Til Skatteudvalget
Aldersvalidering via betalingskort
British American Tobacco har på vegne af Nets og detailhandelen henvendt sig
til Skatteudvalget med et forslag om aldersvalidering via betalingskort, jf. bilag 51
af 17. november 2020.
Som det fremgår af nedenstående, mener Finans Danmark ikke, at forslaget om
aldersvalidering via betalingskort vil bidrage til at løse udfordringen med, at unge
under 18 år køber aldersbetingede varer. Andre id-løsninger vil være bedre eg-
nede til at foretage aldersvalidering end betalingskort.
25. november 2020
Aldersvalidering via betalingskort løser ikke udfordringen
De Samvirkende Købmænd – i samarbejde med den øvrige del af dansk daglig-
varehandel - foreslår, at deres medlemmer skal kunne lave alderskontrol via be-
talingskort, så et køb med et betalingskort automatisk bliver afvist, hvis køberen er
for ung til at handle aldersbetingede varer, fx alkohol, tobak, spil og håndkøbs-
medicin.
Finans Danmark støtter tiltag, som kan sikre, at reglerne for køb af aldersbetin-
gede varer ikke omgås. Af den seneste tobaksaftale, som et bredt forlig i Folke-
tinget står bag, fremgår det tydeligt, at det er detailhandlens ansvar at sikre, at
unge under 18 år ikke køber tobak, når de handler.
Detailhandlens udspil om aldersvalidering via betalingskort vil desværre ikke
medføre at unge under 18 år ikke kan købe tobak mv., men vil i stedet medføre
mange andre utilsigtede konsekvenser.
De unge vil fortsat have mulighed for at betale med kontanter. Gennemføres for-
slaget må det alt andet lige forventes, at de unge isoleret set vil øge deres brug
af kontanter, hvilket er mere besværligt for den enkelte og dyrere for samfundet.
1
Derudover er der intet til hinder for, at de unge kan låne betalingskort af andre
over 18 år, hvilket kan øge den generelle risiko for misbrug med betalingskort, når
kort og koder udlånes.
En undersøgelse fra Nationalbanken viser, at kontanter er næsten dobbelt så dyre for
samfundet end betalinger med dankort
https://www.nationalbanken.dk/da/bankogbeta-
linger/betalingsraad/Documents/Analyse_Betalinger%20mellem%20husholdnin-
ger%20og%20virksomheder%20er%20blevet%20markant%20billigere.pdf
1
Finans Danmark
|
Amaliegade 7
|
1256 København K
|
www.finansdanmark.dk