Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 61
Offentligt
2286509_0001.png
Skatteministeriet
Udkast (1)
J.nr. 2020-129
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter
1)
(Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter m.v.)
§1
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, som
ændret ved § 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 8 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 12 i
lov nr. 1126 af 19. november 2019, § 2 i lov nr. 1295 af 5. december 2019 og § 2 i lov nr. 1588 af
27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 13 indsættes:
»Afsnit IX a
Afgift af nikotinholdige væsker
§ 13 a.
Der skal af nikotinholdige væsker betales en afgift på 2 kr. pr. milliliter.
Stk. 2.
Der skal ikke betales afgift af:
1) Nikotinholdige væsker, der er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler
eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af
humanmedicinske lægemidler, eller som markedsføres som medicinsk udstyr forsynet med CE-
mærkning i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1263 af 15. december 2008 om medicinsk
udstyr med senere ændringer.
2) Nikotinholdige væsker, der er omfattet af kapitel 5 i lov om kemikalier, og som ikke er omfattet
af lov om elektroniske cigaretter m.v.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at afgiftspligtige varer efter stk. 1,
hvoraf der i strid med reglerne i denne lov ikke er betalt afgift, skal mærkes på en særlig måde, hvis
der efterfølgende betales afgift af varerne.
§ 13 b.
Det er en betingelse for at opnå registrering som oplagshaver efter § 14 a, stk. 1, for afgift
efter § 13 a, stk. 1, at virksomheden eller personen har et lokale her i landet, som told- og
skatteforvaltningen har godkendt inden registreringen.
Stk. 2.
Oplagshavere skal holde varer, hvor der er betalt afgift, lagermæssigt adskilt fra varer, hvor
der ikke er betalt afgift.
Stk. 3.
Oplagshavere og registrerede varemodtagere, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer
fra udlandet, skal føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Stk. 4.
Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab, som kan danne
grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er
leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris),
hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken
måde betalingen er foregået. Regnskabet skal føres i overensstemmelse med reglerne i
bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på virksomheder, der
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (kodifikation).
1
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
handler med afgiftspligtige varer.
Stk. 5.
Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal
opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Dog skal detailhandelsvirksomheders kassestrimler
og tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af
årsregnskabet.
Stk. 6.
Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden, medmindre det
kan gøres tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer,
kvitterede fakturaer og fakturakopier for afgiftspligtige varer, der befinder sig på et forretningssted,
skal dog opbevares på forretningsstedet i mindst 3 måneder.
Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 2-
6 fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige
tvangsbøder efter § 13 d, indtil påbuddet efterleves.
Stk. 8.
Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af,
hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde
den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet
ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige tvangsbøder,
indtil påbuddet efterleves.
§ 13 c.
Oplagshavere og registrerede varemodtagere, der indfører eller modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal
være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn,
cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.
Stk. 2.
Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed skal leverandøren udstede en
følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en kvittering. Køberen
skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i mindst 3 måneder på det forretningssted, hvor salget af
de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til forskellige
forretningssteder i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne følgesedler eller
lignende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering.
Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 1, idet
dog prisangivelser kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i
stk. 1, kan erstatte en følgeseddel, hvis fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med
leverancen.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om
1) overførelse af varer mellem registrerede oplagshavere efter § 14 a,
2) fakturaudstedelse og
3) regnskabsførelse.
Stk. 4.
I det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form, finder
regnskabs- og fakturareglerne tilsvarende anvendelse herpå.
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1,
2 og 4 fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige
tvangsbøder efter § 13 d, indtil påbuddet efterleves.
Stk. 6.
Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en anvisning af,
hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde
den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet
ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige tvangsbøder,
indtil påbuddet efterleves.
§ 13 d.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af virksomheden eller den ansvarlige
2
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
daglige ledelse heraf daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter
§ 13 b, stk. 7 og 8, og § 13 c, stk. 5 og 6. De daglige tvangsbøder skal udgøre mindst 1.000 kr. og
kan forhøjes af told- og skatteforvaltningen med en uges skriftligt varsel.
§ 13 e.
Bagatelgrænsereglerne i § 14 a, stk. 2, og § 16 a, stk. 8, finder ikke anvendelse for
virksomheder, der fremstiller, indfører eller fra udlandet modtager varer, der skal betales afgift af
efter § 13 a, stk. 1.«
2.
Efter § 17 indsættes:
Ȥ 18.
Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt
afgift, som skulle være betalt efter § 13 a, stk. 1, skal betale afgift af varerne.«
3.
I
§ 22, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »overtræder«: »§ 13 b, stk. 2-6, 13 c, stk. 1 eller 2,«.
4.
I
§ 22
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk.
5.
Ved fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 16 a, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13 e, udmåles en
skærpet bøde, når overtrædelsen vedrører virksomheder, der her i landet indfører eller modtager
varer omfattet af § 13 a, stk. 1. Det samme gælder ved overtrædelse af § 13 b, stk. 2-6, eller § 13 c,
stk. 1 eller 2, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift
efter § 13 a, stk. 1.
Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser af § 16 a, stk. 3, 2. pkt., når overtrædelsen vedrører
virksomheder, der her i landet indfører eller modtager varer omfattet af § 13 a, stk. 1, samt
overtrædelser af § 13 b, stk. 2-6, eller § 13 c, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og
medfører overtrædelserne straf i form af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse.
Har nogen overtrådt § 16 a, stk. 3, 2. pkt., og overtrædelsen vedrører virksomheder, der her i landet
indfører eller modtager varer omfattet af § 13 a, stk. 1, eller har overtrådt § 13 b, stk. 2-6, eller § 13
c, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove
eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne straf i form af bøde, sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og
bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2.
Loven har virkning for varer, som fra og med den 1. juli 2022 udleveres fra registrerede
virksomheder m.v., angives til fortoldning eller indføres.
3
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indførelse af en afgift på nikotinholdige væsker
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Fravigelse af bagatelgrænsereglerne
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Regnskabs- og fakturabestemmelser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4.Skærpede bøder
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Alternativet har den 2. december 2019 indgået Aftale om finansloven for 2020, der blandt andet
indeholder et initiativ om indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter (også kaldet e-væsker).
Aftaleparterne prioriterer centrale kernevelfærdsområder, uddannelse og den grønne omstilling, og
der sikres også finansiering. Det betyder eksempelvis, at der kan ansættes 1.000 flere
sygeplejersker, at regeringen kan indføre minimumsnormeringer, styrke indsatsen for personer, som
lever med psykiske lidelser, og investere i uddannelse. Derudover er det en meget grøn finanslov,
som er et første skridt mod at sikre en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.
Aftaleparterne ønsker at forbedre folkesundheden. Alt for mange dør af rygning. Særligt har
regeringen et ønske om at styrke indsatsen over for børn og unges rygning. Regeringen har derfor
fremlagt en ambitiøs handleplan med en lang række konkrete initiativer rettet mod at få de unge til
at holde sig fra at ryge. Et af disse initiativer er at forhøje tobaksafgiften, da erfaring viser, at prisen
har en afgørende betydning for, om særligt børn og unge begynder at ryge. Et andet af disse
initiativer er indførelsen af en afgift på væsker til e-cigaretter. Indførelsen af afgiften har til formål
at reducere forbruget af e-cigaretter og hindre, at de højere afgifter på traditionelle tobaksvarer fører
til et øget forbrug af e-cigaretter.
4
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
Med lovforslaget udmøntes den del af finansloven for 2020, hvor det er aftalt, at der skal indføres
en afgift på væsker til e-cigaretter med 2 kr. pr. milliliter.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indførelse af en afgift på nikotinholdige væsker
2.1.1. Gældende ret
I lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugsafgiftsloven) er der fastsat bestemmelser om
afgift på en række forskellige varer, herunder f.eks. cigaretpapir, skrå og snus.
Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotinholdige væsker.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en afgift på nikotinholdige væsker. Det foreslås, at afgiften udgør 2 kr. pr.
milliliter nikotinholdig væske uanset nikotinkoncentrationen i væsken.
Baggrunden for det foreslåede er, at finansloven for 2020 indeholder et initiativ om indførelse af en
ny afgift på væsker til e-cigaretter. I dag findes e-væsker både med indhold af nikotin og uden
indhold af nikotin. E-væsker med nikotin kan enten være baser uden smag eller være blandet med
en væske med smag. E-væsker uden nikotin indeholder smag og kan blandes med nikotinbasen,
hvis brugeren ønsker nikotin i.
Det foreslås, at afgiften alene skal omfatte nikotinholdige væsker. Dette skal blandt andet ses i
sammenhæng med et lovforslag om ændring af lov om forbud mod tobaksreklame m.v., lov om
tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love (Udmøntning af
national handleplan mod børn og unges rygning) (L 61), som er fremsat af sundheds- og
ældreministeren den 8. oktober 2020. I forslaget foreslås blandt andet at forbyde salg af e-væsker
med smag, bortset fra væsker med smag af mentol og tobak, i Danmark fra og med den 1. april
2021. For væsker, der er produceret før den 1. april 2021, gælder det foreslåede forbud dog først fra
og med den 1. april 2022.
Ved nikotinholdig væske vil der skulle forstås alle nikotinholdige væsker. Definitionen vil dække
både nikotinholdige væsker, der kan forbruges direkte i e-cigaretter, men også nikotinholdige
væsker, der kan bruges til at fremstille væsker, der kan forbruges i e-cigaretter. Det foreslås derfor,
at
det afgiftspligtige vareområde defineres som ”nikotinholdige væsker”,
og at det vil skulle omfatte
alle nikotinholdige væsker bortset fra de væsker, som der foreslås indført fritagelse for. Afgiften vil
skulle pålægges uafhængigt af nikotinindholdet. En væske med en nikotinkoncentration på 20 mg
pr. milliliter vil således skulle pålægges samme afgift som en væske med en nikotinkoncentration
på 10 mg pr. milliliter.
De nikotinholdige væsker, der foreslås fritaget, er lægemidler med markedsføringstilladelse, da
væskerne ikke bruges i e-cigaretter og akut toksiske (giftige eller meget giftige blandinger) væsker,
da det er forbudt at markedsføre sådanne væsker.
Det foreslås, at den nye afgift indsættes i forbrugsafgiftsloven, som i forvejen indeholder afgifter på
blandt andet røgfri tobak og cigaretpapir. Dermed bliver afgiften omfattet af de gældende regler i
denne lov, herunder blandt andet reglerne om registrering, afregning af afgift, kontrol og straf. Det
betyder som udgangspunkt, at det foreslås, at virksomheder, der fremstiller, forarbejder eller
5
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
oplægger m.v. nikotinholdige væsker, eller som indfører eller modtager nikotinholdige væsker fra
udlandet, skal lade sig registrere som oplagshavere. Virksomheder, der alene modtager
nikotinholdige væsker fra udlandet, kan vælge at lade sig registrere som enten oplagshaver eller
registreret varemodtager. De registreringspligtige virksomheder vil skulle afregne afgiften til
Skatteforvaltningen enten af den mængde af nikotinholdig væske, der er udleveret fra virksomheden
(oplagshavere), eller den mængde af nikotinholdig væske, som virksomheden har modtaget
(varemodtagere).
Det foreslåede afgiftsniveau vil betyde, at varernes pris i gennemsnit bliver omtrent fordoblet. Det
antages derfor, at der vil opstå et illegalt marked for disse produkter, og at der er et stærkt
incitament til at unddrage sig afgift. Jo højere afgiften er, jo større er incitamentet til omgåelse af
reglerne.
Herudover er der erfaringsmæssigt en del svig på tobaksområdet, hvilket også forventes at være
tilfældet for e-væskemarkedet. E-væsker fylder ikke meget og er lette at transportere, og selv
relativt små mængder væske vil kunne dække et stort forbrug.
Endelig vurderes det, at der i detailleddet relativt let kan blandes (forarbejdes eller fremstilles) e-
væsker. For at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin må markedsføres i
Danmark, skal de være anmeldt efter reglerne i lov om elektroniske cigaretter. Hvis produkterne
ikke er anmeldt, er de ikke lovlige at sælge. I afgiftsmæssig henseende vil blanding af e-væsker, og
dermed potentielt produktion af nye e-væsker, umiddelbart betyde, at detailhandlere anses for at
fremstille eller forarbejde afgiftspligtige nikotinholdige væsker. Alle virksomheder, som vil
fremstille eller forarbejde nikotinholdige væsker, skal efter det foreslåede lade sig registrere som
oplagshaver hos Skatteforvaltningen.
På baggrund af ovenstående foreslås derfor, at der indføres særlige regnskabs- og
fakturabestemmelser og regler om skærpede bøder for afgiftspligtige nikotinholdige væsker for at
undgå omgåelse af reglerne, jf. nedenfor under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3
og 2.4.
2.2. Fravigelse af bagatelgrænsereglerne
2.2.1. Gældende ret
Virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer efter
forbrugsafgiftsloven (f.eks. røgfri tobak og cigaretpapir), skal registreres som oplagshavere hos
Skatteforvaltningen, som vil udstede et bevis for registreringen, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk.
1. I lovens § 14 a, stk. 2, er der fastsat en bagatelgrænse for, hvornår virksomheder vil skulle lade
sig registrere som oplagshavere og dermed undlade at betale afgift. Virksomheder kan undlade at
lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til
en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår,
dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, men som modtager afgiftspligtige
nikotinholdige væsker fra udlandet, vil efter det foreslåede skulle registreres som registrerede
varemodtagere, jf. § 16 a, stk. 3. Anmeldelse til registrering sker hos Skatteforvaltningen. Efter
forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 8, er der ligeledes en bagatelgrænse for, hvornår virksomheder vil
skulle lade sig registrere som registrerede varemodtagere og betale afgift. Ved indførsel eller
modtagelse af afgiftspligtige varer kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som registreret
6
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
varemodtager og udlade at betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer
svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens
regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bagatelgrænsereglerne i forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 2, og § 16 a, stk. 8, ikke
vil skulle finde anvendelse på virksomheder, der fremstiller, indfører eller fra udlandet modtager
nikotinholdig væske omfattet af den foreslåede afgiftspligt.
Baggrunden herfor er, at hvis bagatelgrænsen skulle finde anvendelse for den foreslåede afgift af
nikotinholdige væsker, ville det betyde, at virksomheder kunne indføre omkring 500
genopfyldningsbeholdere med et indhold på 10 ml nikotinholdige væske pr.
genopfyldningsbeholder, uden at skulle lade sig registrere. Som beskrevet ovenfor under
lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2, forventes der at være et stort incitament til
afgiftsunddragelse, da afgiften er høj, og da væskerne ikke fylder meget og er lette at transportere.
Hvis bagatelgrænsen skulle finde anvendelse, ville registreringskravet endvidere kunne omgås ved
at indføre relativt store mængder ad flere omgange uden at lade sig registrere. Det vurderes derfor
ikke hensigtsmæssigt, at bagatelgrænsereglerne finder anvendelse for afgift på nikotinholdige
væsker efter den foreslåede § 13 a, stk. 1.
Dertil kommer, at der med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås indsat skærpet bødestraf for manglende
overholdelse af registreringsreglerne i § 16 a, stk. 3. Det foreslås således, at hvis en virksomhed
indfører eller fra udlandet modtager afgiftspligtige nikotinholdige væsker og undlader at lade sig
registrere som registreret varemodtager, vil denne kunne straffes med bøde.
2.3. Regnskabs- og fakturabestemmelser
2.3.1. Gældende ret
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 15, stk. 2, at registrerede virksomheder skal føre regnskab over
fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af varer der ikke er betalt afgift af og udleveringen
af afgiftspligtige varer. Endvidere følger det af stk. 3, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere
regler om overførelse af varer mellem registrerede virksomheder efter § 14 a, stk. 4,
fakturaudstedelse og regnskabsførelse.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås på baggrund af den forhøjede risiko for omgåelse af afgiften, jf. det ovenfor beskrevne
under lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2, at der indsættes bestemmelser om
særlige regnskabs- og fakturakrav, der skal forbedre Skatteforvaltningens muligheder for kontrol
med nikotinholdige væsker, og som vil være rettet mod virksomheder, der er registreret for afgift af
nikotinholdige væsker, og virksomheder, der handler med nikotinholdige væsker omfattet af den
foreslåede ordning.
Det foreslås konkret, at der fastsættes regnskabs- og fakturaregler med:
- Krav til løbende beholdningsregnskab i importvirksomheder og registrerede virksomheder.
- Krav til føring af kassekladde og kasseafstemninger i alle virksomheder, der handler med de
pågældende afgiftspligtige varer.
- Krav til udformning af faktura ved registrerede virksomheders og importvirksomheders
handel med varer, der er omfattet af den foreslåede ordning.
- Krav om følgeseddel ved levering af afgiftspligtige varer fra alle virksomheder, der handler
7
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
-
-
med sådanne varer.
Krav vedrørende tilgængeligheden af regnskabsmateriale (maksimalt 5 hverdage) i alle
virksomheder, der handler med de pågældende afgiftspligtige varer.
Krav til opbevaring af regnskabsmateriale (mindst 5 år for alt materiale på nær
kassestrimler, som efter ansøgning til Skatteforvaltningen kun skal opbevares i 1 år) i alle
virksomheder, der handler med de pågældende afgiftspligtige varer.
De skærpede regnskabs- og fakturaregler vil medføre, at der stilles specifikke krav til, at alle
virksomheder, der handler med væsker omfattet af den foreslåede ordning, løbende og umiddelbart
skal kunne redegøre for køb og salg af disse afgiftspligtige varer. Dette kan gøres ved forevisning af
forskriftsmæssige fakturaer og/eller følgesedler og/eller kvitteringer. Tillige stilles krav om, at
virksomhederne skal kunne dokumentere, at der i overensstemmelse med god bogføringsskik
dagligt er foretaget kasseafstemninger og løbende ført en kassekladde.
Det vurderes, at disse dokumenter vil være til stede som følge af anden lovgivning og
handelspraksis, og at disse afstemninger vil være foretaget i normale og lovlige situationer.
2.4. Skærpede bøder
2.4.1. Gældende ret
I forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, er der hjemmel til bødestraf ved overtrædelser nævnt i nr. 1-5,
hvis de begås forsætligt eller groft uagtsomt. Efter nr. 2 kan bødestraffen anvendes ved overtrædelse
af § 16 a, stk. 3, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at erhvervsdrivende varemodtagere skal anmelde sig
hos Skatteforvaltningen, inden varerne afsendes fra udlandet (indførelse eller import), medmindre
virksomheden har et årligt salg svarende til en afgift på under 10.000 kr., jf. § 16 a, stk. 8.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, at reglerne i opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder
tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af forbrugsafgiftsloven.
Det følger af opkrævningslovens § 18, stk. 1, at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre
højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen ved bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan
forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen. Retsplejelovens§ 752, stk. 1, finder
tilsvarende anvendelse. Hvis betingelserne for, at sagen afsluttes af Skatteforvaltningen, ikke er til
stede, skal sagen overgives til politiet med henblik på indbringelse for retten. Med hensyn til
Skatteforvaltningens tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 895
tilsvarende anvendelse, og hvis bøden betales i rette tid, eller den efter vedtagelsen bliver inddrevet
eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 2 og 3.
Ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 blev en hjemmel til skærpede bøder indsat i
tobaksafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven og
emballageafgiftsloven (herefter: colalovgivningen). Den skærpede bødestraf anvendes, når sælgeren
ikke kan dokumentere, at der er betalt afgift af bestemte varer (f.eks. på grund af manglende faktura
eller regnskabsrod), men hvor det er usikkert, hvor stor afgiftsunddragelsen faktisk er, fordi der er
tale om et øjebliksbillede (stikprøvekontrol). Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 blev der i
colalovgivningen indsat yderligere hjemmel til at anvende den skærpede bøde, når den pågældende
ikke forud for import af varerne har ladet sig registrere som registreret varemodtager, ligesom der
blev indført en hjemmel til absolut kumulation, således at bøderne for hver enkelt overtrædelse
8
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
sammenlægges, dels indenfor den enkelte lov, dels ved overtrædelser af flere love på en gang, jf.
nærmere herom nedenfor.
Efter domspraksis udgør den skærpede bøde 5.000 kr. for hver enkelt overtrædelse, hvis der er tale
om en førstegangsovertrædelse. Bøden fordobles til 10.000 kr. for hver andengangsovertrædelse.
Ved en tredjegangsovertrædelse øges bøden til 12.500 kr. for hver overtrædelse. Domstolspraksis
ved fjerdegangs overtrædelser er ikke fastlagt.
Der skal ske absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor nogen har gjort sig skyldig i
overtrædelse de enkelte love omfattet af colalovgivningen eller forskrifter fastsat i medfør heraf og
en eller flere overtrædelser af andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Ved lov nr. 1554 af 13. december 2016 har Folketinget tilkendegivet et ønske om, at de konkrete
bøder fordobles i første- og andengangstilfælde, således at bøden første gang bliver 10.000 kr. og
herefter stiger med 10.000 kr. for hver overtrædelse, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 26
som fremsat, side 5 og 6. Der var således et ønske fra Folketingets om, at bøden skulle udgøre
20.000 kr. ved andengangsovertrædelser, 30.000 kr. ved tredjegangsovertrædelser, 40.000 kr. ved
fjerdegangsovertrædelser osv.
Skatteforvaltningen har efterfølgende oversendt en række sager til politiet med henblik på at få
fastlagt en ny bødepraksis i overensstemmelse med Folketingets tilkendegivelse gennem en
prøvesagsproces ved domstolene. På baggrund af gennemførte prøvesager har Skatteforvaltningen
den 9. september 2020 anmodet Rigsadvokaten om at godkende bødeniveauet og fastsætte
administrative retningslinjer for bødestørrelsen med henblik på, at Skatteforvaltningen fremover
kan udstede administrative bødeforelæg for overtrædelse af colalovgivningen, uden at sagerne skal
forelægges domstolene.
Det fremgår af strafbestemmelserne i de enkelte love omfattet af colalovgivningen, at ovenstående
regler om udmåling af straf kan fraviges, når særlige grunde taler herfor. Der kan både være tale om
skærpende omstændigheder og formildende omstændigheder i henhold til straffelovens §§ 81 og 82.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i forbrugsafgiftsloven indsættes en ny bestemmelse, hvorefter der i visse
situationer vil kunne udmåles en skærpet bøde.
Det foreslås, at der skal kunne udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af § 16 a, stk. 3, om
registreringspligt for varemodtagere, når overtrædelsen sker i forbindelse med indførelse af
nikotinholdige væsker.
Endvidere foreslås, at der skal kunne udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af de regnskabs- og
fakturabestemmelser, som foreslås at skulle gælde for nikotinholdige væsker, hvis overtrædelsen
medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift af de pågældende væsker.
Den foreslåede bestemmelse om skærpede bøder vil medføre, at der vil kunne udmåles en skærpet
bøde for overtrædelser, der svarer til de overtrædelser, som kan medføre en skærpet bøde i henhold
til colalovgivningen, jf. afsnit 2.3.1 ovenfor.
Det foreslås, at bødeniveauet for skærpede bøder efter den nye bestemmelse vil skulle svare til den
9
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
bødepraksis, som Folketinget ved lov nr. 1554 af 13. december 2016 har forudsat vil skulle gælde
for skærpede bøder i henhold til colalovgivningen, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 26
som fremsat, side 5 og 6.
Det foreslås således, at bøden vil skulle udgøre 10.000 kr. i tilfælde, hvor der første gang begås en
overtrædelse omfattet af bestemmelsen om skærpede bøder, forudsat at den pågældende ikke
tidligere
i form af et vedtaget bødeforelæg eller ved dom
har fået en skærpet bøde for
overtrædelse af colalovgivningen, jf. nærmere herom nedenfor. Det foreslås, at bøden vil skulle
stige med 10.000 kr. for hver efterfølgende overtrædelse. Bøden vil således udgøre 20.000 kr. i
andengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde, 40.000 kr. i fjerdegangstilfælde osv.
Det foreslås, at der vil være tale om et gentagelsestilfælde, hvis den pågældende begår en
overtrædelse omfattet af den nye bestemmelse om skærpede bøder og tidligere har fået en eller flere
skærpede bøder for overtrædelse af colalovgivningen. Hvis den pågældende f.eks. får en skærpet
bøde for overtrædelse af chokoladeafgiftsloven, vil en efterfølgende overtrædelse omfattet af den
nye bestemmelse om skærpede bøder udgøre et andengangstilfælde, der således vil kunne udløse en
bøde på 20.000 kr. Hvis den pågældende får bøden på de 20.000 kr. og herefter begår endnu en
overtrædelse omfattet af den nye bestemmelse om skærpede bøder, vil der være tale om et
tredjegangstilfælde, der således vil kunne udløse en bøde på 30.000 kr.
Tilsvarende foreslås, at der ved overtrædelser omfattet af bestemmelser om skærpede bøder i
colalovgivningen vil være tale om et gentagelsestilfælde, hvis den pågældende tidligere har fået en
skærpet bøde i henhold til de nye strafbestemmelser. Hvis den pågældende får en skærpet bøde i
henhold til den nye bestemmelse herom i forbrugsafgiftsloven, vil en efterfølgende overtrædelse
f.eks. omfattet af bestemmelsen om skærpede bøder i chokoladeafgiftsloven udgøre et
andengangstilfælde, der således vil kunne udløse en bøde på 20.000 kr. Hvis den pågældende får
bøden på de 20.000 kr. og herefter begår en overtrædelse f.eks. omfattet af bestemmelsen om
skærpede bøder i tobaksafgiftsloven, vil der være tale om et tredjegangstilfælde, der således vil
kunne udløse en bøde på 30.000 kr.
Det foreslås, at der skal ske en sammenlægning af bøderne efter princippet om absolut kumulation
ved bødefastsættelsen i sager, hvor nogen har gjort sig skyldig i en eller flere overtrædelser omfattet
af den nye bestemmelse om skærpede bøder og en eller flere andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen.
Det foreslås, at sammenlægning af bødestraffen efter princippet om absolut kumulation vil kunne
fraviges, når særlige grunde taler herfor. Sådanne særlige grunde vil kunne være skærpende eller
formildende omstændigheder i henhold til straffelovens §§ 81 og 82.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at indføre en afgift på nikotinholdige væsker på 2 kr. pr. milliliter skønnes med
betydelig usikkerhed at indebære et varigt umiddelbart merprovenu på ca. 120 mio. kr. (2021-
niveau) og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 70 mio. kr.,
jf. tabel 3.1.1.
Finansårsvirkningen i 2022 skønnes at udgøre ca. 30 mio. kr., idet ændringen først foreslås at træde
i kraft i andet halvår af 2022.
10
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
2286509_0011.png
Tabel 3.1.1. Provenumæssige konsekvenser ved indførelse af afgift på nikotinholdige væsker på 2 kr. pr.
milliliter
Varig
Finansårsvirkning
virkning
2022
Mio. kr. (2021-niveau)
2022
2023
2024
2025
Umiddelbar provenuvirkning
70
130
120
120
120
30
Provenuvirkning efter tilbageløb
Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd
60
40
120
80
120
70
120
70
120
70
Anm.: Afgiften træder i kraft 1. juli 2022. Der forudsættes ingen indeksering eller vækst i grundlaget frem til 2025. Efter 2025 er det beregningsteknisk forudsat, at provenuet vokser
med BNP, hvilket indebærer en indeksering af afgifterne og realvækst i grundlaget. Afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
Indførelsen af en afgift på nikotinholdige væsker skønnes at medføre et væsentligt fald i forbruget
af nikotinholdige væsker. Faldet i forbruget er sammensat af et fald i det indenlandske salg af
nikotinholdige væsker og en stigning i grænsehandlen og den illegale handel. Derudover forventes
det, at afgiften på nikotinholdige væsker vil give anledning til, at en del af forbruget skifter til andre
tobaksprodukter (substitution).
Afgiftens størrelse betyder, at prisen på nikotinholdige væsker i gennemsnit vil blive omtrent
fordoblet. Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over
konsekvenserne ved indførelsen af en afgift, der medfører prisstigninger i den størrelsesorden.
Derudover er e-cigaretter og e-væsker et relativt nyt produkt på det danske marked, hvilket
indebærer, at flere forhold omkring e-væsker ikke er velbelyste.
3.2. Implementeringskonsekvenser
Lovforslaget vurderes samlet set at medføre udgifter på 0,1 mio. kr. i 2021, 3,3 mio. kr. i 2022, 5,8
mio. kr. i 2023, 4,9 mio. kr. i 2024, 3,0 mio. kr. i 2025. Fra 2026 og frem er der årlige udgifter for
2,9 mio. kr. Udgifterne knytter sig primært til kontrol, systemtilpasninger og sagsbehandling.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være overholdt. Dette skyldes først og
fremmest, at der er tale om enkle og klare regler, hvor afgiften er afgrænset på et objektivt grundlag,
så det afgiftspligtige vareområde er klart afgrænset. Herudover er der er tale om, at afgiften indføres
i Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer og dermed anvendes den eksisterende infrastruktur i
Skatteforvaltningen. Lovforslaget medfører, at der skal indføres en ny afgift. Dette nødvendiggør,
ændringer i Skatteforvaltningens eksisterende systemer, herunder Skattekontoen, SAP PS,
Erhvervssystemet og Ny TastSelv Erhverv. Endelig er der indført skærpede regler om regnskab og
faktura, hvilket skal være med til at forebygge afgiftsunddragelse. Kontrollen af afgiften
gennemføres ud fra risiko og væsentlighed med udgangspunkt i Skatteforvaltningens viden og data
på området.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den foreslåede afgift på nikotinholdige væsker vil give en umiddelbar afgiftsbelastning for
erhvervslivet svarende til det umiddelbare merprovenu, som dog må forventes overvæltet til
forbrugerne i form af højere priser. Afgiften ventes at medføre et fald i det indenlandske salg.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante, idet lovforslaget ikke
11
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
2286509_0012.png
påvirker virksomhederne i at teste, udvikle og anvende nye digitale forretningsmodeller.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have nogen klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 20. november til og med den 18. december
2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma og Allergiforbundet, BECIG, borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Coop, DADAFO, Danmarks
Lungeforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, De Samvirkende Købmænd, DI, Finans
Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR
danske revisorer, Justitia, Kraka, Kræftens
Bekæmpelse, Landsskatteretten, Lægeforeningen, Nærbutikkernes Landsforening,
Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Tobaksindustrien og Tobaksproducenterne.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for Forslaget skønnes at indebære
stat, kommuner og regioner
et varigt merprovenu på ca. 70
mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Ingen
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget vurderes samlet
set at medføre udgifter på 0,1
mio. kr. i 2021, 3,3 mio. kr. i
2022, 5,8 mio. kr. i 2023, 4,9
mio. kr. i 2024, 3,0 mio. kr. i
2025. Fra 2026 og frem er
der årlige udgifter for 2,9
mio. kr.
Forslaget forventes at
medføre en umiddelbar
merudgift for erhvervslivet
svarende til det umiddelbare
merprovenu, som dog ventes
overvæltet til forbrugerne i
form af højere priser.
Lovforslaget vurderes at
medføre administrative
12
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
2286509_0013.png
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klima- og miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ingen
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet. Disse
konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotinholdige væsker.
Det foreslås, at der i forbrugsafgiftsloven indsættes et nyt afsnit,
Afsnit IX a, Afgift af nikotinholdige
væsker,
som vil skulle indeholde 5 nye paragraffer,
§ 13 a-e.
Det betyder, at der i forbrugsafgiftsloven indsættes et afsnit, som vil skulle regulere den foreslåede
nye afgift på nikotinholdige væsker. De foreslåede bestemmelser i afsnittet vil alene gælde for
virksomheder, der bliver registreret for afgift efter den foreslåede § 13 a som oplagshaver eller
registreret varemodtager, eller virksomheder, der handler med afgiftspligtige nikotinholdige væsker.
Bestemmelserne vil således ikke skulle gælde for de øvrige varer, der er omfattet af
forbrugsafgiftsloven.
Baggrunden for det foreslåede er, at det på finansloven for 2020 blev besluttet, at der skal indføres
en afgift på væsker til e-cigaretter på 2 kr. pr. milliliter fra og med den 1. juli 2022. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Det foreslås, at det afgiftspligtige område fastsættes i
§ 13 a
som en afgift på nikotinholdige væsker.
Det foreslås i
stk. 1,
at der vil skulle betales en afgift af nikotinholdig væske på 2 kr. pr. milliliter.
Det betyder, at der fra og med den 1. juli 2022 vil skulle betales afgift af nikotinholdige væsker på 2
kr. pr. milliliter. Med det foreslåede vil det afgiftspligtige vareområde efter det foreslåede omfatte
alle nikotinholdige væsker, der ikke er foreslået fritaget for afgift, jf. det foreslåede § 13 a, stk. 2.
Ved nikotinholdig væske vil der skulle forstås alle nikotinholdige væsker. Definitionen vil dække
13
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
både nikotinholdige væsker, der kan forbruges direkte i e-cigaretter, men også nikotinholdige
væsker, der kan bruges til at fremstille væsker, der kan forbruges i e-cigaretter. Det foreslås derfor,
at det afgiftspligtige vareområde defineres som
”nikotinholdige væsker”,
og at det vil skulle omfatte
alle nikotinholdige væsker, bortset fra de væsker, som der foreslås fritagelse for. Afgiften vil skulle
pålægges uafhængigt af nikotinindholdet. En væske med en nikotinkoncentration på 20 mg pr.
milliliter vil således skulle pålægges samme afgift som en væske med en nikotinkoncentration på 10
mg pr. milliliter.
I det afgiften efter det foreslåede vil blive indsat i forbrugsafgiftsloven, vil det medføre, at afgiften
vil blive en del af det gældende regelsæt i forbrugsafgiftsloven om blandt andet registrering,
afregning af afgiften, kontrol og straf.
For så vidt angår registrering vil virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager
afgiftspligtige nikotinholdige væsker, efter det foreslåede skulle registreres som oplagshavere hos
Skatteforvaltningen, som vil udstede et bevis for registreringen, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk.
1. I stk. 2 er der fastsat en bagatelgrænse for, hvornår virksomheder skal lade sig registrere som
oplagshavere og betale afgift. Denne foreslås dog ikke at skulle gælde for oplagshavere registeret
for afgift efter den foreslåede § 13 a, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger under den foreslåede § 13
e.
Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere, men som modtager afgiftspligtige
nikotinholdige væsker fra udlandet, vil efter det foreslåede skulle registreres som registrerede
varemodtagere, jf. lovens § 16 a, stk. 3. Anmeldelse til registrering sker hos Skatteforvaltningen.
Efter forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 8, er der ligeledes en bagatelgrænse for, hvornår
virksomheder skal lade sig registrere som registrerede varemodtagere og betale afgift. Denne
foreslås dog ikke at skulle gælde for registrerede varemodtagere registeret for afgift efter den
foreslåede § 13 a, stk. 1, jf. de specielle bemærkninger under den foreslåede § 13 e.
Efter det foreslåede vil virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til
landet sælger afgiftspligtige nikotinholdige væsker ved fjernsalg, skulle lade sig registrere som
oplagshaver, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 8.
For så vidt angår afregning af afgiften, vil virksomheder, der efter det foreslåede skal lade sig
registrere som oplagshavere, skulle opgøre afgiften på grundlag af mængden af udleveret
afgiftspligtig nikotinholdige væske i løbet af afgiftsperioden, jf. lovens § 14 a, stk. 3.
Afgiftsperioden er ikke fastsat i forbrugsafgiftsloven, men følger af opkrævningslovens regler
herom, hvor det i opkrævningslovens § 2, stk. 1, er fastsat, at afgiftsperioden er måneden.
Opgørelsen vil skulle omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtig nikotinholdig
væske. Det vil således også skulle gælde udleveringer uden betaling.
Virksomheden vil også skulle betale afgift af forbrug af egne varer.
Efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 6, vil den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 14 a, stk. 3,
skulle fradrages følgende:
1) Varer, der leveres til en anden oplagshaver.
2) Varer, der leveres til udlandet.
3) Varer, der er blevet uanvendelige hos oplagshaveren, og varer, der er gået tabt ved brand
eller lignende hos oplagshaveren eller under transport fra denne.
14
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
4) Varer, der returneres til oplagshaveren, hvis køberen får godtgjort varens pris inklusive
afgiften.
Herudover vil virksomheder, der efter det foreslåede skal lade sig registrere som registrerede
varemodtagere, skulle opgøre den afgiftspligtige mængde som mængden af afgiftspligtig
nikotinholdig væske, som virksomheden har modtaget i afgiftsperioden, og betale afgiften en gang
om måneden, jf. 16 a, stk. 4. Opgørelsen vil skulle omfatte al afgiftspligtig nikotinholdig væske,
som virksomheden har modtaget i løbet af måneden. Det vil være datoen for varens fysiske
modtagelse i virksomheden, som afgør, i hvilken måned varen skal medregnes.
Både registrerede oplagshavere og registrerede varemodtagere vil skulle angive og betale beløbet til
Skatteforvaltningen senest den 15. i den følgende kalendermåned, jf. forbrugsafgiftslovens § 15,
stk. 1, og § 16 a, stk. 4, og opkrævningslovens § 2, stk. 2 og 4.
For så vidt angår kontrol, vil forbrugsafgiftslovens § 17 ligeledes finde anvendelse i forhold til
afgiftspligtige nikotinholdige væsker. Skatteforvaltningen vil, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse kunne få adgang til at foretage eftersyn i de
virksomheder, der er omfattet af loven og til at efterse blandt andet virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale.
For så vidt angår straf vil forbrugsafgiftslovens § 22 ligeledes finde anvendelse for afgift på
nikotinholdige væsker. Det foreslås dog nedenfor, at der vil skulle indføres en adgang til at udstede
skærpede bøder. Dette skyldes, at der forventes at være et stort incitament til at omgå afgiften
grundet afgiftens størrelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.
Det foreslås i
stk. 2,
at der ikke vil skulle betales afgift af de i det foreslåede stk. 2, nr. 1 og 2,
nævnte nikotinholdige væsker.
Det betyder, at de væsker, som nævnes i de foreslåede stk. 2, nr. 1 og 2, efter det foreslåede vil være
fritaget for afgift efter den ovenfor foreslåede § 13 a, stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at der er visse væsker, som det er fundet hensigtsmæssigt at
fritage for afgift, da disse væsker anvendes til formål, som ikke bør afgiftspålægges.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at der ikke vil skulle betales afgift af nikotinholdige væsker, der er
godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler (herefter lægemiddelloven) eller
i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af
humanmedicinske lægemidler, eller som markedsføres som medicinsk udstyr forsynet med CE-
mærkning i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1263 af 15. december 2008 om medicinsk
udstyr med senere ændringer.
Det betyder, at de nikotinholdige væsker, der er lægemidler med markedsføringstilladelse og
nikotinholdige væsker, som markedsføres som medicinsk udstyr forsynet med CE-mærkning, vil
skulle fritages for afgift efter det foreslåede stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at nikotinholdige væsker, som er omfattet af denne lovgivning,
anvendes til formål, som ikke bør pålægges afgift.
15
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
Efter § 1, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. omfatter loven elektroniske cigaretter og
genopfyldningsbeholdere med nikotin, som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter
lægemiddelloven eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for
godkendelse af humanmedicinske lægemidler, eller som markedsføres som medicinsk udstyr
forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1263 af 15. december 2008
om medicinsk udstyr. Det betyder således, at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere
med nikotin kan ansøges godkendt ved en markedsføringstilladelse i overensstemmelse med
lægemiddellovens § 7, stk. 1, eller EU-retlige regler for fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for
godkendelse og overvågning af lægemidler.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
at der ikke vil skulle betales afgift af nikotinholdige væsker, som er
omfattet af kapitel 5 i lov om kemikalier (herefter kemikalieloven), og som ikke er omfattet af lov
om elektroniske cigaretter.
Det betyder, at nikotinholdige væsker, som grundet deres klassifikation som akut toksiske er
omfattet af kemikalielovens kapitel 5, og som grundet et indhold på over 20 mg nikotin ikke er
omfattet af lov om elektroniske cigaretter, vil skulle fritages fra afgiftspligten i det foreslåede stk. 1.
Baggrunden for, at nikotinholdige væsker omfattet af kemikalielovens kapitel 5 foreslås fritaget for
afgift er, at disse blandinger er klassificeret som akut toksiske og derved mærkes som giftige, og
derfor ikke er egnede til konsum. Produkterne er omfattet af Miljø- og Fødevareministeriets
lovgivning om giftige stoffer og blandinger m.v. og vil således ikke være tilgængelige for den
almindelige borger, medmindre denne har en rekvisition, som er påtegnet af politiet. Nogle
nikotinholdige væsker med et maksimalt nikotinindhold på 20 mg pr. milliliter er på baggrund af
den bagvedliggende EU-lovgivning klassificeret som akut toksiske. Såfremt disse nikotinholdige
væsker markedsføres som væsker til e-cigaretter, er de omfattet af Sundheds- og Ældreministeriets
lovgivning i lov om elektroniske cigaretter og vil derfor også være omfattet af den foreslåede
afgiftspligt i forbrugsafgiftslovens § 13 a, stk. 1. Der er dermed parallelitet i regelsættene.
Med det foreslåede vil der således være to betingelser for, at nikotinholdige væsker vil være fritaget
efter det foreslåede § 13 a, stk. 2, nr. 2. Først og fremmest skal der være tale om nikotinholdige
væsker, der er omfattet af kemikalielovens kapitel 5, og dernæst at væsken ikke er omfattet af lov
om elektroniske cigaretter.
Kemikalielovens kapitel 5 angår salg af giftige stoffer og blandinger m.v. Lovens § 24, stk. 1,
fastsætter, at meget giftige og giftige stoffer og blandinger kun må sælges mod rekvisition. Dette
gælder dog ikke de virksomheder, institutioner og personer, der er opregnet i lovens § 25, stk. 1.
Det drejer sig blandt andet om sygehuse, læger, tandlæger m.v. Herudover er der tale om
virksomheder, der under visse nærmere angivne betingelser, har ret til at fremstille eller sælge
sådanne meget giftige eller giftige stoffer og blandinger. Miljøministeren har endvidere udnyttet
hjemlen i lovens § 24, stk. 4, til at fastsætte regler om, at meget giftige og giftige stoffer og
blandinger kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer.
De i kemikalielovens § 25, stk. 1, opregnede virksomheder, institutioner og personer er på forskellig
vis underlagt en offentlig kontrol. Hovedsigtet med rekvisitionsordningen er således at kontrollere
og begrænse salget af disse meget giftige og giftige stoffer og blandinger til private. Private, som
ønsker at erhverve sådanne stoffer eller blandinger, skal udfylde en rekvisition, som skal påtegnes
af politiet. I den forbindelse skal formålet med anvendelsen anføres. Tilsvarende gør sig gældende
16
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
for personer eller virksomheder, der ikke er direkte undtaget for rekvisitionskravet, herunder f.eks.
en folkeskolelærer, som skal bruge det giftige eller meget giftige stof eller blanding i sin
kemiundervisning. Der kan kun lovligt sælges meget giftige og giftige stoffer og blandinger til
private, der kan forevise en politipåtegnet rekvisition.
Det foreslås i
stk. 3,
at Skatteforvaltningen vil få mulighed for at fastsætte regler om, at
afgiftspligtige varer efter det foreslåede stk. 1, hvoraf der i strid med reglerne i forbrugsafgiftsloven
ikke er betalt afgift, skal mærkes på en særlig måde, hvis der efterfølgende betales afgift af varerne.
Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne etablere en ordning hvor varer, der ikke er betalt afgift
af, som er fundet under kontrol, og som eventuelt har været beslaglagt, mærkes på en særlig måde,
hvis der efterfølgende betales afgift af varerne.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen således have mulighed for at etablere en
mærkningsordning - klistermærke, stempel eller lignende - af varer, som har været beslaglagte, men
hvor der efterfølgende betales afgift m.v. af varerne. En sådan mærkning betyder, at
Skatteforvaltningen i forbindelse med en senere kontrol i samme virksomhed, kan udsondre
tidligere kontrollerede varer fra andre og evt. nye varer, som der ikke er betalt afgift af.
Baggrunden for det foreslåede er, at der indimellem opstår situationer, hvor en virksomhed én gang
har betalt afgift nogle varer for herefter gentagne gange at hævde, at det netop er f.eks. denne
konkrete genopfyldningsbeholder med nikotinholdig væske, der tidligere er betalt afgift af. Hvis der
påsættes en form for afgiftsberigtigelsesmærke, undgås denne type situationer.
Hvorvidt der vil blive fastsat sådanne regler, vil bero på en konkret vurdering af behovet, udgifterne
hertil og de administrative problemer, der evt. er forbundet med en sådan ordning.
Det foreslås herudover at indsætte
§ 13 b,
som vil skulle indeholde de skærpede regnskabskrav for
virksomheder, der er registrerede som oplagshaver eller registreret varemodtager for afgift efter den
foreslåede § 13 a, stk. 1, og virksomheder, der handler med afgiftspligtige nikotinholdige væsker
omfattet af den foreslåede § 13 a, stk. 1.
Det betyder, at der indsættes en bestemmelse, som vil skulle fastsætte de særlige skærpede
regnskabskrav, som det foreslås at indføre for de virksomheder, der er registrerede som
oplagshavere eller registreret varemodtagere for afgift efter den foreslåede § 13 a, stk. 1, og
virksomheder der handler med nikotinholdige væsker omfattet af den foreslåede § 13 a, stk. 1.
Bestemmelserne foreslås ikke indført for de virksomheder, der er registeret for afgift efter lovens
øvrige bestemmelser eller de virksomheder, der handler med disse varer.
Baggrunden herfor er, at der forventes at være et øget incitament til omgåelse afgiften. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Det foreslås i
stk. 1,
at det vil være en betingelse for at opnå registrering som oplagshaver efter § 14
a, stk. 1, for afgift efter den foreslåede § 13 a, stk. 1, at virksomheden eller personen har et lokale
her i landet, som Skatteforvaltningen har godkendt inden registreringen.
Det betyder, at der alene vil kunne opnås registrering som oplagshaver efter § 14 a, stk. 1, for afgift
efter den foreslåede § 13 a, stk. 1, hvis virksomheden eller personen har et lokale her i landet. Hvis
17
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
dette krav ikke er opfyldt, vil det ikke være muligt at opnå registrering som oplagshaver. Herudover
betyder det, at det med det foreslåede vil være et krav for registreringen som oplagshaver, at
Skatteforvaltningen inden registreringen har godkendt lokalet Skatteforvaltningen vil i den
forbindelse blandt andet lægge vægt på, at lokalet kan anvendes til det formål, som virksomheden
ønsker at benytte lokalet til.
Det foreslås i
stk. 2,
at oplagshavere skal holde varer, der er betalt afgift af, lagermæssigt adskilt fra
varer, hvor der ikke er betalt afgift.
Det betyder, at registrerede oplagshavere skal kunne holde den nikotinholdige væske, der er betalt
afgift af, lagermæssigt adskilt fra den nikotinholdige væske, der ikke er betalt afgift af.
Baggrunden for det foreslåede er, at oplagshavere, som beskrevet ovenfor, har ret til at modtage
varer, hvor der ikke er betalt afgift, jf. § 14 a, stk. 4, og fremstille varer. Oplagshavere vil derfor
typisk have både varer, der er betalt afgift af, og varer, der ikke er betalt afgift af. Med det
foreslåede vil Skatteforvaltningen lettere kunne foretage deres kontrol af virksomhedens lager og de
dertilhørende regnskaber, og det vil være lettere for Skatteforvaltningen at konstatere, om der er
beregnet korrekt afgift.
Det foreslås i
stk. 3,
at oplagshavere og registrerede varemodtagere, der indfører eller modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet, vil skulle føre regnskab over tilgang og udlevering af
afgiftspligtige varer.
Det betyder, at oplagshavere registreret efter § 14 a, stk. 1, og registrerede varemodtagere registreret
efter § 16 a, stk. 3, vil skulle føre regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige
nikotinholdige væsker, når virksomheden indfører eller modtager varer fra udlandet.
Baggrunden for det foreslåede er, at Skatteforvaltningen ved deres kontroller skal kunne danne sig
et overblik over, hvilken tilgang virksomhederne har haft, og hvor meget de har udleveret, for at
kunne afklare, hvorvidt der er afregnet korrekt afgift.
Virksomheder, der indfører eller modtager varer fra udlandet, skal lade sig registrere enten som
oplagshavere efter § 14 a, stk. 1, eller som registrerede varemodtagere efter § 16 a, stk. 3. Det vil
således efter det foreslåede være disse virksomheder, som skal føre regnskab over tilgangen af
afgiftspligtig nikotinholdig væske og udleveringen af afgiftspligtig nikotinholdig væske. Ved
tilgang vil der skulle forstås den mængde afgiftspligtig nikotinholdig væske, som virksomheden
eller personen har modtaget. Ved udleveret vil der skulle forstås den mængde nikotinholdig væske,
som virksomheden eller personen har udleveret. Oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige
mængde på baggrund af udleveringen fra virksomheden, mens registrerede varemodtagere skal
opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde, virksomheden har modtaget i afgiftsperioden.
Virksomhederne vil derfor som udgangspunkt allerede skulle føre regnskab over tilgang og
udlevering, alene på grund af den foreslåede afgiftspligt.
Det foreslås i
stk. 4, 1. pkt.,
at virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, vil skulle føre et
regnskab, som vil kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er
betalt, og hvorfra varerne er leveret.
Det betyder, at virksomheder, der handler med afgiftspligtige nikotinholdige væsker, vil skulle føre
18
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
regnskab, som vil kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er
betalt, og hvorfra varerne er leveret.
Baggrunden for det foreslåede er, at den foreslåede afgift har en størrelse, som forventes at give
incitament til afgiftsunddragelse. Dette medfører behov for et øget kontroltryk, som vil rette sig
ikke kun mod de registrerede virksomheder, men også detailhandlen. Der er således behov for, at
Skatteforvaltningen har de nødvendige oplysninger til brug for deres kontrol. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Virksomheder, der handler med afgiftspligtige nikotinholdige væsker, vil blandt andet kunne være
grossister og detailhandlere, som her i landet handler med nikotinholdige væsker til f.eks. andre
grossister eller detailhandlere eller til forbrugere. Med det foreslåede vil disse virksomheder skulle
føre regnskab, som skal kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af den afgiftspligtige
nikotinholdige væske efter den foreslåede § 13 a, stk. 1, er betalt, og hvorfra varerne er leveret.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen lettere kunne føre kontrol i de ikke-registrerede
virksomheder, da der med det foreslåede vil blive fastsat regnskabskrav til disse virksomheder. Det
foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, at hvis virksomhederne ikke fører det nødvendige regnskab,
vil Skatteforvaltningen kunne udstede bøder, hvis det kan konstateres, at overtrædelsen er sket
forsætligt eller groft uagtsomt. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Det foreslås i
stk. 4, 2. pkt.,
at det af regnskaberne vil skulle fremgå, hvilke varer der er blevet
leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om
varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået.
Det betyder, at det af regnskaberne nævnt i det foreslåede 1. pkt. vil skulle fremgå, hvilke varer der
er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret
varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er foregået.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne følge varerne og kunne konstatere, hvem der har
leveret disse, og om/hvordan varerne er betalt. På den måde vil Skatteforvaltningen altså kunne
konstatere, om den kontrollerede virksomheds regnskaber stemmer overens med regnskabet i
virksomheden, som har stået for leverancen.
Det foreslås i
stk. 4, 3. pkt.,
at regnskabet vil skulle føres i overensstemmelse med reglerne i
bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 ligeledes vil skulle finde anvendelse på virksomheder,
der handler med afgiftspligtige varer.
Det betyder, at regnskabet i det foreslåede 1. og 2. pkt. vil skulle føres i overensstemmelse med
reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 ligeledes vil skulle finde anvendelse på
virksomheder, der handler med afgiftspligtige nikotinholdige væsker.
Alle virksomheder, der handler med afgiftspligtige nikotinholdige væsker efter den foreslåede § 13
a, stk. 1, vil efter det foreslåede skulle føre et regnskab, der er i overensstemmelse med
bogføringsloven, herunder overholde god bogføringsskik, som den er beskrevet i
bogføringsvejledningen. Alle virksomheders regnskaber vil desuden skulle være i
overensstemmelse med momslovens regnskabsregler. Dette medfører, at der skal føres et regnskab,
19
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
der for det første kan danne grundlag for afgiftens berigtigelse, men derudover medfører
henvisningen til momslovens § 55, at også §§ 72 og 73 i momsbekendtgørelsen bekendtgørelse nr.
808 af 30. juni 2015, vil finde anvendelse.
Med dette menes, at de af virksomhedens transaktioner, der er relevante for regnskabsaflæggelsen,
hurtigst muligt registreres i bogføringen, og at regnskabsmateriale, der ligger til grund for
transaktionerne, opbevares på en måde, der med rimelighed sikrer, at materialet ikke går tabt.
Derudover fordres, at de enkelte bilag forholdsvis nemt kan fremfindes. Det kræves tillige, at der i
detailhandelsvirksomheder forefindes og benyttes et kasseapparat og i øvrigt føres kassekladde, at
der forefindes dokumentation for køb/salg og ind- og udbetalinger, samt at der foretages daglige
kasseafstemninger. Bestemmelser om beholdningsregnskab, udformning af dokumentation og
dennes tilgængelighed og regler om overholdelse af bogføringsloven, herunder god bogføringsskik,
vil gøre det muligt for Skatteforvaltningen enten at finde frem til den virksomhed, der skal betale
afgiften i henhold til loven (hvilket normalt vil være fremstilleren eller importøren), eller at
fastsætte og udstede en bøde til virksomheden, jf. forbrugsafgiftslovens § 22 og lovforslagets § 1,
nr. 3 og 4, som ikke har orden i regnskaberne, og som opbevarer de afgiftspligtige varer.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og
opgørelser, vil skulle opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.
Det betyder, at virksomheder, der efter den foreslåede § 13 b, stk. 4, skal føre regnskab, vil skulle
opbevare dette regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser i 5
år efter regnskabsårets afslutning.
Med det foreslåede vil der altså være krav om, at alle virksomheder, der handler med varer, som er
afgiftspligtige efter det foreslåede § 13 a, stk. 1, vil skulle opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter
regnskabsårets afslutning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5, 2. pkt.,
og momsbekendtgørelsens § 91.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at detailhandelsvirksomhedernes kassestrimler og tilsvarende interne
bilag alene vil skulle opbevares i ét år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.
Det betyder, at detailhandelsvirksomhedernes kassestrimler og tilsvarende interne bilag ikke vil
være omfattet af det foreslåede krav om opbevaring af regnskabsmateriale i 5 år fra regnskabsårets
afslutning, jf. det foreslåede stk. 5, 1. pkt., men alene i ét år fra tidspunktet for underskrivelsen af
årsregnskabet.
Denne regel er i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 91 og vil skulle praktiseres i
overensstemmelse med denne bestemmelse. Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 91, at
detailhandelsvirksomhederne kun skal opbevare kassestrimler og tilsvarende interne bilag i ét år fra
tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet. Med det foreslåede vil der være overensstemmelse
mellem kravene til virksomhedernes opbevaring af regnskabsmateriale på momsområdet og
afgiftsområdet.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at virksomhedens øvrige regnskabsmateriale vil skulle opbevares i
virksomheden, medmindre det vil kunne gøres tilgængeligt for Skatteforvaltningen inden 5
hverdage.
20
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
Det betyder, at al øvrigt regnskabsmateriale, som ikke er nævnt i det foreslåede stk. 5, vil skulle
opbevares i virksomheden, medmindre det vil kunne gøres tilgængeligt for Skatteforvaltningen
inden 5 hverdage.
Efter det foreslåede vil regnskabsmaterialet skulle være fysisk tilgængeligt i virksomheden,
medmindre dette kan gøres tilgængeligt for Skatteforvaltningen inden 5 hverdage. Denne frist er sat
ud fra en vurdering af, at såfremt regnskabsmaterialet befinder sig hos tredjemand (eksempelvis
revisor), bør en anmodning om fremskaffelse af regnskabsmaterialet kunne ske inden for dette
tidsrum. Der er alene tale om, at regnskabsmaterialet skal kunne gøres tilgængeligt. Revisor eller
andre behøver således ikke at være til stede.
Det foreslås i
stk. 6, 2. pkt.,
at følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for
afgiftspligtige varer, der befinder sig på et forretningssted, vil skulle opbevares på forretningsstedet
i mindst 3 måneder.
Det betyder, at virksomhederne vil skulle opbevare følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer
eller fakturakopier i mindst 3 måneder, for afgiftspligtig nikotinholdig væske, der er til stede på
virksomhedens forretningssted eller forretningssteder.
Med det foreslåede vil følgesedler og fakturakopier, som benyttes i forbindelse med selve
leverancen, skulle opbevares i forretningslokalet, indtil varen forlader virksomheden. Som det vil
fremgå under det foreslåede § 13 c, stk. 2, vil følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier dog
mindst skulle opbevares i 3 måneder fra udstedelsen. Det betyder, at selv om virksomheden har
solgt varerne, og disse derfor ikke er til stede i virksomheden, vil denne skulle opbevare følgesedler,
kvitteringer eller fakturakopier i mindst 3 måneder efter udstedelsen. Dermed sikres det, at
Skatteforvaltningen kan danne sig det bedst mulige overblik, når de er på kontrol på
forretningsstedet.
Det foreslås i
stk. 7, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen vil kunne give den afgiftspligtige påbud om at
efterleve de i stk. 2-6 fastsatte bestemmelser.
Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen finder ud af, at en virksomhed ikke efterlever reglerne til
førelse af regnskab i de foreslåede § 13 b, stk. 2-6, vil Skatteforvaltningen kunne give den
afgiftspligtige virksomhed eller person et påbud om at efterleve de i stk. 2-6 fastsatte bestemmelser.
Formålet med det foreslåede er at få virksomhederne til at følge de foreslåede regler om
lagermæssig adskillelse og regnskabsreglerne.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen således kunne udstede et påbud om at efterleve reglen
om lagermæssig adskillelse af nikotinholdige væsker, der er betalt afgift af, og nikotinholdige
væsker, der ikke er betalt afgift af (stk. 2), og om at regnskabsbestemmelserne (stk. 3-6) efterleves.
Hvis Skatteforvaltningen i en kontrol ikke finder, at der er snydt med afgiften, men blot at
regnskabsreglerne i de foreslåede stk. 2-6 ikke er overholdt, vil Skatteforvaltningen kunne påbyde
virksomheden at efterleve reglerne.
Det foreslås i
stk. 7, 2. pkt.,
at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den afgiftspligtige daglige
tvangsbøder efter § 13 d indtil påbuddet efterleves.
21
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
Det betyder, at Skatteforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter den
foreslåede § 13 d, indtil påbuddet efter 1. pkt., vedrørende overtrædelse af en eller flere af de
foreslåede bestemmelser i stk. 2-6, efterleves.
Baggrunden for det foreslåede er, at der bør være en sanktion, hvis et påbud ikke efterleves.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne sanktionere en evt. manglende efterlevelse af et
påbud med daglige tvangsbøder. Hvis Skatteforvaltningen i en kontrol ikke finder, at der er snydt
med afgiften, men blot at regnskabsreglerne i de foreslåede stk. 2-6 ikke er overholdt, vil
Skatteforvaltningen kunne påbyde virksomheden at efterleve reglerne og sanktionere en evt.
manglende efterlevelse.
Det foreslås i
stk. 8, 1. pkt.,
at påbuddet vil skulle indeholde en henvisning til den relevante
bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden
skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse.
Det betyder, at det påbud, som Skatteforvaltningen kan give efter det foreslåede stk. 7, vil skulle
indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse, som virksomheden får et påbud for
manglende efterlevelse af, og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger
virksomheden vil skulle gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse.
Med det foreslåede stilles der således krav om, at Skatteforvaltningen, når denne udsteder et påbud,
skal kunne redegøre for, hvilke præcise bestemmelser virksomheden ikke lever op til. Herudover
stilles der krav om, at Skatteforvaltningen angiver, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger
Skatteforvaltningen mener, at virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende
bestemmelse. Skatteforvaltningen vil således ikke generelt kunne påpege, at virksomheden ikke
overholder regnskabsreglerne, men skal kunne pege på de konkrete bestemmelser, som ikke er
overholdt, og fremvise en løsning for, hvordan virksomheden kan efterleve påbuddet.
Det foreslås i
stk. 8, 2. pkt.,
at påbuddet vil skulle gives skriftligt, og det vil skulle fremgå af
påbuddet, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, vil modtageren af påbuddet
kunne pålægges daglige tvangsbøder, indtil påbuddet efterleves.
Det betyder, at Skatteforvaltningen vil skulle give påbuddet skriftligt. Herudover betyder det, at det
skal fremgå af påbuddet, at hvis ikke påbuddet efterleves inden for den angivne frist, vil
modtageren af påbuddet kunne pålægges daglige tvangsbøder, indtil modtageren efterlever
påbuddet.
Med det foreslåede vil påbuddet således skulle afgives skriftligt. En mundtlig udtalelse fra
Skatteforvaltningen vil ikke være tilstrækkelig til at kunne påvise, at der er udstedt et påbud.
Herudover vil de daglige tvangsbøder efter det foreslåede først kunne pålægges virksomheden, hvis
denne ikke inden den angivne frist efterlever påbuddet.
Det foreslås endvidere at indsætte
§ 13
c, hvori de skærpede fakturakrav for virksomheder
registreret som oplagshaver eller registreret varemodtager og virksomheder, der handler med
afgiftspligtige nikotinholdige væsker, jf. det foreslåede § 13 a, stk. 1, skal reguleres.
Det foreslås i
stk. 1, 1. pkt.,
at oplagshavere og registrerede varemodtagere, der indfører eller
22
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, ved salg af disse varer vil skulle udstede faktura til
virksomheder.
Det betyder, at virksomheder eller personer registrerede som oplagshaver efter § 14 a, stk. 1, eller
registreret varemodtager efter § 16 a, stk. 3, og som indfører eller modtager afgiftspligtig
nikotinholdig væske, skal udstede fakturaer til de virksomheder, som oplagshaveren eller den
registrerede varemodtager sælger den afgiftspligtige nikotinholdige væske til.
Oplagshavere skal efter § 14 a opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde der er udleveret
fra virksomheden, og betale afgift på baggrund heraf. Registrerede varemodtagere skal opgøre den
afgiftspligtige mængde som den mængde, virksomheden har fået tilført i måneden, og betale afgift
heraf, jf. § 16 a, stk. 3 og 4. Med det foreslåede indføres der en pligt for de virksomheder, som er
registreret med henblik på at afregne afgift af afgiftspligtige nikotinholdige væsker til statskassen,
til at udstede fakturaer ved salg af disse varer. Hermed vil Skatteforvaltningen i kontrollen af
grossister og detailhandlere, kunne konstatere, om der er sket korrekt afregning af afgift ved hjælp
af de udstedte fakturaer.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at fakturaen vil skulle være forsynet med fortløbende nummer,
fakturadato, oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn og
adresse samt leverancens art, mængde og pris.
Det betyder, at oplagshavere og registrerede varemodtagere skal udstede fakturaer efter stk. 1, nr. 1,
som er forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholder oplysninger om sælgers
navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og
pris.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det i § 13 b, stk. 4, 2. pkt., foreslåede, hvor det fremgår, at
virksomheder, som handler med nikotinholdige væsker, der er afgiftspligtige efter § 13 a, stk. 1, i
deres regnskabsmateriale vil skulle have oplysninger om, hvilke varer der er blevet leveret (art,
mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt,
og på hvilken måde betalingen er foregået. Med det foreslåede vil detailhandlen således få en række
af de oplysninger, som skal fremgå af deres regnskabsmateriale fra den faktura, som de registrerede
oplagshavere eller registrerede varemodtagere har udstedt. Herudover letter det
Skatteforvaltningens kontrol, ved at det kan kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem
faktura og regnskaber. Herudover gør de foreslåede regler det muligt for Skatteforvaltningen at
følge varerne.
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at leverandøren ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en
virksomhed vil skulle udstede en følgeseddel.
Det betyder, at enhver virksomhed, der leverer afgiftspligtig nikotinholdig væske til andre
virksomheder, skal udstede en følgeseddel ved enhver leverance. Hvis leverancen sker til en
privatperson, vil der således ikke skulle udstedes en følgeseddel.
Med det foreslåede vil alle virksomheder, der leverer varer, som omfattes af det foreslåede § 13 a,
stk. 1, skulle udstede følgesedler, og kravet angår således ikke kun virksomheder, der er registrerede
eller som indfører eller modtager varerne fra udlandet. Det kan f.eks. være en grossist, som sælger
til en detailhandler. Med det foreslåede gøres det muligt for Skatteforvaltningen at følge varernes
23
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
bevægelser. Dermed gøres det muligt for Skatteforvaltningen at afgøre, hvem der i sidste ende er
ansvarlig for, at de relevante afgifter betales.
Det foreslås i
stk. 2, 2. pkt.,
at hvis leverancen betales kontant, vil leverandøren i stedet skulle
udstede en kvittering.
Det betyder, at der ved alle leverancer af afgiftspligtig nikotinholdig væske, der betales kontant, vil
skulle udstedes en kvittering.
Med det foreslåede vil kravet om følgesedler således gælde alle leverancer, som betales på andre
måder end kontant. Hvis leverancen betales kontant, vil der skulle udstedes en kvittering for
leverancen.
Det foreslås i
stk. 2, 3. pkt.,
at køberen vil skulle opbevare følgesedler eller kvitteringer i mindst tre
måneder på det forretningssted, hvor salget af de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører,
finder sted.
Det betyder, at køberen skal opbevare følgesedlen eller kvitteringen i mindst tre måneder på det
forretningssted, hvor salget af den afgiftspligtige nikotinholdige væske, som følgesedlen eller
kvitteringen vedrører, finder sted. I detailhandlen vil det således betyde, at virksomhederne efter det
foreslåede skal have følgesedler og fakturaer liggende i deres forretningslokale/udsalgssted. Derved
vil Skatteforvaltningen på deres kontroller kunne finde de relevante følgesedler og kvitteringer.
Samtidig sikres, at det nødvendige regnskabsmateriale til at fastsætte et afgiftstilsvar vil være til
stede hos den, der skal betale afgiften.
Det foreslås i
stk. 2, 4. pkt.,
at hvis varerne fordeles til forskellige forretningssteder i køberens
virksomhed, vil køberen skulle udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt
vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering.
Det betyder, at hvis det parti afgiftspligtig nikotinholdig væske, som en følgeseddel eller kvittering
vedrører, fordeles til forskellige forretningssteder i køberens virksomhed, vil køberen skulle
udarbejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti.
Med det foreslåede tages der højde for, at en virksomhed, som har flere
forretningssteder/udsalgssteder, ikke blot opbevarer følgesedler på et varelager eller andet, men
udarbejder materiale, som kan dokumentere, hvor i virksomheden det enkelte vareparti er flyttet
hen. Det kan f.eks. være, at en kæde af forretningssteder i samme virksomhed har et varelager, hvor
der sendes varer ud til det enkelte forretningssted efter behov. I disse tilfælde vil virksomheden selv
skulle udarbejde materiale, som kan følge varerne til det sted, hvor de skal sælges.
Det foreslås i
stk. 2, 5. pkt.,
at følgesedler eller kvitteringer vil skulle indeholde de samme
oplysninger som fakturaer, jf. det foreslåede stk. 1, idet dog prisangivelser vil kunne undlades på
følgesedler.
Det betyder, at kvitteringer og følgesedler skal være forsynet med fortløbende nummer og
fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers
navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris. Kravet om prisangivelse vil dog efter det
foreslåede ikke skulle gælde for følgesedler.
24
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
Det foreslås i
stk. 2, 6. pkt.,
at en kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan erstatte
en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig med leverancen.
Det betyder, at kravet til virksomhederne lettes således, at der kan anvendes kopier af fakturaer,
som er forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholder oplysninger om sælgers
navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og
pris i stedet for følgesedler. Det gælder dog alene i det omfang, at alle varer, som er omfattet af
fakturaen udleveres eller sælges til én og samme køber/modtager senest samtidig med leverancen.
Det foreslås i
stk. 3,
at Skatteforvaltningen vil kunne fastsætte nærmere regler om
1) overførelse af varer mellem registrerede virksomheder efter § 14 a,
2) fakturaudstedelse og
3) regnskabsførelse.
Det betyder, at Skatteforvaltningen bemyndiges til at kunne fastsætte de nærmere regler om
1) overførelse af varer mellem registrerede virksomheder efter § 14 a,
2) fakturaudstedelse og
3) regnskabsførelse.
Dette vil ske ved, at Skatteforvaltningen i det omfang, det skønnes nødvendigt, udsteder et
styresignal, som beskriver de konkrete regler eller krav, som det findes nødvendigt at stille
vedrørende overførsel af varer mellem registrerede virksomheder efter § 14 a, fakturaudstedelse og
regnskabsførelse.
Baggrunden for det foreslåede er, at Skatteforvaltningen bør have mulighed for at fastsætte de
nærmere regler om disse forhold, hvis Skatteforvaltningen skønner det nødvendigt på baggrund af
erfaringer fra kontrol m.v.
Det foreslås i
stk. 4,
at i det omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk
form, vil regnskabs- og fakturareglerne tilsvarende finde anvendelse herpå.
Det betyder, at i det omfang der hos virksomhederne gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i
elektronisk form, vil regnskabs- og fakturareglerne i den foreslåede §§ 13 b og 13 c finde
tilsvarende anvendelse herpå.
Baggrunden for det foreslåede er, at det er nødvendigt at tage højde for, at nogle virksomheder har
deres regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk form.
Reglen medfører blandt andet, at virksomhederne kan anvende elektroniske kasseafstemninger.
Herudover vil følgesedler kunne opbevares elektronisk, fra det tidspunkt, hvor varepartiet, som
følgesedlen vedrører, har forladt virksomheden. Når varerne befinder sig i virksomheden, vil der
med andre ord skulle foreligge en fysisk følgeseddel.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at Skatteforvaltningen vil kunne give den afgiftspligtige påbud om at
efterleve de i stk. 1, 2 og 4 fastsatte bestemmelser.
Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen finder ud af, at en virksomhed eller person ikke efterlever
25
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
kravene i de foreslåede § 13 c, stk. 1, 2 eller 4, vil Skatteforvaltningen kunne give den
afgiftspligtige virksomhed eller person et påbud om at efterleve de i stk. 1, 2 og 4 fastsatte
bestemmelser.
Baggrunden for det foreslåede er at få virksomhederne til at følge de foreslåede regler om
lagermæssig adskillelse og regnskabsreglerne.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen således kunne udstede et påbud om at efterleve
fakturareglerne for de registrerede oplagshavere og registrerede varemodtagere (stk. 1), reglerne om
leverandørens udstedelse af faktura eller kvittering (stk. 2) og bestemmelsen om elektronisk
regnskabs- og fakturamateriale (stk. 4). Hvis Skatteforvaltningen i en kontrol ikke finder, at der er
snydt med afgiften, men blot at regnskabsreglerne i de foreslåede stk. 1, 2 eller 4 ikke er overholdt,
vil Skatteforvaltningen kunne påbyde virksomheden at efterleve reglerne.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den afgiftspligtige daglige
tvangsbøder efter § 13 d, indtil påbuddet efterleves.
Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter
den foreslåede § 13 d, indtil påbuddet efter 1. pkt., vedrørende overtrædelse af en eller flere af de
foreslåede bestemmelser i stk. 1, 2 og 4 efterleves.
Baggrunden for det foreslåede er, at der bør være en sanktion, hvis et påbud ikke efterleves.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne sanktionere en evt. manglende efterlevelse af et
påbud med daglige tvangsbøder. Hvis Skatteforvaltningen i en kontrol ikke finder, at der er snydt
med afgiften, men blot at regnskabsreglerne i de foreslåede stk. 1, 2 og 4 ikke er overholdt, vil
Skatteforvaltningen kunne påbyde virksomheden at efterleve reglerne og sanktionere en evt.
manglende efterlevelse.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at påbuddet vil skulle indeholde en henvisning til den relevante
bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden
skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse.
Det betyder, at det påbud, som Skatteforvaltningen kan give efter det foreslåede stk. 5, vil skulle
indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse, som virksomheden får et påbud for
manglende efterlevelse af, og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger som
virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse.
Med det foreslåede stilles der altså krav om, at Skatteforvaltningen, når denne udsteder et påbud
skal kunne redegøre for, hvilke præcise bestemmelser, som virksomheden ikke lever op til.
Herudover stilles der krav om, at Skatteforvaltningen angiver, hvilke konkrete handlinger eller
foranstaltninger, som Skatteforvaltningen mener, at virksomheden skal gennemføre for at overholde
den pågældende bestemmelse. Skatteforvaltningen vil således ikke generelt kunne sige, at
virksomheden ikke overholder regnskabsreglerne, men skal kunne pege på de konkrete
bestemmelser, som ikke er overholdt, og fremvise en løsning for, hvordan virksomheden kan
efterleve påbuddet.
Det foreslås i
stk. 6, 2. pkt.,
at påbuddet vil skulle gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis
26
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, vil modtageren heraf kunne pålægges daglige
tvangsbøder, indtil påbuddet efterleves.
Det betyder, at Skatteforvaltningen skal give påbuddet skriftligt. Herudover betyder det, at det skal
fremgå af påbuddet, at hvis ikke påbuddet efterleves inden for den angivne frist, vil modtageren af
påbuddet kunne pålægges daglige tvangsbøder, indtil modtageren efterlever påbuddet.
Med det foreslåede vil en mundtlig udtalelse fra Skatteforvaltningen ikke kunne anses for et påbud.
Herudover vil de daglige tvangsbøder efter det foreslåede først kunne pålægges virksomheden, hvis
denne ikke inden den angivne frist efterlever påbuddet.
Dernæst foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse som
§ 13 d,
som skal regulere
Skatteforvaltningens udstedelse af daglige tvangsbøder for påbud efter § 13 b, stk. 7 og 8, og § 13 c,
stk. 5 og 6.
Det foreslås i
1. pkt.,
at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge ejeren af virksomheden eller den
ansvarlige daglige ledelse daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives
efter § 13 b, stk. 7 og 8, og § 13 c, stk. 5 og 6.
Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge ejeren af virksomheden eller den ansvarlige
daglige ledelse daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud, som kan gives efter de
foreslåede § 13 b, stk. 7 og 8, og § 13 c, stk. 5 og 6.
Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne pålægge virksomheder, som ikke efterkommer et
påbud efter de foreslåede § 13 b, stk. 7 og 8, eller § 13 c, stk. 5 og 6, daglige tvangsbøder.
Tvangsbøderne vil skulle gives til ejeren af virksomheden eller den ansvarlige daglige ledelse.
Disse tvangsbøder vil skulle anses som et middel for at øge virksomhedernes incitament til at
efterleve påbuddet. Som det fremgår af de foreslåede § 13 b, stk. 8, og § 13 c, stk. 6, vil varslet om
de daglige tvangsbøder skulle gives samtidig med påbuddet. Varslingen skal indeholde oplysninger
om tvangsbødens størrelse, og der skal tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af
tvangsbøden (normalt en fordobling)..
Det foreslås i
2. pkt.,
at de daglige tvangsbøder vil skulle udgøre mindst 1.000 kr. og vil kunne
forhøjes af Skatteforvaltningen med en uges skriftligt varsel.
Det betyder, at de tvangsbøder, som Skatteforvaltningen vil kunne pålægge efter de foreslåede § 13
b, stk. 7 og 8, og § 13 c, stk. 5 og 6, vil skulle udgøre mindst 1.000 kr., og at de daglige tvangsbøder
vil kunne forhøjes af Skatteforvaltningen med en uges skriftligt varsel.
Med det foreslåede sættes der en minimumsgrænse for, hvad de daglige tvangsbøder skal udgøre.
Der gælder et almindeligt proportionalitetsprincip i relation til daglige tvangsbøder. Tvangsbøderne
må således ikke stå i misforhold til undladelsen. Ved fastsættelsen af tvangsbøden vil der skulle
tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomiske formåen, således at pressionen har effekt, men
bødestørrelsen beror i øvrigt på et konkret skøn. Hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet
resultat, vil Skatteforvaltningen efter det foreslåede kunne forhøje tvangsbøden med en uges
skriftligt varsel.
Der beregnes kun én daglig tvangsbøde, f.eks. på minimumsbeløbet 1.000 kr. pr. dag, uanset
27
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
antallet af forhold. De daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om
ugen, og uafhængigt af virksomhedens åbningstider, aktivitet etc.
Endelig foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 13 e. Efter gældende ret kan virksomheder
undlade at lade sig registrere som oplagshaver og undlade at betale afgift efter § 14 a, stk. 1, hvis
mængden af de afgiftspligtige varer, svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, jf. § 14
a, stk. 2.
Virksomheder, der vælger ikke at lade sig registrere i medfør af § 14 a, stk. 2, skal efter § 15, stk. 4,
føre et løbende regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift,
der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.
Herudover kan virksomheder undlade at lade sig registrere som registreret varemodtager efter § 16
a, stk. 3, 2. pkt., hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der
ikke overstiger 10.000 kr. årligt, jf. § 16 a, stk. 8.
Det foreslås i
§ 13 e,
at bagatelgrænsereglerne i lovens § 14 a, stk. 2, og § 16 a, stk. 8, ikke skal
finde anvendelse for virksomheder, der fremstiller, indfører eller fra udlandet modtager varer, der
vil skulle betales afgift af efter den foreslåede § 13 a, stk. 1.
Det betyder, at bagatelgrænsereglerne i lovens § 14 a, stk. 2, og § 16 a, stk. 8, ikke vil skulle finde
anvendelse for virksomheder, der fremstiller, indfører eller fra udlandet modtager afgiftspligtig
nikotinholdig væske, jf. den foreslåede § 13 a, stk. 1. Der henvises i øvrigt til lovforslagets
almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Med det foreslåede vil alle virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige
varer, skulle registrere sig som oplagshaver, uanset hvor lille en mængde afgiftspligtig
nikotinholdig væske virksomheden fremstiller eller modtager. Herudover vil alle virksomheder,
som indfører eller modtager afgiftspligtige nikotinholdige væsker, skulle lade sig registrere som
registreret varemodtagere, uanset hvor lille en mængde afgiftspligtig nikotinholdig væske
virksomheden indfører eller modtager, medmindre virksomheden allerede er registreret som
oplagshaver.
Til nr. 2
Efter gældende ret er der ikke regler om, at Skatteforvaltningen kan opkræve afgiften hos andre end
de registrerede virksomheder i forbrugsafgiftsloven.
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i forbrugsafgiftsloven efter lovens § 17 som
§ 18,
hvorefter den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt
afgift, som skulle være betalt efter § 13 a, stk. 1, vil skulle betale afgift af varerne.
Det betyder, at den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender nikotinholdig væske, som
der skulle være betalt afgift af efter den foreslåede § 13 a, stk. 1, vil skulle betale afgift af den
nikotinholdige væske.
Med det foreslåede præciseres det, at alle, som er i besiddelse af varer, som er omfattet af § 13 a,
stk. 1, der ikke er betalt korrekt afgift af, vil skulle hæfte for betalingen af afgiften af disse varer.
Hvis Skatteforvaltningen finder varer i detailhandlen, der ikke er betalt korrekt afgift af, vil
28
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
Skatteforvaltningen kunne opkræve afgiften hos detailhandleren. Dette foreslås at skulle gælde
uanset, hvordan varerne er blevet erhvervet.
Til nr. 3
Forbrugsafgiftslovens strafbestemmelser fremgår af § 22. § 22 stk. 1, nr. 1-5, indeholder en række
overtrædelser, som straffes med bøde, hvis de begås forsætligt eller groft uagtsomt. Nr. 2 omhandler
overtrædelser af § 14 a, stk. 1, § 15, stk. 1-3, eller § 16 a, stk. 3, 2. pkt.
§ 22, stk. 1, nr. 2, medfører, at der kan straffes med bøde for overtrædelser af registreringsreglerne
for oplagshavere (§ 14 a, stk. 1), opgørelsesreglerne for den afgiftspligtige mængde for
oplagshavere (§ 15, stk. 1), krav til førelse af regnskab for oplagshavere (§ 15, stk. 2),
bagatelgrænsereglerne for oplagshavere (§ 15, stk. 3) og registreringsreglerne for registrerede
varemodtagere (§ 16 a, stk. 3, 2. pkt.).
Det foreslås, at der i forbrugsafgiftslovens strafbestemmelse indsættes en henvisning til de i
lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede §§ 13 b og 13 c, således at forsætlige eller groft uagtsomme
overtrædelser af disse bestemmelser vil kunne straffes med bøde efter
§ 22, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder i de § 1, nr. 1, foreslåede
regnskabsbestemmelser (§ 13 b) eller fakturabestemmelser (§ 13 c), vil kunne straffes med bøde.
Baggrunden for det foreslåede er, at det i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås at indsætte fem
bestemmelser i forbrugsafgiftsloven, som skal regulere virksomheder, der er registreret for eller
handler med afgiftspligtige nikotinholdige væsker. Det foreslås i § 13 b, at der stilles nogle
skærpede regnskabskrav til de virksomheder, der er registreret for eller handler med nikotinholdig
væske, som foreslås omfattet af afgiftspligten i den foreslåede § 13 a, stk. 1. I § 13 c foreslås der
indsat nogle fakturakrav for de virksomheder, som er registreret for eller handler med nikotinholdig
væske, som foreslås omfattet af afgiftspligten i den foreslåede § 13 a, stk. 1.
Med det foreslåede vil overtrædelser af de foreslåede §§ 13 b og 13 c medføre, at
Skatteforvaltningen vil kunne udstede bøder til virksomheder, hvis overtrædelserne er sket
forsætligt eller uagtsomt. Dette er i tråd med den øvrige afgiftslovgivning og forbrugsafgiftsloven,
hvor overtrædelse af regnskabs- og fakturabestemmelser også er strafpålagt.
Til nr. 4
I forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 1, er der hjemmel til bødestraf ved overtrædelser nævnt i nr. 1-5,
hvis de begås forsætligt eller groft uagtsomt. Efter nr. 2 kan bødestraffen anvendes ved overtrædelse
af § 16 a, stk. 3, 2. pkt., hvoraf det fremgår, at erhvervsdrivende varemodtagere skal anmelde sig
hos Skatteforvaltningen som registrerede varemodtagere, inden varerne afsendes fra udlandet
(indførsel eller import), medmindre virksomheden har et årligt salg svarende til en afgift på under
10.000 kr., jf. § 14 a, stk. 2.
Det følger af forbrugsafgiftslovens § 22 a, at reglerne i opkrævningslovens §§ 18 og 19 finder
tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af forbrugsafgiftsloven.
Det følger af opkrævningslovens § 18, stk. 1, at skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre
højere straf end bøde, kan Skatteforvaltningen ved bødeforelæg tilkendegive den pågældende, at
sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i
29
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan
forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen. Retsplejelovens § 752, stk. 1, finder
tilsvarende anvendelse. Hvis betingelserne for, at sagen afsluttes af Skatteforvaltningen, ikke er til
stede, skal sagen overgives til politiet med henblik på indbringelse for retten. Med hensyn til
Skatteforvaltningens tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 895
tilsvarende anvendelse, og hvis bøden betales i rette tid, eller den efter vedtagelsen bliver inddrevet
eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. opkrævningslovens § 18, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at der i forbrugsafgiftsloven indsættes tre nye stykker i § 22 som
stk. 5-7,
hvorefter der
i visse situationer vil kunne udmåles en skærpet bøde.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at der kan udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af § 16 a, stk. 3, 2.
pkt., jf. § 13 e, når overtrædelsen vedrører virksomheder, der her i landet indfører eller modtager
varer omfattet af den bestemmelse, som foreslås indført som § 13 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
1.
Det betyder, at der vil kunne udmåles en skærpet bøde for virksomheder, der ikke lader sig
registrere som registreret varemodtager efter § 16 a, stk. 3, 2. pkt., jf. den i lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslåede § 13 e, når overtrædelsen vedrører virksomheder, der her i landet indfører eller modtager
varer omfattet af den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 13 a, stk. 1.
Baggrunden for det foreslåede er, at der er en stor risiko for, at virksomheder indfører eller
modtager afgiftspligtige varer fra udlandet uden at lade sig registrere som registreret varemodtager
for afgift her i landet for dermed at undgå at skulle betale afgift.
Med det foreslåede vil der kunne udmåles en skærpet bøde, når en virksomhed ikke forud for
indførslen eller modtagelsen af de nikotinholdige væsker har ladet sig registrere som registreret
varemodtager. Det bemærkes i den forbindelse, at bagatelgrænsereglen i § 14 a, stk. 2, foreslås ikke
at skulle gælde for registrerede varemodtagere registeret for afgift efter den i lovforslagets § 1, nr.
1, foreslåede § 13 a, stk. 1, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 13 e, hvorfor virksomheder,
der her i landet modtager nikotinholdige væsker ikke vil kunne undgå registrering som enten
oplagshaver eller registreret varemodtager.
Endvidere foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at der skal kunne udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af de
bestemmelser, som foreslås indført som § 13 b, stk. 2-6, eller § 13 c, stk. 1 eller 2, jf. lovforslagets §
1, nr. 1, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter
§ 13 a, stk. 1.
Det betyder, at, der vil kunne pålægges en skærpet bøde, når en virksomhed ikke kan dokumentere,
at der er betalt afgift af de nikotinholdige væsker, idet de nye regnskabs- og fakturaregler
vedrørende afgiftspligtige nikotinholdige væsker, som foreslås indsat som § 13 b og § 13 c, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, ikke er overholdt, men hvor det er usikkert, hvor stor afgiftsunddragelsen
faktisk er, fordi der er tale om et øjebliksbillede (stikprøvekontrol).
Den nye bestemmelse om skærpet bødestraf vil medføre, at der vil kunne udmåles en skærpet bøde
for overtrædelser, der svarer til de overtrædelser, som kan medføre en skærpet bøde i henhold til
tobaksafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven og
emballageafgiftsloven (colalovgivningen), jf. afsnit 2.4 ovenfor.
30
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
Det foreslås, at bødeniveauet for skærpede bøder efter den nye bestemmelse vil skulle svare til det
bødeniveau, som Folketinget har forudsat vil skulle gælde for skærpede bøder i henhold til
colalovgivningen, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L 26 som fremsat, side 5 og 6, jf. lov
nr. 1554 af 13. december 2016.
Det foreslås således, at bøden vil skulle udgøre 10.000 kr. i tilfælde, hvor der første gang begås en
overtrædelse omfattet af bestemmelsen om skærpede bøder, forudsat at den pågældende ikke
tidligere
i form af et vedtaget bødeforelæg eller ved dom
har fået en skærpet bøde for
overtrædelse af colalovgivningen, jf. nærmere herom nedenfor. Det foreslås, at bøden vil skulle
stige med 10.000 kr. for hver efterfølgende overtrædelse. Bøden vil således udgøre 20.000 kr. i
andengangstilfælde, 30.000 kr. i tredjegangstilfælde, 40.000 kr. i fjerdegangstilfælde osv.
Det foreslås, at der vil være tale om et gentagelsestilfælde, hvis den pågældende begår en
overtrædelse omfattet af den nye bestemmelse om skærpede bøder og tidligere har fået en eller flere
skærpede bøder for overtrædelse af colalovgivningen. Hvis den pågældende f.eks. får en skærpet
bøde for overtrædelse af chokoladeafgiftsloven, vil en efterfølgende overtrædelse omfattet af den
nye bestemmelse om skærpede bøder udgøre et andengangstilfælde, der således vil kunne udløse en
bøde på 20.000 kr. Hvis virksomheden får bøden på de 20.000 kr. og herefter begår endnu en
overtrædelse omfattet af den nye bestemmelse om skærpede bøder, vil der være tale om et
tredjegangstilfælde, der således vil kunne udløse en bøde på 30.000 kr.
Tilsvarende foreslås, at der ved overtrædelser omfattet af bestemmelser om skærpede bøder i
colalovgivningen vil være tale om et gentagelsestilfælde, hvis den pågældende tidligere har fået en
skærpet bøde i henhold til de nye strafbestemmelser. Hvis den pågældende får en skærpet bøde i
henhold til den nye bestemmelse herom i forbrugsafgiftsloven, vil en efterfølgende overtrædelse
f.eks. omfattet af bestemmelsen om skærpede bøder i chokoladeafgiftsloven udgøre et
andengangstilfælde, der således vil kunne udløse en bøde på 20.000 kr. Hvis den pågældende får
bøden på de 20.000 kr. og herefter begår en overtrædelse f.eks. omfattet af bestemmelsen om
skærpede bøder i tobaksafgiftsloven, vil der være tale om et tredjegangstilfælde, der således vil
kunne udløse en bøde på 30.000 kr.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at hvis nogen har begået flere overtrædelser af forbrugsafgiftslovens §
16 a, stk. 3, 2. pkt., når overtrædelsen vedrører virksomheder, der her i landet indfører eller
modtager varer omfattet af § 13 a, stk. 1, samt overtrædelser af § 13 b, stk. 2-6, eller § 13 c, stk. 1
eller 2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og overtrædelserne medfører straf i form af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse.
Det betyder, at hvis nogen har begået flere overtrædelser af § 16 a, stk. 3, 2. pkt., når overtrædelsen
vedrører virksomheder, der her i landet indfører eller modtager afgiftspligtig nikotinholdig væske
efter den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 13 a, stk. 1, samt overtrædelser af § 13 b, stk. 2-6,
eller § 13 c, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og overtrædelserne medfører straf i
form af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse.
Endvidere foreslås i
stk. 6, 2. pkt.,
at hvis nogen har overtrådt § 16 a, stk. 3, 2. pkt., og
overtrædelsen vedrører virksomheder, der her i landet indfører eller modtager varer omfattet af § 13
a, stk. 1, eller har overtrådt § 13 b, stk. 2-6, eller § 13 c, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i
medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og
31
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
overtrædelserne medfører straf i form af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af
denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de
andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Det betyder, at hvis nogen har overtrådt § 16 a, stk. 3, 2. pkt., og overtrædelsen vedrører
virksomheder, der her i landet indfører eller modtager nikotinholdig væske omfattet af den i
lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede § 13 a, stk. 1, eller har overtrådt de i lovforslagets § 1, nr. 1,
foreslåede § 13 b, stk. 2-6, eller § 13 c, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én
eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og overtrædelserne medfører straf i
form af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat
i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen.
Bestemmelserne i § 22, stk. 6, 1. og 2. pkt., vil medføre, at der skal ske en sammenlægning af
bøderne efter princippet om absolut kumulation ved bødefastsættelsen i sager, hvor nogen har gjort
sig skyldig i en eller flere overtrædelser omfattet af den nye bestemmelse om skærpede bøder og en
eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Det foreslås i
stk. 7,
at bestemmelsen i § 22, stk. 6, vil kunne fraviges, når særlige grunde taler
herfor.
Det betyder, at den foreslåede § 22, stk. 6, vil kunne fraviges, når særlige grunde taler herfor.
Sådanne særlige grunde vil kunne være skærpende eller formildende omstændigheder i henhold til
straffelovens §§ 81 og 82.
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2022, da det i finansloven for 2020 er
besluttet, at afgiften skal indføres fra og med den 1. juli 2022.
Det foreslås i
stk. 2,
at loven har virkning for afgiftspligtige nikotinholdige væsker, som fra og med
den 1. juli 2022 udleveres fra registrerede virksomheder m.v., angives til fortoldning eller indføres.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi den lov, der foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne
eller Grønland.
32
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om forskellige forbrugsafgifter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar
2018, som ændret ved § 5 i lov nr. 1431 af 5.
december 2018, § 8 i lov nr. 1728 af 27.
december 2018, § 12 i lov nr. 1126 af 19.
november 2019, § 2 i lov nr. 1295 af 5.
december 2019 og § 2 i lov nr. 1588 af 27.
december 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 13 indsættes:
»Afsnit IX a
Afgift af nikotinholdige væsker
§ 13 a.
Der skal af nikotinholdige væsker
betales en afgift på 2 kr. pr. milliliter.
Stk. 2.
Der skal ikke betales afgift af:
1) Nikotinholdige væsker, der er godkendt
ved en markedsføringstilladelse efter lov om
lægemidler eller i medfør af EU-retlige
regler om fastlæggelse af
fællesskabsprocedurer for godkendelse af
humanmedicinske lægemidler, eller som
markedsføres som medicinsk udstyr forsynet
med CE-mærkning i overensstemmelse med
bekendtgørelse nr. 1263 af 15. december
2008 om medicinsk udstyr med senere
ændringer.
2) Nikotinholdige væsker, der er omfattet af
kapitel 5 i lov om kemikalier, og som ikke er
omfattet af lov om elektroniske cigaretter
m.v.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte regler om, at afgiftspligtige varer
efter stk. 1, hvoraf der i strid med reglerne i
denne lov ikke er betalt afgift, skal mærkes
33
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
på en særlig måde, hvis der efterfølgende
betales afgift af varerne.
§ 13 b.
Det er en betingelse for at opnå
registrering som oplagshaver efter § 14 a,
stk. 1, for afgift efter § 13 a, stk. 1, at
virksomheden eller personen har et lokale
her i landet, som told- og skatteforvaltningen
har godkendt inden registreringen.
Stk. 2.
Oplagshavere skal holde varer, hvor
der er betalt afgift, lagermæssigt adskilt fra
varer, hvor der ikke er betalt afgift.
Stk. 3.
Oplagshavere og registrerede
varemodtagere, der indfører eller modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre
regnskab over tilgang og udlevering af
afgiftspligtige varer.
Stk. 4.
Virksomheder, der handler med
afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab,
som kan danne grundlag for opgørelsen af,
om afgiften af de afgiftspligtige varer er
betalt, og hvorfra varerne er leveret. Af
regnskaberne skal det fremgå, hvilke varer
der er blevet leveret (art, mængde og pris),
hvilken dag leverancen er sket, hvem der har
leveret varerne, om varerne er betalt, og på
hvilken måde betalingen er foregået.
Regnskabet skal føres i overensstemmelse
med reglerne i bogføringsloven, ligesom
momslovens § 55 finder tilsvarende
anvendelse på virksomheder, der handler
med afgiftspligtige varer.
Stk. 5.
Regnskabsmateriale, herunder
fakturaer, fakturakopier, følgesedler og
opgørelser, skal opbevares i 5 år efter
regnskabsårets afslutning. Dog skal
detailhandelsvirksomheders kassestrimler og
tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år
fra tidspunktet for underskrivelsen af
årsregnskabet.
Stk. 6.
Virksomhedens øvrige
regnskabsmateriale skal opbevares i
virksomheden, medmindre det kan gøres
tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen
inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer,
kvitterede fakturaer og fakturakopier for
afgiftspligtige varer, der befinder sig på et
forretningssted, skal dog opbevares på
34
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
forretningsstedet i mindst 3 måneder.
Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen kan give
den afgiftspligtige et påbud om at efterleve
de i stk. 2-6 fastsatte bestemmelser. Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge den
afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter § 13
d, indtil påbuddet efterleves.
Stk. 8.
Påbuddet skal indeholde en
henvisning til den relevante bestemmelse og
en anvisning af, hvilke konkrete handlinger
eller foranstaltninger virksomheden skal
gennemføre for at overholde den pågældende
bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og
det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke
efterleves inden for den angivne frist, kan
modtageren heraf pålægges daglige
tvangsbøder, indtil påbuddet efterleves.
§ 13 c.
Oplagshavere og registrerede
varemodtagere, der indfører eller modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved
salg af disse varer til virksomheder udstede
en faktura. Fakturaen skal være forsynet med
fortløbende nummer og fakturadato og
indeholde oplysninger om sælgers navn, cvr-
eller SE-nummer og adresse, købers navn og
adresse samt leverancens art, mængde og
pris.
Stk. 2.
Ved enhver leverance af
afgiftspligtige varer til en virksomhed skal
leverandøren udstede en følgeseddel. Betales
leverancen kontant, skal leverandøren i
stedet udstede en kvittering. Køberen skal
opbevare følgesedler eller kvitteringer i
mindst 3 måneder på det forretningssted,
hvor salget af de varer, som følgesedlen eller
kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles
varerne til forskellige forretningssteder i
køberens virksomhed, skal virksomheden
udarbejde interne følgesedler eller lignende
for hvert enkelt vareparti, som henviser til
den oprindelige følgeseddel eller kvittering.
Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde
de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk.
1, idet dog prisangivelser kan undlades på
følgesedler. En kopi af en faktura, der
opfylder betingelserne i stk. 1, kan erstatte en
følgeseddel, hvis fakturaen udleveres til
35
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
virksomheden senest samtidig med
leverancen.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte nærmere regler om
1) overførelse af varer mellem registrerede
oplagshavere efter § 14 a,
2) fakturaudstedelse og
3) regnskabsførelse.
Stk. 4.
I det omfang der gøres brug af
regnskabs- og fakturamateriale i elektronisk
form, finder regnskabs- og fakturareglerne
tilsvarende anvendelse herpå.
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan give
den afgiftspligtige et påbud om at efterleve
de i stk. 1, 2 og 4 fastsatte bestemmelser.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
den afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter
§ 13 d, indtil påbuddet efterleves.
Stk. 6.
Påbuddet skal indeholde en
henvisning til den relevante bestemmelse og
en anvisning af, hvilke konkrete handlinger
eller foranstaltninger virksomheden skal
gennemføre for at overholde den pågældende
bestemmelse. Påbuddet gives skriftligt, og
det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke
efterleves inden for den angivne frist, kan
modtageren heraf pålægges daglige
tvangsbøder, indtil påbuddet efterleves.
§ 13 d.
Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge ejeren af virksomheden eller den
ansvarlige daglige ledelse heraf daglige
tvangsbøder for manglende efterlevelse af
påbud, som kan gives efter § 13 b, stk. 7 og
8, og § 13 c, stk. 5 og 6. De daglige
tvangsbøder skal udgøre mindst 1.000 kr. og
kan forhøjes af told- og skatteforvaltningen
med en uges skriftligt varsel.
§ 13 e.
Bagatelgrænsereglerne i § 14 a, stk.
2, og § 16 a, stk. 8, finder ikke anvendelse
for virksomheder, der fremstiller, indfører
eller fra udlandet modtager varer, der skal
betales afgift af efter § 13 a, stk. 1.«
2.
Efter § 17 indsættes:
Ȥ 18.
Den, der overdrager, erhverver,
tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der
36
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
ikke er betalt afgift, som skulle være betalt
efter § 13 a, stk. 1, skal betale afgift af
varerne.«
3.
I
§ 22, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter
»overtræder«: »§ 13 b, stk. 2-6, 13 c, stk. 1
eller 2,«.
4.
I
§ 22
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk.
5.
Ved fastsættelse af bøde for
overtrædelse af § 16 a, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13
e, udmåles en skærpet bøde, når
overtrædelsen vedrører virksomheder, der
her i landet indfører eller modtager varer
omfattet af § 13 a, stk. 1. Det samme gælder
ved overtrædelse af § 13 b, stk. 2-6, eller §
13 c, stk. 1 eller 2, hvis overtrædelsen
medfører, at det ikke er muligt at konstatere,
om der er betalt afgift efter § 13 a, stk. 1.
Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser
af § 16 a, stk. 3, 2. pkt., når overtrædelsen
vedrører virksomheder, der her i landet
indfører eller modtager varer omfattet af § 13
a, stk. 1, samt overtrædelser af § 13 b, stk. 2-
6, eller § 13 c, stk. 1 eller 2, eller forskrifter
fastsat i medfør heraf, og medfører
overtrædelserne straf i form af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse. Har nogen overtrådt § 16 a,
stk. 3, 2. pkt., og overtrædelsen vedrører
virksomheder, der her i landet indfører eller
modtager varer omfattet af § 13 a, stk. 1,
eller har overtrådt § 13 b, stk. 2-6, eller § 13
c, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i
medfør heraf og én eller flere andre skatte-
og afgiftslove eller pantlovgivningen, og
medfører overtrædelserne straf i form af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør heraf og bødestraffen for
overtrædelsen af den eller de andre skatte- og
afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges,
når særlige grunde taler herfor.«
2.
Efter § 17 indsættes:
Ȥ 18.
Den, der overdrager, erhverver,
tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der
37
SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 61: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter)
ikke er betalt afgift, som skulle være betalt
efter § 13 a, stk. 1, skal betale afgift af
varerne.«
§ 22.
Med bøde straffes den, som forsætligt
eller groft uagtsomt:
1) ---
2) overtræder § 14 a, stk. 1, § 15, stk. 1-3,
eller § 16 a, stk. 3, 2. pkt.,
3-5) ---
Stk. 2-4.
---
3.
I
§ 22, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter
»overtræder«: »§ 13 b, stk. 2-6, 13 c, stk. 1
eller 2,«.
4.
I
§ 22
indsættes som
stk. 5-7:
»Stk.
5.
Ved fastsættelse af bøde for
overtrædelse af § 16 a, stk. 3, 2. pkt., jf. § 13
e, udmåles en skærpet bøde, når
overtrædelsen vedrører virksomheder, der
her i landet indfører eller modtager varer
omfattet af § 13 a, stk. 1. Det samme gælder
ved overtrædelse af § 13 b, stk. 2-6, eller §
13 c, stk. 1 eller 2, hvis overtrædelsen
medfører, at det ikke er muligt at konstatere,
om der er betalt afgift efter § 13 a, stk. 1.
Stk. 6.
Har nogen begået flere overtrædelser
af § 16 a, stk. 3, 2. pkt., når overtrædelsen
vedrører virksomheder, der her i landet
indfører eller modtager varer omfattet af § 13
a, stk. 1, samt overtrædelser af § 13 b, stk. 2-
6, eller § 13 c, stk. 1 eller 2, eller forskrifter
fastsat i medfør heraf, og medfører
overtrædelserne straf i form af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse. Har nogen overtrådt § 16 a,
stk. 3, 2. pkt., og overtrædelsen vedrører
virksomheder, der her i landet indfører eller
modtager varer omfattet af § 13 a, stk. 1,
eller har overtrådt § 13 b, stk. 2-6, eller § 13
c, stk. 1 eller 2, eller forskrifter fastsat i
medfør heraf og én eller flere andre skatte-
og afgiftslove eller pantlovgivningen, og
medfører overtrædelserne straf i form af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør heraf og bødestraffen for
overtrædelsen af den eller de andre skatte- og
afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 kan fraviges,
når særlige grunde taler herfor.«
38