Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del Bilag 57
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast (1)
J.nr. 2020-5183
Forslag
til
Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love
(Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for
erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
§1
I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober 2020, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, nr. 6,
udgår ”, eller når ændringen indebærer, at der
indtræder dækningsafgiftspligt,
jf. § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat”.
2.
I
§ 10, stk. 1, nr. 3,
udgår ”, hvor der på vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift
efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, og hvor der ikke skal foretages fordeling efter § 35,
stk. 1 eller 3, jf. stk. 1, bortset fra ejendomme ejet af andelsboligforeninger, jf. dog stk. 2”.
3.
§ 10, stk. 2, § 12, stk. 1, nr. 2,
og
§ 12, stk. 2, 2. pkt.,
ophæves.
4.
I
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”§ 10, stk. 1, nr. 1-3” til: ”§ 10, nr. 1-3”.
5.
I
§ 15, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”33” til: ”34
d”.
6.
§ 17, stk. 2, 2.
og
3. pkt.,
ophæves.
7.
I
§ 19 a, stk. 1,
og
stk. 4, 2. pkt.,
udgår ”til ejerlejligheder”.
8.
I
§ 19 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”alene anvendes til etageboligbebyggelse til” til: ”helt eller delvist
er opdelt i”.
9.
I
§ 19 a, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter ”ejerlejlighed”: ”, jf. dog stk. 6”.
10.
I
§ 19 a, stk. 3, 1. pkt.,
udgår ”til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder”.
11.
I
§ 19 a, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”anvendes til etageboligbebyggelse til” til: ”er opdelt i”.
1
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
12.
§ 19 a, stk. 5,
affattes således:
”Stk. 5.
For ejendomme omfattet af stk. 1, der delvist er opdelt i ejerlejligheder, ansættes
grundværdien for den del af grunden, der ikke er opdelt i ejerlejligheder efter stk. 4, dog således at
værdien af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig i henhold til plangrundlaget eller anden
offentlig regulering, jf. § 18, eller den faktiske anvendelse, jf. § 20, fordeles efter § 21 for denne del
af grunden.”
13.
I
§ 28, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter ”tilhørende”: ”landbrugsejendomme eller”.
14.
I
§ 29, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter ”1. pkt.”: ”, eller efter §§
34-34 d”.
15.
I
§ 29, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter ”for den”: ”del af en bygning, en”.
16.
I
§ 29, stk. 2, 2. pkt.,
udgår ”efter § 2, stk. 3”.
17.
I
§ 29, stk. 2, 3. pkt.,
affattes således: ”Told-
og skatteforvaltningen kan uanset stk. 1 ansætte
arealets størrelse skønsmæssigt, hvis arealets forhold tilsiger det.”
18.
I
§ 30, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”landbrugsejendomme”: ”eller skovejendomme”.
19.
I
§ 30
indsættes som
stk. 4:
”Stk. 4.
Ved ansættelse af ejendomsværdi efter stk. 1 indgår
alene ejendommens boligareal.”
20.
I
§ 31, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
”beboet af ejere”
til:
”registreret til helårsbeboelse”, og ”2.000
m²”
ændres til: ”et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 10 for det registrerede boligareal”.
21.
I
§ 31, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”, herunder fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boliger,”
til: ”registreret til fritidsbeboelse”, og ”1.000
m²”
ændres til: ”et areal svarende til en
bebyggelsesprocent på 15 for det registrerede boligareal”.
22.
§ 31, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
23.
I
§ 31, stk. 4, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”større”: ”eller mindre”, og ”er
nævnt i” ændres til: ”følger af”, og i
2. pkt.
ændres ”grundstørrelser” til: ”bebyggelsesprocenter”.
24.
I
§ 31
indsættes som
stk. 4:
”Stk. 4.
Stk. 1-3 finder kun anvendelse for boliger beliggende på produktionsjord, der ikke efter
forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til
2
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
andre formål.”
25.
§ 32
affattes således:
Ӥ 32.
Grundværdien for produktionsjord på landbrugsejendomme eller skovejendomme ansættes
til summen af de individuelt beregnede produktionsjordsværdier for ejendommens enkelte
jordstykker, jf. stk. 2.
Stk. 2.
For det enkelte jordstykke beregnes én produktionsjordsværdi på baggrund af jordstykkets
gennemsnitlige produktionsjordsværdi pr. hektar på vurderingstidspunktet, jf. § 82.”
26.
I
§ 33, stk. 1,
ændres ”som
den gennemsnitlige hektarpris for landbrugsjord henholdsvis
skovbrugsjord
for omkringliggende landbrugsejendomme eller skovejendomme” til: ”som en sum
af de gennemsnitlige produktionsjordsværdier for hver af ejendommens jordstykker,
jf. § 82”.
27.
I
§ 33, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
”Stk. 2.
Overgår arealer, der hidtil har været anvendt til andre formål, til anvendelse som
produktionsjord, og har arealet ikke en gennemsnitlig produktionsjordsværdi, beregnes en
produktionsjordsværdi som et simpelt gennemsnit af de nærmeste 5 jordstykkers gennemsnitlige
produktionsjordsværdier.”
28.
§ 34, stk. 1
og
2,
affattes således:
”Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, henføres ud fra den faktiske anvendelse til en af
følgende kategorier, jf. dog stk. 2:
1) Butik og kontor helt eller delvist beliggende i byzone, hvor det efter forskrifter udstedt i
medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering er muligt at bebygge grunden
med mindst 60 pct. og bygge enten 2 eller flere etager eller med en bygningshøjde på mindst
10 m, eller hvor grunden faktisk er bebygget med mindst 60 pct. og i 2 eller flere etager eller
med en bygningshøjde på mindst 10 m.
2) Butik og kontor, der ikke er omfattet af nr. 1.
3) Lager og logistik.
4) Industri.
5) Rekreativt anlæg.
6) Grunde, der ligger i kolonihaveområder, jf. § 2 i lov om kolonihaver.
7) Anden anvendelse end anført i nr. 1-6.
Stk. 2.
Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, der anvendes til etageboligbebyggelse, jf. §
19 a, stk. 1, skal ikke henføres til en af de i stk. 1 nævnte kategorier, jf. dog stk. 5 og 6.”
29.
I
§ 34
indsættes som
stk. 3-8:
”Stk.
3.
For ubebyggede ejendomme omfattet af stk. 1, der ikke anvendes til en af de i stk. 1, nr. 3-5
nævnte anvendelser, foretages alene kategorisering efter stk. 6.
Stk. 4.
Kategorisering efter stk. 1 foretages ud fra en bedømmelse af ejendommens samlede
3
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
karakter.
Stk. 5.
Anvendes en væsentlig del af en ejendom omfattet af stk. 1 til anden anvendelse end den
anvendelse, ejendommen efter stk. 1 er henført til en kategori ud fra, ansættes en grundværdi for
denne del af ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af delejendommen. Er den faktiske
anvendelse af delejendommen efter 1. pkt. omfattet af stk. 1, kategoriseres delejendommen efter stk.
1, nr. 1-7, ud fra den faktiske anvendelse af delejendommen. Der ansættes en grundværdi for den
øvrige del af grunden ud fra den kategori, ejendommen efter stk. 1 er henført til.
Stk. 6.
Er det efter forskrifter som nævnt i § 18, stk. 1, muligt at anvende en ejendom omfattet af
stk. 1 til andet end det, der følger af den faktiske anvendelse, ansættes en grundværdi for
ejendommen ud fra den eller de mulige anvendelser. Er en sådan anvendelse omfattet af stk. 1,
kategoriseres ejendommen efter stk. 1, nr. 1-7, ud fra denne anvendelse. Er det muligt at anvende en
del af en ejendom omfattet af stk. 1 til en eller flere anvendelser, hele ejendommen ikke kan
anvendes til, ansættes en grundværdi for delejendommen ud fra den eller de mulige anvendelser. Er
en sådan anvendelse omfattet af stk. 1, kategoriseres delejendommen efter stk. 1, nr. 1-7, ud fra
anvendelsen, jf. dog stk. 2. Foretages der kategorisering efter 3. eller 4. pkt., ansættes en
grundværdi for den øvrige del af ejendommen ud fra den eller de mulige anvendelser, ejendommen
er kategoriseret ud fra. Grundværdien ansættes herefter til det, der giver den højeste grundværdi.
Stk. 7.
Hvis en del af en ejendom omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1- 3, anvendes til en eller flere af de i
stk. 1 nævnte anvendelser, foretages en kategorisering efter stk. 1 for den del af grunden til brug for
ansættelsen af grundværdien efter § 20, stk. 1 og 2.
Stk. 8.
Kan hele eller en del af en ejendom omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1- 3, anvendes til en eller
flere af de i stk. 1 nævnte anvendelser, foretages en kategorisering efter stk. 5 for den del af grunden
til brug for ansættelsen af grundværdien efter § 18, stk. 1.”
30.
Efter § 34 indsættes i
kapitel 7:
Ӥ 34 a.
For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1, der er opdelt i ejerlejligheder, ansættes en
grundværdi efter § 19 a, stk. 2 og 3, for hver ejerlejlighed, dog således at en tredjedel af værdien
fratrækkes.
Stk. 2.
For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1, der ikke er opdelt i ejerlejligheder, ansættes
en grundværdi efter § 19 a, stk. 4, dog således at en tredjedel af værdien fratrækkes.
Stk. 3.
For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 1, der delvist er opdelt i ejerlejligheder,
ansættes grundværdier efter § 19 a, stk. 5, dog således at en tredjedel af værdien fratrækkes.
Stk. 4.
For ejendomme, der er omfattet af stk. 1-3 og kan anvendes til etageboligbebyggelse, jf. §
19 a, stk. 1, fratrækkes en tredjedel af værdien uanset stk. 1-3 ikke.
§ 34 b.
For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 2 og 6, ansættes en grundværdi ud fra to
tredjedele af grundværdien pr. kvadratmeter boligareal for et standardiseret enfamiliehus med
samme beliggenhed og en grund af standardstørrelse. Ejendommens grundværdi ansættes endvidere
på baggrund af det faktiske bygningsareal, eller det bygningsareal der er muligt efter forskrifter
udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf. § 18.
4
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Stk. 2.
For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 3 og 4, ansættes en grundværdi ud fra halvdelen
af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamiliehus med samme
beliggenhed og en grund af standardstørrelse. Ejendommens grundværdi ansættes endvidere på
baggrund af den pågældende ejendoms grundareal.
Stk. 3.
For ejendomme omfattet af § 34, stk. 1, nr. 5, ansættes en grundværdi ud fra en tiendedel af
grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamiliehus med samme
beliggenhed og en grund af standardstørrelse. Ejendommens grundværdi ansættes endvidere på
baggrund af den pågældende ejendoms grundareal.
§ 34 c.
For ejendomme, der er omfattet af § 34, stk. 1, nr. 7, træffer told- og skatteforvaltningen
afgørelse om, hvilken af §§ 34 a-34 b, der skal ansættes en grundværdi efter. Dette sker ud fra den
kategorisering, der anses for mest sammenlignelig med den faktiske anvendelse.
§ 34 d.
Grundværdier ansat efter § 34 a og § 34 b, stk. 1 og 2,
ansættes eksklusive moms.”
31.
Overskriften
til kapitel 8 affattes således:
”Kapitel 8
Ansættelser og fordelinger af
ejendomsværdi og grundværdi for blandede ejendomme m.v.”
32.
I
§ 35, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”fordeles ejendomsværdien” til: ”ansættes en ejendomsværdi”,
og
”og den del, der anvendes erhvervsmæssigt”
ændres til:
”efter § 16”.
33.
§ 35, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
34.
I
§ 35, stk. 4,
ændres ”fordeling” til: ”ansættelser og fordelinger”.
35.
I
§ 36, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”fordeling” til: ”ansættelser og fordelinger”, ”fordeles
ejendomsværdien på” ændres til: ”ansættes en ejendomsværdi for”, og ”, og den øvrige
del af
ejendommen” ændres til: ”efter § 16”.
36.
§ 36, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
37.
I
§ 36, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 37, stk. 2,
ændres ”fordeling” til: ”ansættelse”.
38.
I
§ 37, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”fordeles ejendomsværdien” til: ”ansættes en ejendomsværdi”,
og
”og den del, der knytter sig til vindmølleparcellen” ændres til: ”efter § 16”.
39.
§ 37, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
5
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
40.
To steder i
§ 45, stk. 5,
indsættes efter ”landbrugsejendomme”: ”og skovejendomme”, og efter
”nr. 2” indsættes: ”og 3”.
41.
§ 45, stk. 8,
ophæves.
42.
I
§ 64, stk. 1,
ændres ”ejendomme” til: ”ejerboliger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, der vurderes pr. 1.
januar 2020”.
43.
I
§ 64, stk. 2, nr. 3,
udgår ”som ved vurderingen efter denne lov kategoriseres som
landbrugsejendomme, og ejendomme,”.
44.
I
§ 64, stk. 2, nr. 4,
udgår ”som ved vurderingen efter denne lov kategoriseres som
skovejendomme, og ejendomme,”.
45.
I
§ 66, 1. pkt.,
udgår ”ejerboligers vedkommende for”.
46.
§ 66, 2. pkt., § 67, stk. 1, 2. pkt., og § 68, stk. 2,
ophæves.
47.
I
§ 69, stk. 1, 1. pkt.,
og
§ 70, stk. 1
og
2,
udgår ”, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. §
5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021”.
48.
§ 82, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
”Ved
beregningen ansættes en vægtet gennemsnitlig produktionsjordsværdi for hver af
ejendommens jordstykker med udgangspunkt i jordstykkernes areal og under hensyntagen til, om
jordstykket er undergivet fredskovspligt.”
49.
I
§ 82, stk. 2,
indsættes efter ”§ 88”: ”og § 87,
hvis grundværdiansættelsen er en videreførelse af
en ansættelse foretaget efter §§ 14 eller 15 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets
faste ejendomme”.
50.
I
§ 83, stk. 4, 5. pkt.,
indsættes efter ”ændringen”: ”, jf. dog 6. og 7. pkt”.
51.
I
§ 83, stk. 4,
indsættes som
6.
og
7. pkt.:
”Er ejendommens grundareal ændret som følge af en jordfordelingssag efter jordfordelingsloven,
skal ejendommen dog ikke vurderes efter denne lov. Tilsvarende gælder, hvor ejendommens areal
er ændret som følge af et mageskifte, forudsat at der er tale om en enkelt handel med ubebyggede
arealer indgået mellem to parter, og et vederlag for arealet højest udgør
10.000 kr.”
52.
I
§ 89
indsættes som
stk. 11:
”Stk. 11.
Vurderinger omfattet af stk. 1 og 2, der er foretaget af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1.
6
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
januar 2020 som ejerboliger, kan uanset stk. 1 og 2, påklages, hvis klagen er modtaget i
skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen efter 2. pkt. Der udsendes
særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefristen efter 1. pkt. Klages der efter 1. pkt., kan der
ikke klages på ny over vurderingen efter stk. 1 eller 2.”
§2
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 5 i lov nr.
1729 af 27. december 2018 og senest ved § 4 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 1, stk. 7-9,
ophæves.
2.
I
§ 23, stk. 1, 1. pkt.,
udgår ”og af forskelsværdien”.
3.
§ 23, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves.
4.
I
§ 23, stk. 1, 5. pkt.,
der bliver 4. pkt.,
udgår ”og 4.”.
5.
I
§ 23, stk. 4, 1. pkt.,
udgår ”ejendomsværdien og”.
6.
I
§ 23 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”forskelsværdi” til: ”grundværdi”.
7.
To steder i
§ 23 A, stk. 1, 2. pkt.,
og i
stk. 2, 1.
og
3. pkt.,
ændres ”forskelsværdien” til:
”grundværdien”.
8.
I
§ 23 A, stk. 2, 6. pkt.,
ophæves.
9.
I
§ 23 A, stk. 5, 1. pkt.,
udgår ”ejendomsværdien og”.
§3
I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 30. august
2013, som ændret ved lov nr. 1555 af 13. december 2016, § 10 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 1 i lov
nr. 278 af 17. april 2018, § 4 i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og § 3 i lov nr. 1061 af 30. juni
2020, foretages følgende ændringer:
1.
§ 9 c, stk. 1, 5. pkt.,
affattes således:
”Overtages en ejendom eller en del af en ejendom af ejerens ægtefælle, forfalder lånet uanset 1.-3.
7
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
pkt. ikke, men overgår i stedet til den nye ejer.”
2.
Efter § 9 c indsættes i
kapitel 2:
Ӥ 9 d.
Ejere af ejendomme kan fravælge ydelse af lån efter § 9.
Stk. 2.
Fravalg af ydelse af lån efter stk. 1 sker med virkning fra den førstkommende opkrævning
af grundskyld og medfører, at lån ydet efter § 9 forfalder til betaling.
Stk. 3.
Ejere af ejendomme, der har fravalgt lån efter stk. 1, kan tilvælge ydelse af lån efter § 9.
Tilvalg sker med virkning fra den førstkommende opkrævning af grundskyld.”
§4
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020, som ændret ved § 1
i lov nr. 1125 af 19. november 2019 og § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 2, 1.
og
2. pkt.,
indsættes efter ”Skatteministeren”: ”eller den, som ministeren
bemyndiger dertil,”, og i
2. pkt.
udgår ”skatteministerens”.
2.
I
§ 35 h
indsættes som
stk. 5:
”Stk.
5.
Skatteankeforvaltningen kan tilgå og behandle oplysninger fra de registre, der er nævnt i
ejendomsvurderingslovens § 55, når sådanne oplysninger er nødvendige for afgørelsen af en klage.”
§5
I lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal
ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny
vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager og ændringer som
følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 1376 af 4. december 2017,
§ 10 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 10 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, § 2 i lov nr. 1125 af
19. november 2019 og § 6 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5
og
stk. 8, 2. pkt.,
ændres ”1. januar 2021” til: ”1. januar 2022”.
2.
I
§ 22, stk. 5,
indsættes efter ”visiteret”: ”eller henvist”.
3.
I
§ 22, stk. 5,
indsættes som
2. pkt.:
”Skatteankeforvaltningen
færdigbehandler klager over afgørelser, der til og med den 31. december
2022 er henvist til skatteankeforvaltningen.”
4.
I
§ 22, stk. 8
,
1. pkt.,
ændres
”31. december 2020” til: ”31. december 2021”.
8
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
§6
I lov nr. 1125 af 19. november 2019 om ændring af skatteforvaltningsloven (En ny
ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet samt ingen omkostningsgodtgørelse
ved klage over tilbagekaldelser af afgørelser om refusion af udbytteskat eller afslag på anmodninger
om refusion af udbytteskat), som ændret ved § 7 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 6, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt.,
og
stk. 9-11,
ændres ”31. december 2020” til: ”31. december
2021”.
2.
I
§ 3 stk. 6, 1. pkt., stk. 7
og
stk. 9-11,
indsættes efter ”§ 33, stk. 1, 3 og 4,”: ”og § 33 b”.
§7
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 982 af 23. september 2019, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 1583 af 27.
december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 20, stk. 5, 2. pkt.,
ændres ”i årene 2019-2021” til: ”i årene 2019 eller senere”.
2.
I
§ 20, stk. 5, 3. pkt.,
ændres ”i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.” til: ”fra den
1. juli 2018.”
§8
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september 2019, som ændret
senest ved § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 14 c, stk. 5, 2. pkt.,
ændres
”i
årene 2019-2021” til:
”i
årene 2019 eller senere”.
2.
I
§ 14 c, stk. 5, 3. pkt.,
ændres
”i
perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021.” til:
”fra
den
1. juli 2018.”
§9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 3, nr. 2, træder i kraft den 1. maj 2021.
9
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning
2.1.1.Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Erhvervsejendomme
2.2.1. Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.1. Vurdering af erhvervsejendomme
2.2.1.1.2. Etageboligbebyggelse til ejerlejligheder
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.1.2.1. Kategorisering af erhvervsejendomme m.v.
2.2.1.2.2. Ny vurderingsnorm for erhvervsejendomme
–alternativomkostningsmodellen
2.2.1.2.3. Skalering af grundværdierne for erhvervsejendomme
2.2.1.2.4. Vurdering af etageejendomme til beboelse
2.2.1.2.5. Afskaffelse af ejendomsværdiansættelser for erhvervsejendomme m.v.
2.2.2. Ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgift
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.3. Fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
2.3. Forenkling af ejendomsvurdering af land- og skovbrugsejendomme
2.3.1. Udvidelse og præcisering af produktionsjordsbegrebet
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
2.3.2. Forenkling af vurderingsmetoden for landbrugs- og skovejendomme
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
2.3.3. Forenkling af metode for videreførelse af hektarpriser
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
2.3.4. Justering af overgangsordningen for ejendomme, der ændrer kategorisering
2.3.4.1. Gældende ret
2.3.4.2. Den foreslåede ordning
2.3.5. Ophævelse af indfasningsordning for grundskyld ved skovrejsning
2.3.5.1. Gældende ret
2.3.5.2. Den foreslåede ordning
2.4. Delegering af bemyndigelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Etablering af direkte systemadgang for klagemyndighederne
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
10
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
2.6. Forlængelse af funktionsperioden for medlemmer og suppleanter i ankenævn
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning
3.1.2. Ny model for ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme
3.1.3. Ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgift
3.1.4. Fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme
3.1.5. Forenkling af vurderingsmetoden for land- og skovbrug
3.1.6. Øvrige elementer
3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
11
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance har den 15. maj 2020 indgået Aftale om kompensation til boligejerne
og fortsat tryghed om boligbeskatningen, som følge af at implementeringen af den nye
boligbeskatning er udskudt fra 2021 til 2024.
Kompensationsaftalen og forliget Tryghed om boligskatten (den daværende regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratier, Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre) indebærer tilsammen, at alle boligejere i 2024 skal betale mindre i boligskat, end hvis de
skatteregler, der gjaldt ved indgåelse af boligskatteforliget i 2017, var blevet videreført. Den
gennemsnitlige boligejer kan se frem til at få sat skatten ned med ca. 20 pct. i 2024 sammenlignet
med videreførelse af gældende boligskatteregler.
Ved overgangen i 2024 ventes knap 2 ud 3 boligejere at få sat skatten ned sammenlignet med
videreførelse af de boligskatteregler, der er gældende i 2023. De øvrige boligejere får en
skatterabat, så boligskatten i 2024 ikke stiger i forhold til den boligskat, der var fremkommet i 2024
med en videreførelse af de skatteregler, der er gældende i 2023.
Dele af aftalen er udmøntet ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020 om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (lempelse af ejendomsbeskatningen,
videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende
tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.).
Af kompensationsaftalen fremgår desuden, at forligspartierne er enige om at justere den
midlertidige indefrysningsordning, så indefrysning kan til- og fravælges. Af aftalen fremgår
endvidere, at forligspartierne er enige i, at ejendomsvurderingerne bør være enkle og
gennemskuelige, samt at forligskredsen senere i 2020 præsenteres for et oplæg til nye
vurderingsmodeller for erhvervsejendomme m.v., der sikrer sammenhæng til vurderingerne af
ejerboliger samt et mere enkelt beskatningsgrundlag for dækningsafgift. Hensigten med lovforslaget
er at udmønte disse dele af aftalen.
Det foreslås endvidere, at klageadgangen over de videreførte vurderinger for erhvervsejendomme
m.v. fremrykkes til 1. halvår 2021. Samtidig foreslås det, at tilbagebetalingsordningen afgrænses til
kun at omfattet ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020.
Herudover foreslås en forlængelse af funktionsperioden for vurderingsankenævn og fælles
ankenævn samt udskydelse af virkningstidspunktet for de nye klagebehandlingsregler for
vurderingssager og andre mindre justeringer af klagebehandlingsreglerne.
De første nye ejendomsvurderinger forventes aktuelt udsendt omkring sommeren 2021. Dette
tidspunkt er forbundet med usikkerhed, og der udarbejdes et mere præcist skøn som led i en ekstern
trykprøvning af ejendomsvurderingsprojektet.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale
12
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. november 2016 forlig om
Et nyt
ejendomsvurderingssystem.
Forliget sikrer rammerne for udviklingen af et nyt
ejendomsvurderingssystem, så der kan foretages mere retvisende og ensartede
ejendomsvurderinger, og tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger kan genoprettes.
Endvidere indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre den 2. maj 2018 forliget
Tryghed om boligbeskatningen
(boligskatteforliget), hvor der blev aftalt nye boligskatteregler
(forsigtighedsprincip, lavere boligskattesatser, permanent skatterabat og automatisk
indefrysningsordning m.v.). Med boligskatteforliget blev det sikret, at nye, højere
ejendomsvurderinger ikke skal medføre højere ejendomsskatter. Det blev desuden forudsat, at de
nye boligskatteregler skulle træde i kraft i 2021 på baggrund af de nye ejendomsvurderinger.
Med
Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
noterede
forligspartierne sig, at det har vist sig nødvendigt at justere tidsplanen for implementering af
boligskatteforliget, så boligskatteomlægningen udskydes til 2024.
Forligspartierne aftalte på den baggrund at lempe ejendomsværdiskatten med godt 1 mia. kr.
allerede fra 2021, ved at ejendomsværdiskattesatsen i 2024 fastsættes, så boligskatten varigt lempes
med ca. 0,5 mia. kr. efter tilbageløb i forhold til gennemførelse af boligskatteomlægningen i 2021,
at lægge et loft over stigninger i boligejernes grundskyld på 2,8 pct. årligt i 2022-2024 og lægge et
loft over kommunernes grundskyldspromiller og dækningsafgiftssatser i 2021-2028.
Herudover blev det aftalt at videreføre den midlertidige indefrysningsordning i 2021-2023, så
boligejerne ikke oplever stigninger i den betalte grundskyld, og indefrysningsordningen vil fortsat
være rentefri indtil boligskatteomlægningen i 2024, hvor ordningen erstattes af en permanent
ordning.
Ovennævnte dele af aftalen er udmøntet ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020 om ændring af
ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Lempelse af ejendomsbeskatningen,
videreførelse af den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld, tilpasninger vedrørende
tilbagebetalingsordningen og beregningsgrundlaget for grundskyld m.v.).
Forligskredsen aftalte således også, at den midlertidige indefrysningsordning skal gøres frivillig fra
2. halvår 2021, så boligejerne hurtigst muligt får mulighed for at fravælge ordningen.
Af aftalen fremgår desuden, at principperne for fastlæggelse af nye vurderingsmodeller for
erhvervsejendomme, der fremgår af forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem, har vist sig
vanskelige at implementere i praksis, bl.a. fordi datagrundlaget ikke er tilstrækkeligt solidt, samt at
der derfor, og for at reducere risici i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, er behov for
at udvikle mere enkle og gennemskuelige modeller for vurdering af erhvervsejendomme, herunder
for leje- og andelsboliger. Dette indbefatter også fastlæggelse af et mere enkelt beskatningsgrundlag
for den kommunale dækningsafgift for visse erhvervsejendomme.
Forligskredsen er enig i, at vurderingerne bør være enkle og gennemskuelige. Det fremgår desuden
af aftalen, at forligskredsen i 2020 præsenteres for et oplæg til nye vurderingsmodeller for
erhvervsejendomme, der sikrer sammenhæng til vurderingerne af ejerboliger samt et mere enkelt
beskatningsgrundlag for dækningsafgift.
13
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Selvom de nye, mere retvisende vurderingsmodeller under ét medfører højere vurderinger, vil det
samlede grundskyldsprovenu opgjort på kommuneniveau ikke blive højere end hidtil forudsat. Det
sikres ved at fastsætte nye grundskyldspromiller, så provenuet fra grundskylden ikke stiger som
følge af de under ét højere vurderinger. Tilsvarende fastsættes der nye dækningsafgiftssatser, der
sikrer, at grundskyldsprovenuet ikke stiger i forhold til det forudsatte som følge af nye vurderinger.
Forligspartierne afsatte desuden en ramme på 100 mio. kr. fra 2024, der er målrettet at forbedre
vilkårene for pensionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig. Disse midler udmøntes på et senere
tidspunkt.
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
-
Fra- og tilvalg af den midlertidig indefrysningsordning
Det foreslås, at den midlertidige indefrysningsordning gøres frivillig, så boligejerne kan fra- og
tilvælge indefrysning fra medio 2021. Et fravalg vil medføre, at det indefrosne beløb fra 2018 og
frem til fravalgstidspunktet vil forfalde til betaling.
-
Vurdering af grundværdien for erhvervsejendomme
Det foreslås, at grundværdier for erhvervsejendomme skal ansættes på baggrund af en
alternativomkostningsmodel, dvs. med udgangspunkt i værdien ved en alternativ anvendelse som
beboelse, der dog vil skulle nedskaleres for bl.a. at tage højde for, at erhvervsgrunde typisk kan
bebygges mere intensivt end parcelhusgrunde. Det foreslås desuden, at grundværdier for
boligudlejningsejendomme fastsættes efter samme principper som for ejerlejligheder.
Forslaget betyder, at der opnås en større sammenhæng mellem fastsættelsen af grundværdier for
ejerboliger og erhvervsejendomme og mere ensartethed på tværs af erhvervsejendommene end i
dag. Det vil medføre en betydelig forenkling, da Skatteforvaltningen dermed vil kunne ansætte
grundværdien uden først at opgøre ejendomsværdien. Datagrundlaget bliver desuden væsentligt
mere solidt og gennemsigtigt, og risici i udviklingen af og udviklingstiden for det nye
ejendomsvurderingssystem reduceres.
-
Beskatningsgrundlag for dækningsafgift
Det foreslås at omlægge dækningsafgiften, så der vil skulle svares dækningsafgift af grundværdien
og ikke af forskelsværdien (forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien), som det gælder
i dag. Det gælder både for de omfattede forretningsejendomme og de omfattede offentligt ejede
ejendomme.
Det vil indebære en betydelig forenkling, da der dermed ikke længere vil være behov for at opgøre
ejendomsværdien for erhvervsejendomme for at opkræve ejendomsskatter.
-
Fremrykning af klageadgangen for de videreførte erhvervsvurderinger
Med forliget om et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016 og ejendomsvurderingsloven er det
forudsat, at der skal etableres en tilbagebetalingsordning for erhvervsejendomme. Det forventes
imidlertid, at de nye grundvurderinger for langt hovedparten af erhvervsejendommene vil blive
højere end de nuværende, og relativt få ejere derfor vil skulle omfattes af en sådan ordning. Det
foreslås derfor, at ejerne i stedet kan vælge at klage allerede i 2021. Alternativt kan ejer afvente den
nye ejendomsvurdering, inden der klages.
14
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
-
Forenklinger for landbrugs- og skovejendomme
Der foreslås en række forenklinger og mindre tilpasninger vedrørende landbrugs- og
skovejendomme, herunder at reglerne for vurdering af landbrugs- og skovejendomme harmoniseres
og reglerne om fremskrivning af grundværdien for produktionsjord og vurdering af stuehuset og
andre arealer forenkles.
Herudover foreslås det, at overgangsordningen for ejendomme, der i forbindelse med de nye
ejendomsvurderinger ændrer kategorisering, lempes, så deltagelse i jordfordelinger og visse
mageskifter ikke vil få betydning for kategoriseringen.
Baggrunden for forenklingerne er hensyn til systemudvikling og sagsbehandling.
Der ændres ikke på den grundlæggende lempelige vurdering og beskatning af landbrugsjord
(bondegårdreglen og stuehusreglen). Ligeledes fastholdes det, at andre arealer, som ikke knytter sig
til den primære landbrugsdrift, beskattes som tilsvarende, fritliggende arealer.
-
Forlængelse af funktionsperioden for vurderingsankenævn og udskydelse af ny
ankenævnsstruktur m.v.
Der foreslås en forlængelse af funktionsperioden for vurderingsankenævn og fælles ankenævn samt
udskydelse af virkningstidspunktet for de nye klagebehandlingsregler for vurderingssager. Der
foreslås desuden en forlængelse af en række overgangsbestemmelser vedrørende
klagebehandlingsregler for nye ejendomsvurderinger og videreførte ejendomsvurderinger. Forslaget
skal sikre, at der ikke opstår overkapacitet i de nye vurderingsankenævn. Uden en forlængelse vil
antallet af medlemmer stige fra 67 til 350 allerede fra og med den 1. januar 2021, selv om
vurderinger af ejerboliger først forventes at blive sendt ud omkring sommeren 2021, og at
klagebehandlingen for de nye ejendomsvurderinger dermed først forventes at kunne igangsættes
herefter.
For at sikre, at klagemyndighederne får en nemmere adgang til de relevante oplysninger i
Skatteforvaltningens registre, foreslås det desuden, at klagemyndighederne får en direkte
brugeradgang til disse registre.
-
Øvrige ændringer
For at sikre, at klagemyndighederne som led i behandlingen af klager over vurderinger får en
nemmere adgang til de relevante oplysninger i Skatteforvaltningens registre, foreslås, at
klagemyndighederne får en direkte brugeradgang til disse registre.
Det præciseres desuden, at skatteministeren skal kunne delegere sin bemyndigelse til at tillade
udtræden af et ankenævn og til at meddele et medlem orlov i en periode på op til 12 måneder.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning
2.1.1.Gældende ret
Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommunerne fra og med skatteåret 2018 og frem
til implementeringen af nye boligskatteregler automatisk indefryse alle nominelle stigninger i
grundskylden i forhold til 2017 for fysiske ejere af ejerboliger, hvis stigningen for den enkelte ejer
det pågældende år overstiger 200 kr., jf. § 9 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. (herefter
15
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
grundskyldslåneloven). Ejerboliger omfattet af den midlertidige indefrysningsordning er
ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, jf. grundskyldslånelovens § 9,
stk. 2.
Efter indefrysningsordningen indefryses stigninger i grundskylden, hvad enten sådanne stigninger
skyldes en forhøjelse af satsen for grundskylden, bortfald af fradrag i grundværdien for forbedringer
eller en højere grundværdi, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 171 som fremsat, side 10.
Da indefrysningen sker automatisk, skal ejeren ikke indgive anmodning om indefrysning til
kommunen. Ejeren kan ikke fravælge ordningen, og det indefrosne beløb forrentes ikke.
Det indefrosne beløb forfalder til betaling, når ejendommen skifter ejer eller ændrer anvendelse, jf.
grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 1. Skifter en del af en ejendom ejer, forfalder den del af det
indefrosne beløb, der kan henføres til den del af ejendommen, der skifter ejer, jf. § 9 c, stk. 1, 3. pkt.
Indefrysning forfalder ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller, jf. § 9 c, stk. 1, 5. pkt. Overtager
ægtefællen ejendommen helt eller delvist, indtræder ægtefællen automatisk i den del af
indefrysningen, der vedrører den del af ejendommen, ægtefællen overtager, og indefrosne beløb
vedrørende denne del af ejendommen forbliver indestående.
Forfaldne lånebeløb forrentes fra den seneste rettidige betalingsdato med en rente i henhold til
opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil
betaling sker, jf. grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 2, 3. pkt.
I tilfælde hvor ejendommen skifter ejer, indefryses stigninger i grundskylden for den nye ejer fra
året efter ejerskiftet, idet den nye ejers indefrysning skal opgøres som stigningen i grundskylden for
skatteåret i forhold til grundskylden for erhvervelsesåret, jf. grundskyldslånelovens § 9, stk. 3.
Låntageren hæfter personligt for forfaldne lånebeløb og påløbne renter, der desuden hæfter på den
pågældende ejendom i dens helhed og har gyldighed mod enhver uden tinglysning, jf.
grundskyldslånelovens § 9 c, stk. 3.
Ifølge forliget
Tryghed om boligbeskatningen
fra 2. maj 2017 skal indefrosne beløb ved overgangen
til nye boligskatteregler i 2024 videreføres i en permanent indefrysningsordning, medmindre ejeren
fravælger dette. Beløb indefrosset efter den permanente indefrysningsordning vil blive forrentet, og
der vil skulle stilles sikkerhed i form af pant i ejendommen. Udmøntning af den del af forliget, der
vedrører videreførelsen af indefrysning fra den midlertidige indefrysningsordning til en permanent
indefrysningsordning, vil indgå i et kommende forslag til en ny ejendomsskattelov.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld gøres valgfri, så indefrysning
kan fra- og tilvælges.
Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning vil give ejendomsejere mulighed for at
indfri de samlede indefrosne grundskyldsstigninger vedrørende en eller flere ejendomme og overgå
til løbende opkrævning af eventuelle følgende grundskyldsstigninger.
Ejere, der ejer en del af en ejendom, vil ved fravalg af indefrysningsordningen blive opkrævet den
16
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
2285374_0017.png
forholdsmæssige del af det indefrosne beløb, der svarer til deres ejerandel. Det er således muligt for
en ud af flere ejere at fravælge indefrysningsordningen, uden at det påvirker de resterende ejeres
løbende indefrysning.
I de tilfælde, hvor den midlertidige indefrysningsordning efterfølgende tilvælges, vil de ejere, der
tilvælger ordningen, kunne indefryse grundskylden fra den førstkommende opkrævning af
grundskyld i deres respektive kommune, uanset om kommunen opkræver grundskyld ved to eller
flere rater i løbet af året.
Fra- eller tilvalg af indefrysning vil skulle foretages digitalt på
www.borger.dk
og kan løbende
ændres af ejendomsejeren.
Det vil midlertidigt ikke være muligt at fra- eller tilvælge indefrysningsordningen for ejendomsejere
i perioder hvor ejendomsejerens relevante kommune udsender grundskyldsopkrævninger for
kommunens grundskyldsrater, dvs. typisk ca. den 20. i måneden før forfald, og indtil
opkrævningerne forfalder. Muligheden for fra- og tilvalg af indefrysningsordningen vil således i
disse tilfælde igen blive tilgængelig efter grundskyldsopkrævningerne i kommunen er forfaldne,
hvorefter det vil være muligt at betale en eventuel indefrosset grundskyldsstigning ved at fravælge
indefrysningsordningen. Perioderne afhænger af den enkelte kommune.
Det vil desuden ikke være muligt at fra- eller tilvælge indefrysningsordningen i forbindelse med
perioder, hvor der foretages årlig beregning af grundskyld og udskrivning af ejendomsskattebilletter
til den enkelte kommune for det følgende år, da it-systemet vil være utilgængeligt for både
ejendomsejere og den pågældende kommune i denne periode. Perioden, der typisk vil strække sig
over mindst 4-5 dage, afhænger af den enkelte kommune, og kan ligge fra ultimo oktober til februar
måned.
Det foreslås, at mulighed for fra- og tilvalg af den midlertidige indefrysningsordning vil skulle
træde i kraft den 1. maj 2021, så ejendomsejere første gang vil kunne anvende muligheden for at
fravælge indefrysningsordningen for den førstkommende grundskyldsopkrævning efter den 1. maj
2021.
2.2. Erhvervsejendomme
2.2.1. Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.1. Vurdering af erhvervsejendomme
Den generelle vurderingsnorm i ejendomsvurderingsloven er den forventelige kontantværdi i fri
handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til bl.a. alder, størrelse og
beliggenhed, jf. ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, 1. pkt.
Efter ejendomsvurderingslovens § 34 sker vurderingen af erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1,
nr. 4, på grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentlige myndigheder om grundareal,
bygningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygningerne af
betydning for vurderingen på vurderingstidspunktet.
Der tages desuden hensyn til oplysninger om lejeniveauer i området, driftsomkostninger og en
række andre forhold af betydning for vurderingen, jf. ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 2, 1. pkt.
Udlejningsejendomme vurderes ud fra en forudsætning om sædvanlige udlejningsforhold, jf.
17
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 2, 2. pkt.
Grundværdier for erhvervsejendomme skal som udgangspunkt ansættes efter
grundresidualmetoden, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, s. 43. Efter denne
metode findes forskellen mellem en forventelig kontantværdi for en ejendom med nyopført
bebyggelse og byggepriserne for den nyopførte bebyggelse.
Metoden fungerer på den måde, at der beregnes en markedspris/salgspris for ejendommen, som om
den havde været bebygget i overensstemmelse med den bedste økonomiske anvendelse. Denne
bebyggelse er ikke nødvendigvis identisk med den faktiske anvendelse eller det maksimalt tilladte.
Grundresidualmetoden anvendes som et vejledende redskab i vurderingen af erhvervsejendomme.
Der kan være erhvervsejendomme, hvor en anden metode vil give et mere retvisende resultat. Er det
tilfældet, er Skatteforvaltningen ikke bundet til at anvende grundresidualmetoden.
2.2.1.1.2. Etageboligbebyggelse til ejerlejligheder
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 1, at grundværdien for grunde, der faktisk
anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes på baggrund af
ejendomsværdien, bygningsværdien og andre forhold, der vurderes at have væsentlig betydning for
grundværdien.
Ved ”etageboligbebyggelse til ejerligheder” forstås boligbebyggelse med mindst to etager og
vandrette lejlighedsskel, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat, s. 60.
For ejendomme, der alene anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes en
grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed ved fra en standardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden
at fratrække ejerlejlighedens bygningsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, 1. pkt.
Såvel den standardiserede ejendomsværdi for ejerlejligheden samt ejerlejlighedens bygningsværdi
beregnes med udgangspunkt i ejerlejlighedens faktiske boligareal.
Ejerlejlighedens bygningsværdi ansættes ud fra bygningsværdien pr. kvadratmeter boligareal for
standardiserede enfamilieshuse, der har samme standardiserede ejendomsværdi pr. kvadratmeter
boligareal som den standardiserede ejerlejlighed, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, 2. pkt.
Bygningsværdien for et standardiseret enfamilieshus opgøres som den standardiserede
ejendomsværdi fratrukket grundværdien for en grund af standardstørrelse, jf.
ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, 3. pkt.
Ved ansættelsen af en standardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden tages der udgangspunkt i en
standardiseret ejerlejlighed. Opgørelsen af grundværdien for den konkrete lejlighed fastsættes på
grundlag af ejendomsværdien pr. kvadratmeter boligareal for en standardiseret ejerlighed på den
konkrete beliggenhed, hvor placeringen i den samlede ejendom, herunder etage, varierer med den
faktiske ejerlejlighed, fratrukket den standardiserede bygningsværdi for ejerligheden.
Er der efter plangrundlaget et uudnyttet etageareal til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,
tillægges grundværdien for de enkelte ejerlejligheder desuden en andel af det uudnyttede etageareal
fordelt efter ejendomsvurderingslovens § 21, hvilket som udgangspunkt vil sige det tinglyste
fordelingstal, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 3, 1. pkt., og § 21.
18
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Grundværdier for ejendomme, der ikke anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,
ansættes efter den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter plangrundlaget eller anden offentlig
regulering, og den faktiske anvendelse, dog således at værdien af muligheden for at opføre
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, jf.
stk. 4, 1. og 2. pkt.
Grundværdier for ejendomme, der ikke alene anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,
ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2 og 3, og stk. 4, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 19 a, stk. 5. For den del af grunden, der ikke ansættes en eller flere ejendomsværdier for efter
ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2 og 3, fordeles værdien af den planlagte henholdsvis
faktiske anvendelse efter ejendomsvurderingslovens § 21, jf. § 19, stk. 5, 2. pkt.
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 15. maj 2020
Aftale om kompensation til boligejerne og
fortsat tryghed om boligbeskatningen.
Af aftalen fremgår, at forligspartierne er enige om, at der for
at reducere risici i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem er behov for mere enkle og
gennemskuelige modeller til vurdering af erhvervsejendomme, der vil sikre bedre sammenhæng til
vurderingerne af ejerboliger.
Således har principperne for fastlæggelse af nye vurderingsmodeller for erhvervsejendomme, der
fremgår af
Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem
fra 2016, vist sig vanskelige at implementere
i praksis, bl.a. fordi datagrundlaget ikke er tilstrækkelig solidt. F.eks. kunne den såkaldte
grundresidualmetode i nogle områder medføre negative grundværdier.
Det skal ses i sammenhæng med, at metoden er afhængig af præcis, områdespecifik information om
ejendomsværdier for de forskellige typer af erhvervsejendomme, der skal vurderes, og
opførelsesomkostningerne. Ejendomsværdien for erhvervsejendomme er vanskelig at fastsætte, da
handelsdata er usystematiske, hvilket bl.a. skyldes, at flere ejendomme ofte sælges i portefølje, og
at andre aktiver ofte indgår i handlen, f.eks. gældsbreve eller produktionsudstyr, samt at
handelspriserne afhænger af faktisk anvendelse og udlejningsforhold. Det er derfor vanskeligt at
indsamle systematiske salgspriser for erhvervsejendomme i en automatiseret proces svarende til
salgspriser for ejerboliger. Tilsvarende har det vist sig vanskeligt at fastsætte ejendomsværdier på
baggrund af lejepriser for erhvervsejendomme, da der i dele af landet ikke er tilstrækkelige data til
at kunne udvikle en statistisk model, der er solid på tværs af landet. Ligeledes har det vist sig meget
usikkert at bestemme opførelsesomkostningerne for forskellige typer erhvervsejendomme.
I forbindelse med indsamlingen af data til brug for de nye erhvervsvurderingsmodeller er det
således blevet klart, at der ikke kan tilvejebringes data om salg af erhvervsejendomme, der i
tilstrækkelig grad kan understøtte ejendomsvurderinger efter grundresidualmetoden. Det foreslås på
denne baggrund, at grundværdier for erhvervsejendomme ikke skal ansættes efter
grundresidualmodellen, men i stedet på baggrund af en såkaldt alternativomkostningsmodel, jf.
afsnit 2.2.1.2.1-2.2.1.2.5.
Dermed vil erhvervsejendomme først skulle henføres til en kategori ud fra den faktiske anvendelse
og hvor relevant tillige den planlagte anvendelse. Derefter vil der skulle ansættes en eller flere
grundværdier for ejendommen efter den eller de modeller, der på baggrund af kategoriseringen vil
19
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
skulle ansættes grundværdier efter. Til sidst vil de ansatte grundværdier skulle skaleres. Skaleringen
vil afhænge af, hvilken eller hvilke modeller der er ansat grundværdier efter. Baggrunden for de
forskellige trin er beskrevet i afsnit 2.2.1.2.1-2.2.1.2.3.
2.2.1.2.1. Kategorisering af erhvervsejendomme m.v.
Det foreslås, at der i forbindelse med vurderingen af erhvervsejendomme m.v. omfattet af
ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4, og andre ejendomme, der kan anvendes til erhverv, skal
foretages en eller flere kategoriseringer og opdelinger af grunden til brug for ansættelse af
grundværdien.
Hvis f.eks. en ejendom faktisk anvendes til både kontor og lager, vil den foreslåede kategorisering
skulle ske ud fra en samlet bedømmelse af ejendommens faktiske anvendelse. Det vil herefter være
afgørende, om dens generelle karakter må siges at være mest lager eller mest kontor, herunder hvor
værdien er størst, samt hvilken anvendelse der bruger den største del af grund- eller
bygningsarealet.
Grundværdien foreslås herefter ansat med udgangspunkt i den kategorisering, som er mest
fremtrædende. Anvendes ejendommen i væsentligt omfang også til den delanvendelse, der ikke
dannede grundlag for kategoriseringen, vil der skulle ske en yderligere kategorisering af denne del
af ejendommen til brug for grundværdiansættelsen. De to delansættelser foreslås herefter at skulle
udgøre den samlede grundværdi.
Hvis f.eks. en ejendom ifølge plangrundlaget eller anden offentlig regulering kan anvendes til både
kontor og lager, foreslås det, at grundværdien derudover skal ansættes ud fra den kategori og
dermed anvendelse, der giver den højeste grundværdi sammenlignet med den faktiske grundværdi.
Kan kun dele af ejendommen anvendes til kontor, foreslås det, at der foretages en opdeling af
grunden, efter hvor stor en del der kan anvendes til kontor, og hvor stor en del der kan anvendes til
lager. Grundværdien foreslås herefter ansat ud fra kategorisering som kontor for den del, der kan
anvendes til kontor, og ud fra lager for den del, der kan anvendes til lager.
Det foreslås, at erhvervsejendomme m.v. vil skulle henføres til en af følgende kategorier:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Butik og kontor i flere etager.
Butik og kontor i et plan.
Lager og logistik.
Industri.
Rekreativt anlæg.
Kolonihavegrund.
Anden anvendelse.
Kategoriseringen foreslås foretaget ud fra den faktiske anvendelse ud fra en bedømmelse af
ejendommens samlede karakter. Desuden foreslås det, at der vil skulle foretages en eller flere
yderligere kategoriseringer ud fra planlagte anvendelse.
Anvendes ejendommen faktisk til etageboligbebyggelse, foreslås det, at der ikke foretages den
foreslåede kategorisering på baggrund af den faktiske anvendelse, men alene en kategorisering efter
eventuel planlagt anvendelse omfattet af de foreslåede kategoriseringsregler. Grundværdien udgøres
herefter af den højeste grundværdi af de ansatte grundværdier.
20
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Kan en erhvervsejendom også anvendes til beboelse, vil der også skulle ske en beregning af
grundværdien efter den normale vurderingsnorm i ejendomsvurderingslovens § 15 for lejebolig i et
plan og § 19 a for en lejeboligejendom i flere etager.
Det vil være muligt at klage over den foreslåede faktiske og planlagte kategorisering i forbindelse
med klage over vurderingen.
2.2.1.2.2. Ny vurderingsnorm for erhvervsejendomme
–
alternativomkostningsmodellen
Det foreslås, at grundværdier for erhvervsejendomme ikke skal ansættes efter
grundresidualmodellen men i stedet på baggrund af en såkaldt alternativomkostningsmodel,
hvorefter grundværdien for en erhvervsejendom skal ansættes med udgangspunkt i grundværdien
for ejerboliger i samme område. Dette indebærer, at grundværdier for erhvervsejendomme vil skulle
ansættes ud fra, hvad der alternativt ville have været tilladt at opføre på grundene, hvis der ikke
havde været opført erhvervsejendomme.
Hovedparten af alle ejendomme i Danmark anvendes i dag til beboelse, ligesom erhvervsområder
oftere omdannes til beboelsesområder end det modsatte. På den baggrund er beboelse den mest
sandsynlige alternative anvendelse for hovedparten af alle erhvervsejendomme.
Den foreslåede alternativomkostningsmodel vil medføre, at vurderingsnormen for
erhvervsejendomme ikke længere vil være handelsværdien. Der vil således ifølge forslaget i
forbindelse med ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme skulle tages udgangspunkt i
værdien ved opførelse af en ejerbolig på grunden, uanset at plangrundlaget ikke tillader denne
anvendelse.
Grundværdien vil skulle ansættes ud fra værdien af denne alternative anvendelse af grunden.
Vurderingsnormen for grundværdien vil således ikke skulle ansættes direkte ud fra grundens
faktiske handelsværdi i ubebygget stand, men i stedet ud fra en alternativ anvendelse af grunden til
ejerboligbeboelse.
De forskellige variationer af alternativomkostningsmodellen, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr.
30, vil skulle afspejle, at der er forskel på, hvad der er afgørende for en erhvervsejendoms
grundværdi. For de mere pladskrævende erhvervstyper vil det ofte være grundarealet, mens det for
kontor og butik ofte vil være bygningsarealet, der i særdeleshed har betydning for grundværdien.
Som beskrevet i afsnit 2.2.1.2.1. foreslås det, at erhvervsejendomme m.v. vil skulle kategoriseres ud
fra både faktisk og planlagt anvendelse. Ligeledes vil dele af en ejendom, der faktisk anvendes eller
kan anvendes til erhverv m.v., dog ikke landbrug eller skovbrug, skulle kategoriseres.
Ud fra hver enkelt kategorisering vil der herefter skulle ansættes en grundværdi efter den variation
af den foreslåede alternativomkostningsmodel, der bedst afspejler kategorien og dermed
anvendelsen.
Af
tabel 1
fremgår eksempler på, hvordan grundværdier beregnes efter de forskellige variationer af
alternativomkostningsmodellen.
21
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
2285374_0022.png
Tabel 1
Ejendomstype
Grundareal
Bygningsareal
Standardenfamilie
hus med samme
beliggenhed
1) Grundareal
2) Bygningsareal
3) Grundværdi
Standardejerlejlig
hed med samme
beliggenhed
1) Grundareal
2) Bygningsareal
3) Grundværdi
Standardgrundvær
di pr. m²
bygningsareal
Standardgrundvær
di pr. m²
grundareal
Grundværdi før
skalering
Skaleringsfaktor
Erhvervsejend
om A
Butik i et plan
(nr. 2)
800 m²
240 m²
Erhvervsejend
om B
Kontor i et plan
(nr. 2)
800 m²
400 m²
Erhvervsejend
om C
Kontor i flere
planer (nr. 1)
400 m²
400 m²
Erhvervsejend
om D
Industri (nr. 3)
800 m²
300 m²
Erhvervsejend
om E
Rekreativt
anlæg (nr. 5)
800 m²
-
1) 800 m²
2) 240 m²
3) 1.200.000 kr.
1) 800 m²
2) 240 m²
3) 1.200.000 kr.
Ikke relevant
1) 800 m²
2) 240 m²
3) 1.200.000 kr.
1) 800 m²
2) 240 m²
3) 1.200.000 kr.
Ikke relevant
Ikke relevant
1) 100 m²
2) 100 m²
3) 500.000 kr.
5.000 kr.
Ikke relevant
Ikke relevant
5.000 kr.
5.000 kr.
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
Ikke relevant
1.500 kr.
1.500 kr.
1.200.000 kr.
0,53
(0,80 for moms
og
2/3 for
udnyttelse)
640.000 kr.
2.000.000 kr.
0,53
(0,80 for moms
og
2/3 for
udnyttelse)
1.066.667 kr.
2.000.000 kr.
0,53
(0,80 for moms
og
2/3 for
udnyttelse)
1.066.667 kr.
1.200.000 kr.
0,40
(0,80 for moms
og
0,5 for
erhvervstyper)
480.000 kr.
1.200.000 kr.
0,10
Endelig
grundværdi
120.000 kr.
Anm.: Det bemærkes, at standardgrundværdien vil skulle afspejle ejendommens beliggenhed, samt at der vil kunne
forekomme, at der vil skulle ansættes grundværdier for samme ejendom ud fra flere af disse variationer. Baggrunden for
skaleringsfaktorerne er beskrevet i afsnit 2.2.1.2.3.
Modellen bygger på det økonomiske grundprincip, at anvendelse af ressourcer skal vurderes i
forhold til, hvad ressourcerne alternativt kunne have været anvendt til. Grundværdierne for
erhvervsejendomme og ejerboliger kan således siges at være relaterede, og der er derfor ud fra et
økonomisk perspektiv en sammenhæng mellem grundværdierne. Typisk er grundværdien for
erhvervsejendomme højere i områder med høje grundværdier for ejerboliger, idet det dog kan
afvige for visse erhverv.
Grundværdier for erhvervsejendomme vil med forslaget skulle ansættes på baggrund af
grundværdikurven for enfamilieshuse, dvs. på baggrund af handler med ubebyggede grunde, hvorpå
22
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
der kan opføres enfamilies- og/eller rækkehuse, eller hvorpå der efterfølgende er opført enfamilies-
eller rækkehuse, og understøttet med bl.a. ejendomsmæglervurderinger i områder med få handler af
ubebyggede grunde. Sådanne handler udgør et væsentligt mere solidt og gennemsigtigt
datagrundlag end handler med erhvervsejendomme. Dette skyldes bl.a., at der handles flere
ejerboliger end erhvervsejendomme, og at erhvervsejendomme ofte handles i porteføljer og ofte er
mere forskelligartede og dermed langt sværere at sammenligne.
Med forslaget sikres samtidig en højere grad af ensartethed i grundværdiansættelserne på tværs af
forskellige ejendomssegmenter. Endvidere kan modellen i højere grad opfange lokal variation i
grundpriserne. Der observeres væsentligt færre handler med erhvervsejendomme, og en model, der
bygger på handler med erhvervsejendomme, vil derfor være væsentligt mere følsom for
enkeltstående handler, der afviger væsentligt fra normalhandelsprisen.
Den standardgrundværdi, der efter den foreslåede alternativomkostningsmodel vil skulle tages
udgangspunkt i, vil skulle afspejle erhvervsejendommens beliggenhed. Dette betyder også, at
grundværdierne for erhvervsejendomme med den foreslåede model vil følge prisudviklingen for
enfamilieshuse i det område, hvor ejendommen er beliggende.
Alternativomkostningsmodellen vil medføre, at grundværdierne for erhvervsejendomme beliggende
i attraktive boligområder ligeledes vil være højere end i andre områder. For at tage højde for, at en
beliggenhed kan være attraktiv for et enfamilieshus uden at være det for en erhvervsejendom og
omvendt, vil de standardgrundværdier, modellen tager udgangspunkt i, ikke
–
som tilfældet er for
fastsættelsen af grundværdier for ejerboliger
–
skulle korrigeres i forhold til f.eks. afstand til stærkt
trafikerede veje og afstand til vand. Dermed vil en erhvervsejendom med en beliggenhed, der er
meget attraktiv for ejerboliger, ikke få en tilsvarende høj grundværdi. Ligeledes vil en
erhvervsejendom ved en motorvejsafkørsel ikke få en tilsvarende lav grundværdi.
2.2.1.2.3. Skalering af grundværdierne for erhvervsejendomme
Det foreslås, at grundværdierne for erhvervsejendomme vil skulle nedskaleres. Nedskaleringen vil
bl.a. skulle tage højde for, at bebyggelsesprocenten for erhvervsejendomme typisk er højere end for
grunde, hvorpå der kan opføres enfamilieshuse.
Erhvervsgrunde til butik og kontor kan typisk udnyttes mere intensivt end parcelhusgrunde. Det
varierer betydeligt mellem kommunerne, men erhvervsgrunde har typisk en tilladt udnyttelse på ca.
45 pct., mens parcelhuse har en typisk tilladt udnyttelse på ca. 30 pct.
Butikker og kontorer omfattet af den foreslåede § 34, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 28,
vil derfor i udgangspunktet få en væsentlig højere vurdering med den foreslåede
alternativomkostningsmodel, end grunden ville få, hvis der stod et typisk parcelhus på grunden. For
at kompensere for dette, foreslås det, at der vil skulle tages højde herfor ved at trække en tredjedel
svarende til forskellen i mulig udnyttelse fra den værdi, der vil skulle ansættes efter
alternativomkostningsmodellen.
For industriejendomme m.v. foreslås det, at de grundværdier, der ansættes efter
alternativomkostningsmodellen, vil skulle halveres. Da grundværdier efter den foreslåede § 34 b,
stk. 2, vil skulle ansættes på baggrund af ejendommens grundareal, vil forskellen i
udnyttelsesprocent ikke på samme måde som for butikker og kontorer have betydning for
ansættelsen. Der vil imidlertid være større omkostninger forbundet med at omdanne
23
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
industriejendomme til beboelse end med at omdanne kontorer og butikker. Forslaget om halvering
af værdien skal endvidere ses ud fra, at det relative forhold mellem grundværdierne for
industriejendomme og enfamilieshuse ventes at være afstemt med det relative forhold mellem
lejeniveauet for industriejendomme og lejeboliger med samme bygningsstørrelse.
De grundværdier, der ansættes efter alternativomkostningsmodellen, vil være dannet på baggrund af
prisdata fra ejerbolighandler. Ejerbolighandler sker inklusive moms, mens de fleste handler med
erhvervsejendomme sker mellem parter, der er momspligtige, og som derfor har fradragsret for
udgiften ved momsen. Det foreslås derfor, at ejendomme omfattet af den foreslåede § 34, stk. 1, nr.
1-4 og 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, vil skulle ansættes eksklusiv moms.
2.2.1.2.4. Vurdering af erhvervsejendomme til beboelse
Grundværdierne for lejeboligejendomme ansættes efter samme metode som for ejerlejligheder og
opgøres dermed ud fra boligarealet. Det svarer til, at alternativomkostningsmetoden anvendes uden
nedskalering. Der korrigeres ikke for moms, da slutbrugeren ikke er momspligtig.
Det skyldes for det første, at det er skatteøkonomisk velbegrundet, at grundværdien under
beboelsesejendomme skal være den samme, uanset om der er tale om grunde til f.eks.
lejelejlighedsbeboelse eller ejerlejlighedsbeboelse. Det er også indbygget i de vurderingsmetoder,
der anvendes i dag, at vurderingen af beboelsesejendomme ikke afhænger af ejerformen.
For slutbrugeren af en bolig, dvs. den (eller de) personer, der bor i boligen, er der ikke forskel på
værdien af beboelsesretten (dvs. herlighedsværdien), uanset om der er tale om en lejebolig eller en
ejerbolig. Den eneste forskel er, at værdistigninger af grunden for lejeboliger ikke tilfalder
beboeren, som det er tilfældet for ejerboliger.
Da ejerboliger og lejeboliger er perfekte substitutter i forhold til selve boligforbruget (dvs.
beboelsesretten), ville der ikke være et marked for ejerboliger købt af enkeltpersoner, hvis prisen på
lejeboliger var markant lavere end ejerboliger, og lejeboligerne var frit tilgængelige (og omvendt
hvis prisen på ejerboliger var markant lavere end lejeboliger).
Det skyldes, at for almindelige boligejere foretages boligkøbet først og fremmest for at opnå et sted
at bo og i mindre grad ud fra et ønske om at investere i fast ejendom. Endvidere bør afkastet af en
ejerboliginvestering principielt heller ikke være højere, end afkastet på en alternativ investering
med samme risiko, den potentielle boligejer kunne foretage.
Når der er tale om substitutter, må det forventes, at der er en høj grad af samspil mellem
prisfastsættelsen på markedet for erhvervsejendomme til beboelse og ejerboligmarkedet.
Reservationsprisen (dvs. den maksimale pris, som en person er parat til at betale) på lejemarkedet er
med andre ord relateret i forhold til ejerboligmarkedet og omvendt. Da priserne på ejerbolig- og
lejeboligmarkedet er gensidigt afstemt, må det også gælde, at grundværdien i udgangspunktet er
uafhængig af, om grunden rent faktisk anvendes som ejer- eller lejebolig.
Ud fra et skattemæssigt synspunkt bør de offentlige grundvurderinger (og dermed
grundskyldsbetalingen) ikke påvirke bygherrens beslutning om grundens anvendelse, herunder
anvendelse til ejer- eller lejeboliger. Grundværdien for en udlejningsejendom til beboelse skal
derfor være den samme, som hvis ejendommen var en ejerbolig.
24
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Visse udlejningsejendomme er omfattet af huslejeregulering. Regulering af husleje for almindelige
beboelsesejendomme kan dog alene omfatte ejendomme opført før 1992. Da huslejeregulering
således er knyttet til bygningen, og da grundvurderingen skal afspejle værdien af grunden i
ubebygget stand, bør huslejeregulering ikke påvirke grundværdien. Desuden har ejeren af en
erhvervsejendom typisk adgang til at overvælte grundskylden på lejeren, selvom huslejen er
reguleret. Dermed vil lejere blive stillet på lige fod med ejere af tilsvarende ejerlejligheder, når der
ses på grundskyldsskattebetalingen.
Grundværdierne for erhvervsejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etagebeboelse,
foreslås derfor at skulle ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 19 a.
Grundværdierne for erhvervsejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til beboelse i et
plan, foreslås at skulle ansættes som grundværdien for et enfamiliehus med samme beliggenhed.
Det foreslås, at der i modsætning til andre erhvervsejendomme, ikke vil skulle foretages
nedskalering for boligudlejningsejendomme, da sådanne ejendomme bedre kan sammenlignes med
ejerboliger end andre erhvervsejendomme.
Der foreslås i forlængelse heraf en række tilpasninger af ejendomsvurderingslovens § 19 a.
2.2.1.2.5. Afskaffelse af ejendomsværdiansættelser for erhvervsejendomme m.v.
Det foreslås, at der fremadrettet ikke vil skulle ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme.
Principperne for fastlæggelse af nye vurderingsmodeller for erhvervsejendomme, der fremgår af
Forlig om et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016, har vist sig vanskelige at implementere i
praksis, bl.a. fordi datagrundlaget ikke er tilstrækkelig solidt, jf. ovenfor. Derfor, og for at reducere
risici i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, blev det med Aftale om Kompensation til
boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen aftalt, at der skal udvikles mere enkle og
gennemskuelige vurderingsmodeller for erhvervsejendomme.
Ejendomsværdien for erhvervsejendomme anvendes i den løbende ejendomsbeskatning alene som
indirekte beskatningsgrundlag, idet ejendomsværdien fratrukket grundværdien udgør
forskelsværdien, der er grundlag for visse dækningsafgifter, jf. nedenfor.
Med henblik på at forenkle vurderingsprocesserne og gøre ejendomsbeskatningen mere enkel og
gennemskuelig, lægges der derfor op til, at der ikke længere skal ansættes ejendomsværdier for
erhvervsejendomme.
Der foreslås i forlængelse heraf en række tilpasninger af reglerne om fordeling i kapitel 8.
2.2.2. Ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgift
2.2.2.1. Gældende ret
Reglerne om dækningsafgift fremgår af lov om kommunal ejendomsskat.
Der opkræves dækningsafgift efter to forskellige regelsæt, henholdsvis § 23 (visse offentlige
ejendomme) og § 23 A (visse kontor- og forretningsejendomme) i lov om kommunal ejendomsskat.
Der kan ikke opkræves dækningsafgift af ejerboliger eller af den del af forskelsværdien, der er
fordelt til beboelse på blandet ejendom.
25
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Kommunalbestyrelsen kan ifølge § 23, stk. 1, 1. pkt., bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der
i medfør af ejendomsvurderingsloven skal ansættes en ejendomsværdi og en grundværdi, og som i
henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til de udgifter,
sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter
fradrag for forbedringer og af forskelsværdien.
De ejendomme, der er fritaget for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra b, i lov om kommunal
ejendomsskat, er andre offentligt ejede ejendomme end kongelige slotte og palæer fritaget for at
betale grundskyld med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes til landbrug, havebrug
eller skovdrift eller erhvervsmæssigt til udleje, eller som henligger ubenyttede.
Fritagelsen efter § 7, stk. 1, litra b, gælder ikke for ejendomme, der tilhører DSB, Energinet.dk,
Naviair og Danpilot, Hvis kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for fritagelse for
grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.
Efter § 21 i lov om Danmarks Nationalbank er banken fritaget for alle direkte skatter til stat og
kommuner, dog ikke ejendomsskatter af faste ejendomme, som ikke anvendes til bankens egen
virksomhed, samt afgifter, der har karakter af vederlag for bestemte ydelser.
Efter § 7, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat, berøres de begunstigende regler i § 21 i lov om
Danmarks Nationalbank ikke af reglerne i lov om kommunal ejendomsskat.
Ejendomme ejet af Danmarks Nationalbank er derfor fritaget for grundskyld, medmindre de
pågældende ejendomme ikke anvendes til bankens egen drift.
I de tilfælde hvor en ejendom ejet af Danmarks Nationalbank er fritaget for grundskyld efter § 7,
stk. 3, kan kommunalbestyrelsen beslutte, om der skal opkræves dækningsafgift efter § 23, stk. 1.
Dækningsafgift efter § 23 opkræves af såvel grundværdien som den såkaldte forskelsværdi. Ved
forskelsværdien forstås ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 2. pkt., forskellen mellem
ejendomsværdien og grundværdien, dvs. bygningsværdien.
For grundværdiens vedkommende kan dækningsafgiften opkræves med halvdelen af kommunens
grundskyldspromille, dog højst 15 promille, jf. § 23, stk. 1, 3. pkt. For forskelsværdiens
vedkommende kan dækningsafgiften opkræves med en promille på højst 8,75, jf. § 23, stk. 1, 4. pkt.
For skatteårene 2021-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promillerne for dækningsafgift
efter 3. og 4. pkt. højere end promillerne for skatteåret 2020 eller indføre dækningsafgift, jf. § 23,
stk. 1, 5. pkt.
Efter § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen bestemme,
at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik,
værksted og lignende, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne ejendommes
forskelsværdi.
Loftet over beregningsgrundlaget for grundskyld gælder ikke for dækningsafgiften.
Beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften af erhvervsejendomme er forskelsværdien reduceret
26
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
med 20 pct., når forskelsværdien dannes på grundlag af vurderinger, der fastsættes i medfør af
ejendomsvurderingsloven, jf. § 23 A, stk. 2.
Dækningsafgiften kan højst udgøre 10 promille af den del af forskelsværdien, der overstiger 50.000
kr., jf. § 23 A, stk. 2, 1. og 6. pkt. For skatteårene 2021-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke
fastsætte promillen efter 1. pkt. højere end promillen for skatteåret 2020 eller indføre
dækningsafgift, jf. § 23 A, stk. 2, 2. pkt.
Anvendes kun en del af en ejendom til dækningsafgiftspligtige formål, eller anvendes ejendommen
kun til sådanne formål en del af året, pålægges dækningsafgiften forholdsmæssigt, jf. § 23 A, stk. 1,
2. pkt., og § 23 A, stk. 2, 3.-5. pkt.
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Som beskrevet ovenfor, jf. afsnit 2.2.1, beregnes dækningsafgiften efter § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat i alle tilfælde på grundlag af den såkaldte forskelsværdi (ejendomsværdien fratrukket
grundværdien). Beskatningsgrundlaget svarer dermed principielt til bygningsværdien, hvilket kan
svække tilskyndelsen til at foretage fornuftige bygningsinvesteringer.
Det foreslås på denne baggrund, at beregningsgrundlaget for dækningsafgiften efter § 23 A i lov om
kommunal ejendomsskat ændres fra forskelsværdien til grundværdien. Herved undgås det, at
opkrævningen af dækningsafgift svækker ejernes tilskyndelse til at foretage fornuftige
bygningsinvesteringer. Opkrævning af skat på baggrund af grundværdier svækker således ikke
tilskyndelsen til at investere.
Det vil samtidig være en betydelig forenkling i forhold til udviklingen af det nye
ejendomsvurderingssystem, da der ikke længere af hensyn til dækningsafgiften løbende vil skulle
ansættes en ejendomsværdi for erhvervsejendomme.
Desuden er forskelsværdien som beskatningsgrundlag ikke i alle tilfælde repræsentativ for
bygningsværdien. Den ansatte ejendomsværdi skal afspejle værdien af ejendommen i handel og
vandel, mens grundværdien skal afspejle værdien i handel og vandel i ubebygget stand under
antagelse af bedst mulige økonomiske anvendelse. Grundværdien i ubebygget stand kan derfor i
visse situationer være højere, end den aktuelle anvendelse og udnyttelse umiddelbart tilsiger. Det
betyder igen, at den faktiske forskelsværdi
–
altså den ansatte ejendomsværdi fratrukket den ansatte
grundværdi
–
kan være lavere end værdien af de eksisterende bygninger på ejendommen.
Det foreslås, at den forenklede metode for beregning af dækningsafgift ligeledes skal gælde for
dækningsafgiften for visse offentlige ejendomme efter § 23 i lov om kommunal ejendomsskat.
Som beskrevet ovenfor i afsnit 2.2.1, vil ændringen af metoden for beregning af grundværdier for
erhvervsejendomme være med til at sikre, at der bliver en højere grad af gennemskuelighed og
ensartethed i vurderingerne både inden for et ejendomssegment og mellem forskellige
ejendomssegmenter. Omlægningen af beregningsgrundlaget er hermed også med til at styrke
gennemsigtigheden af beregningen af dækningsafgiften.
2.2.3. Fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme
2.2.3.1. Gældende ret
I forbindelse med udsendelsen af de første nye ejendomsvurderinger foretaget i det nye
27
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
ejendomsvurderingssystem åbnes der op for klageadgangen over de vurderinger, der fra den 1.
oktober 2013 er foretaget i form af en videreførelse af allerede eksisterende vurderinger eller som
omvurderinger i 2011- eller 2012-prisniveau, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, skal de videreførte vurderinger udsendes som
særskilte meddelelser i forlængelse af den første almindelige ejendomsvurdering af den pågældende
ejendom.
Ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 6, regulerer, hvordan Skatteforvaltningen i praksis skal
håndtere udsendelsen af en særskilt meddelelse om de videreførte vurderinger til brug for en
eventuel klage.
Den særskilte meddelelse vil blive udsendt til alle ejendomsejere, der samtidig vil få anvist, hvor de
kan finde oplysninger om de videreførte vurderinger, der kan påklages. Her vil det være muligt for
ejendomsejeren at få et samlet overblik over hovedelementerne i de videreførte vurderinger,
herunder ejendomsværdi, grundværdi og eventuelle fordelinger.
Den særskilte meddelelse om de videreførte vurderinger vil skulle indeholde:
- En henvisning til, hvor resultatet af de videreførte vurderinger kan findes,
- information om de retsregler, disse vurderinger er ansat efter,
- en beskrivelse af, hvordan beregningerne for videreførelse af 2011/2012-vurderingerne er
foretaget i de mellemliggende år,
- en generel vejledning om klageadgangen, og
- information om, at klagefristen igangsættes med særskilt meddelelse herom.
Efter ejendomsvurderingslovens kapitel 13 skal der etableres en tilbagebetalingsordning, hvorefter
der i forbindelse med udsendelsen af de første ejendomsvurderinger efter det nye
ejendomsvurderingssystem skal tilbydes kompensation til ejendomsejere, som har betalt skat af en
for høj ejendomsvurdering efter det gamle ejendomsvurderingssystem fra 2011 og frem, uden at der
skal klages over de hidtidige vurderinger, jf. ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 1.
Tilbagebetalingsordningen fungerer således, at de nye vurderinger for ejerboliger pr. 1 januar 2020
og andre ejendomme pr. 1. januar 2021 for hver enkelt ejendom reduceres med 20 pct. og
tilbageregnes til de enkelte vurderingsår, hvorefter de betalte ejendomsskatter sammenlignes med
genberegnede skatter på baggrund af de tilbageregnede værdier, jf. ejendomsvurderingslovens § 65.
Kompensationsbeløb under 200 kr. pr. ejendom udbetales ikke, jf. ejendomsvurderingslovens § 76,
stk. 2.
Tilbuddet om kompensation vil blive meddelt ejendomsejeren eller tidligere ejere samtidig med de
nye vurderinger eller snarest muligt derefter, jf. ejendomsvurderingslovens § 67, stk. 2. Udbetaling
af kompensation skal ske til ejendommens ejer eller ejere og andre, der i forhold til stat eller
kommune hæfter for de skatter, der opkræves på grundlag af den ejendomsvurdering,
kompensationen vedrører, jf. ejendomsvurderingslovens § 74, stk. 2.
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
Det forventes at relativt få ejere af erhvervsejendomme samt relativt få boligforeninger vil blive
tilbudt et positivt kompensationsbeløb i forbindelse med tilbagebetalingsordningen, da de nye
28
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
grundvurderinger for erhvervsejendomme for langt hovedparten af alle erhvervsejendomme
forventes at blive højere end de nuværende. Grunde under erhvervsejendomme, herunder også
grunde under etagebeboelsesejendomme, vurderes således i vidt omfang at være undervurderet i det
gamle vurderingssystem.
Det foreslås på denne baggrund, at der ikke etableres en tilbagebetalingsordning for ejendomme,
men at klageadgangen for de videreførte vurderinger af ejendomme, der ikke vurderes som
ejerboliger pr. 1. januar 2020 efter ejendomsvurderingslovens § 4, i stedet fremrykkes. Hermed vil
alle ejere af erhvervsejendomme således kunne vælge at klage allerede fra 1. halvår 2021. Forslaget
giver således ejere af erhvervsejendomme, der mener, at vurderingen har været for høj, en mulighed
for gennem klagebehandlingen at få en stillingtagen hertil og dermed en eventuel tilbagebetaling
uden at skulle afvente de nye erhvervsvurderinger. Alternativt vil der kunne klages over de
videreførte vurderinger, i forbindelse med at de nye ejendomsvurderinger udsendes.
Udviklingen af en tilbagebetalingsordning for erhverv ville forudsætte et betydeligt
systemudviklingsarbejde, og forslaget vil således reducere den samlede udviklingstid til de nye
erhvervsvurderinger, hvilket i væsentlig grad reducerer risici i forhold til tidsplanen for erhverv.
Det foreslås i den forbindelse, at hvis der indgives en klage over én af vurderingerne af en ejendom
inden for den første klageperiode, vil den vurdering ikke kunne påklages igen efter
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, i forbindelse med udsendelsen af de første vurderinger
foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem.
Den foreslåede adgang til at klage fra 1. halvår 2021 vil gælde videreførte vurderinger af
ejendomme, der kategoriseres efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2-4, samt ejerboliger
efter nr. 1, der skydes til år 2, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, og som derfor ikke får en
2020 vurdering.
Klagebehandlingen af klager over de videreførte erhvervsvurderinger vil ske med udgangspunkt i
det gamle vurderingssystem og de gamle vurderingsregler.
For ejendomsejere, der ikke benytter adgangen til at klage over de videreførte vurderinger inden
udsendelsen af den nye ejendomsvurdering, vil der i forbindelse med udsendelsen af den første nye
vurdering være mulighed for at klage over de videreførte vurderinger, der ikke tidligere er påklaget,
jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2.
2.3. Forenkling af ejendomsvurdering af land- og skovbrugsejendomme
2.3.1. Udvidelse og præcisering af produktionsjordsbegrebet
2.3.1.1. Gældende ret
Landbrugs- og skovejendomme vurderes efter ejendomsvurderingslovens §§ 28-33. Der gælder
efter § 28 en særlig vurderingsnorm for produktionsjord, hvorved der bl.a. forstås arealer i
landzone, når arealerne tilhører landbrugs- eller skovejendomme, og de anvendes til
landbrugsmæssige formål eller er undergivet fredsskovspligt.
Formålet med den særlige vurderingsnorm er at videreføre de vurderinger, der under den tidligere
vurderingsordning blev foretaget efter de særlige regler om vurderinger af skovejendomme og den
såkaldte bondegårdsregel, der gik ud på at jord skulle ansættes til samme beløb pr. arealenhed,
uanset størrelsen på den ejendom, jorden tilhørte, hvis forholdene var ensartede.
29
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Grundværdien for produktionsjord ansættes ved en fremskrivning til vurderingstidspunktet af den
seneste ansatte gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal efter §§ 44-48.
Fremskrivningerne foretages på baggrund af et indeks for landbrugsejendomme udarbejdet af
Danmarks Statistik på så lavt et geografisk niveau som muligt, der alene gælder produktionsjord.
Ved fremskrivning af grundværdier af produktionsjord tilhørende skovejendomme, anvendes det
indeks som udarbejdes for landbrugsejendomme. Det er dog ikke indekset på laveste geografiske
niveau, der skal anvendes, men indekset for landet som helhed.
Det er en betingelse for, at et areal kan omfattes af fremskrivningen, at arealet ikke efter forskrifter
udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål
end land- eller skovbrug. Sammenfattende omfatter fremskrivningen følgende arealer, når disse
ikke efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan
anvendes til andre formål:
1. Landbrugsmæssigt udnyttede arealer og fredskovpligtige arealer tilhørende
landbrugsejendomme eller skovejendomme (landzone).
2. Naturarealer tilhørende ejendomme, som er kategoriseret som landbrugsejendomme eller
skovejendomme (landzone).
3. Fredskovpligtige arealer tilhørende skovejendomme uden for landzone.
Det afgørende for at være omfattet af reglerne er derfor, om ejendommen kategoriseres som en
landbrugsejendom eller skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3.
For at være kategoriseret som landbrugsejendom, skal der samlet set foregå egentlig landbrugsdrift
på ejendommen. Der skal f.eks. være tale om jord i omdrift og/eller erhvervsmæssig
husdyrproduktion. Til landbrugsmæssig produktion hører også produktion i gartnerier, planteskoler
og frugtplantager.
Skovejendomme kategoriseres ligeledes ud fra ejendommens samlede karakter. Der skal samlet set
være tale om skov med et produktionspotentiale for at være omfattet af kategoriseringen. Det er
således ikke i sig selv afgørende for kategoriseringen, at der foregår egentlig kommerciel skovdrift
på ejendommen, eller om der er tale om rekreativ anvendelse. Til visse ejendomme kategoriseret
som landbrugs- eller skovejendomme vil høre arealer, der henligger som naturarealer, f.eks. hede-
eller klitarealer. Sådanne arealer vil være omfattet af samme regler som ejendommens øvrige
arealer.
Det er således afgørende for beskatningsgrundlaget, om ejendommen er kategoriseret som en
landbrugs- eller skovejendom, der vurderes efter en fremskrivning, jf. § 28, eller en
beboelsesejendom, der vurderes efter en markedsnorm, jf. § 15.
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
Med henblik på at sikre en ensartet behandling af landbrugs- og skovejendomme foreslås det med
lovforslagets § 1, nr. 13, at produktionsjordsbegrebet udvides til også at omfatte fredskovsarealer
tilhørende landbrugsejendomme, uanset om de er beliggende i landzone, byzone eller
sommerhusområde. Dette vil sikre en ensartet behandling af fredskovpligtige arealer uden for
landzone tilhørende andre ejendomme end skovejendomme, der efter gældende ret ikke er omfattet
30
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
af fremskrivningsordningen i ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 1.
Baggrunden for forenklingerne er hensyn til systemudvikling og sagsbehandling.
Der ændres ikke på den grundlæggende lempelige vurdering og beskatning af landbrugsjord
(bondegårdreglen og stuehusreglen). Ligeledes fastholdes det, at andre arealer, som ikke knytter sig
til den primære landbrugsdrift, beskattes som tilsvarende, fritliggende arealer.
2.3.2. Forenklinger og tilpasninger vedr. vurdering af landbrugs- og skovejendomme
2.3.2.1. Gældende ret
Til landbrugsmæssigt udnyttede eller fredskovpligtige arealer medregnes grundarealet tilhørende
driftsbygninger til anvendelse i landbrugs- eller skovproduktionen. Det samme gælder som
hovedregel grundarealer tilhørende boliger beboet af ejere på landbrugsejendomme, jf.
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 3. Sådanne grundarealer er hermed omfattet af
fremskrivningen af den senest ansatte gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal
efter ejendomsvurderingslovens § 28.
Fremskrivningen efter ejendomsvurderingslovens § 28 omfatter alene den egentlige
produktionsjord. For arealer på landbrugs- eller skovejendomme, der anvendes til andre formål end
produktionsjord, ansættes en selvstændig grundværdi efter ejendomsvurderingslovens §§ 17-20 a,
jf. § 15, på samme måde som de pågældende arealer ville have været vurderet, hvis de ikke tilhørte
en landbrugs- eller skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 1. I praksis vil arealerne
ofte være afgrænset i en lokalplan, landzonetilladelse eller på anden vis.
I tilfælde, hvor grundarealet ikke er afgrænset, anses arealet for at udgøre et areal svarende til en
bebyggelsesprocent på 45 for den eller de bygninger, der anvendes til andre formål end
produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, 1. pkt. Det kan f.eks. være en
værkstedsbygning eller et garageanlæg, som ikke er en del af landbrugs- eller skovejendommens
driftsbygninger, hvor det ikke er klart, hvor stort et grundareal, der skal henføres til den pågældende
bygning.
Der kan foretages en samlet vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, hvis flere
bygninger eller arealer udgør en samlet enhed, jf. § 29, stk. 2, 2. pkt. Skatteforvaltningen kan i
tilfælde, hvor der ikke findes bygninger på arealet ansætte grundværdien skønsmæssigt, jf.
ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, 3. pkt.
Samtidig med vurderingen af landbrugs- og skovejendomme ansættes der efter
ejendomsvurderingslovens § 30 en særskilt ejendomsværdi og grundværdi for boliger beboet af
ejeren, fritidsboliger og boliger omfattet af ligningslovens §§ 16, stk. 9, og 16 A, stk. 5.
For øvrige boliger på landbrugs- og skovejendomme ansætter Skatteforvaltningen alene en særskilt
grundværdi. Vurderingen ansættes som havde de pågældende boliger været frit omsættelige
ejerboliger beliggende det pågældende sted, dog reduceres ejendomsværdien med 5 pct., jf.
ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 2, af hensyn til at disse typer boliger sjældent er frit
omsættelige, bl.a. fordi de typisk ikke kan udstykkes fra landbrugs- eller skovejendommen.
Efter ejendomsvurderingslovens § 31 anses grundarealet for boliger beboet af ejere beliggende på
landbrugs- eller skovejendomme og boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk.
31
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
5, for at udgøre 2.000 m², jf. ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1. Ligeledes anses grundarealet
for at udgøre 1.000 m² for boliger, herunder fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boliger,
beliggende på landbrugs- eller skovejendomme jf. ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 2.
For boliger, herunder fritidsboliger, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, og som er beliggende på
landbrugs- eller skovejendomme, anses grundarealet for at udgøre et areal svarende til en
bebyggelsesprocent på 30 for det registrerede boligareal, jf. ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 3.
I tilfælde, hvor forholdene ændres i sådan et omfang, at størrelsen ikke svarer til de faktiske forhold,
kan Skatteforvaltningen beslutte, at større grundarealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, kan
lægges til grund ved ansættelsen af grundværdien, jf. ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 4.
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 18, at fastsættelsen af grundværdier for landbrugs- og
skovejendomme vil skulle ske efter de samme regler, jf. ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 3, så
ejerboliger på skovejendomme vil skulle have ansat grundværdien på samme måde som for
landbrugsejendomme, hvis grundarealet i fravær af boligen er at betragte som produktionsjord, jf.
ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3.
Den foreslåede ændring vil sidestille land- og skovbrug, så grunden under den bolig, der bebos af
ejer på en skovejendom, vurderes som grunden under en ejerbolig på en landbrugsejendom, hvilket
vil medføre, at grundværdien vil kunne ansættes med grundværdien for produktionsjord. Ændringen
vurderes at være til gunst for de pågældende ejere.
Det foreslås endvidere, at der ved ansættelsen af grundarealet for boliger registreret til
helårsbeboelse på land- og skovbrugsejendomme, vil skulle fastsættes en bebyggelsesprocent på 10
i stedet for at grundarealet anses for at udgøre 2.000 m², jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Den foreslåede
bebyggelsesprocent på 10 vil medføre, at en bolig på 200 m² vil få ansat et grundareal på 2.000 m².
Idet stuehuse på landbrugs- og skovejendomme typisk er omkring 200 m², vil den foreslåede
ændring ikke medføre nogen ændring for det typiske stuehus.
Tilsvarende foreslås det, at der ved fastsættelsen af grundarealet for boliger registreret til
fritidsbeboelse på landbrugs- og skovejendomme, vil skulle fastsættes en bebyggelsesprocent på 15
i stedet for at grundarealet anses for at udgøre 1.000 m², jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Den foreslåede
bebyggelsesprocent på 15 vil svare til den, der efter Bygningsreglementet er gældende for
fritidshuse og vil medføre, at en fritidsbolig på 50 m² vil få ansat et grundareal på 750 m².
I begge tilfælde vil det være bygningens registrering i Bygnings- og Boligregistreret, der vil skulle
lægges til grund.
Herudover foreslås mindre tilpasninger og justeringer af reglerne for land- og skovejendomme, der
skal bidrage til at sikre så enkle og entydige regler som muligt.
2.3.3. Forenkling af metode for videreførelse af hektarpriser m.v.
2.3.3.1. Gældende ret
Grundværdien for produktionsjord ansættes ved en fremskrivning til vurderingstidspunktet af den
senest ansatte gennemsnitlige værdi pr. hektar for det pågældende areal, jf.
ejendomsvurderingslovens § 28.
32
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Produktionsjord, der overdrages fra en ejendom til en anden, og som såvel før som efter
overdragelsen udgør et selvstændigt jordstykke, bevarer sin gennemsnitlige hektarpris, der er fastsat
for det pågældende jordstykke umiddelbart forud for overdragelsen. I tilfælde, hvor jordstykker
sammenlægges med forskellige gennemsnitlige hektarpriser, beregnes en gennemsnitlig hektarpris
for det sammenlagte jordstykke, jf. ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 1. Der beregnes desuden en
ny gennemsnitlig hektarpris for arealer, hvor produktionsjord er overdraget fra en ejendom til en
anden, hvor det overdragne areal tillægges et eksisterende jordstykke på den ejendom, hvortil
arealet overdrages, jf. ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 2.
Ved udstykning til en ny landbrugs- og skovejendom, hvor jorden ikke tidligere har været vurderet
som produktionsjord, fastsættes hektarprisen som et gennemsnit af de omkringliggende landbrugs-
og skovejendomme jf. ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 1.
Overgår arealer, der hidtil har været anvendt til andre formål, til anvendelse som produktionsjord
for en eksisterende ejendom, ansættes den gennemsnitlige hektarpris for sådanne arealer som den
gennemsnitlige hektarpris for landbrugsjord henholdsvis skovbrugsjord for det jordstykke, det
pågældende areal tillægges eller tilhører, jf. ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 2, 1. pkt. Udgør
det pågældende areal et selvstændigt jordstykke, ansættes den gennemsnitlige hektarpris til samme
beløb, som gælder for ejendommen som helhed, jf. stk. 2, 2. pkt.
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at grundværdien for produktionsjord på en landbrugs- og skovejendom vil skulle
ansættes til summen af individuelt beregnede produktionsjordsværdier for ejendommens enkelte
jordstykker, jf. lovforslagets § 1, nr. 25. For det enkelte jordstykke vil således skulle beregnes én
produktionsjordsværdi på baggrund af jordstykkets gennemsnitlige produktionsjordsværdi pr.
hektar ved at sammenholde jordstykkets udbredelse i matriklen.
I forlængelse heraf foreslås det, at metoden for videreførelse af hektarpriser forenkles, så det fra og
med ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2021 vil være muligt at sikre, at arealerne vurderes til de
samme hektarpriser inkl. fremskrivning, selv om der efterfølgende sker matrikulære forandringer,
jf. lovforslagets § 1, nr. 26 og 27.
Arealer, der ikke omfatter fredskov, skal med de foreslåede ændringer tildeles et gennemsnit af
ejendommens hektarpriser pr. seneste vurdering forud for ejendomsvurderingerne foretaget efter
ejendomsvurderingsloven. Fuldt ud fredskovpligtige arealer skal tildeles en gennemsnitlig
hektarværdi med udgangspunkt i tilsvarende skovværdier fra gammel grundværdi, hvis en sådan er
til stede, og for delvist fredskovpligtige arealer foreslås det, at der skal beregnes en vægtet
hektarværdi på baggrund af de tidligere landbrugs- og skovgrundværdier.
Der vil skulle dannes priser for samtlige jordstykker i matrikelkortet. Hvis der ikke er en
hektarværdi på ejendommen, foreslås det, at der interpoleres en værdi for jordstykket baseret på de
nærmeste 5 jordstykker.
Med den foreslåede ordning vil grundværdien for produktionsjord på en landbrugs- og skovejendom
skulle ansættes på baggrund af ejerforholdene pr. vurderingsterminen og de fremskrevne
produktionsjordsværdier af de enkelte jordstykker.
33
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
2285374_0034.png
Grundværdien for hvert jordstykke vil skulle beregnes ved at gange arealet af jordstykket med den
fremskrevne gennemsnitlige produktionsjordsværdi. Er et jordstykke tilknyttet flere ejendomme,
beregnes der på ejendommenes omkringliggende jordstykker gennemsnitlige
produktionsjordsværdier, hvor det delte jordstykke indgår med dette jordstykkes gennemsnitlige
produktionsjordsværdi vægtet med arealet. Den samlede produktionsjordsværdi skal herefter
beregnes som summen af grundværdien for ejendommenes jordstykker.
I
tabel 1
er vist eksempler af beregninger af grundværdien, hvor ejendom A har to forskellige
ejerforhold. I eksemplerne er der 7 jordstykker, som alle har et areal på 10 ha. Jordstykkerne 1 til 4
har gennemsnitlige produktionsjordsværdier på 55.000 kr. pr. ha og jordstykkerne 5 til 7 på 30.000
kr. pr. ha.
Tabel 1 Eksempler på fremgangsmåde for beregning af grundværdien for produktionsjord
Faktiske forhold
Areal
Jordstykker 1 til 4
Jordstykker 5 til 7
Eksempel 1) Ejendom A ejer jordstykke 1 til 4
Grundværdi
Jordstykker 1 til 4
Total
550.000
2.200.000
Gennemsnitlige produktionsjordsværdi
55.000
55.000
10 ha
10 ha
Gennemsnitlige produktionsjordsværdi:
55.000
30.000
Eksempel 2) Ejendom A ejer jordstykke 1 til 4 og halvdelen af jordstykke 5*
Grundværdi
Gennemsnitlige produktionsjordsværdi
Jordstykker 1 til 3
Jordstykker 4 (og halvt 5)
Total
550.000
700.000
2.350.000
55.000
46.667
52.222
Anm: *Det forudsættes i beregningerne at halvdelen af jordstykke 5 tillægges jordstykke 4.
I
eksempel 1
er der taget udgangspunkt i, at ejendom A ejer jordstykkerne 1 til 4, hvilket giver en
samlet grundværdi for produktionsjorden på 2.200.000 kr.
I
eksempel 2
ejer ejendom A stadig jordstykkerne 1 til 4 men også halvdelen af jordstykke 5. Det
halve jordstykke 5 er tillagt jordstykke 4 i beregningerne og indgår med dette areals gennemsnitlige
produktionsjordsværdi vægtet med størrelsen. Grundværdien for jordstykke 4 er lig (10 ha*55.000
kr./ha + 5 ha*30.000 kr./ha) /15 ha = 46.667 kr./ha. I eksempel 2 bliver den samlede grundværdi for
produktionsjorden på 2.350.000 kr.
Frasælger ejer af ejendom A sin halvdel af jordstykke 5 igen, vil ejendom A opnå de samme
grundværdier og gennemsnitlige grundværdier som tidligere, hvis der ses bort fra fremskrivningerne
af produktionsjordsværdierne, da den gennemsnitlig produktionsjordsværdi (fratrukket
fremskrivninger af produktionsjordsværdierne for hvert jordstykke) fastholdes for hvert jordstykke.
2.3.4. Justering af overgangsordningen for ejendomme, der ændrer kategorisering
2.3.4.1. Gældende ret
34
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
En ejer eller ejere af en ejendom, der tidligere har været vurderet som landbrugs- eller
skovejendom, men som efter ejendomsvurderingsloven skal vurderes som en ejerbolig, kan i
enighed vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som landbrugs- eller skovejendom
–
og
omvendt, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2 og 3. Valget skal træffes senest ved udløbet af
den frist, inden for hvilken den første nye ejendomsvurdering kan påklages, jf.
ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 3. Valget kan ikke omgøres og er gældende indtil ejerskifte.
Hvis ejendommen efterfølgende ændres, så betingelserne for omvurdering efter
ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2-7, er opfyldt, skal ejendommen vurderes efter de
almindelige regler i ejendomsvurderingsloven, hvorefter valget af overgangsordningen bortfalder.
Dette gælder dog ikke, hvor der er tale om ændringer, der ikke sker på ejerens eller ejernes
foranledning, og hvor ejeren eller ejerne ikke har indflydelse på ændringen.
Ændres grundarealet med mindst 25 m², eksempelvis som følge af deltagelse i en jordfordeling, vil
et valg foretaget i medfør af overgangsreglen, således ikke længere kunne opretholdes.
2.3.4.2. Den foreslåede ordning
Af hensyn til gennemførelse af naturgenopretningsprojekter m.v. foreslås det, at
grundrealændringer på mindst 25 m² som følge af jordfordelinger efter jordfordelingsloven og visse
mageskifter ikke vil skulle bevirke, at ejendommen falder ud af overgangsordningen., jf.
lovforslagets § 1, nr. 53.
Den foreslåede ændring vil sikre, at en ejendomsejer kan deltage i jordfordelinger og mageskifter,
uden at ejendommen vil skulle vurderes ud fra en anden kategori end den kategori, ejeren har valgt
efter overgangsordningen, så deltagelse i jordfordelinger eller bytte af ubebyggede arealer ikke
fravælges på grund af de skattemæssige konsekvenser, en sådan ændret kategorisering kan medføre.
2.3.5. Ophævelse af indfasningsordning for grundskyld ved skovrejsning
2.3.5.1. Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 7, i lov om kommunal ejendomsskat, at der skal ske en indfasning af
grundværdien, når der sker skovrejsning på produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28,
stk. 2 og 3, tilhørende en landbrugs- eller skovejendom. Grundværdien af nytilplantede skovarealer
på produktionsjord, der undergives fredskovpligt, og hvor der ikke hidtil har været skov, indgår
dermed ikke beregningen af grundskyld med den fulde grundværdiansættelse, men bliver i stedet
indfaset over en årrække.
Skovrejsning som nævnt i § 1, stk. 7, anses for at have fundet sted fra det tidspunkt, hvor det
pågældende fredskovsareal registreres som gældende i matriklen, jf. § 1, stk. 8, 1. pkt., i lov om
kommunal ejendomsskat, og der skal foretages en fordeling af landbrugs- og skovejendommens
grundværdi på den del, der er omfattet af § 1, stk. 7 og den resterende del, jf. stk. 8, 2. pkt. Det
følger endvidere af § 1, stk. 9, 1. pkt., at hvis en del af et areal som nævnt i § 1, stk. 7, overdrages til
en anden landbrugs- eller skovejendom, anvendes reglerne på hver del af arealerne.
Indfasningsordningen i § 1, stk. 7, gælder ikke for arealer, som overdrages til ejendomme, der ikke
er landbrugs- eller skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven.
2.3.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve indfasningsordningen for grundskyld ved skovrejsning i § 1, stk. 7-9, i lov
35
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
om kommunal ejendomsskat, da det ikke vil være muligt at indhente data til at understøtte denne
gradvise indfasning af grundskylden over 10 år fra plantningstidspunktet, hvis ikke alle skovarealer
skal besigtiges af vurderingsmyndigheden.
Den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 7-9, vil medføre, at grundværdien for arealer med
skovrejsning vil skulle ansættes med samme værdi pr. hektar, uanset om skoven er nytilplantet eller
hugstmoden, hvilket er en konsekvens af den fremskrivningsordning, der er fastlagt i
ejendomsvurderingslovens § 28 for ansættelsen af grundværdier for landbrugs- og skovejendomme.
2.4. Delegering af bemyndigelse
2.4.1. Gældende ret
Skatteministeren kan efter anmodning tillade, at et medlem kan udtræde af et ankenævn, hvis
medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller
lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervet. Skatteministeren kan endvidere efter
anmodning meddele et medlem af et ankenævn orlov i en periode på op til 12 måneder. Reglerne
for udtrædelse af skatte-, vurderings- og motorankenævn findes i skatteforvaltningslovens § 9, stk.
2, 1. og 2. pkt.
Skatteforvaltningslovens § 9, stk. 2, 1. pkt., blev indført ved lov nr. 427 af 6. juni 2005, mens
skatteforvaltningslovens § 9, stk. 2, 2. og 3. pkt., om mulighed for medlemmers orlov blev indsat
ved lov nr. 1341 af 19. december 2008. I forbindelse med lovenes tilblivelse blev skatteministerens
ret til at delegere sin bemyndigelse ikke præciseret.
Skatteministeren har med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 8 delegeret bemyndigelse til at
foretage udnævnelse af medlemmer og suppleanter til ankenævnene til direktøren for
Skatteankestyrelsen. Skatteministeren har også i praksis delegeret sin bemyndigelse i
skatteforvaltningslovens § 9, stk. 2, til at imødekomme anmodninger om udtræden af ankenævn og
anmodninger om afholdelse af orlov til direktøren for Skatteankestyrelsen. Det sker på baggrund af
forvaltningsrettens princip om ekstern delegation til underordnede statslige myndigheder og som
det mindre i det mere inden for bemyndigelsen til at foretage udnævnelse af medlemmer og
suppleanter.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det lovfæstes, at skatteministeren skal kunne delegere sin bemyndigelse til efter
anmodning at tillade et medlem af et ankenævn at udtræde, hvis medlemmet på grund af sin
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund
til at ønske sig fritaget for hvervet. Det foreslås desuden, at skatteministeren skal kunne delegere sin
bemyndigelse til efter anmodning at meddele et medlem orlov i en periode på op til 12 måneder
regnet fra meddelelsen af orlov.
Forslaget er ikke en ændring af gældende praksis, men alene en lovmæssig præcisering.
Den lovmæssige præcisering sikrer, at skatteministerens delegationsbeføjelse vedrørende
medlemmer af ankenævn samlet fremstår ensartet og svarer til den delegationsbeføjelse, der
fremgår af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 3-5, vedrørende udnævnelse af medlemmer til
ankenævnene.
2.5. Etablering af direkte systemadgang for klagemyndighederne
36
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
2.5.1. Gældende ret
Klagemyndighedernes behandling af klager over ejendomsvurderinger er i vidt omfang baseret på
indhentelse af oplysninger fra offentligt tilgængelige registre, der kan tilgås direkte af
klagemyndighederne.
Klagemyndighedernes sagsoplysning reguleres af det forvaltningsretlige officialprincip. Det følger
af officialprincippet, at myndighederne har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden en
afgørelse træffes. Myndigheden er således forpligtet til at oplyse det retlige grundlag, myndigheden
skal træffe afgørelse efter, og tilvejebringe relevante oplysninger om sagens faktiske
omstændigheder.
Det følger af §§ 5, 6 og 8 i bekendtgørelse nr. 929 af 8. juni 2020 om Skatteankestyrelsen og § 3 i
bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 om forretningsorden for Landsskatteretten, at
klagemyndighederne kan indhente oplysninger fra Skatteforvaltningen. Det kan f.eks. være
nødvendige oplysninger til brug for visiteringen af en klage, det materiale, der har dannet grundlag
for afgørelsen i 1. instans, eller oplysninger, som klagemyndighederne anser for nødvendige til
klagens afgørelse. Som eksempel kan det være indhentelse af oplysninger fra de registre, som
fremgår af ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 1, 1. pkt., herunder oplysninger om ejendomme,
handelspriser, ejerforhold, økonomiske forhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og
forhold i øvrigt. Det er oplysninger, som Skatteforvaltningen anvender i forvaltningens
vurderingsarbejde.
Hvis klagemyndighederne som led i klagebehandlingen har brug for oplysninger fra andre
myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, reguleres selve udvekslingen af disse oplysninger efter
forvaltningslovens §§ 27-31 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven.
Klagemyndighederne er ikke tillagt en direkte brugeradgang til oplysningerne i de registre, der
fremgår af ejendomsvurderingslovens § 55. Klagemyndighedernes indhentelse af oplysninger er i
praksis baseret på konkrete forespørgsler til andre myndigheder i hver enkelt sag.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at klagemyndighederne skal kunne tilgå og behandle oplysninger direkte fra de
registre, der er nævnt i ejendomsvurderingslovens § 55, når sådanne oplysninger er nødvendige for
klagemyndighedernes sagsforberedelse med henblik på afgørelse af en klage.
For at skabe sammenhæng med terminologien i ejendomsvurderingslovens § 55 anvendes udtrykket
”registre” i den foreslåede bestemmelse, og det skal forstås bredere end i klassisk forstand. Således
omfatter adgangen også dokumenter og oplysninger i det nye ejendomsvurderingssystem (E&G)
samt kortoplysninger m.v. fra systemet WebGIS.
Forslaget har til formål at sikre, at klagemyndighederne nemmere skal kunne tilgå relevante
dokumenter og oplysninger i de registre, som Skatteforvaltningen anvender i vurderingsarbejdet, i
det omfang det er nødvendigt for klagebehandlingen. Det skal ske ved at give klagemyndighederne,
det vil sige i praksis Skatteankestyrelsen, direkte adgang til samtlige dokumenter og oplysninger i
det nye ejendomsvurderingssystem samt kortoplysninger fra WebGIS. Klagemyndighederne vil
37
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
således ikke længere skulle anmode Skatteforvaltningen om dokumenter og oplysninger fra disse
registre.
2.6. Forlængelse af funktionsperioden for medlemmer og suppleanter i ankenævn
2.6.1. Gældende ret
Det følger af skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, at medlemmer af vurderingsankenævn,
skatteankenævn og fælles ankenævn udnævnes for en fireårig periode.
Det følger endvidere af § 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, at funktionsperioden for
medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn, skatteankenævn og fælles ankenævn er
forlænget med seks måneder til og med den 31. december 2018. Forlængelsen var begrundet i
behovet for at forlænge funktionsperioden for vurderingsankenævn og de fælles ankenævn på grund
af de da foreslåede ændringer i vurderingsankenævnsstrukturen pr. 1. januar 2019. Forlængelse af
funktionsperioden for skatteankenævn var en følge af behovet for at koordinere funktionsperioderne
for de fælles ankenævn og skatteankenævnene.
Det følger desuden af § 10, nr. 2, i lov nr. 1729 af 27. december 2018, at funktionsperioden
yderligere er forlænget med 12 måneder. Funktionsperioden udløber således den 31. december
2019, hvorefter den følgende funktionsperiode begynder den 1. januar 2020 og udløber den 30. juni
2022. Forlængelsen skulle blandt andet sikre bedre sammenhæng mellem den nye tidsplan for
udsendelse af nye vurderinger og tidspunktet for etablering af den ny klagestruktur.
Endeligt følger det af § 2 i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at funktionsperioden for medlemmer
og suppleanter i vurderingsankenævn og fælles ankenævn forlænges med 1 år til og med den 31.
december 2020 for at sikre, at der ikke opstår overkapacitet i de nye vurderingsankenævn.
Som en del af den samlede lovpakke, som relaterer sig til forliget om et nyt ejendomssystem og en
ny vurderingsankenævnsstruktur, blev der ved lov nr. 688 af 8. juni 2017 gennemført en række
ændringer i skatteforvaltningsloven. Ændringerne er i udgangspunktet ikke møntet på de nuværende
vurderingsankenævn, men er derimod målrettet en ny struktur for vurderingsankenævn og skal
således ses i sammenhæng med implementeringen af den nye ankenævnsstruktur.
Ændringerne regulerer blandt andet sammensætningen af de fremtidige vurderingsankenævn, nye
krav til de vurderingsfaglige kompetencer, afskaffelse af pligten til at udarbejde og udsende en
sagsfremstilling i høring i sager, der skal afgøres af vurderingsankenævn, afskaffelse af retten til et
møde med Skatteankestyrelsen i visse vurderingssager, afskaffelse af borgerens frie valg af
afgørelsesmyndighed i vurderingssager m.v.
Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2018 og skulle have haft virkning fra og med den 1. januar
2019. Virkningstidspunktet for disse ændringer blev dog udskudt ved lov nr. 1729 af 27. december
2018 til 1. januar 2020 og ved lov nr. 1125 af 19. november 2019 til 1. januar 2021 samtidig med
forlængelsen af funktionsperioden.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den nuværende funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i
vurderingsankenævn og fælles ankenævn forlænges med 1 år til og med den 31. december 2021.
38
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Forslaget skal sikre, at der ikke opstår overkapacitet i de nye vurderingsankenævn. Uden en
forlængelse vil antallet af medlemmer stige fra 67 til 350 allerede fra den 1. januar 20210, selv om
de første vurderinger forventes at blive sendt ud omkring sommeren 2021, og at klagebehandlingen
for de nye ejendomsvurderinger forventes at kunne igangsættes herefter.
Antallet af vurderingsankenævnsmedlemmer i de nye vurderingsankenævn har aftalepartierne
noteret sig i Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem klagesystemet
–
Retssikkerhedspakke IV.
Det foreslås, at reglerne om den nye vurderingsankenævnsstruktur og reglerne i
skatteforvaltningsloven for behandling af klagesager, jf. lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved
lov nr. 1125 af 19. november 2019 og ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020, skal have virkning fra det
tidspunkt, hvor funktionsperioden for nye vurderingsankenævn efter lovforslaget foreslås at skulle
begynde, det vil sige den 1. januar 2022.
Den nye klagestruktur og de nye regler for klagebehandlingen vil således fortsat være afstemt med
etableringen af nye vurderingsankenævn. F.eks. hænger den nye sammensætning af
vurderingsankenævnene tæt sammen med reglerne om sagsfordeling mellem vurderingsankenævn,
Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen, som igen begrunder henvisningskompetencerne m.v. Der
foreslås således overordnet set en samlet pakke bestående af nye ankenævn og ny
ankenævnsstruktur med tilhørende nye procedurer for klagesagsbehandlingen.
Endvidere foreslås det, at overgangsbestemmelsen vedrørende færdigbehandling af klage over
afgørelser, der allerede er under behandling i Landsskatteretten, tilsvarende udskydes og ændres i
overensstemmelse med det nye virkningstidspunkt for den nye ankenævnsstruktur, de ændrede
sagsfordelingsregler og de ændrede processuelle regler for klagesagsbehandlingen. Det vil efter
forslaget indebære, at Landsskatteretten færdigbehandler klage over afgørelser, som den 1. januar
2022 er under behandling i Landsskatteretten.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning
Den midlertidige indefrysningsordning er uforrentet frem til boligskatteomlægningen. Det betyder,
at indefrysningsordningen er forbundet med et mindreprovenu i form af rentetabet. Ved at give
adgang til fravalg vil størrelsen af de indefrosne beløb blive mindre, hvilket vil reducere det
mindreprovenu, som den rentefri indefrysningsordning indebærer. Provenuvirkningen skønnes dog
at være begrænset.
3.1.2. Ny model for ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme
De nye 2021-vurderinger for erhvervsejendomme udgør beskatningsgrundlag for ejendomsskatterne
fra og med skatteåret 2022, mens ejendomsskatterne for erhvervsejendomme frem til 2022
opkræves på baggrund af videreførte 2012-vurderinger. Samtidig er grundskylden
stigningsbegrænset. Med kompensationsaftalen som udmøntet ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020
gælder, at stigningsbegrænsningen for grundskyld for erhvervsejendomme i 2021 og 2022, som
hidtil udgør op til 7 pct., i 2023 og frem udgør 2,8 pct.
De nye 2021-vurderinger vil bl.a. afspejle boligprisudviklingen i perioden 1. oktober 2012-1. januar
2021. Det gælder både med den nuværende og den nye vurderingsmodel for erhvervsejendomme.
39
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Det vil sige, at de nye 2021-vurderinger
–
uafhængigt af vurderingsmodel
–
må forventes at ligge
noget over de eksisterende 2012-vurderinger.
Den underliggende prisstigning siden 2012 skønnes i kombination med stigningsbegrænsnings-
reglen at medføre, at justeringer af vurderingsmodellen ikke får betydning for grundskylden førend
efter en længere årrække. Med boligskatteforliget er det imidlertid aftalt, at der fastsættes nye, i
gennemsnit lavere grundskyldspromiller på kommuneniveau med virkning fra 2024, der sikrer, at
det samlede provenu fra grundskylden i kommunen fastholdes. Dermed vil forslaget om justerede
vurderingsmodeller heller ikke på lang sigt få isolerede provenumæssige konsekvenser.
3.1.3. Ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgift
De nye 2021-vurderinger for erhvervsejendomme udgør som nævnt beskatningsgrundlag fra 2022.
Med boligskatteforliget er det aftalt, at der fastsættes nye satser for dækningsafgifter for visse
erhvervsejendomme med virkning fra det første år, hvor de nye vurderinger udgør grundlag for
dækningsafgifterne. Satserne fastsættes, så det samlede provenu fra erhvervsdækningsafgiften i
2022 svarer til provenuet i 2014 justeret for ændringer i erhvervsdækningsafgiftssatserne fra og med
skatteår 2017.
De nye satser for erhvervsdækningsafgift ventes fastsat i løbet af 2021. Ved samme lejlighed vil der
blive fastsat nye satser for dækningsafgifterne for offentlige ejendomme. Alle satser vil blive
fastsat, så ændringen af beregningsgrundlaget for dækningsafgifter ikke får konsekvenserne for
dækningsafgiftsprovenuerne i den enkelte kommune i forhold til det forudsatte.
Dermed vil forslaget om ændring af beregningsgrundlaget for dækningsafgift ikke have
provenumæssige konsekvenser.
3.1.4. Fremrykning af klageadgangen for erhvervsejendomme
Det blev i forbindelse med ejendomsvurderingsloven (lov nr. 654 af 8. juni 2017) skønnet, at
tilbagebetalingsordningen for erhvervsejendomme vil indebære et betydeligt mindreprovenu. Det
blev dog anført i bemærkningerne, at skønnet ikke var baseret på modelbaserede vurderinger, og
derfor baseret på skønnet over tilbagebetaling til ejerboliger. Skønnet var således behæftet med
store forbehold.
Med nærværende forslag lægges der op til, at tilbagebetalingsordningen til ejere, der har betalt skat
af for høje vurderinger, begrænses til alene at omfatte ejerboliger, da det forventes, at kun et
mindretal af grundvurderingerne for erhvervsejendommene vil blive lavere end de nuværende, og
dermed ventes relativt få ejere af erhvervsejendomme at modtage et positivt tilbagebetalingstilbud.
Det ændrede skøn indebærer isoleret, at mindreprovenuet ved tilbagebetalingsordningen for
erhvervsejendomme reduceres i væsentligt omfang. Det er dog vanskeligt at skønne præcist over
provenuvirkningen. Endvidere skal det bemærkes, at tilbagebetaling af for meget betalt
ejendomsskat er udtryk for et engangsbeløb, der er neutral for den strukturelle saldo. Ændringen
indebærer dermed ikke et finansieringsbidrag.
Som alternativ til tilbagebetalingen vil ejerne kunne klage over de videreførte ejendomsvurderinger.
Der foreligger ikke et grundlag for at foretage et egentligt skøn over omfanget af tilbagebetaling i
forlængelse af gennemførte klager. Således vil tilbagebetalingsbeløbet afhænge af såvel
klagefrekvensen som graden af medhold i afgørelserne, ligesom afgørelser, hvor
beskatningsgrundlaget sættes op i forhold til det hidtil anvendte, kan indebære, at skatten forhøjes,
40
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
og at der således skal ske en efterbetaling.
Tilbagebetaling i forlængelse af påklagede vurderinger er ligesom tilbagebetalinger under
tilbagebetalingsordningen neutral for den strukturelle saldo. Fremrykningen af klageadgangen
indebærer dermed ikke et finansieringsbehov.
3.1.5. Forenkling af vurderingsmetoden for land- og skovbrug
De foreslåede forenklinger af vurderingsmetoden for land- og skovbrug ændrer ikke på de
grundlæggende, lempelige beskatningsprincipper, herunder at produktionsjord vurderes efter den
såkaldte bondegårdsregel, og grunden under ejerens stuehus vurderes efter den såkaldte
stuehusregel. De foreslåede ændringer skønnes dermed med en vis usikkerhed at indebære
begrænsede provenuvirkninger.
3.1.6. Øvrige elementer
Lovforslagets øvrige elementer skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Vurderingen af lovforslagets implementeringskonsekvenser for det offentlige er under
konsolidering.
Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at indebære betydelige provenumæssige konsekvenser,
jf. ovenfor.
Som
følge heraf skønnes lovforslaget heller ikke at indebære betydelige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Skønnene er forbundet med usikkerhed.
Forslaget om at fremrykke adgangen til at klage over de videreførte erhvervsvurderinger betyder, at
ejere af erhvervsejendomme allerede i 1. halvår 2021 vil kunne indgive klage i stedet for at skulle
afvente udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Alternativt kan vurderingerne påklages i
forlængelse af modtagelsen af den nye ejendomsvurdering. Det foreslås samtidig at afskaffe
tilbagebetalingsordningen for erhvervsejendomme m.v., hvilket betyder, at tilbagebetaling af for
meget betalt ejendomsskat fra 2013 og frem vil forudsætte, at der indgives klage over en eller flere
af de videreførte vurderinger fra 2013 og frem. Nuværende og tidligere ejere vil hermed ikke
modtage tilbud om en automatisk beregnet kompensation.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Forslaget om at fremrykke adgangen til at klage over de videreførte erhvervsvurderinger betyder, at
ejere af erhvervsejendomme allerede i 1. halvår 2021 vil kunne indgive klage i stedet for at skulle
afvente udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Alternativt kan vurderingerne påklages i
forlængelse af modtagelsen af den nye ejendomsvurdering. Det foreslås samtidig at afskaffe
tilbagebetalingsordningen for erhvervsejendomme m.v., hvilket betyder, at tilbagebetaling af for
meget betalt ejendomsskat fra 2013 og frem vil forudsætte, at der indgives klage over en eller flere
af de videreførte vurderinger fra 2013 og frem. Nuværende og tidligere ejere vil hermed ikke
modtage tilbud om en automatisk beregnet kompensation.
41
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
2285374_0042.png
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
De fem principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om at fremrykke adgangen til at klage over de videreførte erhvervsvurderinger betyder, at
ejere af erhvervsejendomme allerede i 1. halvår 2021 vil kunne indgive klage i stedet for at skulle
afvente udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Alternativt kan vurderingerne påklages i
forlængelse af modtagelsen af den nye ejendomsvurdering. Det foreslås samtidig at afskaffe
tilbagebetalingsordningen for erhvervsejendomme m.v., hvilket betyder, at tilbagebetaling af for
meget betalt ejendomsskat fra 2013 og frem vil forudsætte, at der indgives klage over en eller flere
af de videreførte vurderinger fra 2013 og frem. Nuværende og tidligere ejere vil hermed ikke
modtage tilbud om en automatisk beregnet kompensation.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. oktober 2020 til den 29. oktober 2020 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes
Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark, CEPOS,
Cevea, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv
Regulering, Finans Danmark, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes
Landsforening (FL), FSR - danske revisorer, HORESTA, Investering Danmark, Justitia, KL, Kraka,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Nationalbanken,
Parcelhusejernes Landsorganisation, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig
Forening, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget skønnes ikke at
stat, kommuner og regioner
indebære betydelige
provenumæssige
Negative
konsekvenser/merudgifter
42
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
2285374_0043.png
konsekvenser.
Implementeringskonsekvenser Vurderingen af lovforslagets
Vurderingen af lovforslagets
for stat, kommuner og
implementeringskonsekvenser implementeringskonsekvenser
regioner
for det offentlige er under
for det offentlige er under
konsolidering.
konsolidering.
Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget skønnes ikke at
erhvervslivet
indebære betydelige
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Administrative konsekvenser Forslaget om at fremrykke
Forslaget om at afskaffe
for erhvervslivet
adgangen til at klage over de
tilbagebetalingsordningen for
videreførte
erhvervsejendomme m.v.,
erhvervsvurderinger i stedet
betyder, at tilbagebetaling af
for at etablere en
for meget betalt ejendomsskat
tilbagebetalingsordning for
fra 2013 og frem vil
erhvervsejendomme betyder,
forudsætte, at der indgives
at ejere af erhvervsejendomme klage over en eller flere af de
allerede i 1. halvår 2021 vil
videreførte vurderinger fra
kunne indgive klage i stedet
2013 og frem. Nuværende og
for at skulle afvente
tidligere ejere vil hermed ikke
udsendelsen af de nye
modtage tilbud om en
ejendomsvurderinger.
automatisk beregnet
Alternativt kan vurderingerne kompensation.
påklages i forlængelse af
modtagelsen af den nye
ejendomsvurdering.
Administrative konsekvenser Forslaget om at fremrykke
Forslaget om at afskaffe
adgangen til at klage over de
for borgerne
tilbagebetalingsordningen for
videreførte
erhvervsejendomme m.v.,
erhvervsvurderinger i stedet
betyder, at tilbagebetaling af
for at etablere en
for meget betalt ejendomsskat
tilbagebetalingsordning for
fra 2013 og frem vil
erhvervsejendomme betyder,
forudsætte, at der indgives
at ejere af erhvervsejendomme
klage over en eller flere af de
allerede i 1. halvår 2021 vil
videreførte vurderinger fra
kunne indgive klage i stedet
2013 og frem. Nuværende og
for at skulle afvente
tidligere ejere vil hermed ikke
udsendelsen af de nye
modtage tilbud om en
ejendomsvurderinger.
Alternativt kan vurderingerne automatisk beregnet
kompensation.
påklages i forlængelse af
modtagelsen af den nye
ejendomsvurdering.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
43
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
2285374_0044.png
Er i strid med de fem
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering /Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering
JA
NEJ
X
44
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændres en ejendoms anvendelse, og indebærer ændringen, at der indtræder dækningsafgiftspligt, jf.
§ 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, foretages der en omvurdering pr. 1. januar i året efter en
almindelig vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 6.
Det er således en omvurderingsgrund, at en ejendoms anvendelse er ændret på en sådan måde, at
der er indtrådt dækningsafgiftspligt.
Ifølge § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen
bestemme, at der skal svares dækningsafgift af forskelsværdien af ejendomme, der anvendes til
kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed.
Dækningsafgiften svares af 80 pct. af forskelsværdien med en af kommunalbestyrelsen fastsat
promille, der højest kan udgøre 10, jf. § 23 A, stk. 2, 1. pkt. For skatteårene 2021-2028 kan
kommunalbestyrelsen dog ikke fastsætte promillen højere end promillen for 2020, jf. § 23 A, stk. 2,
2. pkt.
Det foreslås, at ændret anvendelse, som indebærer, at der indtræder dækningsafgiftspligt, jf. § 23 A,
ikke skal være en omvurderingsgrund.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 29-31, hvorefter der foreslås en ny
vurderingsnorm for erhvervsejendomme. En konsekvens heraf er, at det i lovforslagets § 2, nr. 1-9,
foreslås, at dækningsafgiften omlægges, så der ikke skal svares dækningsafgift af forskelsværdien,
men af grundværdien.
Til nr. 2
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, ansættes der ikke ejendomsværdier for en række
ejendomme.
Der ansættes bl.a. ikke ejendomsværdier for erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvis der
på vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat. Tilsvarende ansættes der ikke ejendomsværdier for erhvervsejendomme, hvis der
ikke skal foretages en fordeling efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1. Der ansættes dog
ejendomsværdier for ejendomme ejet af andelsboligforeninger.
Det foreslås, at § 10, stk. 1, nr. 3, ændres, så der ikke vil skulle ansættes ejendomsværdier for
erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, når der skal opkræves dækningsafgift, eller hvis der
skal foretages en fordeling efter § 35, stk. 1 eller stk. 3, jf. stk. 1. Det foreslås desuden, at der ikke
vil skulle ansættes ejendomsværdier for ejendomme ejet af andelsboligforeninger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, og § 2 nr., 1-9, hvor det foreslås at
dækningsafgiften omlægges, så der ikke skal svares dækningsafgift af forskelsværdien, men af
grundværdien.
45
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Til nr. 3
Efter § 10, stk. 2, skal der ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr.
4, hvis betingelserne for fordeling efter § 35, stk. 1, har været opfyldt inden for det kalenderår, hvor
vurderinger foretages.
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, fordeles ejendomsværdien for en ejendom, bortset fra
en landbrugs- eller skovejendom, der anvendes til såvel boligformål som til erhvervsmæssige
formål, på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt, hvis ejendommen bebos af ejeren
eller ejerne.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 12, stk. 1, nr. 2, at der for ejendomme, der er ejet af
staten, regionerne og kommunerne og ikke udlejes erhvervsmæssigt, ansættes en grundværdi og en
ejendomsværdi, hvis der skal svares dækningsafgift af forskelsværdien. Der ansættes dog ikke en
grundværdi og en ejendomsværdi for kommunens egne ejendomme, jf. § 23 i lov om kommunal
ejendomsskat.
Af ejendomsvurderingslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at der for ejendomme, der ejes af staten,
regionerne og kommunerne og udlejes erhvervsmæssigt, ansættes en grundværdi.
Skal der på vurderingstidspunktet svares dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat, ansættes tillige en ejendomsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens § 12, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås, at § 10, stk. 2, og § 12, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, nr. 1-9, hvorefter det foreslås, at
dækningsafgiften omlægges, så der ikke skal svares dækningsafgift af forskelsværdien, men af
grundværdien.
Det bemærkes desuden, at det i lovforslagets § 1, nr. 33, er foreslået, at der alene vil skulle ansættes
ejendomsværdier for boligdelen af en erhvervsejendom m.v., når boligdelen anvendes af ejeren.
Til nr. 4
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., at der for ejendomme som nævnt i §
10, stk. 1, nr. 1-3, på foranledning af ejeren eller en anden med interesse i den pågældende ejendom,
kan ansættes en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift.
Efter § 10, stk. 2, skal der ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr.
4, hvis betingelserne for fordeling efter § 35, stk. 1, har været opfyldt inden for det kalenderår, hvor
vurderinger foretages.
Denne bestemmelse foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Det foreslås derfor, at
henvisningen i § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres til § 10, nr. 1-3.
Der er tale om en konsekvensændring af lovteknisk karakter.
Til nr. 5
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal der ved vurderingen af en ejendom ansættes den
forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende kategori under hensyn til
46
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika. Dette er den generelle vurderingsnorm i
ejendomsvurderingsloven.
Landbrugs- og skovejendomme m.v. vurderes ikke efter denne norm.
Ved vurderingen skal der ansættes en selvstændig ejendomsværdi og en selvstændig grundværdi, jf.
ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, 1. pkt. Ved grundværdi forstås efter
ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, værdien af grunden i ubebygget stand under den
forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.
Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, vurderes på grundlag af oplysninger fra offentlige
registre eller offentlige myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed og øvrige
karakteristika vedrørende grunden og bygningerne af betydning for vurderingen på
vurderingstidspunktet, jf. ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1.
Det foreslås, at værdien af at kunne udnytte eller faktisk at udnytte en ejendom til erhverv m.v. ikke
vil skulle vurderes efter normen i ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 29-31, hvorefter det foreslås, at
erhvervsejendomme skal vurderes efter en ny og enklere model, en såkaldt
alternativomkostningsmodel.
Med den foreslåede alternativomkostningsmodel vil grundværdier for erhvervsejendomme som
udgangspunkt skulle ansættes på baggrund af grundværdikurven for enfamilieshuse, hvilket bl.a. vil
sige på baggrund af konstaterede handler med ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres
enfamilieshuse og rækkehuse. Derfor og som en konsekvens af de foreslåede ændringer af kapitel 8
foreslås det, at der ikke vil skulle ansættes ejendomsværdier for erhvervsejendomme.
Der vil ikke med forslaget blive ændret ved, at ansættelse af grundværdien for ejendomme, der kan
anvendes til flere forskellige anvendelser, f.eks. kontor og beboelse, jf. ejendomsvurderingslovens §
18, stk. 2, vil skulle ansættes ud fra den anvendelse og udnyttelse, der giver den højeste grundværdi.
Forskellen i forhold til de gældende regler er alene, at værdien af kontor, foreslås ansat efter den
nye alternativomkostningsmodel, jf. lovforslagets § 1, nr. 29-31, mens ansættelsen af værdien af
beboelse fortsat vil skulle ansættes efter den normale norm i § 15.
Til nr. 6
Grundværdier ansættes som udgangspunkt inklusive moms, jf. ejendomsvurderingslovens § 17, stk.
2, 1. pkt.
Kan grunden eller en del af grunden udelukkende anvendes til andre formål end beboelse, ansættes
værdien af grunden eller delgrunden dog eksklusive moms, jf. § 17, stk. 2, 2. pkt. For grunde og
delgrunde, der kan anvendes til såvel boligformål som andre formål, ansættes grundværdien
inklusive moms, hvis beboelse anses for bedste økonomiske anvendelse, jf. § 17, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås, at 2. og 3. pkt. ophæves som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 31, hvorefter det er
foreslået, at de grundværdier, der skal ansættes efter de foreslåede §§ 34 a-34 c, vil skulle ansættes
eksklusive moms.
47
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Dermed vil grundværdier som udgangspunkt skulle ansættes inklusive moms, mens grundværdier
for erhvervsejendomme ansat efter de foreslåede §§ 34 a-34 c vil skulle ansættes eksklusive moms,
dvs. langt hovedparten af alle erhvervsejendomme, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Tilsvarende vil
gælde, hvis der for ejerboliger, landbrugsejendomme og skovejendomme eller dele af sådanne
ejendomme ansættes grundværdier efter de foreslåede regler i §§ 34 a-34 c, jf. lovforslagets § 1, nr.
29-31.
Til nr. 7
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 1, at grundværdien for grunde, der faktisk
anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes på baggrund af
ejendomsværdien, bygningsværdien og andre forhold, der vurderes at have væsentlig betydning for
grundværdien.
Ved etageboligbebyggelse til ejerligheder forstås boligbebyggelse med mindst to etager og
vandrette lejlighedsskel, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat, s. 60.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 4, 1. pkt., at grundværdier for ejendomme, der
ikke anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes efter den anvendelse og
udnyttelse, der er mulig efter plangrundlaget eller anden offentlig regulering, og den faktiske
anvendelse.
Værdien af muligheden for at opføre etageboligbebyggelse til ejerlejligheder ansættes efter § 19 a,
stk. 2, med udgangspunkt i værdien pr. kvadratmeter for en gennemsnitlig, standardiseret
ejerlejlighed, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås, at det præciseres i § 19 a, stk. 1, at § 19 a omfatter grunde, der faktisk anvendes eller
kan anvendes til etageboligbebyggelse.
Ved ”etageboligbebyggelse” skal forstås boligbebyggelse med
to eller flere etager, dog ikke
enfamilieshuse og rækkehuse med lodrette skel.
Dermed vil det blive præciseret, at alle former for etageboligbebyggelse er omfattet af § 19 a,
herunder ejendomme ejet af andelsboligforeninger og boligudlejningsejendomme.
Det foreslås ligeledes præciseret i § 19 a, stk. 4, 1. pkt., at det er værdien af muligheden for at
opføre etageboligbebyggelse, der skal ansættes efter § 19 a, stk. 2.
Til nr. 8
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, 1. pkt., ansættes der for ejendomme, der alene
anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, en grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed
ved fra en standardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden at fratrække ejerlejlighedens
bygningsværdi.
Ejerlejlighedens bygningsværdi ansættes ud fra bygningsværdien pr. kvadratmeter boligareal for
standardiserede enfamilieshuse, der har samme standardiserede ejendomsværdi pr. kvadratmeter
boligareal, som den standardiserede ejerlejlighed, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, 2.
pkt. Bygningsværdien for et standardiseret enfamilieshus opgøres som den standardiserede
ejendomsværdi fratrukket grundværdien for en grund af standardstørrelse, jf.
48
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås, at det præciseres, at der skal ansættes grundværdier for alle ejerlejligheder i
ejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse, efter § 19 a, stk. 2.
Til nr. 9
For ejerlejligheder, der er sommerhusejerlejligheder, jf. § 4, stk. 1, nr. 4, i etagebebyggelse,
ansættes bygningsværdien for ejerlejligheden pr. kvadratmeter boligareal svarende til
bygningsværdien for standardiserede sommerhuse pr. kvadratmeter boligareal, der har samme
standardiserede ejendomsværdi pr. kvadratmeter boligareal som den standardiserede ejerlejlighed,
jf. § 19 a, stk. 6.
Heri ligger, at grundværdier for sommerhusejerligheder ansættes som grundværdier for øvrige
ejerligheder i ejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse, dog
således at bygningsværdien for sommerhusejerlejligheder ansættes ud fra bygningsværdien pr.
kvadratmeter boligareal for standardiserede sommerhuse.
Grundværdier for ejerligheder i ejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til
etageboligbebyggelse og ikke er sommerhusejerligheder, ansættes efter ejendomsvurderingslovens
§ 19 a, stk. 2 og 3. Det følger af § 19 a, stk. 2, at der skal ansættes en grundværdi for hver enkelt
ejerlejlighed ved fra en standardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden at fratrække
ejerlejlighedens bygningsværdi, og af § 19 a, stk. 3, at grundværdien for de enkelte ejerlejligheder
skal tillægges en andel af et eventuelt uudnyttet etageareal fordelt efter ejendomsvurderingslovens §
21.
Det foreslås, at det præciseres, at grundværdier for sommerhusejerligheder ansættes som
grundværdier for øvrige ejerligheder i ejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til
etageboligbebyggelse, med den undtagelse, at bygningsværdien for sommerhusejerlejligheder
ansættes ud fra bygningsværdien pr. kvadratmeter boligareal for standardiserede sommerhuse.
Der vil således skulle ansættes en grundværdi for hver enkelt sommerhusejerlejlighed ved fra en
standardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden at fratrække ejerlejlighedens bygningsværdi, og
disse grundværdier vil skulle tillægges en andel af et eventuelt uudnyttet etageareal.
Til nr. 10
For ejendomme, der alene anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes en
grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed ved fra en standardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden
at fratrække ejerlejlighedens bygningsværdi, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2.
Hvis der efter plangrundlaget er et uudnyttet etageareal til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,
tillægges grundværdien for de enkelte ejerlejligheder en andel af det uudnyttede etageareal fordelt
efter ejendomsvurderingslovens § 21.
Grundværdien for det uudnyttede etageareal opgøres med udgangspunkt i værdien pr. kvadratmeter
for en gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed. Et eventuelt uudnyttet etageareal opgøres ved fra
det mulige etageareal at trække alt opført etageareal opgjort efter det på vurderingstidspunktet
gældende bygningsreglement.
49
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Ved bedømmelsen af, om der foreligger et uudnyttet etageareal, vil Skatteforvaltningen skulle
anvende de oplysninger, der fremgår af Plandataregisteret om udnyttelsesmulighederne til
etageboligbebyggelse.
Et eventuelt uudnyttet etageareals værdi fordeles efter fordelingstallene til de enkelte lejligheder,
uanset hvad disse lejligheder anvendes til, jf. Folketingstidende 2019-20, B, L 71, s. 7. For
ejendomme, hvor der både findes ejerlejligheder, der anvendes til beboelse, og ejerlejligheder, der
anvendes til andre formål end beboelse, vil en delmængde af den samlede grundværdi for det
uudnyttede etageareal således blive fordelt til de ejerlejligheder, der ikke anvendes til beboelse, for
at sikre, at hele værdien af det uudnyttede etageareal ikke fordeles til de ejerlejligheder, der
anvendes til beboelse.
Det foreslås, at det præciseres, at et eventuelt uudnyttet etageareal fordeles til alle ejerlejligheder i
ejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse.
Til nr. 11
Ifølge § 19 a, stk. 4, ansættes grundværdier for ejendomme, der ikke anvendes til
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, efter den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter
plangrundlaget eller anden offentlig regulering, og den faktiske anvendelse, dog således at værdien
af muligheden for at opføre etageboligbebyggelse til ejerlejligheder ansættes efter
ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, jf. ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Det foreslås, at det præciseres, at de ejendomme, der skal ansættes grundværdier for efter § 19 a,
stk. 4, er ejendomme, der ikke er opdelt i ejerlejligheder, men kan anvendes til
etageboligbebyggelse.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter det foreslås præciseret, at
der skal ansættes grundværdier for ejerlejligheder i ejendomme, der faktisk anvendes eller kan
anvendes til etageboligbebyggelse og er opdelt i ejerlejligheder, efter § 19 a, stk. 2.
Til nr. 12
Det følger af § 19 a, stk. 5, at for ejendomme, der ikke alene anvendes til etageboligbebyggelse,
ansættes grundværdien for den del af grunden, der anvendes til etageboligbebyggelse, efter § 19 a,
stk. 2 og 3. Grundværdien for den øvrige den af grunden ansættes efter § 19 a, stk. 4, dog således at
værdien af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig i henhold til plangrundlaget eller anden
offentlig regulering, jf. § 18, eller den faktiske anvendelse, jf. § 20, fordeles efter § 21 for denne del
af grunden.
Efter § 19 a, stk. 2, skal der for ejerlejligheder ansættes en grundværdi ved at trække
bygningsværdien fra en standardiseret ejendomsværdi. Hvis der er et uudnyttet etageareal, fordeles
grundværdien for det uudnyttede etageareal på ejerlejlighederne efter § 21.
Efter ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 4, ansættes grundværdien efter den anvendelse og
udnyttelse, der er mulig i henhold til plangrundlaget eller anden offentlig regulering, jf. § 18, og
efter den faktiske anvendelse, jf. § 20. Værdien af muligheden for at opføre etageboligbebyggelse
til ejerlejligheder ansættes dog efter stk. 2 med udgangspunkt i værdien pr. kvadratmeter for en
gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed.
50
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Det foreslås, at det præciseres, at de ejendomme, der skal ansættes grundværdier for efter § 19 a,
stk. 5, er ejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse og er delvist
opdelt i ejerlejligheder.
Til nr. 13
Efter ejendomsvurderingslovens § 28 ansættes grundværdien for produktionsjord ved en
fremskrivning til vurderingstidspunktet af den senest ansatte gennemsnitlige værdi pr. hektar for det
pågældende areal efter bestemmelserne i §§ 44-48. Formålet med den særlige vurderingsnorm er at
videreføre de vurderinger, der under den tidligere vurderingsordning blev foretaget efter de særlige
regler om vurderinger af skovejendomme og den såkaldte bondegårdsregel, der gik ud på at jord
skulle ansættes til samme beløb pr. arealenhed, uanset størrelsen på den ejendom, jorden tilhørte,
hvis forholdene var ensartede.
Kun produktionsjord som defineret i § 28, stk. 2 og 3, er omfattet af fremskrivningerne. Efter § 28,
stk. 2, forstås produktionsjord som arealer i landzone tilhørende landbrugs- eller skovejendomme,
hvis arealerne anvendes til landbrugsmæssige formål. Ligeledes omfatter produktionsjord efter §
28, stk. 3, 1. pkt., naturarealer beliggende i landzone, når de tilhører en landbrugs- eller
skovejendom, hvis arealerne anvendes til landbrugsmæssige formål. Det følger desuden af § 28, stk.
3, 2. pkt., at fredskovspligtige arealer tilhørende skovejendomme uden for landzone betragtes som
produktionsjord.
Grundarealer tilhørende driftsbygninger, som anvendes til landbrugsmæssige eller
skovbrugsmæssige formål, og som er beliggende på arealer som nævnt i stk. 1 og 2, betragtes som
produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2, 2. pkt., og § 28, stk. 3, 3. pkt.
Ved fremskrivningen af grundværdier for produktionsjord tilhørende skovejendomme, anvendes det
indeks som udarbejdes for landbrugsejendomme for landet som helhed, jf.
ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 8, jf. § 46, stk. 3.
Det foreslås, at § 28, stk. 3, 2. pkt., udvides til også at omfatte landbrugsejendomme.
Med den foreslåede tilføjelse vil alle fredskovsarealer tilhørende både landbrugs- eller
skovejendomme blive betragtet som produktionsjord, uanset om de er beliggende i landzone,
byzone eller sommerhusområde. Forslaget vil sikre en ensartet behandling af fredskovpligtige
arealer uden for landzone tilhørende andre ejendomme end skovejendomme, der efter gældende ret
ikke er omfattet af fremskrivningsordningen i ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 1.
Til nr. 14
Efter ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., skal der for arealer på landbrugs- eller
skovejendomme, der anvendes til andre formål end produktionsjord, ansættes en grundværdi efter
§§ 17-20 a, jf. § 15. For disse arealer skal der således ansættes en grundværdi under den
forudsætning, at grunden bliver anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende og så der
ved vurderingen af ejendomme ansættes en forventelig kontantværdi i fri handel for en ejendom af
den pågældende kategori.
Med de i lovforslagets § 1, nr. 28-30 foreslåede nye bestemmelser til ejendomsvurderingslovens §§
34-34 d vil der skulle fastsættes grundværdier for erhvervsejendomme m.v. efter en særskilt
vurderingsnorm.
51
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, 1. pkt., indsættes en henvisning til de foreslåede bestemmelser til
ejendomsvurderingslovens § 34-34 d, så det vil fremgå, at grundværdien for erhvervsejendomme
m.v. ansættes herefter.
Til nr. 15
I tilfælde, hvor der findes arealer på en landbrugs- eller skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 3, stk. 1, nr. 2 og 3, der anvendes til andre formål end produktionsjord som defineret i
ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, eller som ejerbolig for ejeren af landbrugs- eller
skovejendommen, jf. ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 3, følger det af
ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 1, at grundværdien skal ansættes efter de generelle
vurderingsregler i ejendomsvurderingslovens §§ 17-20 a, jf. § 15. Grundværdien ansættes således
som om arealerne var selvstændige ejendomme.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, 1. pkt., udgør grundarealet af arealer på en landbrugs-
eller skovejendom, der anvendes til andre formål end produktionsjord, et areal svarende til en
bebyggelsesprocent på 45 for den bygning eller de bygninger, der anvendes til andre formål.
Bestemmelsens ordlyd tager ikke højde for de situationer, hvor dele af en bygning anvendes til
andre formål end produktionsjord.
Anvendes en del af en bygning f.eks. til et maskinværksted, er det ikke nødvendigvis klart, hvor
stort et grundareal der skal anses for at være anvendt til andre formål end landbrug eller skovbrug
efter bestemmelsens ordlyd. Det er således nødvendigt, at det præciseres, om dele af en bygning,
som anvendes til andre formål, skal have fastsat en handelsprisnorm for en tilsvarende del af
grunden.
Det foreslås på den baggrund, at ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, 1. pkt., ligeledes skal
gælde i de situationer, hvor en del af en bygning anvendes til et andet formål end landbrug og skov,
hvorefter grundværdien for denne del af en bygning skal ansættes efter de generelle
vurderingsregler i ejendomsvurderingslovens §§ 17-20 a, jf. § 15.
Til nr. 16
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, 2. pkt., at der kan foretages en samlet
vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, hvis flere bygninger eller arealer udgør en
samlet enhed. Bestemmelsen giver Skatteforvaltningen adgang til at foretage en samlet vurdering af
grundarealer eller bygninger på en ejendom, der indgår i en samlet erhvervsenhed.
Ifølge § 2, stk. 3, kan Skatteforvaltningen som et led i vurderingen beslutte, at selvstændige
vurderingsejendomme, som udgør en samlet enhed og har samme ejere, der ejer forholdsmæssigt
samme andel, skal vurderes samlet. Ejendomme kan f.eks. anses for at udgøre en driftsenhed, hvis
de drives samlet, som havde der været tale om én ejendom. En beslutning om samlet vurdering af
ejendomme er en del af det vurderingsmæssige skøn, der træffes som led i vurderingen.
Der er forskel på en samvurdering af forskellige vurderingsejendomme efter § 2, stk. 3, og en
samlet vurdering af grundarealer eller bygninger, der allerede er delelementer af en samlet
selvstændig vurderingsejendom i ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, 2. pkt., hvorfor det
foreslås, at henvisningen til § 2, stk. 3, udgår af § 29, stk. 2, 2. pkt.
52
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Til nr. 17
Efter ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 1, skal der for arealer på landbrugs- eller
skovejendomme, der anvendes til andre formål end produktionsjord, ansættes en selvstændig
grundværdi efter ejendomsvurderingslovens §§ 17-20 a, jf. § 15, på samme måde som de
pågældende arealer ville have været vurderet, hvis ikke de tilhørte en landbrugs- eller skovejendom.
De arealer, der er tale om, kan f.eks. være arealer, som er anvendt til en campingplads, golfbane,
hotel/restaurant, eller til råstofudvikling m.v.
I praksis vil arealerne ofte være afgrænset i en lokalplan, landzonetilladelse eller på anden vis. I
sådanne afgrænsede tilfælde vil arealet kunne identificeres.
I tilfælde, hvor grundarealet ikke er afgrænset, anses arealet efter ejendomsvurderingslovens § 29,
stk. 2, for at udgøre et areal svarende til en bebyggelsesprocent på 45 for den eller de bygninger, der
anvendes til andre formål end produktionsjord. Det kan f.eks. være en værkstedsbygning eller
garageanlæg som ikke er en del af landbrugs- eller skovejendommens driftsbygninger, hvor det ikke
er klart, hvor stor et grundareal, som skal henføres til den pågældende bygning. Der gælder dog
særlige regler for boliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 31.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 29, stk. 2, 3. pkt., at Skatteforvaltningen, i de tilfælde,
hvor der ikke findes bygninger på et areal, der anvendes til andre formål end land- eller skovbrug,
kan ansætte grundværdien skønsmæssigt.
Der kan imidlertid opstå situationer, hvor det også er nødvendigt at skønne grundværdien af arealet,
jf. § 29, stk. 1, selvom der er bygninger på arealet. Dette kunne f.eks. være, hvis arealet er
afgrænset, men denne afgrænsning ikke kan læses ud fra tilgængelige data. I praksis kan der være
tale om en bygning beliggende på et selvstændigt jordstykke, hvis erhvervsmæssige anvendelse
entydigt ikke breder sig ud over jordstykkets afgrænsning. Der kan også være situationer, hvor
bygningerne er underordnet i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse og skal ses i
sammenhæng med et større areal, end bygningerne i sig selv tilsiger, fordi dette areal ikke
nødvendigvis er afgrænset størrelsesmæssigt i tilgængeligt data.
Det foreslås på denne baggrund, at § 29, stk. 2, 3. pkt., affattes således, at Skatteforvaltningen vil
kunne ansætte arealets størrelse skønsmæssigt uanset stk. 1, hvis arealets forhold tilsiger det, så
Skatteforvaltningen vil kunne tage højde for arealer på landbrugs- og skovejendomme, der
anvendes til andet end produktionsjord, selvom der er en bygning på arealet, men denne ikke er
afgrænset i et tilstrækkeligt omfang ud fra tilgængelige data.
Til nr. 18
Efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 3, 1. pkt., ansættes grundværdier for boliger beboet af
ejere på landbrugsejendomme til samme beløb pr. arealenhed som den gennemsnitlige værdi pr.
hektar for det jordstykke, som grundarealet tilhører, hvis grundarealet i fravær af boligen ville blive
betragtet som produktionsjord efter definitionen i ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3. Dette
betyder, at grundværdien for ejerboligen i disse tilfælde ansættes ved en fremskrivning af den hidtil
kendte vurdering foretaget efter den tidlige gældende bondegårdsregel på samme måde som
produktionsjorden, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 1.
Det foreslås, at skovejendomme omfattes af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 3, 1. pkt., så
ejerboliger på skovejendomme ville få ansat grundværdien på samme måde som for
53
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
landbrugsejendomme, hvis grundarealet i fravær af boligen vil blive betragtet som produktionsjord,
jf. § 28, stk. 2 og 3. Med ændringen vil der gælde de samme regler for behandlingen af boliger på
landbrugs- og skovejendomme.
Til nr. 19
Efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, skal der samtidig med vurderingen af landbrugs- og
skovejendomme ansættes en særskilt ejendomsværdi for boligen på ejendommen. Ud over boligen
på ejendommen indgår andre bygninger på ejendommen, f.eks. udhuse, anneks, driftsbygninger
m.fl.
Hvorvidt bygningerne kan anses for at høre til boligdelen eller ejendommen i øvrigt er afgørende
for i hvilket år bygningerne skal vurderes, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, ligesom det kan have
betydning for ejendomsværdibeskatningen efter ejendomsværdiskatteloven.
Andre bygninger på ejendomme som nævnt ovenfor, vil dog ikke i alle tilfælde kunne henføres til
enten boligdelen eller andre dele af ejendommen, f.eks. den erhvervsmæssige del, ud fra
tilgængelige data. På denne baggrund foreslås det, at der i § 30 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter det
ved ansættelse af en særskilt ejendomsværdi efter § 30, stk. 1, alene vil være ejendommens
boligareal, der indgår i ansættelsen.
Det foreslåede nye stykke vil medføre, at bygninger, der ikke i Bygnings- og Boligregistret er
registreret til helårs- eller fritidsbeboelse, ikke vil indgå i ansættelsen af en særskilt ejendomsværdi
og vil dermed ikke indgå ved ejendomsværdibeskatningen efter ejendomsværdiskatteloven.
Til nr. 20
Efter ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 1, 1. pkt., anses grundarealet for at udgøre 2.000 m for
boliger beboet af ejere beliggende på landbrugs- eller skovejendomme og boliger omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5.
Det foreslås at ændre § 31, stk. 1, 1. pkt., så der ved fastsættelsen af grundarealet i stedet fastsættes
en bebyggelsesprocent på 10 for de boliger på landbrugs- og skovejendomme, der vil være
registreret til helårsbeboelse. Det vil være bygningens registrering i Bygnings- og Boligregistreret,
der vil skulle lægges til grund.
Den foreslåede bebyggelsesprocent på 10 vil medføre, at en bolig på 200 m² vil få ansat et
grundareal på 2.000 m². Idet stuehuse på landbrugs- og skovejendomme typisk er omkring 200 m²,
vil den foreslåede ændring ikke medføre nogen ændring for det typiske stuehus.
Til nr. 21
Efter ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., anses grundarealet for at udgøre 1.000 m² for
boliger, herunder fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boliger, beliggende på landbrugs-
eller skovejendomme.
Det foreslås at ændre § 31, stk. 2, 1. pkt., så der ved fastsættelsen af grundarealet for boliger på
landbrugs- og skovejendomme registreret til fritidsbeboelse, fastsættes en bebyggelsesprocent på
15. Det vil være bygningens registrering i Bygnings- og Boligregistreret, der vil skulle lægges til
grund.
54
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Den foreslåede bebyggelsesprocent på 15 vil svare til den, der efter Bygningsreglementet er
gældende for fritidshuse og vil medføre, at en fritidsbolig på 50 m² vil få ansat et grundareal på 750
m².
Til nr. 22
Efter ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 3, anses grundarealet for boliger, herunder fritidsboliger,
beliggende på landbrugs- eller skovejendomme, der ikke er omfattet af ejendomsvurderingslovens §
31, stk. 1 eller 2, for at udgøre en bebyggelsesprocent på 30 for det registrerede boligareal.
Det foreslås at ophæve § 31, stk. 3, da der med de foreslåede ændringer af § 31, stk. 1 og 2, jf. § 1,
nr. 20-21, vil blive sammenfald i anvendelsesområdet for bestemmelserne, hvorfor bestemmelsen
vil være uden relevans.
Til nr. 23
Det følger af § 31, stk. 1, at grundarealet for boliger beboet af ejere på landbrugs- eller
skovejendomme og boliger omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5, beliggende
på den relevante landbrugs- eller skovejendom anses for at udgøre 2.000 m². Tilsvarende gælder for
boliger, herunder fritidsboliger, der har karakter af fritliggende boliger, beliggende på landbrugs-
eller skovejendomme, hvor grundarealet efter § 31, stk. 2, anses for at udgøre 1.000 m². I begge
tilfælde gælder, at hvis der ved den sidste ansættelse foretaget efter §§ 87 eller 88, blev lagt et større
areal til grund, anvendes dette i stedet.
Efter ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 4, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen beslutte, at større
grundarealer end dem, der er nævnt i § 31, stk. 1 og 2, kan lægges til grund for ansættelsen af
grundværdien, hvis grundens forhold ændres, således at de grundstørrelser, der er nævnt i stk. 1 og
2, ikke svarer til de faktiske forhold, jf. ejendomsvurderingslovens § 31, stk. 4, 2. pkt.
Det foreslås, at ændre § 31, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., så Skatteforvaltningen som led i
vurderingen kan beslutte, at også mindre grundarealer end dem, der følger af § 31, stk. 1 og 2, vil
kunne lægges til grund for ansættelsen af grundværdien.
Det foreslås desuden at ændre § 31, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., så bestemmelsen vil
afspejle, at der ved ansættelse af grundarealer for boliger og fritidsboliger efter § 31, stk. 1 og 2, vil
skulle tages udgangspunkt i bebyggelsesprocenter. Den foreslåede ændring er således en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 20-21.
Til nr. 24
Efter ejendomsvurderingslovens § 31 ansættes der på landbrugs- og skovejendomme grundarealer
under boliger beboet af ejere (2.000 m
2
) og boliger, herunder fritidsboliger, der har karakter af
fritliggende boliger (1.000 m
2
).
Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås en ophævelse af § 31, stk. 3,
hvorefter § 31, stk. 4, vil blive § 31, stk. 3. Med lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, foreslås § 31, stk. 1
og 2, ændret.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 31, hvorefter ansættelsen af grundarealer for boliger
registreret til helårsbeboelse og fritidsbeboelse efter § 31, stk. 1-3, kun vil finde anvendelse for
boliger beliggende på produktionsjord, der ikke efter forskrifter udstedt i medfør af
55
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
planlovgivningen eller anden offentlig regulering kan anvendes til andre formål.
Det foreslåede nye stykke vil medføre, at boliger på landbrugs- og skovejendomme, hvor boliger er
registreret til helårs- eller fritidsbeboelse, og er beliggende på arealer, der f.eks. er planlagt til andre
formål end produktionsjord eller er beliggende i byzone, ikke vil omfattes af § 31. Disse boliger vil
i stedet skulle have ansat grundarealet efter de faktiske og planlagte forhold, der følger af de
forskrifter i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, der gælder for arealet.
Til nr. 25
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 1, ansættes grundværdien for produktionsjord ved en
fremskrivning til vurderingstidspunktet af den senest ansatte gennemsnitlige værdi pr. hektar for det
pågældende areal efter bestemmelserne i §§ 44-48. Bestemmelsen indeholder således en særlig
vurderingsnorm for produktionsjord, hvis formål er at videreføre de oprindelige prisniveauer for
landbrug- og skovbrugsejendomme, som var foretaget i det gamle vurderingssystem inden
indførelsen af ejendomsvurderingsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 211.
Efter ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 1, bibeholder produktionsjord, som overdrages fra en
ejendom til en anden, og som såvel før som efter overdragelsen udgør et selvstændigt jordstykke,
dens gennemsnitlige hektarpris, der er fastsat for det pågældende jordstykke umiddelbart forud for
overdragelsen. I det tilfælde, hvor jordstykker sammenlægges med forskellige gennemsnitlige
hektarpriser, beregnes en gennemsnitlig hektarpris for det sammenlagte jordstykke.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 2, beregnes en ny gennemsnitlig hektarpris for arealer,
hvor produktionsjord er overdraget fra en ejendom til en anden, hvor det overdragne areal tillægges
et eksisterende jordstykke på den ejendom, hvortil arealet overdrages.
Ved ændringer, der medfører forandringer i jordstykkets grænser som f.eks. en arealoverførsel,
beregnes en ny hektarpris efter § 32. Ved udstykninger til en ny landbrugs- og skovejendom, hvor
jorden ikke tidligere har været vurderet som produktionsjord, skal hektarprisen fastsættes efter § 33
som et gennemsnit af de omkringliggende landbrugs- og skovejendomme.
Informationer om matrikulære forandringer er datamæssigt svært tilgængelige. Den manglende
tilgængelighed af data kombineret med den nuværende ordlyd i ejendomsvurderingslovens § 32, vil
medføre, at de gennemsnitlige hektarpriser for produktionsjord, ikke umiddelbart vil kunne
understøttes automatisk, men vil skulle opdateres manuelt i forbindelse med arealoverførsler og ved
nyopståede landbrugs- og skovejendomme.
Med henblik op at sikre en mere enkel håndtering af fastsættelsen af de gennemsnitlige hektarpriser
for produktionsjord foreslås ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 1, ændret således at grundværdien
for produktionsjord på en landbrugs- og skovejendom skal ansættes til summen af de individuelt
beregnede produktionsjordsværdier for ejendommens enkelte jordstykker.
De fastlagte produktionsjordsværdier vil skulle fremskrives til vurderingstidspunktet for det
pågældende areal efter bestemmelserne i ejendomsvurderingslovens §§ 44-48. Således vil
produktionsjordsværdier henført til jordstykker skulle danne grundlag for vurderingen af
produktionsjord ved de efterfølgende vurderinger tillagt værdi af fremskrivningen efter §§ 44-48.
Desuden foreslås ejendomsvurderingslovens § 32, stk. 2, ændret således, at der for det enkelte
56
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
jordstykke beregnes én produktionsjordsværdi på baggrund af jordstykkets gennemsnitlige
produktionsjordsværdi pr. hektar ved at sammenholde jordstykkets udbredelse i matriklen jf.
udstykningslovens § 11, på vurderingstidspunktet, jf. ejendomsvurderingslovens § 82.
Når værdierne er knyttet til et konkret fysisk areal, vil det være muligt at sammenligne den
oprindelige udbredelse af produktionsjordsværdierne, som angivet pr. seneste vurdering forud for
ejendomsvurderingsloven, dvs. pr. 1. oktober 2020, med ejendommens udbredelse på det aktuelle
vurderingstidspunkt. Det kan derfor sikres, at arealerne fastholder det oprindelige udgangspunkt for
produktionsjordsværdien, selv om ejendommens udbredelse efterfølgende ændres. Det samme gør
sig gældende ved nyopståede ejendomme, hvor produktionsjordsværdien pr. hektar vil skulle
fastsættes på baggrund af de underliggende arealer.
De foreslåede ændringer vil medføre, at omkostninger til udvikling mindskes, idet ændringerne
sikrer muligheden for at arealoverdragelser mellem ejendomme vurderingsmæssigt kan håndteres,
uden at der skal foretages manuel tilpasning af de bagvedliggende gennemsnitlige hektarværdier.
Til nr. 27 og 28
Efter ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 1, ansættes der ved etablering af en ny landbrugs- eller
skovejendom en gennemsnitlig hektarpris for ejendommens produktionsjord som den
gennemsnitlige hektarpris for landbrugsjord henholdsvis skovbrugsjord for omkringliggende
landbrugs- eller skovejendomme.
I tilfælde, hvor arealer, der hidtil har været anvendt til andre formål, overgår til anvendelse som
produktionsjord for en eksisterende ejendom, ansættes den gennemsnitlige hektarpris for disse
arealer som den gennemsnitlige hektarpris for landbrugsjord henholdsvis skovbrugsjord for det
jordstykke, det pågældende areal tillægges eller tilhører, jf. § 33, stk. 2, 1. pkt. Hvis det pågældende
areal udgør er selvstændigt jordstykke, vil den gennemsnitlige hektarpris skulle ansættes til samme
beløb, som gælder for ejendommen som helhed, jf. ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 2, 2. pkt.
Det foreslås at ændre ejendomsvurderingslovens § 33,
stk. 1,
så der ved etableringen af en ny
landbrugs- eller skovejendom, vil skulle ansættes en gennemsnitlig hektarpris som en sum af den
gennemsnitlige produktionsjordsværdier for hver af ejendommens jordstykker, jf.
ejendomsvurderingslovens § 82.
Det foreslås desuden, at for arealer, der overgår til anvendelse som produktionsjord, der hidtil har
været anvendt til andre formål, og som ikke har en gennemsnitlig produktionsjordsværdi vil skulle
beregnes en produktionsjordsværdi som et simpelt gennemsnit af de nærmeste 5 jordstykkers
gennemsnitlige produktionsjordsværdier, jf. forslaget til § 33, stk. 2.
De foreslåede ændringer vil medføre, at metoden for videreførelse af hidtil kendte hektarpriser
forenkles, så det fra og med ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2021 vil være muligt at sikre, at
arealerne vurderes til de hidtil kendte hektarpriser inkl. fremskrivning, selv om der efterfølgende
sker matrikulære forandringer.
Til nr. 28
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1, skal vurderingen af erhvervsejendomme m.v., jf. § 3,
stk. 1, nr. 4, ske på grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentlige myndigheder om
grundareal, bygningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende grunden og
57
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
bygningerne af betydning for vurderingen på vurderingstidspunktet.
Omfattet af ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4, er erhvervsejendomme, grunde, der ligger i
kolonihaveområder, jf. § 2 i lov om kolonihaver, og anden ejendom, der ikke er ejerbolig, jf. § 4,
landbrugs- eller skovejendom, jf. § 3, stk. 1.
Der tages ved vurderingen af erhvervsejendomme endvidere hensyn til oplysninger om lejeniveauer
i området, driftsomkostninger, forrentningskrav, opførelsesomkostninger og andre forhold af
væsentlig betydning for vurderingen, jf. § 34, stk. 2, 1. pkt. Vurderingen af udlejningsejendomme
foretages ud fra en forudsætning om sædvanlige udlejningsforhold, jf. § 34, stk. 2, 2. pkt.
For ejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder,
ansættes en eller flere grundværdier efter ejendomsvurderingslovens § 19 a.
Ved etageboligbebyggelse til ejerligheder forstås boligbebyggelse med mindst to etager og
vandrette lejlighedsskel, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat, s. 60.
Grundværdier for ejendomme, der udelukkende kan anvendes til andre formål end beboelse,
ansættes eksklusive moms, jf. ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 2, 2. pkt. Tilsvarende gælder,
hvis en del af grunden udelukkende kan anvendes til andre formål end beboelse, for den del af
grunden, jf. § 17, stk. 2, 2. pkt. Kan en grund både anvendes til beboelse og andre formål, afhænger
det af, hvad der anses for den bedste økonomiske anvendelse, om grundværdien skal ansættes
eksklusive eller inklusive moms, jf. § 17, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås i
stk. 1,
at erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, ud fra den faktiske anvendelse
til brug for ansættelse af en grundværdi vil skulle henføres til en af følgende kategorier: Butik og
kontor (nr. 1 og 2), lager og logistik (nr. 3), industri (nr. 4), rekreativt anlæg (nr. 5), grunde, der
ligger i kolonihaveområder (nr. 6), og anden anvendelse (nr. 7).
Erhvervsejendomme, der anvendes til butik og kontor, jf. de foreslåede
nr. 1 og 2,
vil enten skulle
henføres til kategorien butik og kontor helt eller delvist beliggende i byzone, hvor det efter
forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering er muligt at
bebygge grunden med mindst 60 pct. og at bygge enten 2 eller flere etager eller med en
bygningshøjde på mindst 10 m, eller hvor grunden faktisk er bebygget med mindst 60 pct. og i 2
eller flere etager eller med en bygningshøjde på mindst 10 m (nr. 1) eller kategorien butik og
kontor, der ikke er omfattet af nr. 1 (nr. 2).
Erhvervsejendomme, der anvendes til transport- og lagervirksomhed m.v., vil skulle henføres til
kategorien lager og logistik, jf. det foreslåede
nr. 3.
De erhvervsejendomme, der vil skulle henføres til kategorien industri, jf. det foreslåede
nr. 4,
vil
være erhvervsejendomme, der anvendes til industri eller fremstillingsvirksomhed. Til denne
kategori vil også skulle henføres ejendomme med særlige beliggenhedskrav til forebyggelse af
forurening, f.eks. produktion og forarbejdning af metaller, mineralvirksomhed og kemisk
virksomhed, affaldshåndtering m.v.
Kategorien rekreativt anlæg, jf. det foreslåede
nr. 5,
vil skulle omfatte erhvervsejendomme med en
særlig landskabelig, kulturhistorisk, naturvidenskabelig eller undervisningsmæssig værdi. Desuden
58
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
foreslås det, at ejendomme, der hovedsageligt anvendes til fritidsaktiviteter såsom til golfbane,
campingplads og legeplads vil skulle kategoriseres som rekreative anlæg. Grønne områder placeret i
tæt bebyggelse vil også skulle kategoriseres som rekreative anlæg.
Grunde, der ligger i kolonihaveområder, jf. § 2 i lov om kolonihave, vil skulle være omfattet af det
foreslåede
nr. 6.
Kategorien anden anvendelse, jf. det foreslåede
nr. 7,
er en opsamlingskategori, der vil skulle
indeholde erhvervsejendomme, der anvendes til anden anvendelse end anført i nr. 1-6.
Denne foreslåede kategorisering vil være bestemmende for, efter hvilken model en
erhvervsejendoms grundværdi vil skulle ansættes, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 29, hvorefter det er foreslået, at der for
ejendomme, der efter plangrundlaget kan anvendes til andet end det, der følger af den faktiske
anvendelse, tillige vil skulle henføres til en kategori ud fra planlagte anvendelse efter det foreslåede
§ 34, stk. 6. Forslaget skal sikre, at de grundværdier, der ansættes, afspejler såvel faktisk som mulig
anvendelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 29 og 30. Grundværdien udgøres herefter af den højeste
grundværdi af de ansatte grundværdier, jf. ejendomsvurderingslovens § 18, stk. 2.
Det bemærkes, at de faktiske og planlagte anvendelser uanset forslaget vil skulle fastlægges efter
reglerne i ejendomsvurderingslovens §§ 18-19 og §§ 20-20 a.
Det foreslås i
stk. 2,
at erhvervsejendomme m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4, der
anvendes til etageboligbebyggelse, jf. § 19 a, stk. 1, ikke vil skulle henføres til en af de kategorier,
som erhvervsejendomme m.v. efter den foreslåede § 34, stk. 1, vil skulle henføres til.
Der vil således alene skulle ansættes grundværdier efter § 19 a for sådanne ejendomme.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 29, hvorefter det er foreslået, at der for
ejendomme, der anvendes til etageboligbebyggelse, jf. § 19 a, vil skulle foretages en eller flere
kategoriseringer efter det foreslåede stk. 1, hvis det efter forskrifter som nævnt i § 18, stk. 1, er
muligt at anvende grunden til andet end det, der følger af den faktiske anvendelse.
Det vil således alene være de ejendomme, der anvendes og alene kan anvendes til
etageboligbebyggelse, der ikke vil skulle henføres til en af de kategorier, der er oplistet i det
foreslåede stk. 1.
Til nr. 29
Efter ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, beslutter Skatteforvaltningen som led i vurderingen, om
en ejendom skal kategoriseres som en ejerbolig, jf. § 4, en landbrugsejendom, en skovejendom eller
en erhvervsejendom, grunde, der ligger i et kolonihaveområde, jf. § 2 i lov om kolonihaver eller
anden ejendom, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 3, stk. 1, nr. 4.
Skatteforvaltningens beslutning, om hvilken kategori en ejendom skal kategoriseres som, skal
træffes ud fra en bedømmelse af ejendommens samlede karakter. Her indgår oplysninger i
Bygnings- og Boligregistret om den registrerede anvendelse af bygninger beliggende på grunden og
oplysninger fra offentlige registre i øvrigt, jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 2.
59
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Ved ”grundværdi” forstås værdien af grunden i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden
vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. ejendomsvurderingslovens §
17, stk. 1.
Erhvervsejendomme m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4, vurderes på grundlag af
oplysninger fra offentlige registre eller offentlige myndigheder om grundareal, bygningsareal,
beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygningerne af betydning for
vurderingen på vurderingstidspunktet
For erhvervsejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse til
ejerlejligheder, hvilket vil sige boligbebyggelse med mindst to etager og vandrette lejlighedsskel, jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat, s. 60, ansættes en eller flere grundværdier efter §
19 a.
Det foreslås i
stk. 3,
at der for ubebyggede ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, der
ikke anvendes til en af de anvendelser, der er nævnt i de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3-5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, alene vil skulle foretages kategorisering efter det foreslåede stk. 6.
Da erhvervsejendomme efter det foreslåede § 34, stk. 1, vil skulle kategoriseres ud fra faktisk
anvendelse, foreslås det, at der for ubebyggede ejendomme, der ikke anvendes til en af de
anvendelser, der er nævnt i det foreslåede stk. 1, nr. 3-5, dvs. lager og logistik, industri og rekreativt
anlæg, alene vil skulle foretages kategorisering ud fra planlagt anvendelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
28.
Forslaget skal sikre, at de grundværdier, der vil skulle ansættes for ubebyggede ejendomme
omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, vil afspejle den planlagte anvendelse, og at
erhvervsejendomme, der ikke er bebygget, ikke vil skulle henføres til en kategori efter det
foreslåede § 34, stk. 1, som ejendommen ikke naturligt hører til i.
Visse ubebyggede ejendomme foreslås dog at skulle henføres til en kategori efter stk. 1. Dette
skyldes, at den faktiske anvendelse af en erhvervsejendom ikke altid vil forudsætte, at der opføres
en bygning på grunden.
Det bemærkes, at der vil skulle ansættes grundværdier for de ejendomme, der er omfattet af de
foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, på baggrund af grundarealet, og at de
foreslåede § 34 b, stk. 2 og 3, derfor afspejler, at den faktiske anvendelse af den type
erhvervsejendom ikke nødvendigvis forudsætter, at der er opført en bygning på grunden, ligesom
det typisk ikke i overvejende grad er bygningen, men i højere grad grunden, der skaber værdi for
det pågældende erhverv.
Det foreslås i
stk. 4,
at den kategorisering, der vil skulle foretages efter det foreslåede § 34, stk. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28, vil skulle foretages ud fra en bedømmelse af ejendommens samlede
karakter.
Heri ligger, at det vil skulle vurderes, hvad der er ejendommens hovedanvendelse.
60
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Vurderingen af, hvad en ejendoms hovedanvendelse er, vil bl.a. skulle ske ud fra de oplysninger,
der er i Bygnings- og Boligregisteret om grund og bygninger, og oplysninger i offentlige registre i
øvrigt, herunder oplysninger fra plandataregistret m.v., jf. ejendomsvurderingslovens §§ 18-19 og
§§ 20-20 a.
Anvendes en ejendom eksempelvis til såvel butik som lager, vil hovedanvendelsen i
udgangspunktet være butik.
Det bemærkes, at nogle erhvervsejendomme vil skulle opdeles, så der ansættes grundværdier for de
forskellige dele af ejendommen, jf. de foreslåede stk. 5 og 6.
Det foreslås i
stk. 5, 1. pkt.,
at anvendes en væsentlig del af en ejendom omfattet af det foreslåede §
34, stk. 1, til anden anvendelse end den anvendelse, ejendommen efter det foreslåede § 34, stk. 1, er
henført til en kategori ud fra, vil der skulle ansættes en grundværdi for denne del af ejendommen ud
fra den faktiske anvendelse af delejendommen, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
En række erhvervsejendomme anvendes til flere forskellige formål, herunder formål, der er så
forskellige, at havde der været tale om to ejendomme, ville de skulle have været henført til to
forskellige kategorier efter det foreslåede § 34, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
Erhvervsejendomme vil også ofte blive anvendt til såvel et erhvervsmæssigt formål andet end
landbrug og skovbrug og et eller flere formål, der ikke er erhvervsmæssige eller til landbrug eller
skovbrug.
Forslaget skal sikre, at beskatningsgrundlaget for erhvervsejendomme, der anvendes til flere
forskellige formål, afspejler disse anvendelser.
Det bemærkes, at nogle anvendelser understøtter hovedanvendelsen, og at der således ikke altid vil
skulle ansættes en grundværdi for den del af en ejendom, der anvendes til et andet formål end
hovedanvendelsen. Som eksempel kan nævnes en lagerbygning på en ejendom, der efter det
foreslåede § 34, stk. 1, vil skulle henføres til kategorien industri.
Det bemærkes desuden, at anvendes en del af en ejerbolig, landbrugs- eller skovejendom til en eller
flere af de i stk. 1 nævnte anvendelser, vil denne del i nogle tilfælde skulle opdeles efter dette
stykke.
Det foreslås i
2. pkt.,
at i det omfang en ikke ubetydelig del af en erhvervsejendom anvendes til
anden erhvervsmæssig anvendelse end den anvendelse, ejendommen er henført til en kategori ud fra
efter det foreslåede § 34, stk. 1, og landbrug eller skovbrug, vil delejendommen skulle henføres til
en kategori efter det foreslåede § 34, stk. 1, til brug for ansættelse af en grundværdi for
delejendommen.
Forslaget skal sikre, at beskatningsgrundlaget for ejendommen afspejler, at der er tale om en
ejendom, der anvendes til flere forskellige erhvervsmæssige formål.
Det foreslås i
3. pkt.,
at ansættes der en grundværdi for delejendommen ud fra den faktiske
anvendelse af delejendommen, vil der skulle ansættes en grundværdi for den øvrige del af
ejendommen ud fra den kategori, ejendommen efter det foreslåede § 34, stk. 1, er henført til.
61
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Efter forslaget vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra den kategori, ejendommen er henført til
efter det foreslåede § 34, stk. 1, for den del af ejendommen, der anvendes til dette formål, samt
eventuelle ikke ubetydelige dele af ejendommen, der anvendes til andre formål, jf. lovforslagets § 1,
nr. 28.
Forslaget skal sikre, at beskatningsgrundlaget for ejendommen afspejler, at der er tale om en
ejendom, der anvendes til flere forskellige formål.
Det foreslås i
stk. 6, 1. pkt.,
at der, hvor det efter forskrifter som nævnt i § 18, stk. 1, er muligt at
anvende en ejendom omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, til andet end det, der følger af den
faktiske anvendelse, vil skulle ansættes en grundværdi for ejendommen ud fra den eller de mulige
anvendelser.
Dermed vil der skulle foretages en eller flere kategoriseringer efter det foreslåede § 34, stk. 1, hvis
det efter forskrifter som nævnt i § 18, stk. 1, er muligt at anvende ejendommen til anden
erhvervsmæssig anvendelse end land- og skovbrug og det, der følger af den faktiske anvendelse.
Derudover vil der skulle ansættes grundværdier ud fra andre anvendelser, dvs. beboelse,
etageboligbebyggelse, landbrug og skovbrug, i det omfang ejendommen kan anvendes hertil.
Forslaget skal sikre, at der tages højde for mulige anvendelser, der ikke stemmer overens med den
faktiske.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med de foreslåede § 34, stk. 2 og 3, hvorefter visse
ejendomme ikke vil skulle henføres til en kategori ud fra faktisk anvendelse.
Det foreslås i
2. pkt.,
at kan en ejendom omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, anvendes til andet
end det, der følger af den faktiske anvendelse, og er en sådan anvendelse omfattet af det foreslåede
§ 34, stk. 1, nr. 1-7, vil ejendommen skulle henføres til en kategori ud fra denne anvendelse.
Heri ligger, at ejendomme, der kan anvendes til flere forskellige erhvervsmæssige anvendelser, dog
ikke landbrug og skovbrug, samt etageboligbebyggelse, vil skulle henføres til en kategori efter det
foreslåede § 34, stk. 1, ud fra den eller de mulige anvendelser.
Forslaget skal sikre, at der ansættes ensartede grundværdier for ejendomme, der er sammenlignelige
for så vidt angår størrelse, beliggenhed og planlagt anvendelse, uanset at de anvendes til forskellige
erhvervsmæssige formål.
Derudover skal forslaget ses i sammenhæng med de foreslåede § 34, stk. 2 og 3, hvorefter visse
ejendomme ikke vil skulle henføres til en kategori ud fra faktisk anvendelse.
Det foreslås i
3. pkt.,
at der, hvor det er muligt at anvende en del af en ejendom omfattet af § 34, stk.
1, til en eller flere anvendelser, hele ejendommen ikke kan anvendes til, vil skulle ansættes en
grundværdi for delejendommen ud fra den eller de mulige anvendelser.
62
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
I det omfang en del af en ejendom kan anvendes til en anvendelse, hele ejendommen ikke kan
anvendes til, vil ejendommen skulle opdeles, og der vil således skulle ansættes en grundværdi for
denne del og den øvrige del, jf. desuden det foreslåede 5. pkt.
Forslaget skal sikre, at der ansættes grundværdier, der afspejler de forskellige mulige anvendelser af
en ejendom, herunder dele af en ejendom.
Det foreslås i
4. pkt.,
at er en mulig anvendelse af en delejendom, jf. det foreslåede 2. pkt., omfattet
af det foreslåede § 34, stk. 1, vil delejendommen skulle henføres til en kategori efter det foreslåede
§ 34, stk. 1, ud fra den mulige anvendelse. Dette vil dog ikke skulle gælde, hvor delejendommen
anvendes til etageboligbebyggelse, jf. § 19 a, stk. 1.
Dermed vil delejendommen skulle henføres til en af de i det foreslåede § 34, stk. 1, oplistede
kategorier ud fra den eller de mulige anvendelser til brug for ansættelse af en eller flere
grundværdier.
Efter forslaget vil en for delejendommen ansat grundværdi skulle lægges sammen med en for den
øvrige ejendom ansatte grundværdi.
Det bemærkes, at erhvervsejendomme, der anvendes til etageboligbebyggelse, jf. § 19 a, stk. 1, ikke
vil skulle henføres til en kategori efter det foreslåede § 34, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 28,
hvorfor det foreslås, at dette også vil skulle gælde delejendomme, der anvendes til
etageboligbebyggelse.
Det foreslås i
5. pkt.,
at der, hvor der er foretaget en kategorisering efter enten det foreslåede 3. pkt.
eller det foreslåede 4. pkt., vil skulle ansættes en grundværdi for den øvrige del af ejendommen ud
fra den eller de mulige anvendelser, ejendommen er kategoriseret ud fra.
Efter forslaget vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra den eller de kategorier, ejendommen er
henført til ud fra en eller flere mulige anvendelser, for den del af ejendommen, der kan anvendes til
formålet, samt eventuelle ikke-væsentlige dele af ejendommen, der kan anvendes til andre formål.
Det foreslås i
6. pkt.,
at grundværdien vil skulle ansættes til det, der giver den højeste grundværdi.
Grundværdien for en ejendom vil skulle fastsættes til den højeste af de grundværdier, der ansættes
ud fra de forskellige faktiske og planlagte anvendelser, herunder kategoriseringer efter det
foreslåede § 34, stk. 1.
Dette forslag skal sikre, at beskatningsgrundlaget afspejler den bedste økonomiske anvendelse af
grunden, samt at der ansættes ensartede grundværdier for ejendomme, der kan anvendes og udnyttes
ens, men som faktisk anvendes eller udnyttes forskelligt. Dog ikke hvor en ejendom er udnyttet til
andet eller mere end der følger efter den mulige anvendelse og udnyttelse efter § 18, stk. 1.
Det foreslås i
stk. 7,
at der, hvis en del af en ejendom omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1- 3, anvendes til en
eller flere af de i stk. 1 nævnte anvendelser, vil skulle foretages en kategorisering efter stk. 1 for den
del til brug for ansættelsen af grundværdien efter § 20, stk. 1 og 2.
63
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Efter forslaget vil der, hvis en del af en ejerbolig, landbrugs- eller skovejendom anvendes til en eller
flere af de i stk. 1 nævnte anvendelser, vil skulle foretages en kategorisering efter stk. 1 for denne
del.
Forslaget sikrer således, at der ansættes grundværdier for de dele af ejendomme omfattet af § 3, stk.
1, nr. 1-3, der anvendes til erhvervsmæssige formål, ud fra disse anvendelser, og dermed at
beskatningsgrundlaget afspejler, at der er tale om en blandet ejendom, også hvor ejendommen ikke
er kategoriseret som erhvervsejendom m.v. efter § 3, stk. 1, nr. 4.
Blandede ejendomme vil således ifølge forslaget skulle opdeles. I vurderingen af, hvordan en
ejendom skal opdeles, vil en række forhold skulle indgå, herunder hvilke bygninger, der er
beliggende på ejendommen, og deres beliggenhed.
Det foreslås i
stk. 8,
at der til brug for ansættelse af grundværdien efter ejendomsvurderingslovens §
18, stk. 1, vil skulle foretages en kategorisering efter det foreslåede stk. 6, hvis en del af en ejendom
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 1-3, kan anvendes til en eller flere af de anvendelser, der er nævnt i stk. 1,
for denne del af ejendommen. Tilsvarende vil skulle gælde, hvis hele ejendommen kan anvendes til
en eller flere af de i stk. 1 nævnte anvendelser.
Efter forslaget vil der, hvis en del af en ejerbolig, landbrugsejendom eller skovejendom, kan
anvendes til en eller flere af de anvendelser, der er nævnt i stk. 1, skulle foretages en kategorisering
efter stk. 5 for denne del. Kan en ejerbolig, landbrugsejendom eller skovejendom anvendes til en
eller flere af de i stk. 1 nævnte anvendelser, vil der efter forslaget på tilsvarende vis skulle foretages
en kategorisering efter stk. 5 for hele ejendommen.
Forslaget skal således sikre, at der ansættes en eller flere grundværdier for sådanne ejendomme og
delejendomme ud fra planlagte erhvervsmæssige anvendelser andet end landbrug og skovbrug.
Dermed vil f.eks. landbrugsejendomme, der kan anvendes til andet erhvervsmæssigt formål end
landbrug eller skovbrug, skulle henføres til en kategori efter det foreslåede § 34, stk. 1, til brug for
ansættelse af en grundværdi.
Til nr. 30
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den forventelige kontantværdi i fri handel for en
ejendom af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige
karakteristika ansættes ved vurdering af en ejendom, hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk
konstateret handelspris. Landbrugs- og skovbrugsejendomme vurderes ikke efter denne norm.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., forstås ved grundværdien værdien af grunden
i ubebygget stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet bedst muligt i
økonomisk henseende.
Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 34, at erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1,
nr. 4, vurderes på grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentlige myndigheder om
grundareal, bygningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende grunden og
bygningerne af betydning for vurderingen på vurderingstidspunktet.
64
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Der vil som udgangspunkt skulle ansættes grundværdier for ejerlejligheder, dog ikke
erhvervsejerlejligheder beliggende i ejendomme, der ikke faktisk anvendes eller kan anvendes til
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, efter § 19 a, stk. 2 og 3.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, ansættes der for ejendomme, der alene anvendes til
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, en grundværdi for hver enkelt ejerlejlighed ved fra en
standardiseret ejendomsværdi for ejerlejligheden at fratrække ejerlejlighedens bygningsværdi, jf.
ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis der efter plangrundlaget er et uudnyttet
etageareal til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, tillægges grundværdien for de enkelte
ejerlejligheder desuden en andel af det uudnyttede etageareal fordelt efter § 21. Grundværdien for
det uudnyttede etageareal opgøres med udgangspunkt i værdien pr. kvadratmeter for en
gennemsnitlig, standardiseret ejerlejlighed.
Ved etageboligbebyggelse til ejerligheder forstås boligbebyggelse med mindst to etager og
vandrette lejlighedsskel, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 71 som fremsat, s. 60.
For ejendomme, der ikke anvendes til etageboligbebyggelse til ejerlejligheder, ansættes derimod en
grundværdi efter den anvendelse og udnyttelse, der er mulig efter plangrundlaget eller anden
offentlig regulering, og den faktiske anvendelse, dog således at værdien af muligheden for at opføre
etageboligbebyggelse til ejerlejligheder ansættes efter ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 2, jf.
ejendomsvurderingslovens § 19 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.
For ejendomme, der ikke alene anvendes til etageboligbebyggelse, ansættes grundværdien for den
del af grunden, der anvendes til etageboligbebyggelse efter § 19 a, stk. 2 og 3, mens grundværdien
for den øvrige del af grunden ansættes efter § 19 a, stk. 4, dog således at værdien af den anvendelse
og udnyttelse, der er mulig i henhold til plangrundlaget eller anden offentlig regulering, jf. § 18,
eller den faktiske anvendelse, jf. § 20, fordeles efter § 21 for denne del af grunden.
Grundværdier for ejendomme, der udelukkende kan anvendes til andre formål end beboelse,
ansættes eksklusive moms, jf. ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 2, 2. pkt. Tilsvarende gælder,
hvis en del af grunden udelukkende kan anvendes til andre formål end beboelse, for den del af
grunden, jf. § 17, stk. 2, 2. pkt. Kan en grund både anvendes til beboelse og andre formål, afhænger
det af, hvad der anses for den bedste økonomiske anvendelse, om grundværdien skal ansættes
eksklusive eller inklusive moms, jf. § 17, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslås i
§ 34 a, stk. 1,
at der for ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 35, der er opdelt i ejerlejligheder vil skulle ansættes en grundværdi for hver
ejerlighed efter § 19 a, stk. 2 og 3, dog således at en tredjedel af værdien fratrækkes.
Den foreslåede ændring skal sikre, at der ansættes grundværdier for ejerlejligheder i ejendomme,
der anvendes til butik eller kontor, efter § 19 a, stk. 2 og 3, i det omfang ejendommen helt eller
delvist er beliggende i byzone, og det efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller
anden offentlig regulering er muligt at bebygge grunden med mindst 60 pct. og at bygge enten 2
eller flere etager eller med en bygningshøjde på mindst 10 m. Tilsvarende vil der skulle ansættes
grundværdier efter § 19 a, stk. 2, og 3, hvis ejendommen er beliggende i byzone og faktisk er
bebygget med mindst 60 pct. og i 2 eller flere etager eller med en bygningshøjde på mindst 10 m.
65
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Det skal således sikre, at der for ejerlejligheder i ejendomme, der ikke anvendes og ikke kan
anvendes til etageboligbebyggelse, og for ejerlejligheder i ejendomme, der anvendes eller kan
anvendes til etageboligbebyggelse, ansættes sammenlignelige grundværdier.
Det bemærkes, at der for ejerlejligheder, der anvendes til erhvervsmæssige formål, allerede ofte vil
skulle ansættes grundværdier efter § 19 a, stk. 2 og 3, og forslaget sikrer således, at der for
ejerlejligheder, der ikke anvendes eller kan anvendes til beboelse, også vil skulle ansættes en
grundværdi efter § 19 a, stk. 2 og 3.
Det bemærkes, at grundværdier for erhvervsejerlejligheder ansat efter det foreslåede stk. 1 efter den
foreslåede § 34 d vil skulle ansættes eksklusive moms.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 34 b, stk. 1, hvorefter det er foreslået, at der
for erhvervsejendomme omfattet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 2 og 6, vil skulle trækkes en
tredjedel fra den værdi, der fremkommer ved fra en standardiseret ejendomsværdi for ejendommen
at trække ejendommens bygningsværdi fra. Forslaget om at fratrække en tredjedel skal tage højde
for, at der er forskel på udnyttelsesprocenterne for erhvervsejendomme og ejerboliger.
Forslaget om at trække en tredjedel fra den værdi, der fremkommer ved at ansætte en grundværdi
efter § 19 a, stk. 2 og 3, skal sikre, at grundværdierne for butik og kontor omfattet af det foreslåede
§ 34, stk. 1, nr. 1, og butik og kontor omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 2, får
sammenlignelige grundværdier.
Det foreslås med
stk. 2,
at der for erhvervsejendomme, der er omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1,
nr. 1, og ikke er opdelt i ejerlejligheder, vil skulle ansættes en grundværdi efter § 19 a, stk. 4, dog
således at en tredjedel af værdien fratrækkes.
Efter forslaget vil der således skulle ansættes grundværdier efter § 19 a, stk. 4, for
erhvervsejendomme m.v., der ikke er opdelt i ejerligheder og skal henføres til kategorien butik og
kontor helt eller delvist beliggende i byzone, hvor det efter forskrifter udstedt i medfør af
planlovgivningen eller anden offentlig regulering er muligt at bebygge grunden med mindst 60 pct.
og bygge enten 2 eller flere etager eller med en bygningshøjde på mindst 10 m, eller hvor grunden
faktisk er bebygget med mindst 60 pct. og i 2 eller flere etager eller med en bygningshøjde på
mindst 10 m.
Forslaget skal sikre, at grundværdier for erhvervsejendomme, der er sammenlignelige med
ejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse, ansættes på samme
måde som grundværdier for disse ejendomme. Erhvervsejendomme er forskelligartede, og nogle af
de erhvervsejendomme, der anvendes til butik og kontor, vil i højere grad være sammenlignelige
med ejerlejligheder end enfamilieshuse.
Forslaget skal desuden sikre, at grundværdierne for erhvervsejendomme, der vil være omfattet af
det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 1, er sammenlignelige med grundværdierne for erhvervsejendomme,
der kan anvendes til etageboligbebyggelse, og som der derfor allerede vil skulle ansættes
grundværdier efter § 19 a for.
Det bemærkes, at grundværdier ansat efter det foreslåede § 34 d, stk. 2, vil skulle ansættes
eksklusive moms.
66
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 34 b, stk. 1, hvorefter det er foreslået, at der
for erhvervsejendomme omfattet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 2 og 6, vil skulle trækkes en
tredjedel fra den værdi, der fremkommer ved fra en standardiseret ejendomsværdi for ejendommen
at trække ejendommens bygningsværdi fra. Forslaget om at fratrække en tredjedel skal tage højde
for, at der er forskel på udnyttelsesprocenterne for erhvervsejendomme og ejerboliger.
Forslaget om at trække en tredjedel fra den værdi, der fremkommer ved at ansætte en grundværdi
efter § 19 a, stk. 4, skal sikre, at grundværdierne for butik og kontor omfattet af det foreslåede § 34,
stk. 1, nr. 1, og butik og kontor omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 2, får sammenlignelige
grundværdier.
Det foreslås desuden med
stk. 3,
at der for erhvervsejendomme omfattet af den foreslåede § 34, stk.
1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, der er delvist opdelt i ejerlejligheder, vil skulle ansættes
grundværdier efter § 19 a, stk. 5, dog således at en tredjedel af værdien fratrækkes.
Der vil efter forslaget skulle ansættes grundværdier efter § 19 a, stk. 5, for erhvervsejendomme, der
henføres til kategorien butik og kontor helt eller delvist beliggende i byzone, hvor det efter
forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering er muligt at
bebygge grunden med mindst 60 pct. og bygge enten 2 eller flere etager eller med en bygningshøjde
på mindst 10 m, eller hvor grunden faktisk er bebygget med mindst 60 pct. og i 2 eller flere etager
eller med en bygningshøjde på mindst 10 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
Heri ligger, at der vil skulle ansættes grundværdier for ejerlejligheder i sådanne ejendomme efter §
19 a, stk. 2 og 3, mens der vil skulle ansættes en grundværdi for den øvrige del af grunden efter § 19
a, stk. 4, dog således, at værdien af den anvendelse og udnyttelse, der er mulig i henhold til
plangrundlaget eller anden offentlig regulering, jf. § 18, eller den faktiske anvendelse, jf. § 20,
fordeles efter § 21 for denne del af grunden.
Forslaget skal sikre, at der ansættes grundværdier for erhvervsejendomme, der er sammenlignelige
med ejendomme, der faktisk anvendes eller kan anvendes til etageboligbebyggelse, på samme
måde, som der ansættes grundværdier for disse ejendomme.
Det bemærkes, at grundværdier ansat efter det foreslåede § 34 d, stk. 3, vil skulle ansættes
eksklusive moms.
Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 34 b, stk. 1, hvorefter det er foreslået, at der
for erhvervsejendomme omfattet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 2 og 6, vil skulle trækkes en
tredjedel fra den værdi, der fremkommer ved fra en standardiseret ejendomsværdi for ejendommen
at trække ejendommens bygningsværdi fra. Forslaget om at fratrække en tredjedel skal tage højde
for, at der er forskel på udnyttelsesprocenterne for erhvervsejendomme og ejerboliger.
Forslaget om at trække en tredjedel fra den værdi, der fremkommer ved at ansætte en grundværdi
efter § 19 a, stk. 5, skal sikre, at grundværdierne for butik og kontor omfattet af det foreslåede § 34,
stk. 1, nr. 1, og butik og kontor omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 2, får sammenlignelige
grundværdier.
67
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Det foreslås desuden med
stk. 4,
at der for ejendomme, der er omfattet af stk. 1-3 og kan anvendes
til etageboligbebyggelse, jf. § 19 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, uanset stk. 1-3 ikke vil skulle
trækkes en tredjedel fra de værdier, der fremkommer ved at ansætte grundværdier efter § 19 a, stk. 2
og 3, § 19 a, stk. 4, eller § 19 a, stk. 5.
Hermed sikres det, at alle ejendomme, der kan anvendes til etageboligbebyggelse, ansættes inklusiv
moms, hvorved grundværdierne i ubebygget stand vil være ens for ejendomme, der kan anvendes til
det samme.
Det foreslås i
§ 34 b, stk. 1,
at der for erhvervsejendomme omfattet af den foreslåede § 34, stk. 1, nr.
2 og 6, ansættes en grundværdi ud fra to tredjedele af grundværdien pr. kvadratmeter boligareal for
et standardiseret enfamiliehus med samme beliggenhed og en grund af standardstørrelse.
Omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 2, er ejendomme, der anvendes til butik og kontor, i det
omfang de ikke er omfattet af nr. 1. Det vil sige erhvervsejendomme, der anvendes til butik og
kontor, men ikke kan henføres til kategorien butik og kontor helt eller delvist beliggende i byzone,
hvor det efter forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller anden offentlig regulering er
muligt at bebygge grunden med mindst 60 pct. og bygge enten 2 eller flere etager eller med en
bygningshøjde på mindst 10 m, eller hvor grunden faktisk er bebygget med mindst 60 pct. og i 2
eller flere etager eller med en bygningshøjde på mindst 10 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
Omfattet af § 34, stk. 1, nr. 6, er grunde, der ligger i kolonihaveområder, jf. § 2 i lov om
kolonihaver.
Forslaget indebærer, at der for erhvervsejendomme omfattet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 2 og 6,
jf. lovforslagets § 1, nr. 28, vil skulle ansættes en standardiseret grundværdi pr. kvadratmeter
boligareal for et standardiseret enfamilieshus, samt ud fra det faktiske henholdsvis planlagte
bygningsareal, jf. det foreslåede 2. pkt.
De standardiserede værdier vil efter forslaget skulle ansættes på baggrund af en
alternativomkostningsmodel og dermed en alternativ anvendelse. Da beboelse anses for den mest
sandsynlige alternative anvendelse, vil der skulle tages udgangspunkt i grundværdikurven for
enfamilieshuse, hvilket vil sige handler med ubebyggede grunde, hvorpå der kan opføres
enfamilieshuse og/eller rækkehuse m.v. Der vil desuden skulle tages udgangspunkt i
standardiserede enfamilieshuse.
Den standardiserede grundværdi vil afspejle erhvervsejendommes beliggenhed, dog således at der
ikke korrigeres for eksempelvis afstand til hav og motorvejsafkørsler.
Forslaget om at skalere den standardiseret grundværdi for ejendommen til to tredjedele, skal sikre,
at der tages højde for, at der er forskel på udnyttelsesprocenterne for erhvervsejendomme og
ejerboliger, og at der ellers vil blive ansat for høje grundværdier for erhvervsejendomme efter
alternativomkostningsmodellen.
I standardiseret enfamilieshus ligger, at det hus, der tages udgangspunkt i, har en række nærmere
68
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
fastsatte karakteristika, bl.a. et bestemt opførelsesår og boligareal.
Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at standardiseringen, det vil her sige karakteristika for det
standardiserede enfamilieshus, vil ændre sig fra den ene vurderingstermin til den næste.
Det foreslås i
stk. 2,
at der for ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3 og 4, ansættes
en grundværdi ud fra halvdelen af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret
enfamiliehus med samme beliggenhed og en grund af standardstørrelse.
Omfattet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, er erhvervsejendomme,
der efter forslaget vil skulle henføres til kategorierne lager og logistik og industri.
For erhvervsejendomme omfattet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3 og 4, vil der således skulle
beregnes en grundværdi på baggrund af grundarealet og den standardiserede grundværdi pr.
kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus.
De standardiserede værdier vil efter forslaget skulle ansættes på baggrund af en alternativ
anvendelse. Beboelse anses for den mest sandsynlige alternative anvendelse, og der vil derfor skulle
tages udgangspunkt i grundværdikurven for enfamilieshuse og dermed i handler med ubebyggede
grunde, hvorpå der kan opføres enfamilieshuse og/eller rækkehuse m.v. Der vil desuden skulle tages
udgangspunkt i standardiserede enfamilieshuse.
Det foreslås, at grundværdien vil skulle ansættes på baggrund af ejendommens grundareal, da lager
og logistik og industri anses for pladskrævende erhverv, og det derfor ikke vil være hensigtsmæssigt
at ansætte en grundværdi på baggrund af bygningsarealet. Er der eksempelvis tale om en
erhvervsejendom, der anvendes til køreteknisk anlæg, vil det ikke være hensigtsmæssigt at ansætte
en grundværdi på baggrund af bygningsarealet for en bygning på f.eks. 200 m².
Det bemærkes, at den standardiserede grundværdi for ejendommen vil afspejle
erhvervsejendommes beliggenhed, dog således at der ikke korrigeres for eksempelvis afstand til hav
og motorvejsafkørsler.
Forslaget om at halvere grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret
enfamilieshus skal sikre, at grundværdier for ejendomme omfattet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 2
og 7, afspejler de omkostninger, der vil være forbundet med at omdanne eksempelvis en
industriejendom til beboelse. Forslaget om halvering af værdien forventes samtidig at have den
konsekvens, at grundværdierne for de forskellige erhvervstyper er afstemt med det relative niveau
for leje, dvs. at forholdet mellem grundværdi for industriejendomme og parcelhuse vil være det
samme som forholdet mellem leje for industriejendomme og lejeboliger.
I standardiseret enfamilieshus ligger, at det hus, der tages udgangspunkt i, har en række nærmere
fastsatte karakteristika, bl.a. et bestemt opførelsesår og en bestemt grundstørrelse.
Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at standardiseringen, det vil her sige karakteristika for det
standardiserede enfamilieshus, vil ændre sig fra den ene vurderingstermin til den næste.
69
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Det foreslås i
stk. 3,
at der for ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 5, ansættes en
grundværdi ud fra en tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret
enfamiliehus med samme beliggenhed og en grund af standardstørrelse.
For erhvervsejendomme omfattet af de foreslåede § 34, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, vil
der således skulle beregnes en grundværdi på baggrund af grundarealet og den standardiserede
grundværdi pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus.
De standardiserede værdier vil efter forslaget skulle ansættes på baggrund af en alternativ
anvendelse. Beboelse anses for den mest sandsynlige alternative anvendelse, og der vil derfor skulle
tages udgangspunkt i grundværdikurven for enfamilieshuse og dermed i handler med ubebyggede
grunde, hvorpå der kan opføres enfamilieshuse og/eller rækkehuse m.v. Der vil desuden skulle tages
udgangspunkt i standardiserede enfamilieshuse.
Det foreslås, at grundværdien for ejendommen vil skulle ansættes på baggrund af ejendommens
grundareal, da der er tale om pladskrævende erhverv, og det derfor ikke vil være hensigtsmæssigt at
ansætte en grundværdi på baggrund af bygningsarealet. Er der eksempelvis tale om en
erhvervsejendom, der anvendes til golfbane, vil det ikke være hensigtsmæssigt at ansætte en
grundværdi på baggrund af bygningsarealet for en bygning på f.eks. 200 m².
Det bemærkes, at den standardiserede grundværdi for ejendommen vil afspejle
erhvervsejendommes beliggenhed, dog således at der ikke korrigeres for eksempelvis afstand til hav
og motorvejsafkørsler.
Forslaget om at nedskalere grundværdier for grunde i kategorien rekreativt anlæg, jf. lovforslagets §
1, nr. 28, ved at ansætte grundværdierne til en tiendedel af den standardiserede grundværdi pr.
kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus skal afspejle, at rekreative arealer er
kendetegnet ved ingen eller en meget begrænset byggeret, hvorfor værdien af sådanne grunde vil
være betragteligt lavere end grundværdier for grunde, der kan anvendes til andre erhvervstyper.
Det bemærkes, at grundværdier ansat efter det foreslåede stk. 3 ikke vil skulle ansættes eksklusive
moms. Anvendelsen af rekreative arealer vil typisk ikke være erhvervsmæssig, og den normale
slutbruger er derfor typisk heller ikke momspligtig. Dette vil betyde, at grundværdierne for
rekreative anlæg i gennemsnit vi udgøre en fjerdedel af grundværdierne for lager- og logistik
ejendomme og industriejendomme, der efter den foreslåede § 34 d vil skulle ansættes eksklusive
moms.
Efter forslaget vil der ud fra grundværdikurven og et standardiseret enfamilieshus skulle beregnes
en standardiseret bygningsværdi pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus.
I standardiseret enfamilieshus ligger, at det hus, der tages udgangspunkt i, har en række nærmere
fastsatte karakteristika, bl.a. et bestemt opførelsesår og en bestemt grundstørrelse.
Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at standardiseringen, det vil her sige karakteristika for det
standardiserede enfamilieshus, vil ændre sig fra den ene vurderingstermin til den næste.
70
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Det foreslås i
§ 34 c,
at Skatteforvaltningen vil skulle træffe afgørelse om, efter hvilken
bestemmelse i kapitel 7 der skal ansættes en grundværdi for ejendomme omfattet af det foreslåede §
34, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
Det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 8, er en residualkategori, og det er således de erhvervsejendomme,
som ikke kan henføres til de øvrige kategorier, der skal henføres til kategorien anden anvendelse
end anført i nr. 1-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 28.
Da sådanne erhvervsejendomme ikke umiddelbart kan henføres til en af de øvrige kategorier, skal
forslaget sikre, at det er muligt for Skatteforvaltningen at indplacere specielle ejendomme i den
kategori, som ejendommen minder mest om. Er der f.eks. tale om en meget pladskrævende
erhvervstype, vil det være nærliggende at indplacere den sammen med lager og logistik.
Det foreslås i
§ 34 d,
at grundværdier ansat efter de foreslåede § 34 a og § 34 b, stk. 1 og 2, vil
skulle ansættes eksklusive moms.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter det er foreslået at ophæve §
17, stk. 2, 2. og 3. pkt., således, at det af § 17, stk. 2, alene fremgår, at grundværdier vil skulle
ansættes inklusive moms.
Efter forslaget vil grundværdier for erhvervsejendomme skulle ansættes eksklusive moms. For
ejendomme, der kan anvendes til såvel beboelse som f.eks. industri, vil der skulle ansættes
grundværdier ud fra begge anvendelser. Disse grundværdier vil skulle ansættes henholdsvis
inklusive og eksklusive moms.
Til nr. 31
Overskriften til kapitel 8, er i dag
”Fordelinger”.
Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 32-37, vil der i kapitel 8 også være regler om
ansættelse af ejendomsværdier og grundværdier for blandede ejendomme m.v.
Det foreslås derfor, at overskriften til kapitel 8 affattes således:
”Ansættelser
og fordelinger af
ejendomsværdi og grundværdi for blandede ejendomme m.v.”.
Til nr. 32-34
Efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, fordeles ejendomsværdien for en ejendom, bortset fra
en landbrugs- eller en skovejendom, der anvendes til såvel boligformål som til erhvervsmæssige
formål, på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt, hvis ejendommen bebos af ejeren
eller ejerne.
Det er nødvendigt at fordele ejendomsværdien i de tilfælde, hvor en ejendom både anvendes til
boligformål og til erhvervsformål. Dette skyldes, at ejeren af en sådan ejendom skal kunne
ejendomsværdibeskattes af den del af ejendomsværdien, som kan henføres til den del af
ejendommen, som anvendes til beboelse. Der betales ikke ejendomsværdiskat af den del af en
ejendom, der anvendes erhvervsmæssigt.
Fordelingen foretages i form af en værdimæssig fordeling mellem de to dele af ejendommen.
Herved forstås, at den samlede ejendomsværdi fordeles i den værdi, der kan henføres til boligdelen,
71
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
og den værdi, der kan henføres til erhvervsdelen. Fordelingen foretages ikke efter arealstørrelse
eller andre forhold.
En ejendom, der både anvendes til ejerbolig og erhverv, kategoriseres efter § 3, stk. 1, enten som en
ejerbolig eller som en erhvervsejendom m.v., medmindre der er tale om en landbrugs- eller en
skovejendom.
Fordelingen foretages ud fra det aktuelle værdimæssige forhold mellem de to dele af ejendommen.
Dette indebærer, at fordelingen ikke nødvendigvis er konstant fra vurdering til vurdering. For det
første kan den rent arealmæssige fordeling mellem boligarealet og erhvervsarealet ændres. Dernæst
kan der også være tale om, at den værdimæssige vægt af boligareal henholdsvis erhvervsareal
ændres, selv om det arealmæssige forhold ikke ændres. Er prisen på en kvadratmeter boligareal i et
område f.eks. gået op, mens prisen på en kvadratmeter erhvervsareal er konstant, vil den
værdimæssige fordeling mellem de to dele ændre sig i boligdelens favør.
Et tilsvarende fordelingshensyn gør sig gældende for ejerboliger med to selvstændige boligenheder
(tofamilieshuse). Det fremgår derfor af stk. 2, at ejendomsværdien i sådanne tilfælde skal fordeles
på de to boligenheder.
Formålet med fordelingen er, at ejeren/ejerne kan ejendomsværdibeskattes af den del af
ejendommen, som de råder over. Af hensyn til ejendomsværdiskatningen i forbindelse med
ejers/ejeres tilflytning af en (del af) en sådan bolig, er det i visse tilfælde nødvendigt, at der allerede
på dette tidspunkt foreligger en fordeling.
Det er ikke en betingelse for fordeling, at ejeren eller ejerne faktisk bebor ejendommen, og at de i så
fald anvender ejendommen som (helårs)bolig.
Det er kun ejendomsværdien, der skal fordeles. Grundværdien fordeles ikke, da ejeren/ejerne skal
betale grundskyld af ejendommens samlede grundværdi.
Af stk. 3 fremgår, at de samme fordelingsregler gælder, når sådanne ejendomme er omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 5.
Ligningslovens § 16, stk. 9, fastsætter regler om beskatning af værdien af bolig, som stilles til
rådighed som led i ansættelsesforhold, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Ligningslovens § 16 A, stk. 5, omhandler
udbytteudlodning til en hovedaktionær i form af bl.a. sommerbolig eller helårsbolig til rådighed.
Endelig følger det af stk. 4, at der ikke skal foretages fordeling efter stk. 1-3, hvis boligdelen i en
ejendom omfattet af stk. 1-3 ikke anses for færdigbygget og beboelig, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 52, stk. 1.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, ansættes der ikke ejendomsværdier for en række
ejendomme.
Der ansættes bl.a. ikke ejendomsværdier for erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvis der
på vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat. Tilsvarende ansættes der ikke ejendomsværdier for erhvervsejendomme, hvis der
72
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
ikke skal foretages en fordeling efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1. Der ansættes dog
ejendomsværdier for ejendomme ejet af andelsboligforeninger.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 4, at der ikke længere vil skulle ansættes ejendomsværdier for
erhvervsejendomme. Det foreslås, at det heller ikke skal være tilfældet, når der skal opkræves
dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, eller hvis der skal foretages
fordelinger efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1.
Som en konsekvens heraf vil der ikke være en ejendomsværdi at fordele efter § 35, stk. 1, 1. pkt.
For at sikre, at der fortsat ansættes ejendomsværdier på beboelsesdelen af en erhvervsejendom, til
brug for opkrævningen af ejendomsværdiskat, foreslås det derfor, at § 35, stk. 1, 1. pkt., ændres til,
at der skal ansættes en ejendomsværdi på boligdelen af en ejendom, der både anvendes til ejerbolig
og erhverv.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 35, stk. 1, 1. pkt., vil der ikke være behov for
reglen i 2. pkt. om, at fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling, da der foreslås alene at
skulle ansættes en ejendomsværdi for ejerboligdelen af ejendommen.
Det foreslås derfor, at § 35, stk. 1, 2. pkt., udgår.
Det foreslås derudover, at det i § 35, stk. 4, tilføjes, at der heller ikke vil skulle ansættes
ejendomsværdier efter stk. 1, hvis ejerboligdelen af ejendommen ikke er færdigbygget og beboelig,
jf. ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4-5.
Til nr. 35-37
Efter § 36, stk. 1, 1. pkt., foretages der en fordeling af ejendomsværdien, når en ejerbolig, som helt
eller delvis er beliggende i landzone, har et grundareal, der overstiger 5.000 m². Det følger
endvidere af 2. pkt., at fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling.
Efter § 36, stk. 2, anses 5.000 m² for at tilhøre boligdelen efter stk. 1. Hvis det grundareal, der ligger
i umiddelbar forbindelse med boligen, er mindre end 5.000 m², anses kun dette mindre areal for at
høre til boligdelen. Det er således kun denne del af ejendommens værdi, der danner grundlag for
ejendomsværdibeskatningen.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, ansættes der ikke ejendomsværdier for en række
ejendomme.
Der ansættes bl.a. ikke ejendomsværdier for erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvis der
på vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat. Tilsvarende ansættes der ikke ejendomsværdier for erhvervsejendomme, hvis der
ikke skal foretages en fordeling efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1. Der ansættes dog
ejendomsværdier for ejendomme ejet af andelsboligforeninger.
Efter lovforslagets § 1, nr. 4, vil der ikke længere skulle ansættes ejendomsværdier for
erhvervsejendomme. Det foreslås, at det heller ikke skal være tilfældet, når der skal opkræves
73
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, eller hvis der skal foretages
fordelinger efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1.
Som en konsekvens heraf, vil der ikke længere blive ansat ejendomsværdier på andet end
ejerboliger.
Det foreslås derfor, at der ikke længere skal foretages en fordeling af ejendomsværdien efter § 36,
stk. 1, 1. pkt., men at der i stedet alene skal ansættes en ejendomsværdi for beboelsesdelen af
ejendommen.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 36, stk. 1, 1. pkt., vil der ikke være behov for
reglen i 2. pkt. om, at fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling, da der foreslås alene at
skulle ansætte en ejendomsværdi for ejerboligdelen af ejendommen.
Det foreslås derfor, at § 36, stk. 1, 2. pkt., udgår.
Det foreslås herudover som en konsekvens af, at der vil skulle foretages en ansættelse af
ejendomsværdien efter stk. 1, foreslås det, at fordeling af ejendomsværdien i § 36, stk. 2, ændres til
ansættelse af ejendomsværdien.
Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 4.
Til nr. 38-39
Efter ejendomsvurderingslovens § 37, stk. 1, 1. pkt., skal der for ejendomme, der i matriklen er
samnoteret med en vindmølleparcel, foretages en fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og
den del, der knytter sig til vindmølleparcellen. Formålet med dette er, at ejeren skal
ejendomsværdibeskattes af boligdelen af den samlede ejendom og ikke af den del, der knytter sig til
vindmøllen.
I en periode frem til 31. juli 1996 var det muligt for parcelhusejere at købe et mindre areal fra en
landbrugsejendom, hvor der var tilladelse til at opføre en vindmølle, en såkaldt vindmølleparcel.
Det var efter de dagældende regler en forudsætning, at der i matriklen skete en samnotering af
parcelhusgrunden og vindmølleparcellen. Herved bliver parcelhusgrunden og vindmølleparcellen en
samlet fast ejendom, jf. udstykningslovens § 2, uanset det forhold, at de to enheder geografisk kan
ligge langt fra hinanden.
En vindmølle registreres ikke som en bygning i Bygnings- og Boligregistret, men som et teknisk
anlæg, og betragtes ikke som fast ejendom i vurderingsmæssig forstand. Uanset om vindmøllen står
på selve ejerboliggrunden, eller den står på en selvstændig vindmølleparcel, vil en værdi af møllen
ikke indgå i vurderingen af en ejerbolig. Dog vil værdien af en samnoteret vindmølleparcel (uden
mølle) indgå i ejendomsværdien for boligen. Ved fordelingen sikres det, at ejeren kun bliver
ejendomsværdibeskattet af den del af ejendomsværdien, der falder på boligen.
Det følger af stk. 2, at der ikke skal foretages fordeling efter stk. 1, hvis boligdelen af en ejendom
omfattet af stk. 1 ikke anses for færdigbygget og beboelig, jf. ejendomsvurderingslovens § 52, stk.
1.
74
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, ansættes der ikke ejendomsværdier for en række
ejendomme.
Der ansættes bl.a. ikke ejendomsværdier for erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, hvis der
på vurderingstidspunktet ikke skal betales dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal
ejendomsskat. Tilsvarende ansættes der ikke ejendomsværdier for erhvervsejendomme, hvis der
ikke skal foretages en fordeling efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1. Der ansættes dog
ejendomsværdier for ejendomme ejet af andelsboligforeninger.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 4, at det foreslås, at der ikke længere skal ansættes
ejendomsværdier for erhvervsejendomme. Det foreslås, at det heller ikke skal være tilfældet, når der
skal opkræves dækningsafgift efter § 23 A i lov om kommunal ejendomsskat, eller hvis der skal
foretages fordelinger efter § 35, stk. 1 eller 3, jf. stk. 1.
Som en konsekvens heraf, vil der ikke længere blive ansat ejendomsværdier på andet end
ejerboliger.
Det foreslås derfor, at der ikke længere skal foretages en fordeling af ejendomsværdien efter § 37,
stk. 1, 1. pkt., men at der i stedet alene skal ansættes en ejendomsværdi for beboelsesdelen af
ejendommen.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, 1. pkt., vil der ikke være behov for
reglen i 2. pkt. om, at fordelingen foretages som en værdimæssig fordeling, da der foreslås alene at
skulle ansætte en ejendomsværdi for ejerboligdelen af ejendommen.
Det foreslås derfor, at § 37, stk. 1, 2. pkt., udgår.
Det foreslås derudover, at § 37, stk. 2, konsekvensændres, så der ikke fordeles ejendomsværdier
efter stk. 1, men i stedet ikke ansættes ejendomsværdier efter stk. 1, hvis ejerboligdelen af
ejendommen ikke færdigbygget og beboelig efter § 52, stk. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 40-41
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 5, anvendes et prisindeks for landbrugsejendomme ved
tilbageregning og fremskrivning for produktionsjord tilhørende landbrugsejendomme efter § 28.
Det følger desuden af § 45, stk. 8, at der ved tilbageregning for skovejendomme og fremskrivning
af grundværdier af produktionsjord efter § 28 tilhørende skovejendomme anvendes det indeks som
udarbejdes for landbrugsejendomme for landet som helhed, jf. § 46, stk. 3.
Der udarbejdes ikke et særskilt indeks for skovejendomme, hvorfor det foreslås, at § 45, stk. 8,
udgår. I forlængelse heraf foreslås det, at § 45, stk. 5, ændres til også at omfatte skovejendomme.
Således vil selve indekseringen af skovejendomme, der efter gældende ret følger
landbrugsejendomme, fortsat have samme indeksering, men være samlet i § 45, stk. 5, da
skovejendomme ikke indekseres særskilt.
Til nr. 42-44
75
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 1, at Skatteforvaltningen efter §§ 65-77 skal
foretage en beregning af, om nuværende eller tidligere ejere af ejendomme har mulighed for
tilbagebetaling af ejendomsværdiskat eller grundskyld som led i tilbagebetalingsordningen.
Det foreslås, at tilbagebetalingsordningen alene skal omhandle ejerboliger, der vurderes pr. 1.
januar 2020, hvorfor det foreslås præciseret i § 64, stk. 1, at beregningen efter
tilbagebetalingsordningen for ejendomsværdiskat eller grundskyld skal foretages for ejerboliger
efter § 3, stk. 1, nr. 1, der vurderes pr. 1. januar 2020.
Det følger videre af § 64, stk. 2, nr. 3 og 4, at tilbagebetalingsordningen ikke gælder for henholdsvis
landbrugs- og skovejendomme, som ved vurderingen efter denne lov kategoriseres som landbrugs-
og skovejendomme. Som følge af præciseringen af § 64, stk. 1, om at beregningen kun vil skulle
foretages for ejerboliger, er det ikke længere relevant, at det fremgår af § 64, stk. 2, nr. 3 og 4, at
landbrugs- og skovejendomme ikke er omfattet, da de ikke er ejerboliger efter § 3, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås derfor, at § 64, stk. 2, nr. 3 og 4, ændres, så det alene fremgår, at vurderinger foretaget
som land- eller skovbrug i perioden 2011-2020, ikke vil være omfattet af tilbagebetalingsordningen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 52, hvorefter det foreslås, at
klageadgangen fremrykkes til 2021 for almindelige vurderinger og omvurderinger omfattet af § 89,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., for ejendomme, der ikke er ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar
2020.
Til nr. 45-46
Efter ejendomsvurderingslovens § 66, 1. pkt., foretages tilbageregningen efter
tilbagebetalingsordningen for ejerboliger både for ejendomsværdien og grundværdien. Det følger
desuden af § 66, 2. pkt., at tilbageregningen for andre ejendomme end ejerboliger alene foretages
for grundværdien.
Da det med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 42, kun vil være ejerboliger, der vil være
omfattet af tilbagebetalingsordningen, vil det være overflødigt at nævne ejerboliger i § 66, 1. pkt.,
hvorfor det foreslås, at bestemmelsen justeres, så det klart fremgår, at tilbageregning foretages for
både ejendomsværdi og grundskyld.
Ligeledes vil § 66, 2. pkt., ikke længere være relevant, fordi der ikke vil skulle foretages en
tilbageregning af grundværdi for andre ejendomme end ejerboliger.
Ifølge § 67, stk. 1, 2. pkt., er det kategoriseringen efter §§ 3 og 4, som bestemmer, hvilket
prisindeks, der anvendes til tilbageregning i 2011-2020.
Som konsekvens af, at tilbagebetalingsordningen foreslås kun at skulle gælde for ejerboliger, jf.
lovforslagets § 1, nr. 42, foreslås det, at punktet ophæves, da det alene er ejendomme kategoriseret
som ejerbolig efter § 3, stk. 1, nr. 1, der vil være omfattet af tilbagebetalingsordningen.
Den foreslåede ændring, ændrer ikke ved, at valget af indeks efter § 45, til brug for
tilbageregningen efter § 65, vil skulle ske ud fra den ejendomstype, som ejendommen er vurderet
efter, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 1-8.
76
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Efter § 68, stk. 2, reguleres den tilbageregnede grundværdi efter § 65 for årene før omvurderingen
med forholdet mellem værdien før og efter omvurderingen for en ejendom, der ikke er en ejerbolig,
hvis grundværdien er ændret ved omvurdering foretaget den 1. oktober 2011 og indtil den 1. januar
2020.
Det foreslås, at § 68, stk. 2, ophæves som en konsekvens af, at tilbagebetalingsordningen foreslås
kun at skulle gælde for ejerboliger, jf. lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 47
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 69, at er der i forbindelse med den almindelige vurdering
af ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1.
januar 2021, sket ændringer i forhold til sidste vurdering eller omvurderinger foretaget efter §§ 87
og 88, således at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11, i den tidligere gældende lov om vurdering
af landets fast ejendomme ville være til stede, ses der ved tilbageregningen til tidligere år i
forbindelse med beregning af kompensation efter tilbagebetalingsordningen bort fra sådanne
ændringer.
Efter ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, betragtes ejendomme ved beregninger efter
tilbagebetalingsordningen som en samlet enhed, hvis de ved den almindelige vurdering fra den 1.
oktober 2011 og indtil den sidste vurdering foretaget efter §§ 87 og 88 uafbrudt har været vurderet
samlet, og disse ejendomme uændret er vurderet samlet ved den almindelige vurdering af
ejerboliger, som vurderes i lige år, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021.
Det følger af § 70, stk. 2, at er der i forbindelse med den almindelige vurdering af ejerboliger, som
vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, jf. § 5, eller af andre ejendomme pr. 1. januar 2021, sket
ændringer i forhold til sidste vurdering eller omvurderinger foretaget efter §§ 87 og 88, således at
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-9 og 11, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets fast
ejendomme ville være til stede, ses der ved tilbageregningen til tidligere år i forbindelse med
beregning af kompensation efter tilbagebetalingsordningen bort fra sådanne ændringer.
Begge bestemmelser henviser til ejerboliger, som vurderes i lige år pr. 1. januar 2020, eller af andre
ejendomme pr. 1. januar 2021. Denne henvisning er ikke længere relevant med ændringen foreslået
i lovforslagets § 1, nr. 49, hvor det foreslås præciseret, at tilbagebetalingsordningen alene skal
omfatte ejerboliger.
Til nr. 48
Efter ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 1, 1. pkt., beregnes der for landbrugs- og
skovejendomme ved vurderingen pr. 1. januar 2021 en gennemsnitlig hektarpris for den
produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3, som tilhører den enkelte ejendom. Der beregnes separate
hektarpriser for landbrugsarealer, herunder naturarealer, og for fredskovpligtige arealer, jf. § 82, stk.
1, 2. pkt.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 1, 2. pkt., nyaffattes, så der ved beregningen
efter stk. 1, 1. pkt., skal ansættes en vægtet gennemsnitlig produktionsjordsværdi for hver af
ejendommens jordstykker med udgangspunkt i jordstykkernes areal og under hensyntagen til, om
jordstykket er undergivet fredskovpligt.
Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at metoden for videreførelse af hidtil kendte hektarpriser
77
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
forenkles, da hidtil kendte produktionsjordsværdier herved kan videreføres ved
ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2021 ned på de enkelte jordstykker. Dette vil samtidig betyde, at
det fra og med ejendomsvurderingerne pr. 1. januar 2021 vil være muligt at sikre, at arealerne
vurderes til de hidtil kendte hektarpriser med en eventuel efterfølgende fremskrivning, selv om der
efterfølgende sker matrikulære forandringer.
Til nr. 49
Efter ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 1, 1. pkt., skal der for landbrugs- og skovejendomme
beregnes en gennemsnitlig hektarpris for den produktionsjord, jf. § 28, stk. 2 og 3, som tilhører den
enkelte ejendom.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 82, stk. 2, skal den gennemsnitlige hektarpris beregnes på
grundlag af arealets størrelse og den ansættelse af grundværdi, der er foretaget for de pågældende
arealer efter § 88, hvorefter vurderinger af ejendomme, der skulle vurderes i ulige år, efter den
tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, foretages som en videreførelse af
den seneste ansættelse i medfør af ejendomsvurderingslovens § 88, stk. 2.
Den gennemsnitlige hektarpris for landbrugs- og skovejendomme skal dermed basere sig på de
hidtil kendte grundværdier, der er videreført med § 88.
Der findes tilsvarende regler for videreførelse af hidtil kendte grundværdier fra vurderinger af
ejendomme, der skulle vurderes i lige år som ejerboliger efter den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens § 87.
Det foreslås, at det i § 82, stk. 2, tilføjes, at den gennemsnitlige hektarpris for produktionsjord også
vil skulle beregnes på grundlag af § 87, hvis grundværdiansættelsen er en videreførelse af en
ansættelse foretaget efter §§ 14 eller 15 i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, da der for ejendomme, vurderet som ejerboliger efter den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, kan være ansat produktionsjordsværdier på ejendomme, der
hidtil har været kategoriseret som ejerboliger.
Med den foreslåede tilføjelse vil alle hidtil ansatte produktionsjordsværdier indgå i beregningen af
den gennemsnitlige hektarpris efter ejendomsvurderingslovens § 88, hvilket vil bidrage til at den
gennemsnitlige hektarpris fastsættes så præcist som muligt for ejendomme, der vurderes som
landbrugs- eller skovejendomme pr. 1. januar 2021 eller senere.
Til nr. 50 og 51
Ejeren af en ejendom, der forud for vurderingen pr. 1. januar 2021 er vurderet som landbrug,
gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, og som efter ejendomsvurderingsloven skal
vurderes som en ejerbolig, kan vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en landbrugs-
henholdsvis skovejendom, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2.
Tilsvarende kan ejeren af en ejendom, der forud for vurderingen pr. 1. januar 2021 er vurderet
som ejerbolig, og som efter ejendomsvurderingsloven skal vurderes som en landbrugs- eller
skovejendom, vælge, at ejendommen fortsat skal vurderes som en ejerbolig, jf.
ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 3.
78
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Sådanne valg skal træffes inden udløbet af fristen for at klage over den første vurdering efter
ejendomsvurderingsloven, jf. § 83, stk. 4, 1. pkt.
Ændres en ejendom efterfølgende, og er betingelserne for omvurdering efter § 6, stk. 1, nr. 2-7,
opfyldt, skal ejendommen dog vurderes efter ejendomsvurderingsloven, dvs. at den falder ud af
overgangsordningen, jf. § 83, stk. 4, 5. pkt. Er ændringen ikke sket på ejerens foranledning, og
har ejeren ikke haft indflydelse på ændringen, skal ejendommen dog ikke vurderes efter
ejendomsvurderingsloven, jf. § 83, stk. 4, 5. pkt.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 6, stk. 1, nr. 2, at der skal foretages omvurdering, hvis
ejendommens grundareal ændres med mindst 25 m².
Ved deltagelse i jordfordeling og mageskifte, hvor ejendommens grundareal ændres med mindst
25 m², vil ejendommen ikke længere være omfattet af overgangsordningen i § 83, stk. 2 og 3, da
ændringen af grundarealet vil udgøre en omvurderingsgrund efter § 6, stk. 1, nr. 2. For
ejendomme, hvor ejendomsejeren har valgt at benytte sig af overgangsordningen, vil dette
medføre, at ejendommen ikke fortsat kan vurderes som enten landbrugs- eller ejerbolig, hvis
ejendommen ved omvurderingen skal skifte kategorisering.
Jordfordeling er ofte en forudsætning for gennemførelse af naturgenopretningsprojekter,
udtagning af lavbundsjorde m.v. De gældende regler kan imidlertid medføre, at ejendomsejere i
mindre grad tilskyndes til at deltage i jordfordelinger.
Det foreslås på denne baggrund, at ejendommen ikke vil skulle vurderes efter
ejendomsvurderingsloven, hvis ejendommens grundareal ændres som følge af deltagelse i en
jordfordeling efter jordfordelingsloven.
Det foreslåede
6. pkt.
vil således betyde, at en ejendom, som ejeren har valgt, fortsat skal
vurderes i den hidtidige ejendomskategori frem til ejerskifte, jf. ejendomsvurderingslovens § 83,
stk. 2 og 3, ikke vil skulle ændre ejendomskategori i forhold til den hidtidige kategorisering, hvis
grundarealet ændres som følge af deltagelse i en jordfordeling efter jordfordelingsloven.
Det foreslås desuden med det foreslåede
7. pkt.,
at ejendommen ligeledes ikke vil skulle vurderes
efter ejendomsvurderingsloven, hvis grundarealet ændres som følge af et mageskifte, forudsat at der
er tale om en enkelt handel med ubebyggede arealer indgået mellem to parter, og et vederlag for
arealet højest udgør 10.000 kr. De foreslåede kriterier svarer til de kriterier, der ligeledes gælder
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, 1.-3. pkt., hvorefter fortjeneste, der indvindes
ved et mageskifte, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis de anførte betingelser
er opfyldt.
De foreslåede lempelser af overgangsordningen skal sikre, at ejendomsejere kan deltage i
jordfordelinger og visse mageskifter, uden at en ejendom omfattet af overgangsordningen i § 83 vil
skulle ændre ejendomskategori i forhold til den hidtidige kategorisering.
Til nr. 52
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., udsender Skatteforvaltningen
meddelelse om de almindelige vurderinger og omvurderinger, der er foretaget fra den 1. oktober
2013 (ejerboliger) henholdsvis den 1. oktober 2014 (erhvervsejendomme) og frem til og med den
79
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
sidste vurdering foretaget efter §§ 87 eller 88, senest samtidig med, at der udsendes meddelelse
efter § 89, stk. 8.
Klage over de videreførte vurderinger omfattet af § 89, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., skal efter §
89, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 90 dage fra
dateringen af meddelelsen efter § 89, stk. 8.
Det følger af § 89, stk. 3, 1. pkt., at behandling af klager efter § 89, stk. 1 og 2, foretages på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret. Den myndighed, der har foretaget den påklagede
vurdering, behandler efter § 89, stk. 3, 2. pkt., ligeledes spørgsmålet om genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
Meddelelse om de almindelige vurderinger og omvurderinger efter § 89, stk. 1 og 2, skal efter § 89,
stk. 6, indeholde en henvisning til, hvor resultatet af disse vurderinger kan findes, en overordnet
henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke de omfattede vurderinger er foretaget, og en generel
vejledning om klageadgangen med overordnet angivelse af klageinstans, fremgangsmåde ved
indgivelse af klage og klagefrister.
Efter § 89, stk. 8, udsendes der særskilt meddelelse om igangsættelse af klagefrister efter
ejendomsvurderingsloven.
Det foreslås, at der i § 89 indsættes et nyt
stk. 11,
hvorefter vurderinger omfattet af § 89, stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, 1. pkt., der er foretaget af ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 som
ejerboliger, skal kunne påklages over en 90 dages periode i 1. halvår af 2021.
Det vil i praksis ske ved, at berørte ejendomsejere i 1. halvår af 2021 vil modtage en meddelelse
om, at klageadgangen er åbnet, og at klagen skal være modtaget senest 90 dage fra dateringen af
meddelelsen. Meddelelsen vil indeholde generiske oplysninger om adgangen til at klage, hvordan
klagen skal udformes, og hvad der skal indsendes sammen med klagen.
Meddelelsen vil ikke indeholde andet, end generiske oplysninger om, at klageadgangen er genåbnet,
samt hvordan klagen skal udformes og hvad der skal indsendes sammen med klagen.
De videreførte vurderinger, der ikke påklages i denne periode efter det foreslåede § 89, stk. 11, vil
kunne påklages i forbindelse med udsendelsen af den første vurdering foretaget i det nye
ejendomsvurderingssystem efter § 89, stk. 1 og 2.
Efter forslaget, vil den fremrykkede klageadgang omfatte ejendomme, der ikke vurderes som
ejerboliger pr. 1. januar 2020, dvs. bl.a. ejerboliger der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, f.eks.
ejerboliger med delvis erhvervsanvendelse, erhvervsejendomme og andelsboligforeninger.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 43, hvorefter det foreslås at
afgrænse tilbagebetalingsordningen efter kapitel 13 til kun at omfatte ejerboliger, der vurderes pr. 1.
januar 2020, idet de ejendomme, der foreslås omfattet af den fremrykkede klageadgang, vil være de
samme ejendomme, der foreslås ikke at være omfattet af tilbagebetalingsordningen.
Til § 2
80
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 7, i lov om kommunal ejendomsskat, at der skal ske en indfasning af
grundværdien, når der sker skovrejsning på produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28,
stk. 2 og 3, tilhørende en landbrugs- eller skovejendom. Grundværdien af nytilplantede skovarealer
på produktionsjord, der undergives fredskovpligt, og hvor der ikke hidtil har været skov, indgår
dermed ikke beregningen af grundskyld med den fulde grundværdiansættelse, men bliver i stedet
indfaset over en årrække.
Skovrejsning som nævnt i § 1, stk. 7, i lov om kommunal ejendomsskat, anses for at have fundet
sted fra det tidspunkt, hvor det pågældende fredskovsareal registreres som gældende i matriklen, jf.
§ 1, stk. 8, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, og der skal foretages en fordeling af
landbrugs- og skovejendommens grundværdi på den del, der er omfattet af § 1, stk. 7 og den
resterende del, jf. stk. 8, 2. pkt. Det følger endvidere af § 1, stk. 9, 1. pkt., at hvis en del af et areal
som nævnt i § 1, stk. 7, overdrages til en anden landbrugs- eller skovejendom, anvendes reglerne på
hver del af arealerne.
Indfasningsordningen i § 1, stk. 7, gælder ikke for arealer, som overdrages til ejendomme, der ikke
er landbrugs- eller skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven.
En nærmere analyse af data har vist, at det ikke er muligt at skaffe entydige strukturerede data om
hvilke arealer, der er blevet noteret med ny fredskov eller skovrejsning. Det er derfor ikke muligt at
automatisere udpegningen af de arealer, hvor grundværdien skal indfases, ligesom det ikke er
muligt at basere en manuel sagsbehandling på sådanne data, hvis ikke alle skovarealer skal
besigtiges.
Det foreslås derfor at ophæve indfasningsordningen for grundskyld ved skovrejsning i § 1, stk. 7-9,
i lov om kommunal ejendomsskat. Den foreslåede ophævelse af § 1, stk. 7-9, vil således medføre, at
grundværdien for arealer med skovrejsning, vil skulle ansættes med samme værdi pr. hektar, uanset
om skoven er nytilplantet eller hugstmoden, hvilket er en konsekvens af den fremskrivningsordning,
der er fastlagt i ejendomsvurderingslovens § 28 for ansættelsen af grundværdier for landbrugs- og
skovejendomme.
Til nr. 2-4
Det er i § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat, fastsat, at kommunalbestyrelsen kan
bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendomsvurderingsloven skal foretages
ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7,
stk. 3, er fritaget for grundskyld, som bidrag til udgifter, sådanne ejendomme medfører for
kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter fradrag for forbedringer og af
forskelsværdien.
Det er i 3. pkt., fastsat, at der af ejendomme, der er dækningsafgiftspligtige efter lovens § 23,
opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende kommunes
grundskyldpromille, dog højst med 15 promille. Satsen er således normeret i forhold til kommunens
grundskyldpromille men med et loft.
Efter 4. pkt., betales en del af dækningsafgiften af forskelsværdien (forskellen mellem
ejendomsværdien og grundværdien) med en promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Den
kan dog højst udgøre 8,75 promille.
81
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Af 5. pkt. følger, at kommunalbestyrelserne for skatteårene 2021-2028 ikke kan fastsætte
promillerne til opkrævning af dækningsafgift efter 3. og 4. pkt. højere end de promiller, der var
gældende for skatteåret 2020.
Der er hermed for skatteårene 2021-2028 indført et individuelt loft for hver kommune over, hvad de
højeste promiller, der kan opkræves dækningsafgift på baggrund af, vil være, afhængig af
promillerne for skatteåret 2020.
Efter § 23, stk. 4, skal Skatteforvaltningen på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for beregning af
dækningsafgiften efter § 23, stk. 1.
Det foreslås, at der fremadrettet alene skal beregnes dækningsafgift efter § 23, stk. 1, på baggrund
af grundværdien. Det foreslås derfor, at forskelsværdien udgår af § 23, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås videre, at 4 pkt. ophæves, og at henvisningen i 5. pkt. til 4. pkt., udgår.
Herudover foreslås det, at det alene er ansættelser af grundværdien, der på kommunalbestyrelsens
anmodning vil skulle foretages af Skatteforvaltningen efter § 23, stk. 4.
Til nr. 5-9
Det er i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning,
hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal betales dækningsafgift af
sådanne ejendommes forskelsværdi.
Det er videre i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der kun betales dækningsafgift, når den del af
forskelsværdien, der vedrører den del af ejendommen, der anvendes til de nævnte formål, udgør
mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen.
Det er i § 23 A, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at der af de ejendomme, der er omhandlet i stk. 1, 1. pkt.,
betales en dækningsafgift med en promille, som kommunalbestyrelsen har fastsat, der dog højst kan
udgøre 10 promille.
Efter § 23 A, stk. 2, kan kommunalbestyrelserne for skatteårene 2021-2028 ikke fastsætte promillen
til opkrævning af dækningsafgift efter § 23 A, stk. 1, 1. pkt., højere end den promille, der var
gældende for skatteåret 2020.
Der er hermed for skatteårene 2021-2028 indført et individuelt loft for hver kommune over, hvad
den højeste promille, der kan opkræves dækningsafgift på baggrund af, vil være, afhængig af
promillen for skatteåret 2020.
Det er i § 23 A, stk. 2, 3. pkt., videre fastsat, at dækningsafgift af de ejendomme, der er omhandlet i
stk. 1, 2. pkt., betales med samme promille af den del af forskelsværdien, der vedrører den del af
ejendommen, der anvendes til de nævnte formål.
I § 23 A, stk. 2, 6. pkt., er det fastsat, at dækningsafgift alene betales af den del af den
82
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.
Efter § 23 A, stk. 5, skal Skatteforvaltningen på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de
ansættelser og fordelinger af ejendomsværdien og grundværdien, der er fornødne for beregning af
dækningsafgiften efter § 23 A, stk. 1.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget for dækningsafgiften efter § 23 A ændres fra forskelsværdien
til grundværdien.
Det foreslås derfor, at § 23 A, stk. 1, 1. pkt., og § 23 A, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres,
så det fremgår, at dækningsafgiften i stedet for af forskelsværdien skal betales af ejendommens
grundværdi.
Herudover foreslås det, at bundfradraget på 50.000 kr. efter § 23 A, stk. 2, 6. pkt., ophæves.
Hermed vil beregningen af dækningsafgift i alle tilfælde ske på baggrund af den fulde grundværdi,
eller af den del af grundværdien, der fordeles på den afgiftspligtige virksomhed, hvis det alene er en
del af ejendommen, hvor der sker dækningsafgiftspligtig virksomhed.
Bundfradraget sikrede, at meget små dækningsafgiftspligtige virksomheder ikke blev pålagt
dækningsafgift. Med overgangen til at beregne dækningsafgiften på baggrund af grundværdien, vil
der ikke være samme behov for at fastsætte en særskilt værdi til brug for opkrævningen af
dækningsafgift, hvorfor formålet med bundfradraget ikke længere er til stede.
Herudover foreslås det, at det alene vil være ansættelser og fordelinger af grundværdien, der på
kommunalbestyrelsens anmodning skal foretages af Skatteforvaltningen efter § 23 A, stk. 5.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. (herefter
grundskyldslåneloven), at lån til betaling af grundskyldsstigninger forfalder ved ejerskifte. Sådanne
lån forfalder dog ikke, hvis ejendommen eller en del af ejendommen overtages af ejerens ægtefælle,
jf. § 9 c, stk. 1, 5. pkt. De indefrosne beløb forbliver således indestående, hvis der ejerskiftes i
forbindelse med dødsfald eller skilsmisse, og den nye ejer indtræder i lånet.
Det foreslås præciseret, at lån til betaling af grundskyldsstigninger alene overgår til den
erhvervende ægtefælle, hvis ejerskifte af ejendommen sker, mens ægtefællerne stadig er gift.
Hermed tydeliggøres det, at lån til betaling af grundskyld forfalder ved ejerskifte af ejendommen
efter ægteskabets ophør.
Den foreslåede præcisering af, at lån til betaling af grundskyld forfalder ved ejerskifte efter
ægteskabets ophør, og at lånet dermed ikke overgår til den nye ejer, er derfor alene en
tydeliggørelse af den allerede eksisterende retstilstand og vil således ikke have betydning for,
hvornår indefrosne beløb forfalder, samt hvilke nye ejere, lånene overgår til.
Det bemærkes, at den, der overtager ejendommen, vil få indefrosset stigninger i grundskylden fra
det efterfølgende skatteår.
83
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
2285374_0084.png
Til nr. 2
Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommunerne fra og med skatteåret 2018 og frem
til implementeringen af nye boligskatteregler automatisk indefryse alle nominelle stigninger i
grundskylden i forhold til 2017 for fysiske ejere af ejerboliger, hvis stigningen for den enkelte ejer
det pågældende år overstiger 200 kr., jf. § 9 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. (herefter
grundskyldslåneloven). Indefrysningen sker automatisk, og ejeren skal derfor ikke indgive
anmodning om indefrysning til kommunen. Ejeren kan ikke fravælge ordningen, og det indefrosne
beløb forrentes ikke.
Ifølge
Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
indgået i maj
2020 af regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, er det aftalt, at den midlertidige indefrysningsordning
ændres, så indefrysning kan til- og fravælges med virkning fra 2. halvår 2021.
Det foreslås på denne baggrund, at § 9 d indsættes som ny bestemmelse i grundskyldslånelovens
kapitel 2, hvorefter den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld gøres valgfri og således
kan til- og fravælges.
Det følger af det foreslåede § 9 d,
stk. 1,
at ejere af ejendomme vil kunne fravælge ydelse af lån
efter grundskyldslånelovens § 9.
Med det foreslåede § 9 d,
stk. 2,
vil et fravalg af lån efter stk. 1 skulle ske med virkning for den
førstkommende opkrævning af grundskyld. Et fravalg af lån vil medføre, at eksisterende lån efter §
9 forfalder til betaling, hvorefter ejendomsejeren vil overgå til en løbende opkrævning af eventuelle
følgende grundskyldsstigninger, der opkræves herefter.
En ejer, der ejer en del af ejendommen, vil ved fravalg af indefrysningsordningen blive opkrævet
den forholdsmæssige del af det indefrosne beløb, der svarer til den pågældendes ejerandel. Det vil
således blive muligt for en ud af flere ejere at fravælge indefrysningsordningen, uden at det vil
påvirke de andre ejeres løbende indefrysning.
Med det foreslåede § 9 d,
stk. 3,
vil ejere af ejendomme, der har fravalgt et lån efter det foreslåede §
9 d, stk. 1, kunne tilvælge indefrysningsordningen for den førstkommende opkrævning af
grundskyld, hvor reglerne i grundskyldslånelovens kapitel 2 vil finde anvendelse.
I de tilfælde, hvor den midlertidige indefrysningsordning tilvælges for at modtage en løbende
indefrysning af grundskyldsstigninger, vil de ejere, der tilvælger ordningen, kunne indefryse fra den
førstkommende opkrævning af grundskyld i deres respektive kommune, uanset om kommunen
opkræver grundskyld ved to eller flere rater i løbet af året.
Til- eller fravalg af indefrysning vil skulle foretages digitalt på
www.borger.dk
og kan løbende
ændres af ejendomsejeren.
Til- og fravalg af indefrysningsordningen vil ikke være mulig i visse perioder, der vil være
afhængig af ejendomsejerens relevante kommune. Til- og fravalg vil således i den enkelte
kommune være utilgængelig for ejendomsejeren i perioden fra grundskyldsopkrævningen udsendes,
og indtil opkrævningen forfalder i den pågældende kommune. Det vil endvidere ikke være muligt at
til- eller fravælge indefrysningsordningen i forbindelse med årlig beregning af grundskyld og
84
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
udskrivning af ejendomsskattebilletter til den enkelte kommune for det følgende år, da it-systemet,
der vil skulle registrere ejendomsejerens til- eller fravalg, vil være utilgængeligt i denne periode.
Perioden strækker sig typisk over mindst 4-5 dage og kan ligge fra ultimo oktober til februar
måned.
Det foreslås, at adgangen til at til- og fravælge den midlertidige indefrysningsordning vil skulle
træde i kraft den 1. maj 2021, hvor det vil være muligt at implementere den systemtekniske løsning
og give adgang til at ejendomsejere kan fravælge indefrysning, for de kommende
grundskyldsopkrævninger kommunerne udsender herefter.
Det foreslås, at ejendomsejere vil kunne anvende til- og fravalgsmuligheden for
indefrysningsordningen for den førstkommende grundskyldsopkrævning efter den 1. maj 2021, jf.
lovforslagets § 9, stk. 2.
Til § 4
Til nr. 1
Skatteministeren kan efter anmodning tillade et medlem at udtræde af et ankenævn, hvis
medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller
lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for hvervet. Skatteministeren kan endvidere efter
anmodning meddele et medlem orlov i en periode på op til 12 måneder regnet fra skatteministerens
meddelelse af orlov. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 9, stk. 2,
Det foreslås, at det med forslagets
§ 4, nr. 1,
præciseres, at skatteministeren kan delegere sin
bemyndigelse til efter anmodning at lade et medlem udtræde af et ankenævn eller til at meddele et
medlem orlov.
Forslaget medfører, at skatteministerens ret til at delegere sin bemyndigelse til at udnævne
medlemmer og suppleanter til ankenævnene og til at imødekomme anmodninger om udtræden af
ankenævn og anmodninger om afholdelse af orlov fremgår direkte og ensartet af loven.
Begrebet delegation betyder i forvaltningsretlig sammenhæng videregivelse af en kompetence, som
en forvaltningsmyndighed har fået overladt ved lov eller lignende. Der skelnes mellem lovbestemt
og ulovbestemt delegation.
Ulovbestemt delegation til underordnede statslige myndigheder er alment anerkendt i praksis. Det
er således udbredt, at der sker delegation af bemyndigelse til myndigheder, der findes på et lavere
trin i et statsligt hierarki. Den ulovbestemte delegationsadgang anses at være ret vidtgående, idet der
inden de for de statslige hierarkier blandt andet er vidtgående styringsbeføjelser, herunder generel
og konkret instruktionsbeføjelse.
Skatteministeren har i praksis delegeret sin bemyndigelse til direktøren for Skatteankestyrelsen til at
udnævne medlemmer og suppleanter til ankenævnene og til at tillade et medlem efter anmodning at
udtræde af et ankenævn eller til at meddele et medlem orlov.
Delegation af bemyndigelsen til at udnævne medlemmer og suppleanter til ankenævnene er
lovbestemt i § 8, stk. 3-5, mens delegation af bemyndigelsen til efter anmodning at lade et medlem
udtræde af et ankenævn eller meddele orlov efter § 9, stk. 2, er ulovbestemt, men foretages med
85
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
hjemmel i almindelig forvaltningsretlig praksis.
Der foreslås ikke en ændring af gældende praksis. Lovfæstelsen har alene til formål at sikre, at
skatteministerens ret til delegation fremgår klart og ensartet i lovteksten.
Til nr. 2
Klagemyndighedernes indhentelse af oplysninger reguleres af det forvaltningsretlige officialprincip.
Hvis klagemyndighederne som led i klagebehandlingen har brug for oplysninger fra andre
myndigheder, herunder Skatteforvaltningen, reguleres selve udvekslingen af disse oplysninger efter
forvaltningslovens §§ 27-31 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven.
Da klagemyndighederne ikke ved lov er tillagt en direkte brugeradgang til relevante registre nævnt i
ejendomsvurderingslovens § 55, er klagemyndighedernes indhentelse af sådanne oplysninger i
praksis baseret på konkrete forespørgsler til andre myndigheder i hver enkelt sag.
Det foreslås,
at der i § 35 indsættes et nyt stykke som stk. 5, hvorefter skatteankeforvaltningen kan
tilgå og behandle oplysninger fra de registre, der er nævnt i ejendomsvurderingslovens § 55, når
sådanne oplysninger er nødvendige for afgørelsen af en klage. Det betyder, at Skatteankestyrelsen i
sagsforberedelsen direkte skal kunne tilgå de registre, som Skatteforvaltningen anvender i
vurderingsarbejdet, i det omfang det er nødvendigt for klagebehandlingen.
Ved vurderingen af, om et dokument eller en oplysning er nødvendigt for klagemyndighederne, skal
der sondres mellem de tilfælde, hvor klagemyndighederne tilgår et dokument eller en oplysning
med henblik på at vurdere om dokumentet eller oplysningen kunne være relevant i forhold til
sagsforberedelsen, og de tilfælde, hvor klagemyndighederne vurderer, at det er nødvendigt i forhold
til afgørelsen af en klage.
Det kunne f.eks. være relevant for klagemyndighederne at tilgå dokumenter eller oplysninger om
ejendomme, der har en sammenlignelig beliggenhed, og hvor klageren anfører, at de pågældende
ejendomme trods væsentligt ens faktiske forhold er vurderet væsentligt anderledes end klagerens
ejendom. Ved klagemyndighedernes nærmere gennemgang vil det kunne vise sig, at ejendommene
alligevel ikke er sammenlignelige. Det kunne f.eks. skyldes, at begge ejendomme ikke er solgt i fri
handel, og at salgspriserne derfor ikke kan sammenlignes.
Viser ejendommene sig derimod at være sammenlignelige, foreslås det, at klagemyndighederne skal
kunne indhente yderligere dokumenter og oplysninger, fordi det vurderes nødvendigt for
sagsforberedelsen.
Forslaget har til formål at sikre, at klagemyndighederne nemmere skal kunne tilgå relevante
dokumenter og oplysninger i de registre, som Skatteforvaltningen anvender i vurderingsarbejdet, i
det omfang dokumenter og oplysninger er nødvendige for afgørelsen af en klage.
Det foreslås således, at der gives klagemyndighederne en direkte adgang til dokumenter og
oplysninger i det nye ejendomsvurderingssystem samt kortoplysninger m.v. fra WebGIS.
86
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Forslaget betyder, at myndighederne via den direkte adgang vil kunne indhente dokumenter og
oplysninger om den ejendom, hvis vurdering er påklaget, samt øvrige ejendomme, der er relevante
for prøvelsen af den påklagede vurdering.
Gældende ret, som er beskrevet under afsnit 2.2.1, finder fortsat anvendelse på
klagemyndighedernes klagebehandling. Klagemyndighederne må således fortsat kun tilgå og
indhente sagligt relevante oplysninger, ligesom klagemyndighederne ikke kan indhente eller i øvrigt
behandles personoplysninger i videre omfang, end hvad der er muligt efter den generelle forordning
om databeskyttelse og databeskyttelsesloven.
Klagemyndighederne skal således ved indhentelse af oplysninger vedrørende ejendomme fortsat
have tilstrækkelig behandlingshjemmel og iagttage eksempelvis proportionalitetsprincippet og
dataminimeringsprincippet, hvorefter behandlingen kun må finde sted, hvis den er nødvendig i
forhold til formålet med behandlingen, og at samme resultat ikke kan opnås med mindre
indgribende midler. Klagemyndighederne vil således i visse tilfælde være forpligtet til at ekstrahere
enkelte oplysninger manuelt fra registret i forbindelse med indhentelsen.
Forslaget påvirker ikke anvendelsen af andre forvaltningsretlige regler eller principper. F.eks. skal
klagemyndighederne fortsat efter offentlighedslovens § 15 journalisere indhentede oplysninger i
klagemyndighedernes journalsystem i samme omfang, som hvis oplysningerne var indhentet fra
offentligt tilgængelige registre eller efter konkret forespørgsel til Skatteforvaltningen.
Journaliseringen af de dokumenter og oplysninger som klagemyndighederne indhenter efter
forslaget, vil kun skulle foretages hos klagemyndighederne.
Klagemyndighedernes anvendelse af registrene samt tilgang til dokumenter, opgaver m.v. vil også
være underlagt samme logningsforpligtelse, som gælder for Skatteforvaltningens anvendelse af
disse registre. Dette sikrer dokumentation for, at klagemyndighederne alene tilgår og indhenter
sagligt relevante oplysninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af § 22, stk. 4, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af
27. december 2018, og § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at de nye
klagebehandlingsregler i skatteforvaltningsloven, jf. § 1, nr. 2-20 og 36-66, i lov nr. 688 af 8. juni
2017, som ændret ved § 1, nr. 1-23, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 og § 5 i lov nr. 1061 af 30.
juni 2020, ikke finder anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der afgøres til og
med den 31. december 2020. De nye klagebehandlingsregler vedrører blandt andet nye krav til
ankenævnsmedlemmers vurderingsfaglige kompetencer, nedlæggelse af de fælles ankenævn og
ændringer i sagsfordelingen mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen
m.v.
Det følger desuden af § 22, stk. 5, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i lov nr.
1729 af 27. december 2018 og § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at Landsskatteretten
skal færdigbehandle klager over afgørelser, som allerede er under behandling i Landsskatteretten
den 1. januar 2021.
Det følger yderligere af § 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i lov
87
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
nr. lov nr. 1729 af 27/12/2018 og § 2, nr. 2 i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at den ordinære
funktionsperiode for medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn og skatte- og
vurderingsankenævn, jf. skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, der udløber den 31. december 2019,
forlænges til og med den 31. december 2020. Den umiddelbart efterfølgende ordinære
funktionsperiode for vurderingsankenævn begynder den 1. januar 2021 og udløber den 30. juni
2022.
Det foreslås, at ændre virkningstidspunktet for den nye vurderingsankenævnsstruktur og de nye
regler i skatteforvaltningsloven for behandling af klagesager, jf.
§ 22, stk. 4, 1. pkt., stk. 5
og
stk. 8,
2. pkt.,
i lov nr. 688 af 8. juni 2017 som ændret ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, lov nr. 1125
af 19. november 2019 og senest ændret ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020, fra den 1. januar 2021 til
den 1. januar 2022. Formålet er, at reglerne skal være afstemt og have virkning fra det tidspunkt,
hvor funktionsperioden for nye vurderingsankenævn efter lovforslagets § 5, nr. 4, begynder. Det vil
sige den 1. januar 2022.
Lovforslaget har til hensigt at sikre, at den nye procedure for behandling af klager over
ejendomsvurderinger får virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden for de nye
vurderingsankenævn begynder, da det ville være uhensigtsmæssigt, hvis de nuværende
vurderingsankenævn for en begrænset periode skulle anvende de nye klagebehandlingsregler, som
de nuværende ankenævn ikke er målrettet til at skulle efterleve.
Med forslaget vil den nye vurderingsankenævnsstruktur og de nye klagebehandlingsregler for
klagesager vedrørende ejendomsvurderinger fortsat være afstemt. F.eks. hænger den nye
sammensætning af vurderingsankenævnene tæt sammen med de nye regler om sagsfordeling
mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen, som igen begrunder de nye
henvisningskompetencer m.v. Der er således overordnet tale om en samlet pakke bestående af nye
ankenævn og ny ankenævnsstruktur med tilhørende ny procedure for klagesagsbehandlingen.
Det foreslås derudover, at Landsskatteretten færdigbehandler klager over afgørelser, som allerede er
under behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2022.
Forslaget betyder at overgangsbestemmelsen vedrørende færdigbehandling af klagesager, der
allerede er under behandling i Landsskatteretten, ændres i overensstemmelse med det foreslåede
virkningstidspunkt for den nye vurderingsankenævnsstruktur, de ændrede sagsfordelingsregler og
de nye procedureregler for klagesagsbehandlingen.
Forslaget har til hensigt at sikre, at der bevares den fornødne parallelitet mellem
overgangsbestemmelsen og de øvrige bestemmelser om ændret sagsfordeling mellem
afgørelsesmyndighederne.
Til nr. 2
Det er vurderingsankenævnet, formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i
Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet, der henviser ejendomsvurderingsklager til
behandling ved rette afgørelsesmyndighed. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6
b.
Klager over afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger efter skatteforvaltningslovens §§ 33,
stk. 1, 3 og 4, behandles og afgøres efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, af
Skatteankestyrelsen, hvorefter Skatteankestyrelsen henviser klager over afslag på genoptagelse til
88
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
behandling ved Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, hvis betingelserne
herfor er opfyldt.
Skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2 og 3, trådte i kraft den 1. januar 2018 og skulle have haft
virkning fra den 1. januar 2019. Reglerne om henvisning af sager til afgørelse blev dog udskudt til
den 1. januar 2020 ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og til den 1. januar 2021
ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Udskydelsen af virkningstidspunktet var en del
af den samlede udskydelse af ændringer i skatteforvaltningsloven, som havde karakter af at være
generelle regler for klagebehandlingen.
Ved den seneste udskydelse af regler for klagebehandling i skatteforvaltningsloven, jf. lov nr. 1125
af 19. november 2019 blev der indført en række overgangsbestemmelser, herunder
overgangsbestemmelser om henvisning af ejendomsvurderingsklagesager og afgørelse af afslag på
genoptagelse af ejendomsvurderinger.
Overgangsbestemmelserne betyder blandt andet, at Skatteankestyrelsen i perioden før
virkningstidspunktet for de nye henvisningsregler, det vil sige til og med den 31. december 2020,
henviser ejendomsvurderingsklager til behandling ved rette afgørelsesmyndighed.
Det følger af § 3, stk. 6, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at det er Skatteankestyrelsen, der til
og med den 31. december 2020 afgør klagesager om afslag på genoptagelse af
ejendomsvurderinger efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, medmindre betingelserne i
skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, om henvisning til Landsskatteretten er opfyldt.
Det følger endvidere af § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2020, at det er
Skatteankestyrelsen, som til og med den 31. december 2020 henviser klager over de nye
ejendomsvurderinger og klager over vurderinger efter fristerne i ejendomsvurderingslovens § 89,
stk. 1 og 2, til behandling ved rette afgørelsesmyndighed, herunder eventuelt til
Skatteankestyrelsen.
Det følger desuden af § 22, stk. 4 og 5, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 1, i
lov nr. 1729 af 27. december 2018 og ændret senest ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november
2019, at ejendomsvurderingsklagesager, der allerede er visiteret til afgørelse i Landsskatteretten,
skal færdigbehandles hos Landsskatteretten.
I forbindelse med indførelsen af overgangsbestemmelserne i lov nr. 1125 af 19. november 2019
blev det ikke samtidig direkte fastsat, at klager, der henvises til Landsskatteretten i
overgangsperioden og til og med den 31. december 2020, også skal færdigbehandles af
Landsskatteretten.
Det foreslås, at
§ 22, stk. 5,
præciseres, så der efter
”visiteret” indsættes ”eller henvist”. Det betyder,
at det ikke alene er klager, der efter de tidligere gældende regler for ejendomsvurderingsklager i
skatteforvaltningslovens § 35 b, er visiteret af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten, som ved §
22, stk. 5, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 vil skulle færdigbehandles hos Landsskatteretten, men at det
tillige er klager, der henvises af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten efter
overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 10 i lov nr. 1125 af 19. november 2019, som vil skulle
færdigbehandles hos Landsskatteretten.
89
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 1 og 4, om, at virkningstidspunktet for
den nye vurderingsankenævnsstruktur og de nye regler i skatteforvaltningsloven for behandling af
klagesager skal være afstemt og have virkning fra det tidspunkt, hvor funktionsperioden for nye
vurderingsankenævn begynder.
Forslaget har til hensigt at sikre, at det ikke er af betydning for Landsskatterettens
færdigbehandling af verserende sager, om en ejendomsvurderingsklagesag er visiteret eller henvist
af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten inden virkningstidspunktet for de nye
vurderingsankenævn.
Forslaget har desuden til hensigt at sikre, at det ikke kun er ejendomsvurderingsklagesager, der
tidligere er visiteret til Landsskatteretten efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 35 b, som kan
færdigbehandles af Landsskatteretten, men at det også er ejendomsvurderingsklagesager, der er
henvist af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten efter overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 10, i
lov nr. 1125 af 19. november 2019, som kan færdigbehandles af Landsskatteretten.
Forslaget har endvidere til hensigt at sikre, at der ikke sker tilbageløb i sagsbehandlingsforløbet for
klager, der er henvist af Skatteankestyrelsen til Landsskatteretten, men endnu ikke er afgjort inden
virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn. Med forslaget vil disse klager ikke på ny
skulle henvises til Landsskatteretten af Skatteankestyrelsen, et vurderingsankenævn, formanden
for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet
efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, og 6 b.
Forslaget betyder, at Landsskatteretten efter virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn
vil kunne fortsætte sagsbehandlingen og træffe afgørelse uden først at skulle afvente en henvisning
på ny. Det foreslås således, at både ejendomsvurderingsklager, der er visiteret til Landsskatteretten
og ejendomsvurderingsklager, der er henvist til Landsskatteretten i overgangsperioden, vil kunne
færdigbehandles efter virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 3, om, at Skatteankestyrelsen
skal kunne færdigbehandle klager, der er henvist til Skatteankestyrelsen inden virkningstidspunktet
for de nye vurderingsankenævn. Forslaget er af teknisk karakter.
Til nr. 3
Det følger af skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b, at det er vurderingsankenævnet, formanden
for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet,
der henviser klager til behandling ved rette afgørelsesmyndighed.
Der følger endvidere, at klager over afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, behandles
og afgøres af Skatteankestyrelsen, og at Skatteankestyrelsen henviser klager over afslag på
genoptagelse til behandling ved Landsskatteretten efter skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
Det følger af § 1, nr. 4-7, i lov nr. 688 af 8. juni 2018, at loven trådte i kraft den 1. januar 2018 og
skulle have haft virkning fra og med 1. januar 2019. Reglerne om henvisning af sager til afgørelse
blev dog udskudt til den 1. januar 2020 ved § 10, nr. 1, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 og til
den 1. januar 2021 ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Udskydelsen af
90
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
virkningstidspunktet var en del af den samlede udskydelse af ændringer i skatteforvaltningsloven,
som havde karakter af at være generelle regler for klagebehandlingen.
Ved § 3, stk. 6-11, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev der indført en række
overgangsbestemmelser, herunder overgangsbestemmelser om henvisning af
ejendomsvurderingsklagesager og afgørelse af afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger.
Overgangsbestemmelserne betyder blandt andet, at Skatteankestyrelsen i perioden før
virkningstidspunktet for de nye vurderingsankenævn henviser ejendomsvurderingsklager til
behandling ved rette afgørelsesmyndighed.
Det følger således af § 3, stk. 6, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at Skatteankestyrelsen til og
med den 31. december 2020 afgør klagesager om afslag på genoptagelse af ejendomsvurderinger,
efter skatteforvaltningslovens §§ 33, stk. 1, 3 og 4, medmindre betingelserne i
skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, om henvisning til Landsskatteretten er opfyldt.
Det følger desuden af § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november, at Skatteankestyrelsen til og med
den 31. december 2020 tillige henviser klager over de nye ejendomsvurderinger og klager over
vurderinger efter fristerne i § 89, stk. 1 og 2, til behandling ved rette afgørelsesmyndighed,
herunder eventuelt til Skatteankestyrelsen selv.
Ved indførelsen af overgangsbestemmelserne i lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev det ikke
fastsat, at klager, der henvises til eller afgøres af Skatteankestyrelsen til og med den 31. december
2020, skal færdigbehandles af Skatteankestyrelsen efter virkningstidspunktet for de nye
vurderingsankenævn. I stedet skal klager, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 6 b og
henvist af Skatteankestyrelsen til behandling i Skatteankestyrelsen som følge af
overgangsbestemmelserne i § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, efter udløbet af
overgangsbestemmelsen igen henvises til afgørelse i Skatteankestyrelsen af et
vurderingsankenævn, formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på
vegne af vurderingsankenævnet, som har henvisningskompetencen efter skatteforvaltningslovens §
6 b.
Med lovforslagets § 5, nr. 1, foreslås det at udskyde virkningstidspunktet i § 22, stk. 4 og 5, i lov
nr. 688 af 8. juni 2017 med yderligere 1 år, således at reglerne om henvisning får virkning for
klager, der skal afgøres fra og med den 1. januar 2022.
Det foreslås at indsætte et nyt
2. pkt.
i
§ 22, stk. 5,
hvorved det foreslås at præcisere, at det ikke
alene er klager, der til og med den 31. december 2022 er visiteret og henvist til Landsskatteretten,
som vil skulle færdigbehandles hos Landsskatteretten, men at det også er klager, der til og med 31.
december 2022 henvises af Skatteankestyrelsen til behandling hos Skatteankestyrelsen i, som vil
skulle færdigbehandles hos Skatteankestyrelsen.
Forslaget har til hensigt at sikre, at der ikke gøres forskel på, om en ejendomsvurderingsklagesag i
overgangsperioden efter de nye betingelser indsat ved lov nr. 688 af 8. juni 2018 er henvist til
Landsskatteretten eller til Skatteankestyrelsen.
Forslaget har desuden til hensigt at sikre, at de henviste klager ikke på ny vil skulle henvises til
Skatteankestyrelsen af et vurderingsankenævn, formanden for vurderingsankenævnet eller en ansat
i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet efter skatteforvaltningslovens § 6 b, blot
91
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
fordi henvisningen er foretaget til og med den 31. december 2021.
Forslaget betyder desuden, at Skatteankestyrelsen vil kunne fortsætte styrelsens sagsbehandling og
træffe afgørelse uden at skulle afvente en ny henvisning fra et vurderingsankenævn, formanden for
vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet.
Forslaget betyder endvidere, at det ikke kun er klager over afslag på genoptagelse omfattet af
skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, som vil kunne færdigbehandles, men at det også er klager
omfattet af skatteforvaltningslovens § 6 b, stk. 1, der vil kunne færdigbehandles.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 5, nr. 2. Forslaget er af teknisk karakter.
Til nr. 4
Efter skatteforvaltningslovens § 8, stk. 2, udnævnes medlemmerne af vurderingsankenævn og fælles
ankenævn for en fireårig periode. Den nuværende funktionsperiode for vurderingsankenævn og
fælles ankenævn er dog forlænget med 2 år og seks måneder til og med den 31. december 2020, jf.
§ 22, stk. 8, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, som ændret ved § 10, nr. 2 i lov nr. 1729 af 27. december
2018 og § 2, nr. 2, i lov nr. 1125 af 19. november 2019. Funktionsperioden for de nye
vurderingsankenævn begynder således den 1. januar 2021 og udløber den 30. juni 2022.
Det foreslås, at
§ 22, stk. 8, 1. pkt.,
ændres således, at den nuværende funktionsperiode for
medlemmer og suppleanter i vurderingsankenævn og fælles ankenævn forlænges med 1 år til og
med den 31. december 2021. De fælles ankenævn vil fortsat til og med den 31. december 2021
alene behandle vurderingssager.
Forslaget skal sikre, at der ikke opstår overkapacitet i de nye vurderingsankenævn. Uden en
forlængelse vil antallet af medlemmer i vurderingsankenævn stige fra 67 til 350 allerede fra den 1.
januar 2021, selv om udsendelsen af vurderinger af ejerboliger først forventes at blive sendt ud
omkring sommeren 2021, og at klagebehandlingen af de nye ejendomsvurderinger dermed først
forventes at kunne igangsættes herefter.
Efter forslaget vil reglerne om den nye vurderingsankenævnsstruktur og de nye
klagebehandlingsregler i skatteforvaltningsloven for behandling af vurderingsklagesager, jf. lov nr.
688 af 8. juni 2017 og som ændret ved lov nr. 1729 af 27. december 2018, ved lov nr. 1125 af 19.
november 2019 og senest ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020, skulle have virkning fra det tidspunkt,
hvor funktionsperioden for nye vurderingsankenævn er foreslået at skulle begynde, det vil sige den
1. januar 2022.
Den nye klagestruktur og de nye regler for klagebehandlingen vil således fortsat være afstemt med
etableringen af nye vurderingsankenævn, hvor blandt andet den nye sammensætning af
vurderingsankenævnene hænger tæt sammen med de nye regler om sagsfordeling mellem
vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen, som igen begrunder de nye
henvisningskompetencer m.v. Der er således overordnet tale om en samlet pakke bestående af nye
ankenævn og ny ankenævnsstruktur med tilhørende ny procedure for klagesagsbehandlingen.
Da de nye vurderingsankenævn efter ændringen ved § 2, nr. 2, i lov nr. 1125 af 19. november 2019
skulle tiltræde fra og med den 1. januar 2021, er der en igangværende indstillings- og
92
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
udnævnelsesproces for kandidater til de nye vurderingsankenævn. Både kommuner og
organisationer
–
Dansk Ejendomsmæglerforening og Finans Danmark
–
har således indstillet
kandidater til medlemmer af de nye vurderingsankenævn. Udnævnelsesprocessen for de indstillede
kandidater vil således skulle fortsætte, men den vil først blive endeligt gennemført efter lovens
ikrafttræden, hvorefter der vil ske udnævnelse af medlemmer for de nye vurderingsankenævn med
tiltræden den 1. januar 2022.
Til § 6
Til nr. 1
Ved § 3, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 blev der indsat en række overgangsbestemmelser
vedrørende Skatteankestyrelsens forberedelse af klager over de nye ejendomsvurderinger og
videreførte ejendomsvurderinger, som indgives til og med den 31. december 2020.
Overgangsbestemmelserne blev blandt andet indsat for, at Skatteankestyrelsen kan træffe afgørelse
om genoptagelse og henvisning af klager til afgørelse, inden den nye vurderingsankenævnsstruktur
træder i kraft den 1. januar 2021.
Det følger af § 3, stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at der indføres en
overgangsbestemmelse, hvorefter Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2020 skal
træffe afgørelse vedrørende klager over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 20
b, stk. 3, og § 33, stk. 1, 3 og 4. Det følger endvidere af bestemmelsens 2. pkt., at dette ikke
gælder, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, om henvisning til
Landsskatteretten er opfyldt. Endelig følger det af bestemmelsens 3. pkt., at der ikke ydes
omkostningsgodtgørelse ved klage til Skatteankestyrelsen i sager efter 1. pkt., medmindre sagen
henvises til Landsskatteretten efter 2. pkt.
Skatteforvaltningslovens § 20 b, stk. 3, er efterfølgende ophævet og udgået af henvisningerne i
skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, jf. § 5, nr. 1 og 2, i lov nr. 1061 af 30. juni 2020.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, at klager over Skatteforvaltningens afslag på
genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§ 33 stk. 1, 3 og 4, afgøres af Skatteankestyrelsen.
Skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, som trådte i kraft
den 1. januar 2018 og skulle have haft virkning fra 1. januar 2019. Virkningstidspunktet blev
senest ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 udskudt til den 1. januar 2021.
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 4, ydes der omkostningsgodtgørelse ved en
anmodning til blandt andet Skatteankestyrelsen eller Landsskatteretten om genoptagelse af
vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse. Det gælder dog efter lovens § 55, stk. 3, ikke
ved anmodning om genoptagelse af en afgørelse, hvor Skatteankestyrelsen har truffet afgørelse
efter § 4 a, stk. 1, jf. §§ 6 og 6 b, eller efter § 4 a, stk. 2.
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, 3. pkt., ydes der godtgørelse ved domstolsprøvelse af
afgørelser i blandt andet sager, som er blevet behandlet i et vurderingsankenævn,
Skatteankestyrelsen, jf. § 4 a, eller som er nævnt i § 55, stk. 3.
Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3, og justeringen af § 55, stk. 4, for så vidt angår
93
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
vurderingssagerne, blev indført ved lov nr. 688 af 8. juni 2017.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 1125 af 19. november 2019,
forlænges til og med 31. december 2021.
Det foreslås således, at Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2021 vil kunne træffe
afgørelse vedrørende klager over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1,
3 og 4.
Forslaget betyder, at Skatteankestyrelsen ikke vil skulle træffe afgørelse vedrørende klager over
afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, hvis betingelserne i
skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, om henvisning til Landsskatteretten er opfyldt.
Forslaget betyder desuden, at de boligejere, der til og med den 31. december 2021 modtager afslag
fra Skatteforvaltningen på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§ 33, stk. 1, 3 og 4,
vedrørende afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven og vurderinger, der påklages efter
fristerne i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, ikke vil skulle afvente, at de nye
vurderingsankenævn etableres den 1. januar 2022 før, at klagesagsbehandlingen vil kunne
igangsættes.
Forslaget har til hensigt at sikre en parallelitet til de regler om omkostningsgodtgørelse, som er
indeholdt i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvis virkningstidspunkt med lovforslagets § 5 nr. 1, foreslås
udskudt til den 1. januar 2022. Forslaget betyder således, at der ikke ydes omkostningsgodtgørelse
ved klage til Skatteankestyrelsen i de sager, som er nævnt i § 3, stk. 6, i lov nr. 1125 af 19.
november 2019, medmindre sagen henvises til Landsskatteretten. Ved domstolsprøvelse af
Skatteankestyrelsens afgørelse ydes der omkostningsgodtgørelse.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 5 nr. 1 og 4, hvorefter de nye
klagebehandlingsregler for vurderingssager og den nye vurderingsankenævnsstruktur foreslås at
skulle få virkning fra og med den 1. januar 2022. Forslaget er af teknisk karakter.
Det følger af § 3, stk. 8, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at der indføres en
overgangsbestemmelse, hvorefter Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2020 kan afvise
en klage, hvis klagen ikke er indgivet efter regler fastsat af skatteministeren om digital
kommunikation efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, 1. og 2. pkt., blev indsat ved § 1, nr. 40 og 41, i lov nr. 688
af 8. juni 2017, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020. Loven trådte i kraft den 1.
januar 2018 og skulle have haft virkning fra 1. januar 2020. Ved lov nr. 1125 af 19. november 2019
blev virkningstidspunktet udskudt til den 1. januar 2021.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i
§ 3, stk. 8,
i lov nr. 1125 af 19. november 2019,
forlænges til og med 31. december 2021.
Det foreslås således, at Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2021 bemyndiges til at
afvise klager efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
Forslaget betyder, at klager over blandt andet de nye ejendomsvurderinger og de videreførte
94
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
vurderinger, som indgår fra omkring sommeren 2021, ikke skal vente til den 1. januar 2022, før
Skatteankestyrelsen kan afvise klager, som ikke er indgivet i overensstemmelse med regler fastsat
af skatteministeren efter skatteforvaltningslovens § 35 om digital kommunikation.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 1, hvorefter de nye
klagebehandlingsregler for vurderingssager og den nye vurderingsankenævnsstruktur foreslås at
skulle få virkning fra og med den 1. januar 2022. Forslaget er af teknisk karakter.
Det følger af § 3, stk. 9, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at der indføres en
overgangsbestemmelse, hvorefter ophævelsen af fritvalgsordningen for vurderingsklagesager, jf.
dagældende skatteforvaltningslovs § 35 b, stk. 5, blev udskudt til og med den 31. december 2020,
dog alene for klager over afgørelser truffet efter den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16.
januar 2017.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i
§ 3, stk. 9,
i lov nr. 1125 af 19. november 2019,
forlænges til og med den 31. december 2021.
Forslaget betyder, at det fortsat vil være muligt at anvende fritvalgsordningen for
vurderingsklagesager, jf. skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, der påklages til den administrative
klageinstans til og med den 31. december 2021, medmindre der er tale om klager over afgørelser
truffet efter ejendomsvurderingsloven (nye vurderinger), klager over vurderinger, der påklages
efter fristerne i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2 (videreførte vurderinger og
omvurderinger af ejerboliger for 2013-2019 og videreførte vurderinger og omvurderinger af andre
ejendomme for 2014-2020) eller klager over afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens
§ 33, stk. 1, 3 og 4.
Forslaget betyder desuden, at ophævelsen af fritvalgsordningen for vurderingsklagesager først er
fuldt ud implementeret fra og med den 1. januar 2022, når den nye struktur for
vurderingsankenævn starter.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 1 og 4, hvorefter de nye
klagebehandlingsregler for vurderingssager og den nye vurderingsankenævnsstruktur foreslås at
skulle få virkning fra og med den 1. januar 2022. Forslaget er af teknisk karakter.
Det følger af § 3, stk. 10, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at der indføres en
overgangsbestemmelse, hvorefter det er vurderingsankenævnet, formanden for
vurderingsankenævnet eller en ansat i Skatteankestyrelsen på vegne af vurderingsankenævnet, der
til og med den 31. december 2020 henviser klager til behandling ved rette afgørelsesmyndighed, jf.
skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b.
Skatteforvaltningslovens §§ 6 a og 6 b blev indsat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, som trådte i
kraft den 1. januar 2018 og skulle have haft virkning fra 1. januar 2019. Virkningstidspunktet blev
senest ændret ved § 2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 til den 1. januar december 2021.
Udskydelsen af virkningstidspunktet var en del af den samlede udskydelse af ændringer i
skatteforvaltningsloven, som havde karakter af at være generelle regler for klagebehandlingen.
95
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i
§ 3, stk. 10,
i lov nr. 1125 af 19. november 2019,
forlænges til og med 31. december 2021.
Det foreslås således, at Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2021 skal kunne henvise
klager omfattet af henvisningsreglerne i skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, og §§ 6 a og 6 b til
rette afgørelsesmyndighed.
Forslaget betyder, at klager over de nye ejendomsvurderinger, hvor udsendelsen forventes at blive
sendt ud omkring sommeren 2021, ikke vil skulle afvente, at den nye vurderingsankenævnsstruktur
får virkning fra og med den 1. januar 2022.
Forslaget betyder desuden, at klager indgivet til Skatteankestyrelsen til og med den 31. december
2021 vil kunne fordeles og sagsforberedes til afgørelse i Skatteankestyrelsen til og med 31.
december 2021.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5 nr. 1 og 4, hvorefter de nye
klagebehandlingsregler for vurderingssager og den nye vurderingsankenævnsstruktur foreslås at
skulle få virkning fra og med den 1. januar 2022. Forslaget er af teknisk karakter.
Det følger af § 3, stk. 11, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at der indføres en
overgangsbestemmelse, hvorefter klager over afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven,
klager over vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af
26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, og klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, vedrørende disse vurderinger kan forberedes til
afgørelse efter de almindelige sagsbehandlingsregler, herunder sagsbehandlingsreglerne i
skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 4 og 5, § 35 a, stk. 2, 2. pkt., § 35 d, stk. 1, 3 og 4, § 35 e,
stk. 1, § 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3 og 8, og § 45, stk. 2, hvis disse klager indgives til og med den 31.
december 2020.
Skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 4og 5, § 35 a, stk. 2, 2. pkt., § 35 d, stk. 1, 3 og 4, § 35 e,
stk. 1, § 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3 og 8, og § 45, stk. 2, angår sagsbehandlingsregler for klager over
afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven, klager over vurderinger, der påklages efter
fristerne i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, eller klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, vedrørende disse vurderinger.
Sagsbehandlingsreglerne blev indsat ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, som trådte i kraft den 1. januar
2018 og skulle have haft virkning fra 1. januar 2019. Virkningstidspunktet blev senest ændret ved §
2, nr. 1, i lov nr. 1125 af 19. november 2019 til den 1. januar december 2021, hvorefter at
sagsbehandlingsreglerne ikke finder anvendelse for klager og anmodninger om genoptagelse, der
afgøres til og med den 31. december 2020.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i
§ 3, stk. 11,
i lov nr. 1125 af 19. november 2019,
forlænges til og med 31. december 2021.
Det foreslås således, at Skatteankestyrelsen vil kunne foretage en række sagsbehandlingsskridt og
derved udnytte ressourcer og tid til og med den 31. december 2021.
96
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Efter forslaget vil Skatteankestyrelsen således kunne forberede klager til afgørelse efter de samme
regler, som vil gælde for tilsvarende klagesager fra og med den 1. januar 2022. Sagsforberedelsen
vil således skulle ske efter de nye klagebehandlingsregler, som blandt andet indebærer, at der alene
skal ske høring efter forvaltningslovens regler om partshøring, og at der ikke vil være pligt til at
udarbejde og udsende en sagsfremstilling m.v.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, nr. 1, hvor det foreslås at udskyde
virkningstidspunktet for de nye klagebehandlingsregler til virkningstidspunktet for en ny struktur
for vurderingsankenævn. Forslaget er af teknisk karakter.
Til nr. 2
Det følger af § 3, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at der indføres en række
overgangsbestemmelser for at give Skatteankestyrelsen mulighed for at forberede klager til
afgørelse vedrørende de nye ejendomsvurderinger og videreførte ejendomsvurderinger, som
indgives til og med den 31. december 2020.
Det følger desuden, at Skatteankestyrelsen har mulighed for at træffe afgørelse om genoptagelse og
henvisning af klager til afgørelse. En ny ejendomsvurdering er en vurdering, der foretages efter
reglerne i ejendomsvurderingsloven. En videreført ejendomsvurdering er en vurdering, der er
foretaget efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.
Det følger endvidere af § 3, i lov nr. 1125 af 19. november 2019, at hensigten med
overgangsbestemmelserne er at tilpasse virkningstidspunktet for de nye klagebehandlingsregler til
virkningstidspunktet for en ny struktur for vurderingsankenævn. F.eks. hænger
overgangsbestemmelsen om vurderingsklagesager tæt sammen med de nye regler om sagsfordeling
mellem vurderingsankenævn, Landsskatteretten og Skatteankestyrelsen.
Ved § 5, nr. 3, i lov nr. 1061 af 30. juni 2020 blev skatteforvaltningslovens § 33 b indsat, og det
følger heraf, at Skatteforvaltningen fra og med den 1. november 2020 ikke længere af egen drift kan
genoptage eller varsle revision af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem.
Skatteforvaltningslovens § 33 b omfatter alle vurderinger, både almindelige vurderinger, der er
foretaget som egentlige vurderinger eller ved videreførelse, og omvurderinger, der er foretaget i det
gamle vurderingssystem. Endvidere følger det, at ejendomsejernes mulighed for at anmode om
genoptagelse af vurderinger foretaget i det gamle vurderingssystem ophører fra og med den 1.
november 2020. Skatteforvaltningslovens § 33 b påvirker ikke ejendomsejernes mulighed for at
klage, når der åbnes for klageadgangen for videreførte vurderinger og omvurderinger foretaget fra
og med 2013 og frem, ligesom skatteforvaltningslovens § 33 b ikke påvirker Skatteforvaltningens
egen-drift-sager, der er påbegyndt til og med den 31. oktober 2020 eller anmodninger om
genoptagelse, der enten er under behandling eller er indgivet til og med den 31. oktober 2020. Disse
vil blive færdigbehandlet.
Det foreslås, at overgangsbestemmelsen i
§ 3, stk. 6, 7 og 9-11,
præciseres, så
overgangsbestemmelsen ikke alene omfatter de almindelige genoptagelsesregler efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, men også omfatter klager over afgørelser med afslag
på genoptagelse eller afskæring af genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 b som indsat
ved § 5, nr. 3, i lov nr. 1061 af 30. juni 2020.
97
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Det foreslås således, at overgangsbestemmelsen i
§ 3, stk. 6,
i lov nr. 1125 af 19. november 2019,
hvorefter Skatteankestyrelsen til og med den 31. december 2021, jf. lovforslagets § 6, nr. 1,
foreslås at skulle træffe afgørelse vedrørende klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, også skal omfatte klager over afskæring af
genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 b.
Det foreslås desuden, at overgangsbestemmelsen i
§ 3, stk. 7,
i lov nr. 1125 af 19. november 2019,
hvorefter den almindelige klagefrist på 3 måneder fra modtagelse af en afgørelse, jf.
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 1. pkt., ud over at vil skulle gælde for klager over afgørelser
truffet efter ejendomsvurderingsloven og klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, også skal omfatte klager over afslag på genoptagelse
efter skatteforvaltningslovens § 33 b.
Det foreslås endvidere, at overgangsbestemmelsen i
§ 3, stk. 9,
i lov nr. 1125 af 19. november
2019, hvorefter ophævelsen af fritvalgsordningen for vurderingsklagesager foreslås udskudt til den
1. januar 2022, jf. lovforslagets § 6, nr. 1, dog undtaget klager over afgørelser truffet efter
ejendomsvurderingsloven, klager over vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om
vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov
nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, eller klager over afslag
på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, også skal omfatte klager over
afslag på genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 b, som indført ved § 5, nr. 3, i lov nr.
1061 af 30. juni 2020.
Det foreslås derudover, at overgangsbestemmelsen i
§ 3, stk. 10,
i lov nr. 1125 af 19. november
2019, hvorefter Skatteankestyrelsen
til og med den 31. december 2021, jf. lovforslagets § 6 nr. 1,
foreslås at skulle henvise klager over afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven, klager over
vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, og klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, efter reglerne om henvisning i
skatteforvaltningslovens § 4 a, stk. 3, og §§ 6 a og 6 b også skal
omfatte henvisninger af klager
over afskæring af genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33 b.
Det foreslås endeligt, at overgangsbestemmelsen i
§ 3, stk. 11,
i lov nr. 1125 af 19. november
2019, hvorefter klager over afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven, klager over
vurderinger foretaget efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf.
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og 2, og klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 3 og 4, kan forberedes til afgørelse efter de almindelige
sagsbehandlingsregler, herunder sagsbehandlingsreglerne i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5,
nr. 4 og 5, § 35 a, stk. 2, 2. pkt., § 35 d, stk. 1, 3 og 4, § 35 e, stk. 1, § 35 h, stk. 2, § 38, stk. 3 og 8,
og § 45, stk. 2, hvis disse klager indgives til og med den 31. december 2021, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1,
også skal
omfatte henvisninger af klager over afslag på genoptagelse efter
skatteforvaltningslovens § 33 b.
98
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
Til § 7
Til nr. 1 og 2
Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommunerne for skatteårene 2018-2020
automatisk yde lån til fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stigninger i
grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågældende år
overstiger 200 kr., jf. grundskyldslånelovens § 9.
Med forliget
Tryghed om boligbeskatning
fra 2. maj 2017 blev det aftalt at udskyde
implementeringen af den nye boligbeskatning. Som følge heraf blev lov om lån til betaling af
grundskyld m.v. ændret ved § 3 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, således at den midlertidige
indefrysningsordning for grundskyld for perioden 2018-2020 kan videreføres fra 2021 frem mod
indførslen af den nye boligbeskatning. Ifølge boligskatteforliget skal indefrysningerne ved
overgangen til nye boligskatteregler videreføres i en permanent indefrysningsordning, med mindre
ejeren fravælger dette.
For at sikre, at retten til helbredstillæg til førtidspensionister efter lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. ikke påvirkes af, at en pensionist sparer op til
betaling af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning fratrækkes, ved den årlige
opgørelse af formuen den 1. januar i årene 2019-2021 et beløb svarende til det samlede lån den 31.
december i det forudgående år.
Det foreslås at ændre ”i årene 2019-2021” til: ”i årene 2019 eller senere” og ”i perioden fra den 1.
juli 2018
til den 31. marts 2021.” til: ”fra den 1. juli 2018.” i § 20, stk. 5, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. som følge af, at den midlertidige
indefrysningsordning for grundskyld videreføres fra 2021 frem mod indførslen af de nye
boligskatteregler. Indefrysningerne ved overgangen til nye boligskatteregler videreføres i en
permanent indefrysningsordning, med mindre ejeren fravælger dette.
De foreslåede ændringer vil betyde, at formueopgørelsen i forhold til retten til helbredstillæg ikke
påvirkes af, at en pensionist sparer op til betaling af lån ydet efter indefrysningsordningen, så længe
indefrysningsordningen ved overgang til nye boligskatteregler er gældende. Med ændringerne
sikres det, at førtidspensionister får mulighed for løbende at spare et beløb op svarende til størrelsen
af det til enhver tid samlede lån ydet efter indefrysningsordningen, uden at det får konsekvenser for
retten til helbredstillæg.
Til § 8
Til nr. 1 og 2
Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommunerne for skatteårene 2018-2020
automatisk yde lån til fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stigninger i
grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågældende år
overstiger 200 kr., jf. grundskyldslånelovens § 9.
Med forliget
Tryghed om boligbeskatning
fra 2. maj 2017 blev det aftalt at udskyde
implementeringen af den nye boligbeskatning. Som følge heraf blev lov om lån til betaling af
grundskyld m.v. ændret ved § 3 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, således at den midlertidige
indefrysningsordning for grundskyld for perioden 2018-2020 kan videreføres fra 2021 frem mod
99
 SAU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 57: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Adgang til fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, fastsættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v. og andre tilpasninger på ejendomsområdet)
indførslen af den nye boligbeskatning. Ifølge boligskatteforliget skal indefrysningerne ved
overgangen til nye boligskatteregler videreføres i en permanent indefrysningsordning, med mindre
ejeren fravælger dette.
For at sikre, at retten til helbredstillæg til folkepensionister ikke påvirkes af, at en pensionist sparer
op til betaling af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, fratrækkes ved den årlige
opgørelse af formuen den 1. januar i årene 2019-2021 et beløb svarende til det samlede lån den 31.
december i det forudgående år.
Det foreslås at ændre ”i årene 2019-2021” til: ”i årene 2019 eller senere” og ”i perioden fra den 1.
juli 2018 til den 31. marts 2021.” til: ”fra den 1. juli 2018.” i § 14 c, stk. 5, i lov om social pension
som følge af, at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld videreføres fra 2021 frem
mod indførslen af de nye boligskatteregler. Indefrysningerne ved overgangen til nye
boligskatteregler videreføres i en permanent indefrysningsordning, med mindre ejeren fravælger
dette.
De foreslåede ændringer vil betyde, at formueopgørelsen i forhold til retten til helbredstillæg ikke
påvirkes af, at en pensionist sparer op til betaling af lån ydet efter indefrysningsordningen, så længe
indefrysningsordningen ved overgang til nye boligskatteregler er gældende. Med ændringerne
sikres det, at folkepensionister får mulighed for løbende at spare et beløb op svarende til størrelsen
af det til enhver tid samlede lån ydet efter indefrysningsordningen, uden at det får konsekvenser for
retten til helbredstillæg.
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. maj 2021.
Den foreslåede ikrafttræden den 1. maj 2021, hvor det vil være muligt at implementere den
systemtekniske løsning for til- og fravalg af den midlertidige indefrysningsordning, vil betyde, at
ejendomsejere vil kunne fravælge indefrysningsordningen for grundskyldsopkrævninger efter den 1.
maj 2021.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne
eller Grønland.
100