennemsnit brugte 38 pct., og danskerne alene brugte knap 33 pct.
Omvendt så det ud for væddemål. Danskerne er glade for at oddse på sportsbegivenheder,
og det fremgår tydeligt af tallene for spilforbrug på væddemål. Hvor danskerne brugte ca. 26
pct. af deres forbrug, brugte europæiske borgere i gennemsnit ca. 17 pct.,
jf. figur 2.
En del af
forklaringen kan dog være, at mange europæiske lande fortsat har et langt mindre attraktivt
udbud af væddemål
–
blandt andet som følge af monopol.
Generelt kan spilforbruget i top-10 forklares ved, at der er tale om lande, som enten har libe-
raliseret spillemarkedet, og/eller har et relativt højt BNP. Liberaliseringen giver borgere ad-
gang til et større udvalg af produkter, og et højt BNP indikerer, at borgerne er relativt rige og
derfor har råd til at spille. Begge elementer
–
og især i sammenhæng
–
kan være en forkla-
ring på et spilforbrug, der ligger i den høje ende.
Figur 2. Spilforbrug fordelt på spilområder i Danmark og gennemsnit for udvalgte europæiske lande, 2019
50%
41,7%
40%
32,7%
30%
20%
10%
0%
Lotterier
Kasinospil
Danmark
Europa
Væddemål
25,6%
16,6%
38,0%
45,4%
Kilde: H2 Gambling Capital, afgiftsdata indberettet til Skattestyrelsen, Danske Spil A/S og klasselotterierne.
Spillemyndigheden som aktiv spiller på den internationale scene
Viden om udviklingen på andre markeder er vigtig for at sikre et reguleret og ansvarligt spil-
marked i Danmark. Derfor er internationalt samarbejde en vigtig del af Spillemyndighedens
arbejde, og helt centralt står opgaven med at følge og analysere markederne løbende. Ud-
over at følge og analysere data og kvantitative udviklingstrends udenfor Danmarks grænser,
er Spillemyndigheden også aktiv på en række andre fronter med det formål at opnå viden
om og fremme god og ansvarlig spilleadfærd globalt.
2
Datagrundlaget kommer fra H2 Gambling Capital, der samler og analyserer data fra spilindustrien på globalt plan.